Folketingets beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om tilsynsindsats på asbestområdet
CVR 10172748
J.nr. 20215200440
20. december 2021
Kære medlemmer af beskæftigelsesudvalget
Som nævnt på samrådet om asbest den 6. oktober 2021 har Arbejdstilsynet nu un-
dersøgt mulighederne for at gennemføre en tilsynsindsats i relevante brancher, hvor
der er risiko for at blive udsat for asbest.
På den baggrund vil Arbejdstilsynet besøge små og store VVS- og blikkenslager-
virksomheder i hele landet bl.a. med fokus på:
Dialog og vejledning om asbestreglerne, herunder bl.a. retningslinjer for forun-
dersøgelser, uddannelseskrav og beskyttelsesforanstaltninger.
•
Kontrol af om virksomhederne overholder kravene til bl.a. registrering af an-
satte i asbestprotokol.
•
Tilsynet forventes igangsat fra december 2021 og ind i det nye år og vil blive sup-
pleret af en kommunikationsindsats med informationsbreve til hele branchen.
Kommunikationsindsatsen tager afsæt i BFA Bygge & Anlægs
”asbest-huset”,
der
vejleder arbejdsgivere, ansatte og private om, hvor asbest findes i gamle byggema-
terialer, og hvordan det skal håndteres.
Jeg kan endvidere oplyse, at forebyggelse mod asbest vil være en del af den bran-
cherettede indsats inden for bygge- og anlægsbrancherne i løbet af 2022, hvor der
vil være ekstra opmærksomhed på både kemi og ergonomi.
Derudover er jeg glad for at kunne oplyse, at Arbejdstilsynet den 1. december 2021
udstedet en revideret grænseværdibekendtgørelse med ny skærpet grænseværdi for
asbest, som følger forslaget fra arbejdsmarkedets parter.
Jeg håber, at den samlede indsats kan være med til at få sat et fornyet fokus på far-
ligheden af asbest og dermed sikre, at færre udsættes for asbest i fremtiden.