Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 126
Offentligt
2514350_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesud-
valg
[email protected]
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om tilsynsbrev til bestyrelsen for Udbetaling Dan-
mark vedr. regnskabsåret 2020
CVR 10172748
J.nr. 21/10083
17. januar 2022
Til Beskæftigelsesudvalget
Som beskæftigelsesminister fører jeg tilsyn med, at bestyrelsen for Udbetaling
Danmark udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen.
I orienteres hermed om resultatet af tilsynet vedrørende regnskabsåret 2020. Til-
synsbrevet vedr. regnskabsåret 2020 med tilhørende tilsynsskema og bilag, der er
sendt til Udbetaling Danmarks bestyrelse er vedlagt. Derudover vedlægges besty-
relsens svar på tilsynsbrevet.
Tilsynets fokus er borgernes retssikkerhed, effektiv administration, forbedret bor-
gerservice gennem digitalisering, og bedre kontrol samt korrekt udbetaling af ydel -
ser.
Det vurderes med afsæt i tilsynsmaterialet, at Udbetaling Danmark løser opgaverne
effektivt samtidig med, at Udbetaling Danmark har fokus på at leve op til de rets-
sikkerhedsmæssige krav og på at sikre en god borgerservice.
Tilsynets vurdering af, om bestyrelsen udfører sit hverv i overensstemmelse med
lovgivningen baseres hovedsageligt på de lovfastsatte tilsynsleverancer. Det drejer
sig om regnskaberne fra Udbetaling Danmark, protokollater fra intern og ekstern
revision, en beretning til tilsynet fra bestyrelsen, redegørelser fra klageinstanserne
om kvaliteten i sagsbehandlingen og bestyrelsens bemærkninger til disse redegø-
relser samt nøgletallene for 2020 vedr. Udbetaling Danmark.
Jeg vil fremhæve følgende hovedpointer fra dette års tilsynsbrev og den efterføl-
gende korrespondance, der har været med bestyrelsen:
Udbetaling Danmarks revision har afgivet en revisionspåtegning uden forbe-
hold.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 126: Orientering om tilsynsbrev til bestyrelsen for Udbetaling Dan- mark vedr. regnskabsåret 2020, fra beskæftigelsesministeren
Udbetaling Danmark administrerer i dag ordninger for mere end 230 mia. årligt
til ca. 2,4 millioner ydelsesmodtagere. Hovedparten af ordningerne er økonomi-
ske tilskud og forsørgelsesydelser til borgerne. Prisen per sag (enhedsomkost-
ninger) på sagsområderne er faldende.
Det vurderes, at retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen er tilfredsstil-
lende. Det kommer bl.a. til udtryk ved at stadfæstelsesprocenten i klagesager er
på et stabilt højt niveau og i 2020 blev 90 procent af alle ansøgningssager be-
handlet inden for den frist, som er fastsat af bestyrelsen for de enkelte sagsom-
råder. Bestyrelsen har løbende justeret fristerne, således at de afspejler den re-
elle og kortere sagsbehandlingstid. Bestyrelsen har efterfølgende oplyst at fri-
sterne er blevet yderligere tilpasset senest den 1. oktober 2021. Tilsynet bemær-
ker, at bestyrelsen også fremover bør have fokus på, at sagsbehandlingsfristerne
løbende tilpasses den faktuelle sagsbehandlingstid.
Det har været konstateret en uhensigtsmæssig sagsbehandling om tilbagebeta-
ling i sager på barselsområdet. Uhensigtsmæssigheden består i, at sager, hvor
tilbagebetalingskravet er nedsat har Udbetaling Danmark udbetalt hele beløbet
og bedt borgeren om selv at tilbagebetale differencen mellem dette beløb og be-
løbet, som borgeren tidligere har fået udbetalt. Tilsynet har noteret sig, at besty-
relsen efterfølgende har oplyst, Udbetaling Danmark har igangsat en analyse i
forhold til en løsning. Tilsynet vil følge op på, hvordan bestyrelsen håndterer
den uhensigtsmæssige praksis.
Udbetaling Danmark har som følge af implementering af et nyt sagsbehand-
lingssystem og driftsmodning af et nyt pensionssystem mv. haft stigende om-
kostninger på kontrolområdet og et faldende kontrolprovenu. Henset til at Ud-
betaling Danmark er ansvarlig for administrationen af betydelige offentlige
midler, har tilsynet opfordret til, at Udbetaling Danmark på kontrolområdet ud-
peger nogle strategiske indsatsområder og måltal af en vis ambition.
Tilsynsbrevet, nøgletalstabellerne og bestyrelsens svar vil snarest blive offentlig-
gjort på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2