BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 133
Offentligt

Jobcentrenes rolle i sikring af

arbejdskraft

Flemming Larsen

Professor, Institut for Politik og Samfund, CUBB (Center for

Udvikling af Borgerinddragende beskæftigelsesindsatser

www.cubb.aau.dk

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022

Flexicurity-modellen

•Høj rotation mellem jobs

Flexicurity-

modellens

hovedakse

Uden-

landsk

arbejd

skraft

10%

•Lav ansættelsestryghed

•Hurtig strukturtilpasning

Fleksibelt

arbejds-

marked

Dem udenfor:

Kontanthjælp

- Udd.-hjælp

- Revalidering

- Forrevalidering

-Selvforsørgelse-

hjemrejse

- Sygedagpenge

- Jobafklaring

- Ressourceforløb

- Ledighedydelse

- (Fleksjobs)

AMPs

kvalifikations-

effekt

Uddannelses

-politik m.v.

Social

sikring

Aktiv

AMP

Førtidspension

Efterløn

Seniorpension

Ca. 600.000

•Indkomsttryghed

•Høj oplevet jobtryghed

AMP’s

trussels-

effekt

Beskæftigelsestryghed

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022

Flexicurity og arbejdskraft

begrebet

•

Skaffe ekstra arbejdskraft uden at skævvride principperne i modellen

(herunder den aftalebaserede model og lavtløns arbejdsmarkeder )

•

Forstå de mange transaktioner som er på det fleksible danske

arbejdsmarked (jf transitionel arbejdsmarkedmodel) – arbejdskraft er

ikke en hyldevare men mennesker (vi har ofte en ret abstrakt og

distanceret forståelse af begrebet arbejdskraft – jf metaforen

mangel

på hænder)

Apropos: Fleksibilitet kan sikres numerisk (hyre og fyre), funktionelt

(ændrede jobfuntioner), lønreguleret eller arbejdstidsmæssigt. Den

danske model bygger på numerisk fleksibilitet men inkludering af ”ny”

arbejdskraft kræver bevægelse mod funktionel fleksibilitet (ændrede

jobopgaver). Men:

- Arbejdsgiverne vant til at hyre/fyre

- Fagbevægelse/faggrupper har ofte modstand mod

ændrede jobfunktioner

•

Mangel på arbejdskraft er et spørgsmål om volumen, men ikke kun.

Det handler også om dem der er på arbejdsmarkedet, opkvalificering,

omskoling, arbejdsfordeling, rekrutteringsmønstre, matchning, mv.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022

Jobcentrenes rolle

• De skal medvirke til at virksomhederne kan rekruttere

den arbejdskraft de har behov for i forhold til

arbejdsformidling og den rigtige matchning. ”rette

person til rette job)

• De skal medvirke til (sammen med efteruddannelses-

og uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne

selv) at arbejdskraften er velkvalificeret i forhold til

disse behov (gensidig jobudvikling – jf også næste)

• De skal medvirke til at sikre den enkelte borgers

Bureaukratiske, rigide, ufleksible, ikke-l

Bureaukratiske, rigide, ufleksible, ikke

beskæftigelse også i forhold til at udnytte borgernes

målfikserede, omklamrende kontroller

kompetencer bedst muligt

målfikserede, omklamrende kontrolle

paternalistiske, virkelighedsfjerne, borg

• De skal udbetale og administrere at borgerne

paternalistiske, virkelighedsfjerne, bor

får

stancerende, sanktionerende, blødsødn

indtægtssikring når de står uden for arbejdsmarkedet

stancerende, sanktionerende, blødsød

skæftigelsesfokuserede, socialt omklam

og samtidigt kontrollere at de står til rådighed

skæftigelsesfokuserede, socialt omkla

for

arbejdsmarkedet og/eller indgår i et forløb som

aktivitetsfokuserede, meningsløs aktive

aktivitetsfokuserede, meningsløs aktiv

(gen)kvalificerer dem til det.

manglende hjælp, dokumentationsfabri

manglende hjælp, dokumentationsfabr

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022

Det er mange forskellige roller

som ikke bliver mindre

kompliceret af

1. At målgruppen for beskæftigelsesindsatsen har

ændret sig markant gennem de sidste årtier -

Beskæftigelsespolitikken er rykket langt ind i det

der tidligere var socialpolitik.

2. At de aktuelt ca 80.00 jobparate for en stor dels

vedkommende kun er ledige i en kort periode.

Forsikrede ledige udgør kun ca 18% af

målgruppen.

Afhjælper næppe arbejdskraftsmangel men uanset er

nye løsninger nødvendige (jf. Reformkommissionen)

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022

Hvad kan jobcentrene så

gøre:

”Virkeligheden virker” – Virksomhederne som aktiveringssted (jf.

Supported Employment/IPS – Individual Placement Support)

Historisk mulighed for lave partnerskaber der arbejder med

virksomhedernes perspektiv/forståelse af udvikling, vedligeholdelse og

rekruttering af arbejdskraft.

Fra arbejdskraftbehov som stillinger til opgaver der skal løses (jf.

projekter som rekruttering fra kanten). Kan også fordre

kvalificering/omskoling af eksisterende arbejdskraft.

Gensidig jobudvikling

Fremme virksomhedernes investering i inklusionskapacitet ift. at ansætte

borgere, som har særlige behov og manglende forudsætninger.

Paradoks:

inklusionskapaciteten falder når der er fart på i virksomhederne, selv om det samtidigt giver

mere mening for dem ift arbejdskraft.

Fremme ansættelse af bestemte grupper som ofte ikke rekrutteres i

første omgang (eksempelvis seniorer og tilsvarende grupper).

Bureaukratiske, rigide, ufleksible, ikke-l

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022

Hvad kan jobcentrene så gøre? ( Ifm

opprioritering af virksomheds-

samarbejdet):

”Medarbejderen virker”

i forhold til at ansættelse- og

virksomhedsrettet aktivering matcher såvel virksomhedernes

som borgernes forudsætninger og behov.

Det rette match mellem virksomheder og borgere helt

afgørende. De skal ikke kun være karruseller, men netop være

en del af virksomhedernes arbejdskraft og rekruttering.

Medarbejderne skal være kvalificeret til at give de rigtige tilbud

(med viden om virksomhedernes og arbejdsmarkedets behov)

og aflæse borgernes behov og forudsætninger

Organisatoriske løsninger der understøtter dette i krydsfeltet

mellem virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere/rådgivere

Bureaukratiske, rigide, ufleksible, ikke-l

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022

Hvad kan jobcentrene så

gøre:

”Borgeren virker”.

Vi ser ofte borgerne som passive objekter”

(becomers) der skal aktivgøres ved hjælp af de krav og indsatser, som

beskæftigelsessystemet leverer. Systemet former borgerne.

Men borgerne er allerede aktive væsener (beings), der på den ene

eller anden måde allerede handler for at klare tilværelsen. Det er

denne aktivitet, der kan rettes mod at borgerne selv handler mere i

overensstemmelse med at opfylde drømmen om beskæftigelse.

Fokusere på tiltag og tilbud, som giver værdi for borgerne selv. Det

behøver ikke kun at være afgrænset til et bestemt

beskæftigelsestilbud, men kan i princippet være services og tilbud fra

andre offentlige instanser (fra andre afdelinger eller sektorer),

virksomheder, civilsamfundet, private aktører, familie, mv.) - fokus er

på det der giver værdi for borgerne. Public Service Dominant Logic vs.

Value Creation (Stephen Osborne 2018)

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022

SYSTEM INNOVATION

Systemiske og komplekse

problemer kræver systemiske og

komplekse løsninger

(interventioner)

Vi har det med at regulere området ved hjælp af

enkle interventioner om hvad der virker

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022

Klare værdier i enkel lovgivning som

afsæt for systeminnovation – jf.

diskussionen på ældreområdet

Vi arbejder sammen om at udvikle en mere

borgerinddragende beskæftigelsesindsats, og er i et større

perspektiv en del af en igangværende udviklingsproces:

Borgernes

perspektiv og

stemme

Det borger-

inddragende

møde og

samtalen

Samarbejde

med

virksomheder

(og frivillige

organisationer)

Udvikling af

tværgående

samarbejde

Politisk og

organisatorisk

strategilægning

Udvikling af borgerinddragende beskæftigelsesindsats