Til Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om positivlisten for seks ugers jobrettet uddan-
nelse 2022
CVR 10172748
J.nr. 22/03974
–
2022
–
1368
23. februar 2022
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg skriver til jer for at orientere jer om, at positivlisten for 2022 for seks ugers job-
rettet uddannelse bliver opdateret 1. marts 2022.
Positivlisten for seks ugers jobrettet uddannelse afgrænser, hvilke kurser dagpenge-
modtagere kan tage under ordningen seks ugers jobrettet uddannelse. Listen opda-
teres hvert år af styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og udarbej-
des i tæt samarbejde med arbejdsmarkeds parter.
Listen sikrer, at kurserne på listen opkvalificerer til en bestemt jobfunktion, og at
de faglige kompetencer på kurserne flugter med efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Dermed sikrer listen, at kursisterne kvalificeres til stillinger med gode beskæftigel-
sesmuligheder. Derfor er det vigtigt, at listen løbende opdateres, så kurserne lø-
bende tilpasses behovene på arbejdsmarkedet.
Positivlisten for 2022 omfatter i alt 899 unikke kurser fordelt på 17 erhvervsgrup-
per. Heraf er 848 AMU-kurser, et EUD-enkeltfag og 50 akademimoduler. Med tre-
partsaftalen i 2016 blev det aftalt, at positivlisten ikke må overstige 900 unikke
kurser. Stillingerne er fundet ved hjælp af Arbejdsmarkedsbalancen efter samar-
bejde mellem STAR og Beskæftigelsesrådets teknikergruppe, der består af arbejds-
markedets parter.
Positivlisten for 2022 har været i høring i Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
(VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-
dannelser (REP-rådet) samt Beskæftigelsesrådet (BER).
Positivlisten for 2022 træder i kraft 1. marts 2022. Umiddelbart inden vil STAR of-
fentliggøre listen på sin hjemmeside, og listen vil hurtigst muligt blive sendt til ud-
dannelsesudbyderne af hensyn til deres planlægning.