BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 151
Offentligt

NOTAT

De første resultater fra National Overvågning

af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere

(NOA-L) 2021– Læsevejledning og baggrund

11. februar 2022

J.nr.

KCA/UB

Offentliggørelse af de

første resultater fra undersøgelsen ’Natio-

nal Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-

L) den 11. februar

Undersøgelsen, som er gennemført af Arbejdstilsynet, er en del af Beskæftigelses-

ministeriets overvågning af udviklingen på arbejdsmiljøområdet, og afløser den tid-

ligere undersøgelse af

’Arbejdsmiljø og Helbred’, som blev gennemført af Det Na-

tionale Forskningscenter for Arbejdsmiljø hvert andet år i perioden 2012-2018.

Formålet med undersøgelsen er bl.a. at belyse udbredelsen og udviklingen i væ-

sentlige negative og positive faktorer i arbejdsmiljøet, og den skal anvendes til at

følge op på de prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen. NOA-L vil

blive gentaget hvert andet år frem mod 2030.

I dag den 11. februar offentliggøres de første resultater fra undersøgelsen. Resulta-

terne omfatter lønmodtageres svar på spørgsmål om påvirkninger i det kemiske og

biologiske arbejdsmiljø, det ergonomiske arbejdsmiljø samt udvalgte områder i det

psykiske arbejdsmiljø. Disse udvalgte områder er krænkende handlinger, vold og

trusler.

Resultaterne fra den resterende del af undersøgelsen vil blive offentliggjort senere i

første halvår 2022. Det drejer sig bl.a. om yderligere resultater inden for det psyki-

ske arbejdsmiljø, arbejdsulykker, støj og vibrationer samt forebyggelse af arbejds-

miljøproblemer. Data vil blive lagt ud til forskere og andre interessenter, og Ar-

bejdstilsynet vil i 2022 lægge data fra undersøgelsen på at.dk.

Læsevejledning

Resultaterne er sammenfattet i de tre vedlagte temanotater, hvor der ud over et

overblik over de væsentligste resultater er en sammenligning med resultater fra

lønmodtagerundersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’

2018.

I selve rapporten præsenteres detaljerede resultater om lønmodtagernes svar på

spørgsmål om påvirkninger inden for de tre udvalgte arbejdsmiljøemner. Der vises

resultater for alle lønmodtagere samlet set og opdelt på branchegruppe, jobgruppe

(top 7), køn og alder.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 151: Orientering om offentliggørelse af de første resultater fra undersøgelsen "National Overvågning af Lønmodtagernes Arbejdsmiljø", fra beskæftigelsesministeren

Svarmulighederne til spørgsmålene er en skala, hvor lønmodtageren skal angive i

hvor stor en del af arbejdstiden de er udsat for en given påvirkning i arbejdsmiljøet.

Resultaterne præsenteres, med en enkelt undtagelse, ved andelen af lønmodtagere,

som rapporterer, at de er udsat for påvirkningen i ¼ af arbejdstiden eller mere. For

gående eller stående arbejde er det mindst ¾ af arbejdstiden. Opdelingen af sva-

rene på det enkelte spørgsmål

i ’udsatte’ og ’ikke udsatte’

er den samme som i den

tidligere undersøgelse

’Arbejdsmiljø og Helbred’

2018, og beror bl.a. på viden om,

hvornår der er en sammenhæng mellem udsættelse og helbredsmæssige konsekven-

ser.

Resultaterne er baseret på svar fra ca. 30.000 lønmodtagere med en svarprocent på

47,5 pct. Svarprocenten er på niveau med

’Arbejdsmiljø

og Helbred’

2018, når

der tages højde for forskelle i stikprøverne mellem de to undersøgelser, og den er

tilfredsstillende for denne type undersøgelse. Deltagerne er udtrukket blandt 15-69-

årige lønmodtagere i efteråret 2020 med minimum 34 timers arbejde pr. måned.

Spørgeskemaet blev sendt ud i februar 2021 og dataindsamlingen forløb frem til

juni 2021. Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve er resultaterne behæftet

med usikkerhed.

Sammenligning med tidligere undersøgelser

Der er udviklet et nyt spørgeskema til NOA-L med udgangspunkt i det tidligere

skema fra

’Arbejdsmiljø og Helbred’

2018. De nye resultater er derfor som ud-

gangspunkt ikke sammenlignelige med 2018-undersøgelsen, og man kan ikke kon-

kludere om de forskellige niveauer er steget eller faldet. Den nye undersøgelse vi-

ser fx at en markant større andel af lønmodtagerne rapporterer fysisk krav i arbej-

det. Det er AT’s

vurdering, at det alt andet lige skyldes den nye metode, tidspunkt

for undersøgelse mv. og at derfor ikke kan udledes, at flere oplever fysiske krav i

2021 ift. 2018. Det skyldes bl.a., at:

Der er sket omfattende ændringer i spørgeskemaet. Nogle spørgsmål er revide-

ret på baggrund af ny viden, nye spørgsmål er tilføjet (fx om

’uønsket

seksuel

opmærksomhed’) og nye emner er tilføjet (fx om forebyggelse). Dette kan på-

virke svarene.

•

Populationen af lønmodtagere, der kan indgå i undersøgelsen, er ændret. Fx om-

fatter NOA-L 15-69-årige, hvor

’Arbejdsmiljø

og Helbred’ 2018 omfattede 18-

64-årige.

•

Stikprøven er ændret. I NOA-L er den opdelt i lige store stikprøver i 38 bran-

chegrupper, hvor den i

’Arbejdsmiljø

og Helbred’ blev trukket blandt lønmodta-

gere uafhængig af branche. Der er derfor også sket ændringer i hvordan der op-

regnes fra stikprøve til hele populationen af lønmodtagere. Formålet er at få et

større datagrundlag til at beskrive arbejdsmiljøet i mindre branchegrupper og til

opfølgning på de branchevise måltal fastlagt af arbejdsmarkedets parter.

•

Data er indsamlet under COVID-19-epidemien. Resultaterne skal derfor ses i

lyset af, at restriktioner og virksomheders hjemsendelse af medarbejdere kan

have haft væsentlig betydning for arbejdsmiljøet afhængigt af branche og job.

•

Nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen

NOA-L skal bl.a. anvendes til at følge op på de prioriterede nationale mål for ar-

bejdsmiljøindsatsen, både forebyggelses- og reduktionsmål. De tre præsenterede

emner, kemisk og biologisk, ergonomisk samt psykisk arbejdsmiljø, ligger alle in-

den for de prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, og en række af de

præsenterede spørgsmål vil indgå i de aftalte indeks til opfølgning på reduktions-

målene i trepartsaftalen.