BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 135
Offentligt

SOCIALT UDSATTES

SITUATION

Årsrapport 2021

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

Udarbejdet af

Rådet for Socialt Udsatte

SOCIALT UDSATTES

SITUATION

Årsrapport 2021

Januar 2022

ISBN: 978-87-93698-20-8

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

3 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

INDHOLD

S. 4

S. 6

S. 7

S. 9

S. 13

S. 16

S. 18

S. 20

S. 24

S. 30

S. 34

S. 38

Forord

Rådet for Socialt Udsatte 2020-2021

Forandringskraft - Rådets bud på fremtidens socialpolitik

Deltagelse som pejlemærke i Rådets fremtidige opgaver og tilgange

2021 i coronaens tegn

Digitalisering – fordele og ulemper

En ny civilsamfundsstrategi

Nyt ydelsessystem

Hjemløshed og opfølgning på hjemløsereform

Prioritering af psykiatrien

Ulighed i sundhed

Medarbejdere i sekretariatet

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

4 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

FORORD

I dette års udgave af Rådet for Socialt Udsattes års-

rapport kan du læse om de dagsordener, Rådet især

har beskæftiget sig med i 2021. Endnu vigtigere kan

du læse om, hvilke forslag Rådet har til forbedringer

på forhold, der har betydning for mennesker i social

udsathed.

Én af de væsentligste dagsordener for Rådet i 2021

har været behovet for en hjemløsereform. Derfor

er det en stor glæde, at regeringen, Dansk Folke-

parti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten d. 26.

november aftalte en reform af hjemløseindsatsen

som led i den bredere aftale ’Fonden for blandede

byer’. Aftalen tilvejebringer 4.050 billige boliger, som

kan bruges til Housing First-indsats for hjemløse.

Samtidig ændres reglerne, så det bedre kan betale

sig for kommunerne at hjælpe mennesker i egen

bolig, end det er tilfældet i dag.

Rådet for Socialt Udsatte bifalder aftalen, som er et

nybrud i dansk socialpolitik, da social- og boligpoli-

tik for første gang sammentænkes, og fordi Housing

First får en central rolle. Dermed vil aftalen fjerne

nogle af de barrierer, som har fastholdt mennesker

i hjemløshed. Rådet vil fortsat have fokus på refor-

mens implementering og løbende følge med i, at

alle mennesker i hjemløshed får den støtte, de har

brug for.

For nogle mennesker er koder, NemId og hævekort

svære at håndtere. Nogle mister kortet, eller det

bliver stjålet, og koden kan være svær at huske. De

har hidtil kunnet klare sig med muligheden for at

hæve kontanter i de bemandede kasser i banken.

Men det er blevet sværere de seneste år, da den øgede

digitalisering har betydet, at bankerne har lukket

størstedelen af de bemandede kontantkasser. Det

har besværliggjort dagligdagen for mange. Rådet

haster på for, at regeringen og den finansielle sektor

finder løsninger på dette.

Under coronapandemien har nogle socialt udsatte

og sårbare mennesker oplevet isolation og ensom-

hed, øget afhængighed af rusmidler og en forværring

af psykiske og fysiske vanskeligheder. Rådet ønsker,

at samfundet er bedre forberedt på sådanne kriser

fremover, så mennesker ikke lider nød som følge af

en opstået krise. Det kan ske ved etablering af et

egentligt socialt beredskab.

Samtidig har coronapandemien også betydet bety-

delig kreativitet i opgaveløsningen på det sociale

område. Disse gode erfaringer ønsker Rådet at få

evalueret og bygget videre på.

Behandlingen af socialt udsatte mennesker med

psykiske lidelser er for ofte præget af mangel på

ressourcer, for tidlige udskrivelser og svigt i koordi-

nering mellem regioner og kommuner. Ikke mindst

oplever mange mennesker med dobbeltdiagnoser

udfordringer. For at få de oplevelser og problemer

belyst har Rådet faciliteret en høring for Folketin-

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

5 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

gets socialudvalg, hvor mennesker med erfaringer

fra psykiatrien foreslog løsninger til bedre behand-

ling.

2021 er især blevet brugt på at udvikle Rådets bud

på fremtidens socialpolitik. Resultatet er udgivel-

sen ”Forandringskraft1”, som er blevet til med del-

tagelse af lokale udsatteråd, offentlige og private

sociale organisationer og aktører samt politikere

og nøglepersoner både inden for og uden for social-

politiske kredse. Forandringskraft definerer fire

forudsætninger for social forandring. Det gennem-

gående budskab er, at social forandring fordrer, at

mennesker i social udsathed deltager. Netop dette

perspektiv bliver foldet ud på de kommende sider i

denne årsrapport.

Jeg og resten af Rådet for Socialt Udsatte vil sige

tusind tak for aktiv deltagelse i udarbejdelsen af

Forandringskraft. Vi glæder os til, sammen med alle

der har lyst til at være med, at omsætte forudsæt-

ningerne i Forandringskraft til politiske løsninger,

som skaber forandringer i samfundet og i menne-

skers liv. Første skridt til sociale forandringer er, at

vi sammen beslutter os for, at det kan lade sig gøre

at lykkes. Og at vi insisterer på, at social forandring

er mulig, når man sætter ambitiøse mål og en rea-

listisk tidshorisont til at nå dem. Rådet inviterer

hermed til, at du er med til at træffe den beslutning

og arbejde med på løsningerne. Vi ses.

Vibe Klarup

Formand for Rådet for Socialt Udsatte 2020-2021

1. Forandringskraft – fire forudsætninger for social forandring. Rådet for

Socialt Udsatte, 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

6 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

2020-2021

Vibe Klarup

Formand for Rådet for Socialt Udsatte,

direktør i Hjem til Alle Alliancen

David Adrian Pedersen

Næstformand for Rådet for Socialt Udsatte,

formand for De Anbragtes Vilkår

Christina Strauss

Formand for SAND – de hjemløses

landsorganisation

Cliff Kaltoft

Sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder

Heinz Wolf

Chefkonsulent og leder af varmestue

i Kirkens Korshær

Kira West

Forstander for Reden København og formand

for Region Hovedstadens Udsatteråd

Kristian Würtz

Rådmand for Sociale Forhold

og Beskæftigelse i Aarhus Kommune

Majbrit Berlau

Næstformand i Fagbevægelsens

Hovedorganisation

Nina Brünés

Faglig konsulent i Region Hovedstadens

socialsygeplejerskeordning

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

7 ||

Socialt Udsattes situation

Årsrapport 2021

Socialt udsattes Situation

Årsrapport 2021

FORANDRINGSKRAFT

Rådets bud på fremtidens

socialpolitik

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) bad i 2020

Rådet for Socialt Udsatte om at udvikle en ny arbejds-

form og et nyt kommissorium, som det nyudpegede

Råd kan arbejde efter fra 2022 og frem. Det har været

vigtigt for Rådet, at udviklingsarbejdet er sket i sam-

arbejde med dem, der har konkrete erfaringer med at

leve i social udsathed, med dem, der arbejder for at

hjælpe socialt udsatte mennesker til daglig, og med

dem, der arbejder med at danne sig det store overblik

og lave forskning og analyser. Symposier, møder, kon-

ferencer, workshops og lignende har derfor udgjort

en stor del af Rådets aktiviteter i 2021. Resultatet af

arbejdet er et bud på fremtidens socialpolitik, som er

udgivet i Rådets største publikation i det forgangne

år: Forandringskraft, hvori Rådet opstiller fire forud-

sætninger for social forandring:

Forudsætning 1:

Fra intention til beslutning

Vi har brug for at træffe beslutninger om social for-

andring på samfundsniveau. Velfærdssamfundet

skal måles på, om vi løbende skaber forbedringer

for de dårligst stillede i samfundet. Vi har brug for

fælles mål og beslutninger med rækkevidde. Reel

social forandring på samfundsniveau kræver, at vi

træffer flere tværgående beslutninger, så vi træk-

ker i samme retning på tværs af fx social-, børne-,

sundheds-, bolig- og arbejdsmarkedsområderne.

Social forandring er ikke en opgave, der kan løses af

socialområdet alene.

Rådet anbefaler, at regeringen og Folketinget tør sætte

ambitiøse mål, fx om at ingen skal være hjemløse, eller

at alle unge skal have en ungdomsuddannelse; at de

tager bredt funderede politiske og faglige beslutnin-

ger på tværs af de store velfærdsområder, fordi de er

gensidigt forbundne. Og så er der brug for vedhol-

denhed og implementeringskraft for at få de lang-

sigtede politiske reformer, der kan gøre op med de

uhensigtsmæssigheder – økonomisk, strukturelt og

lovgivningsmæssigt – som socialområdet lider under.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

8 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

Forudsætning 2:

Fra lindring til forandring

Vi har brug for en forståelse af social udsathed,

der muliggør social forandring. Vores syn på social

udsathed, og hvad der forårsager den, betyder noget

for, hvilke problemstillinger vi ser, hvad vi handler

på, og hvilke løsninger vi skaber. Vi skal insistere på,

at social forandring er hovedfokus i socialpolitikken.

Det kræver, at vi ser med nye øjne på det, der skaber

udsathed på tværs af målgruppekasser – og at vi

forstår og hjælper med at forandre de samfunds-

strukturer, der skaber og fastholder udsathed.

Rådet anbefaler, at målet og ambitionen i socialpoli-

tikken bør være at forebygge udsathed og finde veje,

så mennesker på egne præmisser kan løfte og flytte

sig – uanset hvad de kommer af, hvem de er, hvad de

kan, og hvad de vil. Det anbefales, at vi får en bedre

forståelse af udsathed. Vi skal se det samlede bil-

lede og betydningen af de mekanismer, strukturelle

vilkår, systemer, begivenheder og livsvilkår, der hen-

holdsvis skaber, fastholder og løfter mennesker ud af

social udsathed. At vi gør udsathed til en midlertidig

livstilstand – og ikke noget, man er.

har høj kvalitet, uden at de specialiseres derhen,

hvor vi ikke ser det hele menneske.

Rådet anbefaler, at vi opprioriterer reel systemin-

novation med fokus på, at hjælpen og støtten altid

tager afsæt i det enkelte menneske. Særligt når det

er et menneske, der ikke af sig selv kan navigere i det

system, vi har opbygget. Systemet bør udvikles med

afsæt i en tydeligere opgaveforståelse, et stærkere

blik for relationerne, en fleksibel organisering og

højere faglighed. Og så bør velfærd tænkes som mere

end det offentlige system – og at særligt civilsamfun-

dets løsninger bliver en stærkere del af fremtidens

socialpolitik.

Forudsætning 4:

Fra involvering til deltagelse

Vi skal gøre deltagelse til noget helt centralt i arbej-

det med at skabe social forandring. Deltagelse er

en væsentlig vej fra eksklusion til inklusion for den

enkelte. Til bedre løsninger funderet på erfaringsba-

seret viden på det sociale område. Og til politikud-

vikling, tillid og sammenhængskraft på samfunds-

plan.

Rådet anbefaler, at deltagelse tænkes og prioriteres

som afgørende præmis for forandringskraft på indi-

vid-, organisations- og samfundsniveau. Der bør ske

et markant fagligt og metodemæssigt løft i forhold

til, hvordan der skabes reel deltagelse. Samtidig bør

erfaringsbaseret viden opgraderes som en væsentlig

og nødvendig videnskilde til udvikling og evaluering

af sociale indsatser.

Forudsætning 3:

Fra systemets ydelser til menneskers liv

Vi har brug for en hjælp, der rammer behovet. Vi

skal insistere på, at det altid er menneskelivet og

ikke systemets kasser, der er udgangspunktet for

den hjælp, der gives. Velfærd, der virker, tager afsæt

i menneskets konkrete behov, ressourcer og relati-

oner. Vi skal udvikle hjælpe- og støttesystemer, der

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

9 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

som pejlemærke i Rådets fremtidige

opgaver og tilgange

DELTAGELSE

Rådet for Socialt Udsatte arbejder i sin daglige drift

for at skabe nye veje for deltagelse og sikre, at socialt

udsatte mennesker bliver hørt nationalt og lokalt. At

levede erfaringer høres, efterspørges og indgår i både

politikudvikling, udviklingen af sociale indsatser og i

debatten om vores samfund lokalt og nationalt.

Rådet vil sætte sig i spidsen for at udvikle metoder,

udveksle erfaringer og bidrage til at skabe platforme

for deltagelse på alle niveauer. Rådet vil desuden

stille sig til rådighed som sparringspartner og som

facilitator for de kommuner, organisationer og poli-

tiske instanser, der ønsker at styrke socialt udsatte

menneskers demokratiske deltagelse.

Rådet arbejder med dialog- og samarbejdspartnere

ud fra følgende principper:

•

Landspanelet

involveres løbende i Rådets

arbejde fx gennem konkrete samarbejder

med enkelte lokale udsatteråd omkring en

bestemt dagsorden, gennem netværksmøder,

spørgeskemaundersøgelser, og til rekruttering

til fx borgerhøringer eller andre politiske

udviklingsprocesser.

•

Bruger-praktikerpanel

mødes mindst en

gang årligt, hvor Rådet inviterer panelet til

at komme med input til Rådets kommende

års socialpolitiske dagsorden. Derudover

involveres panelet i Rådets løbende arbejde

fx gennem spørgeskemaundersøgelser,

rekruttering til borgerhøringer eller andre

relevante politiske udviklingsprocesser.

Panelet bliver omdøbt til Rådets Socialpolitiske

Netværk fra starten af 2022.

Rådets faste dialog-

og samarbejdspartnere

Rådet for Socialt Udsatte har til opgave at tilrette-

lægge sit arbejde, så det har en tæt og løbende dialog

med en række dialog- og samarbejdspartnere både

inden for og uden for socialområdet.

Rådets primære dialogpartnere er mennesker, der

har været eller er i social udsathed; de organisati-

oner, der repræsenterer dem; og de organisationer,

der har kontakt til socialt udsatte mennesker gen-

nem deres virke. Disse partnere er repræsenteret i

det under Rådet nedsatte landspanel bestående af

repræsentanter fra de pt. 47 lokale udsatteråd og

gennem et bruger- og praktikerpanel bestående af

repræsentanter fra et repræsentativt udsnit af bru-

gerorganisationer og civilsamfundsorganisationer

på socialområdet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

10 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

Deltagelse er og bliver en central

nøgle til social forandring

Rådet for Socialt Udsatte har i 2021 gjort deltagelse

til et helt centralt parameter for sit arbejde. Det bety-

der, at Rådets kommende arbejde i så vid udstræk-

ning som muligt vil være præget af deltagelse både

fra socialt udsatte mennesker, fra sociale organi-

sationer og fra aktører både inden for og uden for

det sociale område. Når socialt udsatte mennesker

deltager og deler deres viden og erfaring får man

dyb indsigt i, hvad problemstillingerne handler om,

hvad der skal til for at løse dem og et godt afsæt for

at implementere forandringer i praksis.

Rådet for Socialt Udsatte har i det forgangne halv-

andet år eksperimenteret med forskellige former

for deltagelse i en lang række aktiviteter og opgaver

både med de to nedsatte paneler og i andre sam-

menhænge, som vist i boksen på næste side. De

erfaringer og resultater skal Rådet bruge til at for-

bedre arbejdsformen i de kommende år og løbende

inspirere til, at deltagelse også bredes ud hos mange

andre aktører.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

11 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

AKTIVITETER

I RÅDETS PANELER

Siden nedsættelsen af Landspanelet og Bruger-/praktikerpanelet i sommeren 2020

har Rådet inviteret panelerne til at deltage i forskellige aktiviteter og eksperimenteret

med deltagelse i forskellige former:

•

August/September 2020:

To kick-off konferencer for panelerne om drømme

og bekymringer for fremtidens socialpolitik. På

konferencerne blev erfaringer med deltagelse

sat på dagsorden, og dette blev startskuddet til

indsamling af gode cases for deltagelse

•

November 2020:

Tre gå-hjem-møder med tværfaglig debat i

samarbejde med og deltagelse

af tre forskellige lokale udsatteråd om tre

forskellige temaer

•

Januar 2021:

To online mini-konferencer for panelerne om,

hvorfor mennesker bliver socialt udsatte med

fokus på inklusions- og eksklusionsmekanismer i

et livsforløb

•

Februar 2021:

To online mini-konferencer for panelerne om

deltagelse og en trykprøvetest af udvalgte cases

og metoder fra inspirationshæftet

Deltagelse som

vejen til forandring

•

Juni 2021:

Borgerhøring for Folketingets socialudvalg

med deltagelse af mennesker med erfaring fra

psykiatrien.

Høringen var et samarbejde med Social- og

Ældreministeriet og Socialstyrelsen i forbindelse

med årets UIP-programmer

(udviklings- og investeringsprogrammerne).

Rådet rekrutterede deltagere gennem de to paneler

og faciliterede ud over borgerhøringen et formøde,

hvor deltagerne sammen satte ord på deres

erfaringer og kom med løsningsforslag

•

Juni 2021:

Udsendelse af inspirationshæftet

Deltagelse

som vejen til forandring

med 12 eksempler på,

hvordan man kan lykkedes med at skabe sociale

forandringer med deltagelse af socialt udsatte

mennesker. Desuden offentliggørelse af et

litteraturstudie, der giver indsigt i teoretiske

begreber og diskussioner på feltet, og som opstiller

principper for god deltagelse

•

Juli 2021:

Spørgeskemaundersøgelse for at indsamle

konkrete erfaringer med valgdeltagelse hos

udsatte grupper

•

September 2021:

Landspanelmøde med fokus på kommunal-

og regionalvalg 2021. På mødet blev det bl.a.

diskuteret, hvordan man får flere socialt

udsatte mennesker til at stemme, og hvordan

man som lokalt udsatteråd kan lave gode

valgarrangementer, debatter og kampagner

•

November 2021:

Modelprojekt om retssikkerhed i Faxe Kommune

- samarbejde med det lokale udsatteråd om

at identificere relevante problemer med

retssikkerheden for udsatte mennesker

og facilitere dialogmøder og lignende for at

afdække løsninger

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

12 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

Deltagelse som vejen

til forandring

Rådet for Socialt Udsatte ønsker gennemgående

at sætte fokus på, hvordan vi styrker deltagelse for

mennesker i social udsathed.

Når vi spørger fx kommuner og organisationer om,

hvordan mennesker i social udsathed deltager i

beslutningsprocesser mv., møder vi ofte synspunk-

ter som:

Det er så besværligt at inkludere socialt udsatte

borgere. De kommer ikke, når vi inviterer dem til

møderne, og når de kommer, kan deres input allige-

vel ikke bruges.

Derfor har Rådet i 2021 brugt en del ressourcer på

at udarbejde et inspirationshæfte med 12 eksempler,

som viser, at det ikke behøver være hverken svært

eller besværligt at få socialt udsatte menneskers

perspektiver med, når der skal træffes beslutninger,

der vedrører dem - hverken når der skal oprettes og

drives organisationer, eller når tilbud skal indrettes.

Og at det gør en forskel. Ikke kun for den enkelte

borger, men for samfundet som helhed.

Rådet for Socialt Udsatte håber, at hæftet kan inspi-

rere til en ny dagsorden for demokratisk deltagelse,

der sikrer, at socialt udsatte menneskers deltagelse

bliver noget, der vedrører os alle, og at vi alle tager

ansvaret på os for at skabe de rammer, der skal til

for, at deres deltagelse bliver en naturlig del af hele

samfundets tankesæt.

Litteraturstudie

som supplement

Som supplement til inspirationshæftet

Deltagelse

som vejen til forandring

har Rådet bedt Socialt

Udviklingscenter SUS om at lave et litteraturstudie.

Ambitionen med litteraturstudiet er at supplere de

praktiske eksempler fra inspirationshæftet med et

akademisk overblik over feltet med indsigt i teore-

tiske begreber og diskussioner og at opstille tværgå-

ende principper for god praksis for deltagelse.

Både inspirationshæfte og litteraturstudie er frit

tilgængeligt på

www.udsatte.dk

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

13 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

Et år i coronaens tegn

2021

Året 2021 kom ligesom 2020 til at stå i coronapande-

miens skygge. I efteråret 2020 troede eller håbede,

mange, at pandemien var ved at være overstået. I

stedet kom en voldsom anden bølge i slutningen af

året, og den strakte sig ind i første halvår af 2021. 10.

september 2021 ophævede myndighederne de sid-

ste restriktioner, men i november steg smitten igen

som følge af den kolde årstid og udbredelsen af den

meget smitsomme coronavariant omikron. Mens

Danmark og Europa kommer igennem den fjerde

bølge med Covid-19, holder Rådet for Socialt Udsatte

fortsat øje med, hvordan pandemien påvirker socialt

udsatte mennesker i Danmark.

og skabte forskellige offentlige og private aktører

i samarbejde løsninger og tilbud, der forbedrede

service for mennesker i social udsathed. Et tæt sam-

arbejde mellem sundhedsvæsenet og socialområdet

har betydet fx en forbedring af substitutionsbehand-

lingen. Det er blevet muligt for sundhedspersonalet

at møde op ude hos borgerne fx på værestederne i

stedet for, at borgerne som tidligere skulle møde

op på rusmiddelcentrene. Det har betydet, at flere

menneskers behandlingsforløb lykkedes. De positive

erfaringer skal der bygges videre på.

Samlet set er tilstanden dog forværret for nogle men-

nesker, som i forvejen er stærkt udfordrede. Efter

første bølge har der været et stort arbejde i gang på de

sociale tilbud for at få socialt udsatte mennesker til at

komme igen. Dette arbejde er fortsat i 2021 med delvis

succes. Der er meldinger fra de sociale organisationer

om, at der fortsat er mennesker, man ikke når ud til,

og de forventer, at der i den kommende tid vil være

mange mennesker med især psykiske lidelser, som

har brug for hjælp. Det er derfor vigtigt at få iden-

tificeret socialt udsatte og sårbare mennesker, der

har isoleret sig, og som har brug for hjælp, så deres

tilstand ikke forværres yderligere.

Sociale tilbud var under nedlukningen udfordret

af, at ansatte og frivillige dels skulle bruge mere tid

på at overholde afstands- og hygiejnekrav, og dels

at det ikke var muligt at have det sædvanlige antal

frivillige, fordi mange sociale tilbud mv. var nødt til

at arbejde med nødbemanding pga. smitterisiko. Så

selvom botilbud og lignende holdt åbent, var der

under tiden med coronarestriktioner mindre tid til

dialog og samvær med de fremmødte.

Konsekvenser for socialt udsatte

og sårbare mennesker

Pandemien har haft store konsekvenser for landets

mest socialt udsatte mennesker. Ansatte og frivillige

på væresteder, herberger, bosteder og andre tilbud,

måtte indrette sig med afstandskrav og værnemidler.

Hvor første bølge betød nedlukning af de sociale til-

bud i en længere periode, blev tilbuddene holdt åbne

under anden bølge. Og med god grund for konse-

kvenserne af nedlukningen var alt for store. Socialt

udsatte og sårbare mennesker isolerede sig, afhæn-

gighed af rusmidler eskalerede, psykiske vanskelig-

heder blev forstærkede, fysiske skavanker blev ikke

håndteret, og flere blev ramt af alvorlig ensomhed.

Under coronakrisen er det dog også blevet tydeligt,

at meget kan lade sig gøre, når socialpolitik ikke står

alene, men indgår i et samspil med de øvrige vel-

færdsområder om at hjælpe mennesker. Visse steder

– fx på Vesterbro i København – tilpassede, omlagde

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

14 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

Der udestår et efterslæb i

håndtering af socialt udsatte

gruppers udfordringer

I den kommende tid skal der findes løsninger på

socialt udsatte og sårbare menneskers psykiske og

fysiske udfordringer som følge af coronakrisen. Det

forudsætter, at man kan identificere disse menne-

sker, og det kan blive en vanskelig opgave. Civilsam-

fundsorganisationerne spillede en væsentlig rolle

under og efter nedlukningen af samfundet, og det

bør de også gøre fremadrettet. Et godt samarbejde

på tværs af sektorer er en forudsætning for at kunne

løse opgaven. Rådet for Socialt Udsatte har deltaget

i udarbejdelsen af en ny civilsamfundsstrategi, som

du kan læse mere om på de kommende sider.

samt af Social- og Ældreministeren. Det har imid-

lertid endnu ikke ført til handling.

Et socialt beredskab handler om at etablere et effek-

tivt socialt værn, så de mest socialt udsatte og sår-

bare mennesker ikke marginaliseres eller udsættes

for unødig risiko - ikke blot ved sundhedsmæssige

kriser, men også ved klimakatastrofer eller økono-

miske kriser.

Et socialt beredskab er en pendant til det civile

beredskab, der kan aktiveres ved krig eller katastro-

fer, eller det sundhedsmæssige beredskab som vi har

set i aktion under pandemien. Det sundhedsmæs-

sige beredskab sørger bl.a. for køb af værnemidler

og lægger planer for test og vaccination.

Selvom der blev ydet en formidabel indsats under

coronakrisen, hvor der blev etableret nødberedska-

ber mange steder i samarbejder mellem stat, kom-

muner, NGO’er og civilsamfund, så var det ikke nok

til at forhindre, at mange socialt udsatte og sårbare

mennesker fik forværret deres tilstand. Hjemløse

skulle have et sted at bo, mennesker med psykiske

vanskeligheder fik forværret deres problemer med

angst, ensomhed m.v., og for nogle eskalerede bru-

gen af rusmidler. Det er samtidig svært for socialt

udsatte mennesker med diverse problemstillin-

ger at gå i selvisolation, hvis de er smittet. Vi har

også set store udfordringer i de tættest befolkede

boligområder med en stor andel af borgere med

minoritetsbaggrund. Her kan et socialt beredskab

geares til at tage højde for de kulturelle forskelle,

der er, så man sikrer, at kommunikationen når ud

til alle målgrupper.

Med et socialt beredskab vinder man tid, fordi der er

planer for rollefordelingen mellem centraladmini-

strationen, kommuner, regioner, civilsamfund m.fl.,

og en indsats kan igangsættes hurtigt.

Men er der brug for det fremadrettet? For så vidt

angår pandemier, så mener sundhedseksperter, at

det er noget, vi skal vænne os til at leve med. Derfor

har vi brug for et socialt beredskab. Rådet for Socialt

Udsatte anbefaler, at et socialt beredskab kommer på

den politiske dagsorden, så samfundet er forberedt

inden næste krise.

Partnerskab for udsatte voksne

Rådet for Socialt Udsattes rolle som facilitator af

Partnerskab for udsatte voksne

fortsatte i 2021. Part-

nerskabet blev etableret af regeringen og et bredt

flertal i Folketinget i foråret 2020. Partnerskabet

består af en lang række centrale aktører herunder

sociale organisationer, brugerorganisationer, KL,

Danske Regioner, Boligselskabernes Landsforening,

Socialpædagogernes Landsforening, fonde m.fl. I alt

deltager ca. 30 organisationer. Medlemmerne drøfter

aktuelle udfordringer og har særligt i 2021 delt viden

og idéer i forhold til at bruge de midler, som regering

og Folketing har afsat til henholdsvis bekæmpelse af

ensomhed og til brug i oplevelsesindustrien. Sidst-

nævnte er midler, der først og fremmest skal hjælpe

oplevelsesindustrien i gang efter coronanedluknin-

gen, men med den ekstra krølle, at midlerne kommer

socialt udsatte og sårbare mennesker til gode.

Der har i partnerskabet været gode dialoger til gen-

sidig inspiration, og facilitators rolle har også været

at formidle de udfordringer, som medlemmer i Part-

nerskabet støder på, og søge svar i bl.a. Social- og

Ældreministeriet.

Et socialt beredskab

kan være afgørende

Allerede i foråret 2020 præsenterede Rådet for

Socialt Udsatte og Partnerskabet for udsatte voksne

idéen om at etablere et egentligt socialt beredskab.

Idéen blev bakket op af de øvrige partnerskaber for

hhv. personer med handicap og for børn og unge

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

15 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

DET ER

RÅ FAL

•

At der etableres et socialt beredskab,

og at det gøres i et samarbejde mellem

interessentgrupper.

•

At der snarest iværksættes en ekstraordinær

indsats for at identificere de borgere, der er

behandlingskrævende som følge af en forværret

situation under coronakrisen.

Indhold af et socialt beredskab

Et socialt beredskab skal sørge for planer

for hurtig og agil handling både på nationalt

og lokalt niveau, hvis der opstår en krise

som den nuværende COVID-19-krise. En

beredskabsplan kan fx indeholde:

•

Tiltag, der udgår fra relevante offentlige

myndigheder og andre relevante

organisationer på nationalt niveau fx KL,

regionerne, brancheorganisationer og

civilsamfundsorganisationer m.fl.

•

Vejledning ift. kommunikationen i beredskabet

herunder hvordan den går fra nationalt niveau

– fx Social- og Ældreministeriet til lokalt niveau,

til institutioner og til socialt udsatte mennesker.

Kommunikationen tilpasses målgrupperne

•

Kommunerne kan være ansvarlige for, at der

udarbejdes lokale sociale beredskabsplaner

herunder redegøre for hvilke aktører, der indgår

i deres akutberedskab fx sundhedsmyndigheder,

frivillige sociale organisationer m.fl.

Mere specifikt skal et socialt beredskab fx:

•

Vejlede under op- og nedlukninger om, hvad et

akutberedskab som minimum skal indeholde,

fx hvad der skal holde åbent, og hvordan

kontakten til socialt udsatte mennesker

opretholdes. Digitale løsninger kan være en del

af beredskabet

•

Have planer for, hvor smittede personer kan

isoleres, hvis de ikke selv har mulighed

•

Vejlede om hvordan op- og nedlukninger

håndteres – på sociale tilbud, væresteder,

botilbud mv. Dette både for at undgå unødig

isolation og for at sikre, at der er tilstrækkelige

forholdsregler for at undgå smittespredning.

•

Sørge for at myndighedernes anvisninger

hurtigt oversættes til diverse sprog og indholdet

formidles fx i udsatte boligområder, på

virksomheder med smittespredning osv.

•

Sørge for overblik over nyttige oplysninger fx

om udlevering af mad, overnatning, udgående

sundhedsbehandling, misbrugsbehandling,

digitale tilbud mv.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

16 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

DIGITALISERING

fordele og ulemper

Digitalisering medfører både fordele og ulemper

for mennesker i social udsathed. Digitaliseringen

har givet socialt udsatte mennesker nye muligheder

for fællesskab under coronakrisen. Da væresteder

og andre sociale tilbud lukkede ned, blev der etab-

leret digitale væresteder, hvor man kunne mødes og

drøfte forskellige temaer eller bare tale sammen. Det

har været en livline til social kontakt for mange, og

denne type samvær vil fortsætte fremover.

Coronanedlukningen viste også, at møder med fx

jobcenteret ikke behøver foregå ved fysisk frem-

møde - det kan også ske ved et videomøde. For nogle

socialt udsatte mennesker har det været en stor let-

telse og medført mindre stress ikke at skulle møde

op på jobcenteret eller i kommunen i øvrigt. Det

er derfor godt, at regeringen har lagt et lovforslag1

frem, hvor ledige får mulighed for at tage samtaler

med jobcenteret på video eller over telefonen. Den

model kan med fordel udbredes til andre samtaler,

som socialt udsatte mennesker også har med kom-

munen. Samtidig står det dog klart, at det for nogle

udsatte mennesker er vigtigt at bevare det fysiske

møde. Det kan fx være nødvendigt for at afkode,

hvordan det går vedkommende.

Som borger i Danmark er det i stigende grad vanske-

ligt at få løst sine udfordringer, hvis man ikke har en

computer eller ikke kan finde ud af at bruge NemID

og betalingskort. Stadig færre mennesker bruger

kontanter, og konsekvensen er, at bankerne lukker

de bemandede kasser i bankfilialerne. For de fleste

betyder det ikke noget, for man bruger hæveauto-

1. Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i

retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem

lægelige vurderinger, m.v.)

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

17 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

mater i stedet. For en del socialt udsatte mennesker,

mennesker med handicap og for ældre mennesker

er det et problem. Hvis det er svært at holde styr på

kort og pinkode, kan man stå uden adgang til sine

penge og kan hverken købe mad eller medicin. Hvis

man ikke kan finde ud af at få adgang til NemID og

E-boks, kan man ikke betale sine regninger og misser

vigtige informationer. Herunder information om fx

elregning og huslejeopkrævning. Det er kort sagt et

stort problem at være digitalt udfordret i Danmark

i 2021.

Rådet for Socialt Udsatte har stort fokus på pro-

blemstillingen og tog i 2020/2021 initiativ til en

arbejdsgruppe, der skulle finde løsninger. Her var

FinansDanmark, Finansforbundet, Forbrugerrådet

TÆNK, Det Centrale Handicapråd, Kommunernes

Landsforening og Danske Handicaporganisationer

repræsenteret.

Det lykkedes ikke arbejdsgruppen at blive enige om

konkrete løsninger. Derimod blev man enige om at

opfordre regeringen til at tage fat i problemstillin-

gen. Regeringen etablerede en hurtigt-arbejdende

arbejdsgruppe på tværs af Social- og Ældremini-

steriet, Erhvervsministeriet og Finansministeriet.

Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporgani-

sationer, ÆldreSagen, FinansDanmark og de stør-

ste kommuner blev inddraget som høringsparter.

Rådet håber, at arbejdsgruppen finder gode løsnin-

ger meget snart. For der er mange mennesker i Dan-

mark, som har brug for hjælp for at kunne fungere i

en mere og mere digitaliseret hverdag.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

18 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

EN NY CIVIL-

SAMFUNDSSTRATEGI

Det brede politiske flertal bag ”Aftale om udmønt-

ning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-24” bad i

2021 fem organisationer – herunder Rådet for Socialt

Udsatte – om at give et bud på en ny civilsamfunds-

strategi i 2021.

Formålet var:

•

At komme med et bud på en forenklet

statslig økonomisk støtte til frivillige sociale

organisationer

•

At styrke samarbejdet på tværs af sektorer

dvs. mellem det offentlige og civilsamfundet

•

At udarbejde en national strategi for et

styrket samarbejde med civilsamfundet om

bekæmpelse af ensomhed.

Derudover skulle arbejdsgruppen komme med for-

slag til udmøntning af 60 mio. kr. fra reserven i årene

2022-2024.

Der er komplekse sociale problemstillinger i vores

samfund, som det – trods ihærdige anstrengelser

gennem årene – ikke er lykkedes at løse. Fx udfor-

dringer for mennesker med såkaldte dobbeltdiag-

noser dvs. samtidig afhængighed af rusmidler og

psykiske lidelser, eller den restgruppe af unge som

ikke får en uddannelse.

Frivillige sociale organisationer bidrager med en

lang række indsatser til stor gavn for socialt udsatte

og sårbare mennesker. Det er derfor vigtigt, at der

er politisk fokus på vilkårene for at fortsætte og

udvikle denne del af velfærdssamfundet. Med en ny

civilsamfundsstrategi er det forhåbningen, at man

ved at udnytte kompetencer og synergien mellem

sektorerne kan løse velfærdsproblematikker endnu

bedre.

FAKTA

De fem organisationer, der står bag

udarbejdelsen af strategien, er:

•

Frivilligrådet,

•

Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark,

•

Danske Handicaporganisationer,

•

Civilsamfundets Brancheforening,

•

Rådet for Socialt Udsatte.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

19 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

Arbejdsgruppens arbejde skulle tage afsæt i seks

hensyn: fokus på socialt udsatte og sårbare grup-

per, fælles indsats mod ensomhed, samarbejde og

partnerskabsmodellen, foreningers størrelse, geo-

grafiske hensyn og forhold mellem udvikling og

drift.

Arbejdsgruppen anbefalede, at disse hensyn skulle

suppleres med følgende tre pejlemærker for reser-

ven:

Der skal i udmøntningen af reserven være

fokus på at sikre aktivitet i hele Danmark

Principperne for udmøntningen af

reserven skal gælde på alle ressortområder,

dvs. på tværs af social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet mv.

Der skal være en ramme til midlertidige

udviklingsaktiviteter. De satspuljemidler,

der udfases, bør erstattes af midler fra SSA-

reserven, så der som udgangspunkt samlet set

er minimum det samme beløb som hidtil til

udviklingsaktiviteter.

En samlet ramme til permanent støtte

til drift- og kerneaktiviteter, der kan

rumme nye behov. Det bør være muligt for

organisationer, der opfylder visse kriterier, at

overgå til en permanent driftsbevilling. Det

vil give forsyningssikkerhed og dermed bedre

mulighed for at fokusere på kerneydelsen

En transparent proces for uddeling af

midler til drift og kerneaktiviteter. Det vil

sikre, at støtten er tilgængelig for alle typer af

organisationer og skabe et mere klart politisk

beslutningsgrundlag

Årlig oversigt over den samlede støtte til

civilsamfundet. Der bør årligt udarbejdes

et samlet overblik over tilførte midler til

civilsamfundet fra forskellige offentlige kilder

Støttestrukturen skal følges op af

passende administrative rammer. De

fremtidige rammevilkår for støtten til

civilsamfundsorganisationerne skal tage afsæt i

civilsamfundets logikker og kultur

Større klarhed om den kommunale

finansiering. Kommunerne bør opfordres

til at implementere de otte anbefalinger til

forvaltning af § 18-midlerne, som Frivilligrådet

udarbejdede i 2020. Det anbefales desuden,

at der nedsættes en arbejdsgruppe, som

undersøger vilkår og rammer for § 18-støtten

Støttestrukturen skal tænkes på tværs af

ressortområder. Pejlemærkerne for støtte til

civilsamfundet bør implementeres ensartet på

tværs af de områder, der er omfattet af reserven.

Anbefalinger om den

samlede offentlige støtte

Arbejdsgruppen peger på, at der er behov for en ny

tilgang til finansieringen af civilsamfundsorgani-

sationerne, der giver organisationerne større hand-

lefrihed og mulighed for at foretage en langsigtet

planlægning af deres kerneaktiviteter. Arbejds-

gruppen anbefaler følgende seks forbedringer af

den samlede offentlige støtte til frivillige sociale

organisationer:

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

20 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

NYT

YDELSESSYSTEM

De sociale ydelser og kontanthjælpssystemet i Dan-

mark udgør en vigtig del af det nederste sociale sik-

kerhedsnet, fordi ydelserne sikrer en minimumsind-

tægt til mennesker, som ikke er i beskæftigelse eller

er medlem af en a-kasse. Men kontanthjælpssyste-

met har udviklet sig til at være ekstremt kompliceret.

Så kompliceret at selv kommunale sagsbehandlere

og jobcenterchefer m.fl. har svært ved at overskue

det. Og nogle af reglerne fx 225-timers-reglen virker

mod hensigten, fordi den skubber mennesker læn-

gere væk fra arbejdsmarkedet.

I 2019 nedsatte regeringen en Ydelseskommission

med den opgave at komme med forslag til forenkling

af ydelsessystemet inden for den nuværende øko-

nomiske ramme. Ydelseskommissionen offentlig-

gjorde sin rapport og anbefalinger i maj 20211. Der er

mange gode forslag i rapporten, særligt afskaffelsen

af 225-timers-reglen og tilskud til transportudgifter

og børns fritidsliv, ligesom forslaget om genvurde-

ring er godt.

Rådet for Socialt Udsatte mener generelt, at ydel-

ser skal kunne dække udgifter til et grundbudget,

hvilket ikke alle ydelser gør i det nuværende kon-

tanthjælpssystem. Det samme vil være tilfældet,

hvis Ydelseskommissionens anbefalinger bliver

implementeret. Dette er Rådet kritisk overfor. Sær-

ligt er Rådet bekymret for aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere uden uddannelse og uden

børn, som vil få en meget lav ydelse, hvis Ydelses-

kommissionens anbefalinger implementeres uden

ændringer.

Rådet for Socialt Udsatte har på baggrund af Ydel-

seskommissionens rapport sendt regeringen og Fol-

ketinget fem anbefalinger til en kommende reform

af kontanthjælpssystemet.

1. Samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem. Ydelseskommissionen,

2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

21 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

1. Kontanthjælpen

skal genvurderes årligt

Ingen bør kunne fastholdes på kontanthjælp i årevis,

som det er tilfældet i dag. Én ud af fire, der modta-

ger kontanthjælp, har modtaget ydelsen i mere end

fem år.

Derfor bør der gøres mere for at sikre midlertidig-

heden i systemet, fx ved at man årligt revurderer om

en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager fortsat

skal modtage kontanthjælp, eller om den manglende

beskæftigelsesevne bør berettige til, at der visiteres

til førtidspension evt. med tidsbegrænsning.

Figurerne 1 til 3 viser, hvor lang tid modtagere af

kontanthjælp har været i kontanthjælpssystemet,

uden længere afbrydelser end fire uger. Ydelsesmod-

tagerne er fordelt på visitationskategori.

Figur 1:

Anciennitet blandt modtagere af kontanthjælp

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

1-2 år

Jobparat

Aktivitetsparat

7.214

4.722

1.795

2-3 år

6.195

860

3-4 år

4.476

524

4-5 år

20.165

3.651

1.392

Over 5 år

Kilde:

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 652 af 14. september 2021.

Figur 2:

Anciennitet blandt modtagere af uddannelseshjælp

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

1-2 år

Jobparat

Aktivitetsparat

2-3 år

963

325

3-4 år

154

4-5 år

164

Over 5 år

3.373

2.795

1.906

5.299

4.232

3.281

Kilde:

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 652 af 14. september 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

22 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

2.500

2.000

1.500

1.268

Figur 3:

Anciennitet blandt modtagere af selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO)

2.097

1.000

500

274

935

594

693

516

520

568

630

750

1-2 år

Jobparat

2-3 år

Uddannelsesparat

3-4 år

Aktivitetsparat

4-5 år

Over 5 år

Kilde:

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 652 af 14. september 2021.

2. Kontanthjælpsydelserne

skal kunne dække udgifter

til basale fornødenheder

Kontanthjælpsydelsen kan i nogle tilfælde ikke

dække et grundbudget, og mange kan ikke betale

husleje eller må undvære mad, medicin eller andre

basale fornødenheder. Det gør sig gældende for de

fleste enlige uden børn. Derfor bør der være fokus

på at undgå fattigdom. Ingen skal være henvist til

at leve i fattigdom eller risikere hjemløshed, fordi

de modtager kontanthjælp.

Tabel 1:

Månedligt minimumsbudget og rådighedsbeløb for familier

på kontanthjælp og Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse (SHO ydelse)

Enlig

uden barn

Ydelseskommissionen

Forslag - grundsats

Ydelseskommissionen

Forslag - forhøjet sats

Gældende regler -

Kontanthjælp

Grundbudget

Grundsats som pct.

af grundbudget

Forhøjet sats som pct.

af grundbudget

6.900

10.00

10.40

10.00

69%

100%

Enlig

1 barn

14.70

16.70

15.20

13.90

106%

120%

109%

Enlig

2 børn

18.00

20.40

18.50

16.30

110%

125%

113%

Enlig

3 børn

21.00

23.40

21.40

19.20

109%

122%

111%

Enlig

4 børn

24.30

26.70

24.30

22.50

108%

119%

108%

Ægtepar

uden barn

12.100

16.800

17.600

15.300

79%

110%

115%

Ægtepar

1 barn

19.000

22.400

23.400

18.100

105%

124%

129%

Ægtepar

2 børn

21.300

24.700

24.300

20.800

102%

119%

117%

Ægtepar

3 børn

23.300

26.700

25.300

23.000

98%

112%

106%

Ægtepar

4 børn

25.000

28.700

26.300

26.700

94%

107%

99%

Kontanthjælp ved

104%

nuværende regler som

pct. af grundbudget

Kilde:

Ydelseskommisionen, Faktaark 2. Ydelseskommissionen, 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

23 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

3. Der skal være positive

incitamenter til at arbejde og

225-timers-reglen skal afskaffes

Det er meget positivt, at Ydelseskommissionen

anbefaler, at kontanthjælpsmodtagere skal have

mulighed for at tjene op til laveste dagpengesats

uden modregning. Det positive incitament vil under-

støtte nogle kontanthjælpsmodtagere i at komme

tættere på arbejdsmarkedet. Mange i kontanthjælps-

systemet lider af dårligt psykisk og/eller fysisk hel-

bred samt sociale problemer, som gør, at de ikke kan

arbejde. Samtidig kan der være kamp om småjob-

bene. Derfor er det også vigtigt, at anbefalingen fra

Ydelseskommissionen er at afskaffe 225-timers-reg-

len. Den kommende reform bør give et positivt inci-

tament til at arbejde for dem, der kan.

implementeres, skal det sikres, at de lavere ydelser

ikke fører til øget hjemløshed. Der er brug for en eks-

traordinær og opsøgende indsats, så socialt udsatte

mennesker bliver genvurderet og evt. visiteret til

førtidspension, inden nye regler for kontanthjælp

træder i kraft.

5. Opbakning til særskilt

dækning af børns fritidsliv

og transport og særskilt dækning

af udgifter til medicin

Ydelseskommissionens forslag om et fritidstillæg til

dækning af udgifter til børns fritidsaktiviteter hilses

velkommen af Rådet, da det kan forebygge fremtidig

udsathed. Fattigdom kan føre til ensomhed, og det

er vigtigt, at det ikke rammer børnenes mulighed for

at deltage i et almindeligt børneliv. Samtidig er det

også positivt, at Ydelseskommissionen anbefaler, at

transportudgifter til og fra aktiveringstilbud skal

dækkes, da situationen lige nu er, at det er en udgift,

som mange på laveste ydelser i praksis har svært ved

at prioritere i deres almindelige budget.

En anden nødvendig ydelse, som mange kontant-

hjælpsmodtagere på lave ydelser har svært ved at

dække, er medicin. Knap 20 pct. økonomisk fattige

uden for beskæftigelse har undladt at købe recept-

pligtig medicin, fordi de ikke har råd1. Mange kon-

tanthjælpsmodtagere har dårligt helbred, de går

mere til egen læge end resten af befolkningen, 41 pct.

har en psykisk diagnose, og 15 pct. har haft kontakt

med psykiatrien indenfor de seneste fem år2. Men

på trods af det er udgifter til medicin ikke en del af

det grundbudget, som danner udgangspunkt for sat-

serne i Ydelseskommissionens rapport. Derfor bør

der også gives fuldt tilskud til receptpligtig medicin

til kontanthjælpsmodtagere.

4. Uddannelses-

og optjeningskrav rammer unge

og socialt udsatte hårdt

Lige nu er der mange, der fastholdes i kontanthjælps-

systemet, selvom de er syge eller af andre grunde

ikke er i stand til hverken at tage en uddannelse

eller gå på arbejde. Hvis ikke Ydelseskommissionens

anbefaling om at modtagerne kun skal være midler-

tidigt i systemet vedtages og føres ud i praksis, men

anbefalingerne til ydelsessatser gør, vil reformen

få alvorlige konsekvenser for socialt udsatte men-

nesker. De aktivitetsparate står i gennemsnit til at

miste 600 kr. pr. måned, mens de, der er visiteret

jobparate, står til at vinde i gennemsnit 200 kr. pr.

måned. Gennemsnittene dækker over store variati-

oner, hvor fx unge under 30 år med psykiske lidelser

står til at miste ca. 4.000 kr. pr. måned.

Krav om tidlig optjening og uddannelsesmæssige

kvalifikationer betyder, at ikke mindst mennesker

med psykiske lidelser, brug af stoffer og andre kom-

plekse sociale problemer ikke vil kunne kvalificere

sig til den forhøjede sats. Erfaringer med uddannel-

seshjælp og integrationsydelse viser, at det er endda

meget vanskeligt at finde bolig til mennesker på de

lave ydelser, hvilket bidrager til at fastholde menne-

sker i hjemløshed.

Derfor bør der være særlig fokus på især de ca. 17.000

mennesker, der modtager kontanthjælp trods meget

komplekse sociale problemer. Såfremt reformen

1. Fattigdom og afsavn. VIVE, 2016 (tabel 7.4, side 175).

2. Ydelseskommissionen: Samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem.

Ydelseskommissionen, 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

24 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

og opfølgning på hjemløsereform

HJEMLØSHED

Ved udgangen af november måned kunne regeringen

sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-

parti og Enhedslisten præsentere en ny hjemløse-

plan, der skal tage over efter den plan, der udløber i

slutningen af 2021. Aftalen er den del af den bredere

aftale ’Fonden for blandede byer’.

Den nye plan reformerer hjemløseområdet. Den er

ambitiøs, nytænkende og vidensbaseret, og for første

gang i dansk socialpolitik er der en tæt sammenkob-

ling mellem socialpolitik og boligpolitik. Som en helt

central del af hjemløseplanen sætter aftalepartierne

”Housing First” og målet er, at antallet af menne-

sker i hjemløshed skal markant ned, og at langvarig

hjemløshed er afskaffet i Danmark.

Planen afspejler Rådets egne anbefalinger, og derfor

bifalder Rådet også aftalen.

Hjemløsereformen kommer efter en lang periode,

hvor antallet af mennesker i hjemløshed er steget

markant, skønt skiftende regeringer har arbejdet

for at reducere hjemløsheden i Danmark. Senest

var det målet, at der i 2020 skulle være max. 4.000

i hjemløshed, men ved den seneste opgørelse i 2019

var der 6.431 mennesker i hjemløshed. Næste hjem-

Figur 4:

Antallet af hjemløse i Danmark. Total og antal der overnatter på gaden

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

552

506

426

595

609

648

732

5.253

5.290

5.820

6.138

6.635

6.431

4.998

VIVEs hjemløsetælling (uge 6)

Heraf overnatter på gaden eller lign.

Kilde:

Hjemløshed i Danmark. Vive, 2019.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

25 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

løsetælling er i starten af 2022, og efter to år med

en verdensomspændende epidemi, som har ramt

mennesker i social udsathed hårdt, frygter Rådet,

at antallet er steget yderligere. Uanset, haster det

med at få hjemløsereformen implementeret og at få

udbredt Housing First. Rådet for Socialt Udsatte vil

derfor følge reformens implementering og løbende

følge op på, om alle mennesker i hjemløshed får den

støtte, de har brug for.

der angives årsager til hjemløshed. Men også øko-

nomiske problemer, gæld, skilsmisse, udsættelse af

bolig og mangel på egnet boligtilbud er forholdsvis

hyppige årsager til hjemløshed.2 Ser man på unge i

hjemløshed er det markant, at ca. 35 pct. er tidligere

anbragte.3

En rapport fra Ankestyrelsen

viser, at syv ud af

ti borgere, der opholder sig på §110-boformer, er

parate til at flytte. Mangel på billige boliger nævnes

som vigtig årsag til, at hjemløse forbliver i bofor-

merne i stedet for at få egen bolig. Socialstyrelsens

rapport

fra 2021 viser desuden, at det kun var 8 pct.

af de borgere, der levede i hjemløshed gennem 12

måneder i 2019-20, der modtog en indsats baseret

1. Hjemløshed i Danmark. VIVE, 2009 – 2019.

2. Hjemløshed i Danmark 2019. VIVE, 2019.

3. Hjemløshed i ungdommen. VIVE, 2020.

4. Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed.

Ankestyrelsen, 2021.

5. Styrket implementering af Housing First. Socialstyrelsen, 2021.

Målgruppens omfang

og karakteristika

Siden optællingerne af hjemløse begyndte i 2009, har

der på 10 år været en stigning i antallet af hjemløse

på 29 pct. jf. figur 4 på de forrige sider. På grund af

covid-19 har der ikke været en hjemløsetælling i 2021.

Hjemløsetællingerne fra VIVE1 viser bl.a., at stignin-

gen i hjemløshed blandt de unge er særligt stor, hvor

den for de 18-29 årige er på 72 pct. Også i de ældre

aldersgrupper (over 50 år) har stigningen i antallet

af borgere i hjemløshed været markant - nemlig 58

pct. fra 2009-2019.

Udviklingen betyder, at hver tredje borger i hjem-

løshed nu er under 30 år. Blandt dem er der flest

såkaldte ”sofasurfere”, der får husly hos venner og

familie, mens knap 1/3 bor på herberg. For de ældre

hjemløse forholder det sig omvendt. Over 40 pct. bor

på herberg, mens kun en mindre andel ”sofasurfer”

hos venner og familie.

Samtidig med at antallet af mennesker i hjemløshed

er steget, er hjemløsheden også blevet mere spredt

geografisk. Mens der fra 2009-2019 har været et min-

dre fald i hjemløsheden i København og Frederiks-

berg, er hjemløsheden i resten af landet steget med

47 pct. Særligt i Københavns omegn, i Aarhus og i

landkommunerne har stigningen været stor.

De fleste borgere i hjemløshed på tværs af alders-

grupper kæmper med afhængighed af rusmidler (66

pct.) eller psykiske lidelser (56 pct.). 38 pct. kæmper

med samtidig afhængighed af rusmidler og psykiske

lidelser. Mange, særligt blandt ældre i hjemløshed,

lider også af en række fysiske/somatiske lidelser. Der

er mange veje til hjemløshed. Psykiske vanskelighe-

der og brug af rusmidler er blandt topscorerne, når

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

26 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

på Housing-First. Der er dermed tale om et stort

behov men en meget sparsom indsats på trods af, at

der er evidens for, at Housing First og de tilhørende

støttemetoder er effektive redskaber til at nedbringe

hjemløshed.

Faglig evidens på området

Housing First er en effektiv metode til at bekæmpe

hjemløshed. Ideen er at sætte ind med en bolig, som

det første og derefter sætte ind med specialiseret

bostøtte efter borgerens øvrige behov. Udgangs-

punktet er borgernes behov og selvbestemmelse.

Det er veldokumenteret, at Housing First-tilgan-

gen har en effekt. Der findes betydelig international

forskning fra bl.a. USA og Canada, men også i fx

Norge og Finland er der gode erfaringer med at ned-

bringe hjemløshed med Housing First

. I Danmark

peger undersøgelser, senest fra Odense Kommune,

også på god effekt af Housing First.

Potentielle økonomiske

konsekvenser

Bekæmpelse af hjemløshed kan give en samlet

besparelse. Et studie fra VIVE af Housing First-ind-

satsen i Odense Kommune viser, at udgiften til ydel-

ser er højere i opstartsåret for Housing First-borgere,

end den er for boformsbrugere i andre kommuner.

Til gengæld er udgiften lavere i de efterfølgende år.

En beregning fra KRAKA peger på, at en omlægning

af indsatsen med udgifter til Housing First – boliger

og bostøtte fremfor langvarige §110 tilbud – vil gøre

det muligt at spare op imod 2 mia. kr.

Beregningen

tager udgangspunkt i den mindst intensive bostøt-

teform under Housing First. Langtidshjemløse vil

ofte have brug for mere intensiv og længerevarende

hjælp. Derfor må det antages, at besparelsen vil være

mindre.

1. Housing First i Odense – en undersøgelse af indsatsens resultater og

økonomiske aspekter. VIVE, 2021.

2. Sådan stopper vi hjemløshed – det næste store skridt. KRAKA, 2020.

3. Housing First i Odense – en undersøgelse af indsatsens resultater og

økonomiske aspekter. VIVE, 2021 – side 19.

4. Housing First i Odense – en undersøgelse af indsatsens resultater og

økonomiske aspekter. VIVE, 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

27 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

DET ER

RÅ FAL

til gaden eller herberger, og at Housing Firsts

specialiserede bostøtte-metoder indføres som

kvalitetsstandard i serviceloven.

4. Udvide antallet af betalbare boliger og

målrette den kommunale anvisningsret.

Antallet af boliger, der kan betales af

mennesker i hjemløshed, skal øges, hvis

hjemløshed skal afskaffes. Over de næste

10 år er der behov for i alt 11.700 sådanne

boligløsninger2. Derfor bør boligområdet

tænkes med i en plan for bekæmpelse af

hjemløshed. De nødvendige boliger bør skaffes

ved at bygge flere almene boliger og ved mere

målrettet og øget brug af den kommunale

anvisning. Derudover bør der også tænkes

nyt ift. partnerskaber med private aktører.

Den tilgængelige boligmasse kan også øges

ved at se på betalingsevnen blandt borgere i

hjemløshed. Den kan øges gennem en justering

af udslusningsboligordningen, så ordningen

kan bruges af flere, og det kan gøres ved at

sikre, at de samlede ydelser med kontanthjælp

og boligsikring dækker huslejen, uanset hvor i

landet man bor.

5. Prioritere forebyggelse af hjemløshed og

særlige indsatser.

Forebyggelsen af hjemløshed er utilstrækkelig.

Der er behov for en indsats, der i langt højere

grad forhindrer mennesker i at komme ud i

hjemløshed. Derudover er der behov for særligt

fokus på at hjælpe undergrupper som kvinder,

LGBT+ personer, ældre og unge, der kan være

særligt udsatte på fx herberger og varmestuer.

Unge har siden 2009 været den gruppe, hvor

hjemløsheden er steget mest. Mere end en

tredjedel af unge i hjemløshed har tidligere

været anbragt uden for hjemmet. Den store

overrepræsentation af anbragte unge, der ender

i hjemløshed, kan og bør stoppes.

1. Sætte et bindende mål om at afskaffe

langtidshjemløshed inden 2030

samt en

delmålsætning om, at ingen bør opholde sig

på akuttilbud i mere end tre måneder, inden

der er et tilbud om fast bolig med social støtte,

og at ingen unge bør opholde sig på herberger.

For at nå målet vil det kræve et forpligtende

samarbejde på tværs af stat og kommuner,

men også med regionerne, civilsamfundet

og den almene boligsektor. Der vil blive brug

for en forsyningsplan, der sikrer en gradvis

omstilling fra midlertidige herbergspladser til

permanente boligløsninger.

2. Afsætte midler på finansloven i 2022 til

en langsigtet investering og omlægning af

hjemløseindsatsen.

Afskaffelse af hjemløshed

kræver investeringer, men betaler sig på lang

sigt. Der er brug for en finansieringsmodel på

hjemløseområdet, der sikrer, at kommunerne

har incitament til at arbejde Housing First-

baseret.

3. Gøre Housing First til den faglige standard

for alle i hjemløshed.

Denne metode har

evidens for stor effekt på både kort og lang

sigt, når den bruges i kombination med

sociale støttetilbud.1 Derfor bør der ske et

paradigmeskifte i tilgangen til at bekæmpe

hjemløshed, så alle i hjemløshed i Danmark

får støtte med udgangspunkt i de værdier

og metoder, der udgør Housing First. Det

betyder, at målet om at få eller fastholde

egen bolig skal være et drivende princip på

tværs af myndigheder, at ingen udskrives fra

hospitaler eller løslades fra fængselsvæsen

1. Styrket implementering af Housing First – erfaringer fra danske

kommuner. Socialstyrelsen, 2021.

2. Sådan stopper vi hjemløshed – det næste store skridt. KRAKA, 2020.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

28 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

Udsatte ældre

i hjemløshed

Hjemløsetællingerne fra VIVE viser også, at der fra

2009-2019 har været en stigning på 52 pct. i hjem-

løsheden for de 50-59 årige og på 76 pct. blandt

dem over 60 år, og vi har stadig til gode at se kur-

ven knække. Rådet har derfor bedt VIVE udføre en

undersøgelse om socialt udsatte ældre i hjemløshed

og de indsatser, der kan hjælpe dem.

Resultaterne blev offentliggjort i september 2021

og viser bl.a., at kommunerne mangler boliger og

andre tilbud, der kan hjælpe socialt udsatte ældre

ud af hjemløshed. Undersøgelsen viser også, at

der, hvor der er tilbud, er kapaciteten ofte for lav.

Derfor er mange ældre i hjemløshed med kroniske

og behandlingskrævende diagnoser ofte henvist

til herberg.

Pba. undersøgelsen har Rådet sendt fem forslag til

regeringen og Folketinget, som kan være med til at

hjælpe udsatte ældre mennesker ud af hjemløshed.

•

Flere billige boliger og bedre brug

af boligsocial anvisning

Mulighed for at få en egnet bolig er

grundlæggende for at lykkes med at få hjemløse

ud af hjemløshed.

•

Udbredelse af specialiserede

bostøtteindsatser

Komplekse problemer gør, at der for mange

ældre udsatte i hjemløshed er behov for en

koordineret tværfaglig indsats på tværs af

forvaltninger, hvis det skal lykkes at hjælpe

dem i egen bolig.

•

Øg betalingsevnen blandt ældre

i hjemløshed

En stor del ældre i hjemløshed er på

kontanthjælp. De lave ydelser vanskeliggør

muligheden for at finde en boligløsning, fordi

betalingsevnen er for lille.

•

Specialiserede botilbud

For socialt udsatte med plejebehov kan

specialiserede botilbud fx i form af alternative

plejehjem være den bedste måde at sikre, at

deres behov ift. både pleje og social støtte bliver

mødt.

•

Specialiserede hjemmeplejeteams

og fleksible indsatser

Det kræver faglighed at hjælpe borgere med

svære sociale problemer. Derfor bør der

oprettes specialiserede teams.

Rådet håber, at rapporten og anbefalingerne kan

bruges som inspiration til at bekæmpe hjemløshed

og sikre bedre vilkår for socialt udsatte ældre.

Undersøgelsen og Rådets anbefalinger kan down-

loades på www.udsatte.dk

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

« Når man kigger på folks

recovery, er det ofte

årelange processer. De

tilbud, der er i psykiatrien, er

for kortvarige. Vi skal tænke

mange år frem. Ikke bare 10

år. Måske endnu længere.»

Lene,

peer-medarbejder

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

30 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

PRIORITERING AF

PSYKIATRIEN

Mange mennesker, som lever med social udsathed, lever

samtidig med psykiske lidelser eller er i risiko for at få

det. Denne gruppe har det særligt vanskeligt i psykia-

trien, da de både har brug for social støtte og psykiatrisk

behandling. Det står derfor højt på dagsordenen i Rådet

for Socialt Udsatte, at den psykiatriske behandling for-

bedres og tilføres ressourcer på en måde, der også kom-

mer de mest socialt udsatte mennesker til gode.

Mennesker med psykiske

vanskeligheder og samtidigt

brug af rusmidler

Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at kommende poli-

tiske aftaler på psykiatriområdet baserer sig på en for-

ståelse for den komplekse situation, som mange socialt

udsatte mennesker, der har brug for hjælp i psykiatrien,

står i. I ca. 30.000 tilfælde er der tale om mennesker

med dobbeltdiagnoser. Det vil sige, at man både er diag-

nosticeret med en psykiatrisk lidelse og en afhængig-

hedslidelse. Det er mennesker, der har overordentligt

svært ved at overskue hverdagen og endnu mere at

overskue at følge komplicerede behandlingsforløb.

Rådet har i 2021 derfor anbefalet politikere og

beslutningstagere, at en kommende politisk aftale

om psykiatrien har et særligt øje for disse dobbelt-

diagnosticerede borgere, for hvem den psykiatri-

ske behandling er ekstremt ressourcekrævende

og hidtil oftest kun har haft begrænset succes. For

at skabe den nødvendige forbedring af den nuvæ-

rende behandling af mennesker med dobbeltdiag-

noser, kræver det ikke blot en samlet, koordineret

indsats på tværs af regioner og kommune, men også

en helt ny model for, hvordan der arbejdes tvær-

fagligt. En model, der bygger på en forståelse af, at

sektorer som udgangspunkt har udfordringer med

at samarbejde på tværs. I forlængelse af det skal

en ny model derfor skabe rammer for forpligtende

samarbejde på tværs af regioner og kommuner –

uanset hvilken sektor, der har ansvar for hvad. Det

vil styrke fagligheden og skabe fokus på den enkel-

tes borgers behov, og dermed hjælpe flest mulige

mennesker med dobbeltdiagnoser til en effektiv

behandling og et bedre liv.

FAKTA

Der udarbejdes ikke løbende opgørelser over,

hvor mange personer der har psykiske lidelser

og samtidig brug af stoffer/rusmidler. Men

følgende tal fra forskellige undersøgelser

illustrerer problemet:

•

Ca. 30.000 personer har både en psykisk

lidelse og et misbrug

(Socialt udsatte borgeres

brug af velfærdssystemet. VIVE, 2018).

•

40-60 pct. af personer med et misbrug

har også en psykiatrisk lidelse

(Fagligt notat:

Behandling af misbrugere skal samles ét sted!

KABS, 2018).

•

30-50 pct. af alle indlagte på psykiatriske

afdelinger har et samtidigt misbrugsproblem

(Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser –

udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport

2. Regeringens psykiatriudvalg, 2013).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

31 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

Utilstrækkelige behandlingstilbud

Det er ikke kun personer med de såkaldte dobbelt-

diagnoser, der får en mangelfuld behandling i psy-

kiatrien. Det gælder også andre patienter i psykia-

trien og i særdeleshed dem med de mest komplekse

problemer. Det tyder tallene på. Selvom der ikke er

friske tal til at belyse området, så taler summen af

de tal, der findes, deres tydelige sprog1:

•

Antallet af patienter med kontakt til et

psykiatrisk sygehus er steget med knap 30 pct.

fra 2010-16

•

Antallet af indlæggelser er steget med 10

pct. for voksne fra ca. 39.000 til ca. 43.000

indlæggelser og med 42 pct. for børn og unge

fra ca. 2.100 til ca. 2.900

•

Antal patienter på det retspsykiatriske

området er steget med 204 pct. fra 2001-2014

•

Antallet af retspsykiatriske

foranstaltningsdomme er steget med 133 pct.

fra 2001-2014

•

Antallet af retspsykiatriske patienter i ambulante

forløb er steget med 77 pct. fra 2001-2014

En undersøgelse fra Danske Regioner2 viser des-

uden, at patienter ti år efter første indlæggelse har

lavere uddannelsesniveau og oftere står uden for

arbejdsmarkedet end befolkningen generelt. De har

en lavere gennemsnitsindkomst, flere er enlige og

ugifte, og der blev dokumenteret en ’voldsom over-

dødelighed’ sammenlignet med den øvrige befolk-

ning på tværs af alle aldersgrupper.

Det er i sig selv bekymrende, at antallet af personer,

der har brug for det psykiatriske system, vokser.

Samtidig er antallet af sengepladser reduceret over

årene, og bemandingen er ikke øget i forhold til det

stigende antal patienter. Konsekvensen er, at særligt

nogle meget socialt udsatte mennesker ikke får til-

strækkelige målrettede og intensive tilbud. Samtidig

efterspørges en mere sammenhængende indsats på

tværs af sektorer og på tværs af psykiatri og somatik.

Behovet kan aflæses i stigningen i tvangsindlæggel-

ser, vold på bosteder, og overdødeligheden blandt

mennesker med psykiske lidelser3.

1. Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser. Fagligt oplæg

til en samlet plan for psykiatriens udvikling. Sundhedsstyrelsen, 2018.

2. Mental sundhed – bedre behandling til mennesker med svær psykisk

sygdom. Danske Regioner, 2018.

3. Evaluering af forsøg med bæltefri afdelinger i psykiatrien. Defactum

og COWI / Sundhedsstyrelsen, 2018.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

32 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

Brug af tvang i psykiatrien

Regeringen og Danske Regioner indgik i 2014 en

partnerskabsaftale om at halvere anvendelsen af

tvang i psykiatrien inden 2020. Nedenstående figur

viser, at det mål ikke blev nået.

Tværtimod er der sket en marginal stigning på

landsplan, og to regioners anvendelse af tvang er ste-

get markant ift. udgangspunktet/baseline. Selvom

der er massiv viden om nedbringelse af tvang og

evidens1 for, hvad der virker, er man ikke lykkes med

at skabe den fornødne forbedring i psykiatrien.

Figur 5:

Udviklingen i brug af tvangsforanstaltninger i psykiatrien

fra 2011-2020. Baseline 100

130

125

120

115

110

105

100

Baseline

2011-2012

Hele landet

Region Sjælland

2014

2015

2016

2017

2008

2019

2020

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde:

Monitorering af tvang i psykiatrien. Sundhedsstyrelsen, 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

33 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

DET ER

RÅ FAL

Ift. mennesker med psykiske

vanskeligheder og samtidig brug

af rusmidler er der brug for:

•

At der etableres tætte samarbejdsflader mellem

misbrugsbehandlingen og psykiatrien, så det

enkelte menneske får en helhedsorienteret hjælp

•

At der i de lokalområder, hvor problemstillingen

er størst, er udgående socialsygeplejersker og

andet fagpersonale, så socialt udsatte mennesker

kan hjælpes videre

•

At der kommer fokus på overgangene efter

endt behandling i sundhedsvæsenet. Ingen skal

udskrives, før der er styr på, hvem der følger op

på vedkommende.

Ift. brugen af tvang i psykiatrien

er der brug for:

•

Ledelsesfokus på forebyggelse og nedbringelse

af tvang

•

Kompetenceudvikling af medarbejdergruppers

•

Inddragelse af patienter og pårørende

•

Anvendelse af kendte forebyggelsesværktøjer

herunder en tidlig indsats

•

At der kommer bedre sammenhæng

mellem behandling i psykiatrien

og retspsykiatriske

særforanstaltninger

•

Mere personale i belastede

situationer.

Ift. utilstrækkelige

behandlingstilbud er der brug for:

•

At overgangene mellem socialpsykiatrien

og behandlingspsykiatrien styrkes

•

At indsatsen for at udligne overdødeligheden

styrkes

•

At der ydes en behandling i psykiatrien med

mere ret til selvbestemmelse og mindre tvang

•

At der kommer bedre sammenhæng mellem

behandling i psykiatrien og retspsykiatriske

særforanstaltninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

34 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

ULIGHED

I SUNDHED

Sundhedsproblemer giver socialt udsatte menne-

sker væsentligt dårligere livskvalitet end den øvrige

befolkning. Mens 85 pct. af befolkningen vurderer

deres eget helbred som værende fremragende,

vældig godt eller godt, gør kun lidt over halvdelen

(54 pct.) af socialt udsatte det samme. Socialt udsatte

mennesker er ofte plaget af en lang række lidelser,

kroniske sygdomme og indlægges hyppigt akut. Bl.a.

derfor har socialt udsatte mennesker også et gene-

relt meget højere forbrug af sundhedsydelser end

resten af befolkningen. Derudover er deres gene-

relle velbefindende påvirket af, at de er væsentligt

mere stressede og lider mere af træthed og mangel

på energi end resten af befolkningen1. Konsekven-

sen er blandt andet en kortere levetid blandt socialt

udsatte, der i gennemsnit dør 19 år tidligere end

gennemsnittet2.

1. SUSY Udsat 2017: Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og

udviklingen siden 2007. Statens Institut for Folkesundhed, 2018.

2. Socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet. Statens

Institut for Folkesundhed, 2017.

Tabel 2:

Forskelle i sundhed og trivsel mellem socialt udsatte mennesker

og den almene befolkning

Sundhed og helbred

Fremragende, vældig godt, godt selvvurderet helbred

Langvarig sygdom

Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter, led eller fødder

Mindre end 20 tænder tilbage

Trivsel

Stress i dagligdagen

Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst

Sociale relationer

Regner ikke med hjælp fra andre til praktiske problemer i tilfælde af sygdom

Er uønsket alene

Vold og overgreb

Udsat for grov fysisk vold

Kvinder udsat for voldtægt

Kvinder udsat for andre seksuelle overgreb

17 %

16 %

25 %

48%

30%

17%

Socialt udsatte

54%

63%

37%

42%

Almen befolkning

85%

34%

14%

Kilde:

SUSY UDSAT 2017. Anm: Andel af hhv. socialt udsatte og den almene befolkning, som slår ud på en given indikator.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

35 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

Der er brugt store summer på både den somatiske

og den psykiatriske behandling af de 52.000 mest

udsatte mennesker og på misbrugsbehandling og

herberger1, men der er en skævhed i, hvordan pen-

gene anvendes. Socialt udsatte mennesker bruger

oftere akutte ydelser, som nok løser midlertidige

sundhedsudfordringer, men som ikke har langva-

rig effekt på deres sundhedstilstand. Der er derfor

stort potentiale både i at forebygge, at socialt udsatte

mennesker skal indlægges akut og i at sikre, at de bli-

ver behandlet helt færdig – og ikke mindst i at støtte

dem efter endt behandling så lidelser og skader ikke

bryder ud igen.

På trods af politisk fokus er det hidtil ikke lykkedes

at forbedre socialt udsatte menneskers sundhed og

trivsel væsentligt og mindske den ulighed i sundhed,

der rammer mennesker i social udsathed. Ser man

fx på SUSY-udsat-undersøgelserne, er det tydeligt,

at socialt udsatte menneskers sundhed ikke blevet

forbedret væsentligt, siden Rådet for Socialt Udsatte

begyndte at få lavet undersøgelserne i 2007.

En del af forklaringen ligger i, at god behandling for

socialt udsatte mennesker kræver koordinering mel-

lem kommunernes sociale indsats og regionernes

sundhedsbehandling. Denne koordinering er van-

skelig at få til at fungere og lykkes ofte ikke godt nok.

Der er brug for, at indsatsen for og med socialt

udsatte mennesker tænkes ind i alle dele af systemet,

og at kommuner og regioner tager et fælles ansvar.

Det gøres bedst, hvis mennesker i social udsathed

deltager i at udforme løsningerne. Det bør ske på

alle niveauer fx gennem arbejdsgrupper og i regi-

onale udsatteråd, som indtil videre er etableret i

Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Rådet

for Socialt Udsatte er kommet med en række forslag

til, hvad der er brug for, som kan ses i de efterføl-

gende afsnit.

Kommunerne er afgørende

i forebyggelsen af ulighed

Kommunerne spiller en afgørende rolle i at fore-

bygge og reducere skader blandt socialt udsatte

mennesker og i at bygge bro mellem socialt udsatte

mennesker og sundhedsvæsenet.

I kommunerne er der brug for:

•

Sengepladser til socialt udsatte mennesker

Patienter udskrives stadig hurtigere

efter behandling på hospitalerne2. Det

er problematisk for socialt udsatte med

svagt netværk og måske uden fast bolig.

Sengepladser skal sikre, at der bliver fulgt

op på behandlingen og forebygge fremtidige

indlæggelser. Forsøg viser, at det virker3.

•

Fremskudte sundhedsindsatser

Alt for mange socialt udsatte kommer alt for

sent til lægen

. Derfor er det nødvendigt med

opsøgende sundhedsarbejde der, hvor socialt

udsatte opholder sig. Dvs. at der bør være

kommunale socialsygeplejersker på herberger,

væresteder og misbrugscentre mv., der har

til opgave at bygge bro til egen læge og anden

sundhedsbehandling.

•

Forebyggelse af lidelser, der kan undgås

Kommunerne kan hjælpe socialt udsatte

med tage vare på eget helbred ved at

stille fx injektionsudstyr, prævention,

1. Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. VIVE, 2018

2. Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske indlæggelser

(analysenotat). KL, 2017.

3. Post-hospital medical respite care for homeless people in Denmark:

a randomized controlled trial and cost-utility analysis. Bring, Camilla,

Marie Kruse, Mikkel Z. Ankarfeldt, Nina Brünes, Maja Pedersen, og Ove

Andersen. BMC Health Services Research, 5. juni 2020.

4. Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet. Statens Institut for

Folkesundhed, 2018.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

36 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

håndkøbsmedicin og håndsprit til rådighed.

Det bør være vederlagsfrit og let tilgængeligt fx

på væresteder eller i misbrugsbehandlingen, og

det bør kunne fås døgnet rundt. Etableringen

af stofindtagelsesrum kan også bidrage til at

forbedre den almene sundhed for mennesker

med afhængighed af stoffer.

•

Promovering af socialtandplejen

Socialtandplejen har fra 1. juli 2020

skulle sikre gratis tandbehandling til

de mest socialt udsatte. Det er vigtigt,

at kommunerne gør en aktiv opsøgende

indsats, så de mest socialt udsatte bliver

inkluderet. Samtidig bør kommunerne

udvide målgruppen for socialtandpleje til

alle socialt udsatte mennesker, der ikke kan

benytte anden tandpleje herunder mennesker i

substitutionsbehandling

Egen læge er en fremmed

For langt de fleste er egen læge den primære indgang

til sundhedsvæsenet, men for mange socialt udsatte

mennesker er den praktiserende læge en fremmed2.

Mennesker i social udsathed bruger ikke egen læge

i det omfang, som deres helbred ellers kunne give

anledning til. Det betyder, at sygdomme og skader

får lov at udvikle sig uden der gribes ind. Når socialt

udsatte mennesker ikke kan bruge sundhedsydel-

serne i de rammer, der er, må rammerne tilpasses

socialt udsatte. Det kan ske på flere måder.

har særlig interesse og kompetencer på

området, kan fagligheden om behandling

af socialt udsatte opbygges blandt udvalgte

praktiserende læger. Målet er, at socialt

udsatte møder læger, der er fagligt godt klædt

på til at tage imod dem og derved også sikrer

nødvendige henvisninger til speciallæger,

psykologer og andre sundhedstilbud for socialt

udsatte.

Hospitalet møder ofte socialt

udsatte mennesker

Mennesker i social udsathed kommer i overvejende

grad ind på hospitalerne, somatiske såvel som psy-

kiatriske, via akutte indlæggelser. Her bliver deres

samlede sundhedstilstand ikke udredt, hvilket

betyder, at de indlægges fire gange så ofte som den

øvrige befolkning. Samtidig er det et problem, at

behandling afbrydes, fx fordi den udsatte ikke bliver

tilstrækkelig abstinensbehandlet og derfor forlader

hospitalet for at skaffe rusmidler. En barriere er, at

en stor del af sundhedspersonalet mangler faglig

viden om socialt udsatte og om rusmidler. Det gæl-

der både i det somatiske system og i psykiatrien.

Hos egen læge er der brug for:

•

Udvidet konsultation for socialt udsatte hos

egen læge

15 minutter til håndtering af ét problem er

ikke en konsultation, der giver mening for

særligt mange socialt udsatte mennesker.

Mange har komplekse sundhedsproblemer og

dårlige erfaringer med systemet. De har brug

for mere tid, så lægen kan komme rundt om de

komplekse sundhedsproblematikker, socialt

udsatte mennesker ofte har.

•

Etablering af samarbejde mellem region,

kommuner og udvalgte praktiserende læger

Gennem samarbejde mellem aktører, som

1. I loven om socialtandpleje defineres de mest socialt udsatte som

gadehjemløse og mennesker i målgruppen for servicelovens §104 OG

§110, men der gives også plads til at kommunen visiterer andre socialt

udsatte, der ikke kan benytte andre tilbud om tandpleje. Ikke mindst

stofbrugere har store problemer med tænder: SUSY Udsat peger på, at

hele 56 pct. af udsatte med stofmisbrug har under 20 tænder tilbage.

2. Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet. Statens Institut for

Folkesundhed, 2018.

3. Socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet. Statens

Institut for Folkesundhed, 2017.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

37 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

Derfor er der behov for større viden på hospitalerne

om de særlige problemstillinger, der gør sig gæl-

dende for socialt udsatte mennesker.

På hospitalet er der brug for:

•

Udbredelse af ordningen med

socialsygeplejersker

Socialsygeplejersker spiller en afgørende

rolle for en god behandling af socialt udsatte

mennesker i sundhedsvæsenet1. Derfor bør

ordningen udbredes til alle akuthospitaler, og

funktionen skal udvikles, så det er muligt at

få hjælp uanset hvornår på døgnet, man bliver

indlagt.

•

Socialoverlæger i somatikken

For at forankre sundhedsfaglig viden

om social udsathed kan der oprettes

stillinger som socialoverlæger i hver region.

Socialoverlægerne kan give lægefaglig

sparring til det øvrige sundhedspersonale i

tæt samarbejde med socialsygeplejerskerne og

bidrage med særlig viden, kendskab og erfaring

med målgruppen, så gode indlæggelsesforløb

og overgange til øvrige sektorer og de øvrige

specialer understøttes. Socialoverlægen

bør have særligt fokus på virkningen af

rusmidler og bidrage til at sikre høje faglige

standarder for fx abstinensbehandling.

Socialoverlægefunktionen kan også bidrage

til undervisning af medicinstuderende og ved

efteruddannelse af sundhedspersoner.

•

Socialoverlæger og socialsygeplejersker

i psykiatrien

For at styrke samspillet mellem det

sundhedsfaglige og socialfaglige i psykiatrien

bør der indføres socialsygeplejersker og

socialoverlæger i psykiatrien i alle regioner.

Det er glædeligt, at Region Hovedstaden har

ansat socialoverlæger i både somatikken og

psykiatrien.

Socialsygeplejerskerne kan bidrage med viden

om arbejdet med socialt udsatte patienter

herunder særligt patienter, der ud over

deres psykiske lidelser også har problemer

med rusmidler, såkaldte dobbeltdiagnoser.

Socialoverlægerne kan give lægefaglig sparring

til det øvrige sundhedspersonale og sikre et

højt vidensniveau om særligt behandling af

dobbeltdiagnoser blandt andet ved at bidrage

til undervisning.

Problem med koordinering

af indsatserne

En af udfordringerne er, at ansvaret for forskellige

dele af socialt udsatte menneskers behandling og

opfølgning ligger i henholdsvis regioner og kom-

muner. Det betyder, at der er mange aktører og kom-

pleks koordinering for at få socialt udsatte men-

neskers behandling til at lykkes. Ofte er der både

involvering af psykiatri og somatik i regionerne og

socialfaglige indsatser og misbrugsbehandling i

kommunerne.

På tværs af systemerne

er der brug for:

•

Forpligtende partnerskaber mellem

regioner og kommuner

Et forpligtende partnerskab skal sikre,

at socialt udsatte mennesker får en

helhedsorienteret behandling, og at fx

ingen udskrives fra hospitalet, uden at der

er nogle til at følge op på behandlingen. Det

kan ske ved, at partnerskaber opererer med

fx fælles budgetter, tværgående teams med

myndighedskompetence, opsøgende indsatser

og koordination i forbindelse med indlæggelse

og udskrivelse fra hospitaler. Indsatsen skal

være tilgængelig og fleksibel for socialt udsatte

mennesker.

1. Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet. Statens Institut for

Folkesundhed, 2018.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

38 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

MEDARBEJDERE

I SEKRETARIATET

Bente Ryberg

Sekretariatschef

[email protected]

Helena Hanna Holm

Politisk konsulent

[email protected]

Camilla Uhrskov Jordal

Rådskoordinator & politisk

konsulent

[email protected]

Laura Kofod

Politisk konsulent

[email protected]

Berit Johannsen

Konsulent

[email protected]

Lars Wermelin Aarestrup

Kommunikationskonsulent

[email protected]

Martin Poul Gangelhoff Hansen

Pressekonsulent

[email protected]

Dominik Lillemæhlum

Analytiker

[email protected]

Jens Sørensen

Kontorassistent

[email protected]

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2021

39 |

Socialt udsattes situation

Årsrapport 2021

KOLOFON

Redaktion afsluttet den 07.01.2022

Fotos

Martin Thaulow, side 1, 6, 8, 9, 10, 25, 29,33 (www.goodpeople.dk / martinthaulow.com)

Helga C. Theilgaard, side 16, 17, 19, 20, 26, 28, 35, 36, 38 (www.helgatheilgaard.com)

Grafisk produktion og layout

Christian Kirk-Jensen

(www.danishpastrydesign.com)

ISBN

978-87-93698-20-8