BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 144
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring

(Statslig finansiering af udgifter ved arbejdsskader som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-

19 foretaget i perioden fra den 27. december 2020 til den 31. december 2022)

§1

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, som senest ændret ved § 2 i

lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I

§ 49, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. dog.«: »stk. 9 og«.

§ 49

indsættes efter stk. 8 stk. 9:

»Stk. 9.

Ved arbejdsulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i peri-

oden 27. december 2020

–

31. december 2022, betaler staten erstatning m.v. efter denne lov. Staten har ret til

regres mod ansvarlige skadevoldere for udgifter, jf. § 77.«

I § 59, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Staten i sager om arbejdsulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19, foreta-

get i perioden 27. december 2020

–

31.december 2022, jf. § 49, stk. 9.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2.

Loven har virkning for udgifter vedrørende arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccinatio-

ner mod covid-19, der er foretaget i perioden 27. december 2020

–

til 31. december 2022.

§3

Stk.1.

Ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2022 overtager staten forpligtelserne fra forsikringsselskaberne og

arbejdsgiverne, der er selvforsikrede efter lovens § 48, stk. 5, og § 88, i sager om arbejdsulykker, der er en

følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod Covid-19, der er anmeldt til forsikringsselskaberne frem til lo-

vens ikrafttræden 1. juli 2022. Forsikringsselskabernes forpligtelser i sager om arbejdsulykker, der er en

følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod Covid-19, der er anmeldt til forsikringsselskaberne frem til lo-

vens ikrafttræden 1. juli 2022, ophører samtidig.

Stk. 2.

Stk. 1, gælder også forpligtelser efter den finansielle lovgivning.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Stk.3.

Staten refunderer udgifter som forsikringsselskaberne og selvforsikrede arbejdsgivere har afholdt til

erstatning og godtgørelse m.v., jf. lovens § 11 og § 35, stk. 7, samt administration, jf. lovens § 59, i sager om

arbejdsulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod Covid-19 foretaget i perioden 27. de-

cember 2020

–

31. december 2022.

Stk. 4.

I det omfang et forsikringsselskab har rettigheder og pligter efter arbejdsskadesikringsloven gælder

disse tilsvarende for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om arbejdsulykker, der er en følge af arbejds-

relaterede vaccinationer mod covid-19, jf. § 49, stk. 9.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Staten overtager finansieringen af udgifter ved arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccinatio-

ner mod covid-19

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Covid-19-vaccinationer sker som følge af den helt ekstraordinære situation med en verdensomspændende

pandemi, og vaccinationsprogrammet er

–

sammen med de generelle, smitteforebyggende råd, et af de vig-

tigste våben i kampen mod Covid-19. Antallet af vacciner var især ved iværksættelsen af vaccinationspro-

grammet ved årsskiftet 2020/2021 begrænset, og vaccinationerne blev derfor tilbudt i prioriteret rækkefølge.

Med tiden er alle borgere i Danmark, der findes godkendte vacciner til, tilbudt vaccination. Tilbuddet om

vaccination er frivilligt og gratis.

Den samlede samfundsmæssige vaccinationsplan indebærer, at visse personalegrupper anbefales vaccination

tidligere, end deres alder tilsiger, grundet deres ansættelsesforhold og/eller arbejdsopgaver på grund af sund-

hedsmyndighedernes vurdering af behovet for, at disse personalegrupper vaccineres hurtigt for at opretholde

bemandingen af kritiske funktioner og for at begrænse smitten i sektorer med mange særligt udsatte borgere.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Ulykker opstået som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 kan, når betingelserne herfor er

opfyldt, anerkendes som arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadeerstatning m.v. finan-

sieres i så fald af arbejdsgiveren via arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring hos et forsikringssel-

skab.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne

vurderer, at udgifterne ved arbejdsulykker som følge af arbejdsrelateret covid-19-vaccination ikke skal finan-

sieres af arbejdsgiverne, men af staten, på grund af den helt ekstraordinære samfundsmæssige krisesituation

og som led i den samlede samfundsmæssige vaccinationsplan.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at staten overtager forpligtelsen til at finansiere erstatning m.v. og ad-

ministration fra forsikringsselskaberne i sager om arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccinatio-

ner mod covid-19. Staten vil med lovforslaget også overtage forsikringsselskabernes ret til at rejse regreskrav

mod vaccineproducenterne i de sager, hvor vaccinationsskaden skyldes en defekt ved vaccinen.

2. Lovforslagets baggrund

Verden over vaccinerer man mod covid-19.

I EU godkendes vacciner af EU-kommissionen efter anbefalinger fra Det Europæiske Lægemiddelagentur,

EMA. Den 21. december 2020 godkendte EU-kommissionen Pfizer/BioNTechs vaccine mod covid-19. God-

kendelsen skete på baggrund af en indstilling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA, som har vurde-

ret, at vaccinen er sikker og effektiv. I Danmark blev de første vaccineret mod covid-19 den 27. december

2020.

Vaccinen er tilbudt efter sundhedsmyndighedernes vaccinationsplan og i prioriteret rækkefølge til forskellige

målgrupper. Grupperne er prioriteret ud fra Sundhedsstyrelsens faglige vurdering, der primært tager ud-

gangspunkt i tre hovedmålsætninger for vaccinationsindsatsen:

Minimering af død og alvorlig sygdom som følge af COVID-19.

Minimering af smittespredning og epidemikontrol.

Sikring af samfundskritiske nøglefunktioner.

De tre første målgrupper, der af sundhedsmyndighederne blev tilbudt og anbefalet vaccination, er 1.

”Bor-

gere i plejebolig m.v.” 2.

”Borgere

over 65 år, som både modtager praktisk hjælp og personlig pleje” og 3.

”Borgere

over 85 år.”

Herefter blev målgruppe 4: ”Frontpersonale

i sundheds-, ældre og dele af socialsekto-

ren” tilbudt og anbefalet vaccination på baggrund af sundhedsmyndighedernes vurdering af behovet for, at

disse personer blev vaccineret hurtigt for at opretholde bemandingen af kritiske funktioner og for at be-

grænse smitten i sektorer med mange særligt udsatte borgere. Det var dermed en sundhedsfaglig og politisk

beslutning, hvem der skulle tilbydes vaccinerne først, som arbejdsgiverne ikke har haft indflydelse på. De

følgende målgrupper var patienter med særlig øget risiko og deres pårørende og herefter er målgrupperne op-

delt i alder, hvor de ældste blev tilbudt vaccinen først.

3. Lovforslagets hovedpunkt

3.1. Staten overtager finansieringen af udgifter ved arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vac-

cinationer mod covid-19

3.1.1.

Gældende ret

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Alle vaccinationsskader er omfattet af patienterstatningssystemet, men arbejdsskadesikringsloven er primær i

forhold til patienterstatningssystemet. Det betyder, at udgifterne finansieres af arbejdsgiverne, hvis skaden

kan anerkendes som en arbejdsulykke.

Ulykker, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, er arbejdsulykker. Arbejdsulykker

er defineret i §§ 5-6 i lov om arbejdsskadesikring. Ved en arbejdsulykke forstås en personskade forårsaget af

en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage. Ulykker efter arbejdsrelaterede

vaccinationer anses efter praksis for arbejdsulykker.

Der er tale om en langvarig praksis. Historisk var vaccinationsskader omfattet af arbejdsskadesystemet, før

vaccinationsskader blev omfattet af en særskilt lov om vaccinationsskader i 1972. Alle vaccinationsskader er

i dag omfattet af Patienterstatningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatnings-

adgang inden for sundhedsvæsenet.

Afgrænsningen af, hvornår der er tale om arbejdsrelaterede vaccinationer er ikke entydigt fastlagt. Det skyl-

des, at der alene er begrænset praksis.

Ankestyrelsen har fastslået, at vaccinationer, hvor det er et krav, at medarbejderen har fået vaccinationen for

at udføre sit arbejde, herunder ved rejser til udlandet, kan anerkendes som en arbejdsulykke efter arbejdsska-

desikringsloven. Det fremgår af principmeddelelse 46-15, der omhandlede krav om vaccination for kloakar-

bejdere. Det fremgår videre, at vaccinationer, der ikke har betydning for den vaccineredes arbejdsfunktion,

ikke kan anerkendes som en arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven.

Derudover er det ligeledes fastslået i praksis, at ulykker som følge af vaccinationer, som er anbefalet af ar-

bejdsgiveren eller sundhedsmyndighederne, kan anerkendes som arbejdsulykker efter arbejdsskadesikrings-

loven. Det fremgår af principmeddelelse 177-11, hvor Sundhedsstyrelsen havde anbefalet, at halvdelen af

plejepersonalet i kommunen blev vaccineret på grund af en forventet epidemi, og kommunen tilbød så alle

medarbejdere på social- og sundhedsområdet vaccination. Formålet var at sikre et beredskab i forbindelse

med en epidemi.

For så vidt angår vaccination mod covid-19 er visse personalegrupper udtaget som grupper, der anbefales

vaccination grundet deres ansættelsesforhold og/eller arbejdsopgaver, og som tilbydes vaccination, før de

pågældende medarbejdere opfylder alderskriteriet for vaccination. Disse personalegrupper vurderes at være

omfattet af arbejdsskadesikringsloven, jf. herved principmeddelelse 177-11.

I forhold til covid-19 er det medarbejdere, der er ansat i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren,

og som har kontakt til særligt sårbare personer og/eller varetager kritiske arbejdsfunktioner. Tilsvarende hen-

syn kan gøres gældende for privatansatte personalegrupper, som af hensyn til, at en produktion kan oprethol-

des, særlige opgaver, udlandsrejser m.v., opfordres af arbejdsgiveren til at blive vaccineret.

For at vaccinationsskaden kan anerkendes som en arbejdsulykke, skal ulykken opfylde de gældende krav til

en arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsulykken kan være fysisk eller psykisk og kan være

varig eller forbigående. Der skal være årsagssammenhæng mellem vaccinationen og personskaden. Det er

således ikke tilstrækkeligt, at man har fået vaccinationen, hvis det ikke er vaccinationen, der har medført per-

sonskaden.

Når en vaccinationsskade anerkendes som en arbejdsulykke, finansieres udgifter til erstatning m.v. efter ar-

bejdsskadesikringsloven og administration i den forbindelse af forsikringsselskaberne. Forsikringsselska-

berne opkræver præmier til dækning af disse udgifter hos forsikringstagerne (arbejdsgiverne). Selvforsikrede

offentlige arbejdsgivere finansierer selv udgifterne.

Forsikringsselskaberne og de selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har ret til regres mod vaccineproducen-

terne, hvis vaccinationsskaden skyldes en defekt ved vaccinen, jf. lov om arbejdsskadesikring § 77, stk. 2.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Det giver principielt arbejdsgiverne mulighed for at få dækket dele af udgifterne til erstatning. Det gælder

imidlertid generelt for lægemiddelskader, herunder vaccinationsskader, at regresretten ikke omfatter skader

som følge af kendte bivirkninger, som lægemiddelproducenterne har informeret om. På denne baggrund kan

det i praksis vise sig vanskeligt at rejse et regreskrav mod vaccineproducenterne. Sundhedsministeriet rejser

således i praksis ikke regreskrav mod vaccineproducenterne i regi af patienterstatningssystemet.

Forsikringsselskaberne er efter den finansielle lovgivning, herunder EU-regulering, forpligtet til at foretage

hensættelser til sikkerhed for fremtidige udgifter i de ulykkessager, der anmeldes. Selvforsikrede offentlige

arbejdsgivere er ikke forpligtede efter den finansielle lovgivning, herunder EU-reguleringen.

Arbejdsgiverne indbetaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en årlig arbejdsskadeafgift svarende til 12

pct. af de samlede udgifter til erstatninger, godtgørelse til varigt mén m.v., som Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring har tilkendt i det foregående kalenderår som følge af arbejdsulykker, jf. arbejdsskadeafgiftslovens §

3, stk. 1, nr. 2. Arbejdsgiverne indbetaler også et årlig arbejdsmiljøbidrag, som fastsættes som gennemsnittet

af 2 pct. af de årlige godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i ar-

bejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i en 10-årig periode, jf. arbejdsmiljøloven § 68.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Borgerne vaccineres mod covid-19 som følge af den helt ekstraordinære samfundskritiske krisesituation med

en pandemi. Som led i sundhedsmyndighedernes samlede samfundsmæssige vaccinationsprogram har visse

personalegrupper på grund af deres ansættelsesforhold og arbejdsopgaver fået tilbudt og anbefalet vaccinati-

onen før andre persongrupper. Det drejede sig om medarbejdere, der er ansat i sundheds-, ældre- og udvalgte

dele af socialsektoren, og som har kontakt til særligt sårbare personer og/eller varetager kritiske arbejdsfunk-

tioner. Privatansatte personalegrupper, som af hensyn til, at en produktion kan opretholdes, særlige opgaver,

udlandsrejser m.v., kan ligeledes opfordres af arbejdsgiveren til at blive vaccineret hurtigt, og en vaccinati-

onsskade i den forbindelse vil også kunne anerkendes som arbejdsskade. Det er altså ifølge sundhedsmyn-

dighedernes samlede samfundsmæssige vaccinationsprogram selve ansættelsesforholdet og/eller arbejds-

funktionen, der er afgørende for, at en person får tilbudt og anbefales vaccinationen, før den pågældende op-

fylder alderskriteriet for vaccination.

Udgifterne til finansiering af arbejdsrelaterede vaccinationer ligger i dag hos arbejdsgivernes forsikringssel-

skaber. Det er aftalepartiernes vurdering, at udgifterne ved arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19

ikke skal ligge hos arbejdsgivernes forsikringsselskaber, da der er tale om en pandemi, hvor alle vil blive til-

budt vaccinationen. Det foreslås på denne baggrund, at udgifterne ved arbejdsulykker som følge af covid-19-

vaccination ikke skal finansieres af arbejdsgiverne, men af staten, når der er tale om arbejdsrelaterede vacci-

nationer mod covid-19.

Samtidig friholdes arbejdsulykkesforsikringsselskaberne og selvforsikrede enheder for alle forpligtelser ved-

rørende finansieringen af udgifter til erstatning m.v. og administration i forbindelse med arbejdsulykker som

følge af arbejdsrelateret vaccination mod covid-19, herunder forpligtelser efter den finansielle lovgivning.

Det indebærer, at forsikringsselskaberne ikke skal opkræve præmier fra arbejdsgiverne til finansiering af ud-

gifterne, herunder til finansielle hensættelser i forbindelse med anmeldelser af arbejdsskader som følge af

arbejdsrelateret vaccination mod covid-19. Det foreslås derfor, at staten betaler erstatning m.v. og finansierer

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration i sager om arbejdsulykker ved arbejds-

relaterede vaccinationer mod covid-19. Det foreslås i den forbindelse, at staten får mulighed for at søge re-

gres mod den ansvarlige skadevolder (vaccineproducenten). Sundhedsministeriet rejser i praksis ikke regres-

krav mod vaccineproducenterne i regi af patienterstatningssystemet, da regreskravet beror på produktan-

svarsreglerne om defekt ved produktet. Rammerne for at rejse et regreskrav er således yderst begrænsende,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

da det er vanskeligt at bevise, at der er tale om en defekt, når der er tale om en bivirkning som vaccineprodu-

centen har informeret om. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bør derfor kun vurdere og rejse regreskrav, når

det er åbenbart, at der er tale om en defekt og ikke en kendt bivirkning. Lovforslaget sikrer, at finansieringen

af skader i forbindelse med arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 overføres fra forsikringsselska-

berne til staten. Forsikringsselskaberne har dog fortsat udgifter til egen administration af vaccineskaderne,

herunder til modtagelse og videresendelse af anmeldelserne. Det indebærer, at forsikringsselskaberne ikke

skal opkræve præmier fra arbejdsgiverne til finansiering af erstatningsudgifterne i forbindelse med vaccinati-

onsskaderne, men forsikringsselskaberne skal opkræve præmier fra arbejdsgiverne til dækning af deres egen

administration af vaccineskaderne.

Der ændres ikke i arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, og i lov om afgift

af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts2020. Det

indebærer, at erstatninger m.v. efter arbejdsskadesikringsloven fortsat indgår i beregningsrundlaget for både

arbejdsmiljøbidraget, jf. § 68 i arbejdsmiljøloven og arbejdsskadeafgiften, jf. § 3 i arbejdsskadeafgiftsloven.

Herved er det fortsat arbejdsgiverne, der finansierer arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift. Der henvises

nærmere herom til afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Arbejdsgiverne vil fortsat på sædvan-

lig vis skulle anmelde ulykkerne til forsikringsselskabet, hvor arbejdsgiveren har tegnet lovpligtig arbejds-

ulykkesforsikring.

Forslaget indebærer således, at forsikringsselskabet herefter sender anmeldelser om arbejdsulykker som

følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsik-

ringsselskaberne skal ikke forinden foretage en sagsbehandling, herunder vurdering af disse sager, ligesom

forsikringsselskaberne heller ikke har nogen forpligtelser ift. eventuel dækning af udgifter til sygebehandling

og hjælpemidler. Dette vil blive præciseret ved ændringer af bekendtgørelse nr. 1629 af 16. december 2016

om anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven, bekendtgørelse nr. 900 af 24. juni 2016 om beta-

ling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadesikring samt bekendtgørelse nr.

901 af 24. juni 2016 om forsikringsselskabernes adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til syge-

behandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring.

For så vidt angår selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har institutionernes forsikringsenheder samme for-

pligtelser som forsikringsselskaberne.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager herefter al sagsbehandling af anmeldelserne. Det indebærer så-

ledes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

–

ud over de sædvanlige opgaver med at træffe afgørelser om

anerkendelse og eventuelt om erstatning og godtgørelse

–

varetager forsikringsselskabernes opgaver efter de

nævnte bekendtgørelser.

Vurderer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at tilskadekomne eller efterladte er berettiget til erstatning m.v.,

udbetaler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på vegne af staten erstatningen m.v. Herved sikres, at det er sta-

ten, der finansierer udgifterne.

Forslaget har ingen konsekvenser for tilskadekomnes og efterladtes ret til erstatning m.v.

Lovforslaget omfatter arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19

–

ikke ar-

bejdsskader som følge af andre arbejdsrelaterede vaccinationer.

Statens finansiering af udgifter i forbindelse med arbejdsskader som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer

mod covid-19 foreslås at gælde for arbejdsrelaterede vaccinationer, der er foretaget indtil udgangen af 2022.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Sundt liv og trivsel er det tredje af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig

udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Verdensmålene for bæredygtig udvikling forpligter sig til at bekæmpe epidemier af AIDS, tuberkulose, ma-

laria og andre smitsomme sygdomme inden 2030. Målet er at udbrede universel sygeforsikring og give ad-

gang til sikre og effektive lægemidler samt vacciner til alle. Støtte til forskning og udvikling af vacciner er en

væsentlig del af denne proces, samt adgang til medicin til en overkommelig pris.

Et delmål er forskning

og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og ikke‑smitsomme

sygdomme, der skal sikres adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris. Især skal der

sikres adgang til medicin for alle.

En indikation for verdensmålet er andelen af befolkningen vaccineret med alle vacciner, der indgår i det nati-

onale program.

Det danske vaccinationsprogram mod covid-19

understøtter FN’s 3. verdensmål.

Lovforslaget har i sig selv ikke konsekvenser for FN’s 3. verdensmål, men understøtter, at den danske

be-

folkning fortsat kan kompenseres for arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-

19.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den samlede udgiftsvirkning af lovforslaget for staten skønnes at være ca. 50 mio. kr. Udgiften modsvares af

en samtidig besparelse for offentlige arbejdsgivere på ca. 44 mio. kr.

Merudgifterne for staten er en konsekvens af, at staten overtager forpligtelsen til at finansiere udgifterne til

erstatning m.v. og administration fra selvforsikrede arbejdsgivere samt for offentlige arbejdsgivere, der har

valgt at tegne arbejdsskadeforsikring hos et arbejdsulykkesforsikringsselskab. Således friholdes arbejdsulyk-

kesforsikringsselskaberne og selvforsikrede arbejdsgivere for alle forpligtelser vedrørende finansieringen af

udgifter efter arbejdsskadesikringsloven til erstatning m.v. og udgifter til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

og Ankestyrelsens administration. Udgifterne til erstatning omfatter primært udgifter til godtgørelse for va-

rigt mén og erstatninger for tab af erhvervsevne, dækning af behandlingsudgifter samt i meget begrænset

omfang til forsørgertabserstatning.

Lovforslaget skønnes af denne baggrund at medføre samlede merudgifter for det offentlige på ca. 6 mio. kr.

årligt.

Tallene er forbundet med betydelig usikkerhed, idet beregningerne er baseret på opgørelser over, hvor mange

sager der er indtil videre er anmeldt og oprettet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt antagelser om,

hvor mange flere sager der vil bliver anmeldt/oprettet og antagelser om, hvordan disse sager vil falde ud for

så vidt angår anerkendelse og tilkendelse af erstatning m.v. Antagelserne er desuden underbygget med tilsva-

rende observationer og vurderinger modtaget fra Patienterstatningen.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der i 60 arbejdsskadesager vil blive tilkendt godtgørelse for varigt

mén med en gennemsnitlig mén-grad på 10 pct., og at der i 10 sager vil blive tilkendt erstatning for tab af

erhvervsevne med en gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent på 40 procent. Disse skøn er baseret på den

generelle praksis for arbejdsskadesager og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings oplysninger om de modtagne

konkrete anmeldelser, om skader opstået efter vaccination mod Covid-19. Udgifterne til godtgørelse for va-

rigt mén vil følgelig andrage 6 mio. kr. og udgifterne til erstatning for tab af erhvervsevne vil følgelig an-

drage 40 mio. kr.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget vurderes at indebære mindre administrative konsekvenser. Forslaget indebærer, at der skal fore-

tages mindre systemtilpasninger i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette omfatter ændringer i økonomisy-

stemet, således at der kan oprettes et nyt delregnskab, samt at der sikres overførelse af data til statsregnska-

bet. Samlet vurderes drift og implementeringsomkostninger på cirka 0,3 mio. kr. Det skønnes, at der samlet

vil blive oprettet cirka 400 sager, og deraf følger udgifter til sagsbehandling. Samlet vurderes de administra-

tive udgifter at udgøre cirka 4 mio. kr.

Samlet set skønnes udgifterne derfor at blive på cirka 50 mio. kr.

Det skønnes på baggrund af den foreløbige fordeling mellem kommunale, regionale og statslige arbejdsgi-

vere, at kommunale arbejdsgivere vil blive friholdt for erstatningsmæssige (m.v.) og administrative omkost-

ninger på omkring 27 mio. kr., og at regionale arbejdsgivere vil få en besparelse svarende til cirka 16 mio.

kr. Staten skønnes som arbejdsgiver at opleve en besparelse på cirka 1 mio. kr.

Samlet set skønnes kommunale, regionale og statslige arbejdsgivere at få mindreudgifter på ca. 44 mio. kr.

(inkl. mindre takstbetaling for sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen).

Med lovforslaget overtager staten forpligtelser efter arbejdsskadesikringsloven. Forslaget ændrer ikke ved

forpligtelser efter arbejdsskadeafgiftsloven eller arbejdsmiljøloven. Staten skal efter dette forslag ikke over-

tage finansieringsforpligtelser efter disse love.

Lovforslaget har ikke øvrige implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget følger

principper for digitaliseringsklar lovgivning.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale tekno-

logier og forretningsmodeller, vurderes ikke at have betydning i forhold til indeværende lovforslag.

Den samlede udgiftsvirkning af lovforslaget for erhvervslivet m.v. skønnes at være mindreudgifter på ca. 6

mio. kr. (inkl. mindre takstbetaling for sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring).

Mindreudgifterne for erhvervslivet er en konsekvens af forslaget om, at staten overtager forpligtelsen til at

finansiere udgifterne til erstatning m.v. og administration fra arbejdsulykkesforsikringsselskaberne. Således

friholdes arbejdsulykkesforsikringsselskaberne (og derved erhvervslivet m.v.) for forpligtelser vedrørende

finansieringen af udgifter til erstatning (m.v.) og udgifter til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankesty-

relsens administration i forbindelse med arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccination mod co-

vid-19.

Tallene er forbundet med betydelig usikkerhed, idet beregningerne er baseret på opgørelser over, hvor mange

sager der er indtil videre er anmeldt og oprettet i AES, samt antagelser om, hvor mange flere sager der vil

bliver anmeldt/oprettet, og antagelser om, hvordan disse sager vil falde ud for så vidt angår anerkendelse og

tilkendelse af erstatning (m.v.). Antagelserne er desuden underbygget med tilsvarende observationer og vur-

deringer modtaget fra Patienterstatningen.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der i 60 arbejdsskadesager vil blive tilkendt godtgørelse for varigt

mén med en gennemsnitlig mén-grad på 10 pct., og at der i 10 sager vil blive tilkendt erstatning for tab af

erhvervsevne med en gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent på 40 procent. Udgifterne til godtgørelse for

varigt mén vil følgelig andrage 6 mio.kr. og udgifterne til erstatning for tab af erhvervsevne vil følgelig an-

drage 40 mio. kr. Det skønnes, at der samlet vil blive oprettet cirka 400 sager, og de samlede udgifter til

sagsbehandling og øvrig administration (herunder mindre systemtilpasninger) forventes at udgøre cirka 4

mio. kr. Det skønnes på baggrund af den foreløbige fordeling imellem private og offentlige arbejdsgivere, at

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

private arbejdsgivere vil blive friholdt for administrative og erstatningsmæssige (mv.) udgifter på cirka 6

mio. kr.

Lovforslaget vurderes ikke at være i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-

regulering i Danmark. De fem principper er 1) den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre

end minimumskravene i EU-reguleringen, 2) danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internatio-

nale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implemente-

ring i sammenlignelige EU-lande, 3) fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes,

4) i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til

regulering og 5) byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles

ikrafttrædelsesdatoer.

Den foreslåede model for samspillet mellem erstatning m.v. efter arbejdsskadesikringsloven og produktan-

svarsreglerne indebærer, at staten m.fl. får adgang til at rejse et regreskrav mod producenten af et fejlbehæf-

tet produkt eller producentens ansvarsforsikringsselskab. Dette medfører en mindre omfordeling af udgifter

mellem forsikringsselskaberne m.fl., men indebærer ikke, at de samlede udgifter stiger eller falder.

Det bemærkes, at der er tale om et yderst begrænset antal sager, der er omfattet af både arbejdsskadesikrings-

loven og produktansvarsreglerne.

Med lovforslaget overtager staten forpligtelser efter arbejdsskadeloven. Forslaget ændrer ikke ved forpligtel-

ser efter arbejdsskadeafgiftsloven eller arbejdsmiljøloven. Staten skal efter dette forslag ikke overtage finan-

sieringsforpligtelser efter disse love.

Lovforslaget vurderes ikke at indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Lovforslaget indeholder ikke statsstøtte-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. måned 2022 til den xx. måned 2022 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC),

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, Busi-

ness Danmark, Contea, Sedgwick Leif Hansen, Dahlberg, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Rederier,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske Byggerier, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Metal, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Det Faglige Hus, Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, Fagligt Fælles Forbund, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet, FOA, Forhand-

lingsfælleskabet, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, Finanstilsynet, Forsikring & Pension,

Frie Funktionærer, FSR

–

Danske Revisorer, Hjulmand Kaptain, Kommunernes Landsforening (KL),

HK/Danmark, Ingeniørforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Føde-

varer, Lægemiddelstyrelsen, Kooperationen, Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Lederne,

Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Offentligt Ansattes Organisationer, Patienterstatningen, Pro-

ducentforeningen, SMVdanmark, Statens Serum Institut, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

Sundhedsstyrelsen, Udbetaling Danmark og Willis Towers Watson.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Besparelse for kommunale ar-

bejdsgivere på cirka 27 mio.kr.,

for regionale arbejdsgivere på 16

mio.kr. og for statslige arbejdsgi-

vere på 1 mio.kr.

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Samlet merudgifter for staten på

50 mio.kr.

Ingen

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Besparelse på 6 mio.kr.

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Ingen

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Er i strid med de principper for

implementering f erhvervsrettet

EU-regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

NEJ

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af gældende § 49, stk. 1, 1. pkt., at udgifter ved arbejdsulykker finansieres af den sikrings-

pligtige arbejdsgivers forsikringsselskab, bortset fra udgifter i forbindelse med arbejdsulykker som følge

af terrorhandlinger dækkes af staten. Undtagelsen fremgår af § 10 a. For selvforsikrede arbejdsgivere,

jf. § 48, stk. 5, og § 88 i arbejdsskadesikringsloven, har arbejdsgiverens forsikringsenhed samme status

som et forsikringsselskab.

Den sikringspligtige arbejdsgiver for en tilskadekommen er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller

tjeneste ulykken indtrådte. Forsikringsselskaberne finansierer udgifterne ved at opkræve præmier fra de-

res forsikringstagere, hvilket for arbejdsulykker er arbejdsgiverne.

Dette gælder i dag også udgifter i forbindelse med arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vacci-

nationer mod covid-19.

Det foreslås i

§ 1, nr. 1,

at der i § 49, stk. 1, 1. pkt., efter »jf. dog.« indsættes: »stk. 9 og«.

Forslaget indebærer, at der i § 49, stk. 1, 1. pkt., henvises til den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 9,

jf. forslaget i § 1, nr. 2, som en undtagelse til bestemmelsen om, at udgifter ved arbejdsulykker finansie-

res af den sikringspligtige arbejdsgiver, så udgifter ved arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede

vaccinationer mod covid-19 ikke finansieres af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab.

Forslaget er således en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvor det ved et nyt stk. 9 i § 49 foreslås, at

staten overtager finansieringen af udgifter i forbindelse med arbejdsulykker som følge af arbejdsrelate-

rede vaccinationer mod covid-19 foretaget i årene 2020-2022.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 1, 1. pkt., at udgifter ved arbejdsulykker, herunder

udgifter til arbejdsulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19, finansieres

af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab eller af den selvforsikrede arbejdsgiver.

Efter gældende bestemmelse i § 77 har forsikringsselskaberne regres mod vaccineproducenterne for ska-

der, der skyldes en defekt ved vaccinen. Det bemærkes, at en kendt bivirkning, som vaccineproducenten

har informeret om, ikke anses for at være en defekt.

Det foreslås i

§ 1, nr. 2,

at indsætte som stk. 9 i § 49 en bestemmelse, hvor det bestemmes, at ved ar-

bejdsulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden 2020-

2022, betaler staten erstatning m.v. efter loven. Staten har regres mod ansvarlige skadevoldere for udgif-

ter, jf. § 77.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Bestemmelsen er ny. Med den foreslåede bestemmelse overtager staten forsikringsselskabernes forplig-

telse til at finansiere udgifter til erstatning og godtgørelse m.v. ved arbejdsskader, der er en følge af ar-

bejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19.

Det drejer sig om udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte, jf. lovens § 11,

herunder udgifter til behandling og hjælpemidler, jf. lovens § 15, og sagsbehandlingsudgifter, jf. lovens

§ 35, stk. 7.

Staten finansierer således ovennævnte udgifter i de sager, der anmeldes fra ikrafttrædelsesdagen og som

vedrører en arbejdsulykke, der er en følge af en arbejdsrelateret vaccination mod Covid-19, der foreta-

ges i perioden 2020-2022. Statens forpligtelse omfatter udgifter relateret til alle arbejdsrelaterede Covid-

19-vaccinationer, der er foretaget i dette tidsrum, uanset selve skaden først viser sig og anmeldes efter

31. december 2022, og uanset om udgiften først er aktuel efter 31. december 2022.

Sammenholdt med forslagene i § 1, nr. 3 og § 2, indebærer forslaget, at staten finansierer alle udgifter

efter arbejdsskadesikringsloven til erstatning m.v. og administration i Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring og Ankestyrelsen i sager om arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod Co-

vid-19 foretaget i årene 2020-2022, uanset hvornår arbejdsulykken er anmeldt og hvornår udgiften op-

står.

Afledte udgifter til arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag vil ikke blive afholdt af staten, jf. nærmere

herom i de almindelige bemærkninger afsnit 6.

Forslaget indebærer således, at det ikke er arbejdsgiverne, der via præmiebetaling til et forsikringssel-

skab, finansierer udgifterne. Det forudsættes fortsat, at arbejdsgiverne på sædvanlig vis skal anmelde

ulykkerne til forsikringsselskabet, hvor arbejdsgiveren har tegnet lovpligtig arbejdsulykkesforsikring.

Forslaget indebærer videre, at forsikringsselskabet uden nærmere vurdering sender anmeldelser om ar-

bejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 videre til behandling i Arbejds-

markedets Erhvervssikring. Vurderer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at tilskadekomne eller efter-

ladte er berettiget til erstatning m.v., udbetaler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på vegne af staten er-

statningen m.v. Herved sikres, at det er staten, der finansierer udgifterne.

Forslaget har ingen konsekvenser for tilskadekomnes og efterladtes ret til erstatning m.v.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i § 59, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrel-

sens administration af de forhold, der er omfattet af loven, finansieres af forsikringsselskaber, der tegner

arbejdsulykkesforsikring, folkekirken, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48,

stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for så vidt an-

går sager om arbejdsulykker, der vedrører de pågældende.

Det foreslås i

§ 1, nr. 3,

at indsætte et nyt nummer i § 59, stk. 1, hvor det fastsættes, at staten finansierer

administrationen i sager om arbejdsulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod co-

vid-19, foretaget i perioden 2020-2022, jf. § 49, stk. 9.

Bestemmelsen er ny. Med den foreslåede bestemmelse overtager staten forpligtelsen til at finansiere ud-

gifter til administrationen af ulykkessager som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 i

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen fra forsikringsselskaberne. Det drejer sig om beta-

lingen for administrationen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og eventuelt også Ankestyrelsen, jf. for

2022 bekendtgørelse nr. 2273 af 2. december 2021 om takster for administrationen pr. 1. januar 2022

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse

nr.943 af 16. oktober 2000.

Sammenholdt med forslagene i § 1, nr. 2 og § 2, indebærer forslaget, at staten finansierer alle udgifter

efter arbejdsskadessikringsloven til erstatning m.v. og administration i Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring og Ankestyrelsen i sager om arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod Co-

vid-19 foretaget i årene 2020-2022, uanset hvornår arbejdsulykken er anmeldt og hvornår udgiften op-

står.

Afledte udgifter til arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag vil ikke blive afholdt af staten, jf. nærmere

herom i de almindelige bemærkninger afsnit 6.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Det offentlige vaccinationsprogram for covid-19 omfatter vaccinationer fra den 27. december 2020. Der er

således allerede foretaget et stort antal vaccinationer, og lovforslaget bør derfor træde i kraft så hurtigt som

muligt for, at forsikringsselskaberne

–

og dermed arbejdsgiverne

–

hurtigt kan friholdes for udgifterne.

Det foreslås i

§ 2, stk. 2,

at loven har virkning for udgifter vedrørende arbejdsulykker som følge af arbejdsre-

laterede vaccinationer mod covid-19, der er foretaget i perioden 27. december 2020

–

31. december 2022.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter den 1. juli 2022 varetager al sagsbehandling

vedrørende anmeldelser af ulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19, der er foreta-

get i perioden 2020-2022, uanset om ulykken er anmeldt før eller efter lovens ikrafttræden. Det afgørende er

således, at vaccinationen er foretaget i 2020 til 2022, uanset arbejdsulykkerne først anmeldes og udgifter

først opstår efter 2022.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager endvidere i samme sager udbetaling af erstatning m.v. til tilska-

dekomne og efterladte.

Fra ikrafttrædelsestidspunktet ophører forsikringsselskabernes forpligtelser i sager om arbejdsrelaterede vac-

cinationer mod covid-19 i perioden 2020-2022, herunder de finansielle forpligtelser.

Til § 3

Efter gældende lov og praksis anses arbejdsrelaterede vaccinationsskader som arbejdsulykker. Det betyder,

at udgifter til erstatning og administration m.v., herunder også udgifter som følge af arbejdsulykker efter vac-

cination mod covid-19, finansieres af forsikringsselskaberne, der tilvejebringer midlerne ved præmieopkræv-

ning hos forsikringstagerne (arbejdsgiverne). Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere finansierer selv udgif-

terne direkte.

Da ulykkerne finansieres i forsikringsregi indebærer det, at forsikringsselskaberne skal opfylde en række for-

pligtelser efter den finansielle lovgivning, herunder en forpligtelse til at foretage en række forsikringstekni-

ske hensættelser.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at staten ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2022 overtager forpligtelserne fra for-

sikringsselskaberne og arbejdsgivere, der er selvforsikrede efter lovens § 48, stk. 5, og § 88 i sager om ar-

bejdsulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod Covid-19, der er anmeldt til forsikrings-

selskaberne frem til lovens ikrafttræden 1. juli 2022. Afledte udgifter til arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljø-

bidrag vil ikke blive afholdt af staten.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget indebærer, at forsikringsselskabernes forpligtelser til at finansiere og udbetale erstatning m.v. til

tilskadekomne og efterladte og forpligtelsen til at betale for administrationen i Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring og Ankestyrelsen, fremadrettet varetages af staten, jf. forslagene i § 1, nr. 2 og 3. Staten er ved over-

tagelsen af denne forpligtelse ikke samtidig forpligtet til at foretage de forsikringstekniske hensættelser, som

forsikringsselskaberne har efter gældende regler. I stedet finansieres udgifterne til erstatning og administra-

tion m.v. direkte af staten, og udgifterne, jf. de økonomiske bemærkninger til lovforslaget, finansieres over

finansloven.

Det forudsættes, at statens opgaver varetages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer samtidig, at forsikringsselskabernes forpligtelser ophører. Det drejer sig om forpligtel-

serne til at finansiere udgifterne ved arbejdsulykker som følge af arbejdsrelateret vaccination mod covid-19,

udbetale erstatning m.v., jf. § 11 i arbejdsskadesikringsloven til tilskadekomne, betale for sagsbehandlings-

omkostninger, jf. § 35, stk. 7, i arbejdsskadesikringsloven og finansiere administrationen af skadesagerne i

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen, jf. § 59 i arbejdsskadesikringsloven, samt forpligtelsen

til at foretage forsikringstekniske hensættelser. Det er dog fortsat forsikringsselskaberne, herunder forsik-

ringsenhederne for de selvforsikrede offentlige arbejdsgivere, der skal modtaget anmeldelserne om arbejds-

ulykkerne fra arbejdsgiverne. Disse anmeldelser skal forsikringsselskaberne uden forudgående vurdering

sende videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når der er tale om en arbejdsrelateret vaccination mod

covid-19 foretaget i perioden 2020-2022.

Ved lovens ikrafttræden skal forsikringsselskaberne sende de sager, som de behandler, eller har behandlet,

efter de hidtil gældende regler i arbejdsskadesikringsloven, og som ikke er sendt til Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

med henblik på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

herefter kan varetage al sagsbehandling i sagerne.

Det foreslås i

stk. 2,

at stk. 1, også gælder forpligtelser efter den finansielle lovgivning.

Forslaget indebærer, at forsikringsselskaberne ikke har forpligtelser efter den finansielle lovgivning i sager

om arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19, hvor staten overtager forpligtelserne til at finansiere udgif-

terne til erstatning m.v. og administration, jf. stk. 1.

Forsikringsselskaberne er efter den finansielle lovgivning, herunder EU-regulering, forpligtet til at foretage

hensættelser til sikkerhed for fremtidige udgifter i de ulykkessager, der anmeldes. Selvforsikrede offentlige

arbejdsgivere er ikke forpligtede efter den finansielle lovgivning, herunder EU-reguleringen.

Ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2022 ophører forsikringsselskabernes forpligtelser hertil, og forsikrings-

selskaberne vil få frigjort de hensættelser, som vedrører de sager, der er omfattet af forslaget til § 3, stk.

3.Det foreslås i

§ 3, stk.3,

at staten refunderer udgifter til erstatning og godtgørelse m.v., jf. lovens § 11 og §

35, stk. 7, samt administration, jf. lovens § 59, i sager om arbejdsulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede

vaccinationer mod Covid-19 foretaget i perioden 27. december 2020

–

31. december 2022, som forsikrings-

selskaberne og selvforsikrede arbejdsgivere har afholdt.

Forslaget indebærer, at forsikringsselskaberne kan få refusion fra staten af de udgifter til erstatning og admi-

nistration m.v., der er afholdt fra 2020 i sager om vaccinationsulykker som følge af arbejdsrelaterede vacci-

nationer mod covid-19.

Ved lovens ikrafttræden skal forsikringsselskaberne sende de sager, som ikke er sendt til Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring, og hvor forsikringsselskabet allerede har afholdt udgifter, til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring med henblik på refusion af udgifterne. Herved friholdes forsikringsselskaberne og der-

med arbejdsgiverne også for udgifterne til erstatning m.v. i sager, der er anmeldt før lovens ikrafttræden.

Når forsikringsselskaberne og forsikringsenhederne for de selvforsikrede offentlige arbejdsgivere sender

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

sagerne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med opgørelse af, hvilke udgifter der er afholdt til erstat-

ning og administration m.v., sørger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for, at forsikringsselskaberne får

refunderet disse udgifter.

Forsikringsselskaberne kan således få refusion for allerede afholdte udgifter til

erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte, jf. § 11 i arbejdsskadesikringsloven efter arbejds-

skadesikringsloven, udgifter til sagsbehandlingsudgifter, jf. § 35, stk. 7, og forsikringsselskabernes udgifter

til administration i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen, jf. § 59 i arbejdsskadesikringslo-

ven.

Forsikringsselskaberne kan ikke få refusion for de udgifter, der er afholdt til selskabernes egen administra-

tion. Forsikringsselskaberne kan ligeledes ikke få refusion for de udgifter, der er anvendt til finansielle hen-

sættelser, idet det forudsættes, at forsikringsselskaberne kan disponere over disse beløb til andre formål efter

lovens ikrafttræden, idet forpligtelserne til at foretage finansielle hensættelser samtidig ophører, jf. forslaget

til § 3, stk. 1, 2. pkt.

Endelig foreslås det i

stk. 4,

at de rettigheder og pligter, som forsikringsselskaberne har efter arbejdsskade-

sikringsloven, tilsvarende gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om arbejdsulykker, der er en

følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19, jf. § 49, stk. 9.

Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan varetage alle opgaver, som efter lov og bekendt-

gørelser er henlagt til forsikringsselskaberne i forbindelse med behandling af sager om arbejdsrelaterede vac-

cinationer mod covid-19. Herved sikres tilskadekomnes og efterladtes retsstilling.

Forslaget indebærer således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan behandle sager om anmeldte arbejds-

ulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 på samme måde som forsikringsselska-

berne. Det drejer sig blandt andet om indhentelse af oplysninger og betaling af udgifter til sagsoplysning,

herunder lægeerklæringer m.v.

Hertil kommer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager de opgaver, som forsikringsselskaberne har

efter bekendtgørelse nr. 900 af 24. juni 2016 om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter

lov om arbejdsskadesikring og bekendtgørelse nr. 901 af 24. juni 2016 om forsikringsselskabernes adgang til

at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskade-

sikring.

Forslaget til § 3, stk. 4, omfatter kun forsikringsselskabernes rettigheder og forpligtelser efter arbejdsskade-

sikringsloven. Forslaget til § 3, stk. 4, omfatter ikke rettigheder og forpligtelser efter anden lovgivning, her-

under arbejdsmiljølov og arbejdsskadeafgiftslov.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 376 af 31. marts 2020, som ændret ved

lov nr. 2200 af 29. december 2020, foretages føl-

gende ændringer:

§ 49. Ved ulykker betales udgifterne af den

sik-

ringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab, jf.

dog § 10 a. ---

Stk. 2. ---

1. I § 49, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog.«:

»stk. 9 og«.

2. I § 49 indsættes efter stk. 8 stk. 9:

»Stk. 9. Ved arbejdsulykker, der er en følge af ar-

bejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foreta-

get i perioden 27. december 2020

–

31. december

2022, betaler staten erstatning m.v. efter denne lov.

Staten har ret til regres mod ansvarlige skadevol-

dere for udgifter, jf. § 77.«

§ 59.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og An-

kestyrelsens administration af de forhold, der er

omfattet af loven, finansieres af

1) forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulyk-

kesforsikring, folkekirken, regioner og kommu-

ner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5,

og institutioner, der er omfattet af statens adgang

til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for så vidt angår

sager om arbejdsulykker, der vedrører de pågæl-

dende, og

2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del

af bidraget til finansiering af udgifter ved er-

hvervssygdomme, jf. § 55, for så vidt angår sager

om anmeldte erhvervssygdomme.

3. I § 59, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt

nummer:

»3) Staten i sager om arbejdsulykker, der er en

følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-

19, foretaget i perioden 27. december 2020

–

31.de-

cember 2022, jf. § 49, stk. 9.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Loven har virkning for udgifter vedrørende

arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vac-

cinationer mod covid-19, der er foretaget i 2020-

2022.

§3

Stk.1.

Ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2022

overtager staten forpligtelserne fra forsikringssel-

skaberne og arbejdsgiverne, der er selvforsikrede

efter lovens § 48, stk. 5, og § 88, i sager om ar-

bejdsulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede

vaccinationer mod Covid-19, der er anmeldt til for-

sikringsselskaberne frem til lovens ikrafttræden 1.

juli 2022. Forsikringsselskabernes forpligtelser i sa-

ger om arbejdsulykker, der er en følge af arbejdsre-

laterede vaccinationer mod Covid-19, der er an-

meldt til forsikringsselskaberne frem til lovens

ikrafttræden 1. juli 2022, ophører samtidig.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder også forpligtelser efter den fi-

nansielle lovgivning.

Stk.3.

Staten refunderer udgifter som forsikringssel-

skaberne og selvforsikrede arbejdsgivere har af-

holdt til erstatning og godtgørelse m.v., jf. lovens §

11 og § 35, stk. 7, samt administration, jf. lovens §

59, i sager om arbejdsulykker, der er en følge af ar-

bejdsrelaterede vaccinationer mod Covid-19 foreta-

get i perioden 27. december 2020

–

31. december

2022.

Stk. 4.

I det omfang et forsikringsselskab har ret-

tigheder og pligter efter arbejdsskadesikringsloven

gælder disse tilsvarende for Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring i sager om arbejdsulykker, der er en

følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-

19, jf. § 49, stk. 9.