Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 151
Offentligt
2527985_0001.png
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
Forord
Undersøgelsen ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ giver et billede af
arbejdsmiljøet i Danmark i foråret 2021.
Undersøgelsen af lønmodtagernes arbejdsmiljø er en del af Beskæftigelsesministeriets overvågning af
udviklingen på arbejdsmiljøområdet, som også omfatter overvågning af udviklingen i anmeldte
arbejdsulykker og virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøindsats. Sidstnævnte, med kommende
dataindsamling i 2022, er også en spørgeskemaundersøgelse rettet mod en repræsentant for ledelsen og
medarbejderne på den enkelte arbejdsplads. Overvågningen skal bidrage til grundlaget for vidensbaseret
policyudvikling, myndighedsudøvelse og indsatser på arbejdsmiljøområdet.
I denne rapport præsenteres de første resultater fra lønmodtagerundersøgelsen i form af lønmodtagernes
rapporteringer af påvirkninger i det kemiske og biologiske arbejdsmiljø, det ergonomiske arbejdsmiljø og
udvalgte områder i det psykiske arbejdsmiljø; krænkende handlinger, vold og trusler.
Arbejdstilsynet vil senere i 2022 offentliggøre de resterende resultater om lønmodtagernes rapporteringer af
faktorer i arbejdsmiljøet.
Data i undersøgelsen ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ er indsamlet i første
halvår 2021 under usædvanlige forhold på grund af COVID-19-epidemien. Resultaterne skal læses og tolkes
i lyset af, at restriktioner og nedlukning af dele af samfundet kan have haft væsentlig indflydelse på
personlige forhold, arbejdsforhold og arbejdsmiljøet.
Arbejdstilsynet, februar 2022
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Nyt spørgeskema ........................................................................................................................................... 3
Datagrundlag ................................................................................................................................................. 4
Vægtede svar ............................................................................................................................................. 4
Præsentation af resultater ............................................................................................................................ 4
Læsevejledning .............................................................................................................................................. 5
1 Kemisk og biologisk arbejdsmiljø .................................................................................................................. 7
Våde eller fugtige hænder ............................................................................................................................. 8
Hudkontakt med kemiske stoffer ................................................................................................................ 11
Biologisk materiale ...................................................................................................................................... 14
Organisk støv ............................................................................................................................................... 17
Støv fra mineraler eller metaller (uorganisk støv) ...................................................................................... 20
Gasser, dampe eller røg............................................................................................................................... 23
2 Ergonomisk arbejdsmiljø.............................................................................................................................. 26
Bærer eller løfter ......................................................................................................................................... 27
Skub eller træk............................................................................................................................................. 30
Ryggen vredet eller foroverbøjet ................................................................................................................ 33
Arbejde med armene løftet i eller over skulderhøjde ................................................................................. 36
Sidder på hug eller ligger på knæ ................................................................................................................ 39
Arbejder med gentagne armbevægelser..................................................................................................... 42
Gående og stående arbejde ........................................................................................................................ 45
Siddende arbejde......................................................................................................................................... 48
3 Psykisk arbejdsmiljø: Krænkende handlinger, vold og trusler ..................................................................... 51
Diskrimination eller dårlig behandling ........................................................................................................ 53
Mobning ...................................................................................................................................................... 56
Seksuel chikane ........................................................................................................................................... 60
Uønsket seksuel opmærksomhed ............................................................................................................... 64
Chikane fra eksterne.................................................................................................................................... 68
Fysisk vold.................................................................................................................................................... 71
Trusler om vold ............................................................................................................................................ 75
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0004.png
Indledning
Undersøgelsen ’National overvågning af arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-L) afløser den tidligere
undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred’ (AH), som blev gennemført af Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø (NFA) hvert andet år i perioden 2012-2018
1
.
Formålet med undersøgelsen er at belyse udbredelsen og udviklingen i væsentlige negative og positive
faktorer i arbejdsmiljøet samt bidrage til datagrundlaget for forskning i bl.a. helbredskonsekvenser af
risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Undersøgelsen skal også anvendes til at følge op på de prioriterede nationale
mål for arbejdsmiljøindsatsen i trepartsaftale indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedet i december
2020
2
. NOA-L vil blive gentaget hvert andet år.
I trepartsaftalen er prioriteret fire arbejdsmiljøemner: Arbejdsulykker, kemisk arbejdsmiljø, ergonomisk
arbejdsmiljø og psykisk arbejdsmiljø. De nationale mål har fokus på både at styrke den forebyggende indsats
i virksomhederne og at reducere arbejdsmiljøproblemerne. Inden for de fire arbejdsmiljøemner er der udvalgt
branchegrupper, som arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet i samarbejde med de fem
BrancheFællesskaber for Arbejdsmiljø har sat konkrete måltal for, og den nye lønmodtagerundersøgelse skal
anvendes til at følge op på en række af disse måltal.
Nyt spørgeskema
Der er udviklet et nyt spørgeskema med udgangspunkt i AH-spørgeskemaet fra 2018
3
. Udviklingen er sket i
samarbejde med forskere inden for de forskellige arbejdsmiljøemner på NFA og med inddragelse af
Arbejdsmiljørådets Overvågningsudvalg.
Spørgeskemaet indeholder som hidtil spørgsmål inden for de væsentligste arbejdsmiljøemner og en række
helbredskonsekvenser, som ikke findes i nationale registre. Dertil er, som noget nyt, tilføjet spørgsmål om
forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer bl.a. med henblik på opfølgning på de prioriterede nationale mål for
arbejdsmiljøindsatsen og de branchevise måltal, som aftalt i trepartsaftalen.
Spørgeskemaet indeholder fortsat spørgsmål inden for de væsentlige arbejdsmiljøemner
•
•
•
•
•
Ergonomisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø
Kemisk og biologisk arbejdsmiljø
Arbejdsulykker
Støj og vibrationer
Spørgsmålene er revideret pga. ny viden. Inden for kemisk og biologisk arbejdsmiljø er spørgsmålene om
udsættelse revideret bl.a. med inspiration fra den tilsvarende norske overvågning af arbejdsmiljøet
4
. Inden for
psykisk arbejdsmiljø stilles der spørgsmål om både negative og positive faktorer, og spørgsmålene er
Resultater fra undersøgelserne kan findes her:
https://at.dk/arbejdsmiljoe-i-tal/arbejdsmiljoe-og-helbred-2012-2018/
Trepartsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, 21. december 2020.
https://bm.dk/nyheder-
presse/pressemeddelelser/2020/12/regeringen-og-arbejdsmarkedets-parter-er-enige-om-nye-maal-for-arbejdsmiljoeet/
3
National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. Spørgeskema. NOA-L 2021. Arbejdstilsynet, februar
2022.
4
Faktabok om arbeidsmiljø og helse (2021). STAMI-rapport, årgang 22, nr. 4, Oslo: Statens Arbeidsmiljøinstitutt.
https://stami.brage.unit.no/stami-xmlui/handle/11250/2757495
1
2
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0005.png
revideret med udgangspunkt i Dansk Psykosocialt Spørgeskema (DPQ) udviklet af NFA
5
. Inden for
ergonomisk arbejdsmiljø stilles med enkelte undtagelser de samme spørgsmål, som indgik i AH 2018.
Der er som nævnt udviklet nye spørgsmål om forebyggelsen af arbejdsmiljøproblemer. Inden for kemisk og
ergonomisk arbejdsmiljø stilles der spørgsmål inden for emnet sikker udførelse af arbejdet, fx instruktion og
brug af værne- og hjælpemidler. Inden for psykisk arbejdsmiljø spørges der til, om der er fulgt op på
konkrete krænkende hændelser, vold og trusler rapporteret af lønmodtagerne. Inden for arbejdsulykker
gentages spørgsmålene fra AH om sikkerhedsklima.
Datagrundlag
Deltagerne i undersøgelsen er udtrukket blandt 15-69-årige i befolkningen, som havde et lønmodtagerjob i
september, oktober og november 2020 med minimum 34 timers arbejde pr. måned
6
.
Der er udtrukket en simpelt tilfældig stikprøve på ca. 1.700 lønmodtagere i de 38 branchegrupper, som er
udviklet i AT
7
. Bruttostikprøven er derfor i alt 64.826 lønmodtagere. I den tidligere AH-undersøgelsen blev
stikprøven udtrukket tilfældigt blandt lønmodtagere og dertil indgik der over tid en kohorte af lønmodtagere
fra foregående undersøgelser.
Efter frasortering af lønmodtagere som var døde, udvandrede og personer uden fast adresse på
dataindsamlingstidspunktet blev spørgeskemaet udsendt til 63.391 lønmodtagere. Blandt disse kom der i alt
30.099 besvarelser retur, inklusiv 2.739 delvise besvarelser, svarende til en opnåelsesprocent på 47,5 pct.
Svarprocenten er på niveau med ’Arbejdsmiljø og Helbred’ i 2018, når der tages højde for forskelle i
stikprøverne mellem de to undersøgelser, og den er tilfredsstillende for denne type underundersøgelse.
Dataindsamlingen fandt sted fra februar 2021 til juni 2021.
Den indsamlede stikprøve er vægtet op til den fulde population af lønmodtagere, som stikprøven er udtrukket
i. Vægtene er beregnet ud fra branchegruppe, da stikprøven er udtrukket opdelt på 38 branchegrupper, samt
køn, alder, uddannelse, herkomst og jobgruppe, idet svarprocenterne varierede i disse grupper. Danmarks
Statistik har foretaget bortfaldsanalyser og beregnet de endelige vægte.
Præsentation af resultater
Vægtede svar
I denne publikation præsenteres de første resultater fra den nye undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt
lønmodtagere. De resultater, der præsenteres her, omhandler lønmodtagernes svar på spørgsmål om
påvirkninger i det kemiske og biologiske arbejdsmiljø, ergonomisk arbejdsmiljø og udvalgte emner inden for
psykisk arbejdsmiljø. De udvalgte emner er krænkende handlinger, vold og trusler.
Indledningsvist præsenteres først svarfordelingen for hvert spørgsmål. For alle de præsenterede resultater i
denne publikation er svarene dernæst opdelt i to kategorier, i et ’ja’ og et ’nej’ til en given påvirkning.
Opdelingen af svarene på det enkelte spørgsmål er gennemført som i tidligere afrapporteringer af AH-
undersøgelserne, og beror bl.a. på viden om, hvornår der er en sammenhæng med helbredsmæssige
konsekvenser.
Dansk psykosocialt spørgeskema (DPQ) – Et spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø. Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017.
https://nfa.dk/da/Vaerktoejer/Sporgeskemaer/Dansk-psykosocialt-
sporgeskema
6
Datagrundlag i National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. NOA-L 2021. Arbejdstilsynet, februar
2022.
5
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0006.png
I præsentationen findes resultater for alle lønmodtagere samt resultater fordelt på branchegruppe og
jobgruppe samt køn og alder.
Branchen for lønmodtagerens arbejdssted (produktionsenhed) stammer fra Danmarks Statistiks
Erhvervsregister. Arbejdsstederne er inddelt i Arbejdstilsynets 38 branchegrupper
7
efter
brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2007.
Jobgrupperne beskriver lønmodtagerens arbejdsfunktion, og oplysningen stammer fra virksomhedernes
indberetninger til e-Indkomstregistret. Arbejdsfunktionen kategoriseres efter Danmarks Statistiks
Fagklassifikation DISCO-08 i 75 jobgrupper
8
. Der er tale om jobgrupper, der rummer jobs med samme eller
en beslægtet arbejdsfunktion og arbejdsmiljø. Oplysningerne om arbejdsfunktion er behæftet med usikkerhed
og den er uoplyst for ca. 15 pct. af respondenterne i NOA-L.
I resultaterne ses for nogle påvirkninger i arbejdsmiljøet forskelle i forekomsten mellem kvinder og mænd og
mellem aldersgrupper. Disse forskelle kan skyldes, at mænd og kvinder varetager forskelle typer af job og
arbejder i forskellige sektorer. Tilsvarende for aldersgrupper, hvor resultaterne kan afspejle, at yngre
lønmodtagere i højere grad varetager manuelle job end ældre aldersgrupper.
Der præsenteres ikke resultater i grupper med mindre end 5 respondenter for at sikre anonymisering af
deltagerne i undersøgelsen. Det betyder, at for sjældne påvirkninger i arbejdsmiljøet er der fx
branchegrupper og jobgrupper som ikke vises, fordi antallet af respondenter er for lavt.
I stikprøvebaserede undersøgelser kan man ikke vide med sikkerhed, om man ville få det samme resultat,
som hvis man havde spurgt alle i populationen. Der er derfor i mindre eller større grad knyttet usikkerhed til
de præsenterede resultater. Gennemsnitstal for alle svarpersoner vil som hovedregel være behæftet med en
lille usikkerhed, mens usikkerheden vil være større for fx deltaljerede jobgrupper og sjældne påvirkninger i
arbejdsmiljøet, hvor resultaterne er baseret på få besvarelser. Usikkerheden kan beskrives ved et såkaldt
’konfidensinterval’, som beskriver et interval, der med en rimelig sikkerhed indeholder den ’sande’ værdi.
Det er dog i denne publikation valgt ikke at angive konfidensintervaller for de viste resultater, da formålet
med publikationen først og fremmest er at præsentere data og ikke at analysere, om der statistisk set er
forskelle mellem fx branche- og aldersgrupper. Konfidensintervaller vil fremgå af en kommende udstilling af
resultater fra NOA-L på at.dk.
Data i undersøgelsen ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ er indsamlet i første
halvår 2021 under usædvanlige forhold under COVID-19-epidemien. Resultaterne skal derfor ses i lyset af,
at restriktioner og virksomheders hjemsendelse af medarbejdere kan have haft væsentlig betydning for
arbejdsmiljøet, afhængigt af branche og job.
I perioden for dataindsamlingen arbejdede nogle lønmodtagere helt eller delvist hjemmefra under andre
forhold end på deres normale arbejdsplads, mens andre var sendt hjem uden at kunne arbejde. Andre
lønmodtagere gik fortsat på arbejde, men under ændrede forhold og i nogle tilfælde også med ændrede
arbejdsopgaver i forhold til tidligere, alt afhængigt af hvilken sektor og job lønmodtagerne var ansat i. I
spørgeskemaet stilles spørgsmålet ’Er
du hjemsendt eller arbejder du hjemme som følge af Covid-19?
I de
tilfælde, hvor lønmodtagerene svarer,
’Ja, jeg er hjemsendt og udfører ikke mit normale arbejde’
er de blevet
Læsevejledning
De 38 grupper er i udgangspunktet Arbejdstilsynets opdeling af brancherne i 36 branchegrupper, men hvor
branchegruppe 17 Kontor er opdelt i tre branchegrupper: 17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling, 17.2
Finasiering og forsikring og17.3 Øvrig privat kontor og foreninger.
8
Grupperingen er udviklet af NFA og blev anvendt i AH-undersøgelserne
7
5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0007.png
bedt om så vidt muligt at tænke tilbage på deres arbejdsforhold før hjemsendelsen. Disse lønmodtagere har
derfor skullet huske tilbage, mens andre har skullet beskrive aktuelle forhold.
Det er Arbejdstilsynets overordnede vurdering, at sammenligninger af resultater fra den nye
lønmodtagerundersøgelse med resultater fra den tidligere AH-undersøgelse skal ske med forsigtighed og
med forbehold for, at data i 2021 er indsamlet under væsentligt ændrede forhold. Det skyldes ikke alene
at indsamlingen er sket under COVID-19-epidemien, men også, at der er foretaget en større revision af
spørgeskemaet og ændringer i design af dataindsamling.
6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0008.png
1 Kemisk og biologisk arbejdsmiljø
Kemisk og biologisk arbejdsmiljø omfatter alle de kemiske og biologiske stoffer og materialer, som indgår i
arbejdsprocesser på arbejdspladsen, inklusiv vådt arbejde. De kemiske stoffer og materialer omfatter væsker,
partikler, støv, røg, dampe og gasser i arbejdsmiljøet. De biologiske stoffer og materialer omfatter støv eller
andet organisk materiale fra fx dyr, planter, affald eller spildevand, samt levende mikroorganismer.
Stofferne og materialerne produceres eller indgår i produktion og arbejdsprocesser på arbejdspladserne (fx
epoxy). Dertil kommer stoffer, der udvikles ved arbejdsprocesser såsom svejsning, slibning eller
nedbrydning af materialer.
Kemiske og biologiske stoffer og materialer, der findes i arbejdsmiljøet, kan være skadelige for helbredet
eller forværre eksisterende sygdomme. Helbredsmæssige konsekvenser omfatter fx eksem, KOL, astma og
kræft. Nogle mikroorganismer i arbejdsmiljøet kan være smitsomme som fx vira, der kan medføre diarre
eller fx COVID-19.
I NOA-L er lønmodtagerne blevet stillet 6 spørgsmål om udsættelse for kemiske og biologiske stoffer og
materialer i arbejdsmiljøet. Herunder er der også spurgt ind til, i hvilket omfang lønmodtagerne har våde
eller fugtige hænder i deres arbejde, da det er en risikofaktor for udvikling af hudlidelser.
Af tabel 1.1 fremgår en oversigt over lønmodtagernes svar på de 6 spørgsmål. Den hyppigst rapporterede
påvirkning er våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden (28,9 pct.). Bemærk, at den enkelte
lønmodtager kunne svare bekræftende på flere forskellige former for kemiske og biologiske påvirkninger
samtidig.
Tabel 1.1
Andel af lønmodtagere, der svarer at de er udsat for kemiske og biologiske stoffer og materialer i
mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på 6 påvirkninger
Påvirkning
Våde eller fugtige hænder
Hudkontakt med kemikalier
Andel (pct.)
12,5
14,9
8,4
9,2
8,5
28,9
Udsat for biologisk materiale
Kan se eller lugte organisk støv
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Kan se eller lugte støv fra mineraler eller metaller
Kan se eller lugte gasser, dampe eller røg
7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0009.png
Våde eller fugtige hænder
Af figur 1.1 nedenfor fremgår svarfordelingen på spørgsmålet: ’Hvor
stor en del af din arbejdstid har du
våde eller fugtige hænder, inklusiv håndvask?’
Det fremgår, at 4,8 pct. af lønmodtagerne svarer, at de næsten
hele arbejdsdagen har våde eller fugtige hænder, mens ca. 71 pct. svarer, at det sjældent eller aldrig er
tilfældet.
Figur 1.1
Svarfordeling på spørgsmål om våde eller fugtige hænder (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
4,8
4,3
5,7
14,1
37,4
33,7
Anm.: N = 27.386. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
De følgende resultater omfatter de 28,9 pct. af lønmodtagerne, der svarer, at de har våde eller fugtige hænder
i ¼ af arbejdstiden eller mere.
Figur 1.2 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de har våde eller fugtige hænder i
mindst ¼ af arbejdstiden. De tre branchegrupper med den højeste andel er frisører og anden personlig pleje
(84,3 pct.), restauranter og barer (74,0 pct.) samt døgninstitutioner og hjemmepleje (69,1 pct.). I disse tre
branchegrupper rapporterer mere end 2/3 af lønmodtagerne, at de har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af
arbejdstiden.
8
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0010.png
Figur 1.2
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden,
fordelt på branchegrupper
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
31 Daginstitutioner
27 Rengøring
19 Slagterier
74,0
84,3
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
33 Hospitaler
44,5
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
1 Anlægsarbejde
Total
20 Nærings- og nydelsesmidler
3 Færdiggørelse af byggeri
9 Kemi og medicin
26 Kultur og sport
4 Butikker
23 Vand, kloak og affald
13 Transportmidler
25 Hotel og camping
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
21 Politi, beredskab og fængsler
10 Metal og maskiner
12 Tekstil og papir
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
6 Elektronik
7 Energi og råstoffer
5 Engros
30 Transport af passagerer
14 Træ og møbler
11 Plast, glas og beton
29 Transport af gods
35 Undervisning
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
16 IT og telekommunikation
36 Universiteter og forskning
15 Film, presse og bøger
17.2 Finansiering og forsikring
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
0
2,2
2,9
4,4
10
5,1
8,8
11,6
11,8
12,0
12,2
13,6
15,5
16,1
17,2
18,6
18,7
19,7
20,0
21,1
23,5
24,2
24,5
24,9
27,6
28,9
32,2
34,1
35,5
37,6
39,8
51,0
54,5
55,8
56,2
57,6
58,7
69,1
20
30
40
50
60
70
80
90
100
9
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0011.png
Tabel 1.2 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de har våde eller
fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden. Næsten 9 ud af 10 dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede samt
frisører og kosmetologer svarer, at de mindst ¼ af arbejdstiden har våde eller fugtige hænder.
Tabel 1.2
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden,
fordelt på jobgrupper (top 7)
Jobgruppe
Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
Frisører og kosmetologer
Køkkenmedhjælpere
Social- og sundhedsassistenter
Kokke og tjenere
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Sygeplejesker
Andel (pct.)
88,3
87,3
83,5
80,5
77,8
77,2
70,5
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 1.3 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden. Af tabellen ses, at kvinder oftere end mænd og
især yngre lønmodtagere svarer, at de har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden.
Tabel 1.3
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden,
fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
21,8
36,6
44,0
31,2
27,2
25,4
27,6
22,5
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0012.png
Af figur 1.3 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet: ’Hvor
stor en del af din arbejdstid har du hudkontakt
med kemikalier, fx olie, rengørings- eller affedtningsmidler?’
Figuren viser, at 1,9 pct. af lønmodtagerne
svarer, at de næsten hele arbejdsdagen har hudkontakt med kemikalier, mens ca. 87 pct. svarer sjældent eller
aldrig.
Figur 1.3
Hudkontakt med kemiske stoffer
Svarfordeling på spørgsmål om hudkontakt med kemikalier (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1,9
1,3
2,5
6,8
30,2
57,3
Anm.: N = 27.275. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
De følgende resultater omfatter de 12,5 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de har hudkontakt med
kemikalier i ¼ af arbejdstiden eller mere.
Figur 1.4 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de har hudkontakt med
kemikalier i ¼ af arbejdstiden eller mere. Op mod hver anden lønmodtager i brancherne frisører og anden
personlig pleje (51,7 pct.) og transportmidler (50,2 pct.) svarer, at de har hudkontakt med kemikalier i mindst
¼ af arbejdstiden.
11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0013.png
Figur 1.4
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på branchegrupper
24 Frisører og anden personlig pleje
13 Transportmidler
28 Restauranter og barer
27 Rengøring
25 Hotel og camping
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
10 Metal og maskiner
20 Nærings- og nydelsesmidler
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
3 Færdiggørelse af byggeri
1 Anlægsarbejde
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
11 Plast, glas og beton
4 Butikker
23 Vand, kloak og affald
12 Tekstil og papir
31 Daginstitutioner
Total
26 Kultur og sport
19 Slagterier
33 Hospitaler
9 Kemi og medicin
21 Politi, beredskab og fængsler
14 Træ og møbler
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
30 Transport af passagerer
5 Engros
6 Elektronik
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
29 Transport af gods
7 Energi og råstoffer
35 Undervisning
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
36 Universiteter og forskning
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
51,7
50,2
42,0
39,5
33,1
32,3
22,3
20,7
17,5
16,2
16,1
15,5
15,4
15,4
15,2
15,1
14,6
13,6
12,5
12,4
12,3
11,8
11,6
11,6
11,2
10,9
10,4
9,4
8,3
8,2
8,0
7,3
7,2
6,7
5,9
2,8
1,2
0,9
10
20
30
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
0
40
50
60
70
80
90 100
12
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0014.png
Tabel 1.4 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de har hudkontakt med
kemikalier i ¼ af arbejdstiden eller mere. Blandt mekanikere er det tilfældet for 2 ud af 3, mens det for
frisører og kosmetologer er lige over halvdelen af lønmodtagerne.
Tabel 1.4
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på jobgrupper (top 7)
Mekanikere
Jobgruppe
Malere
Smede
Frisører og kosmetologer
Rengøringsassistenter
Køkkenmedhjælpere
Kokke og tjenere
Andel (pct.)
52,8
49,3
48,0
47,3
47,2
37,5
66,0
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er
inddelt i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end
respondenter og resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 1.5 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af arbejdstiden. For både mænd og kvinder gælder, at
omkring 1 ud af 10 lønmodtagere svarer, at de har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af arbejdstiden, og
at andelen er højest blandt yngre lønmodtagere.
Tabel 1.5
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
13,6
11,3
21,4
14,1
12,8
10,2
10,4
8,8
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
13
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0015.png
Biologisk materiale
Af figur 1.5 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet: ’Er
du i dit daglige arbejde udsat for biologisk
materiale fx planter, dyr, bio-affald, bakterier?’
Figuren viser, at 5,7 6 pct. af lønmodtagerne svarer, at de
næsten hele arbejdsdagen er udsat for biologisk materiale, mens ca. 85 pct. svarer sjældent eller aldrig.
Figur 1.5
Svarfordeling på spørgsmål om kontakt med biologisk materiale (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
5,7
2,7
4,5
14,3
70,8
Anm.: N = 27.088. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
2,0
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
De følgende resultater omfatter de 14,9 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de har kontakt med biologisk
materiale i ¼ af arbejdstiden eller mere.
Figur 1.6 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de i deres daglige arbejde er
udsat for biologisk materiale i ¼ af arbejdstiden eller mere. Den højeste andel ses i landbrug, skovbrug og
fiskeri, hvor ca. 64 pct. af lønmodtagere svarer, at det er tilfældet.
14
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0016.png
Figur 1.6
Andel af lønmodtagere, der svarer at de er udsat for biologisk materiale i mindst ¼ af arbejdstiden,
fordelt på branchegrupper
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
33 Hospitaler
27 Rengøring
19 Slagterier
38,3
63,6
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
31 Daginstitutioner
1 Anlægsarbejde
Total
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
28 Restauranter og barer
23 Vand, kloak og affald
25 Hotel og camping
4 Butikker
24 Frisører og anden personlig pleje
21 Politi, beredskab og fængsler
3 Færdiggørelse af byggeri
9 Kemi og medicin
29 Transport af gods
20 Nærings- og nydelsesmidler
36 Universiteter og forskning
26 Kultur og sport
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
7 Energi og råstoffer
13 Transportmidler
12 Tekstil og papir
6 Elektronik
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
5 Engros
30 Transport af passagerer
14 Træ og møbler
35 Undervisning
11 Plast, glas og beton
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
17.2 Finansiering ogforsikring
16 IT og telekommunikation
10 Metal og maskiner
15 Film, presse og bøger
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
0
0,7
1,3
1,7
1,8
2,1
2,3
2,3
2,9
3,7
5,5
5,9
6,6
6,7
6,9
7,8
7,9
8,4
9,7
9,7
9,9
10,5
11,3
12,6
13,6
14,7
14,9
14,9
23,4
25,3
25,5
26,5
27,5
29,3
31,9
37,0
38,3
38,3
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
15
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0017.png
Tabel 1.6 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de i deres daglige
arbejde er udsat for biologisk materiale i ¼ af arbejdstiden eller mere. Blandt gartnere og landmænd er det
tilfældet for ca. 2 ud af 3 lønmodtagere, mens det for klinikassistenter og sygeplejesker er ca. halvdelen.
Tabel 1.6
Andel af lønmodtagere, der svarer at de er udsat for biologisk materiale i mindst ¼ af arbejdstiden,
fordelt på jobgrupper (top 7)
Gartnere og landmænd
Jobgruppe
Sygeplejersker
Klinikassistenter, sundhed
Jord- og betonarbejdere
Andel (pct.)
48,7
48,2
47,6
47,2
46,0
42,1
69,4
Social og sundhedsarbejde
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Farmakonomer og bioanalytikere
Tabel 1.7 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de i mindst ¼ af arbejdstiden er udsat for biologisk materiale. Tabellen viser, at kvinder oftere end mænd
og yngre oftere end ældre lønmodtagere svarer, at de er udsat for biologisk materiale i mindst ¼ af
arbejdstiden.
Tabel 1.7
Andel af lønmodtagere, der svarer at de er udsat for biologisk materiale i mindst ¼ af arbejdstiden,
fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
12,2
17,8
25,2
17,0
13,8
12,2
13,4
13,8
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
16
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0018.png
Organisk støv
Af figur 1.7 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet: ’Når
du udfører dit arbejde kan du så tydeligt se eller
lugte organisk støv fra fx planter, dyr eller affald?’
Figuren viser, at 2,4 pct. af lønmodtagerne svarer, at de
næsten hele arbejdsdagen kan se eller lugte organisk støv, mens ca. 92 pct. svarer sjældent eller aldrig.
Figur 1.7
Svarfordeling på spørgsmål om organisk støv (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2,4
1,0
1,7
3,4
14,9
76,7
Anm.: N = 26.983. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
De følgende resultater omfatter de 8,4 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de tydeligt kan se eller lugte
organisk støv i ¼ af arbejdstiden eller mere.
Figur 1.8 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de kan se eller lugte organisk
støv i ¼ af arbejdstiden eller mere. De højeste andele ses i branchegrupperne landbrug, skovbrug og fiskeri
(53,7 pct.) og vand, kloak og affald (39,0 pct.).
17
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0019.png
Figur 1.8
Andel af lønmodtagere, der svarer at de kan se eller lugte organisk støv i mindst ¼ af arbejdstiden,
fordelt på branchegrupper
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
23 Vand, kloak og affald
1 Anlægsarbejde
27 Rengøring
19 Slagterier
39,0
53,7
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
20 Nærings- og nydelsesmidler
28 Restauranter og barer
29 Transport af gods
13 Transportmidler
12 Tekstil og papir
Total
31 Daginstitutioner
3 Færdiggørelse af byggeri
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
25 Hotel og camping
14 Træ og møbler
33 Hospitaler
26 Kultur og sport
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
9 Kemi og medicin
4 Butikker
5 Engros
24 Frisører og anden personlig pleje
21 Politi, beredskab og fængsler
7 Energi og råstoffer
36 Universiteter og forskning
10 Metal og maskiner
6 Elektronik
30 Transport af passagerer
11 Plast, glas og beton
35 Undervisning
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
16 IT og telekommunikation
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
17.2 Finansiering og forsikring
15 Film, presse og bøger
0
0,4
1,2
1,2
1,5
2,1
3,0
3,9
4,0
5,0
5,0
5,1
5,5
5,7
5,8
6,1
6,1
7,5
7,9
8,4
8,5
8,7
8,8
9,3
9,4
9,7
9,8
10,1
10,6
11,5
12,1
12,2
12,3
13,7
17,9
20,2
21,6
22,2
10
20
30
40
50
60
70
80
90 100
18
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0020.png
Tabel 1.8 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagerne, der svarer, at de kan se eller lugte
organisk støv i ¼ af arbejdstiden eller mere. Blandt gartnere og landmænd er det tilfældet for ca. 1 ud af 3
lønmodtagere, mens det er tilfældet for ca. 1 ud af 4 blandt bygge- og anlægsarbejdere, jord- og
betonarbejdere samt lastbilchauffører.
Tabel 1.8
Andel af lønmodtagere, der svarer at de kan se eller lugte organisk støv i mindst ¼ af arbejdstiden,
fordelt på jobgrupper (top 7)
Gartnere og landmænd
Jobgruppe
Lastbilchauffører
Manuelt arbejde
Bygge- og anlægsarbejdere
Jord- og betonarbejdere
Tømrere og snedkere
Social og sundhedsarbejde
Andel (pct.)
27,4
25,9
24,3
23,2
22,2
20,1
36,5
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 1.9 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de i ¼ eller mere af arbejdstiden kan se eller lugte organisk støv. For både mænd og kvinder gælder, at
knap 1 ud af 10 svarer at det tilfældet, og andelen er højere blandt yngre end ældre lønmodtagere.
Tabel 1.9
Andel af lønmodtagere, der svarer at de kan se eller lugte organisk støv i mindst ¼ af arbejdstiden,
fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
9,4
7,3
9,8
7,8
7,5
7,6
8,2
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
11,7
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
19
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0021.png
Støv fra mineraler eller metaller (uorganisk støv)
Af figur 1.9 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet: ’
Når du udfører dit arbejde kan du så tydeligt se eller
lugte støv fra mineraler eller metaller fra fx byggeri, i industrien eller på værksteder?’
Figuren viser, at 2,6
pct. af lønmodtagerne svarer, at de næsten hele tiden kan se eller lugte støv fra mineraler og metaller, mens
ca. 91 pct. svarer sjældent eller aldrig.
Figur 1.9
Svarfordeling på spørgsmål om støv fra mineraler eller metaller (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2,6
1,2
2,3
3,2
11,6
79,2
Anm.: N = 26.962. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
De følgende resultater omfatter de 9,2 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de tydeligt kan se eller lugte støv
fra mineraler eller metaller i ¼ af arbejdstiden eller mere.
Figur 1.10 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de kan se eller lugte støv fra
mineraler eller metaller i ¼ af arbejdstiden eller mere. Inden for opførelse og nedrivning af byggeri,
færdiggørelse af byggeri og transportmidler svarer over mellem 40 pct. og 46 pct. af lønmodtagerne, at de
kan se eller lugte metalstøv i mindst ¼ af arbejdstiden.
20
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0022.png
Figur 1.10
Andel af lønmodtagere, der svarer at de kan se eller lugte støv fra mineraler eller metaller i mindst
¼ af arbejdstiden, fordelt på branchegrupper
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
10 Metal og maskiner
1 Anlægsarbejde
13 Transportmidler
3 Færdiggørelse af byggeri
23 Vand, kloak og affald
12 Tekstil og papir
Total
27 Rengøring
43,9
46,2
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
11 Plast, glas og beton
29 Transport af gods
14 Træ og møbler
21 Politi, beredskab og fængsler
7 Energi og råstoffer
20 Nærings- og nydelsesmidler
30 Transport af passagerer
19 Slagterier
6 Elektronik
26 Kultur og sport
5 Engros
4 Butikker
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
31 Daginstitutioner
9 Kemi og medicin
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
25 Hotel og camping
35 Undervisning
33 Hospitaler
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
16 IT og telekommunikation
36 Universiteter og forskning
15 Film, presse og bøger
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
17.2 Finansiering og forsikring
0
0,2
0,7
0,8
1,2
1,8
1,9
2,6
2,6
2,7
3,2
3,8
4,0
4,1
4,1
4,2
4,3
4,6
6,9
7,0
7,2
7,4
7,5
7,8
8,4
9,2
9,5
10,3
12,6
15,3
21,9
23,0
24,6
26,4
26,8
28,7
32,7
40,3
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
21
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0023.png
Tabel 1.10 viser de syv jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de kan se eller
lugte støv fra mineraler eller metaller i ¼ af arbejdstiden eller mere. Blandt tømrer og snedkere er det
tilfældet for 6 ud af 10, mens det for smede og malere er lidt over halvdelen af lønmodtagerne.
Tabel 1.10
Andel af lønmodtagere, der svarer at de kan se eller lugte støv fra mineraler eller metaller i mindst
¼ af arbejdstiden, fordelt på jobgrupper (top 7)
Tømrere og snedkere
Jobgruppe
Smede
Malere
Murere, VVS’ere m.fl.
Mekanikere
Elektrikere
Andel (pct.)
52,5
52,5
48,9
44,5
39,9
39,1
60,9
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises jobgrupper med mindst 5 respondenter og resultaterne
kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Bygge- og anlægsarbejdere
Tabel 1.11 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de i ¼ eller mere af arbejdstiden kan se eller lugte støv fra mineraler eller metaller. Af tabellen ses, at
mænd oftere end kvinder og især yngre lønmodtagere svarer, at de kan se eller lugte støv fra mineraler eller
metaller i mindst ¼ af arbejdstiden.
Tabel 1.11
Andel af lønmodtagere, der svarer at de kan se eller lugte støv fra mineraler eller metaller i mindst
¼ af arbejdstiden, fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
15,0
2,9
9,1
8,0
7,2
5,9
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
16,7
10,5
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
22
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0024.png
Af figur 1.11 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet: ’Når
du udfører dit arbejde kan du så tydeligt se eller
lugte gasser, dampe eller røg fra fx udstødning, rygning eller opløsningsmidler?’
Figuren viser, at 1,4 pct. af
lønmodtagerne svarer, at de næsten hele tiden kan se eller lugte gasser, mens ca. 92 pct. svarer sjældent eller
aldrig.
Figur 1.11
Gasser, dampe eller røg
Svarfordeling på spørgsmål om gasser, dampe eller røg (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1,4
0,9
2,1
4,0
15,0
76,6
Anm.: N = 26.887. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
De følgende resultater omfatter de 8,5 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de tydeligt kan se eller lugte
gasser, dampe eller røg i ¼ af arbejdstiden eller mere.
Figur 1.12 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de kan se eller lugte gasser mm.
i ¼ af arbejdstiden eller mere. Transportmidler er den branche med flest lønmodtagere (37,7 pct.), der svarer
at de kan se eller lugte gasser, dampe eller røg i mindst ¼ af arbejdstiden.
23
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0025.png
Figur 1.12
Andel af lønmodtagere, der svarer at de kan se eller lugte gasser, dampe eller røg i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på branchegrupper
28 Restauranter og barer
23 Vand, kloak og affald
29 Transport af gods
1 Anlægsarbejde
13 Transportmidler
25,9
37,7
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
21 Politi, beredskab og fængsler
12 Tekstil og papir
Total
10 Metal og maskiner
27 Rengøring
19 Slagterier
24 Frisører og anden personlig pleje
30 Transport af passagerer
25 Hotel og camping
3 Færdiggørelse af byggeri
11 Plast, glas og beton
4 Butikker
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
7 Energi og råstoffer
20 Nærings- og nydelsesmidler
26 Kultur og sport
9 Kemi og medicin
6 Elektronik
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
31 Daginstitutioner
5 Engros
14 Træ og møbler
33 Hospitaler
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
16 IT og telekommunikation
17.2 Finansiering og forsikring
36 Universiteter og forskning
15 Film, presse og bøger
35 Undervisning
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
0
0,5
0,6
1,2
1,4
3,1
3,7
4,3
4,8
4,9
5,0
5,1
5,7
6,0
6,3
6,9
6,9
7,1
7,4
8,5
8,8
8,9
9,1
9,8
10,2
10,9
10,9
12,3
14,6
14,9
15,8
16,7
20,0
20,8
20,9
21,3
22,8
23,2
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
24
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0026.png
Tabel 1.12 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de kan se eller lugte
gasser mm. i ¼ af arbejdstiden eller mere. Blandt mekanikere er det tilfældet for 4 ud af 10 lønmodtagere,
mens det for kokke og tjenere samt smede er ca. 2 ud af 3 lønmodtagere.
Tabel 1.12
Andel af lønmodtagere, der svarer at de kan se eller lugte gasser, dampe eller røg i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på jobgrupper (top 7)
Mekanikere
Jobgruppe
Smede
Kokke og tjenere
Andel (pct.)
35,7
32,8
28,4
28,4
24,7
23,5
40,0
Køkkenmedhjælpere
Passagerservicemedarbejdere
Frisører og kosmetologer
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er
inddelt i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5
respondenter og resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Manuelt arbejde, ikke specificeret
Tabel 1.13 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de kan se eller lugte gasser mm. i ¼ af arbejdstiden eller mere. Af tabellen ses, at mænd oftere end kvinder
og især yngre lønmodtagere svarer, at de kan se eller lugte gasser, dampe eller røg i mindst ¼ af arbejdstiden.
Tabel 1.13
Andel af lønmodtagere, der svarer at de kan se eller lugte gasser, dampe eller røg i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på køn og alder
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Køn
Andel (pct.)
10,1
6,7
12,5
9,5
7,6
7,8
7,8
6,8
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
25
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0027.png
2 Ergonomisk arbejdsmiljø
Høje fysiske krav i arbejdet, fx tunge løft eller længerevarende arbejde med ryggen foroverbøjet, kan øge
risikoen for smerter og fx sygefravær.
De fysiske krav i arbejdet omfatter manuel håndtering samt arbejdsstillinger og bevægelser, som den enkelte
lønmodtager udfører, og som i de fleste tilfælde er nødvendige for, at arbejdet kan udføres.
I NOA-L er lønmodtagerne blevet stillet 8 spørgsmål om forskellige fysiske krav i arbejdet. Det drejer sig
om løft og bæring, skub og træk, arbejdsstillinger, gentagne armbevægelser, gående og stående arbejde samt
stillesiddende arbejde.
Af tabel 2.1 fremgår en oversigt over lønmodtagernes svar på de 8 spørgsmål. Det hyppigst rapporterede
fysiske krav er arbejde med ryggen vredet eller foroverbøjet i mindst ¼ af arbejdstiden (43,6 pct.). Det
bemærkes, at den enkelte lønmodtager kunne svare bekræftende på flere fysiske krav samtidig.
Tabel 2.1
Andel af lønmodtagere, der svarer at de er udsat for fysiske krav, fordelt på 8 spørgsmål om
fysiske krav
Bærer eller løfter mindst ¼ af arbejdstiden
Fysiske krav
Skubber eller trækker mindst ¼ af arbejdstiden
Går eller står mindst ¾ af arbejdstiden
Sidder ned mindst ¾ af arbejdstiden
Andel (pct.)
25,9
43,6
24,4
21,8
26,8
39,3
41,3
34,8
Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet mindst ¼ af arbejdstiden
Sidder på hug eller ligger på knæ mindst ¼ af arbejdstiden
Gør gentagne armbevægelser mindst ¼ af arbejdstiden
Arbejder med armene løftet i eller over skulderhøjde i mindst ¼ af arbejdstiden
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
26
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0028.png
Bærer eller løfter
Figur 2.1 viser svarfordelingen på spørgsmålet: ’Hvor
stor en del af din arbejdstid bærer eller løfter du?’.
Af
figuren fremgår det, at 5,3 pct. af lønmodtagerne bærer eller løfter næsten hele arbejdsdagen, hvorimod ca.
65 pct. svarer sjældent eller aldrig.
Figur 2.1
Svarfordeling på spørgsmål om bæring eller løft (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
5,3
5,6
7,9
16,1
30,9
34,3
Anm.: N = 28.535. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
De følgende resultater omfatter de 34,8 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de bærer eller løfter i ¼ af
arbejdstiden eller mere.
Figur 2.2 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de bærer eller løfter i mindst ¼ af
arbejdstiden. Ca. 7 ud af 10 lønmodtagere inden for opførelse og nedrivning af byggeri (73,7 pct.),
restauranter og barer (72,9 pct.), landbrug, skovbrug og fiskeri (70,2 pct.) samt færdiggørelse af byggeri
svarer, at de bærer eller løfter mindst ¼ af arbejdsdagen.
27
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0029.png
Figur 2.2
Andel af lønmodtagere, der svarer at de bærer eller løfter i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på
branchegrupper
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
13 Transportmidler
28 Restauranter og barer
72,9
73,7
3 Færdiggørelse af byggeri
27 Rengøring
19 Slagterier
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
25 Hotel og camping
31 Daginstitutioner
12 Tekstil og papir
1 Anlægsarbejde
14 Træ og møbler
4 Butikker
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
10 Metal og maskiner
29 Transport af gods
Total
20 Nærings- og nydelsesmidler
23 Vand, kloak og affald
11 Plast, glas og beton
26 Kultur og sport
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
9 Kemi og medicin
6 Elektronik
21 Politi, beredskab og fængsler
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
16 IT og telekommunikation
15 Film, presse og bøger
7 Energi og råstoffer
24 Frisører og anden personlig pleje
33 Hospitaler
5 Engros
30 Transport af passagerer
35 Undervisning
7,8
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
17.2 Finansiering og forsikring
36 Universiteter og forskning
0
1,9
2,1
4,4
10
12,8
13,8
15,6
15,8
18,6
18,7
21,9
22,0
24,7
27,1
28,0
30,4
32,3
34,8
40,6
41,7
41,8
42,4
42,8
42,9
46,3
50,1
53,2
53,3
55,2
56,2
56,9
58,0
59,3
59,8
66,3
69,3
70,2
20
30
40
50
60
70
80
90 100
28
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0030.png
Tabel 2.2 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de bærer eller løfter i
mindst ¼ af arbejdstiden. For jobgrupperne tømrere og snedkere samt murere, VVS’ere m.fl. er dette
tilfældet for ca. 9 ud af 10 lønmodtagere.
Tabel 2.2
Andel af lønmodtagere, der svarer at de bærer eller løfter i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på
jobgrupper (top 7)
Tømrere og snedkere
Jobgruppe
Malere
Murere, VVS’ere m.fl.
Køkkenmedhjælpere
Kasseassistenter
Kokke og tjenere
Andel (pct.)
90,7
84,1
80,6
79,7
78,9
77,8
95,9
Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 2.3 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de bærer eller løfter i mindst ¼ af arbejdstiden. Af tabellen ses, at mænd oftere end kvinder og især yngre
lønmodtagere svarer, at de bærer eller løfter i mindst ¼ af arbejdstiden.
Tabel 2.3
Andel af lønmodtagere, der svarer at de bærer eller løfter i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på køn
og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
38,6
30,7
67,3
37,1
30,4
29,9
30,5
28,8
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
29
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0031.png
Skub eller træk
Figur 2.3 viser svarfordelingen på spørgsmålet: ’Hvor
stor en del af din arbejdstid skubber eller trækker du?’
Det fremgår, at 3,2 pct. af lønmodtagerne svarer, at de næsten hele arbejdsdagen skubber eller trækker, mens
ca. 74 pct. angiver, at de sjældent eller aldrig skubber eller trækker.
Figur 2.3
Svarfordeling på spørgsmål om skub og træk (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
3,2
3,4
5,6
13,6
30,7
43,4
Anm.: N = 28.512. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
De følgende resultater omfatter de 25,9 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de skubber eller trækker i ¼ af
arbejdstiden eller mere.
Figur 2.4 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de skubber eller trækker i mindst
¼ af arbejdstiden. Mere end halvdelen af lønmodtagere inden for landbrug, skovbrug og fiskeri (57,9 pct.),
rengøring (56,2 pct.) og opførelse og nedrivning af byggeri (54,1 pct.) svarer, at de skubber eller trækker
mindst ¼ af arbejdsdagen.
30
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0032.png
Figur 2.4
Andel af lønmodtagere, der svarer at de skubber eller trækker i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på
branchegrupper
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
13 Transportmidler
1 Anlægsarbejde
19 Slagterier
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
27 Rengøring
56,2
57,9
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
3 Færdiggørelse af byggeri
14 Træ og møbler
4 Butikker
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
23 Vand, kloak og affald
29 Transport af gods
12 Tekstil og papir
20 Nærings- og nydelsesmidler
28 Restauranter og barer
10 Metal og maskiner
11 Plast, glas og beton
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
21 Politi, beredskab og fængsler
6 Elektronik
9 Kemi og medicin
31 Daginstitutioner
Total
26 Kultur og sport
25 Hotel og camping
33 Hospitaler
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
16 IT og telekommunikation
15 Film, presse og bøger
7 Energi og råstoffer
24 Frisører og anden personlig pleje
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
30 Transport af passagerer
5 Engros
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
17.2 Finansiering og forsikring
36 Universiteter og forskning
35 Undervisning
0
1,0
1,0
2,8
4,1
6,8
8,7
9,0
12,1
12,9
13,1
13,4
13,7
18,7
21,2
21,4
23,1
24,8
25,9
25,9
27,9
30,4
30,5
33,5
34,8
35,3
37,1
37,1
37,9
40,7
43,7
44,3
44,3
45,8
46,8
49,1
51,5
54,1
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
31
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0033.png
Tabel 2.4 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de skubber eller
trækker i mindst ¼ af arbejdstiden. Den højeste andel ses blandt tømrere og snedkere (69,6 pct.), murere,
VVS’ere m.fl. (68,1 pct.), social og sundhedsarbejde (66,6 pct.) samt bude og kurerer (64,0 pct.).
Tabel 2.4
Andel af lønmodtagere, der svarer at de skubber eller trækker i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på
jobgrupper (top 7)
Tømrere og snedkere
Jobgruppe
Murere, VVS’ere m.fl.
Bude og kurerer
Andel (pct.)
68,1
66,6
64,0
60,5
59,3
58,7
69,6
Social- og sundhedsarbejde
Produktionsmedarbejdere
Gartnere og landmænd
Jord- og betonarbejdere
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 2.5 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de skubber eller trækker i mindst ¼ af arbejdstiden. Af tabellen ses, at mænd oftere end kvinder og især
yngre lønmodtagere svarer, at de skubber eller trækker i mindst ¼ af arbejdstiden.
Tabel 2.5
Andel af lønmodtagere, der svarer at de skubber eller trækker i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på
køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
28,5
23,1
47,5
28,8
23,5
21,4
22,8
19,6
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
32
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0034.png
Ryggen vredet eller foroverbøjet
I figur 2.5 ses svarfordelingen på spørgsmålet: ’Hvor
stor en del af din arbejdstid arbejder du med ryggen
vredet eller foroverbøjet?’
Til dette spørgsmål angiver 6,5 pct. af lønmodtagerne, at de arbejder med ryggen
vredet eller foroverbøjet næsten hele arbejdsdagen. Lidt over 56 pct. svarer, at det sjældent eller aldrig er
tilfældet.
Figur 2.5
Svarfordeling på spørgsmål om ryggen vredet eller foroverbøjet (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
6,5
7,5
11,3
18,3
Ca. ¼ af
tiden
34,4
22,0
Aldrig
Anm.: N = 28.490. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Sjældent
De følgende resultater omfatter de 43,5 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de arbejder med ryggen bøjet
eller foroverbøjet i ¼ af arbejdstiden eller mere.
Figur 2.6 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de arbejder med ryggen vredet
eller foroverbøjet i mindst ¼ af arbejdstiden. De tre branchegrupper med den højeste andel er frisører og
anden personlig pleje (80,1 pct.), opførelse og nedrivning af byggeri (71,0 pct.) og rengøring (67,7 pct.).
33
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0035.png
Figur 2.6
Andel af lønmodtagere, der svarer at de arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet i mindst ¼ af
arbejdstiden fordelt på branchegrupper
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
27 Rengøring
13 Transportmidler
1 Anlægsarbejde
24 Frisører og anden personlig pleje
3 Færdiggørelse af byggeri
28 Restauranter og barer
19 Slagterier
71,0
80,1
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
31 Daginstitutioner
4 Butikker
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
25 Hotel og camping
33 Hospitaler
Total
20 Nærings- og nydelsesmidler
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
29 Transport af gods
12 Tekstil og papir
14 Træ og møbler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
21 Politi, beredskab og fængsler
6 Elektronik
11 Plast, glas og beton
26 Kultur og sport
5 Engros
30 Transport af passagerer
35 Undervisning
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
16 IT og telekommunikation
15 Film, presse og bøger
7 Energi og råstoffer
9 Kemi og medicin
36 Universiteter og forskning
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
17.2 Finansiering og forsikring
0
10
20
21,9
30
22,4
23,7
24,7
25,0
26,1
29,1
29,9
31,0
31,3
32,4
36,3
36,4
37,3
40,2
41,0
42,4
43,6
44,5
45,1
46,4
47,5
48,2
49,7
53,1
53,5
53,6
54,5
55,2
56,1
59,0
61,9
62,5
63,1
65,0
66,6
67,7
40
50
60
70
80
90 100
34
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0036.png
Tabel 2.6 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de arbejder med
ryggen vredet eller foroverbøjet i mindst ¼ af arbejdstiden. Den højeste andel ses i jobgrupperne malere
(91,1 pct.), herefter følger murer, VVS’ere m.fl., (86,9 pct.) tømrere og snedkere (86,3 pct.) samt frisører og
kosmetologer (84,6).
Tabel 2.6
Andel af lønmodtagere, der svarer at de arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på jobgrupper (top 7)
Malere
Jobgruppe
Murere, VVS’ere m.fl.
Andel (pct.)
86,9
86,3
84,6
78,1
76,8
76,2
92,1
Tømrere og snedkere
Frisører og kosmetologer
Gartnere og landmænd
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Produktionsmedarbejdere
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 2.7 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet mindst 1/4 af arbejdstiden. Den højeste andel ses blandt
de yngre lønmodtagere, mens der stort ikke er forskel mellem mænd og kvinder.
Tabel 2.7
Andel af lønmodtagere, der svarer at de arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
42,4
44,9
66,5
50,3
41,9
37,4
38,1
32,0
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
35
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0037.png
Arbejde med armene løftet i eller over skulderhøjde
Af figur 2.7 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet: ’Hvor
stor en del af din arbejdstid har du armene løftet
i eller over skulderhøjde?’
Til dette spørgsmål angiver 2,7 pct. af lønmodtageren, at de har armene løftet i
eller over skulderhøjde næsten hele arbejdsdagen, og ca. 76 pct. svarer, at det sjældent eller aldrig er
tilfældet.
Figur 2.7
Svarfordeling på spørgsmål om arme løftet i eller over skulderhøjde (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2,7
3,0
5,7
13,0
42,3
33,2
Anm.: N = 28.503. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
De følgende resultater omfatter de 24,4 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de har armene løftet i eller over
skulderhøjde i ¼ af arbejdstiden eller mere.
Figur 2.8 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de har armene løftet i eller over
skulderhøjde i mindst ¼ af arbejdstiden. De tre branchegrupper med den højeste andel er frisører og anden
personlig pleje (73,0 pct.), færdiggørelse af byggeri (65,3 pct.) samt opførelse og nedrivning af byggeri (59,4
pct.).
36
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0038.png
Figur 2.8
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har armene løftet i eller over skulderhøjde i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på branchegrupper
24 Frisører og anden personlig pleje
3 Færdiggørelse af byggeri
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
27 Rengøring
13 Transportmidler
19 Slagterier
4 Butikker
28 Restauranter og barer
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
14 Træ og møbler
25 Hotel og camping
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
20 Nærings- og nydelsesmidler
12 Tekstil og papir
29 Transport af gods
1 Anlægsarbejde
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
11 Plast, glas og beton
Total
26 Kultur og sport
31 Daginstitutioner
5 Engros
30 Transport af passagerer
33 Hospitaler
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
21 Politi, beredskab og fængsler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
6 Elektronik
35 Undervisning
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
9 Kemi og medicin
7 Energi og råstoffer
15 Film, presse og bøger
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
17.2 Finansiering og forsikring
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
65,3
59,4
53,0
52,1
73,0
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
0
44,0
43,3
42,6
42,3
38,2
35,9
34,7
34,6
31,3
30,6
29,4
28,6
28,2
26,7
24,6
24,4
24,2
23,2
19,0
18,7
18,1
17,6
17,5
14,9
14,1
13,0
12,1
11,8
8,8
7,6
6,3
5,7
3,4
3,3
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
37
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0039.png
Tabel 2.8 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de har armene løftet i
eller over skulderhøjde i mindst ¼ af arbejdstiden. Den højeste andel ses i jobgrupperne malere (83,7 pct.),
tømrere og snedkere (82,8 pct.) og frisører og kosmetologer (82,2 pct.).
Tabel 2.8
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har armene løftet i eller over skulderhøjde i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på jobgrupper (top 7)
Malere
Jobgruppe
Tømrere og snedkere
Murere, VVS’ere m.fl.
Elektrikere
Mekanikere
Andel (pct.)
82,8
82,2
69,8
66,5
61,2
56,3
83,7
Frisører og kosmetologer
Rengøringsassistenter
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 2.9 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de arbejder med armene løftet i eller over skulderhøjde i mindst ¼ af arbejdstiden. Den højeste andel ses
blandt de yngre lønmodtagere, mens mænd oftere end kvinder svarer, at de arbejder med armene løftet i eller
over skulderhøjde i mindst ¼ af arbejdstiden.
Tabel 2.9
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har armene løftet i eller over skulderhøjde i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
26,4
22,2
44,1
27,9
22,5
19,9
21,4
15,9
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
38
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0040.png
Sidder på hug eller ligger på knæ
Figur 2.9 gengiver svarfordelingen til spørgsmålet: ’Hvor
stor en del af din arbejdstid sidder du på hug eller
ligger på knæ, når du arbejder?’
Til dette spørgsmål har 1,9 pct. af lønmodtagerne, at de sidder på hug eller
ligger på knæ næsten hele arbejdstiden, og ca. 78 pct. svarer, at dette sjældent eller aldrig er tilfældet.
Figur 2.9
Svarfordeling på spørgsmål om hugsiddende eller knæliggende arbejde (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1,9
2,8
4,9
12,2
32,0
46,3
Anm.: N = 28.516. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
De følgende resultater omfatter de 21,8 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de sidder på hug eller ligger på
knæ i ¼ af arbejdstiden eller mere.
Figur 2.10 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de sidder på hug eller ligger på
knæ i mindst ¼ af arbejdstiden. Den højeste andel ses i branchegrupperne færdiggørelse af byggeri (68,9
pct.) og opførelse og nedrivning af byggeri (65,8 pct.), hvor ca. 2/3 af lønmodtagere svarer, at de sidder på
hug eller ligger på knæ i mindst ¼ af arbejdsdagen.
39
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0041.png
Figur 2.10
Andel af lønmodtagere, der svarer at de sidder på hug eller ligger på knæ i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på branchegrupper
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
13 Transportmidler
1 Anlægsarbejde
31 Daginstitutioner
27 Rengøring
3 Færdiggørelse af byggeri
65,8
68,9
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
21 Politi, beredskab og fængsler
10 Metal og maskiner
12 Tekstil og papir
Total
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
26 Kultur og sport
4 Butikker
20 Nærings- og nydelsesmidler
29 Transport af gods
19 Slagterier
5 Engros
28 Restauranter og barer
23 Vand, kloak og affald
25 Hotel og camping
14 Træ og møbler
30 Transport af passagerer
35 Undervisning
6 Elektronik
33 Hospitaler
11 Plast, glas og beton
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
16 IT og telekommunikation
15 Film, presse og bøger
9 Kemi og medicin
24 Frisører og anden personlig pleje
7 Energi og råstoffer
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
17.2 Finansiering og forsikring
36 Universiteter og forskning
0
0,9
0,9
3,5
3,6
4,7
5,9
7,5
9,9
10,7
11,2
11,8
13,1
13,6
13,8
14,0
14,8
15,3
16,7
17,0
17,3
17,4
17,7
17,7
19,7
20,4
21,8
21,8
22,5
25,0
35,1
35,8
37,3
41,9
43,3
44,9
45,2
45,9
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
40
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0042.png
Tabel 2.10 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de sidder på hug eller
ligger på knæ i mindst ¼ af arbejdstiden. Den højeste andel ses i jobgrupperne tømrere og snedkere (85,9
pct.), malere (84,8 pct.) og murere, VVS’ere m.fl. (84,1 pct.).
Tabel 2.10
Andel af lønmodtagere, der svarer at de sidder på hug eller ligger på knæ i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på jobgrupper (top 7)
Tømrere og snedkere
Jobgruppe
Malere
Murere, VVS’ere m.fl.
Elektrikere
Gartnere og landmænd
Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
Bygge- og anlægsarbejdere
Andel (pct.)
84,8
84,1
70,3
57,2
56,5
55,5
85,9
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 2.11 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de sidder på hug eller ligger på knæ i mindst ¼ af arbejdstiden. Den højeste andel ses blandt de yngre
lønmodtagere, mens mænd oftere end kvinder svarer, at de sidder på hug eller ligger på knæ i mindst ¼ af
arbejdstiden.
Tabel 2.11
Andel af lønmodtagere, der svarer at de sidder på hug eller ligger på knæ i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
24,2
19,0
43,1
25,8
20,8
16,8
17,1
12,4
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
41
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0043.png
Figur 2.11 viser svarfordelingen på spørgsmålet: ’Hvor
stor en del af din arbejdstid gør du gentagne
armbevægelser fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring?’
Det ses, at 7,1 pct. af
lønmodtagerne svarer, at de udfører gentagende armbevægelser næsten hele arbejdsdagen, mens ca. 73 pct.
svarer at dette sjældent eller aldrig er tilfældet.
Figur 2.11
Arbejder med gentagne armbevægelser
Svarfordeling på spørgsmål om gentagne armbevægelser (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
7,1
5,0
6,1
8,6
25,0
Sjældent
48,2
Anm.: N = 28.503. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Aldrig
De følgende resultater omfatter de 26,8 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de udfører gentagne
armbevægelser i ¼ af arbejdstiden eller mere.
Figur 2.12 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de udfører gentagne
armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden. De tre branchegrupper med den højeste andel er frisører og anden
personlig pleje (74,7 pct.), restauranter og barer (63,5 pct.) samt slagterier (60,3 pct.).
42
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0044.png
Figur 2.12
Andel af lønmodtagere, der svarer at de gør gentagne armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden,
fordelt på branchegrupper
24 Frisører og anden personlig pleje
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
28 Restauranter og barer
27 Rengøring
19 Slagterier
60,3
63,5
74,7
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
13 Transportmidler
1 Anlægsarbejde
20 Nærings- og nydelsesmidler
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
29 Transport af gods
6 Elektronik
12 Tekstil og papir
3 Færdiggørelse af byggeri
14 Træ og møbler
4 Butikker
25 Hotel og camping
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
11 Plast, glas og beton
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
Total
30 Transport af passagerer
26 Kultur og sport
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
21 Politi, beredskab og fængsler
7 Energi og råstoffer
31 Daginstitutioner
9 Kemi og medicin
33 Hospitaler
5 Engros
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
16 IT og telekommunikation
15 Film, presse og bøger
36 Universiteter og forskning
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
17.2 Finansiering og forsikring
35 Undervisning
0
4,3
10
6,8
7,8
8,4
10,0
11,1
12,2
15,0
15,1
18,1
21,4
22,1
23,2
25,6
26,0
26,8
27,4
27,6
28,3
28,5
34,5
34,9
35,7
38,6
39,0
39,4
40,7
43,4
43,6
43,9
49,2
49,6
53,1
54,0
54,8
57,9
20
30
40
50
60
70
80
90 100
43
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0045.png
Tabel 2.12 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de udfører gentagne
armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden. Den højeste andel ses i jobgrupperne slagtere, bagere og
fiskehandlere (85,7 pct.), frisører og kosmetologer (83,2 pct.) og malere (81,6 pct.).
Tabel 2.12
Andel af lønmodtagere, der svarer at de gør gentagne armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden,
fordelt på jobgrupper (top 7)
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Jobgruppe
Malere
Frisører og kosmetologer
Montører
Produktionsmedarbejdere
Lager- og transportarbejdere
Andel (pct.)
83,2
81,6
75,6
72,6
72,1
70,5
85,7
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Tabel 2.13 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de udfører gentagne armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden. Den højeste andel ses blandt de yngre
lønmodtagere, mens mænd oftere end kvinder svarer, at de udfører gentagne armbevægelser i mindst ¼ af
arbejdstiden.
Tabel 2.13
Andel af lønmodtagere, der svarer at de gør gentagne armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden,
fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
29,2
24,2
53,0
28,3
24,6
22,6
22,8
18,4
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
44
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0046.png
I figur 2.13 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet
’Hvor stor en del af din arbejdstid går eller står du?’
Figuren viser, at 26 pct. af lønmodtagerne går eller står næsten hele arbejdsdagen, mens ca. 20 pct. svarer
sjældent eller aldrig.
Figur 2.13
Gående og stående arbejde
Svarfordeling på spørgsmål om gående og stående arbejde (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
26,0
Næsten hele
tiden
23,3
Ca. ¼ af
tiden
Anm.: N = 28.578. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Ca. ¾ af
tiden
13,3
Ca. �½ af
tiden
17,2
19,2
Sjældent
Aldrig
1,1
De følgende resultater omfatter de 39,3 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de går eller står i ¾ af
arbejdstiden eller mere.
Figur 2.14 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de går eller står i mindst ¾ af
arbejdstiden. De tre branchegrupper med den højeste andel er restauranter og barer (82,9 pct.), rengøring
(71,4 pct.) samt opførelse og nedrivning af byggeri (70,1 pct.).
45
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0047.png
Figur 2.14
Andel af lønmodtagere, der svarer at de går eller står mindst ¾ af arbejdstiden, fordelt på
branchegrupper
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
19 Slagterier
28 Restauranter og barer
27 Rengøring
71,4
24 Frisører og anden personlig pleje
3 Færdiggørelse af byggeri
13 Transportmidler
12 Tekstil og papir
31 Daginstitutioner
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
25 Hotel og camping
14 Træ og møbler
4 Butikker
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
20 Nærings- og nydelsesmidler
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
1 Anlægsarbejde
11 Plast, glas og beton
26 Kultur og sport
Total
35 Undervisning
33 Hospitaler
31,1
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
21 Politi, beredskab og fængsler
7 Energi og råstoffer
6 Elektronik
29 Transport af gods
9 Kemi og medicin
5 Engros
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
15 Film, presse og bøger
30 Transport af passagerer
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
17.2 Finansiering og forsikring
0
3,6
10
5,0
6,8
8,5
12,3
13,1
17,8
18,0
21,6
23,1
23,3
23,4
27,4
35,0
39,3
40,2
40,6
40,6
41,9
43,1
44,5
44,9
46,0
49,5
51,4
51,5
63,8
64,2
64,3
65,1
65,1
66,5
66,7
67,1
69,3
70,1
82,9
20
30
40
50
60
70
80
90 100
46
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0048.png
Tabel 2.14 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de går eller står i
mindst ¾ af arbejdstiden. De tre jobgrupper med den højeste andel er køkkenmedhjælpere (91,1 pct.), malere
(90,2 pct.) og tømrere og snedkere (88,3 pct.).
Tabel 2.14
Andel af lønmodtagere, der svarer at de går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden, fordelt på
jobgrupper (top 7)
Køkkenmedhjælpere
Jobgruppe
Malere
Kokke og tjenere
Andel (pct.)
90,2
88,3
84,0
82,9
79,8
79,1
91,1
Tømrere og snedkere
Rengøringsassistenter
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Frisører og kosmetologer
Tabel 2.15 viser andelen af hhv. mænd og kvinder og lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer, at
de går eller står mindst ¾ af arbejdstiden. Den højeste andel ses blandt de yngre lønmodtagere, mens der
stort ikke er forskel mellem mænd og kvinder.
Tabel 2.15
Andel af lønmodtagere, der svarer at de går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden fordelt på køn og
alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
38,4
40,3
66,0
35,0
39,4
35,6
37,6
34,8
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
47
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0049.png
Siddende arbejde
Figur 2.15 viser svarfordelingen på spørgsmålet: ’Hvor
stor en del af din arbejdstid sidder du?’
Af figuren
fremgår det, at 21,8 pct. af lønmodtagerne svar, at de sidder ned næsten hele arbejdsdagen, mens ca. 29 pct.
svarer, at de sjældent eller aldrig sidder ned.
Figur 2.15
Svarfordeling på spørgsmål om siddende arbejde (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
21,8
Næsten hele
tiden
19,5
Ca. ¾ af
tiden
15,5
14,6
21,7
Sjældent
Anm.: N = 28.568. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Aldrig
6,8
De følgende resultater omfatter de 41,3 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de sidder i ¾ af arbejdstiden eller
mere.
Figur 2.16 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de sidder mindst ¾ af
arbejdstiden. De tre branchegrupper med den højeste andel er finansiering og forsikring (91,2 pct.), IT og
telekommunikation (87,7 pct.) samt offentlig administration (87,2 pct.).
48
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0050.png
Figur 2.16
Andel af lønmodtagere, der svarer at de sidder mindst ¾ af arbejdstiden, fordelt på branchegrupper
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
7 Energi og råstoffer
17.2 Finansiering og forsikring
16 IT og telekommunikation
15 Film, presse og bøger
9 Kemi og medicin
6 Elektronik
87,2
87,7
91,2
36 Universiteter og forskning
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
21 Politi, beredskab og fængsler
5 Engros
Total
30 Transport af passagerer
51,9
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
10 Metal og maskiner
12 Tekstil og papir
1 Anlægsarbejde
29 Transport af gods
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
20 Nærings- og nydelsesmidler
19 Slagterier
23 Vand, kloak og affald
11 Plast, glas og beton
33 Hospitaler
26 Kultur og sport
25 Hotel og camping
13 Transportmidler
31 Daginstitutioner
4 Butikker
14 Træ og møbler
35 Undervisning
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
27 Rengøring
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
3 Færdiggørelse af byggeri
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
0
10
7,2
13,2
20
13,3
13,4
13,9
14,8
15,5
16,8
16,8
17,8
18,6
21,2
24,4
25,1
25,1
29,3
31,1
32,7
33,4
34,1
34,6
37,1
37,3
41,3
42,5
44,3
46,4
46,9
54,2
60,3
66,4
68,7
71,9
76,4
79,2
30
40
50
60
70
80
90 100
49
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0051.png
Tabel 2.16 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de sidder ned i mindst
¾ af arbejdstiden. De tre jobgrupper med den højeste andel er journalister (95,1 pct.), IT-konsulenter (91,7
pct.) og psykologer (91,6 pct.), og for de resterende 4 jobgrupper ligger andelen på ca. 90 pct.
Tabel 2.16
Andel af lønmodtagere, der svarer at de sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden, fordelt på
jobgrupper (top 7)
Journalister
Jobgruppe
Psykologer
Jurister
Bogholdere
IT-konsulenter
Revisorer, rådgivere og analytikere
Told- og skattemedarbejdere
Andel (pct.)
91,7
91,6
91,0
90,7
90,6
89,5
95,1
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 2.17 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden. Den højeste andel ses blandt de 35-44-årige, og dertil er der en
mindre forskel mellem mænd og kvinder.
Tabel 2.17
Andel af lønmodtagere, der svarer at de sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden fordelt på køn og
alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
40,3
42,5
19,4
44,8
46,2
43,5
39,0
42,5
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
50
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0052.png
3 Psykisk arbejdsmiljø: Krænkende handlinger, vold og trusler
Langt de fleste lønmodtagere har kontakt til andre mennesker i forbindelse med deres arbejde – enten
personer, som de arbejder sammen med (kolleger, ledere eller underordnede) eller personer, som de på anden
måde har kontakt med i forbindelse med, at de udfører deres arbejde, fx kunder og borgere. I sådanne
relationer er der risiko for, at der kan opstå krænkende handlinger, fysisk vold eller psykisk vold i form af fx
trusler om vold.
En adfærd er krænkende, hvis den eller dem som bliver udsat oplever det som nedværdigende. Krænkende
handlinger på arbejdspladsen kan fx være mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd.
Krænkende handlinger, vold og trusler kan, afhængigt af karakteren, føre til dårlig trivsel og alvorlige
helbredsproblemer.
I NOA-L er der stillet 7 spørgsmål om forskellige former for krænkende handlinger, vold og trusler om vold.
Svarene er opdelt i to kategorier, hvor lønmodtageren enten har været udsat (uanset hvor ofte en krænkende
handling har fundet sted) eller ikke har været udsat for krænkende handlinger, vold og trusler om vold.
For en række af spørgsmålene er der, hvis lønmodtagere har svaret bekræftende, stillet yderligere spørgsmål
om hvem der udsatte lønmodtageren for den krænkende adfærd
9
. Disse svar inddeles i hændelser udført af
interne, fx kollegaer eller ledere, og hændelser udført af eksterne, fx kunder eller borgere, som
lønmodtageren har været i kontakt med. Lønmodtagerne kunne angive flere svare. Svarmuligheder og
inddelingen i interne og eksterne fremgår af tabel 3.1.
Tabel 3.1
Svarmuligheder i spørgsmål om hvem der udførte den krænkende adfærd
Øverste ledelse
Kolleger
Andre
Underordnede
Svarmuligheder
Nærmeste leder
Gruppering
Interne
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Kunder, klienter, patienter, elever, pårørende (til elever,
klienter eller patienter) m.fl.
Eksterne / andre
Af tabel 3.2 fremgår en oversigt over lønmodtagernes svar på de 7 spørgsmål om forskellige former for
krænkende handlinger samt vold og trusler om vold. Den hyppigst rapporterede krænkende handling er
chikane fra eksterne (13,8 pct.). Da det var muligt at angive flere svar har fx 2,4 pct. svaret, at de har oplevet
seksuel chikane inden for det seneste år, og 4,4 pct. har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, og samlet
set har 5,3 pct. oplevet en eller begge typer af disse krænkende handlinger.
9
For spørgsmål om mobning, seksuel chikane uønsket seksuel opmærksomhed, vold og trusler om vold stilles der
efterfølgende spørgsmål om udøver.
51
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0053.png
Tabel 3.2
Andel af lønmodtagere, der svarer at de indenfor det seneste år har været udsat for krænkende
handlinger, vold eller trusler i forbindelse med deres arbejde, fordelt på 7 spørgsmål
Diskrimination eller dårlig behandling
Mobning
Handling
Seksuel chikane
Fysisk vold
Uønsket seksuel opmærksomhed
Chikane fra eksterne
Trusler om vold
Andel (pct.)
7,7
2,4
4,4
3,5
6,4
11,3
13,8
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
52
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0054.png
Diskrimination eller dårlig behandling
Af figur 3.1 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet ’Har
du indenfor de sidste 12 måneder oplevet at blive
diskrimineret eller dårligt behandlet på din arbejdsplads (på grund af køn, alder, etnicitet, religion, politisk
overbevisning, helbred, et handicap, seksuel orientering, kønsidentitet)?’
Det fremgår, at 0,8 pct. af
lønmodtagerne svarer, at de dagligt er udsat for diskrimination eller dårlig behandling, mens ca. 89 pct.
svarer nej til spørgsmålet.
Figur 3.1
Svarfordeling på spørgsmål om diskrimination eller dårlig behandling (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0,8
1,5
2,2
6,9
88,7
Anm.: N = 27.483. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Ja, dagligt
Ja, ugentligt
Ja, månedligt
Ja, sjældnere
end
månedligt
Nej
De følgende resultater omfatter de 11,3 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de har oplevet at blive
diskrimineret eller dårligt behandlet inden for de sidste 12 måneder.
Figur 3.2 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der inden for de sidste 12 måneder har oplevet
at blive diskrimineret eller dårligt behandlet på arbejdspladsen. De tre branchegrupper med den højeste andel
er restauranter og barer (19,9 pct.), butikker (17,8 pct.) samt transport af passagerer (17,7 pct.).
53
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0055.png
Figur 3.2
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har oplevet at blive diskrimineret eller dårligt behandlet
inden for de seneste 12 måneder, fordelt på branchegrupper
28 Restauranter og barer
4 Butikker
30 Transport af passagerer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
21 Politi, beredskab og fængsler
33 Hospitaler
24 Frisører og anden personlig pleje
20 Nærings- og nydelsesmidler
1 Anlægsarbejde
25 Hotel og camping
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
26 Kultur og sport
29 Transport af gods
31 Daginstitutioner
13 Transportmidler
Total
3 Færdiggørelse af byggeri
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
23 Vand, kloak og affald
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
5 Engros
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
27 Rengøring
14 Træ og møbler
11 Plast, glas og beton
12 Tekstil og papir
35 Undervisning
15 Film, presse og bøger
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
9 Kemi og medicin
36 Universiteter og forskning
7 Energi og råstoffer
6 Elektronik
16 IT og telekommunikation
17.2 Finansiering og forsikring
10 Metal og maskiner
19,9
17,8
17,7
16,6
16,5
15,5
14,8
14,6
13,7
13,7
13,6
13,5
12,6
12,4
11,4
11,4
11,3
11,3
11,2
11,1
11,0
10,9
10,8
10,7
10,2
9,9
9,6
8,7
8,6
8,6
8,5
8,5
8,5
8,5
7,7
7,3
7,3
6,6
5,6
10
15
20
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
0
5
25
30
35
40
45
50
54
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0056.png
Tabel 3.3 viser de 7 jobgrupper, hvori den højeste andel af lønmodtagere svarer, at de inden for de seneste 12
måneder har oplevet at blive diskrimineret eller dårligt behandlet på arbejdspladsen. Mere end 1 ud af 4
passagerservicemedarbejdere (28,5 pct.) og slagtere, bagere og fiskehandlere (25,5 pct.) svarer, at det er
tilfældet.
Tabel 3.3
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har oplevet at blive diskrimineret eller dårligt behandlet
inden for de seneste 12 måneder, fordelt på jobgrupper (top 7)
Passagerservicemedarbejdere
Jobgruppe
Social- og sundhedsarbejde
Kasseassistenter
Butikssælgere
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Andel (pct.)
25,5
22,3
22,0
21,5
19,3
19,0
28,5
Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter
Farmakonomer og bioanalytikere
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 3.4 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de har oplevet at blive diskrimineret eller dårligt behandlet på arbejdspladsen inden for det seneste år. Det
fremgår, at kvinder oftere end mænd og yngre lønmodtagere oftere end ældre svarer at de har oplevet
diskrimination eller dårlig behandling inden for det seneste år.
Tabel 3.4
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har oplevet at blive diskrimineret eller dårligt behandling
inden for de seneste 12 måneder, fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
13,6
17,7
15,0
11,0
10,4
8,2
7,9
9,2
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
55
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0057.png
Mobning
Af figur 3.3 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet ’Har
du inden for de sidste 12 måneder været udsat for
mobning på dit nuværende arbejde?’
Det fremgår at 0,5 pct. af lønmodtagerne svarer, at de dagligt er udsat
for mobning, mens ca. 92 pct. svarer nej til spørgsmålet.
I forlængelse af spørgsmålet fik lønmodtagerne præsenteret følgende definition af mobning: Mobning finder
sted, når en person gentagne gange og over længere tid bliver udsat for ubehagelige eller negative handlinger
på sit arbejde. For at kunne sige, at noget er mobning, må den, der bliver mobbet, føle at det er svært at
forsvare sig.
Figur 3.3
Svarfordeling på spørgsmål om mobning (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0,5
1,1
1,4
4,7
92,3
Anm.: N = 27.450. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Ja, dagligt
Ja, ugentligt
Ja, månedligt
Ja, sjældnere
Nej
De følgende resultater omfatter de 7,7 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de har været udsat for mobning
inden for de sidste 12 måneder.
Figur 3.4 illustrerer andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de inden for de sidste 12
måneder har været udsat for mobning på arbejdspladsen. De tre branchegrupper med den højeste andel er
religiøse institutioner og begravelsesvæsen (13,4 pct.), døgninstitutioner og hjemmepleje (11,6) og slagterier
(11,4 pct.).
Figur 3.5 illustrerer andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, som svarer, at de inden for de sidste 12
måneder har været udsat for mobning på arbejdspladsen opgjort på, om de blev mobbet af interne eller
eksterne. Af figuren fremgår det, at i de fleste branchegrupper sker mobningen primært internt mellem
ledere, kollegaer og underordnede.
56
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0058.png
Figur 3.4
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for mobning inden for de seneste 12
måneder, fordelt på branchegrupper
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
29 Transport af gods
12 Tekstil og papir
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
11,4
11,6
13,4
20 Nærings- og nydelsesmidler
23 Vand, kloak og affald
30 Transport af passagerer
33 Hospitaler
4 Butikker
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
28 Restauranter og barer
13 Transportmidler
9 Kemi og medicin
6 Elektronik
Total
11 Plast, glas og beton
14 Træ og møbler
21 Politi, beredskab og fængsler
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
7 Energi og råstoffer
10 Metal og maskiner
1 Anlægsarbejde
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
36 Universiteter og forskning
26 Kultur og sport
3 Færdiggørelse af byggeri
25 Hotel og camping
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
27 Rengøring
17.2 Finansiering og forsikring
15 Film, presse og bøger
17.3 Øvrig privat kontor ogforeninger
24 Frisører og anden personlig pleje
16 IT og telekommunikation
5 Engros
0
5
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
5,1
5,6
6,0
6,2
6,3
6,6
6,6
6,8
6,9
7,0
7,1
7,1
7,1
7,2
7,2
7,2
7,3
7,6
7,6
7,7
7,8
7,8
7,8
8,1
8,1
8,2
8,2
8,2
8,9
9,1
9,2
9,3
10,0
10,1
10,2
10,4
10
15
20
25
30
35
40
45
50
57
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0059.png
Figur 3.5
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for mobning inden for de seneste 12
måneder, fordelt på branchegrupper samt interne og eksterne udøvere
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
30 Transport af passagerer
20 Nærings- og nydelsesmidler
29 Transport af gods
33 Hospitaler
12 Tekstil og papir
23 Vand, kloak og affald
11 Plast, glas og beton
14 Træ møbler
04 Butikker
28 Restauranter og barer
08 Installation og reperation af maskiner og udstyr
09 Kemi og medicin
06 Elektronik
13 Transportmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
27 Rengøring
Total
31 Dagsinstitutioner
25 Hotel og camping
35 Undervisning
03 Færdiggørelse af byggeri
36 Universiteter og forskning
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
26 Kultur og sport
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
37 Offentlig administration og arbejdsformidling
01 Anlægsarbejde
38 Finansiering og forsikring
10 Metal og maskiner
15 Film, presse og bøger
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
24 Frisører og anden personlig pleje
07 Energi og råstoffer
39 Øvrig privat kontor og foreninger
16 IT og telekommunikation
05 Engros
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper. Ved færre end 5 respondenter i en kategori og/eller branchegruppe er
resultaterne ikke vist.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Interne
0
10
Eksterne
20
30
40
50
60
70
80
90 100
58
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0060.png
Tabel 3.5 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de inden for de seneste
12 måneder har været udsat mobning på arbejdspladsen. De tre jobgrupper med den højeste andel er slagtere,
bagere og fiskehandlere (34,5 pct.), specialpædagoger (18,9) og servicefag i øvrigt (17,3 pct.).
Tabel 3.5
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for mobning inden for de seneste 12
måneder, fordelt på jobgrupper (top 7)
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Jobgruppe
Specialpædagoger
Servicefag i øvrigt
Jord- og betonarbejdere
Andel (pct.)
18,9
17,3
14,1
13,1
13,0
13,0
34,8
Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Manuelt arbejde, ikke specificeret
Bygge- og anlægsarbejdere
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 3.6 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de har været udsat for mobning inden for de seneste 12 måneder. Kvinder svarer lidt oftere end mænd, at
det er tilfældet, mens der ikke er en aldersgruppe, som skiller sig klart ud.
Tabel 3.6
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for mobning inden for de seneste 12
måneder, fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
7,2
8,3
6,6
7,8
7,8
7,9
8,2
4,7
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
59
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0061.png
Af figur 3.6 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet ’Har
du indenfor de sidste 12 måneder været udsat for
seksuel chikane på din arbejdsplads?’
Det fremgår, at 0,1 pct. af lønmodtagerne svarer, at de dagligt er udsat
for seksuel chikane, mens 97,6 pct. svarer nej til spørgsmålet.
Figur 3.6
Seksuel chikane
Svarfordeling på spørgsmål om seksuel chikane (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0,1
0,2
0,4
1,6
97,6
Anm.: N = 27.470. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Ja, dagligt
Ja, ugentligt
Ja, månedligt
Ja, sjældnere
Nej
De følgende resultater omfatter de 2,4 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de har været udsat for seksuel
chikane inden for de sidste 12 måneder.
Figur 3.7 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, som svarer, at de inden for de sidste 12
måneder har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. De tre branchegrupper med den højeste
andel er døgninstitutioner og hjemmepleje (7,3 pct.), restauranter og barer (5,8 pct.) samt hospitaler (4,8
pct.).
Figur 3.8 illustrerer andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, som svarer, at de inden for de sidste 12
måneder har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen opgjort på, om chikanen blev udøvet af
interne eller eksterne. Af figuren fremgår det, at i døgninstitutioner og hjemmepleje er så godt som al seksuel
chikane udøvet af eksterne, mens det fx på slagterier er internt. I fx branchegruppen restauranter og barer er
der en næsten lige fordeling mellem seksuel chikane fra interne og eksterne.
60
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0062.png
Figur 3.7
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for seksuel chikane inden for de sidste 12
måneder, fordelt på branchegrupper
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
21 Politi, beredskab og fængsler
28 Restauranter og barer
5,8
7,3
24 Frisører og anden personlig pleje
15 Film, presse og bøger
29 Transport af gods
31 Daginstitutioner
27 Rengøring
26 Kultur og sport
Total
25 Hotel og camping
19 Slagterier
33 Hospitaler
4 Butikker
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
1 Anlægsarbejde
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
16 IT og telekommunikation
12 Tekstil og papir
30 Transport af passagerer
3 Færdiggørelse af byggeri
5 Engros
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
9 Kemi og medicin
6 Elektronik
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
20 Nærings- og nydelsesmidler
36 Universiteter og forskning
23 Vand, kloak og affald
35 Undervisning
14 Træ og møbler
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper. Ved færre end 5 respondenter i en branchegruppe er resultaterne ikke vist.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
0
0,7
1,0
1,1
1,1
1,2
1,3
1,4
1,6
1,6
1,8
1,8
1,8
1,9
1,9
2,0
2,2
2,2
2,2
2,2
2,2
2,2
2,3
2,3
2,3
2,4
2,4
3,7
3,9
4,0
4,0
4,8
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
61
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0063.png
Figur 3.8
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12
måneder, fordelt på branchegrupper samt interne og eksterne udøvere
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
21 Politi, beredskab og fængsler
Total
04 Butikker
28 Restauranter og barer
19 Slagterier
33 Hospitaler
24 Frisører og anden personlig pleje
08 Installation og reperation af maskiner og udstyr
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
15 Film, presse og bøger
29 Transport af gods
05 Engros
31 Dagsinstitutioner
27 Rengøring
26 Kultur og sport
25 Hotel og camping
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
16 IT og telekommunikation
12 Tekstil og papir
03 Færdiggørelse af byggeri
30 Transport af passagerer
37 Offentlig administration og arbejdsformidling
20 Nærings- og nydelsesmidler
09 Kemi og medicin
06 Elektronik
14 Træ møbler
36 Universiteter og forskning
01 Anlægsarbejde
35 Undervisning
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper. Ved færre end 5 respondenter i en kategori og / eller branchegruppe er
resultaterne ikke vist.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Interne
0
Eksterne
10
20
30
40
50
60
70
80
90 100
62
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0064.png
Af tabel 3.7 fremgår de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de har været
udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder. De tre jobgrupper med den
højeste andel er social- og sundhedsassistenter (9,8 pct.), kasseassistenter (9,0 pct.) samt kokke og tjenere
(9,0 pct.).
Tabel 3.7
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12
måneder, fordelt på jobgrupper (top 7)
Social- og sundhedsassistenter
Jobgruppe
Kasseassistenter
Sygeplejersker
Læger
Kokke og tjenere
Passagerservicemedarbejdere
Andel (pct.)
9,0
9,0
6,7
6,0
5,5
5,3
9,8
Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 3.8 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for seksuel chikane på arbejdet. Af tabellen fremgår, at
det oftere er tilfældet for kvinder end for mænd, og at den højeste andel ses blandt de yngre lønmodtagere.
Tabel 3.8
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12
måneder, fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
1,3
3,6
6,2
3,8
2,3
1,3
1,4
1,1
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
63
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0065.png
Uønsket seksuel opmærksomhed
Af figur 3.9 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet ’Har
du indenfor de sidste 12 måneder på din
arbejdsplads oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, som du ikke vil betegne som seksuel chikane?’
Det
fremgår, at 0,2 pct. af lønmodtagerne svarer, at de dagligt er udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, mens
ca. 96 pct. svarer nej til spørgsmålet.
Figur 3.9
Svarfordeling på spørgsmål om uønsket seksuel opmærksomhed (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0,2
0,4
0,8
3,1
95,6
Anm.: N = 27.419. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Ja, dagligt
Ja, ugentligt
Ja, månedligt
Ja, sjældnere
Nej
De følgende resultater omfatter de 4,4 pct. af lønmodtagere, der har svarer, at de har oplevet uønsket seksuel
opmærksomhed inden for de sidste 12 måneder.
Figur 3.10 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de inden for de seneste 12
måneder har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen. Af figuren fremgår det, at de to
branchegrupper med den højeste andel er døgninstitutioner og hjemmepleje (11,0 pct.) samt restauranter og
barer (10,6 pct.). I begge branchegrupper har ca. 1 ud af 10 angivet, at de har oplevet uønsket seksuel
opmærksomhed på arbejdspladsen inden for det seneste år.
Figur 3.11 illustrerer andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, som svarer, at de inden for de sidste 12
måneder har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen opgjort på, om
opmærksomheden var fra interne eller fra eksterne. Af figuren fremgår det fx, at i døgninstitutioner og
hjemmepleje er den uønskede seksuelle opmærksomhed hovedsageligt fra eksterne, mens det i restauranter
og barer er fra både interne og eksterne.
64
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0066.png
Figur 3.10
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for de
sidste 12 måneder, fordelt på branchegrupper
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
28 Restauranter og barer
33 Hospitaler
21 Politi, beredskab og fængsler
24 Frisører og anden personlig pleje
25 Hotel og camping
26 Kultur og sport
4 Butikker
30 Transport af passagerer
35 Undervisning
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Total
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
27 Rengøring
15 Film, presse og bøger
31 Daginstitutioner
12 Tekstil og papir
20 Nærings- og nydelsesmidler
29 Transport af gods
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
17.2 Finansiering og forsikring
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
19 Slagterier
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
3 Færdiggørelse af byggeri
1 Anlægsarbejde
5 Engros
9 Kemi og medicin
14 Træ og møbler
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
6 Elektronik
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
11 Plast, glas og beton
13 Transportmidler
7 Energi og råstoffer
7,7
7,5
7,1
6,3
6,1
6,0
5,3
5,2
4,8
4,4
4,4
4,3
4,3
4,1
3,6
3,5
3,3
3,3
3,1
3,0
3,0
2,9
2,9
2,9
2,7
2,5
2,4
2,3
2,0
2,0
1,9
1,9
1,8
1,4
1,3
1,2
1,0
5
10
11,0
10,6
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
0
15
20
25
30
35
40
45
50
65
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0067.png
Figur 3.11
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for de
seneste 12 måneder, fordelt på branchegrupper samt interne og eksterne udøvere
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
28 Restauranter og barer
33 Hospitaler
21 Politi, beredskab og fængsler
24 Frisører og anden personlig pleje
25 Hotel og camping
26 Kultur og sport
04 Butikker
30 Transport af passagerer
35 Undervisning
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Total
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
27 Rengøring
15 Film, presse og bøger
31 Dagsinstitutioner
12 Tekstil og papir
20 Nærings- og nydelsesmidler
29 Transport af gods
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
37 Offentlig administration og arbejdsformidling
38 Finansiering og forsikring
39 Øvrig privat kontor og foreninger
19 Slagterier
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
03 Færdiggørelse af byggeri
01 Anlægsarbejde
05 Engros
09 Kemi og medicin
14 Træ møbler
08 Installation og reperation af maskiner og udstyr
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
06 Elektronik
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
11 Plast, glas og beton
13 Transportmidler
07 Energi og råstoffer
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper. Ved færre end 5 respondenter i en kategori og / eller branchegruppe er
resultaterne ikke vist.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Interne
0
10
Eksterne
20
30
40
50
60
70
80
90
100
66
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0068.png
Tabel 3.9 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, som angiver, at de har oplevet
uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder. Af tabellen fremgår det,
at 1 ud af 5 kasseassistenter (20 pct.) svarer, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på
arbejdspladsen det seneste år.
Tabel 3.9
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for de seneste 12
måneder, fordelt på jobgrupper (top 7)
Kasseassistenter
Jobgruppe
Social- og sundhedsassistenter
Politi og fængselsbetjente
Kokke og tjenere
Fysio- og ergoterapeuter
Servicefag i øvrigt
Passagerservicemedarbejdere
Andel (pct.)
14,2
13,6
12,5
11,9
11,4
10,6
20,0
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 3.10 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer
at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i forbindelse med
arbejdet. Det fremgår, at det oftere er tilfældet blandt kvinder end blandt mænd, og at den højeste andel ses
blandt yngre lønmodtagere.
Tabel 3.10
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for de
seneste 12 måneder fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
2,2
6,9
7,1
4,3
2,8
2,3
1,5
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
10,2
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
67
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0069.png
Chikane fra eksterne
Af figur 3.12 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet ’Har
du indenfor de sidste 12 måneder oplevet at blive
chikaneret af kunder, klienter, patienter, elever eller pårørende i forbindelse med dit arbejde?’
Det fremgår,
at 0,5 pct. af lønmodtagerne svarer, at de dagligt er udsat for chikane fra eksterne, mens ca. 86 pct. svarer, at
de aldrig er udsat.
Figur 3.12
Svarfordeling på spørgsmål om chikane fra eksterne (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0,5
1,8
2,5
9,1
86,2
Anm.: N = 27.423. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Ja, dagligt
Ja, ugentligt
Ja, månedligt
Ja, sjældnere
Nej
De følgende resultater omfatter de 13,8 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de har oplevet at blive chikaneret
af kunder, klienter, patienter, elever eller pårørende inden for de sidste 12 måneder.
Figur 3.13 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de har oplevet at blive
chikaneret af eksterne inden for de seneste 12 måneder. De to branchegrupper med den højeste andel er
transport af passagerer (33,6 pct.) og døgninstitutioner og hjemmepleje (29,2 pct.).
68
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0070.png
Figur 3.13
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har oplevet at blive chikaneret af eksterne inden for de
seneste 12 måneder, fordelt på branchegrupper
30 Transport af passagerer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
4 Butikker
23 Vand, kloak og affald
28 Restauranter og barer
35 Undervisning
21 Politi, beredskab og fængsler
33 Hospitaler
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
24 Frisører og anden personlig pleje
25 Hotel og camping
26 Kultur og sport
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
Total
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
31 Daginstitutioner
3 Færdiggørelse af byggeri
1 Anlægsarbejde
29 Transport af gods
17.2 Finansiering og forsikring
27 Rengøring
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
15 Film, presse og bøger
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
5 Engros
7 Energi og råstoffer
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
20 Nærings- og nydelsesmidler
13 Transportmidler
16 IT og telekommunikation
36 Universiteter og forskning
11 Plast, glas og beton
19 Slagterier
10 Metal og maskiner
14 Træ og møbler
6 Elektronik
12 Tekstil og papir
9 Kemi og medicin
24,3
22,1
22,0
21,7
21,3
20,2
18,3
17,5
17,1
15,5
14,1
13,8
13,1
12,7
11,9
11,0
10,9
10,1
9,7
9,3
8,8
8,4
7,9
7,7
7,3
7,0
6,9
6,5
5,0
4,1
3,8
3,6
3,5
2,9
2,9
2,5
1,4
5
10
15
20
25
29,2
33,6
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
0
30
35
40
45
50
69
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0071.png
Tabel 3.11 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de på arbejdspladsen
har oplevet at blive chikaneret af eksterne inden for de seneste 12 måneder. De to jobgrupper med den
højeste andel er passagerservicemedarbejdere (48,3 pct.) og politi og fængselsbetjente (43,8 pct.).
Tabel 3.11
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har oplevet at blive chikaneret af eksterne inden for de
seneste 12 måneder, fordelt på jobgrupper (top 7)
Passagerservicemedarbejdere
Jobgruppe
Politi og fængselsbetjente
Kasseassistenter
Skolelærere
Specialpædagoger
Social- og sundhedsarbejde
Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
Andel (pct.)
43,8
35,5
33,5
31,4
31,2
30,7
48,3
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 3.12 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de på arbejdet har været udsat for chikane fra eksterne inden for de seneste 12 måneder. Det fremgår, at
det oftere er tilfældet blandt kvinder end blandt mænd, og at den højeste andel ses blandt de yngre
lønmodtagere.
Tabel 3.12
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har oplevet at blive chikaneret af eksterne inden for de
seneste 12 måneder fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
11,8
16,1
18,0
14,1
12,4
12,9
15,2
9,4
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
70
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0072.png
Fysisk vold
Af figur 3.14 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet
’Har du indenfor de sidste 12 måneder været udsat for
fysisk vold på din arbejdsplads?’
Det fremgår, at 0,1 pct. af lønmodtagerne svarer, at de dagligt er udsat for
fysisk vold, mens 96,5 pct. svarer nej på spørgsmålet.
Figur 3.14
Svarfordeling på spørgsmål om fysisk vold (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0,1
0,4
0,7
2,3
96,5
Anm.: N = 27.412. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Ja, dagligt
Ja, ugentligt
Ja, månedligt
Ja, sjældnere
Nej
De følgende resultater omfatter de 3,5 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de har været udsat for fysisk vold
inden for de sidste 12 måneder.
Figur 3.15 illustrerer andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de inden for de sidste 12
måneder har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen. Den højeste andel (18,3 pct.) ses i
branchegruppen døgninstitutioner og hjemmepleje.
Figur 3.16 illustrerer andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, som svarer, at de inden for de sidste 12
måneder har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen opgjort på, om de blev udsat for fysisk vold fra
interne eller eksterne. Af figuren fremgår det, at der kun i enkelte branchegrupper er lønmodtagere, der
rapporterer fysisk vold fra interne. Dette er tilfældet for branchegrupperne hotel og camping og
anlægsarbejde.
71
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0073.png
Figur 3.15
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for fysisk vold inden for de seneste 12
måneder, fordelt på branchegrupper
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
21 Politi, beredskab og fængsler
31 Daginstitutioner
10,9
18,3
30 Transport af passagerer
28 Restauranter og barer
29 Transport af gods
1 Anlægsarbejde
19 Slagterier
Total
35 Undervisning
33 Hospitaler
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
27 Rengøring
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
25 Hotel og camping
4 Butikker
5 Engros
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper. Ved færre end 5 respondenter i en branchegruppe er resultaterne ikke vist.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
23 Vand, kloak og affald
0
0,6
0,8
0,9
0,9
1,2
1,2
1,3
1,3
1,4
1,4
1,6
1,7
3,5
4,2
6,3
7,0
7,9
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
72
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0074.png
Figur 3.16
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for fysisk vold inden for de seneste 12
måneder, fordelt på branchegrupper samt interne og eksterne udøvere
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
21 Politi, beredskab og fængsler
31 Dagsinstitutioner
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
30 Transport af passagerer
29 Transport af gods
25 Hotel og camping
01 Anlægsarbejde
04 Butikker
0
Interne
10
20
Eksterne
30
40
50
60
70
80
90
100
Total
35 Undervisning
33 Hospitaler
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper. Ved færre end 5 respondenter i en kategori og/eller branchegruppe er
resultaterne ikke vist.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
73
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0075.png
Tabel 3.13 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de inden for de
seneste 12 måneder har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen. Den højeste andel ses i jobgruppen
specialpædagoger (23,5 pct.) efterfulgt at social- og sundhedsassistenter (19,3 pct.), pædagoger (18,8 pct.),
portører18,5 pct.) samt politi og fængselsbetjente (18,2 pct.).
Tabel 3.13
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for fysisk vold inden for de seneste 12
måneder, fordelt på jobgrupper (top 7)
Specialpædagoger
Jobgruppe
Pædagoger
Portører m.fl.
Social- og sundhedsarbejde
Politi og fængselsbetjente
Specialundervisere
Pædagogmedhjælpere
Andel (pct.)
19,3
18,8
18,5
18,2
17,1
12,3
23,5
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Tabel 3.14 viser andelen af hhv. mænd og kvinder og lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer, at
de på arbejdet har været udsat for fysisk vold. Af tabellen ses, at kvinder oftere end mænd rapporterer fysisk
vold. Opdelt på aldersgrupper ses en lidt højere andel blandt de yngre lønmodtagere sammenlignet med de
ældre.
Tabel 3.14
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for fysisk vold inden for de seneste 12
måneder, fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
2,1
5,1
4,3
4,1
3,7
3,0
3,3
-
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Ved færre end 5 respondenter i en gruppe
er resultaterne ikke vist.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
74
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0076.png
Af figur 3.17 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet ’Har
du indenfor de sidste 12 måneder været udsat for
trusler om vold på din arbejdsplads?’
Det fremgår, at 0,2 pct. af lønmodtagerne svarer, at de dagligt er udsat
for trusler om vold, mens 93,6 pct. svarer nej til spørgsmålet.
Figur 3.17
Trusler om vold
Svarfordeling på spørgsmål om trusler om vold (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0,2
0,6
1,0
4,5
93,6
Anm.: N = 27.438. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Ja, dagligt
Ja, ugentligt
Ja, månedligt
Ja, sjældnere
Nej
De følgende resultater omfatter de 6,4 pct. af lønmodtagere, der svarer, at de har vært udsat for trusler om
vold inden for de sidste 12 måneder.
Figur 3.18 illustrerer andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de inden for de sidste 12
måneder har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen. Den højeste andel er inden for
døgninstitutioner og hjemmepleje, hvor 27,3 pct. svarer, at de har været udsat for trusler om vold.
Figur 3.19 illustrerer andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, som svarer, at de inden for de sidste 12
måneder har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen opgjort på, om de har være udsat for trusler
om vold fra interne eller eksterne. Af figuren fremgår det, at der primært er tale om trusler fra eksterne, men
at der også er branchegrupper, hvor der forekommer trusler fra interne.
75
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0077.png
Figur 3.18
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for trusler om vold inden for de seneste 12
måneder, fordelt på branchegrupper
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
21 Politi, beredskab og fængsler
30 Transport af passagerer
33 Hospitaler
31 Daginstitutioner
35 Undervisning
23 Vand, kloak og affald
25 Hotel og camping
Total
4 Butikker
29 Transport af gods
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
26 Kultur og sport
28 Restauranter og barer
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
1 Anlægsarbejde
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
19 Slagterier
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
27 Rengøring
24 Frisører og anden personlig pleje
13 Transportmidler
5 Engros
17.2 Finansiering og forsikring
7 Energi og råstoffer
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
3 Færdiggørelse af byggeri
20 Nærings- og nydelsesmidler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
12 Tekstil og papir
15 Film, presse og bøger
10 Metal og maskiner
6 Elektronik
11 Plast, glas og beton
14 Træ og møbler
15,2
14,0
13,2
27,3
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper. Ved færre end 5 respondenter i en branchegruppe er resultaterne ikke vist.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
0
9,6
9,5
8,0
7,4
6,4
6,3
5,6
5,2
5,2
5,1
4,3
4,0
3,4
3,1
3,0
2,9
2,7
2,6
2,4
2,3
2,1
2,0
2,0
1,7
1,6
1,5
1,1
1,1
1,1
1,0
0,8
0,8
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
76
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0078.png
Figur 3.19
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for trusler om vold inden for de seneste 12
måneder, fordelt på branchegrupper samt intern og ekstern krænkende adfærd
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
21 Politi, beredskab og fængsler
31 Dagsinstitutioner
30 Transport af passagerer
23 Vand, kloak og affald
25 Hotel og camping
26 Kultur og sport
01 Anlægsarbejde
27 Rengøring
05 Engros
19 Slagterier
04 Butikker
Total
35 Undervisning
33 Hospitaler
37 Offentlig administration og arbejdsformidling
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
24 Frisører og anden personlig pleje
39 Øvrig privat kontor og foreninger
03 Færdiggørelse af byggeri
10 Metal og maskiner
12 Tekstil og papir
15 Film, presse og bøger
38 Finansiering og forsikring
07 Energi og råstoffer
13 Transportmidler
28 Restauranter og barer
29 Transport af gods
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
20 Nærings- og nydelsesmidler
06 Elektronik
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper. Ved færre end 5 respondenter i en kategori og/eller branchegruppe er
resultaterne ikke vist.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Interne
0
10
Eksterne
20
30
40
50
60
70
80
90 100
77
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0079.png
Tabel 3.15 viser de 7 jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de inden for de
seneste 12 måneder har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen. De højeste andele ses blandt
passagerservicemedarbejdere, specialpædagoger samt politi og fængselsbetjente, hvor ca. 37 pct. svarer, at
de har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen.
Tabel 3.15
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for trusler om vold inden for de seneste 12
måneder, fordelt på jobgrupper (top 7)
Passagerservicemedarbejdere
Jobgruppe
Specialpædagoger
Portører m.fl.
Politi og fængselsbetjente
Specialundervisere
Social- og sundhedsarbejde
Andel (pct.)
36,8
36,6
30,9
24,5
24,4
19,3
36,8
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter
Tabel 3.16 viser andelen af hhv. mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der svarer,
at de har været udsat for trusler om vold på arbejdet. Det fremgår, at det oftere er tilfældet blandt kvinder end
blandt mænd, mens der ikke er en aldersgruppe, som skiller sig klart ud.
Tabel 3.16
Andel af lønmodtagere, der svarer at de har været udsat for trusler om vold inden for de seneste 12
måneder, fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Andel (pct.)
5,4
7,5
6,6
7,4
6,5
6,1
6,0
4,2
Alder
Kvinder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
+ 65 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
78
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
2527985_0080.png