Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Ny visningsordning som erstatning for smileyordning
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg vil med dette brev orientere jer om, at det er besluttet, at Arbejdstilsynets smi-
leyordning skal erstattes af en ny visningsordning.
Som I ved, er smileyordning løbende blevet tilpasset, siden den så
dagens lys i 2005. Alligevel er der en række uhensigtsmæssigheder ved ordningen,
som efterhånden er indviklet og uigennemskuelig. Eksempelvis er den grønne smi-
ley ikke nødvendigvis garanti for et godt arbejdsmiljø, og den røde smiley betyder
ikke nødvendigvis, at arbejdsmiljøet er dårligere end ved en gul smiley.
Den 26. juni 2020 bad jeg derfor
–
på vegne af arbejdsmiljøforligskredsen
–
Ar-
bejdsmiljørådet om at komme med et forslag til en gentænkning af smileyordnin-
gen. Arbejdsmiljørådet er nået til enighed om et forslag til en ny visningsordning
som erstatning for den nuværende smileyordning. Et forslag, som både arbejdsmil-
jøforligskredsen og jeg bakker op om.
Den nye ordning imødekommer en række af de nævnte uhensigtsmæssigheder ved
smileyordningen. Jeg hæfter mig særligt ved, at vi med ordningen øger gennemsig-
tigheden af Arbejdstilsynets tilsyn med virksomheder, idet den i modsætning til
smileyordningen vil omfatte alle virksomheder, der får besøg af Arbejdstilsynet.
Jeg har bedt Arbejdstilsynet igangsætte udmøntningen af forslaget. Arbejdstilsynet
har meddelt mig, at en ny visningsordning kræver regelændringer og udvikling af
IT-understøttelse, og at den forventeligt vil kunne træde i kraft i 1. kvartal 2023.
Jeg har desuden inviteret Arbejdsmiljørådet til at indgå i en følgegruppe med Ar-
bejdstilsynet med henblik på at omsætte forslaget til en praktisk, operationel ord-
ning.
Jeg vedlægger Arbejdsmiljørådets forslag til den nye visningsordning til jeres ori-
entering.
12. oktober 2021
J.nr.
20215200031