Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 14
Offentligt
2460127_0001.png
BrandFolkenes Cancerforening
BFC
Bilag 1
FORETRÆDE
for
BESKÆFTIGELSESUDVALGET
Den 13. oktober 2021
Klokken 10:00 til 10:15
M Bechs Allé 160,
2650 Hvidovre,
www.brandcancer.dk,
[email protected]
Modtager af Fællesskabsprisen 2015
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Henvendelse af 11/10-2021 fra BrandFolkenes Cancerforening om yderligere materiale til foretræde 13/10-2021 brandfolks udsættelse for potentielt sundhedsskadelige stoffer.
2460127_0002.png
BrandFolkenes Cancerforening
BFC
Brandfolk i Danmark udgør en minoritet på det danske arbejdsmarked. Og de rammes af
visse typer kræft i langt højere omfang end de burde set i forhold til
befolkningsgennemsnittet, hvor de burde rammes i mindre omfang (estimeret 15%
mindre)
Der er således ca. 6.000 aktive brandfolk i Danmark fordelt på fuldtidsansatte,
deltidsansatte og frivillige. Hertil kommer et antal specialbrandfolk fra lufthavne og fra det
militære system, herunder Beredskabsstyrelsen.
Erhvervet som brandmand/kvinde er det mest giftige civile erhverv.
Og et erhverv hvor det ikke er muligt at undgå de trusler for brandfolkenes helbred som
det i sagens natur indebærer.
Det er der ret bred konsensus omkring, både nationalt og internationalt. Det er naturligvis
også derfor vi i de seneste ca. 10 år, efter at jeg og senere BFC har sat fokus på det, har
set en række tiltag som skal forebygge brandfolks eksponering for kræftfremkaldende og
andre helbredstruende stoffer. Alle de forebyggende tiltag er lavet med de bedste
intentioner og mange af tiltagene hilser vi naturligvis velkommen. Men der er meget langt
igen for at opnå den optimale beskyttelse som er teknisk muligt i dag.
Rammer brandfolk hårdere end andre.
Der er dog flere årsager end de giftige produkter fra en ildebrand som udgør en
helbredsrisiko for brandfolkene, selvom det sandsynligvis udgør den største risiko.
Af andre årsager kan nævnes, afbrudt søvn, fysiske og psykiske stress og belastninger og
en intens varmepåvirkning for dem som er inde i branden for at slukke og redde liv.
Enhver kan forestille sig at når alarmen lyder er der ikke tid til at gøre sig færdig med det
man laver, hvad enten det er at sove, spise, være på badeværelset, dyrke motion eller
hvad det kunne være. Det er bare afsted omgående uanset hvad…
Brandfolk bliver syge af kræft men det rammer hele familien.
Vi ser desværre gang på gang at de kræftramte brandmandsfamilier må bruge deres
sidste tid sammen på at arrangere økonomien så de efterladte ikke kommer til at lide nød.
Det kan bl.a. betyde at det kan være nødvendigt at sælge hus og flytte til noget mindre
og billigere og enhver kan sige sig selv at det er ekstremt belastende for en familie der i
forvejen er hårdt belastet. Jeg har flere gange måtte høre de syge brandfolk sige
”jeg er
jo nødt til at sørge for at min familie har det godt når jeg snart ikke
er her mere”.
M Bechs Allé 160,
2650 Hvidovre,
www.brandcancer.dk,
[email protected]
Modtager af Fællesskabsprisen 2015
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Henvendelse af 11/10-2021 fra BrandFolkenes Cancerforening om yderligere materiale til foretræde 13/10-2021 brandfolks udsættelse for potentielt sundhedsskadelige stoffer.
2460127_0003.png
BrandFolkenes Cancerforening
BFC
Brandfolk risikerer deres eget liv og helbred for samfundets ve og vel og vender ALDRIG
ryggen til, uanset situationen. Men når de rammes af kræft, føler de fleste at samfundet
venner ryggen til dem.
Det er hverken ret eller rimeligt.
Derfor har vi brug for jer politikere til at lave en bindende aftale der anerkender kræft som
erhvervsskade for danske brandfolk og som kan sikre brandfolk og deres familier i
fremtiden og som vil føre til færre kræftsyge brandfolk i fremtiden.
Vi ønsker en formodningslovgivning som anerkender en række kræfttyper som
erhvervsrelateret for brandfolk.
Lidt i stil med den aftale der er indgået omkring frontpersonale og covid 19 hvor I, som en
politisk beslutning, anerkender at der er en sandsynlighed for at en smitte stammer fra
arbejdet. Her er den smittedes bevisbyrde en dokumentation for at han eller hun faktisk
har været i forbindelse med en covid 19 smittet person på sit arbejde og selv
efterfølgende er blevet syg med covid 19.
Med Corona aftalen viser I politisk vilje og handlekraft.
Danske brandfolk har brug for jeres vilje og handlekraft til ikke at vende os ryggen.
Undersøgelse af brandfolk.
Vi ved fra udlandet hvor formodningslovgivning er vedtaget, ofte af enige parlamenter, at
hvis der indføres årlige undersøgelser, herunder relevante blodprøver og fysiske
undersøgelser, af brandfolks helbred i forhold til kræft bliver der fundet tilfælde af kræft i
så god tid at kortere behandlinger og øget overlevelse er resultatet. Dermed viser
udregninger at samfundet sparer flere midler end det koster i erstatninger til kræftsyge
brandfolk.
Forskning.
Forskning giver nogle svar men kan ikke stå alene og ofte rejses flere nye spørgsmål om
områder der kan forskes dybere ind i. Særligt epidemiologiske studier skal man være
varsomme med at konkludere for meget ud fra, men de er dog rigtig gode rettesnore. De
kan dog ikke sige noget om de risici brandfolk stilles overfor under udøvelsen af deres
erhverv ligesom validiteten ofte kan danne grundlag for debat.
Anmeldte kræfttilfælde i Danmark.
I perioden fra 2012 til 2021 er der anmeldt følgende:
Kræft:
153 anmeldte sager.
3 har fået medhold hvoraf to formegentlig er lungehindekræft (malignt mesotheliom)
M Bechs Allé 160,
2650 Hvidovre,
www.brandcancer.dk,
[email protected]
Modtager af Fællesskabsprisen 2015
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 14: Henvendelse af 11/10-2021 fra BrandFolkenes Cancerforening om yderligere materiale til foretræde 13/10-2021 brandfolks udsættelse for potentielt sundhedsskadelige stoffer.
2460127_0004.png
BrandFolkenes Cancerforening
BFC
Psykiske lidelser i perioden 2015 til 2021:
70 anmeldte sager.
1 henlagt.
2 behandles stadig.
63 afvist.
4 har fået medhold.
Fakta om brandfolks risici
Vi ved igennem stort set alle studier at:
Brandfolk bliver udsat for en lang række af stoffer klassificeret af IARC
(International Agency for Research on Cancer) i Gruppe 1 som er
kendt
kræftfremkaldende for mennesker.
En ildebrand udvikler langt flere stoffer end de 121 gruppe 1 stoffer som er listet af
IARC alt afhængig af hvad der brænder, hvad temperaturen er og ikke mindst om
branden er over eller underventileret dvs. hvor meget ilt der tilføres branden. Den
såkaldte
kemiske cocktail.
Sporstoffer kan måles i brandfolks urin og blod samt skader i blodceller som kan
føre til kræft på et senere tidspunkt.
Visse kræfttyper er overrepræsenteret hos brandfolk set i forhold til befolkningen.
BFC vil meget gerne mødes med hver enkelt af jer og bidrage med yderligere detaljer.
Statsministeren siger:
"Gør din pligt, og kræv din ret. Og i dén rækkefølge"
Brandfolk i Danmark gør deres pligt, og det endda med livet som indsats. Nu kræver vi
vores ret. Nemlig en anerkendelse af erhvervsbetinget kræft ved lov.
Det er ret og rimeligt.
Venlig hilsen
Brandfolkenes Cancerforening BFC
Formand
Tommy Bækgaard Kjær
3F Københavns Chauffører
Formand
Jakob Andersen
M Bechs Allé 160,
2650 Hvidovre,
www.brandcancer.dk,
[email protected]
Modtager af Fællesskabsprisen 2015