Beskæftigelsesminister
Peter Hummelgaard Thomsen
5. oktober 2021
Bestyrelsens svar på tilsynsbrev vedrørende
Udbetaling Danmarks årsrapport for 2020 mv.
Kære Peter Hummelgaard Thomsen
Udbetaling Danmarks bestyrelse modtog den 9. september 2021 det årlige tilsyns-
brev fra vicedirektør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Helle Rasmus-
sen, vedrørende Udbetaling Danmarks årsrapport for 2020 samt dertilhørende revi-
sionsprotokollater mv.
Bestyrelsen vil takke tilsynet for at pege på væsentlige forhold i Udbetaling Danmarks
drift og udvikling. Bestyrelsen har noteret sig tilsynets opmærksomhedspunkter, som
inddrages i ledelsen af Udbetaling Danmark.
Samtidig har bestyrelsen med tilfredshed noteret sig, at tilsynet mener, at Udbetaling
Danmark overordnet løser sine opgaver effektivt. Dette samtidig med, at Udbetaling
Danmark har fokus på at leve op til de retssikkerhedsmæssige krav og på at sikre en
god borgerservice, samt at retssikkerheden og kvaliteten af sagsbehandlingen er til-
fredsstillende.
Bestyrelsen vil gerne udtrykke sin påskønnelse af, at tilsynet kvitterer for dels Udbe-
taling Danmarks særlige indsats i forbindelse med tiltag vedrørende håndtering af
Covid-19, dels Udbetaling Danmarks bistand til Styrelsen for Patientsikkerhed med
smitteopsporingsindsatsen. Hertil bemærker bestyrelsen med tilfredshed, at tilsynet
noterer sig, at udgiftsniveauet holdes nogenlunde stabilt i 2020. Dette samtidig med,
at der foruden håndteringen af Covid-19 relaterede opgaver er idriftsat nye opgaver
vedrørende udbetaling af midlertidigt børnetilskud, seniorpension og seniorpræmie-
ordning, mens implementeringen af den ny ordning om tidlig pension er påbegyndt.
Evalueringen af Udbetaling Danmark samt ny strategi for myndigheden
Herudover ønsker bestyrelsen at pege på, at der i 2020 er blevet foretaget en evalu-
ering af Udbetaling Danmarks konstruktion med ATP som leverandør. Evalueringen
blev afsluttet primo 2021 med en central anbefaling om, at der fastlægges nye lang-
sigtede strategiske mål for Udbetaling Danmarks videre udvikling. Herudover blev
Udbetaling Danmark
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 12 13
www.borger.dk
www.virk.dk
CVR-nr.: 33 23 62 39
Telefontid:
Mandag-torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
Udbetaling Danmark administreres af ATP Koncernen