BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Orientering om, at yderligere konsekvensrettelser (i lov om aktiv socialpolitik) som følge af øremærket barsel mv. sendes i ekstern høring, fra beskfætigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 188
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2021-22

BEU Alm.del - Bilag 188

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af sær-

lige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, barselsloven, lov om

aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, af-

skedigelses-beskyttelse, fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler, frita-

gelse for rådighed ved barsel m.v.)

§ 1-§ 4

….

§5

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar

2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 20. marts 2021, § 3 i lov nr. 467

af 20. marts 2021, lov nr. 878 af 12. maj 2021, § 3 i lov nr. 1160 af 8. juni

2021 og senest ved § 2 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 5, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »erhverv m.v.,« til: »i en særligt tilret-

telagt ungdomsuddannelse efter lov om en særlig tilrettelagt ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov,«.

§ 5, stk. 5,

ændres »stk. 11 og 12« til: »stk. 12 og 13«.

§ 13, stk. 8,

ændres »stk. 15« til: »stk. 16«.

§ 13

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk.

En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor perso-

nen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-

selslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og

2, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som

ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c,

stk. 1-3.«

Stk. 9-16 bliver herefter stk. 10-17.

§ 13

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Orientering om, at yderligere konsekvensrettelser (i lov om aktiv socialpolitik) som følge af øremærket barsel mv. sendes i ekstern høring, fra beskfætigelsesministeren

UDKAST

»Stk.

En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor perso-

nen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-

selslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og

2, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som

ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk.

1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.«

Stk. 9-16 bliver herefter stk. 10-17.

§ 13, stk. 13,

ændres »stk. 3-10« til: »stk. 3-11«.

§ 13, stk. 14,

ændres »stk. 7-10« til: »stk. 7-11«.

§ 13, stk. 16,

ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.

§ 13 f, stk. 12, nr. 2,

ændres »§ 13, stk. 7« til: »§ 13, stk. 9«.

10.

§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1. pkt.

§ 25, stk.

11, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 7«: »§ 7 a« og efter »§ 9 «indsættes: », stk. 1«.

11.

§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1. pkt.

§ 25, stk.

11, 2. pkt.,

ændres »er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og

sorgorlov« til: »i det omfang der under fraværet ville have været ret til dag-

penge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3,

og § 21 c, stk. 1-3«.

12.

§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1. pkt.

§ 25, stk.

11, 2. pkt.,

ændres »er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og

sorgorlov« til: »i det omfang der under fraværet ville have været ret til dag-

penge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3,

§ 21 c, stk. 1-4. § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.«.

13.

§ 26, stk. 4 og 11,

§ 34, stk. 3, nr. 1,

ændres »§ 13, stk. 10« til: »§

13, stk. 11«.

14.

§ 32, 3. pkt.,

ændres »§ 13, stk. 11« til: »§ 13, stk. 12«.

15.

§ 40 a, stk. 3, § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 74 g, stk. 2, § 75, stk. 3, § 76,

stk. 1, 4. pkt., § 77, stk. 1, 1.pkt., § 77, stk. 3 og 4,

§ 77 a, stk. 1-4,

ændres

»§ 13, stk. 15« til: »§ 13, stk. 16«.

16.

§ 69

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

UDKAST

»Stk. 5.

En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen

har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barsels-

lovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk. 1, § 13, og § 14, stk. 1 og 2,

i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig

efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-

3.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

17.

§ 69

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen

har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barsels-

lovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk. 1, § 13, og § 14, stk. 1 og 2,

i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig

efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4

og § 23 c, stk. 1, § 23 b, stk. 1-3 og 2.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

18.

§ 69, stk. 5, 7. pkt.,

som bliver

stk. 6, 7. pkt.,

ændres »§ 13, stk. 12« til:

»§ 13, stk. 13«.

19.

§ 69 k

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen

har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barsels-

lovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i

det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig

efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-

3.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

20.

§ 69 k

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen

har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barsels-

lovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i

det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig

efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, §

23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

21.

§ 69 k, stk. 5, 7. pkt.,

som bliver

stk. 6, 7. pkt.,

ændres »§ 13, stk. 12«

til: »§ 13, stk. 13«.

UDKAST

22.

§ 73 d

ændres »når den pågældende har ret til fravær ved graviditet,

barsel, adoption og sorgorlov efter reglerne i barselsloven.« til: »når perso-

nen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-

selslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk.1, § 13, og § 14, stk. 1 og

2, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som

ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c,

stk. 1-3.«

23.

§ 73 d

ændres »når den pågældende har ret til fravær ved graviditet,

barsel, adoption og sorgorlov efter reglerne i barselsloven.« til: »når perso-

nen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bar-

selslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk.1, § 13, og § 14, stk. 1 og

2, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som

ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk.

1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.«

24.

§ 74 e, stk. 3,

indsættes som nyt

3. pkt.,

»En person, der er visiteret til fleksjob og modtager barselsdagpenge efter

barselsloven, optjener ret til ledighedsydelse under ferie med 2,08 dage pr.

måned med barselsdagpenge for den periode, hvor der ikke optjenes ret til

løn under ferie eller feriegodtgørelse eller ret til ferieydelse efter barselslo-

vens §§ 25 b og 25 d.

25.

§ 75, stk. 4,

udgår »personen har ret til fravær ved graviditet, barsel,

adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne

i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret

til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov,«.

26.

§ 75

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen

har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barsels-

lovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk. 1, § 13, og § 14, stk. 1 og 2,

i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig

efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-

3.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

27.

§ 75

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen

har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barsels-

lovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk. 1, § 13, og § 14, stk. 1 og 2,

UDKAST

i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig

efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, §

23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

28.

§ 77 b, stk. 2,

indsættes efter »førtidspension eller«: »Seniorpensions-

enheden er påbegyndt behandling af en sag om«.

§6

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 2589 af 28. december 2021 og senest ved lov nr.

2590 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:

§ 27, stk. 2,

ændres »§ 13, stk. 7,« til: «.»§ 13, stk. 9,«

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 2. august 2022, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. …

Stk. 3.

§ 5, nr. 1-4, 6-11, 13-16, 18, 19, 21, 22, 25 og 26 finder anvendelse

for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 2. august 2022 eller

senere. For forældre til børn, der er født eller modtaget før den 2. august

2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

§ 5, nr. 5, 12, 17, 20, 23 og 27 træder i kraft den 1. december 2023

og finder anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget den

1. januar 2024 eller senere.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

3.5.

3.5.1.

3.5.2.

3.5.3.

10.

11.

Indledning

[Lovforslagets baggrund]

Lovforslagets hovedpunkter

[Første hovedpunkt]

Gældende ret

[X]ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Fritagelse for rådighed og ret til ydelser under barsel m.v.

Gældende ret

[X]ministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

…

[2. Lovforslagets baggrund

…

Lov nr. xx af xx. marts 2022, som blev vedtaget den 3. marts 2022, (Lov-

forslag nr. 104 om ændring af barselsloven (Indførelse af øremærket orlov,

ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdag-

penge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.)) udmøn-

UDKAST

ter den politiske aftale om implementering af EU’s orlovsdirektiv, ligestil-

ling af orlovsrettighederne mellem forældre og øremærket forældreorlov

indgået af Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet den 26. oktober 2021.

Det følger af den politiske aftale, at orlovsdirektivet foreslås implementeret

i en 24-24-model, hvor hver forælder får ret til 24 ugers orlov med ret til

dagpenge, således at der som udgangspunkt sker en ligedeling af orlovs-

ugerne. En mor vil fortsat have ret til 4 ugers orlov før fødslen (graviditets-

orlov). Herefter vil hun have ret til 10 ugers orlov efter fødslen, hvoraf 8 af

ugerne kan overdrages til far/medmor (barselsorlov). Derudover vil hun

have ret til 14 ugers orlov, hvoraf 9 af ugerne er øremærket, hvis hun er

lønmodtager, mens de resterende 5 uger vil kunne overdrages (forældreor-

lov). En far eller medmor vil have ret til 2 ugers orlov lige efter barnets

fødsel (fædreorlov/medmødreorlov). Derefter vil faren eller medmoren have

ret til 22 ugers orlov, hvoraf 9 af ugerne er øremærkede, hvis far/medmor er

lønmodtager, mens de resterende 13 uger kan overdrages (forældreorlov).

Den foreslåede 24-24-model opfylder minimumsrettighederne i Rådets di-

rektiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger

til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere

som er gravide, som lige har født, eller som ammer (graviditetsdirektivet)

og orlovsdirektivet.

Det følger af den politiske aftale, at direktivets 9 ugers øremærket forældre-

orlov med ret til dagpenge skal være afholdt, inden barnet fylder 1 år. Øre-

mærkningen af retten til 9 ugers orlov med en ydelse omfatter lønmodtagere.

Selvstændige og ledige bliver ikke omfattet af retten til øremærkning af 9

ugers orlov. Orlov, der ikke er øremærket, kan overdrages til den anden for-

ælder.

Med den politiske aftale skabes der mulighed for større fleksibilitet for lgbt+

familier, idet sociale forældre får mulighed for at tage del i orloven med

deres barn ved, at barnets forældre kan overdrage deres overdragelige uger

og orlovsrettigheder til barnets sociale forældre. Desuden får soloforældre

mulighed for at dele deres orlov med et nærtstående familiemedlem. Denne

del af aftalen får virkning fra 1. januar 2024.

Som følge af ændringerne af reglerne om ret til fravær ved fødsel, barsel og

adoption i barselsloven foreslås der også ændringer i lov om aktiv socialpo-

litik. Der vil fortsat gælde en ret til fravær i kontanthjælpssystemet i forbin-

UDKAST

delse med graviditet, barsel, adoption og sorgorlov for personer, der modta-

ger hjælp i kontanthjælpssystemet, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse

og revalideringsydelse med udgangspunkt i nye ændringer i barselsloven for

personer, der er ledige.

3. Lovforslagets hovedpunkter

….

3.5. Fritagelse for rådighed og ret til ydelser under barsel m.v.

3.5.1. Gældende ret

De gældende regler er fastsat i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik og

regler fastsat i medfør af § 13, stk.15, i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 241

af 12. februar 2021, samt § 15 i bekendtgørelse nr. 470 af 20. marts 2021

om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager overgangsydelse

eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddan-

nelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse

eller kontanthjælp som jobparate og § 10 i bekendtgørelse nr. 471 af 20.

marts 2021 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager selv-

forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller

kontanthjælp som aktivitetsparate med tilhørende vejledninger. Det fremgår

heraf, at modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-

ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp har en rimelig grund til ikke at

stå til rådighed for arbejde eller uddannelse, når den enkelte person har ret

til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens §

6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13, og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang,

at der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Dette gælder også for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under

ressourceforløb, jf. § 69, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, og for personer,

der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 69 k,

stk. 4, i loven.

Efter den gældende regel i § 73 d i lov om aktiv socialpolitik bevarer en

revalidend revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved

graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter reglerne i barselsloven.

Efter den gældende regel i § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik skal en

person, der modtager ledighedsydelse, aktivt udnytte sine arbejdsmulighe-

der for at opnå fleksjob. Personen skal

1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i

en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,

UDKAST

2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådig-

hedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en job-

samtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud,

eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,

6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledigheds-

ydelse.

Det betyder, at personen skal deltage i samtaler og tage imod et fleksjob.

Hvis personer ikke tager imod et fleksjob, men har en rimelig grund f.eks.

på grund af ret til fravær under barsel, skal den pågældende ikke have en

sanktion.

Efter de gældende regler i § 75, stk. 4, § 76, stk. 1, 4. pkt., § 77, stk. 1, 3 og

4, og § 77 b, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik, har en person, der modta-

ger ledighedsydelse, en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for arbejde

eller uddannelse, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adop-

tion og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9,

§ 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang, at der er ret til dagpenge ved gravi-

ditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Personer, som modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a, 6 b og 7 i lov om aktiv

socialpolitik, skal således ikke opfylde deres rådighedsforpligtelse i en pe-

riode, hvor der efter barselsloven er ret til fravær med barselsdagpenge. Det

betyder, at en person ikke skal søge arbejde, ikke tage imod tilbud eller mø-

det til jobsamtaler m.v., fordi denne har en rimelig grund til ikke at stå til

rådighed.

UDKAST

En mor har således en rimelig grund til ikke at stå til rådighed i 4 uger før

fødslen og derefter i 14 uger efter fødslen. En far eller medmor har en rime-

lig grund til ikke at stå til rådighed i 2 uger efter fødslen. Derudover har

forældrene tilsammen 32 uger, hvor de ikke skal stå til rådighed. Forældrene

kan selv fordele de 32 uger mellem sig.

For adoptanter gælder, at de har ret til fravær fra 4 uger før adoptionen og i

nogle tilfælde fra 8 uger før adoptionen, hvis adoptionen sker i udlandet.

Adoptanterne har endvidere ret til 2 ugers fravær sammen. Ellers følger

adoptanters ret til barsel de almindelige regler om fravær under barsel i bar-

selslovens §§ 6, 7 og 9, hvis de er ledige.

Efter barselslovens § 13, stk. 1, har hver af forældrene har ret til fravær i 26

uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør, inden barnet fylder

18 år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter,

der har modtaget et barn, hvis barnet dør, inden barnet fylder 18 år.

Efter barselslovens § 13, stk. 2, har hver af forældrene har ret til fravær i 14

uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.

Efter barselslovens § 14, stk. 1, forlænges eller udsættes den periode, hvor

der er ret til fravær, hvis barnet er indlagt på sygehus. Efter barselslovens §

14, stk. 2, fremgår det, at såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggel-

sen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsespe-

rioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen

eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder. Ret-

ten til at forlænge fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær

efter § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter § 8, stk. 6.

I modsætning til lønmodtagere kan personer, der modtager ydelser efter lov

om aktiv socialpolitik, ikke udsætte dele af deres barsel til et senere tids-

punkt. Dette følger af, at barselslovens §§ 10, 11 og 12 ikke er nævnt i de

bestemmelser om, at en person har en rimelig grund til ikke at stå til rådig-

hed for arbejde eller uddannelse. Reglerne om forlængelse og udskydelse af

orlov efter barselsloven forudsætter, at personen er i beskæftigelse.

Fravær under barsel kan endvidere ikke fordeles på enkelte dage, men skal

afholdes i en sammenhængende periode. Baggrunden for dette er, at perso-

nen ikke er fritaget fra at stå til rådighed, når pågældende ikke holder barsel,

og barsel på enkelte dage vil få betydning for jobcentrenes muligheder for

at give den pågældende tilbud m.v., som kan bringe den pågældende ud på

arbejdsmarkedet.

UDKAST

Det fremgår af den gældende § 13 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at så

vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannel-

ses- eller kontanthjælp efter § 11, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes

efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses en ægtefælle for

ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og §

13 a, når 1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26,

stk. 1, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og 2) den pågældende

ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Det fremgår af den gældende § 13 f, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at

for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 11, og

hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§

22-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter

reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a og efter reglerne i integrationsloven, når

1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1 eller

2, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og 2) den pågældende æg-

tefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Af den gældende § 13 f, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at

en ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, hvis hjælp

beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses for ikke at udnytte sine

arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når 1) personen

har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år

og 2) den pågældende ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers

ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Det fremgår af den gældende § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, at,

at perioden om opgørelse af arbejde inden for de seneste 12 måneder efter

stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden for 12

kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 2, og

en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlænges med perioder, hvor den pågæl-

dende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov

efter § 13, stk. 7, i loven.

Det betyder, at personer, som har ret til fravær under graviditet, barsel, adop-

tion eller sorgorlov, får perioden til at opfylde arbejdskravet på 225 timer

inden for de seneste 12 måneder forlænget med barselsperioden m.v.

UDKAST

Efter de gældende regler i 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov om aktiv social-

politik yder kommunen et barselstillæg med et beløb, der svarer til et akti-

vitetstillæg, jf. § 24, stk. 3 og § 25, stk. 9, til personer, der er visiteret som

uddannelsesparate eller jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet,

barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestem-

melserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14,

stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4

eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan ikke

modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk.

10.

Efter de gældende regler i § 24, stk. 5, og § 25, stk. 11, vil en person i helt

særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form

af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret per-

sonen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. §

31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, have ret til aktivitetstillæg

fra dette tidspunkt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kom-

munen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær

ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær

efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9,

§ 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption

og sorgorlov, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter § 24, stk. 2 eller

§ 25, stk. 8.

Det betyder, at en person, der har ret til fravær med barselsdagpenge efter

barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og

2, modtager et barselstillæg i perioden, hvor den pågældende har ret til fra-

vær. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr.

3, 4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan

dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og

§ 25, stk. 10.

En beslutning om revalidering efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik

betyder, at revalidenden ikke skal stå til rådighed for ordinært arbejde eller

have tilbud om aktivering m.v. Det fremgår således af § 70, stk. 2, i lov om

aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at modtage hjælp i form af

revalideringsydelse m.v., at revalideringen sker i overensstemmelse med de

tilbud, som er afgivet, og som fremgår af ”min plan” på Jobnet eller en hel-

hedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

UDKAST

Revalidenden har dog som nævnt ret til fravær ved graviditet, barsel, adop-

tion og sorgorlov efter reglerne i barselsloven og bevarer revalideringsydel-

sen under denne fraværsret, jf. § 73 d i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik optjener

en person, der er ansat i eller ledig fra et fleksjob, og som modtager barsels-

dagpenge, ikke ret til ferie med ledighedsydelse for de perioder, hvor der

efter barselslovens §§ 25 b og 25 d ikke optjenes ret til ferieydelse.

Efter de gældende regler i § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan perso-

ner, der opholder sig i udlandet, ikke få hjælp efter loven, jf. dog stk. 2 og

Efter den gældende regel i § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan

kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under

kortvarige ophold i udlandet, bl.a. hvis modtageren deltager i aktiviteter, der

er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel

5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af

selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet

efter integrationsloven eller revalidering efter loven.

Reglerne om ret til ledighedsydelse under ferie lægger sig op ad de tilsva-

rende regler for feriedagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det

fremgår således af de gældende regler for feriedagpenge i § 75 h, stk. 2, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem endvidere optjener ret

til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet

har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved

barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Efter de gældende regler i § 77 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår

det, at hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person, der modtager le-

dighedsydelse, ikke står til rådighed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældende

retten til ledighedsydelse.

Efter de gældende regler i § 77 b, stk. 2, i loven fremgår det, at hvis kom-

munen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat

udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtids-

pension eller seniorpension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sa-

gen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbe-

tales pension for samme periode.

Efter de gældende regler i § 27, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats fremgår det, at for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som er på barsel og

UDKAST

er omfattet af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden

for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en jobsamtale.

3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede regelændringer i

barselsloven i lov nr. xx af xx.xx [lovforslag nr. L 104) som blev vedtaget

den 3. marts 2022, men endnu ikke er stadfæstet om øremærket barsel, lige-

deling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdag-

penge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer].

Som følge af de kommende ændringer i barselsloven er der behov for at

tilpasse de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik om fritagelse for

pligten til at stå til rådighed, således at disse følger de foreslåede regler i

barselsloven om ret til barsel med barselsdagpenge for ledige.

Der er behov for at indsætte en bestemmelse om, at personer, der deltager i

en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om en særlig tilrettelagt

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, får mulighed for at bevare

hjælpen under kortvarige ophold i udlandet, mens de deltager i den særligt

tilrettelagte uddannelse. Det svarer til de gældende regler for personer, der

deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der har endvidere været behov for at tilpasse reglerne om ledighedsydelse

under ferie, således at disse følger reglerne om feriedagpenge i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. Derved sikres det, at personer, der er ansat i

fleksjob eller er ledige, og som modtager barselsdagpenge, optjener ret til

ferie med ledighedsydelse, således at de i alt optjener ret til sammenlagt fem

ugers ferie i ferieåret med ledighedsydelse, løn under ferie, feriegodtgørelse

eller ferieydelse.

Endelig foretages der en konsekvensændring i bestemmelserne om ledig-

hedsydelse, hvorefter det kommer til at fremgå, at når kommunen har truffet

afgørelse om, at en person ikke kan modtage ledighedsydelse på grund af,

at personen ikke står til rådighed for et fleksjob m.v., kan ledighedsydelsen

dog fortsat udbetales i de situationer, hvor kommunen er påbegyndt behand-

ling af en sag om førtidspension eller hvor Seniorpensionsenheden er påbe-

gyndt behandling om seniorpension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så

længe sagen behandles.

UDKAST

3.5.3. Den foreslåede ordning

Som følge af de kommende ændringer af reglerne i barselsloven foreslås det

at konsekvensrette reglerne om, at en person har en rimelig grund til ikke at

stå til rådighed, når der vil være ret til fravær efter barselslovens regler i det

omfang, der ville have været ret til dagpenge under fraværet.

Det foreslås videre at ændre reglerne om, at en person har en rimelig grund

til ikke at stå til rådighed, når der er ret til fravær som følge af barsel m.v.

til en egentlig fritagelsesgrund. Baggrunden for dette er, at i det omfang, der

ville have været ret til fravær med barselsdagpenge ved barsel m.v. efter

barselsloven, hvis betingelserne havde været opfyldt, herunder opfyldelse

af beskæftigelseskravet, skal der ikke foretages en vurdering af, om perso-

nen vil skulle stå til rådighed for arbejde m.v. for at kunne modtage ydelser.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt

stk. 9

§ 13

i lov om aktiv socialpolitik

om, at en person vil være fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor per-

sonen vil have ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov

efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk. 1, § 13, og § 14,

stk. 1 og 2, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge

som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og §

21 c, stk. 1-3.

Det foreslås videre, at der i både

§ 69

§ 69 k

i lov om aktiv socialpolitik

indsættes et nyt

stk. 5

om, at en person vil være fritaget for at stå til rådighed

i perioder, hvor personen ville have haft ret til fravær ved graviditet, barsel,

adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, §

9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, i det omfang der under fraværet ville have

været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2,

§ 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.

Det foreslås endvidere, at der i § 75 i lov om aktiv socialpolitik indsættes et

nyt stk. 6, hvorefter en person vil være fritaget for at stå til rådighed i peri-

oder, hvor personen ville have haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adop-

tion og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, stk. 1-

6, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, i det omfang under fravær ville have

været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2,

§ 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.

Som følge af den foreslåede § 75, stk. 6, udgår følgende tekstdel af § 75,

stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik: personen har ret til fravær ved graviditet,

barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestem-

melserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1

UDKAST

og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Da

denne undtagelse fra kravet om at stå til rådighed vil blive omfattet af for-

slaget til nyt stk. 6 i § 75 i lov om aktiv socialpolitik om retten til fravær ved

graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, er der ikke behov for henvisningen

i § 75, stk. 6.

Forslagene betyder, at forældre, der er omfattet af forslagene til § 13, stk. 9,

§ 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5 og § 75, stk. 6, vil få en egentlig ret til fravær, og

disse forældre vil dermed have en fritagelsesgrund fra rådighedsforpligtel-

sen, når de er omfattet af de foreslåede bestemmelser.

Det betyder, at en mor vil have ret til 4 ugers fravær før fødslen og derefter

vil have ret til 10 ugers fravær efter fødslen. Det vil være et krav, at disse 10

uger holdes i de første 10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage

retten til de 10 ugers fravær efter fødslen til far eller medmor. Moren vil

endvidere få ret til 14 ugers fravær, som skal holdes efter de første 10 ugers

fravær. Moren vil kunne overdrage disse 14 ugers ret til fravær til en far

eller medmor. I det omfang, at en mor vælger at udnytte sin ret til fravær,

vil moren være fritaget fra at stå til rådighed for arbejde m.v.

En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som skal holdes efter

fødslen. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages til mor. Derefter har faren

eller medmoren ret til 22 ugers fravær. I det omfang faren eller medmoren

vælger at udnytte sin ret til fravær, vil pågældende være fritaget for at stå til

rådighed for arbejde m.v.

En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil endvidere

kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren

til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil kunne overdrage

op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden

for det første år efter barnets fødsel.

I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til fravær eller orlov

til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren være fritaget fra at stå til

rådighed i de perioder, hvor retten til fravær udnyttes.

Forældrene vil dermed tilsammen som udgangspunkt have ret til 48 ugers

barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsforpligtelsen ikke skal opfyldes. I

de situationer, hvor forældrene ikke bor sammen, vil forældrene kunne have

ret til fravær i mere end 48 uger.

UDKAST

Forældrene vil ikke have mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til

fravær, da fraværet skal holdes i forlængelse af fødslen, da de er ledige og

derfor ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet

med. Det vil heller ikke være mulighed for at holde fraværet under barslen

på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at hvis en person ikke udnytter sin

ret til fravær under barsel, vil personen skulle stå til rådighed og dermed

skulle deltage i de tilbud, som jobcenteret tilbyder. Det vil være meget van-

skeligt at administrere reglerne om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, hvis en person f.eks. alene afholder barsel hver anden dag og

samtidig skal deltage i tilbud.

Det foreslås, at

§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8, 1. pkt.

§ 25,

stk.

11, 2. pkt.,

i lov om aktiv socialpolitik ændres, således at det kom-

mer til at fremgå, at fritagelsen for rådighed gælder i det omfang, der under

fraværet ville have være ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20,

§ 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.

Det betyder, at der vil kunne udbetales barselstillæg til personer, der mod-

tager uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov

om aktiv socialpolitik. Personer, der har ret til fravær under barsel, får der-

med en forhøjet ydelse samlet set helt svarende til de gældende regler.

En mor vil således have ret til et barselstillæg under 4 ugers fravær før fødsel

og derefter ret til barselstillæg under de10 ugers fravær efter fødslen. Det vil

være et krav, at disse 10 uger holdes i de første 10 uger efter fødslen. En

mor vil endvidere have ret til barselstillæg i op til 14 uger med fravær, som

skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Hvis moren overdrager sin ret til

fravær under barsel til faren eller medmoren, vil moren som følge deraf ikke

have ret til et barselstillæg for den periode, som der overdrages.

En far eller medmor vil få ret til barselstillæg i de 2 ugers fravær, som skal

holdes efter fødslen. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages til moren. Der-

efter vil faren eller medmoren have ret til barselstillæg i forbindelse med

afholdelse af 22 ugers fravær. En far eller medmor vil kunne overdrage de

22 ugers fravær til moren og vil i denne situation ikke kunne få barselstillæg

for den periode, som overdrages til moren.

En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil endvidere

kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren

til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

UDKAST

En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil kunne overdrage

op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden

for det første år efter barnets fødsel.

I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til fravær eller orlov

til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren kunne modtage barsels-

tillæg i de perioder, hvor retten til fravær udnyttes.

Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have ret til 48 ugers

barsel efter barnets fødsel, hvor forældrene vil kunne modtage barselstillæg.

I situationer, hvor forældrene ikke bor sammen, vil forældrene kunne have

ret til fravær i mere end 48 uger. Forældrene vil kunne få barselstillæg til

uddannelseshjælp eller kontanthjælp, når de udnytter deres ret til fravær ef-

ter barselslovens bestemmelser.

Det foreslås, at

§ 73 d

ændres, hvorefter det kommer til at fremgå, at revali-

denden bevarer rettet til revalideringsydelse, når personen har ret til fravær

ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1

og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang der

under fravær ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens

§ 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.

Det betyder, at der kan udbetales revalideringsydelse til personer, der mod-

tager revalideringsydelse efter § 71 i lov om aktiv socialpolitik, således at

revalidenden fortsætter på revalideringsydelse, når pågældende ville have

haft ret til fravær med dagpenge efter barselsloven, hvis personen havde væ-

ret omfattet af barselsloven.

Det betyder, at en mor vil have ret til revalideringsydelse i forbindelse med

de 4 ugers fravær før fødsel og derefter vil have ret til revalideringsydelse i

de10 ugers fravær efter fødslen. Det er et krav, at disse 10 uger holdes i de

første 10 uger efter fødslen. Moren vil endvidere have ret til revaliderings-

ydelse i op til 14 ugers fravær, som skal holdes efter de første 10 ugers fra-

vær. Hvis moren overdrager sin ret til fravær til faren eller medmoren, vil

moren skulle genoptage revalideringen for at være berettiget til fortsat at

modtage revalideringsydelse.

En far eller medmor vil have ret til revalideringsydelse i de 2 ugers fravær,

som skal holdes efter fødslen. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages til

mor. Derefter vil faren eller medmoren have ret til revalideringsydelse i op

til 22 uger med fravær. Faren eller medmoren vil kunne overdrage de 22

ugers fravær til moren og vil i denne situation alene kunne fortsætte med at

UDKAST

modtage revalideringsydelse i disse 22 uger, hvis faren eller medmoren

genoptager revalideringen.

En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil endvidere

kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren

til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil kunne overdrage

op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse in-

den for det første år efter barnets fødsel.

I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til fravær eller orlov

til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren kunne modtage revali-

deringsydelse i de perioder, hvor retten til fravær udnyttes.

Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have ret til 48 ugers

fravær efter barnets fødsel, hvor der vil kunne modtages revaliderings-

ydelse. I situationer, hvor forældrene ikke bor sammen, kan forældrene have

ret til fravær i mere end 48 uger. Der vil være ret til revalideringsydelse i de

perioder, hvor en forælder udnytter sin ret til fravær efter barselslovens reg-

ler.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær,

der således skal holdes i forlængelse af fødslen. Det vil endvidere ikke være

muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage.

I lov nr. xx af xx. marts 2022, som er vedtaget den 3. marts 2022 (lovforslag

nr. L 104) foreslås det, at det skal være muligt at give forældre mulighed for

at kunne overdrage de uger, som de kan overdrage og overdrage dagpenge-

retten til sociale forældre på samme måde, som de vil kunne overdrage til

den anden forælder. Det betyder, at de personer, der er tiltænkt en forældre-

lignende relation til barnet, får mulighed for at tage del i orloven med barnet.

Dermed vil familierne i langt højere grad selv kunne beslutte, hvad der er

bedst for dem og deres barn.

En social forælder er i barselslovens forstand en forælders ægtefælle eller

samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet eller en

kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet eller den-

nes ægtefælle eller samlever.

Det foreslås derfor, at sociale forældre, der får overdraget fravær fra en be-

skæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b,

stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen med

ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Videre vil sociale forældre kunne få

UDKAST

overdraget 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel, hvis en beskæf-

tiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barsels-

lovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov

efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. De ledige so-

ciale forældre vil være fritaget fra at stå til rådighed efter §§ 13, 13 a, 69, 69

k eller 75, og vil kunne modtage et barselstillæg efter § 24, stk. 2, § 24, stk.

5, § 25, stk. 8 og § 25, stk. 11, samt modtage revalideringsydelse efter § 73

d i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor de pågældende har fået

overdraget ret til fravær fra en anden forældre.

Det fremgår af bemærkningerne til Lov nr. xx af xx. marts 2022, som er

vedtaget den 3. marts 2022 (lovforslag nr. L 104), at aftalepartierne ønsker

at forbedre orlovsmulighederne for soloforældre, hvor der fra starten af bar-

nets liv ikke er en anden forælder, eksempelvis hvis man har fået barn ved

assisteret reproduktion med ukendt sæddonor, og i en situation, hvor den

ene forælder er gået bort, mens barnet er helt lille.

Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne forældre og sø-

skende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød foræl-

der, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.

Det foreslås derfor, at nærtstående familiemedlemmer, som får overdraget

ret til orlov efter § 9 i barselsloven fra en forælder, der er omfattet af bar-

selslovens § 21 c, vil være fritaget for deres rådighedsforpligtelse, mens de

pågældende modtager forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpolitik, jf.

§§ 13, 13 a, 69, 69 k og 75 i lov om aktiv socialpolitik, og vil kunne modtage

et barselstillæg efter § 24, stk. 2, § 24, stk. 5, § 25, stk. 8 og § 25, stk. 11,

efter loven samt modtage revalideringsydelse efter § 73 d efter lov om aktiv

socialpolitik under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fød-

sel eller modtagelse.

Det foreslås, at der i

§ 5, stk. 2, nr. 1,

i lov om aktiv socialpolitik, indsættes,

at kommunen dog i særlige tilfælde kan tillade, at retten til hjælp bevares

under kortvarige ophold i udlandet, hvis en person deltager i en særligt til-

rettelagt ungdomsuddannelse efter lov om en særlig tilrettelagt ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov. Det svarer til de regler, som allerede

gælder for personer, der deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation

til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationslo-

ven eller revalidering efter denne lov.

UDKAST

Ved en fejl blev denne bestemmelse ikke indsat i § 5 i loven i forbindelse

med gennemskrivningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved overgangen til samtidighedsferie blev der ikke taget stilling til, om per-

soner, der er ansat i fleksjob, og som ikke optjener ret til ferie med løn eller

feriegodtgørelse, skal kunne optjene ret til ferie med ledighedsydelse, mens

de modtager barselsdagpenge efter barselslovens bestemmelser i lighed

med, hvad der gælder for personer, der er medlem af en arbejdsløsheds-

kasse. Det fremgår af § 75 h, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

at et medlem af en arbejdsløshedskasse optjener ret til ferie med feriedag-

penge på grundlag af perioder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge

efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til

ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Personen, der er i ordinær beskæftigelse i et fleksjob, optjener ret til ferie

under barsel, hvis pågældende får hele eller dele af sin løn udbetalt fra ar-

bejdsgiveren. Der optjenes også ret til ferie, hvis der er perioder, hvor der

kun udbetaltes pension fra arbejdsgiveren, idet pensionsudbetalingen be-

tragtes som en del af lønnen. Der optjenes ikke betalt ferie, hvis pågældende

kun får barselsdagpenge, og hvis pågældende ikke er medlem af en a-kasse,

optjenes der heller ikke ret til feriedagpenge.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

3. pkt.

§ 74 e, stk. 3,

i lov om aktiv

socialpolitik, hvorefter en person, der er visiteret til fleksjob, og som mod-

tager barselsdagpenge efter barselsloven, optjener ret til ledighedsydelse un-

der ferie med 2,08 dage pr. måned med barselsdagpenge for den periode,

hvor der ikke optjenes ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse eller ret

til ferieydelse efter barselslovens §§ 25 b og 25 d.

Forslaget betyder, at i de situationer, hvor en person, der er ansat i et fleksjob

og ikke har ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, modtager barsels-

dagpenge, eller hvor personen er ledig efter et fleksjob og modtager barsels-

dagpenge, vil personen optjene ret til ledighedsydelse under ferie for perio-

der, hvor der ikke optjenes ret til ferieydelse.

Det foreslås, at det i

§ 77 b, stk. 2,

i lov om aktiv socialpolitik fastsættes, at

en person fortsætter med at modtage ledighedsydelse, når Pensionsenheden

har indledt en sag om seniorpension.

Det betyder, at en person, der modtager ledighedsydelse, vil bevare retten

til ledighedsydelse, når Pensionsenheden har indledt en sag om seniorpen-

sion helt svarende til den situation, hvor kommunen har indledt en sag om

førtidspension Ved en fejl blev henvisningen til Pensionsenheden ikke sat

UDKAST

ind, da Pensionsenheden overtog opgaven med tilkendelse af seniorpension.

Det fremgår dog af bestemmelsen, at hvis kommunen havde indledt en sag

om seniorpension, bevarede personen retten til ledighedsydelse under sa-

gens behandling.

Der er endvidere foretaget konsekvensændringer som følge af, at der er ind-

sat nye stykker i § 13, 69, 69 k og 75 i loven.

Der foretages videre en konsekvensændring i § 27, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats på baggrund af lovforslagets § 5, nr. 3, om forslag til

ny § 13, stk. 9, hvorefter en person vil være fritaget for at stå til rådighed i

perioder, hvor personen vil have ret til fravær ved graviditet, barsel, adop-

tion og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk.

1, § 13, og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang der under fraværet ville have været

ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,

stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3. Det foreslås således at ændre henvisningen i §

27, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til § 13, stk. 7, i lov om

aktiv socialpolitik til en henvisning til § 13, stk. 9.

3.2. [Andet hovedpunkt]

3.2.1. Gældende ret

…

3.2.2. [X]ministeriets overvejelser

…

3.2.3. Den foreslåede ordning

…

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.x. Ret til fritagelse for rådighed, barselstillæg og revalideringsydelse

efter barselslovens bestemmelser, når der modtages ydelser efter lov om

aktiv socialpolitik

Lovforslagets § 5, nr. 1-23, 25 og 26 og § 6, nr. 1, medfører ingen merud-

gifter for det offentlige.

4.y. Optjening af ret til ferie med ledighedsydelse, mens der modtages

barselsdagpenge

Forslaget om ændring af § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvor der

indsættes en bestemmelse om, at en person, der modtager barselsdagpenge,

og som er ansat i eller ledig fra et fleksjob, optjener ret til ledighedsydelse

UDKAST

under ferie, mens personen modtager barselsdagpenge, vurderes at medføre

en merudgift til ledighedsydelse under ferie på 0,1 mio. kr. før skat og til-

bageløb.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

…

6. Administrative konsekvenser for borgerne

…

7. Klimamæssige konsekvenser

…

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

…

9. Forholdet til EU-retten

…

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslagets §§ 1-4 og 7, stk. 1-3, har i perioden fra den 21.

februar 2022 til den 21. marts 2022 været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Adoptionspolitisk Forum, Adoptions-

nævnet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankenævnet for ATP,

Ankestyrelsen, Amnesty International, Arbejdsløshedskassen ASE, Ar-

bejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark, Børnenes bu-

reau, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisati-

onernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Teater, Danske A-kasser, Danske Han-

dicaporganisationer, Danske Patienter, Dare Danmark, Datatilsynet, Det

Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund,

Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk

Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Ar-

veretsadvokater, Danske Familieadvokater, Danske Regioner, Dele-

barn.dk, Den Danske Dommerforening, DIA (Danish International Adop-

tion), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt selskab for sund-

hedsplejersker, Familiepolitisk Netværk, Familieretshuset, Finansforbun-

det, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far, Forenin-

gen Mistet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Forum for Mænds Sundhed,

Forældre & Fødsel, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land og Skovbrugets Ar-

bejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskeret-

tigheder (IMR), Jordemoderforeningen, Kommunale Tjenestemænd og

UDKAST

Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL), Kompe-

tencecenter for Amning, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig

Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Børn og

Samvær, Landsforeningen Spædbarnsdød, Landsforeningen Ufrivilligt

barnløse, Lederne, LGBT+ Danmark, LGBT Komiteen, Mødrehjælpen,

Producentforeningen, Pårørende i Danmark, Red Barnet, Retspolitisk For-

ening, Sind – Landsforeningen for psykisk sundhed, SMV Danmark, Sund-

hedskartellet, Tænketanken Adoption, Udbetaling Danmark og Ældre Sa-

gen.

Et udkast til lovforslagets §§ 5 og 6, samt § 7, stk. 3 og 4 og § 8, har i

perioden fra den 17. marts til den 25. marts 2022 været sendt i høring hos

samme myndigheder og organisationer samt Beskæftigelsesrådets Ydelses-

udvalg m.v.

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 5

Til nr. 1

Efter den gældende regel i § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan per-

soner, der opholder sig i udlandet, ikke få hjælp efter loven, jf. dog bestem-

melsens stk. 2.

Efter den gældende regel i § 5, stk. 2, nr. 1, i loven kan kommunen dog i

særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i

udlandet, hvis modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompen-

sation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses-

og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrations-

loven eller revalidering efter denne lov.

Det foreslås, at der i

§ 5, stk. 2, nr. 1,

i lov om aktiv socialpolitik, indsæt-

tes, at kommunen dog i særlige tilfælde kan tillade, at retten til hjælp bevares

under kortvarige ophold i udlandet, hvis en person deltager i en særligt til-

rettelagt ungdomsuddannelse (STU) efter lov om en særlig tilrettelagt ung-

domsuddannelse for unge med særlige behov.

Ændringen medfører, at reglerne for unge, der deltager i en STU, svarer til

de regler, som allerede gælder for personer, der deltager i aktiviteter, der er

led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel

5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i med-før

af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogram-

met efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov.

Det betyder, at personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsud-

dannelse, vil kunne opholde sig kortvarigt i udlandet, mens de deltager i

aktiviteter i uddannelsen.

Ved en fejl blev dette ikke indsat i § 5 i loven i forbindelse med indsættelsen

af § 13 i i lov om aktiv socialpolitik, hvor reglerne i § 13, stk. 1 og 3-8 og §

13 a ikke finder anvendelse for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse (STU) efter lov om en særlig tilrettelagt ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov.

UDKAST

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et

nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås således, at henvisningen i

§ 5, stk. 5,

ændres fra § 9, stk. 11 og

12, til § 9, stk. 12 og 13.

Forslaget medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et

nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås således at ændre henvisningen i

§ 13, stk. 8,

fra stk. 15 til stk.

16.

Forslaget medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 4

Efter de gældende regler har en person, som ville have haft ret til barsel med

barselsdagpenge, hvis pågældende var omfattet af reglerne om ret til fravær

og barselsdagpenge efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §

9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådig-

hedsforpligtelse efter §§ 13 og 13 a, i den periode, hvor den pågældende har

har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærkninger i afsnit. X.1.1.

Det foreslås, at der i

§ 13

efter stk. 8, indsættes et nyt

stk. 9

om, at en person

er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær

ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1

og 2, § 7, § 7 a, § 8, stk. 1-6, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det

omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter

barselslovens§ 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.

Det medfører, at forældrene vil få en egentlig fritagelsesgrund i forhold til

at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af den foreslåede

§ 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at en mor vil få ret til 4 ugers fravær før forventet fødsel og

derefter vil få ret til 10 ugers fravær efter fødslen, hvor moren ikke skal

UDKAST

opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil være et krav, at disse 10 uger hol-

des i de første 10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage retten

til de 10 ugers fravær efter fødslen til en far eller medmor. Moren vil endvi-

dere få ret til 14 ugers fravær, som skal holdes efter de første 10 ugers fra-

vær. Moren vil kunne overdrage disse 14 ugers ret til fravær til faren eller

medmoren. Moren vil være fritaget fra at stå til rådighed i denne periode,

hvis hun ikke overdrager sin ret til fravær i perioden.

En far eller medmor vil få ret til 2 ugers fravær, som skal holdes efter fødslen

og hvor personen ikke skal stå til rådighed for arbejde, tilbud eller jobsam-

taler m.v. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages til moren. Faren eller med-

moren vil være fritaget fra at stå til rådighed i denne periode. Derefter vil

faren eller medmoren have ret til 22 ugers fravær. Hvis faren eller medmo-

ren ikke overdrager de 22 ugers ret til fravær, vil pågældende være fritaget

fra at stå til rådighed i denne periode.

I det omfang en mor eksempelvis overdrager 10 ugers barsel til faren, vil

moren have en samlet periode, hvor hun ikke skal stå til rådighed i 14 uger,

mens faren vil have en periode på 34 uger, hvor han ikke skal stå til rådig-

hed.

En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil endvidere

kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren

til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil kunne overdrage

op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden

for det første år efter barnets fødsel.

I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til fravær eller orlov

til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren være fritaget fra at stå til

rådighed i de perioder, hvor retten til fravær udnyttes.

Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have ret til 48 ugers

barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsforpligtelsen ikke skal opfyldes. I

situationer, hvor forældrene ikke bor sammen, kan forældrene have ret til

barselsdagpenge i mere end 48 uger.

Hvis barnet bor hos mor, vil moren have ret til 10 ugers fravær efter fødsel,

som skal holdes i forbindelse med fødslen. Herefter har moren ret til 27

ugers fravær, som kan overdrages. Hvis mor har eneforældremyndigheden,

vil hun få yderligere 9 ugers fravær, som hun vil kunne overdrage. Mor vil

UDKAST

ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret

til fravær efter barselslovens bestemmelser.

En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages,

og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis barnet bor hos moren. Far eller

medmor vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de ud-

nytter deres ret til fravær efter barselsloven.

Hvis barnet bor hos faren eller medmoren, vil moren have ret til 10 uger

fravær, som ikke kan overdrages. Moren vil endvidere have ret til 9 ugers

fravær, som kan overdrages til faren eller medmoren. Moren vil ikke have

pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær

med dagpenge efter barselslovens bestemmelse.

En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages,

og 35 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis en far eller medmor har ene-

forældremyndigheden, vil de få 9 ugers yderligere fravær, som kan overdra-

ges. Far eller medmor vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder,

hvor de udnytter deres ret til fravær efter barselsloven.

Tidspunktet, hvor kravet om eneforældremyndighed skal være opfyldt, for

at en bopælsforælder kan få de ekstra 9 ugers ret til fravær, følger reglerne

fastsat i medfør af barselsloven. Dette følger af, at reglerne om fraværsret

som følge af barsel m.v. i lov om aktiv socialpolitik henviser til barselslo-

ven. Beskæftigelsesministeren har fået hjemmel i barselsloven til at fast-

sætte dette tidspunkt. Tidspunktet fastlægges efter, at forældrene skal kunne

nå at anmelde en aftale om fælles forældremyndighed. Efterfølgende æn-

dringer i forældrenes bopæl eller i forældremyndigheden ændrer ikke ved

antallet af tildelte uger.

Hvis mor er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller medmor, vil mor

have ret til 10 ugers fravær, som ikke kan overdrages. Mor har endvidere ret

til 36 ugers fravær.

Hvis en far eller medmor er soloforælder, har far eller medmor ret til fravær

i 2 uger, som ikke kan overdrages. Derefter har far eller medmor ret til 44

ugers fravær.

Adoptanter har ret til fravær i 6 uger for hver forælder inden for de første 10

uger, bortset fra 2 sammenhængende uger, der skal holdes samtidigt. Hver

af adoptanterne kan overdrage op til 4 ugers fraværsret til den anden adop-

tant. Efter 10. uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant har

UDKAST

ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til

fravær efter barselsloven.

Under sorgorlov har hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter bar-

nets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret

til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget

et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år. En forældre, som holder

sorgorlov, har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne ud-

nytter sin ret til fravær med dagpenge efter barselsloven.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor

der er ret til fravær.

Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode,

hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen fin-

der sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsret-

ten kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperi-

oden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter barselslovens § 7, stk. 3,

eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær,

der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død,

da ydelsesmodtagerne er ledige og derfor ikke har en arbejdsgiver, som de

kan aftale udskydelsen af fraværet med. Det vil endvidere ikke være muligt

at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette

er, at hvis en person ikke holder barsel, vil personen skulle stå til rådighed

og dermed skulle deltage i de tilbud m.v., som jobcenteret tilbyder.

Til nr. 5

Efter de gældende regler har en person, som ville have haft ret til barsel med

barselsdagpenge, hvis pågældende var omfattet af reglerne om ret til fravær

og barselsdagpenge efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §

9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådigheds-

forpligtelse efter §§ 13 og 13 a, i den periode, hvor den pågældende har haft

ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Der henvises til gældende ret i de almindelige bemærkninger i afsnit. X.1.1.

Det foreslås, at der i

§ 13

efter stk. 8 indsættes et nyt

stk. 9,

om, at en person

er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær

ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1

og 2, § 7, § 7 a, § 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i det omfang der

UDKAST

under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslo-

vens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3

og § 23 c, stk. 1 og 2.

Det medfører, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i forhold til at opfylde

deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af den foreslåede § 13, stk. 9,

i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4, i forhold til fritagelsen for mor,

far og medmor.

Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor,

der genoptager arbejdet på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne

få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale for-

ældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter barnets fødsel,

hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld

tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist over-

drage sin orlov efter barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder.

Den ledige sociale forælder er fritaget fra at stå til rådighed efter §§ 13 og

13 a i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den pågældende har fået

overdraget ret til fravær fra en anden forældre.

Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en foræl-

der, der er omfattet af barselslovens § 21 c, vil være fritaget for sin rådig-

hedsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik under orloven. Orloven skal

holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående

familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år

samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens

§ 23 c, stk. 2.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær,

der således skal holdes i forlængelse af fødslen, da de er ledige og derfor

ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med.

Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på

enkelte dage.

Reglerne i barselsloven om overdragelse af orlov til en social forælder eller

et nærtstående familiemedlem træder først i kraft den 1. december 2023 og

finder anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1.

januar 2024 eller senere. Som direkte følge deraf foreslås en tilsvarende

ikrafttrædelse og virkning for de foreslåede bestemmelser om overdragelse

UDKAST

af ret til fravær til en social forælder eller nærtstående familiemedlem i lov

om aktiv socialpolitik. Der henvises til bemærkninger til § 7, stk. 4.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et

nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås derfor at ændre henvisningen i

§ 13, stk. 13,

til stk. 3-10 til en

henvisning til stk. 3-11.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et

nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås derfor at ændre henvisningen i

§ 13, stk. 14,

til stk. 7-10 til en

henvisning til stk. 7-11.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et

nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås derfor at ændre henvisningen i

§ 13, stk. 16,

til stk. 11 til en

henvisning til stk. 12.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et

nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 13 f, stk. 12, nr. 2,

til § 13, stk. 7, til

en henvisning til § 13, stk. 9.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 10