Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 147
Offentligt
2525178_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Profilafklaringsværktøjet
CVR 10172748
J.nr. 2021-10930
8. februar 2022
Kære ordførere
Jeg orienterede den 22. marts 2021 beskæftigelsesudvalget om, at jeg ville orien-
tere udvalget, når STAR havde gennemført en praksisundersøgelse af værktøjet.
STAR har nu gennemført den kvalitative praksisundersøgelse af profilafklarings-
værktøjet for nyledige dagpengemodtagere, som har til formålet at gøre os klogere
på, hvorvidt værktøjet bliver brugt efter hensigten. Jeg skriver derfor nu for at ori-
entere jer om resultaterne af undersøgelsen.
Den statistiske risikovurdering
Praksisundersøgelsen indikerer, at det er de færreste steder, at værktøjet bliver
brugt systematisk og bidrager med den tiltænkte hjælp for ledige og sagsbehand-
lere. Praksisundersøgelsen peger på, at sagsbehandlerne primært bruger forberedel-
sesskemaet og i mindre grad risikovurderingen i deres arbejde. Endvidere ser det
ud til, at nogle borgere, der bruger værktøjet, ikke opfatter det som et frivilligt
værktøj
selvom det er frivilligt. De er desuden ikke opmærksomme på, at der bli-
ver foretaget en statistisk risikovurdering, på trods af at det står i velkomstteksten
på Jobnet.
Der gælder desuden et særligt grundprincip i databeskyttelsesreglerne om formåls-
begrænsning og dataminimering, som siger, at når der indsamles data om borgere,
skal der være et formål, og indsamlingen af data skal være tilstrækkelig, relevant
og nødvendig.
STAR vurderer på baggrund af praksisundersøgelsen og under hensyntagen til før-
nævnte grundprincip i databeskyttelsesreglerne, at der ikke er en faglig grund til at
beholde den statistiske del af profilafklaringsværktøjet, og den del bør derfor luk-
kes.
Beskæftigelsesudvalget blev desuden i efteråret 2019 orienteret om, at den statisti-
ske del af profilafklaringsværktøjet til unge på uddannelseshjælp blev lukket mid-
lertidigt i efteråret 2019. Den statistiske del af værktøjet bliver nu lukket permanent
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om STAR's praksisundersøgelse af profilafklaringsværktøjet, fra beskæftigelsesministeren
for de unge. STAR stiller dermed ikke længere en statistisk vurdering af risiko for
langtidsledighed til rådighed for nogen målgrupper.
Forberedelsesskemaet
Den anden del af profilafklaringsværktøjet
forberedelsesskemaet
består af 10
spørgsmål, som den ledige kan udfylde inden den første samtale. Formålet med
skemaet er, at den ledige kan forberede sig på et aktivt og jobrettet kontaktforløb,
og så kan det bruges til at etablere et fælles udgangspunkt for forløbet mellem sags-
behandleren og den ledige.
Rigtig mange ledige (mellem 80.000 og 140.000) udfylder årligt forberedelsesske-
maet, hvilket er positivt, fordi forberedelsesskemaet indeholder centrale rammesæt-
tende spørgsmål for at kunne planlægge en målrettet jobsøgning. Forberedelsesske-
maet har et potentiale som afklarings- og dialogværktøj for både sagsbehandlere og
borgere. Der er derfor faglig grund til at bibeholde den del af værktøjet.
Det videre arbejde med værktøjet
STAR vurderer, at der er lovhjemmel til at lukke den statistiske del af værktøjet, da
det ikke er nævnt i loven, at der skal være et profilafklaringsværktøj, men et afkla-
rings- og dialogværktøj (§ 8, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Det
bemærkes dog, at det fremgår af bemærkningerne til loven, at dialog- og afkla-
ringsværktøjet er baseret på statistisk analyse og et forberedelsesskema.
Derudover skal bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats justeres, så det
fremgår, at jobcentrene og a-kasserne kan anvende et digitalt afklarings- og dialog-
værktøj, som vil bestå af forberedelsesskemaet
og altså ikke et profilafklarings-
værktøj, som vi kender det i dag.
Lukning af den statistiske del af værktøjet forventes ikke at have konsekvenser for
a-kasseforsøget. STAR orienterer landets jobcentre og a-kasser om ændringerne.
Institut for Menneskerettigheder har
som I ved
indbragt en klage for Ligebe-
handlingsnævnet vedr. brugen af oplysninger om nyledige dagpengemodtageres
herkomst i forbindelse med profilafklaringen. Ligebehandlingsnævnet har dog
endnu ikke truffet afgørelse i sagen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2