Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 179
Offentligt
UDKAST
Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del - Bilag 179
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedag-
penge og barselsloven
(Indførelse af et beskæftigelsestillæg, afkortning af dagpengeperioden for
dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikke-forsørgere under og
over 30 år og indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddag-
penge m.v.)
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10.
februar 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 48
indsættes som
stk. 8-11:
»Stk. 8.
Uanset stk. 6, kan dagpenge til et medlem udgøre indtil 118,86
pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Det er en betingelse, at
medlemmet inden for de seneste mindst 4 sammenhængende år forud for
ledigheden har været medlem af en arbejdsløshedskasse. Det er videre en
betingelse, at et medlem, som har ret til dagpenge, inden for de sidste 3 år
forud for ledigheden efter
1) § 53, stk. 2, sammenlagt har fået indberettet en indkomst på mindst
493.848 kr. (2022) som fuldtidsforsikret medlem, dog højst 20.577
(2022) kr. pr. måned, eller mindst 329.232 kr. (2022) som deltids-
forsikret medlem, dog højst 13.718 kr. pr. måned (2022), jf. § 53,
stk. 3, nr. 1-3, stk. 4, 6, 7 og 17-18, eller
2) § 53, stk. 8, sammenlagt har fået indberettet mindst 3.848 løntimer
til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret og 3.120 løntimer som
deltidsforsikret, eller har drevet selvstændig virksomhed i et tilsva-
rende omfang, jf. § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14-15 og 17-18.
Stk. 9.
Beskæftigelse forud for seneste indplacering i en dagpengeperi-
ode, jf. § 55, stk. 1, kan indgå i opgørelsen efter stk. 8, nr. 1 og 2, medmin-
dre beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for tildeling af en bereg-
ning efter stk. 8.
Stk. 10.
Beløbet efter stk. 8 afrundes til nærmeste hele kronebeløb, og ud-
betales til et fuldtidsforsikret medlem i op til 481 timer efter indplacerin-
gen i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, og for de første op til 390 timer
for et deltidsforsikret medlem.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Stk. 11.
Timer med ret til dagpenge med satsen efter stk. 8, opgøres efter §
55, stk. 4, nr. 1-4 og nr. 6-8, dog undtaget dagpenge udbetalt efter § 75 h.
Timer med ret til dagpenge efter stk. 8, kan inden for en periode på 3 år fra
opgørelsen efter stk. 8, overføres til en efterfølgende periode med ret til dag-
penge, hvis timerne med satsen efter stk. 8 ikke er blevet udbetalt i den ak-
tuelle dagpengeperiode. Perioden på 3 år kan forlænges efter reglerne i § 55,
stk. 5, nr. 2-4, samt på grundlag af sammenhængende perioder ud over 4
uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.
2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis medlemmet har optjent ret til en ny
ret til dagpenge med en sats efter stk. 8, nr. 2. Retten til at få overført ikke
udbetalte timer med beskæftigelsestillægget bortfalder, hvis medlemmet ud-
træder af arbejdsløshedskassen og ikke umiddelbart i forlængelse heraf bli-
ver optaget eller overflyttet til en ny arbejdsløshedskasse.«
2.
§ 49, stk. 5, 2. pkt.
ophæves og i stedet indsættes:
»Efter udbetaling af dagpenge efter 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsik-
ret medlem og 390 timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, som
er under 30 år, og som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene
herefter med et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47
og 70, og til et medlem, som er fyldt 30 år og derover, med et beløb sva-
rende til 62,11 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Udbetaling af
dagpenge efter 2. pkt. sker med virkning fra det tidspunkt, hvor medlem-
met har modtaget dagpenge efter 1. pkt. i 481 timer. Skifter et medlem sta-
tus som forsørger eller fylder 30 år, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i
den efterfølgende måned.«
3.
§ 49, stk. 6, 2. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes:
»Efter udbetaling af dagpenge efter 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsik-
ret medlem og 390 timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, som
er under 30 år, og som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene
herefter med et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47
og 70, og til et medlem, som er fyldt 30 år og derover, med et beløb sva-
rende til 62,11 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Udbetaling af
dagpenge efter 2. pkt. sker med virkning fra det tidspunkt, hvor medlem-
met har modtaget dagpenge efter 1. pkt. i 481 timer. Skifter et medlem sta-
tus som forsørger eller fylder 30 år, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i
den efterfølgende måned.«
4.
I
§ 52 a, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»Efter udbetaling af dagpenge med en sats efter 1. pkt. i 481 timer til et
fuldtidsforsikret medlem og 390 timer til et deltidsforsikret medlem, jf. §
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, til et medlem, som ikke har forsørgelsespligt, ud-
betales dagpengene med et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge
efter §§ 47 og 70. «
5.
I
§ 54
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk. 1,
at personen opfylder bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller for FVU-læsning trin 2,
jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, jf. dog stk. 3. Prøve i Dansk 2 er bestået, hvis der opnås et karak-
tergennemsnit på mindst 02 efter 7-trins-skalaen.
Stk. 3.
Personer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, har dog ret til
dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de se-
neste 24 måneder forud for ledigheden har fået indberettet en beskæfti-
gelse svarende til mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et del-
tidsforsikret medlem. Beskæftigelsen kan vedrører en periode forud for et
medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Opgørelsen efter 1. pkt. sker efter
reglerne i § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14-15 og 17-18.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
6.
I
§ 54, stk. 2,
der bliver stk. 4, indsættes som
3. pkt.:
»Der kan videre fastsættes nærmere regler om uddannelser i dansk, som
kan sidestilles med beståede prøver nævnt i stk. 2, herunder det nødven-
dige karakterniveau og dokumentation herfor.«
7.
I
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 53 og 54« til: »§ 53«, og som
2. pkt.,
indsættes:
»Et medlem, der har ret til dagpenge, efter § 53, stk. 14, nr. 1 eller § 54,
kan modtage dagpenge efter § 49, stk. 5 eller 6, i sammenlagt 1 år inden
for en periode på 2 år, jf. dog stk. 2, og § 56 b.«
8.
I
§ 55, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »Forbruget af perioden på 2 år eller på højst
1 år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til: »Forbruget af perioderne på 2 år el-
ler 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt. og perioden på højst 1 år efter stk. 2«.
9.
I
§ 55, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »Perioden på 3 år eller højst 1�½ år efter
henholdsvis stk. 1 og 2« til: »Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og
2. pkt. og perioden på højst 1�½ år efter stk. 2«.
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
2539741_0004.png
UDKAST
[§ 2
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021,
som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 1 i lov nr. 2380 af 14.
december 2021, § 2 i lov nr. 2590 af 28. december 2021 og [§ 9 i L 113],
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 51, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a« til »jf. dog stk.
2-4 og § 53 a«.
2.
I
§ 51, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »eller er omfattet af den midlertidige ordning
om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke
deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen, jf. dog § 53 a.« til: », er omfattet
af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., eller har ret til at modtage arbejdsløsheds-
dagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende
ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at
modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.«
3.
I
§ 51, stk. 3,
indsættes efter »pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge«: », jf.
dog stk. 2, 1. pkt«.
4.
I
§ 51, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter
endvidere regler om nedsættelse af satsen og tidspunktet for nedsættelsen
for et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som overgår til syge-
dagpenge fra ledighed med ret til arbejdsløshedsdagpenge og som er indpla-
ceret i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., hvis medlemmets sats på arbejdsløshedsdagpenge skal ned-
sættes efter § 49, stk. 2, 2. pkt., § 49, stk. 6, 2. pkt. eller § 52 a, stk. 4, 2.
pkt., i lov om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§3
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, som ændret
ved § 3 i lov nr. 527 af 27. marts 2021, § 3 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021, §
2 i lov nr. 2380 af 14. december 2021, [L 104] og [§ 8 i L 113], foretages
følgende ændringer:
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1.
I
§ 36, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »eller er omfattet af den midlertidige ordning
om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke
deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen.« til: », er omfattet af den midler-
tidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. eller har ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med
satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes
dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i
tilbuddet eller arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at modtage arbejds-
løshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.«
2.
I
§ 36, stk. 3,
indsættes efter »pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløs-
hedsdagpenge«: », jf. dog stk. 2, 1. pkt«.
§4
Stk. 1.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraft-
træden.
Stk. 2.
1, nr. 2-4, finder anvendelse for personer, som har første dag med
ret til sygedagpenge efter lovens ikrafttræden.
5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
2539741_0006.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
1.1.
1.2.
1.3.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.4.
2.4.1.
2.4.2.
2.5.
2.5.1.
2.5.2.
2.6.
2.6.1.
2.6.2.
2.7
2.7.1
2.7.2
2.8
3.
4.
5.
Indledning
Nyuddannede dimittender hurtigere i job
Investering i dagpengene
Ikrafttrædelsestidspunkt for dagpengetiltag
Lovforslagets hovedpunkter
Indførelse af et beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Afkortning af dagpengeperioden for dimittender til 1 år
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Nedsættelse af dagpengesatsen for ikke-forsørgende dimittender og værnepligtige under og
over 30 år samt
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Krav om dansk sprogkundskab for modtagere af dimittenddagpenge
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Halvering af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen for modtagere af dagpenge som dimittend
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Konsekvensændring i lov om sygedagpenge og barselsloven
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere mv., der stilles til rådighed på tværs af
arbejdsløshedskasserne, medlemmet og kommuner
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
2539741_0007.png
UDKAST
6.
7.
8.
9.
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet) har den 21. januar 2021 indgået aftale
om en reformpakke for dansk økonomi,
Hurtigere i job, et stærkere arbejds-
marked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder
med Sociali-
stisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokra-
terne.
Det fremgår bl.a. af aftalen, at det danske arbejdsmarked er godt rustet til
fremtiden, men der er også udfordringer. Arbejdsmarkedet er under hastig
forandring og der er derfor er der brug for at investere i fremtidens arbejds-
marked.
Aftaleparterne er bl.a. enige om at styrke sammenhængskraften i den
danske model, og at nyuddannede dimittender skal hurtigere i job, at der
skal investeres i dagpengene.
I forhold til lov om arbejdsløshedsforsikring indeholder aftalen nedenfor
nævnte elementer.
1.1. Nyuddannede dimittender hurtigere i job
Aftalepartierne er enige om at skærpe dimittendreglerne således:
•
•
Dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år nedsættes til 9.514 kr.
pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.
Dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, nedsættes til
12.018 kr. pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpenge-
perioden. Dimittendsatsen for forsørgere ændres ikke. Satserne er op-
gjort i 2022-niveau.
Dimittenders ordinære dagpengeperiode reduceres fra 2 år til 1 år.
Dimittender skal fremadrettet opfylde et sprogkrav for at kunne modtage
dimittenddagpenge. Dimittender, som har vist aktuel tilknytning til det
danske arbejdsmarked, undtages fra sprogkravet.
•
•
Aftalepartierne noterer sig, at nyuddannede, der opfylder kravene for
dagpenge på ordinære vilkår, fx mange elever, der har modtaget løn under
uddannelse, fortsat vil kunne få beregnet en individuel sats baseret på deres
løn under uddannelse.
7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Aftalepartierne er desuden enige om at forhøje indkomstloftet for a-kas-
sekontingentfritagelse for studerende på en videregående uddannelse med
4.000 kr. om måneden. Dermed vil indkomstloftet komme til at svarer til
omtrent den samme indkomstgrænse, der gælder for studerende på en vide-
regående uddannelse, og som vil blive forhøjet som følge af aftalen. Forhø-
jelsen af indkomstloftet træder i kraft 1. april 2022.
Alle beløb er angivet i 2022-niveau.
1.2. Investering i dagpengene
Aftalepartierne er enige om at styrke værdien af arbejdsløshedsdagpen-
gene uden at gå på kompromis med, at der fortsat skal være en gevinst ved
at tage et arbejde.
Arbejdsløshedsdagpengene styrkes derfor ved at øge indkomstsikkerhe-
den for dem, som kun kortvarigt er ledige, og som har været på arbejdsmar-
kedet og bidraget til det kollektive system i flere år. Aftalepartierne er såle-
des enige om, at ledige, der lever op til kravene, kan få et tillæg til deres
dagpenge på op til 3.649 kr. om måneden i de første tre måneder af dagpen-
geperioden (2022-niveau). Det betyder, at man vil kunne få udbetalt op til
23.000 kr. om måneden (2022-niveau) i dagpenge inkl. tillægget i de første
3 måneder, dog som hidtil højst 90 pct. af tidligere indkomst.
Aftalepartierne er enige om, at for at være berettiget til tillægget skal en
person have været medlem af en arbejdsløshedskasse i de seneste 4 år og
haft 2 års beskæftigelse inden for de seneste 3 år. Beskæftigelse før seneste
indplacering i dagpengesystemet kan indgå i opfyldelse af beskæftigelses-
kravet, mens beskæftigelse før seneste tildeling af tillægget ikke kan.
Aftalepartierne er derudover enige om, at ikke brugte timer med ret til
beskæftigelsestillægget kan videreføres til en eventuel ny dagpengeperiode
inden for en periode på 3 år, hvis der ikke er optjent en ny 3 måneders ret til
beskæftigelsestillægget.
Aftalepartierne er også enige om at forbedre fleksibiliteten i dagpenge-
systemet. Der skal tages større hensyn til, at ikke alle arbejder ligeligt fordelt
på alle ugens hverdage. Arbejder man for eksempel i weekender eller har
lange arbejdsdage, og holder man i stedet fri på en hverdag, skal man ikke
modregnes ekstra i dagpenge. Aftalepartierne er derfor enige om, at ændre
reglerne for de 'tekniske belægninger' i dagpengesystemet. Med ændringen
vil tekniske belægninger opgøres for hele den periode, hvor man til- eller
afmelder sig jobcenteret.
1.3. Ikrafttrædelsestidspunkt for dagpengetiltag
8
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Aftalepartierne er derudover enige om, at tiltagene på arbejdsløsheds-
dagpengeområdet træder løbende i kraft fra den 1. oktober 2022. Dimittend-
satserne og afskaffelse af teknisk belægning vil gælde for alle, mens redu-
ceret dimittenddagpengeperiode, sprogkravet og beskæftigelsestillægget vil
gælde for nyindplacerede.
Aftalepartierne vil søge dagpengeforligskredsens (Aftale om tryggere
dagpengesystem) opbakning til aftalens forslag om at reducere dimittend-
satsen for ikke-forsørgere efter 3 måneders forbrug af dagpengeretten, af-
korte den ordinære dagpengeperiode for 2 til 1 år for dimittenddagpenge-
modtagere samt indføre et sprog- og beskæftigelseskrav for retten til dimit-
tenddagpenge.
Såfremt forligskredsen accepterer dette, træder alle tiltag på tværs af
aftalen i kraft som angivet i aftalen. Såfremt forligskredsen ikke accepterer
dette, justeres tiltagene på tværs af aftalen til ikrafttrædelse efter næste fol-
ketingsvalg.
Dette lovforslag udmønter ovennævnte elementer. Dog vil elementerne
om indkomstloftet for a-kassekontingent for studerende på videregående ud-
dannelser og om tekniske belægninger i dagpengesystemet blive udmøntet
på bekendtgørelsesniveau, da der ikke er behov for lovændringer herom.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af et beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, udgør dagpengenes høje-
ste beløb for fuldtidsforsikrede for 1 måned 19.351 kr. (2022 niveau) og
reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningspro-
centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023
udgør 0,75. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb.
Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Efter gældende regler i § 47, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
beregnes alle afledte satser for fuldtidsforsikrede med udgangspunkt i belø-
bet efter stk. 1, 4. pkt., hvorefter der foretages en afrunding til nærmeste hele
kronebeløb.
Efter § 70, stk. 1, i loven er dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede
medlemmer højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 4. pkt.,
svarende til 12.901 kr. pr. måned (2022 niveau). Beløbet afrundes til nær-
meste hele kronebeløb.
9
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter § 48, stk. 1, i loven beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte
medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af ar-
bejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Efter § 48, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene
højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
indtægt. Dagpenge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Efter § 48, stk. 6, i loven kan dagpenge ikke overstige dagpengenes højeste
beløb, jf. §§ 47 og 70 i loven.
Efter § 49, stk. 1, i loven opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af ind-
tægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder,
som danner grundlag for en beregningsperiode. Beregningsperioden opgø-
res som de 12 måneder med den højeste indkomst, inden for de seneste 24
måneder forud for ledighedens indtræden.
For medlemmer, som opnår dagpengeret som selvstændig erhvervsdri-
vende, omregnes det skattemæssige overskud til måneder ved at dividere
overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskab dækker,
og som ligger inden for beregningsperioden.
Kun indtægt der ligger i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen.
Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstændig
virksomhed ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke medreg-
nes til opgørelsen af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Indtægt i en indberet-
ningsperiode, som ligger delvist inden for en medlemsperiode, kan medreg-
nes i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden.
Beregningsperioderne kan forlænges, når der forekommer perioder, hvor
medlemmet modtager
1. sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2. dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller
3. støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt
sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
4. dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf.
lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led
i håndteringen af covid-19 frem til og med den 31. marts 2022.
Foreligger der inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens ind-
træden ikke 12 måneder med indtægt, beregnes dagpengenes størrelse på
baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24
måneder. Foreligger der ikke indtægt inden for de seneste 24 måneder be-
regnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36
måneder.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det danske dagpengesystem er en kollektiv og solidarisk forsikringsord-
ning, hvor medlemmer af en arbejdsløshedskasse sikres en tryghed i tilfælde
af ledighed. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge afholdes af staten, og
medlemmet betaler et medlemsbidrag, der bl.a. består af et obligatorisk bi-
drag til arbejdsløshedsforsikringen, som indbetales til staten.
Dagpengesystemet er således i en vis udstrækning baseret på, at man er
betalende medlem af en arbejdsløshedskasse, imens man er i beskæftigelse.
Omkring 75 pct. af arbejdsstyrken mellem 30 og 59 år er i dag medlem af
en a-kasse. For rigtig mange er dagpengesystemet et sikkerhedsnet mellem
to job
–
og de er hurtigt ude igen.
Gennem en årrække er flere og flere danskere begyndt at tegne private
lønsikringer som supplement til dagpengene
–
og de seneste år nogle gange
uden om dagpengesystemet. Størstedelen af de tegnede private lønsikringer
er som supplement til dagpengene.
For at understøtte den brede tilslutning til dagpengesystemet foreslås det
at indføre et beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere som supplement til
den maksimale dagpengesats i starten af ledighedsperioden. Beskæftigelses-
tillægget vil kunne udgøre op til 3.649 kr. ekstra om måneden i de første 3
måneder af dagpengeperioden.
Dette svarer til, at man vil kunne få udbetalt op til 23.000 kr. om måneden
(2022-niveau) i dagpenge inkl. tillægget i de første 3 måneder, dog som hid-
til højst 90 pct. af tidligere indkomst.
Beskæftigelsestillægget vil være målrettet medlemmer af en arbejdsløs-
hedskasse, der inden for de seneste mindst 4 sammenhængende år forud for
ledigheden vil have været medlem af en arbejdsløshedskasse, og som vil
have været i fuldtidsbeskæftigelse svarende til 2 år inden for de sidste 3 år
forud for ledighed.
Det foreslås, at beskæftigelsestillægget vil blive udmøntet i overensstem-
melse med de almindelige regler for beregning af dagpengesatsen, som sker
som en procentuel andel af medlemmets hidtidige indkomst. Dermed vil der
blive taget hensyn til indkomstbegrænsningen på 90 pct. af hidtidig ind-
komst.
Det foreslås derfor, at dagpengene vil kunne udgøre højst 118,86 pct. af
dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i loven. Procentsatsen er fastsat
som forskellen mellem 23.000 kr. og højeste dagpengesats for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede på 19.351 kr. henholdsvis 12.901 kr. pr. må-
ned (2022 niveau).
Et fuldtidsforsikret medlem vil således kunne modtage op til 23.001 kr.
(afrundet) i dagpenge og et deltidsforsikret medlem op til 15.334 kr. (afrun-
det) pr. måned i 2022.
11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Årsagen til, at der er forskel i satsens størrelse mellem forslaget og den
måde, som det foreslås udmøntet på, skyldes, at der ved udregningen af dag-
pengenes procentuelle størrelse er foretaget en afkortning til to decimaler.
Det foreslås videre, at udbetaling af dagpenge med den forhøjede dagpen-
gesats vil blive betinget af, at medlemmet har været medlem af en arbejds-
løshedskasse inden for de sidste 4 sammenhængende år forud for ledighe-
den.
Dette krav foreslås udmøntet således, at medlemmet
–
i modsætning til de
almindelige regler - vil kunne sammenlægge alle medlemsperioder, bare de
kommer lige efter hinanden. Det betyder f.eks., at et medlem kan overgå fra
et almindeligt medlemskab til et dimittendmedlemskab eller blive genopta-
get som nyt medlem i umiddelbar forlængelse af slettelse som medlem som
følge af svigslettelse. Det afgørende er, at der ikke tidsmæssigt må være
huller i medlemsskabsperioden. Hvis medlemmet derimod slettes som følge
af kontingentrestance, vil der være et hul i medlemsperioden, fordi slettelsen
sker med virkning fra det tidspunkt, hvor den sidste indbetaling af medlems-
bidrag er sket.
Det foreslås videre, at kravet om beskæftigelse i mindst 2 år inden for de
sidste 3 år forud for ledigheden vil blive udmøntet som fuldtidsbeskæfti-
gelse, og at opgørelsen heraf vil ske efter de samme regler for indplacering
henholdsvis genindplacering i en dagpengeperiode efter lovens § 53, stk. 2
og stk. 8. Dette betyder, at arbejdsløshedskasserne i deres opgørelse af retten
til dagpenge, herunder genindplacering, henholdsvis retten til beskæftigel-
sestillægget vil skulle benytte samme metode.
Dette foreslås udmøntet således, at for at få ret til beskæftigelsestillægget
vil et medlem, som har ret til dagpenge efter § 53, stk. 2 (førstegangsind-
placering), inden for de sidste 3 år forud for ledigheden sammenlagt skulle
have fået indberettet en indkomst på 493.848 kr. som fuldtidsforsikret
medlem, dog højst 20.577 kr. pr. måned, eller 329.232 kr. som deltidsfor-
sikret medlem, dog højst 13.718 kr. pr. måned, jf. lovens § 53, stk. 3, nr. 1-
3, stk. 4, 6, 7, og 17-18.
Beløbene er opgjort i 2022 niveau og svarer til det dobbelte af indkomst-
kravet for ret til dagpenge. Månedsbeløbet vil ligeledes svare til det maksi-
male beløb, der vil kunne medregnes til opfyldelse af indkomstkravet.
Udmøntningen foreslås videre gennemført således, at for at få ret til be-
skæftigelsestillægget vil et medlem, som optjener ret til dagpenge efter § 53,
stk. 8 (genindplacering i en ny dagpengeperiode), skulle have fået indberet-
tet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret og
3.120 løntimer som deltidsforsikret, eller have drevet selvstændig virksom-
hed i et tilsvarende omfang, jf. lovens § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14,
15 og 17-18.
12
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås videre, at beskæftigelse forud for seneste indplacering i en
dagpengeperiode, vil kunne indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet
medmindre beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for tildeling af
beregningen af et beskæftigelsestillæg.
Det foreslås videre, at retten til et nyt beskæftigelsestillæg i øvrigt vil
følge de samme opgørelsesprincipper som gælder for op- og genoptje-
ningskravet for retten til dagpenge. Det betyder, at en ny ret til beskæfti-
gelsestillægget tidligst vil kunne genoptjenes, når en person opfylder be-
skæftigelseskravet på ny.
Det foreslås videre, at det beregnede dagpengebeløb vil blive afrundet til
nærmeste hele kronebeløb efter de almindelige afrundingsregler.
Det foreslås videre, at tidsbegrænsningen på 3 måneder for udbetalingen
af dagpengene med den højere sats vil følge reglerne for opgørelse af for-
brug af dagpenge i timer, jf. § 55, stk. 4, i loven.
Det betyder, at der for et fuldtidsforsikret medlem vil der højst kunne ud-
betales dagpenge for op til 160,33 timer pr. måned, jf. lovens § 46, stk. 1, i
loven og et deltidsforsikret medlem højst 130 timer om måneden.
Dette foreslås udmøntet således, at den forhøjede dagpengesats for et
fuldtidsforsikret medlem vil blive udbetalt i op til 481 timer og for et del-
tidsforsikret medlem i op til 390 timer efter indplaceringen i en dagpenge-
periode, jf. § 55, stk. 1, i loven.
Det foreslås videre, at forbruget af retten til dagpenge med den forhøjede
dagpengesats som udgangspunkt vil følge de almindelige regler for for-
brug af dagpenge.
Det foreslås dog, at udbetaling af feriedagpenge efter lovens § 75 h ikke
vil skulle indgå i opgørelsen af forbruget af beskæftigelsestillægget. Det
skyldes, at feriedagpengene vil blive udbetalt med medlemmets alminde-
lige dagpengesats, som vil være mindre end dagpenge udbetalt inkl. be-
skæftigelsestillægget.
Det betyder, at medlemmet vil få udbetalt dagpenge inklusiv beskæftigel-
sestillægget i fulde 481 timer uanset, om medlemmet er på feriedagpenge i
en periode.
Det foreslås yderligere, at reglen om, at perioder på op til 6 uger, hvor
medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedag-
penge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, forbruger af dag-
pengeperioden/perioden med beskæftigelsestillæg, ikke vil finde anven-
delse.
Det betyder, at medlemmet under de første 14 dages sygdom med ar-
bejdsløshedsdagpenge, vil modtage dagpenge med den høje dagpengesats
og forbruge af perioden på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Ef-
terfølgende perioder med sygedagpenge vil ikke forbruge af perioden med
13
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ret til dagpenge med den høje sats. Medlemmet vil i perioden med syge-
dagpenge modtage disse med pågældendes almindelige individuelle dag-
pengesats.
Det betyder videre, at medlemmet efter tilbagevenden fra sygedagpenge
til dagpengesystemet vil kunne få genoptaget udbetalingen af dagpenge
inkl. beskæftigelsestillægget, hvis de 481 timer endnu ikke er forbrugt.
Det betyder videre, at hvis medlemmet opnår beskæftigelse inden de 481
timer er forbrugt, og efter en periode vende tilbage til ledighed, så vil dag-
pengeudbetalingen herefter blive genoptaget med udbetaling med den for-
højede dagpengesats i den resterende del af periode på 481 timer.
Forslaget betyder videre, at dagpengene i den udbetalingsperiode, hvor
de 481 timer henholdsvis 390 timer er forbrugt, vil kunne blive udbetalt
med 2 forskellige satser. Hvis de 481 timer f.eks. udløber efter den 80.
dagpengetime i måneden, vil dagpengene for den resterende del af måne-
den (80,33 timer) blive udbetalt med medlemmets normale individuelt be-
regnet dagpengesats.
Det foreslås videre, at timer med ret til dagpenge, som ikke bliver for-
brugt med udbetaling af beskæftigelsestillægget inden for en periode på 3
år, vil kunne overføres til en efterfølgende periode med ret til dagpenge,
hvis de ikke er blevet forbrugt i den aktuelle dagpengeperiode.
Det foreslås videre, at det vil være selve retten til tillægget, der overføres.
Retten til dagpenge med en højere sats overføres imidlertid ikke, idet det
er de almindelige regler om beregning af dagpengesatsen, som vil finde
anvendelse ved indplaceringen i den nye periode.
Det betyder, at den indkomst, som på dette tidspunkt skal danne grundlag
for en satsberegning, skal være så tilpas høj, at den overstiger dagpengenes
højeste beløb men inden for de højst 118,86 pct. af dagpengenes højeste
beløb for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede. Det betyder videre, at
–
alt efter den nye satsberegning
–
den overførte ret til beskæftigelsestillæg-
get beregningsmæssigt kan være højere eller lavere end beregningen ved
tildelingen af beskæftigelsestillægget.
Det foreslås yderligere, at perioden på 3 år som udgangspunkt kan for-
længes efter de almindelige regler for forlængelse af referenceperioden.
Det foreslås dog videre, at reglen om, at sammenhængende perioder ud
over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om syge-
dagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, ikke vil skulle
finde anvendelse. Det skyldes, at opgørelsen af de 481 timer i forbindelse
med dagpenge og sygedagpenge under sygdom foreslås at ske således, at
medlemmet under de første 14 dages sygdom med arbejdsløshedsdag-
penge, vil modtage dagpenge med den høje dagpengesats og forbruge af
14
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
2539741_0015.png
UDKAST
perioden på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Efterfølgende peri-
oder med sygedagpenge vil ikke forbruge af perioden med ret til dagpenge
med den høje sats.
Der er således ingen begrundelse for, at forlængelsesreglen på grundlag
af sygdom, skal afgrænses til sammenhængende perioder ud over 6 uger.
Det foreslås i stedet, at der indsættes en særregel, hvorefter den 3-årige
periode vil kunne forlænges på grundlag af sammenhængende perioder
med sygedagpenge ud over 4 uger.
Det betyder, at den 3-årige periode, hvor ikke afholdte timer med be-
skæftigelsestillægget kan udbetales, vil kunne forlænges, hvis der fore-
kommer følgende forhold:
1) sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modta-
ger sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til or-
lov og dagpenge ved barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handi-
cappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i
eget hjem, og
4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksæt-
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,
frem til og med den 31. december 2021.
Det foreslås, at retten til, at timer med ret til dagpenge, som ikke bliver
forbrugt med udbetaling af beskæftigelsestillægget inden for en periode på
3 år, vil kunne overføres til en efterfølgende periode med ret til dagpenge,
hvis de ikke er blevet forbrugt i den aktuelle dagpengeperiode, ikke vil
gælde, hvis medlemmet vil have optjent ret til et nyt beskæftigelsestillæg.
Det foreslås endeligt, at retten til at få overført ikke udbetalte timer med
beskæftigelsestillægget vil falde bort, hvis medlemmet udtræder af ar-
bejdsløshedskassen og ikke umiddelbart i forlængelse heraf bliver optaget
eller overflyttet til en ny arbejdsløshedskasse.
Ved implementeringen af reglerne om beskæftigelsestillægget forventes,
at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil pålægge arbejdsløs-
hedskasserne at gennemføre testcases for dermed at sikre, at alle arbejds-
løshedskassers tællere regner korrekt og ens. En testcase, der gennemføres
i arbejdsløshedskassernes systemer, skal give samme resultat, som styrel-
sen har fastlagt. Det forventes yderligere, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering vil stille krav om, at arbejdsløshedskassens revisor skal at-
testere, at arbejdsløshedskassen har gennemført testcases efter de retnings-
linjer, styrelsen har fastsat. Der er i medfør af § 88, stk. 5, og § 100 a, stk.
3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler om testca-
ses i bekendtgørelse nr. 150 af 20. februar 2019 om krav til a-kassernes
kontrol og administration.
15
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at den højere dagpengesats vil gælde for personer, som vil
blive indplaceret i en dagpengeperiode på lovens ikrafttrædelsestidspunkt
eller senere.
Evt. noget om ikrafttræden
2.2. Afkortning af dagpengeperioden for dimittender og tidligere værneplig-
tige m.v. fra 2 til 1 år
2.2.1. Gældende ret
Efter § 55, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et med-
lem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54 i loven, modtage dag-
penge i sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år
(referenceperioden).
Som det fremgår af henvisningen til § 54 i loven, gælder dagpengeperi-
oden også for personer, som opnår ret til dagpenge på grundlag af en di-
mittendgivende uddannelse af mindst 18 måneders varighed.
Der opnås ret til en ny periode (genoptjening/genindplacering), hvis
medlemmet har opnået en beskæftigelse svarende til mindst 1.924 lønti-
mer.
Efter § 55, stk. 2 i loven kan et medlem få forlænget sin dagpengeperi-
ode efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode med op til 1 år inden
for en periode på 1�½ år, hvis medlemmet i dagpengeperioden har haft be-
skæftigelse, som er indberettet til indkomstregisteret og som er registreret
på medlemmets beskæftigelseskonto.
Der gælder tilsvarende regler for medlemmer, som har opnået ret til
dagpenge på grundlag af forhold, hvori medlemmet har været indkaldt til
aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller for-
rettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret (herefter kaldet værne-
pligtige).
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dimittender, der afslutter en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed, har særlige gunstige vilkår for at opnå ret til dagpenge,
idet der bl.a. ikke er krav om forudgående medlemskab af en arbejdsløs-
hedskasse i mindst 1 år eller krav om forudgående beskæftigelse forud for
ledigheden.
Dimittendernes særlige vilkår kommer ligeledes til udtryk ved, at stude-
rende - herunder lærlinge og elever - kan blive fritaget for betaling af med-
lemsbidraget til en arbejdsløshedskasse.
Dagpengesatsen til dimittender er desuden væsentligt højere end dimit-
tenders indkomst i form af SU eller alternative offentlige ydelser som
f.eks. kontanthjælp, jf. nedenfor under pkt. 2.2.1.
16
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Antallet af dimittender i dagpengesystemet er steget kraftigt og har i en
årrække udgjort lidt under hver fjerde af alle dagpengemodtagere. Således
påbegyndte ca. 38.000 personer et dimittenddagpengeforløb i 2019, hvilket
svarer til ca. 40 pct. af alle nyuddannede med en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse.
Det foreslås derfor, at den ordinære dagpengeperiode for dimittenddag-
pengemodtagere vil blive afkortet fra 2 år til 1 år inden for en referencepe-
riode på 2 år.
Den kortere dagpengeperiode vil være gældende for både dimittender
med og uden forsørgerpligt.
Dimittender vil fortsat have mulighed for fleksibel forlængelse af dag-
pengeperioden i op til 1 år efter lovens § 55, stk. 2.
Reglerne om tidligere værnepligtiges ret til dagpenge følger traditionelt
reglerne om dimittenders ret til dagpenge.
Det foreslås derfor, at afkortningen af dagpengeperioden for dimitten-
der også vil komme til at omfatte tidligere værnepligtige.
Det foreslås, at forslaget sættes i kraft efter bemyndigelse til beskæfti-
gelsesministeren, og at den kortere dagpengeperiode vil være gældende for
dagpengemodtagere, der optages på dimittendvilkår herefter. Dimittender,
der er indplaceret før den 1. september 2022, vil fortsat have en ordinær
dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år. Indfasningen betyder, at tiltaget
først har fuld virkning i 2026.
Det foreslås, at afkortningen af dagpengeperioden for dimittender og
tidligere værnepligtige finder anvendelse for personer, som vil blive ind-
placeret i en dagpengeperiode på lovens ikrafttrædelsestidspunkt eller se-
nere.
2.3. Nedsættelse af dagpengesatsen for ikke-forsørgende dimittender og
værnepligtige under og over 30 år samt unge under 25 år
2.3.1. Gældende ret
Efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har personer, der har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18
måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om er-
hvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste ni-
veau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk
overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygnings-
uddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrundud-
dannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), ret til
dagpenge én måned efter uddannelsens afslutning, hvis indmeldelse sker
senest to uger efter uddannelsens afslutning (dimittenddagpenge).
17
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
2539741_0018.png
UDKAST
Det er en betingelse, at de søger om optagelse i en arbejdsløshedskasse
senest 14 dage efter dimitteringen, og der ydes ikke dagpenge for den før-
ste måned (karensperiode).
Gruppen kan også opnå dagpengeret umiddelbart efter uddannelsens af-
slutning, hvis de har mindst 1 års forudgående medlemskab af en arbejds-
løshedskasse under uddannelsen. Studerende kan i løbet af studietiden
være undtaget fra at betale kontingent.
Efter § 49, stk. 5, i loven er der fastsat særlige regler om dagpengesatsens
størrelse til medlemmer, som har opnået ret til dagpenge efter lovens § 54
om dimittenders ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddannelse.
Det fremgår af § 49, stk. 5, 1. pkt., i loven, at der udbetales dagpenge
med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter lovens §§ 47 og
70, til medlemmer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om ak-
tiv socialpolitik, svarende til 15.844 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret
medlem og 10.562 kr. pr. måned til et deltidsforsikret medlem (2022 ni-
veau). Til et medlem, som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpen-
gene med et beløb, der udgør 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og
70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. svarende til 13.815 kr. pr. må-
ned til et fuldtidsforsikret medlem og 9.210 kr. pr. måned til et deltidsfor-
sikret medlem (2022 niveau).
Det fremgår af § 49, stk. 5, 2. pkt., i loven, at skifter et medlem status
som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende må-
ned.
Det følger videre af § 49, stk. 6, i loven, at der gælder tilsvarende regler
om dagpengesatsens størrelse til et medlem, der har opnået ret til dagpenge
på grundlag af forhold, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af
værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivil-
lig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret.
Efter § 52 a, stk. 4, 1 og 2. pkt., i loven, er der fastsat særlige regler om
dagpengesatsens størrelse til medlemmer, som er omfattet af de særlige
regler om dagpengesatsens størrelse for unge under 25 år.
Det fremgår af bestemmelsens 1. pkt., at et
medlem,
som har gennemført
en uddannelse af den i § 54 i loven nævnte art, og som har haft 962 timers
dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsik-
ret, jf. lovens § 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapi-
tel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge
efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til medlemmer,
som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og
med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, jf. dog
stk. 5.
18
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det fremgår af § 52 a, stk. 4, 2. pkt., i loven, at skifter et medlem status
som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende må-
ned. Det følger videre af § 52 a, stk. 6, i loven, at et medlem, der fylder 25
år, får beregnet en individuel dagpengesats fra den 1. i måneden efter det
fyldte 25. år.
Det fremgår videre af § 55, stk. 4, i loven, at forbrug af dagpenge opgø-
res i timer, og at der ved opgørelsen medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dag-
penge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra ud-
betaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsord-
ning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfor-
deling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31.
december 2021,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter ka-
pitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løn-
tilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får
udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæfti-
gelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modta-
ger sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under
de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr.
2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er
registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser
dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden
for medlemmets dagpengeperiode.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dimittender, der afslutter en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed har særlige gunstige vilkår for at opnå ret til dagpenge,
idet der bl.a. ikke er krav om forudgående medlemskab af en arbejdsløs-
hedskasse i mindst 1 år eller krav om forudgående beskæftigelse forud for
ledigheden.
Dimittendernes særlige vilkår kommer ligeledes til udtryk ved, at stude-
rende
–
herunder lærlinge og elever
–
kan være fritaget for betaling af
medlemsbidraget til en arbejdsløshedskasse.
19
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Dagpengesatsen til dimittender er desuden væsentligt højere end dimit-
tenders indkomst i form af SU eller alternative offentlige ydelser som
f.eks. kontanthjælp, jf. ovenfor under pkt. 2.2.1.
Omkring 65 pct. af modtagerne af dimittenddagpenge er under 30 år og
har ikke nogen børn. For denne gruppe er den nuværende dimittendsats på
13.836 kr. (2022 niveau) om måneden, hvilket er betydeligt højere end den
gennemsnitlige sats i kontanthjælpssystemet for ikke-forsørgere under 30
år.
Antallet af dimittender i dagpengesystemet er steget kraftigt og har i en
årrække udgjort lidt under hver fjerde af alle dagpengemodtagere. Således
påbegyndte ca. 38.000 personer et dimittenddagpengeforløb i 2019, hvilket
svarer til ca. 40 pct. af alle nyuddannede med en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse.
Det foreslås derfor, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år ef-
ter de første 3 måneders forbrug af dagpengeperioden vil blive nedsat til
9.514 kr. pr. måned efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperio-
den (2022 niveau).
Det foreslås videre, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30
år, vil blive nedsat til 12.018 kr. pr. måned (2022 niveau) efter de første tre
måneders forbrug af dagpengeperioden.
Dimittendsatsen for forsørgere vil ikke blive ændret.
Det foreslås udmøntet i overensstemmelse med de almindelige principper
for beregningen af dagpengesatsen.
Konkret foreslås det derfor, at satsen for dagpenge til dimittender, som er
under 30 år, og som er ikke-forsørgere, vil blive nedsat til 49,17 pct. af
dagpengenes højeste beløb svarende til 9.514,88 kr. pr. måned til et fuld-
tidsforsikret medlem og 6.343,42 kr. pr. måned til et deltidsforsikret med-
lem (2022 niveau).
Til dimittender over 30 år, som er ikke-forsørgere, vil dagpengesatsen
blive nedsat til 62,11 pct. af dagpengenes højeste beløb svarende til
12.018,90 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret medlem og 8.012,81 kr. pr.
måned til et deltidsforsikret medlem (2022 niveau).
Årsagen til, at der er forskel i satsens størrelse mellem forslaget og den
måde, som det foreslås udmøntet på, skyldes, at der ved udregningen af
dagpengenes procentuelle størrelse er foretaget en afkortning til to decima-
ler.
Det foreslås videre, at de 3 måneders forbrug af dagpengeperioden vil
blive opgjort i timer svarende til 481 timer (3 x 160,33 timer pr. mdr.
–
af-
rundet til 481) for et fuldtidsforsikret medlem og 390 timer for et deltids-
forsikret medlem, hvilket svarer til den måde, forbrug af dagpengeperio-
den normalt opgøres.
20
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at de almindelige regler om forbrug af dagpenge vil finde
anvendelse ved opgørelsen af de 481/390 timer.
Derved vil a-kasserne kunne benytte allerede eksisterende administrative
systemer til administrationen af satsnedsættelsen.
Forslaget betyder, at bl.a. perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under
ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge
under de første 14 dages sygdom, vil forbruge af opgørelsen af de 481/390
timer.
Det betyder videre, at ved overgang til sygedagpenge inden perioden på
481/390 timer er forbrugt, vil sygedagpengene blive udbetalt ud fra satsen
for ikke-forsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller del-
tidsforsikrede. Dette er i overensstemmelse med de almindelige regler i sy-
gedagpengeloven om, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag
med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdag-
penge, hvis den pågældende ikke havde været syg.
Udbetalingen af sygedagpenge med denne sats vil fortsætte indtil medlem-
met sammenlagt har forbrugt 481/390 timer med dagpenge og sygedag-
penge. Opgørelsen af forbruget af timer i kommunen fastsættes ud fra, at
der udbetales sygedagpenge for 7,4/6 timer pr. dag, så det kan håndteres i
kommunens ugebaserede system.
Når den sygemeldte dagpengemodtager samlet har forbrugt sin mulighed
for udbetaling med høj sats på dagpenge og sygedagpenge, vil medlemmet
blive sat ned i sygedagpengesats i overensstemmelse med satsnedsættelsen
gældende for arbejdsløshedsdagpengene. Personen vil herefter modtage sy-
gedagpenge med den sats, som personen ville kunne have modtaget pr. dag
i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. (Dvs.
en beregning ud fra en ikke-forsørgersats på 49,17 pct. af højeste dagpenge
for fuldtids- eller deltidsforsikrede til personer under 30 år og med 62,11
pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede på 30 år og der-
over.)
Dette forudsætter, at arbejdsløshedskassen ved overgangen til sygedag-
penge vil skulle oplyse kommunen om medlemmet hidtidige forbrug af dag-
penge opgjort pr. den dato, medlemmet vil skulle modtage sygedagpenge
fra. Arbejdsløshedskassen vil også skulle afgive oplysninger om, hvor
mange timer personen vil kunne fortsætte med at modtage (syge)dagpenge
med den aktuelle dagpengesats. Arbejdsløshedskassen vil endvidere skulle
oplyse kommunen om, hvilken sats, personen herefter vil skulle nedsættes
til beroende på, om personen vil være over eller under 30 år på tidspunktet
for satsskiftet.
21
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at der med hjemmel i en udvidelse til bemyndigelsesbestem-
melsen i § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge, vil blive fastsat regler herom,
herunder regler om opgørelsen af, hvor længe, der vil kunne udbetales sy-
gedagpenge med en højere sats og tidspunkt for satsskifte m.v. Det forven-
tes, at kommunen ved overgangen til sygedagpenge ud fra antallet af reste-
rende timer vil beregne et antal dage, hvor personen vil kunne få udbetalt
sygedagpenge fastsat ud fra den høje sats. Én dag vil uanset det reelt udbe-
talte antal timer med sygedagpenge for dagen svare til 7,4/6 timer. Hvis en
fuldtidsforsikret person fx ved overgangen har 74 timer på høj sats tilbage,
vil personen således kunne få udbetalt sygedagpenge for 10 dage med den
høje sats inden satsnedsættelse. Hvis personen fx har 98 timer på høj sats
tilbage ved overgang til sygedagpenge
–
svarende til 13,2 dage - vil perso-
nen få ret til 14 dage med den høje sats, idet der rundes op til hele dage.
Hvis personen efterfølgende vender tilbage til arbejdsløshedsforsikringen
vil dagpengene blive udbetalt med den nedsatte dagpengesats for ikke-for-
sørgere, dvs. med 49,17 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltids-
forsikrede til personer under 30 år og med 62,11 pct. af højeste dagpenge
for fuldtids- eller deltidsforsikrede på 30 år og derover.
Hvis personen efter en periode med sygedagpenge vender tilbage til ar-
bejdsløshedsforsikringen og pågældende ikke samlet har modtaget arbejds-
løsheds- og sygedagpenge i 481/390 timer, vil dagpengeudbetalingen med
ikke-forsørgersatsen på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller del-
tidsforsikrede blive genoptaget.
Det betyder, at arbejdsløshedskassen på dette tidspunkt vil skulle foretage
en opgørelse af det samlede forbrug af dagpenge og sygedagpenge på tids-
punktet for tilbagevenden. Dette sker allerede efter gældende regler. Be-
skæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelsen af reglerne om opgørelse af forbrug af dag-
pengeperioden, jf. § 55, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det forventes, at der med hjemmel heri vil blive fastsat nærmere regler om
hvorledes arbejdsløshedskassen vil skulle opgøre forbruget af de 481 timer
efter en periode på sygedagpenge, hvorledes arbejdsløshedskassen kan
modtage oplysninger fra kommunen om i hvor mange timer medlemmet har
modtaget sygedagpenge med en given sats samt regler om dagpengesatsen
størrelse, hvis det viser sig, at medlemmet ikke har forbrugt hele perioden
med 481 timer.
Hvis personen inden overgang til sygedagpenge har forbrugt mere end
481/390 timer og dermed vil være blevet omfattet af den foreslåede nedsæt-
telse af satsen for ikke-forsørgere for over henholdsvis under 30 år, vil per-
sonen overgå til sygedagpenge med den relevante dagpengesats. Dette er i
overensstemmelse med de almindelige regler i sygedagpengeloven om, at
22
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse ud-
betales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge
kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågæl-
dende ikke havde været syg.
Medlemmer, der modtager dagpenge med dimittendsatsen, vil på samme
måde som efter gældende regler, fortsat have mulighed for at kunne få be-
regnet en individuel dagpengesats tidligst 6 måneder efter retten til dag-
penge er indtrådt, og medlemmet efter uddannelsens afslutning har fået
indberettet en indtægt til indkomstregisteret i mindst 3 måneder. Det vil
være en betingelse, at medlemmet derved kan opnå en højere dagpenge-
sats.
Det bemærkes, at perioder med udbetaling af feriedagpenge vil indgå i
opgørelsen af de foreslåede 481 timer, inden ikke-forsørgere vil blive sat
ned i dagpengesats. Det skyldes, at feriedagpenge i forhold til de alminde-
lige regler om forbrug af dagpenge betragtes som almindelige dagpenge,
og det vurderes, at der ikke er særlige forhold, som taler for, at dette ikke
skulle gælde, herunder særligt at medlemmet frit kan vælge, om medlem-
met vil afholde ferie med feriedagpenge. Det bemærkes i den sammen-
hænge, at medlemmer, som ikke får udbetalt dagpenge med en individuelt
beregnet dagpengesats, får udbetalt feriedagpenge med en fast sats 82 pct.
af højeste dagpenge, jf. bekendtgørelse nr. 1265 af 28. august 2020 om fe-
riedagpenge. Det omfatter også et medlem, som modtager dagpenge som
ikke-forsørger.
Det betyder, at medlemmet i denne situation i perioden med feriedag-
penge vil få udbetalt (ferie)dagpenge med en højere sats, end når medlem-
met modtager almindelige dagpenge.
Medlemmet vil til gengæld optjene et færre antal dage med feriedag-
penge end et medlem med en individuelt beregnet dagpengesats. Det skyl-
des, at feriedagpengeretten opgøres på baggrund af forholdet mellem den
udbetalte ydelse og den fast sats på 82 pct. af højeste dagpengesats.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte nærmere regler om feriedagpenge, herunder reglerne for bereg-
ning af feriedagpengeretten og feriedagpengesatsens størrelse, jf. § 75 h,
stk. 10, i loven. Der er med hjemmel heri udstedt bekendtgørelse nr. 1265
af 28. august 2020 om feriedagpenge.
Det forventes, at der med hjemmel i den nævnte bemyndigelsesbestem-
melse vil blive fastsat regler om, at feriedagpenge udbetales med den dag-
pengesats, som medlemmet er berettiget til på ferietidspunktet. Der forven-
tes videre fastsat regler om, at beregning af feriedagpengeretten fremadret-
tet opgøres på baggrund af udbetalte dagpengetimer, så der ved fuld ledig-
hed i en måned optjenes 2,08 feriedag.
23
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det betyder, at feriedagpengesatsen for dimittender, som er ikke-forsøger
under 30 år, vil modtage feriedagpenge med 71,50 pct. af højeste dagpen-
gesats i de første 3 måneders ledighed, hvorefter feriedagpengesatsen vil
blive nedsat til 49,17 pct. af dagpengenes højeste dagpengesats. Ved fuld
ledighed i en måned vil der blive optjent 2,08 feriedag. Vil der blive udbe-
talt dagpenge for mindre end fuldtid, beregnes retten til feriedagpenge i
forhold til det udbetalte antal timer.
Det foreslås endvidere, at udbetaling af dagpenge med den nedsatte di-
mittendsats vil ske med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet har
modtaget dagpenge i 481 timer.
Det vil betyde, at medlemmet i den pågældende måned vil kunne få ud-
betalt dagpenge med 2 forskellige dagpengesatser, hvilket ikke er i over-
ensstemmelse med de normale principper for tidspunkt for skift af dagpen-
gesats.
Det foreslås yderligere, at hvis et medlem skifter status som forsørger el-
ler fylder 30 år, vil skiftet af ydelsessats i disse situationer skulle ske med
virkning fra den 1. i den efterfølgende måned, hvilket er i overensstem-
melse med det almindelige princip for tidspunkt for skift af dagpengesats.
Årsagen til de 2 forskellige principper for tidspunkt ved skift af dagpen-
gesats skyldes, at der ved aftale om Hurtigere i job, et stærkere arbejds-
marked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder er forudsat,
at udbetaling af dagpenge med den nedsatte dimittendsats vil ske med
virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i 481
timer.
Reglerne om tidligere værnepligtiges ret til dagpenge følger traditionelt
reglerne om dimittenders ret til dagpenge.
Det foreslås derfor, at de ovenfor foreslåede ændringer af dagpengesatsen
også vil komme til at gælde for tidligere værnepligtige. I forhold til reg-
lerne om genberegning af dagpengesatsen skal et medlem dog - i overens-
stemmelse med gældende ret - altid skulle have foretaget en genberegning,
når der er gået 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt og med-
lemmet i denne periode har fået indberettet en indtægt, som kan give ret til
en højere dagpengesats.
Det foreslås videre, at de særlige regler om dagpengesatsens størrelse til
medlemmer, som er omfattet af de særlige regler om dagpengesatsens stør-
relse for unge under 25 år, vil blive konsekvensrettet i overensstemmelse
med den foreslåede dagpengesats for dimittender og værnepligtige, som er
ikke-forsørgere under 30 år.
24
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Dagpengesatsen foreslås derfor i disse tilfælde nedsat til 49,17 pct. af
dagpengenes højeste beløb svarende til 9.514,87 kr. pr. måned til et fuld-
tidsforsikret medlem og 6.343,42 kr. pr. måned til et deltidsforsikret med-
lem. Alle beløb er angivet i 2022 niveau.
Ved implementeringen af reglerne om nedsættelsen af dagpengenes stør-
relse efter 3 måneders forbrug forventes, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering vil pålægge arbejdsløshedskasserne at gennemføre testca-
ses for dermed at sikre, at alle arbejdsløshedskassers tællere regner korrekt
og ens. En testcase, der gennemføres i arbejdsløshedskassernes systemer,
skal give samme resultat, som styrelsen har fastlagt. Det forventes yderli-
gere, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil stille krav om, at
arbejdsløshedskassens revisor skal attestere, at arbejdsløshedskassen har
gennemført testcases efter de retningslinjer, styrelsen har fastsat. Der er i
medfør af lovens § 88, stk. 5, og § 100 a, stk. 3, fastsat nærmere regler om
testcases i bekendtgørelse nr. 150 af 20. februar 2019 om krav til a-kasser-
nes kontrol og administration.
Det foreslås, at nedsættelsen af dagpengesatsen for ikke-forsøgende dimit-
tender og tidligere værnepligtige samt visse unge under 25 år, vil finde an-
vendelse for personer, som er indplaceret i en dagpengeperiode på tids-
punktet for lovens ikrafttræden.
2.4. Krav om dansk sprogkundskab for modtagere af dimittenddagpenge
2.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. opnås ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt ar-
bejdsløshedskasse.
Efter § 53, stk. 2, i loven er retten til at opnå dagpenge endvidere betinget
af, at et fuldtidsforsikret medlem opfylder et indkomstkrav på 246.924 kr.
(2022 niveau) på baggrund af lønarbejde og drift af selvstændig virksom-
hed mv., svarende til mindst 1 års arbejde.
Efter § 53, stk. 8 i loven, er genoptjeningen af retten til dagpenge for et
fuldtidsforsikret medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, betin-
get af, at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav på 1.924 timer, sva-
rende til 1 års fuldtidsarbejde.
Efter § 53, stk. 9, i loven kan beskæftigelseskravet i stk. 8 opfyldes på
følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomst-
register. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigel-
25
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
sesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskom-
ster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf.
stk. 6, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgø-
relsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf.
dog nr. 3.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før
renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. §
57 a, og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren
har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.
4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. 1
måneds uddannelse, jf. stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. må-
ned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.
Efter § 53, stk. 10, i loven omregnes B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som
fremgår af årsopgørelsen, til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-
indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afslut-
tet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder,
hvor arbejdet er udført, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller,
hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måne-
der, hvor indkomsten er indberettet. Foreligger der indberettet B-indkomst
til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt., og ligger
denne forud for optjeningsperioden i stk. 8, foretages der et fradrag i opgø-
relsen efter 1. pkt. med et omregnet timetal svarende til værdien af den
indberettede B-indkomst pr. måned. Skattemæssigt overskud af selvstæn-
dig virksomhed pr. år, jf. stk. 9, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere
overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dæk-
ker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret
overskuddet er fremkommet.
Efter § 53, stk. 12, i loven omregnes indtægten til timer med en omreg-
ningssats på 128,33 kr. (2022 niveau), hvis et medlems arbejdstid ikke kan
kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal
indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister. Tilsvarende gæl-
der, hvis medlemmet har B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmar-
kedsbidrag, som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksom-
heds overskud eller underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet
har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed samt A-
indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende
indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Ved omregning af indtægt til timer, kan der højst omregnes en månedlig
26
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
indkomst på 20.577 kr. for fuldtidsforsikrede og 13.717 kr. for deltidsfor-
sikrede (2022 niveau).
Efter § 53, stk. 14, i loven medregnes ved opgørelsen af beskæftigelses-
kravet forhold, hvori medlemmet
1) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værne-
pligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt
med forsvaret eller,
2) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller ud-
valgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parla-
mentet eller regeringen.
Efter § 53, stk. 15, i loven kan kun indberettede løntimer, indberettet ind-
komst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig
virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkra-
vet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes
offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil
der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløsheds-
kasse af jobcenteret, medregnes ikke.
Efter § 53, stk. 17, i loven forlænges optjeningsperioden for ret til dag-
penge med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social ser-
vice til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlæn-
gede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. §
56, eller
5) perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfor-
delingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og
med den 31. december 2021.
Efter § 53, stk. 18, i loven kan den forlængede optjeningsperiode forlæn-
ges ud over 2 år, jf. stk. 17, med den resterende periode, hvor der ydes
støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social
service.
Efter § 54 i loven kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervs-
grunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en
27
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forbere-
dende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder
en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om uni-
versiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om inte-
grationsgrunduddannelse (igu), opnår ret til dagpenge 1 måned efter ud-
dannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig an-
modning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter ud-
dannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til
mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder
efter påbegyndelse af uddannelsen.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. stilles der
ikke krav om, at medlemmet skal opfylde et sprogkrav for at få ret til dag-
penge.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dimittender, der afslutter en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed, har særlige gunstige vilkår for at opnå ret til dagpenge,
idet der bl.a. ikke er krav om forudgående medlemskab af en arbejdsløs-
hedskasse i mindst 1 år eller krav om forudgående beskæftigelse forud for
ledigheden.
Dimittendernes særlige vilkår kommer ligeledes til udtryk ved, at stude-
rende
–
herunder lærlinge og elever
–
kan være fritaget for betaling af
medlemsbidraget til en arbejdsløshedskasse.
Antallet af dimittender i dagpengesystemet er steget kraftigt og har i en
årrække udgjort lidt under hver fjerde af alle dagpengemodtagere. Således
påbegyndte ca. 38.000 personer et dimittenddagpengeforløb i 2019, hvilket
svarer til ca. 40 pct. af alle nyuddannede med en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse.
Hertil kommer, at fra 2008 til 2019 er andelen af modtagere af dimittend-
dagpenge fra EU/EØS-området og modtagere fra tredjelande steget fra 8
pct. til 15. pct. Udenlandske studerende er desuden overrepræsenteret
blandt modtagere af dimittenddagpenge i forhold til deres andel på uddan-
nelserne. I perioden 2015-2019 udgjorde udenlandske studerende i gen-
nemsnit ca. 11 pct. af pladserne på uddannelserne, hvor de i den tilsva-
rende periode udgjorde ca. 15 pct. af alle modtagere af dimittenddagpenge.
Udenlandske dimittender er generelt længere tid i dagpengesystemet. I
2019 brugte dimittender fra EU/EØS-området og tredjelande i gennemsnit
over 38 uger i dagpengesystemet, mens danske dimittender kun var i dag-
pengesystemet i lige over 25 uger.
Det foreslås derfor, at der vil blive indført krav om bestået prøve i Dansk
2.
28
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Sprogprøven er tilrettelagt for kursister, som normalt har en kort skole-
og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som må forventes at have en
forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog, jf. § 3, stk. 4, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse
nr. 2018 af 11. december 2020. Uddannelsesforløbet svarer til ca. 1,2 års
heltidsuddannelse, jf. § 4, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne ud-
lændinge m.fl. Uddannelsen afsluttes med en prøve.
Der er blandt aftalepartierne enighed om, at sprogkravet vil kunne anses
for opfyldt, hvis medlemmet har gennemført 6. klassetrin i folkeskolen. Et
grundskoleforløb uden for Danmark vil som udgangspunkt ikke kunne
sidestilles hermed.
Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede tilføjelse til bemyndi-
gelsesbestemmelsen vil blive fastsat nærmere regler herom samt regler om
uddannelser, som vil kunne blive sidestillet med bestået prøve i Dansk 2,
herunder uddannelser gennemført på Færøerne og i Grønland m.v.
Det foreslås, at sprogkravet vil blive udmøntet således, at det er på tids-
punktet for udbetalingen af dagpenge som dimittend, hvor sprogkravet vil
skulle være opfyldt. Selve optagelsen som dimittend i en arbejdsløsheds-
kasse efter lovens § 54 vil således ikke forudsætte, at personen opfylder
sprogkravet på dette tidspunkt.
Baggrunden for den foreslåede udmøntning er, at ikke alle dimittender,
som optages i en arbejdsløshedskasse, konkret benytter sig af retten til
dagpenge umiddelbart herefter. I disse tilfælde forbeholder medlemmet sig
udelukkende ret til dagpenge og vil typisk være i beskæftigelse.
Medlemmet kan i forbindelse med ledighed herefter påberåbe sig sin
dagpengeret som dimittend og dermed få udbetalt dagpenge som dimit-
tend, hvis pågældende ikke har optjent et nyt dagpengegrundlag på grund-
lag af beskæftigelsen.
Forslaget giver derfor et incitament til at opnå de fornødne sproglige kund-
skaber eller at tage et arbejde for at kunne opfylde det sekundære beskæfti-
gelseskrav gældende for personer, som ved optagelsen ikke opfylder sprog-
kravet, men som vil kunne opfylde beskæftigelseskravet på 600 timer. Dette
vil være særligt relevant for medlemmer, som ved dimitteringen har haft
beskæftigelse i et mindre omfang end 600 timer.
Det betyder, at hvis personen skal kunne få udbetalt dagpenge som dimit-
tend allerede 1 måned efter datoen for dimitteringen, vil betingelserne om
opfyldelse af et sprogkrav eller et beskæftigelses-/indkomstkrav skulle være
opfyldt på en dato, som ligger én måned efter datoen for dimitteringen.
Det foreslås videre, at der vil skulle være opnået et karaktergennemsnit på
mindst 02 efter 7-trins-skalaen.
29
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
De nærmere regler vedrørende Dansk 2 fremgår af bekendtgørelse nr.
1089 af 26. juni 2020 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Som bilag 1 til bekendtgørelsen er angivet en fagbeskrivelse til danskun-
dervisning til voksne udlændinge. Der kan her henvises til pkt. 3 i fagbe-
skrivelsen vedrørende Danskuddannelse 2, hvor de nærmere krav til og
indhold i uddannelsesforløbet er beskrevet.
Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede udvidelse af bemyndi-
gelsesbestemmelsen i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forven-
tes fastsat regler som sikrer en så nem og smidig administration i arbejds-
løshedskassernes administrationssystemer herunder, at sprogkravet anses
for opfyldt ved gennemført 6. klasse i folkeskolen samt regler om uddan-
nelser, som kan sidestilles med bestået prøve Dansk 2, herunder uddannel-
ser gennemført på Færøerne og i Grønland m.v.
Implementeringen af sprogkravet forventes gennemført ved at optagel-
sesanmodningen/ledighedserklæringen i forbindelse med dimitteringen ud-
vides med et felt, hvor dimittenden vil skulle afgive oplysninger om sin
skole- og uddannelsesmæssige baggrund. Dette vil kunne ske ved en æn-
dring i optagelsesanmodningen/ledighedserklæringen, som arbejdsløsheds-
kasserne selv udarbejder.
I forbindelse med en dimittends optagelse i en arbejdsløshedskasse efter
gældende regler skal medlemmet på optagelsesanmodningen og/eller le-
dighedserklæringen allerede oplyse hvilken uddannelse, der danner grund-
lag for optagelsen og dermed adgang til dimittenddagpenge.
Der er tale om en tro- og loveerklæring, som er implementeret i a-kassens
it-administrative systemer og er baseret på, at dimittenden selv indtaster
relevante oplyser herom.
Det foreslås derfor, at optagelsesanmodningen/ledighedserklæringen vil
blive udvidet med et felt, hvor dimittenden også vil skulle afgive oplysnin-
ger om sin øvrige skole- og uddannelsesmæssige baggrund.
Disse oplysninger skal medlemmet allerede i dag afgive til brug for CV-
samtalen med a-kassen, som afholdes 14 dage efter ledighedstidspunktet.
Der vil således være tale om en fremrykning af afgivelse af disse oplys-
ninger, som vil kunne blive benyttet til brug for administrationen af sprog-
kravet.
Modellen vil gøre det muligt for arbejdsløshedskasserne at foretage ad-
ministrationen af sprogkravet udelukkende på grundlag af en mindre udvi-
delse af allerede eksisterende datakilder internt i a-kassernes sagsbehand-
lingssystemer. Data om dimittendens øvrige skole- og uddannelsesmæs-
sige baggrund vil kunne genbruges i forhold til CV-samtalen.
30
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det vil derfor være op til arbejdsløshedskassernes selv at fastlægge den
nærmere implementering af sprogkravet i optagelsesanmodningen/ledig-
hedserklæringen. Det vil derfor ikke være nødvendigt at udvikle og imple-
mentere nye it-løsninger i arbejdsløshedskasserne og offentlige myndighe-
der eller andre dokumentationskrav end de allerede gældende.
Det foreslås videre af hensyn til Danmarks EU-retlige forpligtigelser om
saglighed og proportionalitet, at dimittender, der har haft en aktuel beskæf-
tigelse under uddannelsen, og dermed har vist, at de kan begå sig på det
danske arbejdsmarked, ikke vil blive omfattet af sprogkravet.
Det foreslås derfor, at medlemmer med mindst 600 timers beskæftigelse
for et fuldtidsforsikret medlem eller 400 timer for et deltidsforsikret med-
lem, inden for 12 måneder i løbet af de sidste 24 måneder på uddannelsen,
vil blive undtaget fra sprogkravet. Der vil ikke blive stillet krav om, at ti-
merne skal ligge i 12 sammenhængende måneder. Det er tilstrækkeligt, at
timekravet er opfyldt i løbet af 12 måneder.
Det foreslås videre, at beskæftigelseskravet på 600 timer for et fuldtids-
forsikret medlem eller 400 timer for det deltidsforsikret medlem vil kunne
opfyldes efter samme regler som ved genoptjening af retten til dagpenge,
jf. § 53, stk. 9, nr. 1-3, i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Dog vil perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse efter § 54,
jf. § 53, stk. 9, nr. 4, i loven, ikke kunne medregnes ved opgørelsen af
timekravet. Det skyldes, at det vil være ulogisk at lade timer under en ud-
dannelse, danne grundlag for kvalificering til den selv samme rettigheder,
som uddannelsen dannede grundlag for.
Det betyder, at det
–
med forbehold for forrige afsnit
–
vil være allerede
gældende regler for opgørelsen af beskæftigelseskravet i forbindelse med
genoptjening af dagpengeretten, der vil finde anvendelse.
Det følger af artiklerne 6 og 61 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger, at forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i et
andet EU/EØS-land eller i Schweiz, skal sidestilles med tilsvarende perio-
der i Danmark.
Efter forordningens artikel 61 er det en betingelse for at sammenlægge
beskæftigelsesperioder, at personen senest har haft beskæftigelse i Dan-
mark.
Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede udvidelse af bemyn-
digelsesbestemmelsen i lovens § 54, stk. 2, jf. straks nedenfor, vil blive
fastsat nærmere regler for betingelserne for at kunne sammenlægge uden-
landske beskæftigelsesperioder, herunder at der vil kunne stilles krav om
150 timers beskæftigelse for fuldtidsforsikrede og 100 timers beskæfti-
31
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
gelse for deltidsforsikrede for at kunne sammenlægge beskæftigelsesperio-
der fra udlandet.
Det foreslås endeligt, at beskæftigelsesministeren vil få hjemmel til at
kunne fastsættes nærmere regler om uddannelser i dansk, som kan sidestil-
les med bestået prøve i Dansk 2 herunder gennemført 6. klasse i folkesko-
len samt det nødvendige karakterniveau og dokumentation herfor. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, ad indsættelse af nyt 3. pkt. i lovens §
54.
Det foreslås, at indførelsen af et sprogkrav eller alternativt et beskæftigel-
seskrav finder anvendelse på personer, som vil blive indplaceret i en dag-
pengeperiode på lovens ikrafttrædelsestidspunkt eller senere.
Evt. noget om ikrafttræden
2.6. Konsekvensændring i lov om sygedagpenge og barselsloven
2.6.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1712 af 20. august 2021, udbetales sygedagpenge til et ledigt
medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen
på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i ar-
bejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog
stk. 2 og 3 og § 53 a.
Efter § 51, stk. 2, i lov om sygedagpenge beregnes sygedagpenge til et
ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud ef-
ter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af den mid-
lertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågæl-
dende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen, jf. dog § 53 a.
Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse
via uddannelsesløftet eller er omfattet af arbejdsfordeling, får udbetalt sy-
gedagpengene under sygdom med samme beløb, som hvis medlemmet ikke
deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet eller var om-
fattet af arbejdsfordeling. Det gælder uanset om den ledige under deltagelse
i tilbuddet eller arbejdsfordelingen modtager en ydelse, der er højere eller
lavere end den sats, som medlemmet ville have fået udbetalt dagpenge med,
hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet eller i arbejdsfordelingen.
Efter § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge udbetales sygedagpenge til et
medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværspe-
rioden, med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge
32
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdag-
penge.
Efter § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge fastsætter beskæftigelsesministe-
ren nærmere regler om beregning af sygedagpenge på grundlag af supple-
rende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af sat-
sen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.
Efter § 14 i bekendtgørelse nr. 1091 af 1. juni 2021 om opgørelse af be-
skæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. kan et medlem af en
arbejdsløshedskasse anmode kommunen om ændring af den sats, der ligger
til grund for udbetalingen af sygedagpenge, jf. lovens § 51, når den pågæl-
dende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. Ændringen har virkning fra mandagen efter anmod-
ningstidspunktet.
Det betyder, at der i særlige tilfælde kan ske ændring af den sats, der ligger
til grund for udbetalingen af sygedagpenge, når den pågældende ville være
blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter § 68 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge kan kommunen, til brug for
kommunens afgørelse om en persons ret til sygedagpenge, herunder sats,
anmode den arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at opgøre,
om personen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken
sats, hvis personen ikke havde været uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Efter § 68 b, stk. 2, i lov om sygedagpenge, fastsætter beskæftigelsesmini-
steren nærmere regler om, hvordan kommunens anmodning skal ske, og
hvordan oplysningerne videregives fra arbejdsløshedskassen til kommunen
m.v.
Efter § 36, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. fe-
bruar 2021 med senere ændringer, udbetales barselsdagpenge til et ledigt
medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen
på første dag med ret til barselsdagpenge kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde modtaget dag-
penge efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.
Efter § 36, stk. 2, 1. pkt., i barselsloven beregnes barselsdagpenge til et
ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud ef-
ter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af den mid-
lertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågæl-
dende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen.
Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse
via uddannelsesløftet eller er omfattet af arbejdsfordeling, får udbetalt bar-
selsdagpenge under fravær efter barselsloven med samme beløb, som hvis
33
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
medlemmet ikke deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelses-
løftet eller var omfattet af arbejdsfordeling. Det gælder uanset om den ledige
under deltagelse i tilbuddet eller arbejdsfordelingen modtager en ydelse, der
er højere eller lavere end den sats, som medlemmet ville have fået udbetalt
dagpenge med, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet eller i arbejdsforde-
lingen.
Efter § 36, stk. 3, i barselsloven udbetales barselsdagpenge til et medlem
af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i fraværsperioden, med
den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge efter an-
sættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge el-
ler midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Efter § 36, stk. 4, i barselsloven fastsætter beskæftigelsesministeren nær-
mere regler om beregning af barselsdagpenge på grundlag af supplerende
arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk.
1-3 i særlige tilfælde.
Efter § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1090 af 1. juni 2021 om opgørelse
af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. regulerer Ud-
betaling Danmark den sats, der ligger til grund for udbetalingen af barsels-
dagpenge, når et medlem af en arbejdsløshedskasse under fraværet ville
være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., fordi personen skifter status fra ikke-forsørger til forsørger, jf. barsels-
lovens § 36, stk. 1. Ændringen har virkning fra mandagen efter fødslen.
Efter § 15, stk. 2, i bekendtgørelsen kan et medlem af en arbejdsløsheds-
kasse anmode Udbetaling Danmark om ændring af den sats, der ligger til
grund for udbetalingen af barselsdagpenge, jf. barselslovens § 36, stk. 1, når
den pågældende i andre tilfælde end efter stk. 1 ville være blevet berettiget
til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
[2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen (Socialdemokratiet) har den 21. januar 2021 indgået aftale om
en reformpakke for dansk økonomi
Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmar-
ked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder
med Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
Som et element i aftalen skal indkomstsikkerheden øges for dem, som kun
kortvarigt er ledige, og som har været på arbejdsmarkedet og bidraget til det
kollektive system i flere år, således at de kan få et beskæftigelsestillæg. Det
betyder, at man vil kunne få udbetalt op til 23.000 kr. om måneden (2022-
niveau) i arbejdsløshedsdagpenge inkl. tillægget i de første 3 måneder, dog
som hidtil højst 90 pct. af tidligere indkomst.
34
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
I lovforslagets § 1 nr. 1, er det foreslået, at dagpenge til et medlem af en
arbejdsløshedskasse kan udgøre indtil 118,86 pct. af dagpengenes højeste
beløb.
Det er ikke hensigten med aftalen, at en person, som er omfattet af reglerne
om et beskæftigelsestillæg, og som derved efter forslaget vil kunne modtage
dagpenge med et beløb, som overstiger dagpengenes højeste beløb, ved syg-
dom eller barsel skal kunne få udbetalt syge- eller barselsdagpenge med
denne højere dagpengesats.
Der er derfor behov for, at der i sygedagpengeloven fastsættes regler om,
at personer, som kunne modtage beskæftigelsestillægget, ved sygdom skal
have udbetalt sygedagpenge med den sats, som personen på første dag med
ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge,
hvis den pågældende ikke havde været syg og ikke havde været omfattet af
reglerne om et beskæftigelsestillæg.
Tilsvarende gælder i forhold til fravær efter barselsloven for en person,
som kunne modtage beskæftigelsestillægget.
Som et andet element i aftalen skal dimittendsatsen for ikke-forsørgere un-
der 30 år nedsættes til 9.514 kr. pr. måned efter de første tre måneders for-
brug af dagpengeperioden og dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er
fyldt 30 år, nedsættes til 12.018 kr. pr. måned efter de første tre måneders
forbrug af dagpengeperioden. Tilsvarende skal gælde for værnepligtige og
visse unge under 25 år.
Udgangspunktet i både sygedagpengeloven og barselsloven er, at timefor-
tjenesten eller satsen anvendes under hele fraværsperioden.
En person, der efter at være blevet sygemeldt eller gået på barsel ville være
berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på
grund af de kommende dimittendregler, kan dog efter ansøgning få reguleret
sin sygedagpenge- eller barselsdagpengesats. Udbetaling Danmark regule-
rer automatisk satsen, der ligger til grund for udbetalingen af barselsdag-
penge, når et medlem af en arbejdsløshedskasse under fraværet ville være
blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., fordi personen skifter status fra ikke-forsørger til forsørger.
Kommunen skal ikke regulere sygedagpengene ned, hvis den sygemeldte
ikke længere ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, eller fordi personen
f.eks. ophører med at have forsørgerpligt, fordi barnet dør eller fylder 18 år.
Tilsvarende skal Udbetaling Danmark ikke regulere barselsdagpengene
ned, hvis den barslende f.eks. ikke længere ville have ret til arbejdsløsheds-
dagpenge, eller hvis personen ikke længere er forsørger.
For at sikre, at den indledningsvist højere dimittendsats ikke kan modtages
væsentligt længere end de tre måneder, som er forudsat i aftalen, selvom en
dimittend eventuelt bliver sygemeldt, foreslås det, at der for dimittender skal
35
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
ske satsnedsættelse efter en periode på sygedagpenge. Tilsvarende foreslås
for værnepligtige og visse unge under 25 år.
Det samme gælder ikke for så vidt angår barselsdagpenge, idet en person,
der overgår til at modtage barselsdagpenge, vil få ret til den højere forsør-
gersats inden for en kortere periode.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fast-
sætte regler om, at der vil skulle ske nedsættelse af satsen i sygedagpenge-
systemet for dimittender, værnepligtige og visse unge under 25 år som over-
går til sygedagpenge fra ledighed. Det vil omfatte ledige, der er medlem af
en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er indplaceret i en dagpengeperi-
ode og modtager arbejdsløshedsdagpenge med satsen for dimittender, vær-
nepligtige eller visse unge under 25 år. Ministeren foreslås herunder at få
hjemmel til at fastsætte regler om beregning af tidspunktet for nedsættelse
af satsen. Nedsættelsen vil skulle ske ud fra et beregnet antal dage, vedkom-
mende har tilbage med den høje sats, så personen sammenlagt kan få ar-
bejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge ud fra den høje sats i en beregnet
periode på tre måneder.
Reglerne vil omfatte ledige dimittender, værnepligtige eller personer un-
der 25 år, der forud for sygemeldingen havde en aktuel ret til arbejdsløs-
hedsdagpenge.
Fastsættelsen af antallet af dage med ret til sygedagpenge ud fra den høje
sats vil tage udgangspunkt i a-kassens oplysninger om forbruget af de 481
timer, eller de 390 timer for en deltidsforsikret, op til sygemeldingen (tre
måneders ledighed). Når sagen oversendes fra a-kassen til kommunen, vil
a-kassen skulle oplyse, hvor mange timer, der resterer på den høje sats, og
hvilken sats sygedagpengemodtageren er berettiget til på overgangstids-
punktet, samt hvilken sats - beroende på, om personen er over eller under
30 år på tidspunktet for satsskiftet - sygedagpengemodtageren ville have ret
til på a-dagpenge efter 3 måneder, til brug for kommunens nedsættelse af
takst, hvis a-dagpengeperioden og sygedagpengeperioden samlet overskri-
der den beregnede 3 måneders-periode.
Kommunen vil ud fra de oplyste resterende timer skulle beregne et antal
fulde dage, hvor personen kan modtage sygedagpenge ud fra den høje sats,
inden der vil skulle ske satsnedsættelse. Der rundes op til et helt antal dage,
og en dag med sygedagpenge svarer altid til 7,4 timer for en fuldtidsforsik-
ret, uanset om personen f.eks. starter med delvist at arbejde efter en periode
på sygedagpenge (og dermed konkret for en dag får udbetalt sygedagpenge
for mindre end 7,4 timer).
A-kassen vil ved sin opgørelse af antallet af timer med ret til at fortsætte
på den hidtidige dagpengesats skulle lægge til grund, at personen siden sid-
ste opgørelse af forbruget af de 481 timer
–
typisk den 11. i den foregående
36
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
måned - har været fuldtidsledig, og a-kassen vil dermed skulle benytte dette
teknisk beregnede forbrug ved overgangstidspunktet fratrukket de 481 ti-
mer. Ud fra det vil kunne beregnes et antal dage, hvor vedkommende vil
være berettiget til den høje sats. Tilsvarende vil gælde for en deltidsforsik-
ret.
Det bemærkes, at a-kassen ikke vil have mulighed for at oplyse om det
faktiske forbrug og resterende timetal, hvilket skyldes, at oplysninger om
forbruget først er endeligt den 11. i den efterfølgende måned.
Ved eventuel tilbagevenden til dagpenge skal a-kassen foretage en vurde-
ring af, hvad det faktiske forbrug med sygedagpenge på den høje sats har
været. Har forbruget været mindre end tre måneder, vil arbejdsløshedsdag-
pengene blive udbetalt med den indledningsvist høje dimittendsats i den re-
sterende del af perioden. For at kunne foretage denne opgørelse kan det være
nødvendigt at a-kassen må indhente oplysninger fra kommunen, f.eks. i
form af udbetalingsspecifikationer.
Det forventes, at den blanket, der er udstedt med hjemmel i § 68 b, stk. 2,
i lov om sygedagpenge vil blive tilrettet, så kommunerne kan få de nødven-
dige oplysninger.
Der vil skulle foretages tilretninger af de eksisterende it-systemer for at
disse nye oplysninger kan overføres digitalt fra a-kassen
via ”Nemrefu-
sion”, indgå i ”Mit Sygefravær” samt i ”Kommunernes Sygedagpengesy-
stem” for behandling i kommunen.
Det foreslås, at reglerne finde anvendelse for ledige, som får ret til sygedag-
penge efter lovens ikrafttræden.
2.7 Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere m.v., der stilles
til rådighed på tværs af arbejdsløshedskasserne, medlemmet og kommuner
2.7.1 Gældende ret
Efter gældende regler i § 88, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæfti-
gelsesrådet nærmere regler om bl.a. udvikling og vedligeholdelse af ar-
bejdsløshedskassernes it-systemer og om, at data stilles fuldstændigt og
nøjagtigt til rådighed for det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler, der fastsættes herom, jf. §
100 a, stk. 3, i loven. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videre-
giver herefter oplysningerne til jobcentrene og udstiller relevante oplysnin-
ger for medlemmerne på Jobnet.
For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i
forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v.,
udgør et sammenhængende system og et grundlag for Styrelsen for Ar-
37
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
bejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes admini-
stration, fastsætter beskæftigelsesministeren efter § 100 a, stk. 3, i loven
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om:
1) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal
indberette til de registre, der er oprettet i medfør af stk. 2.
2) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse
af tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration.
3) På hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter nr.
1 og 2 skal indberettes.
4) Hvilke oplysninger der skal vises om forbrug af dagpengeret, optje-
ning af timer m.v. på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes selvbe-
tjeningsløsninger, og om vilkår herfor.
5) Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og anvendelse af ensartede
definitioner, fælles standarder og it-servicer.
Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 7 af 6. januar 2022 om
det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på be-
skæftigelsesområdet:
1) Efter bekendtgørelsens kapitel 18 skal arbejdsløshedskassen opgøre
og indberette en række tællere om de enkelte medlemmers dagpen-
gesituation således, at gennemsigtigheden øges i dagpengesystemet
for medlemmerne, arbejdsløshedskasser, jobcentre og andre myn-
digheder.
2) Efter bekendtgørelsens kapitel 19 vises en række tælleroplysninger
på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsnin-
ger.
3) Efter bekendtgørelsens kapitel 25 skal arbejdsløshedskassen indbe-
rette oplysninger om udbetalte arbejdsløshedsdagpenge, EØS-dag-
penge, efterløn og feriedagpenge.
2.7.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de hensyn, der ligger til
grund for etableringen af tællere m.v. i forbindelse med dagpengereformen
i 2017, også vil gælde i forbindelse med udmøntningen af aftale om en re-
formpakke for dansk økonomi
Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked,
investeringer i fremtiden og innovative virksomheder.
Det foreslås, at der inden for rammerne af de gældende bemyndigelser vil
kunne fastsættes nærmere regler om opgørelse og indberetning af en ny
tæller for beskæftigelsestillæg og om nødvendige ændringer i de nuvæ-
rende tællere, samt om hvilke oplysninger, der i tilknytning til eksisterende
tællere og nye tællere, vil skulle indberettes til det fælles it-baserede data-
grundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
38
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at den konkrete fastlæggelse af ny tæller og ændringer til
eksisterende tællere vil skulle ske i samarbejde mellem Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering, Danske A-kasser og arbejdsløshedskasserne.
2.8 Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget højde for, at behandlingen
af personoplysninger vil kunne finde sted inden for rammerne af databe-
skyttelsesreglerne.
Arbejdsløshedskasserne vil med forslaget om dansk sprogkundskab for
modtagere af dimittenddagpenge skulle behandle oplysninger om medlem-
met uddannelsesniveau i dansk for at fastsætte medlemmets dagpengesats.
Når arbejdsløshedskasserne efter gældende regler i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019, skal
holde CV-samtale med medlemmet 14 dage efter ledighedstidspunktet og
godkende medlemmets CV-oplysninger, som medlemmet har registreret på
Jobnet, skal der i CV'et indgå fyldestgørende og korrekte oplysninger om
tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af
betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde, jf. § 32, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 2636 af 28. december 2021 om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Det vil sige, at der bl.a. skal indgå personoplysninger om medlem-
mets skole- og uddannelsesmæssige baggrund.
Der foretages derved behandling af personoplysninger om medlemmets
dansk sprogkundskab i tilknytning til fastsættelse af medlemmets dagpen-
gesats, og der er således tale om personoplysninger, som arbejdsløsheds-
kasserne allerede efter gældende regler vil skulle behandle.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes
behandling af personoplysninger om dansk sprogkundskab derved vil
kunne ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, hvorefter behandling vil kunne ske, hvis den vil være nødvendig af hen-
syn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som vil henhøre
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt, og artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandling vil kunne ske, hvis
den vil være nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, der vil på-
hvile den dataansvarlige.
Lovforslaget giver ikke anledning til behandling af nye oplysningstyper
eller nye former for behandlinger af personoplysninger.
39
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
2539741_0040.png
UDKAST
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
JANE, ØK BIDRAGER
Elementerne vedrørende arbejdsløshedsdagpenge følger de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administra-
tionen af den nedsatte dagpengesats til ikke-forsørgere kan ske digitalt og un-
der hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer,
som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse. Der vil dog formentlig
være behov for en vis tilpasning af systemerne.
Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne ikke vil have nævneværdig merad-
ministration som følge af de foreslåede regler.
Det bemærkes dog, at lovforslaget på enkelte områder fraviger princip 1 om
enkle og klare regler, idet der indføres flere undtagelser og dermed mere kom-
pleksitet i administrationen af reglerne på dagpengeområdet. Fravigelsen kan
imidlertid begrundes ved hensynet til at implementere den politiske aftale, der
har til formål at tilgodese og tilpasse ydelserne i dagpengesystemet til særlige
grupper.
Det bemærkes videre, at de foreslåede regler til administration af lovforsla-
gets hovedpunkter i al væsentlighed er udformet i overensstemmelse med
princip 3 om at muliggøre digital administration ved at anvende objektive kri-
terier samt princip 4 om at sikre sammenhæng på tværs ved at genbruge be-
greber og data.
Det bemærkes endvidere, at lovforslagets hovedpunkt om fælles definitioner
og metode for opgørelse af tællere m.v., der stilles til rådighed på tværs af ar-
bejdsløshedskasserne, medlemmet og kommuner er udformet i overensstem-
melse med såvel princip 7 om at undgå snyd og fejl ved at muliggøre intelli-
gent it-anvendelse i kontroløjemed samt princip 4 om sammenhæng på tværs.
Det bemærkes endeligt, at det afsnit 2.8 i de almindelige bemærkninger an-
førte overvejelser om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven bidrager til lovforslagets efterlevelse af princip 5 om tryg og
sikker datahåndtering.
Elementerne vedrørende syge- og barselsdagpenge følger de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning, idet administrationen heraf vil kunne ske
ved brug af de it-systemer, som kommunerne allerede har i anvendelse. Der
vil dog være behov for en vis tilpasning af systemerne.
Det vurderes, at
kommunerne ikke vil have nævneværdig meradministra-
tion som følge af de foreslåede regler.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem principperne for agil
erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag.
Forslagene vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
40
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Borgere fra andre EU-lande har ret til ligestilling med danske statsborgere
med hensyn til ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder dimittenddagpenge.
Dette følger af forordning 883/04 om koordination af sociale sikringsord-
ninger. EU-retten regulerer ikke betingelserne for adgang til ydelsen, men
betingelserne må ikke være direkte diskriminerende på baggrund af natio-
nalitet. Indirekte diskriminerende betingelser, dvs. betingelser som i højere
grad omfatter statsborgere fra andre EU-lande end danske statsborgere, skal
forfølge et tvingende alment hensyn, de skal være egnede til at nå det dette
hensyn, og hensynet skal ikke kunne nås ved et mindre indgribende middel
(proportionalitetsprincippet). Den foreslåede ordning er indirekte diskrimi-
nerende, idet de fleste danske statsborgere umiddelbart vil opfylde betingel-
sen om sprog, mens dette ikke gælder for EU-borgere. Det foreslåede sprog-
krav forfølger imidlertid et tvingende alment hensyn til at sikre, at dimitten-
ders kompetencer er relevante for arbejdsmarkedet. Det skal også ses i lyset
af, at målgruppen for forslaget har markant længere dimittenddagpengefor-
løb end danske statsborgere. Såfremt personer i målgruppen har haft en vis
aktuel beskæftigelse under studiet, har de dokumenteret en tilknytning til
arbejdsmarkedet. I overensstemmelse med det EU-retlige proportionalitets-
princip vurderes det, at kravet om at kunne dansk ikke kan stilles for perso-
ner, der har haft en vis aktuel beskæftigelse. Samlet set vurderes det at være
i overensstemmelse med EU-retten at stille krav om som betingelse for di-
mittenddagpenge at kunne dansk eller alternativt at have haft mindst 600
timers beskæftigelse inden for 12 måneder i løbet af de sidste 24 måneder
på uddannelsen, idet ordningen er indirekte diskriminerende men kan be-
grundes og er proportional. Eventuelt arbejde udført i et andet EU/EØS-land
i referenceperioden, fx i en ferie, vil skulle medregnes efter reglerne i for-
ordning 883/2004. Dog kun hvis der senest har været beskæftigelse i Dan-
mark. Lovforslaget indeholder ikke andre EU-retlige aspekter.
41
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
2539741_0042.png
UDKAST
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [23. februar 2022] til den
11. marts 2022] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer m.v.:
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, ASE og Ankestyrelsen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-
udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
fang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er- Ingen
hvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse- Ingen
kvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Nej
X
42
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
udgør dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede for 1 måned 19.351
kr. (2022 niveau).
Efter gældende regler i § 70, stk. 1, i loven er dagpengenes størrelse for
deltidsforsikrede medlemmer højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47,
stk. 1, 4. pkt., svarende til 12.901 kr. pr. måned (2022 niveau). Beløbet af-
rundes til nærmeste hele kronebeløb.
Efter gældende regler i § 48, stk. 1, i loven beregnes dagpengenes størrelse
til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Efter gældende regler i § 48, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlem-
mets hidtidige indtægt. Dagpenge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Efter gældende regler i § 48, stk. 6, i loven kan dagpenge ikke overstige
dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i loven.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige
bemærkninger til pkt. 2.1.1.
Det foreslås, at der i
§ 48
som
stk. 8, 1. pkt.,
indsættes, at uanset stk. 6,
vil dagpenge til et medlem kunne udgøre indtil 118,86 pct. af dagpengenes
højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.
Forslaget betyder, at dagpengesatsen under visse betingelser, jf. nedenfor
ad forslag til § 1, nr. 1, ad forslag til § 48, stk. 8, nr. 1 og 2, vil kunne udbe-
tales med et højere beløb end dagpengenes maksimale beløb, som i 2022
udgør 19.351 kr. pr. måned til det fuldtidsforsikret medlem og 12.901 kr. til
et deltidsforsikret medlem.
Et fuldtidsforsikret medlem vil i 2022 således kunne modtage op til
23.001 kr. (afrundet) i dagpenge og et deltidsforsikret medlem op til 15.334
kr. (afrundet) pr. måned.
Det foreslås, at der i
§ 48
som
stk. 8, 2. pkt.,
indsættes, at det vil være en
betingelse, at medlemmet inden for de seneste mindst 4 sammenhængende
år forud for ledigheden uafbrudt il skulle have været medlem af en arbejds-
løshedskasse.
Forslaget betyder, at udbetalingen af dagpenge med en højere sats, jf.
ovenfor ad forslag til § 1, nr. 1, ad forslag til § 48, stk. 8, 1. pkt., forudsætter,
43
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
at medlemmet vil skulle have været uafbrudt medlem af en arbejdsløsheds-
kasse inden for de seneste 4 år forud for ledigheden. Medlemmet vil
–
i
modsætning til de almindelige regler - kunne sammenlægge alle medlems-
perioder, bare de kommer lige efter hinanden. Det betyder f.eks., at et med-
lem kan overgå fra et almindeligt medlemskab til et dimittendmedlemskab
eller blive genoptaget som nyt medlem i umiddelbar forlængelse af slettelse
som medlem som følge af kontingent eller svigslettelse. Det afgørende er,
at der tidsmæssigt ikke må være huller i medlemsskabsperioden.
Forslaget betyder videre, at hvis medlemmet efter en periode med ret til
dagpenge med den foreslåede forhøjede dagpengesats på et senere tidspunkt
vil få ret til en ny periode med ret til dagpenge med den foreslåede forhøjet
dagpengesats, vil perioden på 4 år med medlemskab blive opgjort uden, at
der skal tages hensyn til, at hele eller dele af medlemskabsperioden måtte
have været anvendt til opfyldelsen af medlemskabskravet for den første pe-
riode med den foreslåede forhøjet dagpengesats.
Det foreslås, at der i
§ 48
som
stk. 8, 3. pkt., nr. 1,
indsættes, at det
videre vil være en betingelse, at et medlem, som vil få ret til dagpenge, inden
for de sidste 3 år forud for ledigheden efter § 53, stk. 2, sammenlagt skal
have fået indberettet en indkomst på mindst 493.848 kr. som fuldtidsforsik-
ret medlem, dog højst 20.577 kr. pr. måned, eller mindst 329.232 kr. som
deltidsforsikret medlem, dog højst 13.718 kr. pr. måned, jf. § 53, stk. 3, nr.
1-3, stk. 4, 6 og 7. Beløbene er angivet i 2022 niveau.
Forslaget betyder, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år in-
den for de sidste 3 år forud for ledigheden for at få ret til beskæftigelsestil-
lægget, vil blive udmøntet på samme måde, som indkomstkravet opgøres i
forhold til selve retten til dagpenge, jf. indkomstkravet i § 53, stk. 2, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. om indplacering i en dagpengeperiode.
Forslaget betyder videre, at følgende regler vil finde tilsvarende anven-
delse:
•
•
•
•
Opgørelsen af selve indkomsten, jf. lovens § 53, stk. 3, nr. 1-3.
Opgørelse af B-indkomst, jf. lovens § 53, stk. 4.
Der kan kun medregnes lønmodtagerbeskæftigelse i et sædvan-
ligt beskæftigelsesforhold, jf. lovens § 53, stk. 6.
Årlige regulering af indkomstkravet jf. lovens § 53, stk. 7.
Det bemærkes, at det ikke vil blive muligt at opfylde indkomstkravet på
grundlag af uddannelse, jf. § 53, stk. 3, nr. 4, idet det er selve tilknytningen
til arbejdsmarkedet, som beskæftigelsestillægget vil blive ydet for.
Det foreslås videre, at reglerne om forlængelse af optjeningsperioden
vil kunne blive forlænget bl.a. på grundlag af sygdom og barsel, jf. lovens
§ 53, stk. 17 og 18.
44
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Dette betyder, at arbejdsløshedskasserne i deres opgørelse af retten til
dagpenge henholdsvis retten til beskæftigelsestillægget vil skulle benytte
samme metode. Vurderingen af retten til beskæftigelseskravet kræver der-
for ingen yderligere sagsbehandling eller andre opgørelser, end den, ar-
bejdsløshedskasserne allerede gennemfører.
Det foreslås videre, at der i
§ 48
som
stk. 8, 3. pkt., nr. 2,
indsættes, at et
medlem, som har ret til dagpenge, inden for de sidste 3 år forud for ledig-
heden efter § 53, stk. 8, vil skulle have fået indberettet mindst 3.848 lønti-
mer til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret og 3.120 løntimer som del-
tidsforsikret, eller have drevet selvstændig virksomhed i et tilsvarende om-
fang, jf. § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14-15 og 17-18.
Forslaget betyder, at et medlem i forbindelse med opgørelsen af beskæf-
tigelseskravet for ret til beskæftigelsestillægget ved genindplacering i en ny
dagpengeperiode i gennemsnit vil skulle have fået indberettet et antal lønti-
mer til indkomstregisteret, som svarer til beskæftigelseskravet for et fuld-
tids- henholdsvis deltidsforsikret medlem i 2 år, jf. § 53, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det betyder videre, at gældende regler for opgørelsen af antallet af lønti-
mer vil finde tilsvarende anvendelse:
1) Opgørelsen af antallet af løntimer indberettet til indkomstregisteret,
herunder omregning af B-indkomst og overskud af selvstændig virk-
somhed, jf. lovens § 53, stk. 9, nr. 1-3.
2) Omregning af B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed
til måneder, jf. lovens § 53, stk. 10.
3) Omregning af ukontrollabel arbejdstid, B-indkomst og overskud af
selvstændig virksomhed til timer, jf. lovens § 53, stk. 12.
4) Medregning af værnepligt, kommunalt erhverv, medlem af Folketin-
get m.v., jf. lovens § 53, stk. 14.
5) Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2,
og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlems-
perioder medregnes, jf. lovens § 53, stk. 15, 1. pkt.
6) beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selv-
stændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til
etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesmini-
steren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret,
medregnes ikke, jf. lovens § 53, stk. 15, 2. pkt.
Det bemærkes, at det ikke vil blive muligt at opfylde indkomstkravet på
grundlag af uddannelse, jf. § 53, stk. 9, nr. 4, idet det er selve tilknytningen
til arbejdsmarkedet, som beskæftigelsestillægget vil blive ydet for.
Det foreslås videre, at følgende regler vil finde tilsvarende anvendelse:
•
omregning af B-indkomst og skattemæssigt overskud til måneder,
jf. lovens § 53, stk. 10,
45
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
•
•
•
•
ukontrollabel arbejdstid og omregning af B-indkomst til timer,
medregning af forhold, hvori medlemmet har været indkaldt til af-
tjening af værnepligt m.v. og udøvet kommunalt hverv som borg-
mester m.v., jf. lovens § 53, stk. 14,
medregning af timer skal ligge i en medlemsperiode, at støttet be-
skæftigelses ikke kan medregnes, jf. lovens § 53, stk. 15,
optjeningsperioden kan forlænges bl.a. på grundlag af sygdom og
barsel, jf. lovens § 53, stk. 17 og 18,
Dette betyder, at arbejdsløshedskasserne i deres opgørelse af retten til
genoptjening af dagpenge henholdsvis retten til beskæftigelsestillægget vil
skulle benytte samme metode. Vurderingen af retten til beskæftigelseskra-
vet vil derfor ikke kræve yderligere sagsbehandling eller andre opgørelser,
end den, arbejdsløshedskasserne allerede gennemfører.
Det foreslås indsat i
§ 48
som
stk. 9,
at beskæftigelse forud for seneste
indplacering i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, vil kunne indgå i opgø-
relsen efter stk. 8, nr. 1 og 2, medmindre beskæftigelsen tidligere vil have
dannet grundlag for tildeling af en beregning efter stk. 8.
Forslaget er en fravigelse af princippet om, at beskæftigelse, som har
dannet grundlag for optjening af en rettighed, ikke kan genbruges ved op-
gørelsen af den samme rettighed på et senere tidspunkt. Beskæftigelsespe-
rioder forud for en tidligere dagpengeret bortfalder således efter gældende
regler, uanset om de har haft betydning for opgørelsen af dagpengeretten,
beregningen m.v. eller ej. Det bemærkes, at retten til et nyt beskæftigelses-
tillæg vil følge de samme opgørelsesprincipper som gælder for op- og gen-
optjeningskravet for retten til dagpenge. Det betyder, at en ny ret til be-
skæftigelsestillægget tidligst vil kunne genoptjenes, når en person opfylder
beskæftigelseskravet på ny.
Det foreslås indsat i
§ 48
som
stk. 10,
at beløbet efter stk. 8 vil blive af-
rundet til nærmeste hele kronebeløb og vil blive udbetalt til et fuldtidsfor-
sikret medlem i op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode,
jf. § 55, stk. 1, og for de første op til 390 timer til et deltidsforsikret med-
lem.
Forslaget betyder, at det beregnede dagpengebeløb efter forslaget til §
48, stk. 8, vil blive afrundet efter de almindelige afrundingsregler.
Forslaget betyder videre, at dagpenge med den forhøjede dagpengesats
vil blive udbetalt for de første op til 481 timer efter indplaceringen i en
dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, og for et deltidsforsikret medlem 390 ti-
mer.
Dette kan betyde, at et medlem ved overgang fra den forhøjede dagpen-
gesats til medlemmets almindelige beregnede dagpengesats, vil kunne op-
leve at skulle have udbetalt dagpenge i en given måned med 2 forskellige
46
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
satser. Dette vil være afhængig af, hvornår på måneden de 481/390 timer
vil være forbrugt.
Det foreslås indsat i
§ 48
som
stk. 11, 1. pkt.,
at timer med ret til dag-
penge med satsen efter stk. 8, vil blive opgjort efter § 55, stk. 4, nr. 1-4, og
nr. 6-8, dog undtaget dagpenge udbetalt efter § 75 h.
Det betyder, at det som udgangspunkt vil være den almindelige opgørelse
for forbrug af dagpenge, der vil finde anvende.
Det foreslås, at udbetaling af feriedagpenge efter lovens § 75 h ikke vil
skulle indgå i opgørelsen af forbruget af beskæftigelsestillægget. Det skyl-
des, at feriedagpengene vil blive udbetalt med medlemmets almindelige
dagpengesats, som vil være mindre end dagpenge udbetalt inkl. beskæfti-
gelsestillægget.
Forslaget betyder således, at medlemmet vil få udbetalt dagpenge inklu-
siv beskæftigelsestillægget i fulde 481 timer uanset, om medlemmet er på
feriedagpenge i en periode.
Dog foreslås det, at reglen om, at perioder på op til 6 uger, hvor medlem-
met under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge el-
ler dagpenge under de første 14 dages sygdom, forbruger af dagpengeperi-
oden, ikke vil finde anvendelse.
Det betyder, at medlemmet under de første 14 dages sygdom med ar-
bejdsløshedsdagpenge, hvor medlemmet vil modtage dagpenge med den
høje dagpengesats, vil forbruge af perioden på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4,
nr. 1, i loven. Efterfølgende perioder med sygedagpenge vil ikke forbruge
af perioden med ret til dagpenge med den høje sats.
Det betyder videre, at medlemmet efter tilbagevenden fra sygedagpenge
til dagpengesystemet vil kunne få genoptaget udbetalingen af dagpenge
inkl. beskæftigelsestillægget med det forbrug, som var gældende på tids-
punktet for overgangen til sygedagpenge. Én times forbrug af dagpenge in-
den for de første 481 timer vil således medføre forbrug med én time af ret-
ten til dagpenge med den høje dagpengesats efter den foreslåede § 48, stk.
11, 1. pkt.
Det foreslås indsat i
§ 48
som
stk. 11, 2. pkt.,
at timer med ret til dag-
penge efter stk. 8, inden for en periode på 3 år fra opgørelsen efter stk. 8,
vil kunne overføres til en efterfølgende periode med ret til dagpenge, hvis
timerne med satsen efter stk. 8, ikke vil være blevet udbetalt i den aktuelle
dagpengeperiode.
Forslaget betyder, at det vil være selve retten til tillægget, der vil blive
overført. Retten til dagpenge med en højere sats vil imidlertid ikke blive
overføres, idet det er de almindelige regler om beregning af dagpengesat-
sen, som vil finde anvendelse ved indplaceringen i den ny periode.
47
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
2539741_0048.png
UDKAST
Det betyder, at den indkomst, som på dette tidspunkt skal kunne danne
grundlag for en satsberegning, vil skulle være så tilpas høj, så det oversti-
ger dagpengenes højeste beløb, men inden for de højst 118,86 pct. af dag-
pengenes højeste beløb for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede. Det be-
tyder videre, at
–
alt efter den nye satsberegning
–
den overførte ret til be-
skæftigelsestillægget beregningsmæssigt vil kunne være højere eller lavere
end beregningen ved tildelingen af beskæftigelsestillægget.
Det betyder videre, at tidsbegrænsning på 3 år vil svare til længden af
referenceperioden for udbetaling af dagpenge, jf. lovens § 55, stk. 1, og at
denne skal opgøres regnet fra tidspunktet for tildelingen af beskæftigelses-
tillægget.
Det foreslås indsat i
§ 48
som
stk. 11, 3. pkt.,
at perioden på 3 år vil
kunne forlænges efter reglerne i § 55, stk. 5, nr. 2-4, samt på grundlag af
sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modtager sy-
gedagpenge efter lov om sygedagpenge.
Det betyder, at den 3-årige periode, hvor ikke afholdte timer med be-
skæftigelsestillægget kan udbetales, vil kunne forlænges, hvis der fore-
kommer følgende forhold:
1) sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modta-
ger sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til or-
lov og dagpenge ved barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handi-
cappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i
eget hjem, og
4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksæt-
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,
frem til og med den 31. december 2021.
Det foreslås indsat i
§ 48
som
stk. 11, 4. pkt.,
at 2. pkt. dog ikke vil
finde anvendelse, hvis medlemmet vil have optjent ret til en ny ret til dag-
penge med en sats efter stk. 8, nr. 2.
Forslaget betyder, at retten til at overføre timer vil bortfalde, hvis med-
lemmet vil have genoptjent retten til dagpenge efter lovens § 53, stk. 8, nr.
2 og som i den forbindelse yderligere vil have optjent ret til et nyt beskæfti-
gelsestillæg efter dette lovforslags § 1, nr. 1, ad forslag til § 48, stk. 8, nr. 2.
Det vil således ikke være muligt at opspare timer med ret til beskæftigelses-
tillæg.
Det foreslås indsat i
§ 48
som
stk. 11, 5. pkt.,
at retten til at få overført
ikke udbetalte timer med beskæftigelsestillægget vil bortfalder, hvis med-
lemmet udtræder af arbejdsløshedskassen og ikke umiddelbart i forlængelse
heraf vil blive optaget eller overflyttet til en ny arbejdsløshedskasse.
48
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Forslaget betyder, at princippet om, at erhvervede rettigheder i dagpen-
gesystemet bortfalder, hvis et medlem melder sig ud af en arbejdsløsheds-
kasse uden umiddelbart herefter at blive optaget i en ny arbejdsløshedskasse,
også vil finde anvendelse på retten til udbetaling af beskæftigelsestillægget.
Det vil således ikke være muligt at overføre et vist antal timer med ret til
beskæftigelsestillæg mellem 2 medlemskabsperioder, der er opdelt af en pe-
riode uden medlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Efter § 49, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat sær-
lige regler om dagpengesatsens størrelse til medlemmer, som har opnået ret
til dagpenge efter lovens § 54 om dimittenders ret til dagpenge på grundlag
af gennemført uddannelse.
Det fremgår af § 49, stk. 5, 1. pkt., i loven, at der udbetales dagpenge med
et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter lovens §§ 47 og 70, til
medlemmer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv soci-
alpolitik, svarende til 15.844 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret medlem og
10.562 kr. pr. måned til et deltidsforsikret medlem (2022 niveau). Til et
medlem, som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et be-
løb, der udgør 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. svarende til 13.815 kr. pr. måned til et fuldtids-
forsikret medlem og 9.210 kr. pr. måned til et deltidsforsikret medlem.
Det fremgår af § 49, stk. 5, 2. pkt., i loven, at skifter et medlem status som
forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige
bemærkninger til pkt. 2.3.1.
Det foreslås i
§ 49, stk. 5,
at
2. pkt.
ophæves og at der i stedet indsættes
et nyt 2. punktum, hvorefter dagpenge efter udbetaling heraf efter 1. pkt. i
481 timer til et fuldtidsforsikret medlem og 390 timer til et deltidsforsikret
medlem, jf. § 55, stk. 4, som er under 30 år, og som ikke har forsørgelses-
pligt, udbetales dagpengene herefter med et beløb, der udgør 49,17 pct. af
højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, og til et medlem, som er fyldt 30 år og
derover, med et beløb svarende til 62,11 pct. af højeste dagpenge efter §§
47 og 70.
Forslaget betyder, at dagpengesatsen til dimittender, som er ikke-forsør-
gere, efter udbetaling af dagpenge i 481/390 timer efter 1. pkt. med 71,5 pct.
af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede, vil blive ned-
sat, og at der vil blive indført en sondring i forhold til, om dagpengemodta-
geren vil være under 30 år eller 30 år og derover.
49
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås videre at opgørelsen af forbruget af de 481/390 timer vil
følge de almindelige regler for forbrug af dagpenge, jf. lovens § 55, stk. 4.
Det betyder, at der ved forbruget af de 481/390 timer medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dag-
penge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra ud-
betaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsord-
ning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfor-
deling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31.
december 2021,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter ka-
pitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løn-
tilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får
udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæfti-
gelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modta-
ger sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under
de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr.
2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er
registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser
dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden
for medlemmets dagpengeperiode.
Derved vil a-kasserne kunne benytte allerede eksisterende administrative
systemer til administrationen af satsnedsættelsen.
Forslaget betyder videre, at bl.a. udbetaling af feriedagpenge vil indgå i
opgørelsen af de foreslåede 481 timer, inden ikke-forsørgere vil blive sat
ned i dagpengesats. Det skyldes, at feriedagpenge i forhold til de alminde-
lige regler om forbrug af dagpenge betragtes som almindelige dagpenge.
Tilsvarende vil perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed
modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under
de første 14 dages sygdom indgå i opgørelsen de foreslåede 481 timer, in-
den ikke-forsørgere vil blive sat ned i dagpengesats. Forslaget betyder vi-
dere, at satsen for dagpenge til dimittender, som er under 30 år, og som er
ikke-forsørgere, vil blive nedsat til 49,17 pct. af dagpengenes højeste beløb
svarende til 9.514,88 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret medlem og
6.343,42 kr. pr. måned til et deltidsforsikret medlem. Til dimittender over
50
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
30 år som er ikke-forsørgere vil dagpengesatsen blive nedsat til 62,11 pct.
af dagpengenes højeste beløb svarende til 12.018,90 kr. pr. måned til et
fuldtidsforsikret medlem og 8.012,81 kr. pr. måned til et deltidsforsikret
medlem. Alle beløb er angivet i 2022 niveau.
De gældende regler om forsørgerpligt m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i
§ 49, stk. 5,
at
2. pkt.
ophæves, og at der i stedet indsættes
et nyt 3. punktum om, at udbetaling af dagpenge med den nedsatte dimit-
tendsats vil ske med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet har mod-
taget dagpenge i 481 timer med satsen for ikke-forsørgere på 71,5 pct. af
højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikret.
Det vil betyde, at medlemmet i den pågældende måned vil kunne få ud-
betalt dagpenge med 2 forskellige dagpengesatser, hvilket ikke er i over-
ensstemmelse med de normale principper for tidspunkt for skift af dagpen-
gesats.
Det foreslås i
§ 49, stk. 5,
at
2. pkt.
ophæves, og at der i stedet indsættes
et nyt 4. punktum om, at skifter et medlem status som forsørger eller fylder
30 år, vil skiftet af ydelsessats skulle ske fra den 1. i den efterfølgende må-
ned.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret dog således, at bestemmel-
sen også vil komme til at omfatte medlemmer, som skifter dagpengesats
som følge af alder (30 år). Det nye er, at ved det fyldte 30. år vil skiftet
skulle ske fra den 1. i den efterfølgende måned.
Det bemærkes, at de gældende regler om muligheden for at få foretaget
en individuel beregning af satsen efter 6 måneder efter opnåelse af dagpen-
geretten, hvis medlemmet har afsluttet et beskæftigelsesforhold af mindst 3
måneders varighed, der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode,
der giver ret til dagpenge med et højere beløb, vil blive opretholdt.
Udgangspunktet for en ny beregning er en beregningsperiode, som dæk-
ker 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måne-
der, jf. § 49, stk. 1-3, i loven. Det følger heraf, at hvis der ikke inden for de
seneste 24 måneder vil foreligge 12 måneder med den fornødne indkomst,
vil dagpengenes størrelse blive beregnet på grundlag af indkomsten i alle
måneder med indkomst inden for perioden på 24 måneder. Som konse-
kvens heraf vil et medlem, der vil modtage dagpenge med dimittendsats,
kunne få beregnet en ny dagpengesats forholdsmæssigt på grundlag af ind-
komsten i de 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
51
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Efter § 49, stk. 6, 1. og 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er
der fastsat regler om dagpengesatsens størrelse til et medlem, der har op-
nået ret til dagpenge efter § 53, stk. 14, nr. 1, i loven på grundlag af aftje-
ning af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår. Reglerne
svarer til reglerne for medlemmer med ret til dagpenge som dimittend.
Der udbetales i disse tilfælde dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af
højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 i loven, til medlemmer, der har forsør-
gelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, svarende til
15.844 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret medlem og 10.562 kr. pr. må-
ned til et deltidsforsikret medlem (2022 niveau). Til et medlem, som ikke
har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 71,5
pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. svarende til 13.815 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret medlem
og 9.210 kr. pr. måned til et deltidsforsikret medlem (2022 niveau).
Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den
1. i den efterfølgende måned.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de alminde-
lige bemærkninger til pkt. 2.3.1.
Det foreslås i
§ 49, stk. 6,
at
2. pkt.
ophæves, og at der i stedet indsættes
et nyt 2. punktum, hvorefter dagpenge efter udbetaling heraf efter 1. pkt. i
481 timer til et fuldtidsforsikret medlem og 390 timer til et deltidsforsikret
medlem, jf. § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, som er under 30 år, og som ikke
har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene herefter med et beløb, der ud-
gør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, og til et medlem, som
er fyldt 30 år og derover, med et beløb svarende til 62,11 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70.
Forslaget betyder, at dagpengesatsen til værnepligtige m.v., som er ikke-
forsørgere, efter udbetaling af dagpenge i 481/390 timer, vil blive nedsat,
og at der vil blive indført en sondring i forhold til, om dagpengemodtage-
ren vil være under 30 år eller 30 år og derover.
Det foreslås videre at opgørelsen af forbruget af de 481/390 timer vil
følge de almindelige regler for forbrug af dagpenge, jf. lovens § 55, stk. 4.
Det betyder, at der ved forbruget af de 481/390 timer medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dag-
penge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra ud-
betaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsord-
ning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfor-
deling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31.
december 2021,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter ka-
pitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats,
52
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løn-
tilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får
udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæfti-
gelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modta-
ger sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under
de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr.
2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er
registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser
dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden
for medlemmets dagpengeperiode.
Derved vil a-kasserne kunne benytte allerede eksisterende administrative
systemer til administrationen af satsnedsættelsen.
Forslaget betyder videre, at bl.a. udbetaling af feriedagpenge vil indgå i
opgørelsen af de foreslåede 481 timer, inden ikke-forsørgere vil blive sat
ned i dagpengesats. Det skyldes, at feriedagpenge i forhold til de alminde-
lige regler om forbrug af dagpenge betragtes som almindelige dagpenge.
Forslaget betyder videre, at satsen for dagpenge til værnepligtige m.v.,
som er under 30 år, og som er ikke-forsørgere, vil blive nedsat til 49,17 pct.
af dagpengenes højeste beløb svarende til 9.514,88 kr. pr. måned til et fuld-
tidsforsikret medlem og 6.343,42 kr. pr. måned til et deltidsforsikret med-
lem. Til værnepligtige m.v. over 30 år som er ikke-forsørgere, vil dagpen-
gesatsen blive nedsat til 62,11 pct. af dagpengenes højeste beløb svarende
til 12.018,90 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret medlem og 8.012,81 kr. pr.
måned til et deltidsforsikret medlem. Alle beløb er angivet i 2022 niveau.
De gældende regler om forsørgerpligt m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i
§ 49, stk. 6,
at der indsættes et nyt 3. punktum om, at udbe-
taling af dagpenge med den nedsatte dagpengesats vil ske med virkning fra
det tidspunkt, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i 481 timer.
Det betyder, at medlemmet i den pågældende måned vil kunne få udbe-
talt dagpenge med 2 forskellige dagpengesatser, hvilket ikke er i overens-
stemmelse med de normale principper for tidspunkt for skift af dagpenge-
sats.
Det foreslås i
§ 49, stk. 6,
at der indsættes et nyt 4. punktum om, at skifter
et medlem status som forsørger eller fylder 30 år, vil skiftet af ydelsessats
skulle ske fra den 1. i den efterfølgende måned.
53
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Forslaget er en videreførelse af gældende ret dog således, at bestemmel-
sen også vil komme til at omfatte medlemmer, som vil skifte dagpengesats
som følge af alder (30 år). Det nye er, at ved det fyldte 30. år vil skiftet ske
fra den 1. i den efterfølgende måned.
Det bemærkes, at de gældende regler om muligheden for at få foretaget
en individuel beregning af satsen efter 6 måneder efter opnåelse af dagpen-
geretten, hvis medlemmet har afsluttet et beskæftigelsesforhold af mindst 3
måneders varighed, der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode,
der giver ret til dagpenge med et højere beløb, vil blive opretholdt.
Udgangspunktet for en ny beregning er en beregningsperiode, som dæk-
ker 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måne-
der, jf. § 49, stk. 1-3, i loven. Det følger heraf, at hvis der ikke inden for de
seneste 24 måneder vil foreligge 12 måneder med den fornødne indkomst,
vil dagpengenes størrelse blive beregnet på grundlag af indkomsten i alle
måneder med indkomst inden for perioden på 24 måneder. Som konse-
kvens heraf vil et medlem, der vil modtage dagpenge med satsen som vær-
nepligtig m.v., kunne få beregnet en ny dagpengesats forholdsmæssig på
grundlag af indkomsten i de 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Efter § 52 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., mod-
tager et medlem, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte
art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 ti-
mers dagpenge som deltidsforsikret, jf. lovens § 55, stk. 1 og 2, ved delta-
gelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82
pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov
om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og
70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt, jf. dog stk. 5.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de alminde-
lige bemærkninger til pkt. 2.3.1.
Det foreslås, at der i
§ 52 a,
som
2. pkt.
indsættes, at efter udbetaling af
med en sats efter 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem og 390
timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, til et
medlem, som ikke har forsørgelsespligt, vil dagpengene blive udbetalt med
et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70.
54
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det betyder, at satsen for dagpenge til unge under 25 år, som er ikke-for-
sørgere, vil blive nedsat til 49,17 pct. af dagpengenes højeste beløb sva-
rende til 9.514,88 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret medlem og 6.343,42
kr. pr. måned til et deltidsforsikret medlem. Alle beløb er angivet i 2022
niveau.
Det bemærkes, at medlemmer, som i forvejen modtage dagpenge med sat-
sen for ikke-forsørgende dimittender (71,5 pct. af højeste dagpengesats) al-
lerede vil være gået ned i dagpengesats efter den foreslåede § 49, stk. 5, 2.
pkt. jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Det skyldes, at de inden satsændringen efter
gældende § 52 a, stk. 4, 1. pkt., vil have fået udbetalt dagpenge i mere end
481/390 timer.
Det foreslåede 2. pkt. til § 52 a, stk. 4, vil således udelukkende have be-
tydning for dimittender, som har haft en individuel beregnet dagpengesats,
og altså ikke har modtaget dagpenge med dimittendsatserne. Uanset at de
har en beregnet dagpengesats betragtes de som dimittender, da deres dag-
pengegrundlag er § 54 om ret til dagpenge som dimittend.
Forslaget betyder videre, at reglerne om forbrug af dagpenge, som ud-
gangspunkt vil følge de almindelige regler for forbrug af dagpenge ved op-
gørelsen af de 481/390 timer.
Det foreslås dog videre, at reglen om, at perioder på op til 6 uger, hvor
medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedag-
penge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, forbruger af dag-
pengeperioden, ikke vil finde anvendelse, hvilket sker ved, at der ikke vil
blive henvist til § 55, stk. 4, nr. 5, i loven.
Det betyder, at medlemmet under de første 14 dages sygdom med ar-
bejdsløshedsdagpenge, vil modtage dagpenge med satsen for ikke-forsør-
gere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede
og forbruge af perioden på de 481 timer. Efterfølgende perioder med syge-
dagpenge vil ikke forbruge af perioden med ret til dagpenge med dagpen-
gesatsen på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids-eller deltidsforsik-
rede. I forhold til satsen for sygedagpengene henvises til dette forslags § 2
vedrørende ændringer af lov om sygedagpenge.
Det betyder videre, at medlemmet efter tilbagevenden fra sygedagpenge
til dagpengesystemet vil genoptage forbruget af de 481 timer.
Samlet betyder det, at der ved forbruget heraf medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dag-
penge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra ud-
betaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsord-
ning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfor-
deling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31.
december 2021,
55
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter ka-
pitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løn-
tilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får
udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæfti-
gelsesministeren,
5) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
6) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og
7) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr.
2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er
registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser
dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden
for medlemmets dagpengeperiode.
De gældende regler om forsørgerpligt m.v. vil finde tilsvarende anven-
delse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 5
Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. stilles der
ikke krav om, at medlemmet opfylder et sprogkrav for at få ret til dag-
penge.
Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, i loven opnås ret til dagpenge ef-
ter mindst 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Efter §
53, stk. 2, i loven er retten til at opnå dagpenge endvidere betinget af, at
medlemmet opfylder et indkomstkrav på baggrund af lønarbejde og drift af
selvstændig virksomhed mv., der svarer til 1 års arbejde.
Efter § 53, stk. 8, i loven er genoptjeningen af retten til dagpenge for et
medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, betinget af, at medlem-
met opfylder et beskæftigelseskrav, der svarer til ét års arbejde.
Efter § 54 i loven kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervs-
grunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en
erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forbere-
dende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder
en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om uni-
versiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om inte-
grationsgrunduddannelse (igu), opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddan-
56
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
nelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig an-
modning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter ud-
dannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til
mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder
efter påbegyndelse af uddannelsen.
Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har be-
skæftigelsesministeren ikke bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om opfyldelse af et sprogkrav for at få ret til dagpenge.
Efter de gældende regler i § 65, stk. 6, i loven kan ministeren fastsætte
nærmere regler om arbejdsløshedskassernes pligt til at yde vejledning og
bistand til medlemmerne.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de alminde-
lige bemærkninger til pkt. 2.4.1.
Det foreslås, at der i
§ 54
indsættes et nyt
stk. 2, 1. pkt.,
hvorefter det vil
være en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk. 1, at perso-
nen skal have bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddan-
nelse til voksne udlændinge m.fl. eller for FVU-læsning trin 2, jf. lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf.
dog stk. 3.
Forslaget betyder, at det er ved udbetalingen af dagpenge som dimit-
tend, at der vil være en betingelse om bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk.
1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller for FVU-
læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblinde-
undervisning for voksne. Det betyder videre, at personen, efter at være ble-
vet omfattet af § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efterfølgende
kan bestå sprogprøven og blive indplaceret på et senere tidspunkt.
Selve optagelsen som dimittend i en arbejdsløshedskasse efter lovens §
54 vil således ikke forudsætte opfyldelse af sprogkravet.
Valget af Dansk 2 som kriterium betyder, at personen f.eks. kan forstå
hovedbudskaber i letlæselige avisartikler om kendte emner af interesse og
med et konkret og personorienteret indhold. Personen kan indgå i en kon-
kret samtale om f.eks. sit arbejde og både stille, svare på og følge op på
konkrete spørgsmål, f.eks. i relation til konkrete arbejdsopgaver. Det vur-
deres på den baggrund, at det vil være muligt at indgå i almindelige ar-
bejdsrelationer. Det har været et hensyn, at der ikke kræves et sprogniveau,
som ligger væsentligt ud over det, der kræves for at kunne indgå på en ar-
bejdsplads. Jo højere krav til dansk der stilles, jo mere kan det kræves, at
indsatsen i 37 timer indeholder mulighed for sproglig opkvalificering.
Der vil med hjemmel i den foreslåede tilføjelse til hjemmelsbestemmel-
sen i lovens § 54, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, blive fastsat nærmere
57
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
regler om, at gennemført 6. klassetrin i folkeskolen betragtes som tilstræk-
keligt, da ikke alle har taget en danskuddannelse som anført eller har er-
hvervet sig lignende færdigheder.
Det foreslås, at der i
§ 54
indsættes et nyt
stk. 2, 2. pkt.,
hvorefter prøve
i Dansk 2 vil være bestået, hvis der vil blive opnået et karaktergennemsnit
på mindst 02 efter 7-trins-skalaen.
Forslaget betyder, at niveauet for opnået karakter ved prøven vil skulle
være mindst bestået.
Det foreslås, at der i
§ 54
indsættes et nyt
stk. 3, 1. pkt.,
hvorefter perso-
ner, der ikke vil kunne opfylde sprogkravet i stk. 2, dog vil have ret til dag-
penge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste
24 måneder forud for ledigheden vil have fået indberettet en beskæftigelse
svarende til mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et ind-
komstregister for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltids-
forsikret medlem.
Forslaget betyder, at medlemmer, som vil have en vis tilknytning til det
danske arbejdsmarked og dermed vil have bevist, at medlemmet vil kunne
begå sig på det danske arbejdsmarked, ikke vil blive omfattet af sprogkra-
vet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, ad forslag til ny § 54, stk. 2
Forslaget betyder, at medlemmet vil skulle have fået indberettet 600
løntimer til indkomstregisteret for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer
for et deltidsforsikret medlem inden for en periode på 12 måneder i løbet
af de seneste 24 måneder forud for udbetalingen af dagpenge efter § 54 i
loven, jf. nærmere ovenfor ad § 54, stk. 2, om tidspunktet for opfyldelsen
af sprogkravet.
Det foreslås, at der i
§ 54,
indsættes et nyt
stk. 3, 2. pkt.,
om, at beskæf-
tigelsen vil kunne vedrører en periode forud for et medlemskab af en ar-
bejdsløshedskasse.
Forslaget er en særregel i forhold til det almindelige princip i arbejds-
løshedsforsikringsloven om, at kun beskæftigelse, som ligger i en med-
lemsperiode, vil kunne medregnes til opfyldelsen af rettigheder ifølge lo-
ven.
Forslaget betyder således, at der gives adgang til, at også beskæftigelse,
som vil ligge forud for medlemskabet som dimittend, vil kunne medregnes
ved opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600/400 timer.
Det foreslås, at der i
§ 54
indsættes et nyt
stk. 3, 3. pkt.,
om, at opgørel-
sen efter 1. pkt. vil skulle efter reglerne i § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12,
14-15 og 17-18.
Forslaget betyder, at beskæftigelseskravet på 600/400 timer vil kunne
opfyldes efter samme regler som ved genoptjening af retten til dagpenge.
58
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Dog vil perioder, hvor et medlem vil have gennemført en uddannelse
efter § 54, jf. § 53, stk. 9, nr. 4, i loven, ikke kunne medregnes ved opgø-
relsen af timekravet. Det skyldes, at det vil være ulogisk at lade timer un-
der en uddannelse, danne grundlag for kvalificering til de selv samme ret-
tigheder, som uddannelsen vil danne grundlag for.
Forslaget betyder, at det
–
med forbehold for forrige afsnit
–
vil være al-
lerede gældende regler for opgørelsen af beskæftigelse, der vil finde an-
vendelse, herunder bl.a. oplysninger om løntimer indberettet til indkomst-
registeret, jf. § 53, stk. 9, nr. 1, i loven.
Forslaget betyder videre, at de øvrige regler for opgørelse beskæftigelses-
kravet vil finde tilsvarende anvendelse.
Det betyder, at beskæftigelseskravet også vil kunne opfyldes på grundlag
B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke
indgår i opgørelsen af en selvstændig erhvervsdrivendes over- eller under-
skud, og som omregnes til timer med en omregningssats, jf. § 53, stk. 9,
nr. 2, i loven.
Det betyder videre, at timer, som følge af omregning af det skattemæs-
sige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virk-
somhed, og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har af-
gørende indflydelse, jf. § 53, stk. 9, nr. 3, i loven, vil kunne medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet på 600/400 timer.
Det betyder videre, at de allerede gældende regler om, hvorledes B-ind-
komst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, vil kunne finde an-
vendelse ved opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600/400 timer.
Det betyder videre, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet på
600/400 timer vil kunne medregnes perioder med værnepligt m.v. eller pe-
rioder med kommunalt erhverv som borgmester, rådmand eller udvalgsfor-
mand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regerin-
gen
Det betyder videre, at kun indberettede løntimer, indberettet indkomst og
drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder, vil kunne blive med-
regnet ved opgørelse af beskæftigelseskravet.
Det betyder endvidere, at beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud
til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt
tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelses-
ministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret,
ikke vil kunne blive medregnet.
Det betyder yderligere, at den foreslåede optjeningsperioden på 12 måne-
den inden for de sidste 24 måneder vil kunne blive forlænget med sam-
menlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:
59
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social ser-
vice til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlæn-
gede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. §
56, eller
5) perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfor-
delingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og
med den 31. marts 2021.
Det betyder endeligt, at en eventuelt forlænget optjeningsperiode, jf.
ovenfor, vil kunne blive forlænget ud over 2 år med den resterende peri-
ode, hvor der vil blive ydet støtte til pasning af handicappet eller alvorligt
sygt barn efter lov om social service.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 6
Efter § 54, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigel-
sesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nær-
mere regler om anvendelse af § 54 om ret til dagpenge på dimittendvilkår.
Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dag-
penge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om,
hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til
mindst 18 måneder, om hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og
om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført ud-
dannelse.
Dette er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om
indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, jf. dennes §§ 26-
29.
Det foreslås, at der i
§ 54, stk. 2,
som efter forslaget bliver til stk. 4, ind-
sættes som
3. pkt.,
at beskæftigelsesministeren endvidere vil kunne fast-
sætte nærmere regler om uddannelser i dansk, som vil kunne blive sidestil-
let med beståede prøver i Dansk 2, herunder det nødvendige karakterni-
veau og dokumentation herfor. Der forventes yderligere fastsat regler om,
at sprogkravet vil kunne blive anset for opfyldt ved gennemført 6. klasse i
folkeskolen samt om uddannelser gennemført på Færøerne og i Grønland
m.v.
60
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der forventes yderligere, at der vil blive fastsat nærmere regler for betin-
gelserne for at kunne sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder,
herunder at der vil kunne stilles krav om 150 timers beskæftigelse for fuld-
tidsforsikrede og 100 timers beskæftigelse for deltidsforsikrede for at
kunne sammenlægge beskæftigelsesperioder fra udlandet.
Det forventes endeligt, at der vil blive fastsat nærmere regler som vil
sikre en så nem og smidig administration i arbejdsløshedskassernes admi-
nistrationssystemer.
Der henvises til beskrivelsen i pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
Efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem,
der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54 i loven, modtage dagpenge i
sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referen-
ceperioden).
Efter § 55, stk. 2 i loven kan et medlem få forlænget sin dagpengeperiode
efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode med op til 1 år inden for en
periode på 1�½ år, hvis medlemmet i dagpengeperioden har haft beskæfti-
gelse, som er indberettet til indkomstregisteret og som er registreret på
medlemmets beskæftigelseskonto.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de alminde-
lige bemærkninger til pkt. 2.2.1.
Det foreslås, at i
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 53 og 54« til: »§ 53«.
Forslaget betyder, at henvisningen i § 55, stk. 1, 1. pkt., til §§ 53 og 54
konsekvensændres som følge af forslaget om, at dagpengeperioden for
modtagere af dagpenge som dimittender, jf. § 54 i loven, vil blive afkortet
til 1 år, jf. forslaget til et nyt 2. pkt. i § 55, stk. 1, nedenfor.
Det foreslås, at der i
§ 55, stk. 1,
som
2. pkt.,
indsættes, at et medlem, der
vil have opnået ret til dagpenge efter § 53, stk. 14, nr. 1 eller § 54, vil
kunne modtage dagpenge efter § 49, stk. 5, eller 6, i sammenlagt 1 år inden
for en periode på 2 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b.
Forslaget betyder, at der vil blive indført en ny afkortet dagpengeperiode
til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som vil have opnået ret til dag-
penge på dimittendvilkår, jf. § 54 i loven. Forslaget vil afkorte dagpenge-
perioden på 2 år inden for 3 år til 1 år inden for 2 år.
Forslaget vil omfatte dimittender, som senest 14 dage efter afsluttet ud-
dannelse anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som modta-
ger dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Forslaget vil videre
omfatte dimittender, som under deres studietid vil have været medlem af
en arbejdsløshedskasse med kontingentfritagelse, og som vil anmode om at
61
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
blive optaget (omforsikret) i en arbejdsløshedskasse på ny. Disse medlem-
mer vil have ret til dagpenge udbetalt fra tidspunktet for uddannelsens af-
slutning.
Forslaget vil omfatte såvel forsørgere som ikke-forsørgere.
Det bemærkes, at dimittender fortsat vil have mulighed for fleksibel for-
længelse af dagpengeperioden i op til 1 år, jf. § 55, stk. 2, i loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 8
Det følger af § 55, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
at forbruget af den almindelige dagpengeperiode på 2 år eller 1 år for den
fleksible forlængede dagpengeperiode, opgøres i timer.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de alminde-
lige bemærkninger til pkt. 2.2.1.
Det foreslås, at i
§ 55, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »Forbruget af perioden på 2
år eller på højst 1 år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til: »Forbruget af perio-
derne på 2 år eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt. og perioden på højst 1 år
efter stk. 2«.
Forslaget betyder, at bestemmelsen konsekvensændres som følge af for-
slaget til en ny afkortet dagpengeperiode på 1 år, jf. forslaget til § 1, nr. 7,
således, at forbruget af perioderne på 2 år eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2.
pkt. og perioden på højst 1 år efter stk. 2, vil blive opgjort i timer.
Forslaget betyder, at den nye afkortede dagpengeperiode på 1 år for di-
mittender, vil blive opgjort i timer.
Til nr. 9
Det følger af § 55, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
at den almindelige referenceperiode på 3 år eller 1�½ år for den fleksible
forlængede dagpengeperiode, opgøres i hele måneder.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige
bemærkninger til pkt. 2.2.1.
Det foreslås, at i
§ 55, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »Perioden på 3 år eller højst
1�½ år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til: »Perioderne på 3 år eller 2 år efter
stk. 1, 1. og 2. pkt. og perioden på højst 1�½ år efter stk. 2«.
Forslaget betyder, at bestemmelsen konsekvensændres som følge af for-
slaget til en ny afkortet dagpengeperiode på 1 år inden for 2 år for dimit-
tender, jf. forslaget til § 1, nr. 7, således, at forbruget af perioderne på 3 år
eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt. og perioden på højst 1�½ år efter stk. 2,
vil blive opgjort i måneder.
62
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Forslaget betyder, at den nye afkortede referenceperiode på 1�½ år for di-
mittender, vil blive opgjort i måneder.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 51, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1712 af 20. august 2021, at sygedagpenge til et ledigt medlem af
en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på
første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejds-
løshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2
og 3 og § 53 a.
Det foreslås, at i
§ 51, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a«
til »jf. dog stk. 2-4 og § 53 a«.
Forslaget betyder, at det vil fremgå af bestemmelsen, at udgangspunktet
om, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløsheds-
kasse udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til syge-
dagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, vil være
fraveget i stk. 4, jf. nedenfor til nr. 4.
Til nr. 2.
Efter § 51, stk. 2, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, beregnes sygedagpenge
til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i til-
bud efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af
den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen, jf. dog § 53 a.
Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse
via uddannelsesløftet får udbetalt sygedagpengene under sygdom, som hvis
medlemmet ikke deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelses-
løftet. Det gælder uanset om den ledige under deltagelse i tilbuddet modta-
ger en ydelse, der er højere eller lavere end den sats, som medlemmet ville
have fået udbetalt dagpenge med, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet.
Det betyder endvidere, at en ledig, der er omfattet af den midlertidige ord-
ning om arbejdsfordeling, får udbetalt sygedagpengene under sygdom med
den sats, som den ledige ville få udbetalt, hvis vedkommende ikke deltog i
arbejdsfordelingen.
Det foreslås, at i
§ 51, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »eller er omfattet af den mid-
lertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen, jf. dog § 53 a.«
63
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
til: », er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53,
stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller har ret til at modtage
arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen eller ikke havde
ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
Forslaget betyder, at en ledig, der er omfattet af muligheden for at få be-
regnet sine arbejdsløshedsdagpenge med den højere sats i § 48, stk. 8, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil få udbetalt sygedagpengene under
sygdom med den sats, som den ledige ville få udbetalt i arbejdsløshedsdag-
penge, hvis vedkommende ikke kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge
med den højere sats (beskæftigelsestillægget).
Forslaget betyder endvidere, at det vil fremgå af bestemmelsen, at ud-
gangspunktet om, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt ar-
bejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag med
ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge,
også vil være fraveget i stk. 4, jf. nedenfor til nr. 4.
Henvisningen til § 53 a udgår, idet bestemmelsen henviser til stk. 1, hvor
der også er henvist til § 53 a. Henvisningen er dermed ikke nødvendig i stk.
2.
Til nr. 3
Det følger af § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge, at sygedagpenge til et
medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværspe-
rioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sy-
gedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejds-
løshedsdagpenge.
Det betyder, at når en sygemeldt bliver ledig i løbet af en sygeperiode, og
den sygemeldte er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, udbetales
sygedagpengene efter ansættelsens ophør med den sats, som personen på
første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget i arbejdsløsheds-
dagpenge.
Det foreslås, at i
§ 51, stk. 3,
indsættes efter »pr. dag i arbejdsløshedsdag-
penge« », jf. dog stk. 2, 1. pkt«.
Forslaget betyder, at en person, der bliver ledig i løbet af sygeperioden, og
som ville være omfattet af muligheden for at få beregnet sine arbejdsløs-
hedsdagpenge med den højere sats i § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., dvs. kunne få beskæftigelsestillæg, vil få udbetalt sygedagpen-
64
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
gene under sygdom med den sats, som den ledige ville få udbetalt i arbejds-
løshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke kunne få udbetalt beskæftigel-
sestillægget.
Til nr. 4.
Det følger af § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge, at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter nærmere regler om beregning af sygedagpenge på grundlag
af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet æn-
dring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.
Det foreslås, at i
§ 51, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»Beskæftigelsesmini-
steren fastsætter endvidere regler om nedsættelse af satsen og tidspunktet
for nedsættelsen for et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som
overgår til sygedagpenge fra ledighed med ret til arbejdsløshedsdagpenge
og som er indplaceret i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis medlemmets sats på arbejdsløshedsdag-
penge skal nedsættes efter § 49, stk. 2, 2. pkt., § 49, stk. 6, 2. pkt. eller § 52
a, stk. 4, 2. pkt., i lov om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
Forslaget betyder, at der vil være hjemmel til, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, at der sker nedsættelse af satsen i sygedagpengesyste-
met, når en dimittend, værnepligtig eller person under 25 år sammenlagt har
modtaget arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge ud fra den høje sats i
en beregnet periode på tre måneder. Reglerne vil omfatte ledige dimittender,
værnepligtige eller visse unge under 25 år, der forud for sygemeldingen
havde en aktuel ret til arbejdsløshedsdagpenge. Således vil f.eks. personer,
der bliver ledige i et allerede begyndt sygedagpengeforløb, eller personer,
som får ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 33, nr. 4, fordi de
efter første sygefraværsdag opnår ret til arbejdsløshedsdagpenge, ikke være
omfattet. Personer, der får ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens §
32, stk. 1, nr. 3, dvs. inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervs-
rettet uddannelse af mindst 18 måneders varighed, vil heller ikke være om-
fattet. En dimittend, værnepligtig eller ung under 25 år, som f.eks. bliver
sygemeldt på sin første ledighedsdag vil heller ikke være omfattet af ned-
sættelsen, idet personen ikke vil være indplaceret i a-dagpengesystemet.
Det forudsættes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om bereg-
ningen af tidspunktet, hvor sygedagpengene skal nedsættes, herunder at det
for et ledigt medlem, som er fuldtidsforsikret, vil skulle fastsættes ved, at
det resterende timetal som oplyst af a-kassen (svarende til 481 timer fratruk-
ket forbruget) divideres med 7,4 timer. Der vil herefter fra to decimaler
skulle rundes op til nærmeste antal hele dage for at finde antallet af dage,
der vil kunne udbetales sygedagpenge for, inden sygedagpengene evt. vil
skulle nedsættes. Det vil sige, at f.eks. 32,02 dag vil blive rundet op til 33
65
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
dage. Ved opgørelsen af, hvornår det beregnede antal dage vil være opbrugt,
tælles kun dage, der er udbetalt sygedagpenge for, med i opgørelsen. En dag
med udbetaling af delvise sygedagpenge vil skulle tælle som en hel dag ved
opgørelsen, uanset om personen f.eks. starter med delvist at arbejde efter en
periode på sygedagpenge (og dermed konkret for en dag vil få udbetalt sy-
gedagpenge for mindre end 7,4 hhv. 6 timer).
For et ledigt medlem, som er deltidsforsikret, vil tidspunktet for nedsæt-
telsen skulle beregnes på tilsvarende måde som for en fuldtidsforsikret, idet
der ved beregningen dog vil skulle tages udgangspunkt i, at det resterende
timetal som oplyst af a-kassen (svarende til 390 timer fratrukket forbruget)
divideres med 6 timer.
Fra dagen efter det beregnede tidspunkt vil sygedagpengene skulle udbe-
tales ud fra den lavere sats - beroende på, om personen er over eller under
30 år på tidspunktet for satsskiftet
–
som a-kassen har oplyst, at sygedag-
pengemodtageren ville have ret til på a-dagpenge efter 3 måneder.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 36, stk. 1, 1. pkt., i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
235 af 12. februar 2021 med senere ændringer, at barselsdagpenge til et le-
digt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats,
som personen på første dag med ret til barselsdagpenge pr. dag kunne have
modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde mod-
taget dagpenge efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.
Efter § 36, stk. 2, 1. pkt., i barselsloven beregnes barselsdagpenge til et
ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud ef-
ter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af den mid-
lertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågæl-
dende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen.
Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse
via uddannelsesløftet får udbetalt barselsdagpengene, som hvis medlemmet
ikke deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet. Det
gælder uanset om den ledige under deltagelse i tilbuddet modtager en
ydelse, der er højere eller lavere end den sats, som medlemmet ville have
fået udbetalt dagpenge med, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet.
Det betyder endvidere, at en ledig, der er omfattet af den midlertidige ord-
ning om arbejdsfordeling, får udbetalt barselsdagpengene med den sats, som
den ledige ville få udbetalt, hvis vedkommende ikke deltog i arbejdsforde-
lingen.
66
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at i
§ 36, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »eller er omfattet af den mid-
lertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen.« til: », er om-
fattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har ret til at modtage arbejdsløsheds-
dagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende
ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at
modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.«.
Forslaget betyder, at en ledig, der er omfattet af muligheden for at få be-
regnet sine arbejdsløshedsdagpenge med den højere sats i § 48, stk. 8, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. kan få beskæftigelsestillæg, vil få
udbetalt barselsdagpenge med den sats, som den ledige ville få udbetalt i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke kunne få udbetalt be-
skæftigelsestillægget.
Til nr. 2
Det følger af § 36, stk. 3, i barselsloven, at barselsdagpenge til et medlem
af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i fraværsperioden, ud-
betales med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge
efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdag-
penge.
Det betyder, at når en person på barsel med barselsdagpenge bliver ledig i
løbet af en fraværsperiode, og personen er medlem af en anerkendt arbejds-
løshedskasse, udbetales barselsdagpengene efter ansættelsens ophør med
den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge kunne have
modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås, at i
§ 36, stk. 3,
indsættes efter »pr. dag kunne have modtaget
i arbejdsløshedsdagpenge« », jf. dog stk. 2, 1. pkt«.
Forslaget betyder, at en person, der bliver ledig i løbet af en fraværsperiode
med barselsdagpenge, og som ville være omfattet af muligheden for at få
beregnet sine arbejdsløshedsdagpenge med den højere sats i § 48, stk. 8, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. kunne få beskæftigelsestillæg,
vil få udbetalt barselsdagpengene med den sats, som den ledige ville få ud-
betalt i arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke kunne få udbetalt
beskæftigelsestillægget.
Til § 4
67
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Til stk. 1
Det foreslås, at loven sættes i kraft efter Beskæftigelsesministerens nær-
mere beslutning.
Reglerne om dagpengesatsens størrelse for dimittender som forsørgere
henholdsvis ikke-forsørger, dagpengeperiodens længde for dimittender og
sprogkravet for ret til dagpenge som dimittend, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-8,
anses for at være omfattet af aftale om et tryggere dagpengesystem af 22.
oktober 2015 indgået mellem den daværende regering (Venstre), Socialde-
mokratiet og Dansk Folkeparti.
Regeringen (Socialdemokratiet) har med tilslutning fra de øvrige forligs-
partier (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kri-
stendemokraterne) bag aftale om en reformpakke for dansk økonomi, Hur-
tigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innova-
tive virksomheder af 21. januar 2021, opsagt den del af aftalen om et tryg-
gere dagpengesystem, der vedrører dagpengesatsens størrelse for dimitten-
der som forsørgere henholdsvis ikke-forsørger, dagpengeperiodens længde
for dimittender og sprogkravet for ret til dagpenge som dimittend.
Opsigelsen sker i overensstemmelse med almindelig praksis ved udløbet
af indeværende valgperiode.
Som følge heraf foreslås det, at den kommende beskæftigelsesminister ef-
ter et nyvalg fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af denne lov.
Årsagen til, at bemyndigelsen omfatter andre elementer end de forhold,
som er omfattet af aftale om et tryggere dagpengesystem, er, at de forligs-
belagte elementer finansiere forslaget om indførelse af et beskæftigelsestil-
læg, jf. forslagets § 1, nr. 1, ad § 48, stk. 8-11. Det vil således af finansielle
årsager ikke være muligt selvstændigt at lade dette element træde i kraft på
et andet tidspunkt.
Forslaget betyder, at lovforslagets § 1, nr. 1, ad § 48, stk. 8-11, om ret til
udbetaling af dagpenge med en højere dagpengesats (beskæftigelsestillæg-
get), vil gælde for personer, som vil blive indplaceret i en dagpengeperiode,
jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., på lovens ikrafttrædelses-
tidspunkt eller senere.
Indplaceringen i en dagpengeperiode sker fra den 1. i den måned, hvor
medlemmet f.eks. har ret til og får udbetalt dagpenge (omfatter såvel ny-
som genindplacering). Personer, som på ikrafttrædelsestidspunktet vil være
indplaceret i en dagpengeperiode, vil ikke have ret til at få udbetalt dagpenge
med den højere dagpengesats, idet en ny beregning forudsætter, at retten til
dagpenge er optjent på ny, jf. § 48, stk. 4, i loven.
Forslaget betyder videre, at lovforslagets § 1, nr. 5-9, om indførelse af et
sprogkrav eller et indkomst- eller beskæftigelseskrav samt afkortning af
68
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
dagpengeperioden for dimittender og værnepligtige, finder anvendelse for
personer, som vil blive indplaceret i en dagpengeperioden på lovens ikraft-
trædelsestidspunkt eller senere.
Forslaget betyder endvidere, at lovforslagets § 2, nr. 2, samt § 3 fra lovens
ikrafttrædelse finder anvendelse for ledige medlemmer af en a-kasse, der
har eller får ret til sygedagpenge, og som ville kunne få beskæftigelsestillæg
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven i
øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., § 83 i lov om sygedagpenge og § 60 i bar-
selsloven.
Til stk. 2
Det foreslås i
stk. 2,
at § 1, nr. 2-4, finder anvendelse for personer, som
er indplaceret i en dagpengeperiode, jf. § 55, på tidspunktet for lovens ikraft-
træden, jf. § 2, nr. 2.
Forslaget betyder, at medlemmer (dimittender, værnepligtige og visse
unge under 25 år), som senest på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil
være indplaceret i en dagpengeperiode og har modtaget dagpenge som ikke-
forsørger i mere end 481 timer for et fuldtidsforsikret medlem, eller 390
timer for et deltidsforsikret medlem, vil skulle sættes ned i sats fra og med
lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Der vil ved satsnedsættelsen skulle tages
hensyn til, om medlemmet er over eller under 30 år.
Til stk. 3.
Det foreslås i stk.
3,
at § 2, nr. 1 og 4, finder anvendelse for personer,
som har første dag med ret til sygedagpenge efter lovens ikrafttræden.
Forslaget betyder, at personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden
allerede er i et igangværende sygeforløb med ret til sygedagpenge, ikke bli-
ver omfattet af reglerne om nedsættelse af satsen på sygedagpenge for di-
mittender, værnepligtige og visse unge under 25 år.
F.eks. vil en dimittend, der dagen før loven træder i kraft har været syg
og modtaget arbejdsløshedsdagpenge under sygdom i 14 dage, og som der-
med overgår fra at modtage arbejdsløshedsdagpenge under sygdom til at
modtage sygedagpenge, blive omfattet af reglerne om nedsættelse af satsen
på sygedagpenge for dimittender, værnepligtige og visse unge under 25 år,
idet dimittenden har første dag med ret til sygedagpenge efter lovens ikraft-
træden.
69
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Derimod vil en dimittend, der dagen før loven træder i kraft er overgået
fra at modtage arbejdsløshedsdagpenge under sygdom til at modtage syge-
dagpenge, ikke blive omfattet af reglerne om nedsættelse af satsen på syge-
dagpenge for dimittender, værnepligtige og visse unge under 25 år, idet di-
mittenden vil have har første dag med ret til sygedagpenge inden lovens
ikrafttræden.
70
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
2539741_0071.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …,
som ændret ved lov nr. … af …, foretages
føl-
gende ændringer:
§ X.
…
1.
§ X
affattes således:
Ȥ X.
...«.
§2
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …,
som senest ændret ved lov nr. … af …, foretages
følgende ændringer:
§ X.
…
1.
§ X
affattes således:
Ȥ X.
...«.
71