Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 106
Offentligt
2505600_0001.png
NOTAT
Udtalelse fra EU’s videnskabelige komité for
risikovurdering (RAC) om det videnskabelige
grundlag for grænseværdier for cadmium og
uorganiske cadmiumforbindelser i arbejds-
miljøet
11. november 2021
J.nr. 20215200453
KT
NRV
Baggrund og hovedkonklusioner
EU’s videnskabelige komité for risikovurdering (RAC) har i september 2021 of-
fentliggjort en udtalelse om helbredsbaserede grænseværdier for grundstoffet cad-
mium samt cadmiums uorganiske forbindelser.
RAC’s udtalelse redegør for det videnskabelige grundlag for en eventuel beslutning
om at supplere den nyligt vedtagne EU-grænseværdi for luftbåren eksponering for
cadmium i arbejdsmiljøet med en biologisk grænseværdi. Udtalelsen skal indgå i
Kommissionens opfølgning på seneste ændring af kræftdirektivet, hvor den blev
pålagt senest den 11. juli 2022 at vurdere dette.
RAC har gennemført en omfattende undersøgelse og vurdering af den eksisterende
viden om helbredseffekter ved udsættelse for cadmium i arbejdsmiljøet. Foruden at
være kræftfremkaldende kan udsættelse for cadmium bl.a. have skadelige effekter
på nyrerne og knoglerne, og cadmium kan også være årsag til hjerte-karsygdomme
samt reducere børns fødselsvægt. Der er på EU-plan i dag fastsat en grænseværdi
for erhvervsmæssig luftbåren eksponering (grænseværdien for luftforurening med
cadmium). I udtalelsen fra RAC bekræftes det, at udsættelse for cadmium på ni-
veau med grænseværdien ikke indebærer en helbredsrisiko.
RAC finder derudover, at anvendelse af en biologisk grænseværdi (målt som ind-
hold af cadmium i urin) kan give bedre muligheder for at tage højde for andre kil-
der til udsættelse for cadmium end gennem inhalation i arbejdsmiljøet, herunder fx
via fødevarer. RAC vurderer derfor, at en biologisk grænseværdi i kombination
med den allerede gældende grænseværdi for erhvervsmæssig luftbåren eksponering
med cadmium kan betyde en styrket beskyttelse af arbejdstagere i forhold til, hvis
man alene havde en grænseværdi for luftforureningen. RAC foreslår til dette for-
mål en grænseværdi på 0,001 mg cadmium/g creatinin
1
i urin. Et cadmiumindhold i
urin på dette niveau eller lavere kan ifølge RAC betragtes som sikkert.
1
Creatinin er et affaldsstof, som kroppen udskiller som ved måling i urin giver et præcist
billede af kroppens cadmiumbelastning.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om RAC's udtalelse om det videnskabelige grundlag for helbredsbaserede grænseværdier for cadmium, fra beskæftigelsesministeren
2505600_0002.png
RAC har ikke foreslået en korttidsværdi, da RAC finder, at det er den kontinuerlige
ophobning af cadmium i kroppen, der er relevant. Akut toksicitet forekommer sjæl-
dent i industrien i dag.
Cadmium og uorganiske cadmiumforbindelser har i praksis været forbudt at bruge i
siden 1980’erne i de fleste produkter. Der har dog været enkelte undtagelser for
dette generelle forbud, herunder batterier i håndværktøj, hvor et forbud først var ef-
fektivt fra 2017. Samlet vurderes stoffet derfor kun at forekomme i begrænset om-
fang på de danske arbejdspladser, fx hvor der arbejdes med deponering af gamle
batterier, og hvor der produceres solcelleanlæg. Der er i Danmark fastsat en græn-
seværdi for luftbåren eksponering for cadmium på samme niveau som EU-grænse-
værdien. Der er i Danmark ikke fastsat en biologisk grænseværdi for cadmium.
Den eneste biologiske grænseværdi, der gælder i Danmark, er for bly- og blyfor-
bindelser, hvor der særligt tidligere var behov for at kontrollere længerevarende ud-
sættelse for bly ved måling af blyindholdet i blod.
RAC’s forslag til helbredsbaserede grænseværdier og den gældende danske græn-
seværdi ses i tabellen herunder.
Foreslået RAC helbreds-
baseret grænseværdi
Grænseværdi i luften (gnsn.
8 timer/dag)
Grænseværdi i urin (biolo-
gisk grænseværdi)
0,001 mg/m
3
(1 µg/m
3
)
Dansk grænseværdi
0,001 mg/m
3
(1 µg/m
3
)
0,001 mg Cd/g creatinin
(1 µg Cd/ g creatinin).
-
Eksisterende dansk regulering
Cadmium og uorganiske cadmiumforbindelser er strengt reguleret i den danske ar-
bejdsmiljølovgivning. Arbejde med materialer, som indeholder cadmium og uorga-
niske cadmiumforbindelser, anses således for at være særligt farligt arbejde.
En række cadmiumholdige forbindelser er omfattet af EU’s godkendelsesordning
under REACH og må derfor kun anvendes, såfremt der foreligger en EU-godken-
delse. Herudover er alle uorganiske cadmiumforbindelser optaget på Arbejdstilsy-
nets liste over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende. Det betyder at
hvis ansatte har risiko for at blive udsat for cadmium i arbejdsmiljøet, er det ar-
bejdsgiverens pligt at tilrettelægge arbejdet og instruere og oplære de ansatte, så
unødig påvirkning undgås. For visse anvendelser gælder desuden krav om bl.a. ind-
kapsling af arbejdsprocessen, procesudsugning og hygiejneforanstaltninger samt
krav om forhåndsgodkendelse fra Arbejdstilsynet for at arbejde med disse stoffer.
Det er derfor Arbejdstilsynets vurdering, at hvis de nuværende regler overholdes,
kan der ikke ske en udsættelse af cadmium på niveauer, der er højere end grænse-
værdien.
2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om RAC's udtalelse om det videnskabelige grundlag for helbredsbaserede grænseværdier for cadmium, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet har foretaget en mindre undersøgelse af biologiske grænseværdier
for cadmium og uorganiske cadmiumforbindelser i sammenlignelige lande og fun-
det, at ingen af de skandinaviske lande og heller ikke Holland og Tyskland har fast-
sat en biologisk grænseværdi for cadmium.
I lyset af dette og den eksisterende danske strenge regulering på området foreslår
Arbejdstilsynet at afvente EU’s beslutning, inden der igangsættes et arbejde med
eventuelt at fastsætte en dansk biologisk grænseværdi for cadmium og cadmium-
forbindelser.
3