Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 145
Offentligt
2524530_0001.png
Sagsnr. 18-0002
Vores ref. AKA
7. januar 2022
Høringssvar til Kommissionens forslag til rådshenstilling om
individuelle læringskonti
Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive bemærkninger til
forslaget.
FH er overordnet tilfreds med, at EU-Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle
læringskonti er udarbejdet med respekt for og under hensyntagen til de enkelte
medlemslandes nationale forskelle, og at henstillingen alene forudsættes at understøtte og
styrke eksisterende praksis på området. Det er afgørende for FH, at arbejdsmarkedets parter i
Danmark såvel som i EU-regi inddrages i det videre arbejde med styrkelse af gode efter- og
videreuddannelsesmuligheder for beskæftigede og ledige, herunder udvikling af evt. modeller
for individuelle læringskonti.
Helt overordnet bakker FH derfor op om intentionerne med at sikre bedre muligheder for
livslang læring for alle medarbejdere på tværs af uddannelsesniveau og sektorer og med
særligt fokus på at sikre bedre adgang for udsatte grupper. Det er dog under forudsætning af,
at det ikke bliver sådan, at staten eller virksomhederne fralægger sig ansvaret for uddannelse
af ledige og beskæftigede lønmodtagere.
Gode efter- og videreuddannelsesmuligheder er helt centralt for, at arbejdsgiverne kan få de
kompetencer, de efterspørger, ligesom det øger jobsikkerheden for den enkelte lønmodtager.
Dette bliver stadig mere vigtigt i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet, som i takt med
øget automatisering og digitalisering, den grønne omstilling og øget krav til velfærd stiller krav
til nye kompetencer. Samtidig er efter- og videreuddannelse vigtig for den enkeltes faglige
såvel som personlige udvikling og dannelse gennem livet og en vigtig faktor for at styrke
karriereveje, beskæftigelsesfrekvens og rekruttering og fastholdelse inden for områder med
mangel på arbejdskraft.
I Danmark er der således allerede en differentieret sammenhæng mellem målgrupper og
finansiering, således at almen VEU er gratis for brugeren, mens der er differentierede
støttemuligheder og medfinansiering på erhvervsrettet VEU og videregående VEU afhængigt af
målgrupper. Med andre ord er voksen- og efteruddannelse gratis/billigst for dem, som i deres
liv har fået mindst uddannelse og dyrest for dem, der i forvejen har fået mest uddannelse. En
udgift, som i udpræget grad i Danmark finansieres af arbejdsgiverne. På trods af dette er en
af de helt store udfordringer særligt at få motiveret de målgrupper, der har fået mindst
uddannelse, til at efter- og videreuddanne sig.
For en række af FH’s medlemsforbund eksisterer der allerede en form for uddannelseskonti.
En lang række af FH’s forbund
på det private område samt visse forbund på det offentlige
område har således siden 2007 omhyggeligt opbygget solidariske kompetencefonde (kollektive
uddannelseskonti), og dermed via overenskomsterne sikret store medlemsgrupper VEU-
rettigheder. I mange af de tidligere LO-forbunds overenskomster indgår der således en
individuel ret til typisk 2 ugers betalt og ofte selvvalgt uddannelse i arbejdstiden om året. Hvis
ikke uddannelsesrettigheden anvendes det ene år, er der ofte mulighed for at spare op over
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren
flere år, dog så vidt vides maksimalt seks uger. Medarbejderne kan ofte selv vælge den
uddannelse, de foretrækker. Medarbejderne har ret til at deltage i uddannelsen i normal
arbejdstid, mens størsteparten eller endda i nogle tilfælde hele deres tabte løn refunderes.
Mere specifikt dækker kompetencefondene i den private sektor typisk deltagergebyret og
forskellen mellem lønrefusion fra stats- eller arbejdsgiverfinansierede støtteordninger og
medarbejderens løn. Kompetencefondsmidlerne dækker således i forskelligt omfang og kun i
visse tilfælde de fulde udgifter forbundet med uddannelsen.
På det kommunale og statslige område er det muligt for nogle faggrupper at få dækket
udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med VEU gennem kompetencefondsmidler. Der er
således også stadig mange medlemsgrupper, som ikke er omfattet af kompetencefonde,
ligesom karakteren af disse er forskellig på tværs af det offentlige og private område.
Der er mange barrierer, der påvirker deltagelse i voksen, - efter og videreuddannelse, som
individuelle uddannelseskonti ikke alene løser. Det er blandt andet vigtigt at have stort fokus
på kvalitetsvejledning til medarbejdere om, hvordan man navigerer i efter- og
videreuddannelsessystemet, og det er nødvendigt at fremme en kultur hos både medarbejdere
og virksomheder om, at efter- og videreuddannelse er en del af arbejdslivet. Øget information
og systematisk uddannelsesplanlægning er således vigtige forudsætninger for at sikre et reelt
løft af faglige kompetencer, ligesom det vil kunne øge motivationen til at deltage i formel
efteruddannelse.
Herudover bemærkes det, at EU Kommissionen lægger vægt på muligheden for øget brug af
mikroeksamensbeviser. FH vurderer, at dette kan være et supplement til, men det kan ikke
træde i stedet for hele, formelle uddannelsesforløb, hvor udbyttet er bredt anvendeligt på
arbejdsmarkedet. For mange lønmodtagere er det således afgørende, at de tilegnede
kompetencer gennem VEU tilrettelægges og anerkendes i det formelle uddannelsessystem og
derved anerkendes ved jobskifte.
Såfremt der skal arbejdes videre med en konkret model for individuelle uddannelseskonti eller
’kompetenceforsikring’ af lønmodtagerne i europæisk eller dansk sammenhæng, lægger FH
vægt på følgende:
-
Deltagelse i efter- og videreuddannelse er afgørende for alle arbejdstagere i både den
offentlige og private sektor og på tværs af alle uddannelsesniveauer. FH mener dog,
at det er væsentligt, at et evt. initiativ fokuserer på at sikre færre barrierer for, bedre
adgang til og en øget deltagelse i efter- og videreuddannelse for kortuddannede og de
udsatte arbejdsmarkedsgrupper, der har mest brug for det.
Samfundet og virksomhederne må ikke fralægge sig ansvaret for uddannelse af ledige
og beskæftigede lønmodtagere. Finansieringsansvaret for VEU kan således ikke
pålægges den enkelte. FH anser virksomhedernes forpligtelse til at udvikle og
vedligeholde deres ansattes kvalifikationer og statens forpligtelse over for især ledige
og i forhold til voksnes almene kvalifikationer for at være en helt central del af den
danske flexicurity-model.
Et evt. nyt initiativ om individuelle uddannelseskonti skal kunne anvendes i
kombination med arbejdsmarkedets parters eksisterende kompetencefonde, og de
individuelle uddannelsesrettigheder, som her er sikret gennem overenskomsterne
samt i kombination med anden form for løntabs- og anden uddannelsesgodtgørelse (fx
VEU-godtgørelse, befordringstilskud, tilskud til kost og logi eller Statens
Voksenuddannelsesstøtte, som tildeles som løntabsgodtgørelse enten til
-
-
Side 2 af 3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren
arbejdstageren selv eller som lønrefusion til arbejdsgiveren). Herudover skal
uddannelsen kunne afvikles i arbejdstiden.
-
Det skal være en ret for den enkelte, men i sagens natur er det ikke en pligt at
benytte sig af sin ret til finansieret efteruddannelse.
Side 3 af 3