Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 10042
Opfølgning på samråd Z om udstationerede tredjelandsborgere
21. december 2021
Kære udvalgsmedlemmer
I svar til Beskæftigelsesudvalget den 14. juni 2021 på spørgsmål 521 lovede jeg en
orientering om status for de initiativer, jeg nævnte på samråd Z den 9. juni 2021
om udstationerede tredjelandsborgere, herunder status for arbejdet i Den Europæi-
ske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA).
ELA
Som jeg oplyste på samrådet, skulle jeg efter
planen mødes med ELA’s direktør,
Cosmin Boiangiu, der kom til København den 26. august 2021, for at drøfte danske
prioriteter i ELA samarbejdet. Mødet måtte desværre aflyses, da jeg den 26. august
var i Folketinget, hvor vi hastebehandlede lovindgrebet i sygeplejerskekonflikten.
De danske prioriter i forhold til ELA, herunder problematikken omkring udstatio-
nererede tredjelandsborgere, blev fremført på mødedagen, hvor ELA´s direktør
mødtes med transportministeren, Arbejdstilsynet, arbejdsmarkedets parter (FH og
DA), samt embedsmænd i Beskæftigelsesministeriet og Udenrigsministeriet.
Jeg er blevet oplyst, at
ELA’s direktør
på mødedagen bekræftede, at problematik-
ker omkring fair og fri bevægelighed i relation til tredjelandsborgere på de europæ-
iske arbejdsmarkeder også var blevet rejst i de andre medlemsstater, direktøren
havde besøgt.
Derfor ville det ifølge direktøren blive et fokusområde i ELA’s ar-
bejde, og jeg kan oplyse, at de første projekter er sat i gang. ELA igangsætter bl.a.
nu en analyse om tredjelandsborgeres mobilitet i EU, som Danmark har været initi-
ativtager til at få på dagsordenen. Analysen skal afdække de konkrete udfordringer
og være trædesten for at finde løsninger på tværs af grænserne i EU. Danmark har
bl.a. bedt om, at analysen fokuserer på udstationeringer, da det typisk er udgangs-
punktet for de uacceptable sager, vi har set. Analysen skal efter det oplyste være
færdig i slutningen af 2022.
Problematikken omkring udstationerede tredjelandsborgere er også afsættet for et
nystartet samarbejde mellem Danmark, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Øst-
rig, der alle oplever problemer i relation til tredjelandsborgere på deres arbejdsmar-
keder. Den 7. oktober afholdt gruppen et diskussionsseminar, hvor relevante myn-
digheder fra de fem lande delte erfaringer
om tilsyn, kontrol, lovgivning og ELA’s
mulige rolle. De fem lande har efterfølgende udarbejdet et fælles arbejdspapir med
konklusioner fra mødet og anbefalinger til ELA.