Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 186
Offentligt
2544689_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 2214
Orientering af BEU om NFA's undersøgelse af sammenhængen
mellem følelsesmæssige krav i arbejdet og risiko for hospitals-
behandlet depression
17. marts 2022
Kære medlemmer af beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering vedlægger jeg en videnskabelig artikel om sammenhængen
mellem høje følelsesmæssige krav i arbejdet og risiko for hospitalsbehandlet de-
pression. Artiklen er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-
miljø (NFA) m.fl.
NFA har lavet en opsummering af artiklens resultater, som jeg gerne vil dele med
jer:
”Artiklens
resultater viser, at der er en forøget risiko for hospitalsbehandlet depres-
sion blandt medarbejdere i jobgrupper, der har høje følelsesmæssige krav i arbejdet
- fx socialrådgivere, læger, politibetjente og lærere. Sammenhængen ses for både
mænd og kvinder og blandt yngre og ældre medarbejdere. Medarbejdere i job med
høje følelsesmæssige krav har baseret på analyserne af to forskellige datasæt hhv.
1,19 og 1,32 gange forøget risiko for hospitalsbehandlet depression sammenholdt
med medarbejdere i jobs med lave følelsesmæssige krav.
Resultaterne bekræfter enkelte tidligere studier, men denne undersøgelse tager i
modsætning til tidligere undersøgelser højde for en række andre risikofaktorer for
depression, der er målt forud for indtræden på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen ta-
ger ligeledes højde for risikofaktorerne jobkontrol, fysiske krav i arbejdet og risiko
for arbejdsrelateret vold. Den forøgede risiko for hospitalsbehandlet depression kan
ikke forklares gennem disse risikofaktorer.
Undersøgelsen tager ikke højde for medarbejdernes livsbegivenheder i øvrigt, fx
skilsmisse og dødsfald i nær familie. Herudover opgør undersøgelsen følelsesmæs-
sige krav i arbejdet på jobgruppeniveau og ikke individniveau. Det betyder, at alle
medarbejdere i en jobgruppe er registreret til at have samme grad af følelsesmæs-
sige krav i arbejdet, selvom graden af følelsesmæssige krav i arbejdet reelt kan va-
riere.
Der er behov for videre forskning for at opnå mere robust viden på området, herun-
der fx hvilken betydning varigheden af høje følelsesmæssige krav i arbejdet har på
sammenhængen til hospitalsbehandlet depression”.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Orientering af BEU om NFA's undersøgelse af sammenhængen mellem følelsesmæssige krav i arbejdet og risiko for hospitals-behandlet depression, fra beskæftigelsesministeren
Hertil vil jeg bemærke, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med høje følelsesmæssige
krav i arbejdet og vejleder virksomhederne om forebyggelse. Hvis Arbejdstilsynet
konstaterer, at der er høje følelsesmæssige krav i arbejdet, som indebærer en risiko
for de ansattes sikkerhed eller sundhed, kan Arbejdstilsynet reagere med påbud. De
aktuelle forskningsresultater underbygger denne praksis og giver således ikke an-
ledning til at ændre praksis.
Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som har kompetencen til at træffe
afgørelser i arbejdsskadesager. Psykiske sygdomme, som fx depression grundet ar-
bejdet, kan konkret blive anerkendt som en arbejdsskade efter forelæggelse for Er-
hvervssygdomsudvalget. Udvalget vurderer, om der er en dokumenteret årsagssam-
menhæng mellem arbejdsmæssige påvirkninger og den psykiske sygdom. Hvis ud-
valget når frem til, at der er årsagssammenhæng, vil sygdommen kunne blive aner-
kendt som en arbejdsskade. AES og Erhvervssygdomsudvalget har oplyst, at man
følger det psykiske område nøje for at sikre, at udvalgets praksis løbende svarer til
den nyeste viden.
Jeg er glad for NFA’s bidrag til øget viden på det psykosociale område. Jeg er me-
get optaget af at sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø på alle danske arbejdspladser.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2