Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 151
Offentligt
2527984_0001.png
NOTAT
Psykisk arbejdsmiljø: Krænkende handlinger,
herunder seksuel chikane, vold og trusler
19. januar 2022
J.nr.
AM
KCA
Dette er de første resultater fra en ny undersøgelse af arbejds-
miljøet blandt lønmodtagere (NOA-L). Data er indsamlet i foråret
2021 og ca. 30.000 har svaret på spørgeskemaet.
I undersøgelsen rapporterer fx 2,4 pct. at de har været udsat for
seksuel chikane på arbejdspladsen inden for det seneste år.
I NOA-L er der stillet 7 spørgsmål om forskellige former for krænkende handlin-
ger, vold og trusler om vold. Der er spurgt ind til chikane fra eksterne, diskrimina-
tion eller anden dårlig behandling, mobning, seksuel chikane, uønsket seksuel op-
mærksomhed, samt fysisk vold og trusler om vold.
Forskning viser, at - afhængigt af karakteren - kan krænkende handlinger, vold og
trusler føre til dårlig trivsel og alvorlige helbredsproblemer.
Den hyppigst rapporterede krænkende handling er chikane fra eksterne, typisk kun-
der, klienter, elever eller pårørende (13,8 pct.). Det bemærkes, at den enkelte re-
spondent kan svare bekræftende på flere forskellige former for krænkende handlin-
ger samtidig.
Tabel 1
Andel af lønmodtagere, der svarer at de indenfor det seneste år har været
udsat for krænkende handlinger, vold eller trusler i forbindelse med deres
arbejde, fordelt på 7 spørgsmål.
Handling
Chikane fra eksterne
Diskrimination eller dårlig behandling
Mobning
Seksuel chikane
Uønsket seksuel opmærksomhed
Fysisk vold
Trusler om vold
Andel (pct.)
13,8
11,3
7,7
2,4
4,4
3,5
6,4
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
Anm.:
Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde:
Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Branche
Nogle brancher har en relativ høj rapportering af flere former for krænkende hand-
linger, vold og trusler. Dette gælder især brancher, hvor lønmodtagerne som en del
af deres arbejde har kontakt med eksterne, fx kunder og borgere. Eksempler herpå
er døgninstitutioner og hjemmepleje, restauranter og barer, transport af passagerer
og politi, beredskab og fængsler.
På spørgsmålet, om man inden for det seneste år har oplevet at blive
chikaneret
af
kunder, klienter, patienter, elever eller pårørende i forbindelse med sit arbejde, sva-
rer mere end hver tredje lønmodtager (33,6 pct.) i branchen transport af passagerer,
at de har oplevet chikane fra eksterne. Inden for følgende brancher er det mellem 2
og 3 ud af 10 lønmodtagere, som har oplevet chikane fra eksterne: Døgninstitutio-
ner og hjemmepleje (29,2 pct.), butikker (24,3 pct.), vand, kloak og affald (22,1
pct.), restauranter og barer (22,0 pct.), undervisning (21,7 pct.), politi, beredskab og
fængsler (21,3 pct.) samt hospitaler (20,2 pct.).
Diskrimination eller dårlig
behandling rapporteres i alle brancher. Andelen af løn-
modtagere, der har oplevet diskrimination eller dårlig behandling på arbejdspladsen
inden for det seneste år, varierer mellem 5,6 pct. i branchen metal og maskiner og
19,9 pct. i restauranter og barer.
Andelen af lønmodtagere, der har oplevet at blive
mobbet
inden for det seneste år,
ligger mellem 5,1 pct. i branchen engros og 13,4 pct. i religiøse institutioner og be-
gravelsesvæsen. Samlet set er ca. 90 pct. af den rapporterede mobning blevet udø-
vet af interne (kolleger, ledere eller underordnede) på arbejdspladsen.
Samlet set har 5,4 pct. af alle lønmodtagere oplevet
seksuel chikane og/eller uøn-
sket seksuel opmærksomhed
på arbejdspladsen inden for det seneste år. Det gælder
især døgninstitutioner og hjemmepleje samt restauranter og barer, hvor hhv. 7,3
pct. og 5,8 pct. har oplevet seksuel chikane, og hvor op mod 11 pct. svarer, at de
har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdet. I brancherne hospitaler
samt politi, beredskab og fængsler, som også ligger relativ højt på begge spørgs-
mål, oplever 4-5 pct. seksuel chikane og ca. 7,5 pct. uønsket seksuel opmærksom-
hed.
Kvinder rapporterer oftere
seksuel chikane
og
uønsket seksuel opmærksomhed
end
mænd. Blandt mandlige lønmodtagere har 1,3 pct. og 2,2 pct. oplevet hhv. seksuel
chikane og uønsket seksuel opmærksomhed, mens det for kvinder er hhv. 3,6 pct.
og 6,9 pct. Overordnet er der en ligelig fordeling mellem lønmodtagere, der har op-
levet seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed fra interne på arbejds-
pladsen (fx kollegaer eller ledere) og eksterne (fx kunder og borgere). Dette gælder
også i restauranter og barer, mens det i fx døgninstitutioner og hjemmepleje i ho-
vedparten af de rapporterede tilfælde er udøvet af eksterne.
2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren
Fysisk vold
i forbindelse med arbejdet er en relativ sjælden hændelse (3,5 pct.). Al-
ligevel er der inden for døgninstitutioner og hjemmepleje 18,3 pct. af lønmodta-
gerne, der har oplevet vold på arbejdet inden for det seneste år. Der er også en rela-
tiv høj rapportering i daginstitutioner (10,9 pct.), undervisning (7,9 pct.), hospitaler
(7,0 pct.) og politi, beredskab og fængsler (6,3 pct.).
Mere end 1 ud af 4 lønmodtagere (27,3 pct.) inden for døgninstitutioner og hjem-
mepleje har oplevet
trusler om vold
i løbet af det seneste år. Det samme gælder for
ca. 1 ud af 7 lønmodtagere inden for politi, beredskab og fængsler (15,2 pct.),
transport af passagerer (14,0 pct.) og hospitaler (13,2 pct.). Samlet set er ca. 90 pct.
af både den rapporterede fysiske vold og trusler om vold blevet udøvet af eksterne.
Køn og alder
For alle de forskellige former for krænkende handlinger, bortset fra mobning, er fo-
rekomsten højest blandt kvinder. Der er en tendens til, at unge under 35 år rappor-
terer diskrimination, seksuel chikane, uønsket seksuel opmærksomhed og chikane
fra eksterne hyppigere end andre aldersgrupper.
Sammenligning med Arbejdsmiljø og Helbred 2018
Der er bl.a. udviklet et nyt spørgeskema til NOA-L med udgangspunkt i det tidli-
gere skema fra ’Arbejdsmiljø og Helbred’ 2018
og stikprøven for NOA-L-undersø-
gelsen er ændret. De nye resultater er derfor som udgangspunkt ikke sammenligne-
lige med 2018-undersøgelsen, og man kan ikke konkludere om de forskellige ni-
veauer er steget eller faldet.
3