Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 178
Offentligt
2539711_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 1337
Lovforslag om afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, se-
nior- og førtidspension på grund af ægtefælle eller samlevers
arbejdsindtægt samt sikring mod frakendelse af førtidspension
i en tre-årig periode m.v.
8. marts 2022
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vedlægger til jeres orientering et udkast til ændring af lov om social pension og
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Afskaffelse af indtægtsregulering af
folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsind-
tægt samt sikring mod frakendelse af førtidspension i en tre-årig periode m.v.).
Lovforslaget har til formål at styrke incitamentet til at arbejde for personer, hvis
ægtefælle eller samlever modtager folke-, senior- eller førtidspension samt for per-
soner på førtidspension. Lovforslaget indebærer endvidere, at førtidspensionister i
en tre-årig periode har sikkerhed for at bevare retten til førtidspension, uanset hvor
meget de arbejder. Pensionen vil fortsat kunne gøres hvilende, dvs. udbetalingen
sættes i bero, hvis pensionisten i en længere periode har relativt høje arbejdsind-
komster. Derudover indeholder lovforslaget en udvidelse af ordningen om en min-
dre intensiv indsats til også at omfatte modtagere af seniorpension og tidlig pen-
sion.
Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale
Hurtigere i job, et stærkere ar-
bejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder
indgået d. 21.
januar 2022 mellem regeringen, SF, R, DF og KD.
Lovforslaget sendes i ekstern høring perioden fra den 7. til den 21. marts 2022.
Baggrunden for den forkortede høringsperiode skal ses i lyset af regeringens ønske
om at sikre en løsning hurtigst muligt, således at reglerne om modregning kan
træde i kraft fra den 1. januar 2023.
Jeg forventer at fremsætte lovforslaget for Folketinget den 26. april 2022.
Høringslisten for den eksterne høring er vedlagt.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 178: Lovudkast til lovforslag om afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt samt sikring mod frakendelse af førtidspension i en tre-årig periode m.v., fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesminister
2