Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
T +45 72 21 74 00
www.star.dk
Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
CVR 55568510
14. februar 2022
J.nr.
Kære medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jeg skriver til jer for at orientere om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring har udarbejdet en ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Lovbekendtgørelsen er udarbejdet på baggrund af et større antal lovændringer,
herunder Covid-19 relaterede tiltag, som er vedtaget siden sidste lovbekendtgø-
relse. Formålet er at skabe overblik over gældende lov på arbejdsløshedsforsik-
ringsområdet.
Den nye lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændrer ikke
materielt i gældende ret, men sammenskriver den gældende lovbekendtgørelse nr.
215 af 12. februar 2021 med senere ændringer, herunder de lovændringer, der har
været i forbindelse med covid-19 tiltag.
Det gælder blandt andet muligheden for forlængelse af beregningsperioden for
selvstændigt erhvervsdrivende, forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelings-
ordning til den 31. marts 2022
samt udvidelse af ”coronahelteordningen” til efter-
lønsområdet.
Den nye lovbekendtgørelse offentliggøres snarest på Retsinformation. Der vil i den
forbindelse blive udsendt et orienteringsbrev til kommuner og a-kasser m.fl. om
lovbekendtgørelsen samt lagt en nyhed herom på styrelsens hjemmeside.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard