Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 145
Offentligt
2524531_0001.png
EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold
Høringssvar - Rådets henstilling om individuelle læringskonti
EU-specialudvalg for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold har bedt om
eventuelle bemærkninger til forslag til Rådets henstilling om individuelle
læringskonti. Nedenstående høringssvar har KL endnu ikke behandlet
politisk, og der tages derfor forbehold for høringssvaret, herunder
yderligere bemærkninger i sagen.
Generelle bemærkninger
KL er enig i de overordnet betragtningerne om, at en vellykket digital og
grøn omstilling bl.a. afhænger af at arbejdstagerne har de rette
færdigheder. Ligeledes deler KL betragtningerne om, at det er afgørende
for både den enkelte ansatte, arbejdsgiver samt for arbejdsmarkedet i sin
helhed, at der løbende er mulighed for kompetenceudvikling og for
efteruddannelse, hvor kompetencer er tilpasset arbejdsmarkedets behov.
Når der er sagt, er KL meget forbeholden i forhold til forslag til Rådets
henstilling. Det skyldes primært, at henstilling vil bryde med den måde
hvor på kompetenceudvikling og efteruddannelse i dag bliver tænkt og
organiseret i Danmark. En organisering som KL finder hensigtsmæssig
og som har vist sit værd i forhold til, at arbejde effektivt med
kompetenceudvikling i den kommunale sektor, samt i den aktive
beskæftigelsesindsats. For kommunalt ansatte gælder det både i forhold
til den kompetenceudvikling/efteruddannelse som kommunerne selv
finansierer som arbejdsgiver og i forhold til den supplerende
kompetenceudvikling/efteruddannelse som finder sted understøttet i
partsregi, herunder via kompetencefonde, hvor et væsentligt element er
at kompetenceudviklingen er knyttet nært til behovene på den enkelte
arbejdsplads.
KL vurderer derudover ikke, at en individuel læringskonto vil afhjælpe
problemet med at få de som har mest brug for at deltage i
uddannelsesaktiviteten til at deltager. Parterne har for at understøtte
kompetenceudvikling og efteruddannelse igangsat et fælles initiativ,
således at der via puljer og opsøgende indsatser arbejdes målrettet med
disse muligheder.
Finansiering
Af henstillingen fremgår det, at det er medlemsstaterne selv der skal
udforme parametrene for finansiering. På det kommunale arbejdsmarked
forhandler og aftaler parterne rammer for kompetenceudvikling. Bl.a.
afsætter parterne i fællesskab midler til kompetenceudvikling og
Dato: 10. januar 2022
Sags ID: SAG-2021-02051
Dok. ID: 3167007
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3481
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren
2524531_0002.png
efteruddannelse. KL er bekymret for, at en finansiering af en individuel
læringskonto vil gå ud over de partsaftalte midler. Det bemærkes
ligeledes, at der ifm. de partsaftalte midler til kompetenceudvikling på det
kommunale område (kompetencefonde) ikke er aftalt rettigheder for den
enkelte medarbejder.
Henstillingen opfordrer til, at de individuelle læringskonti bliver
tilvejebragt ved omkostningsdeling. Det skal bl.a. ske ved at
medlemsstaterne bør opfordre arbejdsgiverne til at overføre supplerende
individuelle uddannelsesrettigheder til de individuelle læringskonti for
deres arbejdstagere jfr. punkt 8. KL bemærker, at dette vil være et brud
med den måde hvor på, omskoling/kompetenceudvikling/efteruddannelse
i dag bliver håndteret af arbejdsgiverne og parterne. Ligeledes
underbygger det KL’s bekymring for, at en indførelse af en individuel
læringskonto vil være undergravende for de partsaftalte midler til
kompetenceudvikling.
Rettigheder
KL finder det problematisk, at Rådets henstilling vil skabe en række
rettigheder som i dag – i forhold til medarbejderen – enten er aftalestof
mellem parterne eller er en integreret del af ledelsesretten. Det gælder fx
retten til betalt uddannelsesorlov punkt 19. I forlængelse af dette
bemærkes det, at henstillingen henviser til at medlemsstaterne bør sikre
at bestemmelserne er i overensstemmelse med ILO’s konvention om
betalt frihed til uddannelse (punkt 20.), en konvention som Danmark ikke
har ratificeret.
Ligeledes fremgår det af definitionerne punkt 4. at en individuel
læringskonto giver en individuel ret til enhver støtteberettiget uddannelse,
som vedkommende finder mest nyttig og når de ønsker det. Dette er
problematisk ud fra et ledelsesperspektiv, da en uddannelses som er
blevet udpeget til at være støtteberettiget, er ikke nødvendigvis i
overensstemmelse med, hvad den enkelte arbejdsgiver har brug for af
kompetencer. Ligeledes kolliderer retten til at tage uddannelse når den
enkelte medarbejder ønsker det men ledelsens ret til at organisere
arbejdet. KL medgiver, at arbejdsgiverne har en klar interesse i, at
medarbejderens kompetenceniveau løbende bliver tilpasset kravene i
arbejdet, men der må samtidig tages hensyn til, at arbejdsgiverens behov
for kompetenceudvikling ikke altid vil matche den enkelte medarbejderes
ønske til uddannelse.
Endelig finder KL det tvivlsomt om det er hensigtsmæssigt, at
henstillingen giver mulighed for at overføre en individuel ret til
uddannelse ved erhvervsskifte. KL er af den opfattelse, at den enkelte
arbejdsgiver har ret til at vurdere, hvilken form for
kompetenceudvikling/uddannelse som den enkelte medarbejder kan få
betalt og frihed til at deltage i når det foregår i arbejdstiden. Hvis den
enkelte har akkumuleret et stort antal timer til uddannelse via ansættelse
hos en arbejdsgiver og ønsker at gøre brug af disse og retten til
uddannelsesfrihed hos en anden arbejdsgiver kommer det ikke
nødvendigvis til at understøtte arbejdspladsens behov for
kompetenceudvikling.
Dato: 10. januar 2022
Sags ID: SAG-2021-02051
Dok. ID: 3167007
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3481
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren
2524531_0003.png
Beskæftigelsesindsatsen
I den kommunale beskæftigelsesindsats arbejdes der systematisk med
opkvalificering og uddannelse af ledige, herunder brancheskiftere, til
arbejdsmarkedets aktuelle og kommende behov. Formålet er både at
sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og at lokale
virksomheders behov for kvalificeret arbejdskraft dækkes.
Der er i de senere år lagt en betydelig indsats i at højne
beskæftigelseseffekten af den opkvalificering og uddannelse af ledige,
der tilbydes i beskæftigelsessystemet. Det er KL’s holdning, at der
allerede i dag eksisterer de nødvendige muligheder for uddannelse og
opkvalificering af ledige f.eks. mulighed for kortere erhvervsrettede
kurser. Derudover er der i dag allerede rettigheder for uddannelse og
opkvalificering til definerede målgrupper, f.eks. ret til seks uger jobrettet
uddannelse samt uddannelsesløftordningen, der målretter indsatserne
via de positivlister, der udarbejdes af arbejdsmarkedets parter. Med en
yderligere udvidet ret til uddannelse er der risiko for at de ledige ikke
kommer ud i aktuelle jobåbninger, men bliver i et muligvis unødvendigt
uddannelsesforløb, samt at den individuelle ret anvendes til
kompetenceudvikling, som arbejdsmarkedet ikke efterspørger.
Afsluttende bemærkning
På baggrund af ovenstående bemærkninger kan KL ikke anbefale støtte
Rådets henstilling om individuelle læringskonti.
Hvis Rådshenstillingen om individuelle læringskonti bliver vedtaget er det
KL’s forventning, at staten som det første vil indkalde arbejdsmarkedets
parter til en drøftelse af, hvordan henstillingen mest hensigtsmæssigt kan
implementeres i Danmark således, at det sikres, at rammenere tager
højde for allerede eksisterende organisering og aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter.
Dato: 10. januar 2022
Sags ID: SAG-2021-02051
Dok. ID: 3167007
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3481
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3