BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 145
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Torben Lorentzen,

[email protected]

Høringssvar fra Akademikerne til forslaget om rådshenstil-

ling om individuelle læringskonti

Akademikerne takker for muligheden for at afgive bemærkninger i for-

hold til Kommissionens forslag til rådsindstilling om individuelle lærings-

konti. Forslaget har været i høring i Akademikernes medlemsorganisati-

oner, og på den baggrund har vi følgende bemærkninger. I høringssva-

ret er der en række indledende bemærkninger og betragtninger efter-

fulgt af tekstnære bemærkninger.

Akademikerne anerkender de udfordringer, forslaget har til hensigt at

adressere, og ser positivt på, at der gøres mere for at styrke efterspørg-

sels vedr. opkvalificering og kompetenceudvikling for hele arbejdsstyr-

ken. Især i lyset af den dobbelte omstilling som forslaget henviser til.

Akademikerne ser derfor positivt på retten til en individuel læringskonto

til alle i arbejdsstyrken inkl. ledige, projektarbejdere, honorarlønnede,

selvstændige, atypiske ansatte og lønmodtagere. Det vil også være po-

sitivt at betragte ordningen som en universel mulighed/ret til en person-

lig læringskonto for alle i arbejdsstyrken uanset uddannelse, alder, køn,

ansættelsesforhold og jobtype. Således at alle har de bedste muligheder

for at bidrage til en positiv samfundsudvikling og med at løfte den grøn-

ne og digitale omstilling og sikre velstand i hele EU.

Det skal dog bemærkes, at den positive indstilling beror på, at neden-

stående principper og betragtninger bliver adresseret.

Følgende forhold skal tages i betrækning:

Den individuelle læringskonto skal altid være udover både arbejdsgiver-

betalt opkvalificering og eventuelle overenskomstsaftalter om opkvalifi-

cering/kompetenceudvikling. Her skal det bemærkes, at brugen af en

personlig læringskonto som udgangspunkt skal ske på et individuelt ini-

tiativ og ud fra et individuelt ønske, mens arbejdsgiverbetalt opkvalifice-

ring/kompetenceudvikling er et fælles ønske/ansvar mellem arbejdsgi-

ver og arbejdstager.

Retten til den personlige læringskonto skal sikre, at efterspørgslen på

VEU og VVEU øges og styrker den enkelte i relation til samfundets ud-

vikling og omstilling

–

ikke for at den enkelte kan varetage konkrete

opgaver for dennes arbejdsgiver.

Den 3. januar 2022

Sagsnr. S-2021-1606

Dok.nr. D-2022-089

hth/yk

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren

Finansiering af kompetenceudviklingsaktiviteter via en individuel læ-

ringskonto kan i visse tilfælde fungere som et supplement til arbejdsgi-

verbetalt opkvalificering/kompetenceudvikling, hvis den er med til at

sikre den enkeltes employability og øge karrieremulighederne. Det er

dog vigtigt at fremføre, at arbejdsgivere har ansvaret for at sikre, at

deres medarbejderne kontinuerligt opkvalificeres i relation til virksom-

hedens udvikling og den enkeltes opgaver.

Det er essentielt, at den individuelle læringskonto er finansieret, således

at der følger midler til den enkelte med i ordningen. Samtidig er det po-

sitivt, at der lægges op til, at finansieringen kan strikkes sammen fra

flere bidragsydere både offentlige og private. Aftaler om finansiering bør

indgås med arbejdsmarkedets parter.

Akademikerne anser den individuelle læringskonto som et supplement til

den danske model. Derfor må en sådan ordning ikke udelukke mulighe-

den for at forhandle individuelt eller kollektivt om livslang læring med

arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer.

Tekstnære bemærkninger

Punkt 5-7: Akademikerne ser positivt på at skabe en individuel lærings-

konto til kompetenceudvikling. Akademikerne anerkender også, at en

individuel læringskonto vil være med til at øge efterspørgslen og styrke

muligheden for livslang læring i hele arbejdsstyrken. Akademikerne har

dog ikke lagt sig fast på en individuel læringskonto som den eneste løs-

ning. Individuelle læringskonti betragtes derfor som en blandt mange

redskaber til at fremme livslang læring.

Punkt 8: Akademikerne finder det uhensigtsmæssigt at bede arbejdsgi-

verne om at overføre supplerende individuelle uddannelsesrettigheder til

de individuelle læringskonti for andre personer, der arbejder i deres in-

dustrielle værdikæde, navnlig personer som arbejder i SMV'er, da dette

vil besværliggøre og bureaukratisere initiativet.

Punkt 12: Akademikerne er enige i, at der skal skabes en befordrende

ramme, men i praksis vil det kræve et meget stort og bureaukratisk

system, hvis der skal skabes et vejlednings- og valideringssystem, som

kan understøtte og hjælpe alle fagligheder og specialiseringer i arbejds-

styrken, som er vidt forskellige steder både karriere- og livsfasemæssigt

fra marinbiolog med speciale i plankton eller aktuar til kølemontør og

erhvervsfisker.

Akademikerne mener naturligvis, at ordningen bør understøttes med et

system, der hjælper og vejleder, således at det ikke bliver enkelte, der

sidder tilbage med ansvaret for at vurdere potentielle uddannelsesmu-

ligheder og -behov og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Akademikerne

er enige i, at vejledning af høj faglig kvalitet er helt afgørende, men an-

svaret for vejledning af den enkelte er ikke tilstrækkeligt adresseret.

Side 2 af 3

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om individuelle læringskonti, fra beskæftigelsesministeren

Punkt 13: Akademikerne ser betydelige udfordringer i at skabe det fore-

slåede register. Dette skyldes, at rigtige mange kurser opstår som svar

på et aktuelt behov, særligt private kurser. Det vil være meget vanske-

ligt at oprette og ajourføre et register over alle relevante kurser af høj

kvalitet, uden at det vil blive et meget bureaukratisk og baggudskuende

mere gang og viden om, hvordan den grønne og digitale omstilling skal

tackles. Akademikerne foreslår derfor, at der findes en bedre løsning

end det foreslåede register over kurser.

Punkt 17: Akademikerne finder det uhensigtsmæssigt at inkludere ud-

dannelsesmuligheder fra andre lande, inden der er fundet en solid, funk-

tionel og operationel løsning på nationalt plan. Akademikerne har forstå-

else for hensigten, men mener, at den bør udskydes i første omgang.

Punkt 19 og 20: Akademikere finder ikke forslaget om uddannelsesorlov

operationelt hensigtsmæssigt. Erfaring med det er enten, at det er me-

get dyrt, hvilket især betyder, at de mindre virksomheders medarbejde-

re ikke deltager, eller også er det i et meget begrænset omfang. Der-

med kan forslaget om betalt uddannelsesorlov komme til at virke mod

hensigten ved, at det primært vil være medarbejderne på store virk-

somheder som allerede deltager i mest efter- og videreuddannelse, som

får mest, mens selvstændige, atypiske ansatte, ansatte i SMV’er

mv. får

mindre. Akademikerne anbefaler derfor, at forslaget om betalt uddan-

nelsesorlov gøres frivilligt eller helt bortfalder.

Punkt 22: Akademikerne finder det naturligt, at repræsentanter for hele

arbejdsstyrken herunder ledige, atypiske ansatte, højtuddannede mv.

inviteres som arbejdsmarkedsparter i den løbende overvågning og for-

bedring af ordningen.

Punkt 23-26: Akademikerne ser positivt på muligheden for at kombinere

flere finansieringskilder, herunder brugen af EU-midler. Når kilderne skal

drøftes, er det essentielt, at overenskomstbærende forbund inkluderes i

hele processen. Det er derudover vigtigt, at midlerne i EU recovery fond

indgår i finansieringen af initiativet, da der er behov for at tilføre nye

midler til området for at kunne lykkes med at få ideen om ført ud i livet.

Akademikerne står selvfølgelig til rådighed for uddybende bemærknin-

ger. Chefkonsulent Karen Skytte

[email protected]

eller politisk konsulent Hen-

rik Hagelskjær

[email protected]

kan kontaktes i denne sammenhæng.

Side 3 af 3