BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 179
Offentligt

NOTAT

Notat om udmøntning af aftale om Danmark

kan mere 1 på arbejdsløshedsforsikringsom-

rådet m.v.

28.februar 2022

J.nr. 22/01660

YPC

HEN

Lovforslaget udmønter elementerne i aftale om Danmark kan mere 1 i forhold til

arbejdsløshedsdagpengeområdet om at indføre et beskæftigelsestillæg, afkort dag-

pengeperioden for dimittender, nedsætte dimittendsatsen for ikke-forsørgere under

og over 30 år og indføre et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.

Udmøntningen er sket i overensstemmelse med aftale om

Hurtigere i job, et stær-

kere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder af 21.

januar 2022

Nedenfor gennemgås en række elementer, hvor det i forbindelse med udmøntnin-

gen har været nødvendigt at foretage forskellige valg/præciseringer af forhold, som

aftaleteksten enten ikke har forholdt sig til eller som ikke fremgår tydeligt af aftale-

teksten. Som følge af indførelsen af beskæftigelsestillægget er det nødvendigt at fo-

retage konsekvensændringer i syge- og barselsdagpengereglerne vedr. satsens stør-

relse.

Elementerne fra aftalen vedrørende tekniske belægninger og forhøjelse af ind-

komstloftet for kontingentfritagelse for personer på en videregående uddannelse

kræver ikke udmøntning ved lov og er derfor ikke omfattet af dette.

1. Indførelse af et nyt beskæftigelsestillæg

Problemstilling

I aftalen er indførelsen af beskæftigelsestillægget beskrevet som et tillæg på op til

3.649 kr. om måneden hvilket betyder, at den ledige kan få op til 23.000 kr. om

måneden, dog som hidtil højst 90 pct. af tidligere indkomst.

Tildeling i form af et tillæg til dagpengesatsen er ikke i overensstemmelse med de

principper, som dagpengesatsen normalt beregnes på. Der er videre heller ikke ta-

get hensyn at tillægget også skal kunne udbetales til deltidsforsikrede medlemmer

af en a-kasse.

Sigtet med aftalen

Formålet med aftalen er at forhøje dagpengesatsen ved længerevarende tilknytning

til arbejdsmarkedet. Det forudsættes, at der som efter gældende regler højst kan

ydes 90 pct. af hidtidig indkomst.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Overvejelser og indstilling

Det

foreslås,

at beskæftigelsestillægget vil blive udmøntet i overensstemmelse med

de almindelige regler for beregning af dagpengesatsen, som sker som en procentuel

andel af medlemmets hidtidige indkomst og at der sondres mellem fuldtids- og del-

tidsforsikring. Dermed vil der blive taget hensyn til indkomstbegrænsningen på 90

pct. af hidtidig indkomst.

Det

foreslås

derfor videre, at dagpengene vil kunne udgøre højst 118,86 pct. af

dagpengenes højeste beløb. Procentsatsen er fastsat som forskellen mellem 23.000

kr. og højeste dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede på 19.351

kr. henholdsvis 12.901 kr. pr. måned.

Et fuldtidsforsikret medlem vil således kunne modtage op til 23.001 kr. (afrundet) i

dagpenge og et deltidsforsikret medlem op til 15.334 kr. (afrundet) pr. måned i

2022.

Årsagen til, at der er forskel i satsens størrelse mellem forslaget og den måde, som

det foreslås udmøntet på, skyldes, at der ved udregningen af dagpengenes procen-

tuelle størrelse er foretaget en afkortning til to decimaler. Udmøntning med pro-

centsats med to decimaler er lig den udmøntning, som blev anvendt ved forhøjelse

af dagpengesatsen under den midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Problemstilling

I aftalen fremgår, at medlemmet skal have været medlem i de seneste fire år.

Det er ikke nærmere afklaret, hvorledes dette skal opgøres.

Sigtet med aftalen

Formålet med kravet er, at medlemmet gennem sit medlemskab skal have bevist en

fast tilknytning til en a-kasse, og at det sammen med beskæftigelseskravet viser en

fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Overvejelser og indstilling

Det

foreslås,

at medlemmet skal have været medlem inden for de sidste 4 sammen-

hængende år forud for ledigheden.

Det

foreslås

videre, at medlemmet

–

i modsætning til de almindelige regler - vil

kunne sammenlægge alle medlemsperioder, bare de kommer lige efter hinanden.

Det betyder f.eks., at et medlem kan overgå fra et almindeligt medlemskab til et di-

mittendmedlemskab eller blive genoptaget som nyt medlem i umiddelbar forlæn-

gelse af slettelse som medlem som følge af svigslettelse. Det afgørende er, at der

ikke tidsmæssigt må være huller i medlemsperioden. Hvis medlemmet derimod

slettes som følge af kontingentrestance, vil der være et hul i medlemsperioden,

fordi slettelsen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor den sidste indbetaling af

medlemsbidrag er sket.

Problemstilling

I aftalen fremgår, at pågældende skal have haft to års beskæftigelse inden for de se-

neste tre år.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Kravet til beskæftigelsen er ikke nærmere kvalificeret, og der er ikke taget stilling

til, hvorledes kravet skal opgøres ved førstegangsindplacering i dagpengesystemet

henholdsvis genindplacering, evt. forlængelsesmuligheder for optjeningsperioden

samt om der skal sondres mellem fuldtids- og deltidsforsikring.

Sigtet med aftalen

Formålet med kravet er at medlemmet skal have en vis fast tilknytning til arbejds-

markedet for at være berettiget til beskæftigelsestillægget.

Overvejelser og indstilling

Det

foreslås,

at der stilles krav om, at pågældende skal have haft fuldtidsbeskæfti-

gelse som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikret medlem af en a-kasse i mindst 2 år

inden for de sidste 3 år.

Det

foreslås

videre, at opgørelsen heraf vil sker efter de samme regler for indplace-

ring henholdsvis genindplacering i en dagpengeperiode efter lovens § 53, stk. 2 og

stk. 8. Dermed sikres a-kasserne en så nem administration som muligt.

Det betyder, at ved førstegangsindplaceringen skal medlemmet opfylde et ind-

komstkrav forud for ledigheden på 493.848 kr. som fuldtidsforsikret medlem, dog

højst 20.577 kr. pr. måned, eller 329.232 kr. som deltidsforsikret medlem, dog

højst 13.718 kr. pr. måned

Beløbene er opgjort i 2022 niveau og svarer til det dobbelte af indkomstkravet for

ret til dagpenge. Månedsbeløbet vil ligeledes svarer til det maksimale beløb, der vil

kunne medregnes til opfyldelse af indkomstkravet.

Det betyder videre, at ved genindplacering i en ny dagpengeperiode skal medlem-

met have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som fuldtids-

forsikret og 3.120 løntimer som deltidsforsikret, eller have drevet selvstændig virk-

somhed i et tilsvarende omfang.

Det

foreslås

videre, at det - som ved opgørelsen af dagpengeretten

–

også vil være

muligt at forlænge optjeningsperioden for tillægget på grundlag af perioder med

syge- eller barselsdagpenge, pasning af alvorligt syge eller handicappet barn eller

pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem.

Det er således de samme regler og administrative systemer, som a-kasserne skal

benytte ved administrationen af tildeling af beskæftigelsestillægget ved første-

gangsindplacering i dagpengesystemet henholdsvis genindplacering. I modsætning

til selve dagpengeretten vil gennemført uddannelse dog ikke kun give ret til et be-

skæftigelsestillæg, da det er tilknytningen til arbejdsmarkedet, der er afgørende.

Problemstilling

Det fremgår af aftalen, at beskæftigelsestillægget kan udbetales i de første 3 måne-

der af dagpengeperiode.

Der er i aftalen ikke taget stilling til, hvorledes de 3 måneder skal opgøres, og om

der skal sondres mellem fuldtids- og deltidsforsikring.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Sigtet med aftalen

Formålet er at tidsafgrænse udbetalingen af beskæftigelsestillægget, og at det tilde-

les i begyndelsen af en dagpengeperiode. Der er dog under visse betingelser givet

mulighed for at overføre ikke-brugt tillæg til en ny dagpengeperiode.

Overvejelser og indstilling

Det

foreslås,

at tidsbegrænsningen vil følge reglerne for opgørelse af forbrug af

dagpenge i timer herunder sondring mellem fuldtids- og deltidsforsikring.

Det betyder, at beskæftigelsestillægget for et fuldtidsforsikret medlem vil blive ud-

betalt i op til 481 timer (3 x 160,33 timer pr. mdr. = 480,99

–

afrundet til 481) og

for et deltidsforsikret medlem i op til 390 timer efter indplaceringen i en dagpenge-

periode.

Det

foreslås

videre, at forbruget af retten til dagpenge med den forhøjede dagpen-

gesats som udgangspunkt vil følge de almindelige regler for forbrug af dagpenge.

Det

foreslås

dog, at udbetaling af feriedagpenge ikke vil skulle indgå i opgørelsen

af forbruget af beskæftigelsestillægget. Det skyldes, at feriedagpengene vil blive

udbetalt med medlemmets almindelige dagpengesats, som vil være mindre end

dagpenge udbetalt inkl. beskæftigelsestillægget.

Det betyder, at medlemmet vil få udbetalt dagpenge inklusiv beskæftigelsestillæg-

get i fulde 481 timer uanset, om medlemmet er på feriedagpenge i en periode.

Det

foreslås

yderligere, at reglen om, at perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet

under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge

under de første 14 dages sygdom, forbruger af dagpengeperioden/perioden med be-

skæftigelsestillæg, ikke vil finde anvendelse.

Det betyder, at medlemmet under de første 14 dages sygdom med arbejdsløsheds-

dagpenge, vil modtage dagpenge med den høje dagpengesats og forbruge af perio-

den på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Efterfølgende perioder med sy-

gedagpenge vil ikke forbruge af perioden med ret til dagpenge med den høje sats.

Medlemmet vil i perioden med sygedagpenge modtage disse med pågældendes al-

mindelige individuelle dagpengesats.

Det betyder videre, at medlemmet efter tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpen-

gesystemet vil kunne få genoptaget udbetalingen af dagpenge inkl. beskæftigelses-

tillægget, hvis de 481 timer endnu ikke er forbrugt.

Det betyder også, at hvis medlemmet opnår beskæftigelse inden de 481 timer er

forbrugt, og efter en periode vender tilbage til ledighed, så vil dagpengeudbetalin-

gen herefter blive genoptaget med udbetaling med den forhøjede dagpengesats i

den resterende del af periode på 481 timer.

Problemstilling

Det fremgår af aftalen, at ikke-brugte timer med ret til beskæftigelsestillægget in-

den for en periode på 3 år kan videreføres til en evt. ny dagpengeperiode.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Der er behov for en afklaring af, hvad det mere præcist er, der kan overføres og en

nærmere afklaring af periodeafgrænsningen.

Sigtet med aftalen

Formålet med aftalen er, selve retten til et beskæftigelsestillæg ikke skal falde bort

fordi det ikke udnyttes fuldt ud, forud for optjening af en ny dagpengeperiode. Det

er forudsat, at de almindelige regler for beregning af dagpengesatsen i øvrigt skal

finde anvendelse.

Overvejelser og indstilling

Det

foreslås,

at det vil være selve retten til tillægget, der overføres. Retten til dag-

penge med en højere sats overføres imidlertid ikke, idet det er de almindelige regler

om beregning af dagpengesatsen, som vil finde anvendelse ved indplaceringen i

den ny dagpengeperiode.

Det betyder, at den indkomst, som på dette tidspunkt skal danne grundlag for en

satsberegning, skal være så tilpas høj, så det overstiger dagpengenes højeste beløb

men inden for de højst 118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb for fuldtids- hen-

holdsvis deltidsforsikrede.

Det betyder videre, at

–

alt efter den nye satsberegning

–

den overførte ret til be-

skæftigelsestillægget beregningsmæssigt kan være højere eller lavere end beregnin-

gen ved tildelingen af beskæftigelsestillægget.

Det

foreslås

videre, at perioden på 3 år som udgangspunkt kan forlænges efter de

almindelige regler for forlængelse af referenceperioden.

Det

foreslås

dog videre, at reglen om, at sammenhængende perioder ud over 6

uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller

dagpenge under de første 14 dages sygdom, ikke vil skulle finde anvendelse. Det

skyldes, at opgørelsen af de 481 timer i forbindelse med dagpenge og sygedag-

penge under sygdom foreslås at ske således, at medlemmet under de første 14 da-

ges sygdom med arbejdsløshedsdagpenge, vil modtage dagpenge med den høje

dagpengesats og forbruge af perioden på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven.

Efterfølgende perioder med sygedagpenge vil ikke forbruge af perioden med ret til

dagpenge med den høje sats.

Der er således ingen begrundelse for, at forlængelsesreglen på grundlag af sygdom,

skal afgrænses til sammenhængende perioder ud over 6 uger.

Det

foreslås

i stedet, at der indsættes en særregel, hvorefter den 3-årige periode vil

kunne forlænges på grundlag af sammenhængende perioder med sygedagpenge ud

over 4 uger.

Det betyder, at den 3-årige periode, hvor ikke afholdte timer med beskæftigelsestil-

lægget kan forlænges, hvis der forekommer følgende forhold:

1) sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modta-

ger sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til or-

lov og dagpenge ved barsel,

3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handi-

cappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø

i eget hjem, og

4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den

midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværk-

sættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af co-

vid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

2. Nedsættelse af dagpengesatsen for dimittender

Problemstilling

Det fremgår af aftalen, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere nedsættes efter de

første 3 måneders forbrug af dagpengeperioden.

Der er i aftalen ikke tages stilling til, hvorledes de 3 måneder skal opgøres og om

der skal sondres mellem fuldtids- og deltidsforsikring.

Sigtet med aftalen

Formålet med aftalen er at nedsættelsen af dagpengesatsen først skal ske efter en

periode opgjort som 3 måneder.

Overvejelser og indstilling

Det

foreslås,

at de 3 måneders forbrug af dagpengeperioden vil blive opgjort i ti-

mer svarende til 481 timer (3 x 160,33 timer pr. mdr.

–

afrundet til 481) for et fuld-

tidsforsikret medlem og 390 timer for et deltidsforsikret medlem, hvilket svarer til

den måde, forbrug af dagpengeperioden normalt opgøres.

Det

foreslås,

at de almindelige regler om forbrug af dagpenge vil finde anvendelse

ved opgørelsen af de 481/390 timer.

Derved vil a-kasserne kunne benytte allerede eksisterende administrative systemer

til administrationen af satsnedsættelsen.

Forslaget betyder, at bl.a. perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed

modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første

14 dages sygdom, vil forbruge af opgørelsen af de 481/390 timer.

Det betyder videre, at ved overgang til sygedagpenge inden perioden på 481/390

timer er forbrugt, vil sygedagpengene blive udbetalt ud fra satsen for ikke-forsørgere

på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede. Dette er i over-

ensstemmelse med de almindelige regler i sygedagpengeloven om, at sygedagpenge

til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som

personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i ar-

bejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Udbetalingen af sygedagpenge med denne sats vil fortsætte indtil medlemmet sam-

menlagt har forbrugt 481/390 timer med dagpenge og sygedagpenge. Opgørelsen af

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

forbruget af timer i kommunen fastsættes ud fra, at der udbetales sygedagpenge for

7,4/6 timer pr. dag, så det kan håndteres i kommunens ugebaserede system.

Når den sygemeldte dagpengemodtager samlet har forbrugt sin mulighed for udbe-

taling med høj sats på dagpenge og sygedagpenge, vil medlemmet blive sat ned i

sygedagpengesats i overensstemmelse med satsnedsættelsen gældende for arbejds-

løshedsdagpengene. Personen vil herefter modtage sygedagpenge med den sats, som

personen ville kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den på-

gældende ikke havde været syg. (Dvs. en beregning ud fra en ikke-forsørgersats på

49,17 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede til personer under

30 år og med 62,11 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede på

30 år og derover.)

Dette forudsætter, at arbejdsløshedskassen ved overgangen til sygedagpenge vil

skulle oplyse kommunen om medlemmet hidtidige forbrug af dagpenge opgjort pr.

den dato, medlemmet vil skulle modtage sygedagpenge fra. Arbejdsløshedskassen

vil også skulle afgive oplysninger om, hvor mange timer personen vil kunne fort-

sætte med at modtage (syge)dagpenge med den aktuelle dagpengesats. Arbejdsløs-

hedskassen vil endvidere skulle oplyse kommunen om, hvilken sats, personen her-

efter vil skulle nedsættes til beroende på, om personen vil være over eller under 30

år på tidspunktet for satsskiftet.

Der vil med hjemmel i en udvidelse til bemyndigelsesbestemmelsen i § 51, stk. 4, i

lov om sygedagpenge, blive fastsat regler herom, herunder regler om opgørelsen af,

hvor længe, der kan udbetales sygedagpenge med en højere sats og tidspunkt for

satsskifte m.v. Det forventes, at kommunen ved overgangen til sygedagpenge ud fra

antallet af resterende timer vil beregne et antal dage, hvor personen kan få udbetalt

sygedagpenge fastsat ud fra den høje sats. Én dag vil uanset det reelt udbetalte antal

timer med sygedagpenge for dagen svare til 7,4/6 timer. Hvis en fuldtidsforsikret

person fx ved overgangen har 74 timer på høj sats tilbage, vil personen således kunne

få udbetalt sygedagpenge for 10 dage med den høje sats inden satsnedsættelse. Hvis

personen fx har 98 timer på høj sats tilbage ved overgang til sygedagpenge

–

sva-

rende til 13,2 dage - vil personen få ret til 14 dage med den høje sats, idet der rundes

op til hele dage.

Hvis personen efterfølgende vender tilbage til arbejdsløshedsforsikringen vil dag-

pengene blive udbetalt med den nedsatte dagpengesats for ikke-forsørgere, dvs. med

49,17 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede til personer under

30 år og med 62,11 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede på

30 år og derover.

Hvis personen efter en periode med sygedagpenge vender tilbage til arbejdsløsheds-

forsikringen og pågældende ikke samlet har modtaget arbejdsløsheds- og sygedag-

penge i 481/390 timer, vil dagpengeudbetalingen med ikke-forsørgersatsen på 71,5

pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede blive genoptaget.

Det betyder, at arbejdsløshedskassen på dette tidspunkt vil skulle foretage en opgø-

relse af det samlede forbrug af dagpenge og sygedagpenge på tidspunktet for tilba-

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

gevenden. Dette sker allerede efter gældende regler. Beskæftigelsesministeren fast-

sætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af

reglerne om opgørelse af forbrug af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 6, i loven.

Det forventes, at der med hjemmel heri vil blive fastsat nærmere regler om hvorledes

arbejdsløshedskassen vil skulle opgøre forbruget af de 481 timer efter en periode på

sygedagpenge, hvorledes arbejdsløshedskassen kan modtage oplysninger fra kom-

munen om i hvor mange timer medlemmet har modtaget sygedagpenge med en given

sats samt regler om dagpengesatsen størrelse, hvis det viser sig, at medlemmet ikke

har forbrugt hele perioden med 481 timer.

Hvis personen inden overgang til sygedagpenge har forbrugt mere end 481/390 ti-

mer og dermed vil være blevet omfattet af den foreslåede nedsættelse af satsen for

ikke-forsørgere for over henholdsvis under 30 år, vil personen overgå til sygedag-

penge med den relevante dagpengesats. Dette er i overensstemmelse med de almin-

delige regler i sygedagpengeloven om, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en

anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag

med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge,

hvis den pågældende ikke havde været syg.

Det bemærkes, at perioder med udbetaling af feriedagpenge vil indgå i opgørelsen

af de foreslåede 481 timer, inden ikke-forsørgere vil blive sat ned i dagpengesats.

Det skyldes, at feriedagpenge i forhold til de almindelige regler om forbrug af dag-

penge betragtes som almindelige dagpenge, og det vurderes, at der ikke er særlige

forhold, som taler for, at dette ikke skulle gælde herunder særligt, at medlemmet

frit kan vælge, om medlemmet vil afholde ferie med feriedagpenge. Det bemærkes

i den sammenhænge, at medlemmer, som ikke får udbetalt dagpenge med en indi-

viduelt beregnet dagpengesats, får udbetalt feriedagpenge med en fast sats 82 pct.

af højeste dagpenge, jf. bekendtgørelse nr. 1265 af 28. august 2020 om feriedag-

penge. Det omfatter også et medlem, som modtager dagpenge som ikke-forsørger.

Det betyder, at medlemmet i denne situation i perioden med feriedagpenge vil få

udbetalt (ferie)dagpenge med en højere sats, end når medlemmet modtager almin-

delige dagpenge.

Medlemmet vil til gengæld optjene et færre antal dage med feriedagpenge end

medlemmer med en individuelt beregnet dagpengesats. Det skyldes, at feriedag-

pengeretten opgøres på baggrund af forholdet mellem den udbetalte ydelse og den

fast sats på 82 pct. af højeste dagpengesats.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte

nærmere regler om feriedagpenge, herunder reglerne for beregning af feriedagpen-

geretten og feriedagpengesatsens størrelse, jf. § 75 h, stk. 10, i loven. Der er med

hjemmel heri udstedt bekendtgørelse nr. 1265 af 28. august 2020 om feriedag-

penge.

Det forventes, at der med hjemmel i den nævnte bemyndigelsesbestemmelse vil

blive fastsat regler om, at feriedagpenge udbetales med den dagpengesats, som

medlemmet er berettiget til på ferietidspunktet. Der forventes videre fastsat regler

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

om, at beregning af feriedagpengeretten fremadrettet opgøres på baggrund af udbe-

talte dagpengetimer, så der ved fuld ledighed i en måned optjenes 2,08 feriedag.

Det betyder, at feriedagpengesatsen for dimittender, som er ikke-forsøger under 30

år, vil modtage feriedagpenge med 71,50 pct. af højeste dagpengesats i de første 3

måneders ledighed, hvorefter feriedagpengesatsen vil blive nedsat til 49,17 pct. af

dagpengenes højeste dagpengesats. Ved fuld ledighed i en måned vil der blive op-

tjent 2,08 feriedag. Vil der blive udbetalt dagpenge for mindre end fuldtid, bereg-

nes retten til feriedagpenge i forhold til det udbetalte antal timer.

Problemstilling

I aftalen er satsnedsættelse beskrevet som krone- og øre-beløb opgjort til 9.514 kr.

pr. måned for under 30-årige og 12.018 kr. pr. måned for over 30-årige.

Angivelse af en dagpengesats i kroner og øre er ikke i overensstemmelse med de

principper, som dagpengesatsen normalt beregnes på.

Sigtet med aftalen

Formålet med aftalen er at angive det beløb, som dagpengesatsen for over/under

30-årige dimittender skal have fremadrettet

Overvejelser og indstilling

Det

foreslås,

at satsnedsættelsen for dimittender vil blive udmøntet i overensstem-

melse med de almindelige principper for beregning af dagpengesatsen, og at der

sondres mellem fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer.

Det betyder, at satsen for dagpenge til dimittender, som er under 30 år, og som er

ikke-forsørgere, vil blive nedsat til 49,17 pct. af dagpengenes højeste beløb sva-

rende til 9.514,88 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret medlem og 6.343,42 kr. pr.

måned til et deltidsforsikret medlem.

Til dimittender over 30 år, som er ikke-forsørgere, vil dagpengesatsen blive nedsat

til 62,11 pct. af dagpengenes højeste beløb svarende til 12.018,90 kr. pr. måned til

et fuldtidsforsikret medlem og 8.012,81 kr. pr. måned til et deltidsforsikret med-

lem.

Årsagen til, at der er forskel i satsen størrelse mellem forslaget og den måde, som

det foreslås udmøntet på, skyldes, at der ved udregningen af dagpengenes procen-

tuelle størrelse er foretaget en afkortning til to decimaler.

Problemstilling

Efter de gældende regler sker skift af dagpengesats med virkning fra den 1. i måne-

den efter den begivenhed, som berettiger til et satsskifte.

Der er i aftalen ikke taget stilling til, om nedsættelse af dagpengesatsen for dimit-

tender efter modtagelse af dagpenge i 481 timer eller skiftet op i sats i forbindelse

med, at en ikke-forsørgeren bliver 30 år, skal følge denne regel.

Sigtet med aftalen

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Formålet med aftalen er at angive det beløb, som dagpengesatsen for over/under

30-årige dimittender skal have fremadrettet. Aftalen tilkendegiver, at med henblik

på at få dimittender hurtigere i job, nedsættes ikke forsørgeres dimittendsats efter

tre måneders forbrug..

Overvejelser og indstilling

Det

foreslås,

at skift af sats ved nedsættelse af satsen for dimittender sker fra det

tidspunkt, hvor dimittender har forbrugt 481 timer med dagpenge, uanset dette sker

midt i en måned. Det betyder, at medlemmet i den pågældende måned vil kunne få

udbetalt dagpenge med 2 forskellige satser, og at det alene er muligt at få udbetalt

tre måneders dagpenge med den indledningsvis højere dimittendsats.

Det

foreslås,

at satsskiftet for ikke forsørgere, der bliver 30 år følge de almindelige

principper for satsskifte, dvs. fra den fra den 1. i måneden efter medlemmet er ble-

vet 30 år.

Problemstilling

Aftalepunktet om nedsættelse af dagpengesatsen for dimittender forholder sig kun

til, at dimittendsatsen nedsættes.

Reglerne om tidligere værnepligtiges ret til dagpenge herunder dagpengesatsens

størrelse følger traditionelt reglerne om dimittenders ret til dagpenge. Tilsvarende

gælder for reglerne om nedsættelse af satsen for unge under 25, som har gennem-

ført en dimittendgivende uddannelse og som efter �½ års dagpengeforbrug som fuld-

tids- eller deltidsforsikret medlem deltager i et aktivt tilbud.

Sigtet med aftalen

Formålet med aftalen er at nedsætte dagpengesatsen for dimittender efter 3 måne-

ders forbrug.

Overvejelser og indstilling

Det

foreslås,

at den traditionelle sammenhæng i dagpengenes størrelse mellem di-

mittendreglerne og tidligere værnepligtiges opretholdes hvilket betyder, at værne-

pligtige følger satsen for dimittender.

Det

foreslås,

at de særlige regler om dagpengesatsens størrelse til medlemmer, som

er omfattet af de særlige regler om dagpengesatsens størrelse for unge under 25 år,

vil blive konsekvensrettet i overensstemmelse med den foreslåede dagpengesats for

dimittender og værnepligtige, som er ikke-forsørgere under 30 år hvilket betyder,

at persongruppen følger satsen for dimittender.

Det betyder, at dagpengesatsen i disse tilfælde vil blive nedsat til 49,17 pct. af dag-

pengenes højeste beløb svarende til 9.514,87 kr. pr. måned til et fuldtidsforsikret

medlem og 6.343,42 kr. pr. måned til et deltidsforsikret medlem. Alle beløb er an-

givet i 2022 niveau.

3. Nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender

Problemstilling

Aftalepunktet om nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender forholder sig

kun til dimittender.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Reglerne om tidligere værnepligtiges ret til dagpenge herunder dagpengeperiodens

længde følger traditionelt reglerne om dimittenders ret til dagpenge.

Sigtet med aftalen

Formålet med aftalen er at nedsætte dagpengeperioden for dimittender til 1 år.

Overvejelser og indstilling

Reglerne om tidligere værnepligtiges ret til dagpenge følger traditionelt reglerne

om dimittenders ret til dagpenge.

Det

foreslås

derfor, at afkortningen af dagpengeperioden for dimittender også vil

komme til at omfatte tidligere værnepligtige.

4. Indførelse af et sprogkrav eller beskæftigelseskrav for dimittenders ret til

arbejdsløshedsdagpenge

Problemstilling

Det fremgår af aftalen, at dimittender fremadrettet skal opfylde et sprogkrav for at

kunne modtage dimittenddagpenge. Dimittender, som har vist aktuel tilknytning til

det danske arbejdsmarked, undtages fra sprogkravet.

Der er ikke nærmere taget stilling til, hvorledes sprog- og beskæftigelseskravet skal

udmøntes, og om der skal sondres mellem fuldtids- og deltidsforsikring.

Sigtet med aftalen

Formålet med aftalen er gennem sprogkravet eller beskæftigelseskravet at gennem-

føre et krav om tilknytning til det danske samfund/arbejdsmarkedet. Dette skal ses i

lyset af, at

•

andelen af modtagere af dimittenddagpenge fra EU/EØS-området og modta-

gere fra tredjelande steget fra 8 pct. til 15. pct.,

•

udenlandske studerende er desuden overrepræsenteret blandt modtagere af di-

mittenddagpenge i forhold til deres andel på uddannelserne,

•

udenlandske dimittender er generelt længere tid i dagpengesystemet.

Overvejelser og indstilling

Det

foreslås

derfor, at:

•

Der vil blive indført krav om bestået prøve i Dansk 2.

•

Sprogkravet vil kunne anses for opfyldt, hvis medlemmet har gennemført 6.

klassetrin i folkeskolen. Et grundskoleforløb uden for Danmark vil ikke kunne

sidestilles hermed.

•

Der vil blive fastsat nærmere regler om ovenstående samt regler om uddannel-

ser, som vil kunne blive sidestillet med bestået prøve i Dansk 2, herunder ud-

dannelser gennemført på Færøerne og i Grønland m.v.

Det

foreslås

videre, at sprogkravet vil blive udmøntet således, at det er ved selve

udbetalingen af dagpenge som dimittend, der vil blive betinget af opfyldelsen af

sprogkravet. Selve optagelsen som dimittend i en a-kasse vil i sig selv således ikke

forudsætte, at personen opfylder sprogkravet på dette tidspunkt.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Baggrunden for den foreslåede udmøntning er, at ikke alle dimittender, som opta-

ges i en arbejdsløshedskasse, konkret benytter sig af retten til dagpenge umiddel-

bart herefter. I disse tilfælde forbeholder medlemmet sig udelukkende ret til dag-

penge og vil typisk være i beskæftigelse.

Medlemmet kan i forbindelse med ledighed herefter påberåbe sig sin dagpengeret

som dimittend og dermed få udbetalt dagpenge som dimittend, hvis pågældende

ikke har optjent et nyt dagpengegrundlag på grundlag af beskæftigelsen.

Den foreslåede udmøntning giver derfor et incitament til at opnå de fornødne

sproglige kundskaber eller at tage et arbejde for at kunne opfylde det sekundære

beskæftigelseskrav gældende for personer, som ved optagelsen ikke opfylder

sprogkravet, men som vil kunne opfylde beskæftigelseskravet på 600 timer. Dette

vil være særligt relevant for medlemmer, som ved dimitteringen har haft beskæfti-

gelse i et mindre omfang end 600 timer.

Det betyder, at hvis personen skal kunne får udbetalt dagpenge som dimittend alle-

rede 1 måned efter datoen for dimitteringen, vil betingelserne om opfyldelse af et

sprogkrav eller et beskæftigelses-/indkomstkrav skulle være opfyldt på en dato,

som ligger én måned efter datoen for dimitteringen.

Det

foreslås

videre, at der administrativt vil blive fastsat regler som sikrer en så

nem og smidig administration i arbejdsløshedskassernes administrationssystemer.

Dette vil ske ved at gøre det muligt for arbejdsløshedskasserne at foretage admini-

strationen af sprogkravet udelukkende på grundlag af en mindre udvidelse af alle-

rede eksisterende datakilder internt i a-kassernes sagsbehandlingssystemer (opta-

gelsesanmodningen og/eller ledighedserklæringen).

Det vil derfor være op til arbejdsløshedskassernes selv at fastlægge den nærmere

implementering af sprogkravet i optagelsesanmodningen/ledighedserklæringen.

Det vil derfor ikke være nødvendigt at udvikle og implementere nye it-løsninger i

arbejdsløshedskasserne og offentlige myndigheder eller andre dokumentationskrav

end de allerede gældende.

Det

foreslås

videre, at beskæftigelseskravet for et fuldtidsforsikret medlem opgøres

som mindst 600 timers beskæftigelse og 400 timer for et deltidsforsikret medlem,

inden for 12 måneder i løbet af de sidste 24 måneder på uddannelsen.

Der vil ikke blive stillet krav om, at timerne skal ligge i 12 sammenhængende må-

neder. Det er tilstrækkeligt, at timekravet er opfyldt i løbet af 12 måneder.

Det

foreslås

videre, at beskæftigelseskravet vil kunne opfyldes efter samme regler

som ved genoptjening af retten til dagpenge. Dog vil perioder, hvor et medlem har

gennemført en dimittendgivende uddannelse ikke kunne medregnes ved opgørelsen

af timekravet. Det skyldes, at det vil være ulogisk at lade timer under en uddan-

nelse, danne grundlag for kvalificering til den selv samme rettigheder, som uddan-

nelsen danne grundlag for.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Det betyder, at det

–

med forbehold for forrige afsnit

–

vil være allerede gældende

regler for opgørelsen af beskæftigelseskravet i forbindelse med genoptjening af

dagpengeretten, der vil finde anvendelse.

Det følger af artiklerne 6 og 61 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at

forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i

Schweiz, skal sidestilles med tilsvarende perioder i Danmark.

Efter forordningens artikel 61 er det en betingelse for at sammenlægge beskæftigel-

sesperioder, at personen senest har haft beskæftigelse i Danmark.

Der

foreslås,

at der administrativt vil blive fastsat nærmere regler for betingelserne

for at kunne sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder, herunder at der vil

kunne stilles krav om 150 timers beskæftigelse for fuldtidsforsikrede og 100 timers

beskæftigelse for deltidsforsikrede for at kunne sammenlægge beskæftigelsesperio-

der fra udlandet.

5. Konsekvensændringer i lov om sygedagpenge og barselsloven

Problemstilling

Maksimumsudbetalingen for syge- og barselsdagpenge svarer til den arbejdsløs-

hedsdagpengenes højeste dagpengessats. Den maksimale syge- og barselsdagpen-

gesats for alle, både selvstændige, lønmodtagere og ledige svarer dermed til almin-

delige a-dagpenge. Ledige får udbetalt syge- og barselsdagpenge med den sats,

som personen på første dag med ret til syge- eller barselsdagpenge pr. dag kunne

have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis der ikke indføres en særlig regel for ledige, der kan få beskæftigelsestillæg,

vil de dermed kunne få udbetalt mere i syge- eller barselsdagpenge end personer i

arbejde.

Dimittender som inden for de første 3 måneder (481 timer) kommer på syge- eller

barselsdagpenge, vil - hvis der ikke indføres en særregel

–

modtage syge- eller bar-

selsdagpenge i hele fraværsperioden uden reduktion i satsen.

Sigtet med aftalen

Sigtet med aftalen er at indkomstsikkerheden øges for dem, som kun kortvarigt er

ledige, og som har været på arbejdsmarkedet og bidraget til det kollektive system i

flere år, således at de kan få et beskæftigelsestillæg.

Sigtet med aftalen er, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere nedsættes efter de før-

ste 3 måneders forbrug af dagpengeperioden.

Overvejelser og indstilling

Personer omfattet af beskæftigelsestillægget som får fravær som følge af sygdom

eller barsel:

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Hvis en person, som er omfattet af muligheden for at få beskæftigelsestillægget,

ved sygdom eller barsel skal kunne få udbetalt syge- eller barselsdagpenge med

denne højere dagpengesats, vil det betyde at personen vil kunne få mere udbetalt i

syge- eller barselsdagpenge end personer i arbejde.

Det

foreslås

derfor, at der i sygedagpengeloven fastsættes regler om, at personer,

som kunne modtage beskæftigelsestillægget, ved sygdom skal have udbetalt syge-

dagpenge med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge

kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke

havde været syg og ikke omfattet af muligheden for beskæftigelsestillæg.

Tilsvarende

foreslås

i forhold til fravær efter barselsloven for en person, som

kunne modtage beskæftigelsestillægget.

Dette vil svare til gældende regler for personer, der deltager i tilbud efter § 96 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af den midlertidige ordning om

arbejdsfordeling. Deres syge- og barselsdagpenge beregnes, som om de ikke deltog

i tilbuddet eller arbejdsfordelingen.

Personer, omfattet af nedgangen efter 3 måneder for dimittender, som får fravær

som følge af sygdom eller barsel inden nedgangen i satsen:

Udgangspunktet i både sygedagpengeloven og barselsloven er, at satsen for a-dag-

penge, der anvendes under hele fraværsperioden.

For ledige kan der i særlige tilfælde ske ændring af den sats, der ligger til grund for

udbetalingen af syge- eller barselsdagpenge, når den pågældende ville være blevet

berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En person,

der efter at være blevet sygemeldt eller gået på barsel ville være berettiget til en hø-

jere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på grund af de kommende di-

mittendregler, vil efter gældende regler dermed efter ansøgning kunne få reguleret

sin sygedagpenge- eller barselsdagpengesats. Fx hvis personen fylder 30 år, eller

bliver forsørger. For personer på barselsdagpenge sker reguleringen som forsørgere

dog uden ansøgning og har virkning fra mandagen efter fødslen.

Efter gældende regler skal kommunen/Udbetaling Danmark ikke regulere syge- el-

ler barselsdagpengene ned, hvis personen ikke længere ville have ret til arbejdsløs-

hedsdagpenge, eller fordi personen f.eks. ophører med at have forsørgerpligt, fordi

barnet dør eller fylder 18. En person, der efter at være blevet sygemeldt eller gået

på barsel ville være nedsat i arbejdsløshedsdagpenge på grund af de kommende di-

mittend-regler, vil dermed ikke få reguleret sin sygedagpenge- eller barselsdagpen-

gesats ned undervejs i fraværet.

Det

foreslås

i forhold til barselslovens regler, at en ikke-forsøger dimittend, som

overgår til at modtage barselsdagpenge inden nedsættelsen i arbejdsløshedsdag-

penge, vil modtage barselsdagpenge på dimittendsatsen på 71,5 pct. frem til perso-

nen bliver forsørger. Dette svarer til de gældende regler i dag, hvor der ikke sker

nedsættelse af satsen.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Det

foreslås

i forhold til sygedagpengelovens regler, at en ikke-forsøger dimittend,

som overgår til at modtage sygedagpenge inden nedsættelsen i arbejdsløshedsdag-

penge, vil modtage sygedagpenge ud fra satsen for ikke-forsørgere på 71,5 pct. af

højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Udbetalingen af sygedagpenge med denne sats vil fortsætte indtil medlemmet sam-

menlagt har forbrugt 481/390 timer med dagpenge og sygedagpenge. Opgørelsen

af forbruget af timer i kommunen fastsættes ud fra, at der udbetales sygedagpenge

for 7,4/6 timer pr. dag, så det kan håndteres i kommunens uge-baserede system.

Når den sygemeldte dagpengemodtager samlet har forbrugt sin mulighed for udbe-

taling med høj sats på dagpenge og sygedagpenge, vil medlemmet blive sat ned i

sygedagpengesats i overensstemmelse med satsnedsættelsen gældende for arbejds-

løshedsdagpengene. Personen vil herefter modtage sygedagpenge med den sats,

som personen ville kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis

den pågældende ikke havde været syg.

Dette forudsætter, at arbejdsløshedskassen ved overgangen til sygedagpenge vil

skulle oplyse kommunen om, hvor mange timer personen har tilbage med den aktu-

elle dagpengesats. Arbejdsløshedskassen vil endvidere skulle oplyse kommunen

om, hvilken sats, personen herefter vil skulle nedsættes til beroende på, om perso-

nen vil være over eller under 30 år på tidspunktet for satsskiftet.

Der vil med hjemmel i en udvidelse til bemyndigelsesbestemmelsen i § 51, stk. 4, i

lov om sygedagpenge blive fastsat regler herom, herunder regler om opgørelsen af,

hvor længe, der kan udbetales sygedagpenge med en højere sats og tidspunkt for

satsskifte m.v. Det forventes, at kommunen ved overgangen til sygedagpenge ud

fra antallet af resterende timer vil beregne et antal dage, hvor personen kan få ud-

betalt sygedagpenge fastsat ud fra den høje sats. Én dag vil uanset det reelt udbe-

talte antal timer med sygedagpenge for dagen svare til 7,4/6 timer.

Reglerne foreslås at finde anvendelse for ledige, som får ret til sygedagpenge efter

lovens ikrafttræden.

Hvis personen inden overgang til sygedagpenge har forbrugt mere end 481/390 ti-

mer og dermed vil være blevet omfattet af den foreslåede nedsættelse af satsen for

ikke-forsørgere for over henholdsvis under 30 år, vil personen overgå til sygedag-

penge med den relevante dagpengesats. Dette er i overensstemmelse med de almin-

delige regler i sygedagpengeloven om, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en

anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag

med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge,

hvis den pågældende ikke havde været syg.