Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fradrag i efterløn
§1
I bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020 om fradrag i efterløn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1277
af 28. august 2020 og bekendtgørelse nr. 1937 af 12. oktober 2021, foretages følgende ændringer:
1.
Indledningen
affattes således:
»I medfør af § 74 i, § 74 j, stk. 13, § 74 k, stk. 3, og § 74 n, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som ændret ved
lov nr. [L 101] af 28. december 2021,
og
§ 17 b, stk. 3, i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,
som ændret ved lov nr. 1223 af 21. august 2020, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes
efter bemyndigelse:«
2.
Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
»Fritagelse for fradrag for merarbejde, der er relateret til covid-19
§ 16 a.
Merarbejde, der er covid-19-relateret, medfører ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1.
januar 2022 til og med den 31. december 2022.
Stk. 2.
Arbejde, der er omfattet af stk. 1, er opgaver, der er direkte relateret til covid-19, herunder:
1) Smitteopsporing af covid-19.
2) Testarbejde.
3) Covid-19-vaccination.
4) Behandling, pleje og omsorg af covid-19-patienter, plejehjemsbeboere og beboere i botilbud.
5) Transport af vacciner og produktion af værnemidler.
Stk. 3.
Der skal være tale om arbejde med indtægt, der er omfattet af lovens § 53, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., eller
nr. 2, 1. pkt. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 4.
Ved merarbejde forstås arbejde, herunder overarbejde, der går ud over det aftalte i henhold til
ansættelseskontrakten, og som giver ret til betaling for det ekstra arbejde.
Stk. 5.
Arbejdet anses altid for merarbejde, hvis
1) medlemmet er overgået til efterløn, når medlemmet begynder i et nyt ansættelsesforhold, som er
omfattet af stk. 1, og
2) ansættelsesforholdet er begyndt den 1. marts 2020 eller senere.
Stk. 6.
Ansættelsesforhold, hvor der ikke er en aftalt arbejdstid, er ikke omfattet af stk. 1, medmindre
ansættelsen opfylder betingelserne i stk. 5.
§ 16 b.
Medlemmet skal indsende oplysninger til a-kassen om løntimer og indkomst, jf. § 14 i
bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn, vedrørende arbejde, som
er omfattet af § 16 a, stk. 1, samt indsende en erklæring fra arbejdsgiveren om, at medlemmet har haft
merarbejde fra den pågældende arbejdsplads eller at ansættelsesforholdet er begyndt den 1. marts 2020 eller
senere, og at arbejdet kan relateres til covid-19.
Stk. 2.
Erklæringen fra arbejdsgiveren, jf. stk. 1, skal indsendes første gang, medlemmet efter 1. januar
2022 har indtægt fra arbejde, der er omfattet af § 16 a, stk. 1.