Forslag til visningsordning
1. Baggrund
Beskæftigelsesministeren har ved brev af 26. juni 2020 opfordret Arbejdsmiljørådet til at komme med forslag
til en gentænkning af smileyordningen. Ministeren finder behov for at se nærmere på, om smileyordningen i
tilstrækkelig grad er fulgt med tiden, eller om der er brug for mere grundlæggende ændringer af ordningen. I
brevet peger ministeren på en række udfordringer i den nuværende smileyordning, hvor ordningen ikke fun-
gerer efter hensigten.
2. Arbejdsmiljørådets overvejelser
I det nedenstående forslag til en ny visningsordning, har Arbejdsmiljørådet forholdt sig til de adresserede
problemstillinger i beskæftigelsesministerens brev og tilstræbt, at det foreslåede model tager hånd om de
udfordringer ministeren har peget på.
I dag er det eksempelvis kun en delmængde af Arbejdstilsynets (AT) tilsyn, der bliver vist i smileymodulet på
AT’s
hjemmeside, samtidig med at hele brancher med HOT-tilsyn slet ikke kan få grøn smiley. Der er også
meget stor forskel på, hvor ofte virksomheder i det hele taget får tilsyn, hvilket skævvrider det billede smiley-
ordningen skulle tegne.
Smileyordningens grønne smiley baserer sig på et øjebliksbillede af virksomhedernes arbejdsmiljø på det
tidspunkt hvor tilsynet blev gennemført, og er ikke en aktuel visning af at arbejdsmiljøet er i orden, men kun
at AT ikke har givet afgørelser på sit tilsyn.
For den gule og røde smiley har smileyen karakter af et udsagn om et generet dårligt arbejdsmiljø på virk-
somheden, hvilket en enkelt afgørelse ikke giver grundlag for.
Det foreslås derfor, at den nuværende smileyordning med visning af smileysymboler afskaffes og erstattes af
en faktabaseret visningsordning, som omfatter alle virksomheder, der får besøg af AT.
Formålet med den foreslåede visningsordning er at opnå gennemsigtighed i forvaltningen gennem offentlig-
gørelse af tilsyn og afgørelser fra AT. Visningsordningen skal dertil medvirke til at understøtte arbejdsmiljø-
indsatsen og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, samt at virksomhederne motiveres til at handle på afgø-
relser. Offentliggørelsen skal dermed bidrage til at understøtte et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske
arbejdspladser.
3. Model for en visningsordning som erstatning for den hidtidige smileyordning
I den foreslåede visningsordning vil der for en given virksomhed kunne fremkomme følgende søgeresultater:
Har haft besøg af AT
–
Ingen afgørelser.
Har haft besøg af AT
–
givet et antal afgørelser specificeret som anført nedenfor.
Principper og forudsætninger
At visningsordningen i højere grad end med den hidtidige smileyordning illustrerer, hvilke afgørelser, og
hvilken type (bl.a. afgørelse uden handlepligt, påbud med frist, rådgivnings/kompetencepåbud, strakspå-
bud, forbud).
At det er muligt at beskrive indholdet i AT’s afgørelser med en kort sigende tekst, så det fremgår
hvad
overtrædelsen handler om, og hvilket arbejdsmiljøemne afgørelsen er givet for.
At visningsordningen får en fremtrædende placering på AT’s hjemmeside.
At der er gode søgemuligheder på stamdata (bl.a. virksomhedens navn, CVR-nr., P-nr., branche og af-
gørelsestype).
At der er søgemuligheder i visningsordningen, således at typer af afgørelser inden for en given branche
kan søges frem.
Side 1 af 2