Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 133
Offentligt
2517992_0001.png
Arbejdsudbud og beskæftigelse
-
Status, effekt af initiativer og tiden fremover
Carl-Johan Dalgaard
Formand for De Økonomiske Råd
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022
2517992_0002.png
Spørgsmålene
• Status? Hvor er beskæftigelsen i forhold til det “normale”?
• Har forgange initiativer øget arbejdsudbuddet?
• Fremadrettede indsatser i forhold til udbud af arbejdskraft?
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022
2517992_0003.png
Svarene
• Beskæftigelsen er markant over sit strukturelle niveau.
Rekrutteringsproblemer er udbredte, herunder i service.
• Ja. Historiske intiativer har med stor sikkerhed bidraget til at øge udbuddet
betydeligt. Særligt tilbagetrækning- og skattereformer kan godtgøres at
have bidraget.
• Længere sigt: “Mulighedsreformer” må p.t. ventes at have større potentiale
end “tilskyndelsesreformer”.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022
2517992_0004.png
Status: Hastigt stigende beskæftigelse
I de fleste brancher er beskæftigelsen nu højere end i februar 2020
Faktisk og strukturel beskæftigelse
1.000 pers.
3.100
3.000
Branchefordelt beskæftigelse ift. februar 2020
Uoplyst aktivitet
Andre serviceydelser mv.
Kultur og fritid
Sundhed og socialvæsen
Undervisning
Offentlig adm. mv.
Rejsebureauer mv.
Vidensservice
Ejendomshandel mv.
Finansiering mv.
Information mv.
Hoteller og restauranter
Transport
Handel
Bygge og anlæg
Vandfors.
Energifors.
Industri
Råstofindv.
Landbrug mv.
-10
0
10
20
30
1.000 pers.
2.900
2.800
2.700
2.600
2.500
2008
2012
2016
Beskæftigelse
E21-prognose
2020
2024
Strukturel beskæftigelse
Anm.: Seneste observation er oktober 2021 for lønmodtager-
beskæftigelsen
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger i
Dansk Økonomi, efterår
2021.
Anm.: Seneste observation er oktober 2021.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022
2517992_0005.png
Status: Mangel på (den rette) arbejdskraft
I december: forgæves rekrutteringsrate på 33%
Kapacitetsbegrænsning som følge af mangel
på arbejdskraft
Pct.
45
35
25
Forgæves rekrutteringer
1.000 personer
250
200
150
100
50
15
5
-5
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
Industri
2021
0
Bygge og anlæg
Serviceerhverv
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
Anm.: Seneste observation er 4. kvartal 2021 for industri og december
2021 for bygge og anlæg samt serviceerhverv.
Kilde: Danmarks Statistik.
Anm.: Seneste observation er december 2021. Data er indsamlet i
perioden juli-december 2021.
Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022
2517992_0006.png
Har forgange initiativer øget arbejdsudbuddet?
Bidrag fra mange tiltag i 2020, men fremover primært tilbagetrækning
Reformbidrag til beskæftigelsen i 2020 (ministeriernes skøn)
• Reformer over de sidste 20 år har
bidraget til at øge beskæftigelsen i
2020
– Højere tilbagetrækningsalder; Beskæftig-
elsesfradrag og reduktion i marginalskatten;
reformer på overførselsområdet.
1.000 personer
250
200
150
100
50
0
Øvrige bl.a. aktiv arbejdsmarkedspolitik
Dagpenge
Andre indkomstoverførsler
Skatter og afgifter
Tilbagetrækning
• Frem mod 2030 kommer bidrag
primært fra højere pensionsalder
– Samlet set øget beskæftigelse på omkring
50.000 fra reformer, netto.
Reformbidrag
til beskæftigelse mod 2030
1.000 personer
80
60
40
20
0
-20
Seniorpension, opholdskrav mv.
Ret til tidlig pension
Føp- fleksreform
Forhøjelse af efterløn- og pensionsalder
Nettovirkning
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022
2517992_0007.png
Har forgangne reformer øget udbuddet?
Ex post evalueringer
•
•
•
Skattereformer (2004, 2007, 2009, 2012). DØR (E2018) finder elasticiteter, der i
gennemsnit er konsistent med praksis.
Tilbagetrækningsreformer har siden 2014 øget pensionsalderen. DØR (F2021)
påviser årsag-virkning.
Dagpengereform (2010). Evalueres i DØR (E2014); reformen vurderes at løfte
udbuddet med 15.000 (gruppestørrelse: ca. 300.000).
•
•
Kontanthjælpsreform. DØR (E2015). Positiv, men beskeden, effekt på beskæftigelse.
Udgiftsændringer. DØR (F2016; P2019; F2021) undersøger effekt af midler til
børneinstitutioner og til gymnasier; DØR (P2020) undersøger infrastruktur. Finder
beskeden (om nogen) effekt af førnævnte.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022
2517992_0008.png
Fremadrettede initiativer?
Her-og-nu og det længere perspektiv
•
•
•
Her-og-nu? Lavere beløbsgrænse må anses for at være strukturforbedrende med
ringe (om nogen) effekt på fordeling (DØR, F2017).
“Samlet udbud” øges via initiativer der påvirker vores arbejdsudbud set hen over
livet.
Tre såkaldte “margin’er”:
•
•
Hvornår begynder arbejdslivet? (fx uddannelse)
Hvor meget arbejder vi mens vi gør det? (fx timer, beskæftigelsesfrekvens)
•
Hvornår holder vi op? (pension)
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022
2517992_0009.png
Fremadrettede initiativer?
Tilskyndelsesreformer (“1ste generation”)
•
Siden 1990’erne: Reformer der giver tilskyndelse til at deltage aktivt. “Tilskynd-
elsesreformer”. Tilskyndelser på alle “margin’er”.
•
SU giver (stor) tilskyndelse til at læse (historisk set, en
netto
gevinst også for
udbud). Alligevel debat om DK er bedre til at bryde den sociale uddan-
nelsesarv end fx USA.
Skat og ydelser påvirker tilskyndelse til job. Ydelsesreduktioner kan dog ikke
p.t. ventes at bibringe markante udbudsforøgelser. Mange i restgruppen har
sammensatte problemer.
Levealderindeksering giver tilskyndelse til senere pension. Afhænger dog
bl.a. af sundhedstilstanden. DØR (E2021) finder ikke at et “sundhedsloft” for
pensionering er på horisonten p.t. ud fra en gennemsnitsbetragtning.
•
•
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022
2517992_0010.png
Fremadrettede initiativer?
Mulighedsreformer (“2. generation”)
•
Mulighedsreformer retter sig mod at give borgeren
de facto
bedre mulighed for
at deltage aktivt (~
de facto
mulighed for at reagere på tilskyndelser).
•
Øget uddannelsesmobilitet kræver utvivlsomt andet end SU. Omlægning
af eksisterende SU på videregående uddannelser (DØR F2018) kan
finansiere evt indsatser.
Gruppen med sammensatte problemer kan forhåbentlig forebygges. 1/3 af
ungdomsårgang får ikke taget en ungdomsuddannelse. Ufaglærte er over
tid blevet stadig mere marginaliserede på arbejdsmarkedet (DØR, E2018)
Sundhed. (i) Fx: 8 pct af 50-54 årige er på førtidspension, DØR (E2021). (ii)
Afgørende for pension.
•
•
•
Vanskelige forestående arbejde: At finde virksomme “håndtag”.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022
2517992_0011.png
Tak for jeres opmærksomhed!
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Præsentationer fra Beskæftigelsesudvalgets høring om mangel på arbejdskraft, 20. januar 2022
2517992_0012.png
De Økonomiske Råds Sekretariat
Web:
Mail:
Twitter:
LinkedIn:
www.dors.dk
[email protected]
@DORsSekretariat
dk.linkedin.com/company/
the-secretariat-of-the-danish-economic-councils