BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 145
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København

Att.:

[email protected]

Høringssvar om høring af Kommissionens

forslag til rådshenstilling om personlige ud-

dannelseskonti

Dansk Arbejdsgiverforening har gennem EU-specialudvalget for Arbejds-

markedet og Sociale forhold modtaget høring den 10. december 2021 om

EU-Kommissionens forslag til rådshenstilling om personlige uddannel-

seskonti. DA takker for muligheden for at afgive bemærkninger.

Generelle kommentarer

DA bakker op om Kommissionens ambition om livslang læring. Det er en

forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked at have arbejdskraft

med de rette kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov, både i

Danmark og i EU. Det er vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne,

for den enkelte og for samfundet. Opkvalificering og omskoling af ar-

bejdstagere spiller en central rolle i, at den grønne og digitale omstilling

(twin transition) i EU og Danmark lykkes. DA mener dog ikke, at netop

en personlig uddannelseskonto er en hensigtsmæssig eller effektiv måde

at sikre opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken.

Opkvalificeringseffekten af en personlig uddannelseskonto er lille

Kommissionens mål i handlingsplanen for den sociale søjle om, at mindst

60 pct. af alle voksne bør deltage i efteruddannelse hvert år, kan være et

udmærket mål. Det må dog være op til det enkelte land at finde vejen til

at nå målet. DA mener således ikke, at forslaget om personlige uddannel-

seskonti er løsningen, da den ikke løser de grundlæggende udfordringer

med motivationen for efteruddannelse, jf. paragraf 1.b. Tværtimod tyder

alt på, at en personlig uddannelseskonto primært vil tilgodese de mest

veluddannede, mens det ikke løser manglen på motivation blandt ufag-

lærte, som har den laveste VEU-deltagelse. En undersøgelse fra Epinion i

2017 viser, at 51 pct. af de ufaglærte ikke mener, at de behøver mere efter-

uddannelse, modsat 26 pct. af personer med en videregående uddannelse.

Det svækker den reelle effekt af uddannelsesforløbene i forhold til en ef-

fektiv opkvalificerings- og sporskifteindsats.

7. januar 2022

NCA/MKJ

Dok ID: 188042

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren

Efteruddannelse bør tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov

DA mener, at en personlig uddannelseskonto vil føre til et markant mis-

match mellem anvendelsen af kurser og arbejdsmarkedets behov i for-

hold til situationen på det danske arbejdsmarked i dag. Det bakkes op af

OECD (2019), som peger på, at midlerne i en sådan ordning vil blive an-

vendt mindre effektivt, fordi valget af efteruddannelse baseres på den

enkelte medarbejders egen vurdering og ikke på en dialog med arbejds-

giveren eller med afsæt i arbejdsmarkedets behov.

En personlig rettighed til uddannelse i en vis periode vil ligeledes med-

føre, at den enkelte ikke vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet i samme

periode, og arbejdsudbuddet vil derfor svækkes midlertidigt ved en ge-

nerel rettighed. Det er stærkt uheldigt i en situation med stor mangel på

kvalificeret arbejdskraft.

Det bør ligeledes overvejes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at der kan

optjenes rettigheder på tværs af EU-lande. Dette særligt i forhold til EU-

arbejdskraft med korte kontrakter og selvstændige, som arbejder i Dan-

mark, men har bopæl i et andet EU-land, samt i lyset af bureaukratiet i

en sådan ordning.

Forslaget kolliderer med den danske model

DA mener, at implementering af en personlig uddannelseskonto vil kol-

lidere med den danske model. I Danmark har arbejdsmarkedets parter

allerede opbygget gode løsninger. Eksempelvis har vi kompetencefonde,

hvor arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab aftaler deres behov for

efteruddannelse, både selvvalgt uddannelse og aftalt uddannelse. Disse

fonde har vi gode erfaringer med, og de er til glæde for både medarbej-

dere og virksomheder. Nye parallelle tiltag i form af personlige uddan-

nelseskonti vil således være overlappende og udhule de partsaftalte ord-

ninger. Andre medlemslande har også kompetencefonde, som er struk-

tureret anderledes end de danske. Derfor vil det være mere relevant at

opfordre til at fremme eksempelvis kompetencefonde på tværs af med-

lemsstaterne.

EU består af 27 forskellige arbejdsmarkeder, velfærds- og uddannelses-

systemer, hvorfor der er behov for ikke at satse på én løsningsmulighed

for voksen- og efteruddannelse, men snarere at undersøge og udvikle

bedste praksisser på tværs. Det er også baggrunden for, at arbejdsmarke-

dets parter sammen med medlemsstaterne har udtalt sig skeptisk over-

for Kommissionen om indførelsen af personlige uddannelseskonti, som

blot er ét ud af mange instrumenter. Dette afspejles dog ikke i Kommissi-

onens forslag, som ikke synes at tage hensyn til de mange indsigelser

imod indførelse af personlige uddannelseskonti.

Side 2/3

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren

Side 3/3

I forslaget lægges der op til, at finansieringen skal afholdes af henholds-

vis staten og arbejdsgiverne, men ikke medarbejderne. Også dette ele-

ment af forslaget risikerer derfor at udhule allerede eksisterende ordnin-

ger. Samtidig vil der være risiko for et alvorligt dødvægttab i form af

overuddannelse, som allerede er finansieret på en anden måde (f.eks.

egenfinansiering af efteruddannelse i fritiden m.v.).

DA mener derfor, at det bør være op til det enkelte medlemsland, hvor-

dan man vil finansiere voksen- og efteruddannelse og finder det afgø-

rende, at aftaler indenfor den danske model respekteres.

Uddannelse er en national kompetence, som bør respekteres

Uddannelse er national kompetence. DA mener derfor, at initiativet bør

respektere allerede eksisterende nationale praksisser og systemer for at

opnå målet om livslang læring, som i sidste ende er formålet.

DA er på den baggrund uforstående overfor, at henstillingen bruger så

konkret sprogbrug om et initiativ, som er og bør være frivilligt for med-

lemsstaterne at deltage i. En vedtagelse af henstillingen vil betyde, at med-

lemslandene tilslutter sig,

at ” Medlemsstaterne bør oprette en individuel

læringskonto for alle (..)”, ”Medlemsstaterne bør opfordre arbejdsgiverne

til at overføre supplerende individuelle uddannelsesrettigheder til de in-

dividuelle læringskonti (…)” mv.

DA kan derfor ikke tilslutte sig henstillingen eller en indførelse af person-

lige uddannelseskonti i den nuværende udformning. DA opfordrer til, at

Danmark arbejder for en omformulering af forslaget, så det tydeligt frem-

går, at der er tale om en frivillig ordning, som medlemsstaterne kan over-

veje, samt at andre instrumenter såsom kompetencefonde får en langt

mere fremtrædende rolle. Dette er, som tidligere nævnt, i tråd med udta-

lelserne fra både medlemsstater og arbejdsmarkedets parter.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Nina Christine Andersen