BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 178: Lovudkast til lovforslag om afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt samt sikring mod frakendelse af førtidspension i en tre-årig periode m.v., fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 178
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2021-22

BEU Alm.del - Bilag 178

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension på

grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt samt sikring mod fra-

kendelse af førtidspension i en tre-årig periode m.v.)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar 2021,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 2587 af 28. december 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 29, stk. 1, nr. 7,

indsættes efter »en folkepensionists«: »egen«.

§ 29, stk. 1,

indsættes som

nr. 10:

»10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel

ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.«

§ 29, stk. 5, 2. pkt.,

udgår »personligt arbejde,« og », efterløn«.

§ 32 a, stk. 1, nr. 6,

affattes således:

»6) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel

ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.«

§ 43 a, stk. 1,

ophæves og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspen-

sion efter § 16 skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller

hvis en pensionist under 60 år i en længere periode har arbejdsindkomst,

som kan være et udtryk for, at pensionisten vedvarende vil kunne være selv-

forsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af,

hvornår førtidspension kan gøres hvilende.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 44

indsættes som

stk. 4:

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 178: Lovudkast til lovforslag om afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt samt sikring mod frakendelse af førtidspension i en tre-årig periode m.v., fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

»Stk.

Uanset stk. 1 kan kommunalbestyrelsen ikke træffe afgørelse om

frakendelse af førtidspension i perioden fra den 1. januar 2023 til og med

den 31. december 2025. Uanset 1. pkt. kan førtidspensionen frakendes i sær-

lige tilfælde.«

§2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-

sion m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 233 af 12. februar 2021, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 707 af 26. april 2021, § 4 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021 og § 2 i

lov nr. 2587 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 26, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1 bortses fra en even-

tuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.«

§ 26, stk. 3, 2. pkt.

udgår »personligt arbejde,« og »efterløn«, og », over-

gangsydelse« ændres til: »eller overgangsydelse«.

§3

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret

senest ved lov nr. 2590 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:

§ 106, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »fleksydelse«: », tidlig pension, seni-

orpension«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1 og 2 træder i kraft den 1. januar 2023.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

10.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtids-

pension på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Sikring mod frakendelse af førtidspension i en tre-årig peridoe

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Hvilende pension

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Ændring i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

–

justering af

mindre intensiv indsats

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne har den 21. januar 2022

indgået en række reformer, herunder aftale om

Hurtigere i job og et stærkere

arbejdsmarked.

Aftalen blev opdateret den 4. marts 2022 med en opdateret

aftaleøkonomi.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der handler om at give seniorerne

stærkere tilskyndelse til at arbejde efter folkepensionsalderen samt at få flere

i arbejde.

Det foreslås i overensstemmelse med aftalen at ændre reglerne, så social

pension udbetales uafhængigt af en ægtefælle eller samlevers arbejdsind-

komst. Det betyder, at folke-, senior- og førtidspensionister (både på ny og

gammel ordning, dvs. tilkendt efter reglerne gældende efter eller før 1. ja-

nuar 2003) vil kunne modtage deres pension uafhængig af, om deres ægte-

fælle eller samlever har en arbejdsindkomst. Forslaget forventes at bidrage

til, at flere seniorer og pensionister vil fortsætte med at arbejde, idet de med

forslaget ikke længere behøver bekymre sig om, hvorvidt arbejdsindkomst

medfører en reduktion i deres ægtefælle eller samlevers pension.

Det foreslås endvidere at etablere en midlertidig ordning, hvor kommunerne

i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025 ikke kan

frakende førtidspensionen. Ordningen skal i overensstemmelse med aftalen

sikre, at førtidspensionister kan tage supplerende beskæftigelse uden risiko

for at miste førtidspensionen. Det betyder, at førtidspensionister i perioden

har sikkerhed for at bevare retten til førtidspension, uanset hvor meget de

arbejder. Der vil administrativt blive fastsat regler om, at pensionen gøres

hvilende, dvs. at udbetalingen sættes i bero, hvis der er tale om en relativt

høj arbejdsindkomst.

Desuden indeholder lovforslaget en justering af bestemmelsen om mindre

intensiv indsats i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så to nyere pensi-

onsordninger, tidlig pension og seniorpension, omfattes af bestemmelsen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension

på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt

2.1.1. Gældende ret

UDKAST

Efter lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar

2021 og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 233 af 12. februar 2021, ind-

tægtsreguleres pensionen til folke-, senior- og førtidspensionister (ny og

gammel ordning) blandt andet på baggrund af pensionistens og en eventuel

ægtefælle eller samlevers indtægt, herunder indtægt ved personligt arbejde.

For folkepensionister indtægtsreguleres grundbeløbet på baggrund af pensi-

onistens egen indtægt ved personligt arbejde. For førtidspensionister på

gammel ordning, dvs. tilkendt efter reglerne gældende før 1. januar 2003,

indtægtsreguleres grundbeløbet på baggrund af pensionistens personlige

indkomst, positive kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieud-

bytte op til 5.000 kr. Indtægt ved personligt arbejde indgår i den personlige

indkomst.

For både folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning ind-

tægtsreguleres pensionstillægget på baggrund af pensionistens og en even-

tuel ægtefælle eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget for

pensionstillægget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og ak-

tieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. Indtægt ved personligt

arbejde indgår i den personlige indkomst.

Retten til varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck til modtagere af folke-

pension og førtidspension på gammel ordning, samt den supplerende pensi-

onsydelse (ældrecheck) til folkepensionister, er blandt andet betinget af stør-

relsen af pensionistens personlige tillægsprocent. Den personlige tillægspro-

cent fastsættes på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller

samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget for den personlige tillægs-

procent indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieind-

komst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. Indtægt ved personligt ar-

bejde indgår i den personlige indkomst. Den personlige tillægsprocent kan

være mellem 0 og 100. Jo højere den personlige tillægsprocent er, jo mere

kan pensionisten få i varmetillæg, helbredstillæg og supplerende pensions-

ydelse (ældrecheck). Den personlige tillægsprocent skal være 100, for at

pensionisten har ret til mediecheck.

Personligt tillæg kan ydes til folkepensionister og førtidspensionister på

gammel ordning, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Personligt

tillæg tildeles af kommunen på baggrund af en konkret og individuel vurde-

ring af pensionistens økonomiske forhold. Indtægt ved personligt arbejde

kan indgå som en del af denne konkrete og inviduelle vurdering.

UDKAST

En folkepensionist har et bundfradrag på op til 122.004 kr. i et kalenderår.

Bundfradraget gælder for pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde,

og indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for folkepensionistens pen-

sionstillæg og den personlige tillægsprocent. Er folkepensionisten gift eller

samlevende med en anden folkepensionist, har pensionisten tilsvarende et

bundfradrag på op til 122.004 kr. for ægtefællen eller samleverens indtægt

ved personligt arbejde. Såfremt den ene af folkepensionisterne ikke udnytter

bundfradraget, er det ikke muligt at overføre en uudnyttet del af bundfradra-

get til den anden folkepensionist.

En førtidspensionist på gammel ordning, som er gift eller samlevende med

en folkepensionist, har ligeledes et bundfradrag på op til 122.004 kr. i et

kalenderår for ægtefællen eller samleverens indtægt ved personligt arbejde.

Bundfradraget indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for førtidspen-

sionistens pensionstillæg og personlige tillægsprocent.

Seniorpension og førtidspension på ny ordning, dvs. tilkendt efter reglerne

gældende fra og med 1. januar 2003, indtægtsreguleres på baggrund af pen-

sionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede indtægt. I ind-

tægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og ak-

tieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. Indtægt ved personligt

arbejde indgår i den personlige indkomst.

En seniorpensionist eller førtidspensionist på ny ordning, der er gift eller

samlevende med en folkepensionist, har et bundfradrag på op til 30.000 kr.

i et kalenderår for ægtefællens eller samleverens indtægt ved personligt ar-

bejde. Bundfradraget indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for se-

nior- eller førtidspensionistens pensionstillæg.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter lønindtægt eller indtægt, der mid-

lertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift

den pågældende tager aktivt del i, såfremt disse indtægter indgår i den per-

sonlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven. Indtægt ved person-

ligt arbejde er yderligere defineret i bekendtgørelse om social pension (be-

kendtgørelse nr. 2238 af 29. december 2020) §§ 33 og 34, og i lov om social

pension § 27, samt den dertil knyttede praksis. Efter praksis betragtes fx

efterløn som indtægt ved personligt arbejde.

Indtægt ved personligt arbejde for selvstændigt erhvervsdrivende kan ud-

gøre enten positiv eller negativ indkomst, dvs. overskud eller underskud i

virksomheden. Underskud i virksomheden kan medføre, at den personlige

indkomst bliver negativ. Ved opgørelse af pensionisters indtægtsgrundlag

tages der hensyn til skattelovgivningens regler om bl.a. fradrag af negativ

UDKAST

personlig indkomst i kapitalindkomst og overførsel af negativ indkomst til

fradrag i en ægtefælles indkomst.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det fremgår af aftalen om

Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked,

aftalepartierne er enige om at ændre reglerne, så pensionen udbetales uaf-

hængigt af en ægtefælle eller samlevers arbejdsindkomst. Aftalepartierne er

enige om, at det betyder, at folkepension, førtidspension (ny og gammel ord-

ning) og seniorpension ikke længere vil blive nedsat på grund af en ægte-

fælle eller samlevers arbejdsindkomst.

Det foreslås, at definere arbejdsindkomst som begrebet i dag defineres i pen-

sionsloven. Dermed tages der udgangspunkt i begrebet indtægt ved person-

ligt arbejde, hvilket er samme definition som anvendes ved beregning af

folkepensionens grundbeløb.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der i indtægtsgrundlaget for beregningen

af pensionstillægget til folkepensionister og førtidspensionister på gammel

ordning, ikke fremover skal indgå positiv indtægt ved personligt arbejde fra

en eventuel ægtefælle eller samlever.

Forslaget medfører, at pensionstillægget for folkepension og førtidspension

på gammel ordning kun vil blive nedsat som følge af pensionistens egen

indtægt ved personligt arbejde, samt øvrige samlede indtægter fra pensioni-

sten og en eventuel ægtefælle eller samlever, der ikke har karakter af positiv

indtægt ved personligt arbejde.

Det foreslås tilsvarende, at der i indtægtsgrundlaget for beregning af senior-

pension og førtidspension på ny ordning, ikke fremover skal indgå positiv

indtægt ved personligt arbejde fra en eventuel ægtefælle eller samlever. Se-

niorpension og førtidspension vil således også kun blive nedsat som følge

af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde, samt øvrige samlede

indtægter fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever, der ikke

har karakter af positiv indtægt ved personligt arbejde.

Det foreslås endvidere, at der i indtægtsgrundlaget for beregningen af den

personlige tillægsprocent for modtagere af folkepension og førtidspension

på gammel ordning, fremover ikke skal indgå positiv indtægt ved personligt

arbejde fra en eventuel ægtefælle eller samlever. Det vil medføre, at varme-

tillæg, helbredstillæg og mediecheck til folkepensionister og førtidspensio-

nister på gammel ordning og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck)

til folkepensionister kun vil blive nedsat som følge af pensionistens egen

UDKAST

indtægt ved personligt arbejde, samt øvrige samlede indtægter fra pensioni-

sten og en eventuel ægtefælle eller samlever, der ikke har karakter af positiv

indtægt ved personligt arbejde.

Det vil medføre, at gifte og samlevende pensionister, der er gift med en an-

den modtager af folkepension eller førtidspension på gammel ordning, hver

især vil kunne få beregnet forskellige personlige tillægsprocenter og dermed

kan være berettiget til forskellige størrelser af supplerende pensionsydelse

(ældrecheck), helbredstillæg og varmetillæg.

Det har været overvejet, om der som konsekvens af aftalen skal foretages

ændringer i reglerne om varmetillæg. To gifte eller samlevende modtagere

af folkepension eller førtidspension på gammel ordning modtager efter gæl-

dende regler ét fælles varmetillæg, og størrelsen af varmetillæget vil frem-

over kunne afhænge af, hvem af pensionisterne, der søger om tillægget, hvis

de har forskellige tillægsprocenter. Det vurderes imidlertid at være mest

hensigtsmæssigt, at der ikke ændres i reglerne om og administrationen af

varmetillægget. Dette skyldes særligt hensynet til en administrativt enkel

ordning for pensionisterne, som skal fremvise dokumentation for deres var-

meudgifter for at være berettiget til varmetillægget. Således vil gifte og sam-

levende pensionister fortsat alene kunne være berettiget til ét fælles varme-

tillæg, som udregnes for den pensionist, der har ansøgt om tillægget.

Det har videre været overvejet, om der som konsekvens af aftalen skal ske

en ændring af reglerne om personligt tillæg, således at vurderingen af retten

til personligt tillæg sker uden inddragelse af en eventuel ægtefælle eller sam-

levers arbejdsindkomst. Det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at der

ikke ændres i kriterierne for vurderingen af en pensionists økonomiske for-

hold i forbindelse med tildeling af personligt tillæg, da dette tillæg kun er

målrettet pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige, og

tildeles på baggrund af en individuel og konkret vurdering. En eventuel æg-

tefælle eller samlevers indtægt ved personligt arbejde vil således fortsat

kunne indgå som en del af denne vurdering.

Det foreslås, at bundfradraget på 122.004 kr. for indtægt ved personligt ar-

bejde for en pensionists ægtefælle eller samlever, der modtager folkepen-

sion, bortfalder. Dette skyldes, at ægtefællen eller samleverens indtægt ved

personligt arbejde fremover ikke vil indgå i beregningen af indtægtsgrund-

laget, og at et uudnyttet bundfradrag efter gældende regler ikke kan overfø-

res til pensionisten. Der vil således fremover alene være et bundfradrag på

122.004 kr. for pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde.

UDKAST

Det har været overvejet, om ændringen i forhold til ikke at medtage en æg-

tefælle eller samlevers indtægt ved personligt arbejde skulle omfatte både

positiv indkomst, fx lønindtægt og overskud fra driften i en selvstændig

virksomhed, og negativ indkomst, fx underskud fra driften i en selvstændig

virksomhed.

Det vurderes imidlertid, at det ikke har været hensigten med aftalen at ind-

skrænke pensionisters ret til at lade en ægtefælle/samlevers negative ind-

komst indgå i pensionsberegningen.

Det foreslås derfor, at pensionister stadig skal have ret til at lade en ægte-

fælle/samlevers negative indtægt ved personligt arbejde indgå i pensionsbe-

regningen.

Det vurderes ligeledes, at det ikke har været hensigten med aftalen at ændre

på den grundlæggende sammenhængen mellem pensionsberegningsreglerne

og skattelovgivningens regler om overførsel af indkomster.

Det foreslås derfor at fastholde, at Udbetaling Danmark ved pensionsbereg-

ningen tager hensyn til skattelovgivningens regler om overførsel af negativ

indkomst til modregning i andre indkomsttyper, herunder modregning i en

ægtefælles indkomst.

I overensstemmelse med aftalen foreslås det ikke at ændre de eksisterende

fradragsgrænser, aftrapningsprocenter og satser i pensionssystemet. Tilsva-

rende ændres der ikke i reglerne om fradrag for en eventuel ægtefælles eller

samlevers øvrige skattepligtige indkomster. Det vil sige, at fx udbetaling fra

private pensionsordninger, samt kapitalindkomst og aktieindkomst, stadig

vil kunne føre til nedsættelse af pensionen.

2.2. Sikring mod frakendelse af førtidspension i en tre-årig periode

2.2.1. Gældende ret

Efter kapitel 3 i lov om social pension er det en betingelse for at få tilkendt

førtidspension efter ny ordning, at personens arbejdsevne er varigt nedsat,

og at nedsættel-sen er af et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være

i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Mulighe-

derne for støt-te efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæf-

tigelse i fleks-job, skal i den forbindelse være udtømt.

Førtidspension tilkendes, når det er dokumenteret, eller det på grund af sær-

lige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan for-

bedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller

UDKAST

aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltnin-

ger. Når en førtidspension er tilkendt, skal kommunen løbende påse, om be-

tingelserne for den tilkendte førtidspension fortsat er opfyldt.

Hvis der mod forventning er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen,

således at førtidspensionisten vedvarende kan forsørge sig selv ved beskæf-

tigelse, skal kommunen frakende førtidspensionen, jf. § 44, stk. 1, i lov om

social pension. Pensionisten kan også selv rejse sag om frakendelse af før-

tidspension, jf. § 44, stk. 2, i lov om social pension. Når pensionisten er fyldt

60 år, kan pensionen ikke frakendes uden pensionistens samtykke, jf. § 44,

stk. 3, i lov om social pension.

Det sker sjældent, at førtidspension frakendes. Ud af knap 100.000 førtids-

pensionister under 60 år på ny ordning, var der i 2020 således under 20 per-

soner, der fik frakendt førtidspensionen.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Frakendelse af førtidspension sker for et begrænset antal førtidspensioni-

ster hvert år, og alene i tilfælde, hvor førtidspensionistens arbejdsevne mod

forventning er forbedret varigt, så de vedvarende kan forsørge sig selv ved

arbejde. Det udelukker dog ikke, at der kan være nogle førtidspensionister,

som er bekymrede for at få frakendt førtidspensionen, og derfor afholder

sig fra at arbejde.

Det fremgår af aftale om

Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked,

kommunen i en tre-årig periode ikke skal kunne frakende førtidspension.

Formålet er at sikre, at førtidspensionister kan tage supplerende beskæfti-

gelse uden risiko for at miste førtidspensionen.

Det foreslås, at der fastsættes en bestemmelse om, at

kommunen ikke kan

træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension i perioden fra den 1. januar

2023 til og med den 31. december 2025, med mindre førtidspensionisten selv

anmoder om det.

Det betyder, at

førtidspensionister i perioden har sikkerhed for at bevare

retten til førtidspension, uanset hvor meget de arbejder.

Det skal dog ikke være muligt at have ubegrænset arbejde og samtidig få

udbetalt førtidspension. Der vil således blive fastsat regler om, at pensio-

nen gøres hvilende, dvs. at udbetalingen sættes i bero, hvis der er tale om

en relativt høj arbejdsindkomst. Der henvises til bemærkningerne i pkt.

2.2.

UDKAST

Når den tre-årige periode er udløbet, kan kommunen efter en konkret vur-

dering træffe afgørelse om frakendelse af førtidspensionen, hvis pensioni-

sten har forbedret sin arbejdsevne i en sådan grad, at pensionisten vedva-

rende kan forsørge sig selv ved arbejde, herunder i fleksjob. Kommunen

kan tage perioder med arbejde, som er placeret i perioden fra den 1. januar

2023 til og med den 31. december 2025, med i den samlede vurdering af,

om pensionisten har forbedret sin arbejdsevne i en sådan grad, at førtids-

pensionen skal frakendes.

Hvis førtidspensionen er gjort hvilende, og den fortsat er hvilende ved udløbet

af den tre-årige periode, bør kommunen først vurdere pensionistens fortsatte

ret til førtidspension, når pensionen ikke længere er hvilende.

Det foreslås, at førtidspensionen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med

den 31. december 2025 i særlige tilfælde kan frakendes. Det kan f.eks. være i

tilfælde af at førtidspensionisten bevidst har opgivet urigtige oplysninger, der

har betydning for retten til førtidspension, i forbindelse med tilkendelsen.

2. 3. Hvilende pension

2.3.1. Gældende ret

Hvis en førtidspensionist har indkomster over en vis grænse, herunder ved

arbejde, samtidig med, at der udbetales førtidspension, nedsættes førtids-

pensionen. Hvor meget førtidspensionen nedsættes, afhænger bl.a. af, om

førtidspensionisten er enlig eller har en ægtefælle/ samlever. Det har også

betydning, om ægtefællen/samleveren også er pensionist.

En enlig førtidspensionist, som i løbet af året har haft en indtægt før skat

på 200.000 kr., får nedsat førtidspensionen med ca. 35.000 kr., og førtids-

pensionen udgør dermed ca. 197.000 kr. (2022-niveau) i førtidspension.

Hvis førtidspensionisten i stedet har en indtægt på 300.000 kr. før skat,

nedsættes førtidspensionen med ca. 65.000 kr., og førtidspensionisten får

dermed ca. 167.000 kr. (i 2022-niveau) i førtidspension. Førtidspensionen

bortfalder helt ved en indtægt på 857.000 kr. (2022-niveau).

Hvis førtidspensionisten i en periode arbejder i et omfang, så vedkom-

mende kan forsørge sig selv, kan pensionen gøres hvilende, jf. § 43 a, i lov

om social pension. At pensionen gøres hvilende betyder, at udbetalingen af

pensionen stoppes, mens vedkommende f.eks. prøver kræfter med arbejds-

markedet på almindelige vilkår eller i et fleksjob. I den periode får førtids-

pensionisten løn fra sin arbejdsgiver, men pensionisten kan til enhver tid

UDKAST

vælge at få sin pensionsudbetaling genoptaget, hvis vedkommende ikke

længere arbejder. Der skal ikke søges om og tilkendes førtidspension på

ny.

Dermed kan man hindre, at borgere, der forsørger sig selv ved arbejde,

samtidig modtager førtidspension.

Der er ikke fastsat regler om, hvor meget en førtidspensionist skal tjene,

før kommunen skal overveje, om pensionen skal gøres hvilende.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om

Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked,

der som led i den midlertidige suspension af kommunens mulighed for at

frakende førtidspension skal fastsættes regler således, at pensionen gøres

hvilende, dvs. at udbetalingen sættes i bero, hvis der er tale om en relativt

høj arbejdsindkomst.

Der er på lov- eller bekendtgørelsesniveau ikke fastsat retningslinjer for,

hvornår en førtidspension kan gøres hvilende, herunder hvor meget en før-

tidspensionist skal tjene, før kommunen skal overveje, om pensionen skal

gøres hvilende.

Det foreslås derfor, at det fastsættes i lov om social pension, at førtidspen-

sionen kan gøres hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis en

førtidspensionist under 60 år i en længere periode har arbejdsindkomst,

som kan være et udtryk for, at pensionisten vedvarende kan være selvfor-

sørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte

regler for vurderingen af, hvornår førtidspension kan gøres hvilende. Be-

myndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at kom-

munen som udgangspunkt kan tage initiativ til at gøre førtidspensionen

hvilende, hvis pensionisten i en længere periode har haft en indtægt, der

svarer til ca. 220.000 kr. årligt (2022-niveau). Beløbet svarer til det, der

gør sig gældende for seniorpensionsordningen, og vil sikre, at pensionisten

har et rimeligt forsørgelsesgrundlag, når pensionen gøres hvilende.

Hvorvidt kommunen træffer afgørelse om at gøre en førtidspension hvi-

lende, vil fortsat bero på en konkret vurdering. Beløbsgrænsen vil indgå

som et element i den samlede vurdering af, om førtidspensionisten vedva-

rende vil kunne være selvforsørgende ved arbejdet.

UDKAST

Udbetaling Danmark, som udbetaler førtidspensionen, sender en gang år-

ligt lister til kommunerne over førtidspensionister, der har større indkom-

ster ved arbejde. På den baggrund kan kommunen vurdere, om der er

grundlag for at overveje, om førtidspensionen skal gøres hvilende.

Det forventes også, at der fastsættes regler om, at førtidspensionen gøres

hvilende, hvis pensionisten overgår til et fleksjob.

2.4.

Ændring i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

–

justering af mindre

intensiv indsats

2.4.1. Gældende ret

Efter den gældende § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er

dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodta-

gere, overgangsydelsesmodtagere omfattet af LAB, personer i jobafklaring

og ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender, som inden

for de næste 6 uger skal overgå til blandt andet ordinært fuldtidsjob, fleks-

job, barsel, efterløn, fleksydelse og folkepension, er som udgangspunkt

ikke omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik og deltage i samtaler

efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter kapitel 11-14 i LAB.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at ordningen om mindre intensiv indsats udvides, så også de

to nyere pensionsordninger, tidlig pension og seniorpension, omfattes.

Fælles for begge ordninger gælder, at borgere, som overgår til ordnin-

gerne, ikke forventes at være til rådighed for arbejdsmarkedet fremadrettet,

da begge ordninger løber frem til borgeren overgår til folkepension.

Borgere, som skal overgå til de to nyere pensionsordninger, vil med den

foreslåede ændring i relation til mindre intensiv indsats blive sidestillet

med borgere, som skal overgå til folkepension.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Med lovforslaget udmøntes den del af delaftalen om Hurtigere i job og et

stærkere arbejdsmarked som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk

økonomi, der vedrører en afskaffelse af modregning som følge af en part-

ners arbejdsindkomst i social pension samt førtidspensionisters mulighed

for at arbejde uden risiko for at få frakendt førtidspensionen. Lovforslaget

finansieres i henhold til aftalen.

UDKAST

For gifte og samlevende gælder det, at folkepension og senior- og førtids-

pension reguleres på baggrund af både pensionistens egne og en evt. ægte-

fælles eller samlevers indtægter. Indtægterne opgøres som skattepligtig per-

sonlig indkomst, herunder arbejdsindkomst, samt positiv kapitalindkomst

og aktieindkomst over et vist niveau. På det grundlag opgøres der efter gæl-

dende regler et samlet indtægtsgrundlag for parret, som ligger til grund for,

hvor meget der udbetales i social pension.

Med lovforslaget ændres reglerne, så pensionsydelsen udbetales uaf-

hængigt af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst. Det betyder, at

der helt ses bort fra en partners arbejdsindkomst i forbindelse med opgørel-

se af det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregningen af pensi-

onsydelsen, herunder den personlige tillægsprocent, der ligger til grund for

udbetaling af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) samt evt. til-

lægsydelser såsom helbredstillæg, varmetillæg og mediechecken.

Det forventes, at omkring 100.000 pensionister med lovforslaget ikke læn-

gere vil opleve en reduktion i ydelsen som følge af en partners arbejdsind-

komst i 2023. Heraf skønnes det, at berøre ca. 65.000 folkepensionister, som

i gennemsnit vil modtage godt 20.000 kr. mere i årlig udbetalt pensions-

ydelse (før skat), og at berøre ca. 30.000 senior- og førtidspensionister, som

i gennemsnit vil modtage knap 35.000 kr. mere i årlig udbetalt pensions-

ydelse (før skat).

En afskaffelse af modregning som følge af en partners arbejdsindkomst i

social pension vil således medføre øgede udgifter til folkepension og seni-

or- og førtidspension. Hertil følger afledte merudgifter til tillægsydelser til

pensionister, der bl.a. udbetales på grundlag af den personlige tillægspro-

cent. Forslaget vurderes herudover at medføre adfærdsmæssige konsekven-

ser, der indebærer en provenugevinst for det offentlige, som følge af ændret

arbejdsudbud blandt pensionister samt deres ægtefæller eller samlevende

grundet en øget økonomisk incitament til beskæftigelse. Adfærdsvirkningen

afspejler en forventet afledt stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.650

fuldtidspersoner.

Det vurderes på dette grundlag, at en afskaffelse af modregning som følge

af en partners arbejdsindkomst i social pension vil indebære ydelsesmæssi-

ge merudgifter på 2.576 mio. kr. i 2023, 2.653 mio. kr. i 2024 og årligt 2.721

mio. kr. fra 2025. Efter skat, tilbageløb og adfærd skønnes merudgifterne til

801 mio. kr. i 2023, 818 mio. kr. i 2024 og årligt 842 mio. kr. fra 2025, jf.

tabel 1.

UDKAST

Tabel 1: Ydelsesmæssige konsekvenser

Merudgifter i mio. kr., 2022-pl.

2023

2024

2025

Varigt

Statslige udgifter i alt

1.900,4

1.988,0

2.079,9

Heraf:

Folkepension

1.495,0

1.597,0

1.708,0

Senior- og førtidspension

361,2

346,8

329,2

Helbredstillæg

13,5

13,0

Varmetillæg

13,5

Mediecheck

18,0

17,0

Boligydelser

-0,8

Kommunale udgifter i alt

675,6

665,0

641,1

Heraf:

Ydelser omfattet af budgetgaranti

657,8

647,2

623,8

Øvrige indkomstoverførsler

17,8

17,3

Umiddelbar merudgift i alt

2.576,0

2.653,0

2.721,0

Efter skat, tilbageløb og adfærd

801,0

818,0

842,0

Anm: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. Den varige virkning er opgjort som

virkningen i 2025. De anførte økonomiske konsekvenser af forslaget er baseret på samme bereg-

ningsgrundlag som anvendt i forbindelse med

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi,

end der er foretaget beregningstekniske korrektioner med henblik på en konsolidering af skønnene.

Aftalen bidrager til, at fjerne en betydelig del af de barrierer for brugen af aldersopsparing, der relate-

rer sig til modregning. Forslaget kan således afspejle sig i en øget indbetaling til aldersopsparing på

bekostning af indbetaling til fradragsberettigede pensionsordninger og ordninger med bortseelsesret.

Det vil indebære en fremrykning af skatteprovenu fra beskatning af pensionsopsparing, som ikke er

indregnet i de opgjorte virkninger af forslaget.

Det skønnes endvidere, at forslaget vil medføre administrative merudgifter

for Udbetaling Danmark til systemmæssige tilretninger mv. i størrelsesor-

denen på 10 mio. kr. i 2022.

Lovforslagets element om at etablere en midlertidig ordning der skal sikre,

at førtidspensionister kan tage supplerende beskæftigelse uden risiko for at

få frakendt førtidspensionen, samt øvrige ændringer, vurderes at have in-

gen eller yderst begrænsede økonomiske konsekvenser.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal for-

handles med de kommunale parter.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for regionerne.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der taget stilling til de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning, nedenfor gennemgås principperne.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler,

da lovforslaget tager udgangspunkt i klare og veldefinerede begreber, der

allerede eksisterer i pensionslovgivningen, f.eks. begreberne ægtefælle,

samlever, indtægt ved personligt arbejde og indtægtsgrundlag.

UDKAST

Lovforslaget indeholder ikke elementer hvor princip 2 om digital kommu-

nikation er relevant, da der med lovforslaget ikke ændres på de eksisterende

digitale kommunikationsløsninger og selvbetjeningsløsninger.

Lovforslaget lever op til princip 3 og princip 4 om automatisk sagsbehand-

ling, ensartede begreber og genbrug af data. Der bliver foretaget en automa-

tisk sagsbehandling i forhold til beregning af pensionen, som sker på bag-

grund af en allerede kendt og it-understøttet løsning, samt data der i forvejen

indhentes.

Princip 5 og princip 6 om datasikkerhed og anvendelse af offentlig it-infra-

struktur vil blive fulgt, da Udbetaling Danmark skal overholde de eksiste-

rende krav til datasikkerhed, og Udbetaling Danmark kan anvende de eksi-

sterende it-løsninger, som Udbetaling Danmark anvender i dag.

I forhold til princip 7 om forebyggelse af snyd skal det bemærkes, at en

væsentlig del af den kontrol, der udføres i dag ved beregning af pension,

sker i forhold til løbende kontrol af pensionisters samlivsstatus og en even-

tuel ægtefælle eller samlevers indkomst. Det vil fortsat være relevant at fo-

retage kontrol af disse elementer, da pensionisters pension fortsat vil af-

hænge af samlivsstatus og en ægtefælle eller samlevers øvrige indkomst

som f.eks. kapitalindkomst.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem principper for agil

erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. marts 2022 til den 18. marts

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige

UDKAST

(ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Til-

lægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen (AVS), BDO Statsautoriseret

Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigel-

sesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Socialrådgiverforening, Danske

A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, FSR - Danske

Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsu-

lentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Er-

hvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Senio-

rer, Finans Danmark, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, In-

stitut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL,

KMD, Kooperationen, Kristelig Fagforening (KRIFA), Landsforeningen af

Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere (LAP), Lægeforeningen, Pension

Danmark, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk syge på ar-

bejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet,

Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Stat:

Lovforslaget skønnes samlet

set at medføre ydelsesmæs-

sige merudgifter på

1.900,4 mio. kr. i 2023,

1.988,0 mio. kr. i 2024 og

2.079,9 mio. kr. årligt fra

2025.

Kommuner:

Lovforslaget skønnes samlet

set at medføre ydelsesmæs-

sige merudgifter på

675,6 mio. kr. i 2023,

665,0 mio. kr. i 2024 og

UDKAST

641,1 mio. kr. årligt fra

2025.

Regioner:

Ingen

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Stat:

Ingen

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at

medføre administrative kon-

sekvenser for Udbetaling

Danmark til systemmæssige

tilretninger mv.

Regioner:

Ingen

Økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension, har en folkepensionist et

bundfradrag på op til 122.004 kr. i et kalender år. Bundfradraget indgår ved

opgørelsen af indtægtsgrundlaget for folkepensionistens pensionstillæg og

den personlige tillægsprocent, og gælder for pensionistens egen indtægt ved

personligt arbejde. Er folkepensionisten gift eller samlevende med en anden

folkepensionist, har pensionisten tilsvarende et bundfradrag på op til

122.004 kr. for ægtefællen eller samleverens indtægt ved personligt arbejde.

Såfremt den ene af folkepensionisterne ikke udnytter bundfradraget, er det

ikke muligt at overføre en uudnyttet del af bundfradraget til den anden fol-

kepensionist.

Det foreslås i

§ 29, stk. 1, nr. 7,

efter »en folkepensionist« at indsætte »egen«

i bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bundfradraget kun vil skulle gælde

for folkepensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Forslaget er en

konsekvens af, at der med lovforslaget ikke vil skulle ske fradrag som følge

af en eventuel ægtefælle eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, og

at det derfor ikke vil være relevant med et bundfradrag, der gælder for en

ægtefælle eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Der henvises i øvrigt afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 29, stk. 1, i lov om social pension, opgøres indtægtsgrundlaget for

en folkepensionists pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og medie-

check på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers

samlede indtægt. Tilsvarende gælder for den supplerende pensionsydelse

(ældrecheck). I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapi-

talindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. For

en nærmere beskrivelse af de gældende regler henvises til pkt. 2.1.1. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

UDKAST

Det foreslås i nyt

§ 29, stk. 1, nr. 10,

at der ved opgørelsen af indtægtsgrund-

laget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælle eller samlevers positive

indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved opgørelsen af den samlede

indtægt til beregning af indtægtsgrundlaget for folkepensionisters pensions-

tillæg, varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensi-

onsydelse (ældrecheck) vil skulle bortses fra en eventuel ægtefælle eller

samlevers positive indtægt ved personligt arbejde. Pensionister vil således

stadig have ret til at lade en ægtefælle/samlevers negative indtægt ved per-

sonligt arbejde indgå i pensionsberegningen.

Desuden skal der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget tages hensyn til

skattelovgivningens regler om overførsel af negativ indkomst til fradrag i

andre indkomsttyper, fx overførsel af negativ personlig indkomst til fradrag

i positiv kapitalindkomst, overførsel af negativ indkomst til fradrag i senere

års indkomst eller overførsel af negativ indkomst til fradrag i en ægtefælles

indkomst.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Der er med den foreslåede ændring ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig æn-

dring af definitionen og afgrænsningen af indtægt ved personligt arbejde.

For en nærmere beskrivelse af den gældende definition henvises til afsnit

2.1.1. i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 29, stk. 5, i lov om social pension, skal indtægterne for en ægtefælle

eller samlever, som ikke selv er pensionist, nedsættes med et fradragsbeløb,

når de indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af en pensionists pensi-

onstillæg.

Fradragsbeløbet udgør som udgangspunkt 54 pct. af ægtefællen eller sam-

leverens indtægter. Fradragsbeløbet skal dog som minimum svare til ægte-

fællen eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, del-

pension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, sygedag-

penge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kon-

tantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-

gangsydelse, ledighedsydelse, efterløn eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

UDKAST

Efter gældende praksis, jf. dom fra Vestre Landsret U.2017.1020, anses ef-

terløn for indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionistens ind-

tægtsgrundlag.

Det foreslås i

§ 29, stk. 5,

at »personligt arbejde,« og », efterløn« udgår af

bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indtægt ved personligt arbejde, her-

under efterløn, ikke vil skulle indgå i beregningen af det minimumsfradrag,

der foretages i indtægter fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensi-

onist, ved beregning af en folkepensionists indtægtsgrundlag. Ændringen

skal ses i sammenhæng med, at ægtefællen eller samleverens indtægt ved

personligt arbejde fremover ikke vil indgå i beregningen af indtægtsgrund-

laget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 4

Efter § 32 a, stk. 1, i lov om social pension, skal indtægtsgrundlaget for

senior- og førtidspension opgøres på baggrund af pensionisten og en even-

tuel ægtefælle eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår

personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra

aktieudbytte op til 5.000 kr. For en nærmere beskrivelse af de gældende reg-

ler henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter § 32 a, stk. 1, nr. 6, fradrages en eventuel ægtefælle eller samlevers

indtægt ved personligt arbejde på op til i alt 30.000 kr. i et kalenderår, hvis

ægtefællen eller samleveren modtager folkepension.

Det foreslås at ophæve

§ 32 a, stk. 1, nr. 6,

og i stedet indsætte en ny be-

stemmelse i nr. 6, hvoraf det fremgår, at der ved opgørelsen af indtægts-

grundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælle eller samlevers po-

sitive indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ophævelse af § 32 a, stk. 1, nr. 6, vil medføre, at der ikke

skal foretages et fradrag på op til 30.000 kr. i en ægtefælle eller samlevers

indtægt ved personligt arbejde ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for se-

nior- og førtidspensionen. Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede

tilføjelse af et nyt nr. 6, som vil medføre, at en ægtefælle eller samlevers

UDKAST

positive indtægt ved personligt arbejde ikke længere skal indgå i indtægts-

grundlaget for senior- og førtidspension. Den hidtidige bestemmelsen er

derfor ikke længere relevant.

Der er med den foreslåede ændring ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig æn-

dring af definitionen og afgrænsningen af indtægt ved personligt arbejde.

For en nærmere beskrivelse af den gældende definition henvises til afsnit

2.1.1. i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger og til lovforslagets særlige bemærkninger til § 1, nr. 2.

Til nr. 5

Det følger af § 43 a i lov om social pension, at kommunen kan træffe afgø-

relse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende. Det frem-

går ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, hvilke betingelser, der skal være til

stede for, at kommunen kan træffe afgørelse om at gøre førtidspensionen

hvilende.

Der er heller ikke på bekendtgørelsesniveau fastsat retningslinjer for, hvor

hvornår en førtidspension kan gøres hvilende, herunder hvor meget en før-

tidspensionist skal tjene, før kommunen skal overveje om pensionen skal

gøres hvilende.

Efter gældende praksis kan førtidspensionen gøres hvilende, hvis førtids-

pensionisten i en periode arbejder i et omfang, så vedkommende kan for-

sørge sig selv. Førtidspensionisten kan til enhver tid vælge at få sin pensi-

onsudbetaling genoptaget, hvis vedkommende ikke længere arbejder. Der

skal ikke søges om og tilkendes førtidspension på ny. Der henvises i øvrigt

til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 43, stk. 1, nyaffattes således, at kommunen kan træffe af-

gørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende, hvis

pensionisten anmoder herom, eller hvis en pensionist under 60 år i en læn-

gere periode har arbejdsindkomst, som kan tyde på, at pensionisten vedva-

rende vil kunne være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, nr. 6, hvor-

efter kommunen ikke kan frakende førtidspension i perioden fra den 1. ja-

nuar 2023 til og med den 31. december 2025.

Forslaget har også til formål at fastsætte retningslinjer for, hvornår en før-

tidspension kan gøres hvilende. Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat er en

UDKAST

konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, som fører til, om en

førtidspension skal gøres hvilende.

At pensionen gøres hvilende vil sige, at pensionsudbetalingen ophører, men

at der er adgang til at få pensionsudbetalingen genoptaget, ved henvendel-

se til kommunen. Det kan f.eks. ske, hvis det viser sig, at forudsætningerne

om erhvervsindtægtens størrelse ikke holder. Der skal ikke søges om og til-

kendes førtidspension på ny.

Reglen er en beskyttelsesforanstaltning, og dens formål er at støtte pensio-

nistens forsøg på at gå i arbejde. Ved ordningen skabes der tryghed for, at

der er et stabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis bestræbelser-

ne mislykkes.

Bestemmelsen om hvilende pension vil skulle anvendes, når den pågæl-

dende har erhvervsindtægt, eller et forestående arbejdsforsøg kan antages at

føre til en sådan indtægt. Der skal være tale om erhvervsindtægter, der er så

store, at pensionen ikke kan bevares, selv om de helbredsmæssige forhold

isoleret set giver grundlag for pensionen.

Baggrunden for at gøre pensionen hvilende kan også være, at det anses for

tvivlsomt, om den pågældende efter sin helbredstilstand at dømme vil væ-

re i stand til varigt at have en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at pen-

sionen må frakendes.

I perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31.december 2025, hvor det

er foreslået, at førtidspension ikke kan frakendes, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,

tjener hvilende pension imidlertid som en sikring af, at det ikke er muligt i

ubegrænset omfang at have arbejde samtidig med modtagelse af førtidspen-

sion.

Der foreslås videre i § 43 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges

til at fastsætte regler for vurderingen af, hvornår førtidspension kan gøres

hvilende.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at kom-

munen som udgangspunkt kan tage initiativ til at gøre førtidspensio-nen hvi-

lende, hvis pensionisten i en længere periode har haft en indtægt, der svarer

til ca. 220.000 kr. årligt (2022-niveau). Beløbet svarer til det, der gør sig

gældende for seniorpensionsordningen og vil sikre, at pensionisten har et

rimeligt forsørgelsesgrundlag, når pensionen gøres hvilende.

UDKAST

Beløbsgrænsen vil indgå som et element i den samlede vurdering af, om

førtidspensionisten vedvarende vil kunne være selvforsynende ved arbej-

det.

Udbetaling Danmark, som udbetaler førtidspensionen, vil som hidtil skulle

sende lister til kommunerne en gang årligt over førtidspensionister, der har

større indkomster ved arbejde. På den baggrund kan kommunen vurdere, om

der er grundlag for at overveje, om førtidspensionen skal gøres hvilende.

Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at førtidspensionen

gøres hvilende, hvis pensionisten overgår til et fleksjob, eller der gives til-

bud om aktiverings- eller revalideringsmæssige foranstaltninger.

Det forudsættes, at pensionen som hidtil gøres hvilende i de tilfælde, hvor

der iværksættes revalidering på det almindelige arbejdsmarked med løntil-

skud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Revalideringsydelse og flekslønstilskud kan ikke udbetales samtidig med

førtidspension.

Til nr. 6

Efter den gældende § 44, stk. 1, i lov om social pension skal kommunen

træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væ-

sentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedva-

rende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Efter § 44, stk. 3, kan førtidspensionen ikke frakendes uden pensionistens

samtykke, hvis pensionisten er fyldt 60 år. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 44 indsættes et stk. 4, hvorefter kommunen ikke kan

træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension i perioden fra den 1. janu-

ar 2023 til og med den 31. december 2025. Det foreslås også, at førtidspen-

sionen dog kan frakendes i særlige tilfælde.

Det betyder, at førtidspensionister i perioden har sikkerhed for at bevare ret-

ten til førtidspension, uanset hvor meget de arbejder.

Når den tre-årige periode er udløbet kan kommunen efter en konkret vur-

dering træffe afgørelse om frakendelse af førtidspensionen, hvis pensioni-

sten har forbedret sin arbejdsevne i en sådan grad, at pensionisten vedva-

rende kan forsørge sig selv ved arbejde, herunder i fleksjob. Kommunen kan

tage perioder med arbejde, som er placeret i perioden fra den 1. januar 2023

UDKAST

til og med den 31. december 2025, med i den samlede vurdering af, om

pensionisten har forbedret sin arbejdsevne i en sådan grad, at førtidspensio-

nen skal frakendes.

Hvis førtidspensionen er gjort hvilende, og den fortsat er hvilende ved udlø-

bet af den tre-årige periode, bør kommunen først vurdere pensionistens fort-

satte ret til førtidspension, når pensionen ikke længere er hvilende.

Det foreslås, at førtidspensionen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med

den 31. december 2025 i særlige tilfælde kan frakendes. Det kan f.eks. være

i tilfælde af at førtidspensionisten bevidst har opgivet urigtige oplysninger,

der har betydning for retten til førtidspension, i forbindelse med tilkendel-

sen.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v., opgøres indtægtsgrundlaget for en før-

tidspensionists pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck

på baggrund af pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlevers sam-

lede indtægt.

Efter § 26, stk. 1, 2. pkt., opgøres indtægtsgrundlaget efter lovens § 25, stk.

1-4. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalind-

komst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Efter § 26, stk. 1, 3. pkt., foretages der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget

et fradrag efter § 29, stk. 1, nr. 7 i lov om social pension. Fradraget på op til

122.004 kr. i et kalenderår foretages i en ægtefælle eller samlevers indtægt

ved personligt arbejde, hvis denne modtager folkepension. Dette bundfra-

drag indgår således ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for førtidspensio-

nistens pensionstillæg og varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck, hvis

denne er gift eller samlevende med en folkepensionist. Der henvises i øvrigt

til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 26, stk. 1, 3 pkt.,

ophæves, og at der i stedet indsættes en

ny bestemmelse i 3. pkt., hvoraf det fremgår, at der ved opgørelsen af ind-

tægtsgrundlaget bortses fra en eventuel ægtefælle eller samlevers positive

indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ophævelse af § 26, stk. 1, 3. pkt., vil medføre, at der ikke vil

skulle foretages et fradrag på op til 122.004 kr. i en ægtefælle eller samlevers

UDKAST

indtægt ved personligt arbejde ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for før-

tidspensionisters pensionstillæg og personlige tillægsprocent. Dette vil

skulle ses i sammenhæng med den foreslåede tilføjelse af et nyt 3. pkt., som

vil medføre, at en eventuel ægtefælle eller samlevers positive indtægt ved

personligt arbejde ikke længere skal indgå i indtægtsgrundlaget for førtids-

pensionisters pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck.

Den hidtidige bestemmelse er derfor ikke længere relevant.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger og til lovforslagets særlige bemærkninger til § 1, nr. 2.

Der er med den foreslåede ændring, ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig

ændring af definitionen og afgrænsningen af indtægt ved personligt arbejde.

For en nærmere beskrivelse af den gældende definition henvises til afsnit

2.1.1. i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-

delig førtidspension m.v., skal indtægterne for en ægtefælle eller samlever,

som ikke selv er pensionist, nedsættes med et fradragsbeløb, når de indgår i

indtægtsgrundlaget ved beregning af en førtidspensionists pensionstillæg.

Fradragsbeløbet udgør som udgangspunkt 54 pct. af ægtefællen eller sam-

leverens indtægter. Fradragsbeløbet skal dog som minimum svare til ægte-

fællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, del-

pension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, sygedag-

penge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kon-

tantydelse, integrationsydelses, selvforsørgelsesydelse- og hjemrejseydelse,

overgangsydelse eller efterløn, på op til 10.000 kr.

Efter gældende praksis, jf. dom fra Vestre Landsret U.2017.1020, anses ef-

terløn for indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionistens ind-

tægtsgrundlag.

Det foreslås i

§ 26, stk. 3,

at »personligt arbejde,« og », efterløn« udgår af

bestemmelsen. Derudover flyttes »eller« til før »overgangsydelse«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indtægt ved personligt arbejde, her-

under efterløn, ikke vil skulle indgå i beregningen af det minimumsfradrag,

der foretages i indtægter fra ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist,

ved beregning af en førtidspensionists indtægtsgrundlag. Ændringen skal

UDKAST

ses i sammenhæng med, at ægtefællen eller samleverens indtægt ved per-

sonligt arbejde fremover ikke vil indgå i beregningen af indtægtsgrundlaget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 3

Efter gældende regler i § 106, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats er det fastsat, at dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,

uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere omfattet af

LAB, personer i jobafklaring og ressourceforløb, ledighedsydelsesmodta-

gere og revalidender, som inden for de næste 6 uger skal overgå til blandt

andet ordinært fuldtidsjob, fleksjob, barsel, efterløn, fleksydelse og folke-

pension, som udgangspunkt ikke er omfattet af pligten til at være aktivt

jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv so-

cialpolitik og deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter kapitel

11-14 i LAB.

Det foreslås, at § 106, stk. 1, nr. 1, ændres, så seniorpension og tidlig pen-

sion omfattes af ordningen om mindre intensiv indsats.

Det betyder, at borgere, som inden for 6 uger overgår til seniorpension og

tidlig pension som udgangspunkt ikke er omfattet af pligten til at være ak-

tivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv

socialpolitik og deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter kapi-

tel 11-14 i LAB.

Seniorpensionen blev indført i 2019 som led i aftalen om ret til seniorpen-

sion for nedslidte. Tidlig pension blev indført i 2022, som led i aftalen om

ny ret til tidlig pension.

Med den foreslåede ændring vil de to ordninger blive sidestillet med folke-

pension i relation til muligheden for at være omfattet af mindre intensiv ind-

sats.

Beskæftigelsesministeriet vurderer ikke, at ændringen vil have økonomiske

konsekvenser.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Det foreslås i

stk. 2,

at §§ 1-2 træder i kraft den 1. januar 2023.

UDKAST

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det skyldes, at lov om social

pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lov om social

pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. indeholder ikke en anordningshjemmel til at sætte loven

i kraft for disse dele af riget.