Til beskæftigelsesudvalget
Jeg skriver til udvalget for at gøre opmærksom på hvad jeg anser som en uretfærdig og outdated regel
for folkepension. Gifte pensionister antages at have en stordriftsfordel, der gør at man kan reducere
deres tillægspension. En regel der så vidt jeg ved stammer fra før verden blev globaliseret.
Jeg er gift med en udlænding, der modtager brøkpension på 40%. Hun modtager en beskeden pension
på 1000 DKK pr måned. Selvom min kones pension er beskåret bliver min pension reduceret som om
hun får fuld pension.
Reduktionen kunne i stedet laves så der sættes et maksimum over den samlede pension for ægtepar
og et maksimum for den enkelte.For ægtepar 20.694DKK (2 x 10.347) og for den enkelte 14.019 DKK.
Jeg er klar over, der kan være noget mere matematik, når der sker reduktion i pensionen på grund af
indtægter ved siden af folkepension, men det kan næppe være et uoverstigeligt problem.
Jeg håber udvalget vil se positivt på sagen og tilpasse betingelserne så de bliver mere fair.
Venlig Hilsen
Erik Pedersen