Hermed kommentarer fra Aalborg Universitet til ”Høring
af Kommissionens forslag til rådshenstilling om
en europæisk tilgang til micro-credentials
og forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti”.
En generel betragtning i forhold til Micro-modules er, at det ikke umiddelbart er nemt at implementere i
en dansk kontekst, grundet den nuværende danske lovgivning.
Vedr. ’individual learning accounts’
AAU bakker op om den grundlæggende vision om individuelle læringskonti i et europæisk perspektiv.
Forslaget rummer bl.a. potentialer i forhold til en styrket overskuelighed for den enkelte borger og i
forhold til en generel styrkelse af efter- og videreuddannelsesområdet qua årlige allokeringer af midler
til opkvalificering for alle. I en eventuel realisering af forslaget vil det være væsentligt, at der
tilvejebringes en effektiv systemunderstøttelse, så de enkelte institutioner ikke påføres en stor
administrativ byrde.
AAU har ikke vurderet spørgsmålet om finansiering samt spørgsmålet om, hvilke implikationer forslaget
vil have på arbejdsmarkedet generelt.
Vedr.
’European
approach to micro-credentials’
AAU støtter ambitionen om en fælles europæisk tilgang til micro-credentials. Fælles retningslinjer og
rammer vil lette arbejdet med udbud af micro-credentials og vil potentielt også styrke arbejdet med
anerkendelse/godkendelse af gennemførte læringsforløb. Forslaget rummer desuden potentiale i
forhold til integration af micro-credentials i de nationale kvalifikationsrammer samt fokus på
kvalitetssikring af micro-credentials.
I en eventuel realisering af forslaget vil det være væsentligt at få modeller, der matcher de nationale
rammer eller at disse revideres efter behov, mhp sikring af en fælles europæisk ramme.
Venlig hilsen
Birgitta
Birgitta Schiørring Madsen, MSc
Chef for Internationalt Kontor og Boligkontor
|
Chefkonsulent
Telef on: (+45) 9940 7504
|
Em ail:
bsm @adm . aau. dk
|
W eb:
www. aau. dk
Aalborg Universitet |
Fibigerstræde 10
|
9220 Aalborg Øst | Denmark