BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 145
Offentligt

Date:

«CaseContact_FullName»

«CaseContact_WorkAddress»

«CaseContact_WorkZip» «CaseContact_WorkCity»

Ref.:

[Dokument Dato]

Casper Poulsen

BUPL-bemærkninger til høringen om

Individuelle læringskonti

Generelle bemærkninger

Som bekendt er ideen om individuelle læringskonti (ILA) ikke vokset i vores baghave. Der skal kigges

langt før vi finder lande, som gør brug af ordningen. Meget få lande i Europa har samme niveau af

deltagelse i VEU-aktiviteter som Danmark. Det er kun vores nordiske naboer, der har tilnærmelses-

vis samme mængde deltagelse i efter- og videreuddannelse (>20 pct). Fælles for de nordiske lande

er dog, at ingen har implementeret ILA.

•

Derfor er det afgørende for BUPL, at den Regeringen og UVM i deres høringssvar lægger

vægt på, at individuelle læringskonti (ILA) ikke løser de konkrete udfordringer vi har på efter-

og videreuddannelsesområdet.

BUPL opfordrer til, at UVM fremhæver at nationale modeller og systemer skal respekteres i

forslag fra EU Kommissionen.

Endvidere appellere BUPL til, at der stilles spørgsmålstegn ved proportionaliteten i rådshen-

stillingen om implementering af ILA. BUPL anser forslaget for at være særdeles vidtgående,

og problematisk i forhold til Danmarks efter- og videreuddannelsessystem.

Desuden udviser EU Kommissionen en bekymrende tendens ift. individuelle læringskonti kombine-

ret med høringen om mikroeksamensbeviser (COM(2021)770). Kommission forsøger at skabe en

platform,

hvor mikrouddannelser skal ’løse’ efter-

og videreuddannelses udfordringen i EU, og det

mener BUPL er meget kortsigtet.

Her er det væsentligt at erindre, at der er store forskelle på kvaliteten af mikrouddannelser i EU. I

Danmark har et velfungerende AMU-system, med anerkendte udbydere. Det samme er ikke gæl-

dende for flere EU-medlemslande. Derfor bør UVM være kritiske overfor denne trend, da den kan

have konsekvenser for kvaliteten af efter- og videreuddannelser i fremtiden.

I stedet for at udvise opbakning til forslaget om ILA, vil BUPL opfordre UVM til at lægge de nuvæ-

rende barrierer for efter- og videreuddannelse til grund for høringssvaret og fastholde en overord-

net kritisk linje.

På professionsområdet er der tale om følgende barrierer

Mangel på information

Mangel på karrierevejledning

Ringe muligheder for vikardækning under uddannelse

Mangel på finansiering (nogle områder)

Mangel på tid og overskud hos den enkelte

Danmarks Evalueringsinstitut 2021: Evaluering af pædagogernes efter- og videreuddannelse

Side 1 af 3

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren

Mangel på opbakning fra arbejdsgiver (prioriterer korte kurser over kompetencegi-

vende)

På professionsområdet er der ingen interesse i at implementere individuelle læringskonti. Det er

der flere årsager til. Først og fremmest har vi et velfungerende efter- og videreuddannelsessystem,

som tilvejebringer muligheder for at udvikle den enkeltes faglighed. VEU-systemet er på en række

områder suppleret af kompetencefonde, enten finansieret via sektoroverenskomster eller offent-

lige puljer. Den Kommunale Kompetencefond er et godt eksempel herpå.

Det vi har brug for, er et fokus på kvalificeret og målrettet karrierevejledning, bedre information,

forpligtende aftaler med arbejdsgivere samt planlægning af formelle uddannelsesforløb for den

danske lønmodtager. Det kan sikre et reelt løft i vores medlemmers faglige kompetencer, styrke

fastholdelse og øge motivationen til at indgå i formel efteruddannelse.

Konkrete bemærkninger til selve høringen:

•

Pkt. 4 side 19: EU Kommissionen har ikke, i tilstrækkeligt omfang, redegjort for hvordan

og hvorvidt ILA kan støtte nuværende ordninger. Der er behov for at tydeliggøre, at

lande som allerede har iværksat bedre og mere effektive ordninger, ikke nødvendigvis

har gavn af ILA (fx Danmark)

Pkt. 6 side 19: Basale digitale færdigheder bør indgå som formel læring i grunduddan-

nelse og ikke sikres gennem en evt. ILA som i mange tilfælde vil være co-financed.

Pkt. 9. side 20: Positivt, UVM bør her fremhæve at det er vigtigt at SMEér og virksomhe-

der der har atypiske ansatte, også har pligt til at efter- og videreuddanne deres perso-

nale. Her bør det også fremhæves, at hvis disse virksomheder deltog i det organiserede

arbejdsmarked, så ville deres ansatte (i Danmark) ofte nyde godt at gode finansierede

uddannelsesmuligheder, derfor er overenskomster et stærkt værktøj til at sikre reel op-

kvalificering.

•

Pkt. 10 side 20: Forudsætningen for at pædagoger kan medvirke i efter- og videreuddan-

nelse er at der sikres vikardækning. Det er fælles for en række af velfærdsuddannel-

serne. I dag er det ikke tilfældet, og det resulterer i, at mange fravælger uddannelse for

at skåne kolleger.

•

Forslag til en ny formulering vedrørende

paid training leave

“Paid

training leave should be supported by mandatory substitution schemes to secure the

appropriate cover of relevant professional staff in periods of educational leave. Currently

the lack of proper instruments to secure adequate substitution hampers the accessibility for

workers

to engage in further education”.

•

Pkt. 15 side 20: EU bør ikke blande sig i finansieringen af VEU-ordninger. Samtidigt skal

Kommissionens forslag ses i lyset af, at EU-lande som Frankrig der gør brug af ILA, blot

finansierer efteruddannelse på 500 EUR årligt, det rækker ikke langt i forhold til formel

Side 2 af 3

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren

uddannelse og kompetenceløft. Dvs. at vi reelt kan risikere en forringelse af finansie-

ringsmulighederne, som det kendes i andre europæiske lande.

•

Pkt. 18, side 21: Positivt med en fælles portal/register over anerkendte udbydere og ud-

dannelser. Kommissionen har dog fortsat ikke adresseret, hvordan vi gennem ILA kan

sikre at flere tager formel uddannelse fremfor uformel uddannelse, hvor vi ser en stig-

ning. Denne udvikling er kortsigtet, der er behov for reel kompetenceudvikling.

Pkt. 15-17 side 25 (Det nationale register for uddannelse, karrierevejledning og valide-

ring):

UVM bør fremhæve, at formel uddannelse er at foretrække fremfor mikrouddannelser.

Mikrouddannelser kan være et fint værktøj til at sikre konkret viden til enkelte opgaver,

fx anhugningskursus til bygningsarbejdere der skal lodse. Men mikrouddannelser må

ikke stå i stedet for egentlig langsigtede kompetencegivende efter- og videreuddannelse

hvor der er behov for det. Det er væsentligt, at Danmark er kritisk over for Kommissio-

nens fokus på øget anvendelse af mikrouddannelse, som er kortsigtet.

•

BUPL takker for muligheden for at komme med bemærkninger til UVM høringssvar om individuelle

læringskonti.

Med venlig hilsen,

Casper Arnsbo Poulsen,

International Professionskonsulent BUPL.

Side 3 af 3