BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 104
Offentligt

Chikane, trusler og vold

mod undervisere i

den danske folkeskole

Afslutningsrapport til

Arbejdsmiljøforskningsfonden

Projektnr 24-2017-03- 201 751 00233

Lars Peter Sønderbo Andersen

Birgit Aust

Trine Nøhr Winding

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Titel

Afslutningsrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Projektnummer 24-2017-03- 201 751 00233

Forfattere

Institutioner

Lars Peter Andersen, Birgit Aust og Trine Nøhr Winding

Arbejdsmedicin – Universitetsklinik, Dansk Ramazzini Center,

Regionshospitalet Gødstrup og Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø

Udgiver

Projekt afsluttet

Udgivet

Finansiel støtte

Bedes citeret

Arbejdsmedicin - Universitetsklinik, Regionshospitalet Gødstrup

1/11 2021

November 2021

Arbejdsmiljøforskningsfonden

Andersen L.P., Aust B., Winding T.N (2021). Chikane, trusler og vold

mod undervisere i den danske folkeskole

Arbejdsmedicin - Universitetsklinik, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København

Arbejdsmedicin - Universitetsklinik

Gammel Landevej 61

7400 Herning

Tlf 7843 3500

https://www.arbejdsmedicin.rm.dk/

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

RESUME................................................................................................ 3

KONKLUSION ....................................................................................... 8

SUMMARY............................................................................................. 9

BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN ..................................................... 15

RESULTATER ...................................................................................... 18

Forekomst af negativ adfærd.................................................................................... 21

Forebyggelse og håndtering ..................................................................................... 42

Hvordan elevernes negative adfærd påvirker underviseres trivsel ........................... 54

Resultater fra længdesnitanalysen ........................................................................... 55

SAMMENFATNING AF DE VIGTIGSTE RESULTATER ............................. 60

PERSPEKTIVERING OG ANBEFALINGER.............................................. 61

PUBLIKATIONER OG PRODUKTER FRA PROJEKTET............................. 63

BILAG TIL RAPPORTEN ...................................................................... 65

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Resume

Deltagerne i denne undersøgelse er undervisere (lærere og pædagogisk personale) og ledere

fra almene folkeskoler (børnehave til 9. klasse). Baselineundersøgelsen blev udført mellem

september 2018 og januar 2019 med en opfølgning 1 år senere, dvs. fra september 2019 til

januar 2020.

Vi har valgt at præsentere en række beskrivende resultater, og derfor viser denne rapport

primært resultater fra baselineundersøgelsen, fordi der her indgår flest besvarelser (2334

undervisere og 230 ledere). I herværende slutrapport fokuserer vi således på at afdække

omfanget af vold, trusler og chikane. Der er imidlertid stadig meget viden at hente i data

omkring årsagssammenhænge, hvorfor projektgruppen vil gennemføre yderligere analyser af

data i den kommende periode.

Vi præsenterer også kvalitative resultater fra spørgeskemaundersøgelser i både 2018 og 2019.

Her var der fire spørgsmål, som deltagerne kunne besvare med egne beskrivelser (877

undervisere og 129 ledere tilføjede egne beskrivelser i form af fritekst i 2018, 475 undervisere

i 2019). På baggrund af disse besvarelser er der lavet to særskilte rapporter, som er vedlagt

som bilag 1 og 2.

Projektet havde også til formål at lave en række analyser om arbejdsmiljøets betydning i

forhold til elevernes negative adfærd og undervisernes helbred. Derfor præsenterer vi en

række analytiske resultater, hvor vi undersøger arbejdsmiljøets betydning i forhold til

elevernes negative adfærd og de helbredsmæssige konsekvenser af elevernes negative

adfærd. Til dette formål anvendes længdesnitundersøgelsen (med længdesnitundersøgelsen

mener vi undersøgelsen, hvor der kun indgår undervisere som besvarede i både 2018 og 2019,

svarende til 1198 undervisere).

Hyppighed af chikane, trusler og vold

I undersøgelsen spurgte vi undervisere og ledere meget detaljeret om, hvor ofte de havde

været udsat for af chikane, digital chikane, trusler og vold fra elever og (på baggrund af

enkelte spørgsmål) fra forældre. Resultaterne angiver den procentandel af deltagerne, som har

svaret ja til, at de mindst én gang i de sidste 12 måneder har oplevet mindst én af

handlingerne inden for fire typer af negativ adfærd: chikane, digital chikane, trusler om vold

og vold.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Vi fandt, at en høj andel af undervisere og ledere angiver, at de mindst én gang i løbet af de

sidste 12 måneder har været udsat for sådanne hændelser. Disse resultater adskiller sig fra

resultaterne i den nationale arbejdsmiljøundersøgelse 'Arbejdsmiljø og Helbred' fra 2018

(https://nfa.dk/da/Arbejdsmiljoedata/Arbejdsmiljo-i-Danmark/Arbejdsmiljo-og-helbred-i-

Danmark).

Denne undersøgelse viste, at ca. 21% af skolelærerne angav, at de inden for det

seneste år har været udsat for trusler om vold, mens 20% angav, at de har været udsat for

vold inden for de sidste 12 måneder. I nærværende undersøgelse angav omkring 45% af

underviserne, at de mindst én gang i løbet af de sidste 12 måneder havde været udsat for en

eller flere af de handlinger, som relaterer sig til vold eller trusler om vold. Udsættelse for

elevers negative adfærd er således udbredt blandt mange lærere, men elevers negative

adfærd er også udbredt på tværs af skoler. På alle de deltagende skoler forekommer elevers

negative adfærd i varierende grad.

De ovenfor beskrevne hyppigheder af chikane, trusler og vold er betydeligt højere end i

undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred' fra 2018. Forskellen skyldes formentlig, at der

anvendes forskellige spørgeskemaer i de to undersøgelser. I nærværende undersøgelse har vi

spurgt meget detaljeret om en lang række konkrete chikane-, trussels- og voldshændelser,

mens man i undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred', der kortlægger hele arbejdsmiljøområdet

i bredden, spørger overordnet til, om man har været udsat for trusler eller vold på sit arbejde.

I undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred' er det således respondenten selv, der definerer,

hvad vold og trusler er, og her kan man antage, at mange deltagere fx ikke nødvendigvis

definerer et skub eller slag fra en elev som vold. Forskellen mellem resultaterne i de to typer

af undersøgelser kan således forklares med, at undersøgelserne har haft forskellige formål,

hvor 'Arbejdsmiljø og Helbred' har haft til formål at afdække arbejdsmiljøet bredt på danske

arbejdspladser, mens nærværende undersøgelse har haft til formål at afdække enkelte

elementer i arbejdsmiljøet langt mere dybdegående og nuanceret. Derfor anvendes forskellige

spørgeskemaer, og derfor er de forskellige resultater ikke anvendelige til at konkludere, at der

er sket en dramatisk øgning af vold og trusler i den danske folkeskole siden 2018.

Dette bekræftes også af en tidligere undersøgelse om negativ adfærd mod undervisere i

folkeskoler (Aust et al., 2018). Undersøgelsen fandt, ligesom nærværende undersøgelse, en

højere hyppighed på baggrund af detaljerede spørgsmål om disse hændelser, da undervisere

blev spurgt om det i 2017, mens resultaterne fra undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred' fra

2018 viste lavere hyppigheder.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Undervisere

Resultaterne fra vores undersøgelse viser, at en høj andel af underviserne har oplevet

chikanerende hændelser. Hele 86,3% af underviserne rapporterede at have været udsat for en

chikanerende hændelse mindst én gang inden for et år.

Den hyppigste form for chikanerende hændelse er, at en elev stikker af eller gemmer sig i

forbindelse med en konflikt. Det angiver omkring 81% af underviserne at have været udsat for

mindst én gang inden for det seneste år. Den hyppigste form for direkte chikane er at blive

kaldt nedværdigende ting, hvilket omkring 53% af undervisere rapporterer at have været

udsat for mindst én gang inden for det seneste år. Digital chikane er forholdsvist sjældent; det

har 11% af underviserne været udsat for. Den hyppigste form for chikanerende hændelse på

de sociale medier er, at man mod sin vilje bliver filmet i timerne eller andre steder på skolen,

hvilket opleves af 5% af undervisere mindst én gang inden for et år.

Den hyppigst forekommende form for trusler er at blive råbt ad/skældt ud på en truende

facon. Omkring 40% af underviserne rapporterer at have været udsat for dette mindst én gang

inden for det seneste år. Den hyppigst forekommende form for vold er at blive slået. Det har

29% af underviserne været udsat for mindst én gang inden for det seneste år. Den næst

hyppigste form for vold er at blive skubbet, hvilket 28% af underviserne angiver at have været

udsat for mindst én gang inden for det seneste år.

Ledere

Vi undersøgte også, hvorvidt ledere var udsat for chikane, trusler og vold. Hele 81% af lederne

havde været udsat for chikane, og omkring 30% af lederne havde været udsat for digital

chikane – en hyppighed, der er noget højere end for undervisere. Den hyppigste form for

digital chikane for ledere er at blive negativt omtalt af forældre i lukkede grupper på sociale

medier, hvilket 19% havde været udsat for. 38% af lederne havde været udsat for trusler, og

30% havde været udsat for vold. Det er bemærkelsesværdigt, at omkring 11% af lederne har

modtaget trusler over telefon. Resultaterne viser dermed, at også ledere er udsat for negativ

adfærd på grund af deres arbejde. Mens ledere er lidt mindre udsat for negativ adfærd fra

elever ift. undervisere, ser det ud til, at ledere i højere grad er udsat for negativ adfærd fra

forældre i form af chikane.

Skoletype og tidspunkt på skoledagen

Chikane, trusler og vold forekommer hyppigst i indskolingen: 40% af hændelserne finder sted

her, mens 9,7% finder sted i udskolingen. Chikane, vold og trusler forekommer lidt hyppigere

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

på folkeskoler med specialklasser sammenlignet med øvrige folkeskoler, men forskellene er

ikke store. Negative hændelser finder oftest sted i undervisningstiden om eftermiddagen og

især i situationer, hvor underviseren stiller krav til eleven, og når underviseren sætter grænser

for elevens adfærd.

Mest udsatte faggrupper

At negativ adfærd hyppigst forekommer i indskolingen, kan også være én af grundene til, at

pædagogerne i vores undersøgelse er den faggruppe, som hyppigst udsættes for trusler og

vold, efterfulgt af pædagogmedhjælpere og børnehaveklasselærere. De forskellige faggrupper

udsættes dog lige ofte for chikane. Dette er også fundet i en tidligere rapport, hvor

pædagogisk personale rapporterede en højere forekomst af negative hændelser end lærere

(Aust et al 2018).

Voldspolitik

Undersøgelsen viser også, at der er forholdsvist mange undervisere, der ikke har kendskab til

skolens voldspolitik, og at der er mange chikane-, trusler og voldshændelser, som ikke

registreres i skolens registreringssystem.

Deltagernes forslag til voldsforebyggelse

I et åbent spørgsmål havde ledere og undervisere mulighed for at pege på, hvad der er vigtigt

for at forebygge vold og trusler om vold. Her fandt vi, at både ledere og undervisere i høj grad

mener, at godt voldsforebyggelsesklima er noget, som bidrager til forebyggelse af vold og

trusler. Voldsforebyggelsesklima dækker over retningslinjer, politikker og praksis for at

forebygge vold og trusler. Ift. kompetencer og normering viste det sig, at ledere og

undervisere har forskellige holdninger. Mens 37% af lederne mener, at kompetencer er vigtigt

for at forebygge vold og trusler, er det kun ca. 17% af underviserne, som mener dette. Mens

næsten 15% af undervisere mener, at bedre normering er vigtig, gælder det kun for 2% af

lederne.

Klasserumsledelse, relationer til elever og samarbejdet med forældre

På baggrund af analyser med baselinedata fandt vi, at god klasserumsledelse, gode relationer

mellem undervisere og elever og et godt samarbejde mellem undervisere og forældre

mindsker risikoen for alle fire typer af negativ adfærd – især trusler og vold. Fordi disse

analyser bygger på en tværsnitanalyse kan vi dog ikke konkludere noget om

årsagssammenhængen.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Vejledninger, kompetencer og voldsforebyggelsesklima

Også på baggrund af baselinedata fandt vi, at når undervisere oplever at have tilstrækkeligt

kendskab og kompetencer til at forebygge vold og trusler på skolen, er de mindre udsat for

alle fire typer af negativ adfærd fra elever – især trusler og vold.

Overordnet set bekræfter resultaterne en tidligere undersøgelse, som blev gennemført i 2017

med undervisere fra et mindre antal skoler (Aust et al., 2018). Vores mere omfattende

undersøgelse har stort set fundet de samme deskriptive resultater. Med andre ord afspejler

begge undersøgelser, hvordan situationen har været i folkeskolen i de sidste år. Desuden kan

vi med nærværende undersøgelse henvise til kausale sammenhænge, hvilket ikke var muligt

med tværsnitsundersøgelsen fra 2017. Resultaterne om kausale sammenhænge sammenfattes

i næste afsnit.

Arbejdsmiljøet har en betydning for risikoen for chikane, vold og trusler

Længdesnitundersøgelserne viste, at høje arbejdskrav og høje følelsesmæssige krav øgede

risikoen for, at undervisere blev udsat for negativ adfærd fra elever. Samtidig identificerede

undersøgelserne også en række beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet. Social støtte fra især

leder og høj grad af indflydelse over arbejdet mindskede risikoen for, at undervisere blev udsat

for negativ adfærd fra elever. Endelig fandt vi, at den beskyttende effekt af social støtte

forsvandt, når underviserne samtidig oplevede høje krav i arbejdet. Med andre ord øgede høje

arbejdskrav risikoen for, at underviserne blev udsat for negativ adfærd fra elever, uanset hvor

meget social støtte underviserne modtog. Ligeledes fandt vi, at den beskyttende effekt af høj

grad af indflydelse over arbejdet forsvandt, når undervisere samtidig oplevede høje

følelsesmæssige krav i arbejdet. Med andre ord øgede høje følelsesmæssige arbejdskrav

risikoen for, at undervisere blev udsat for negativ adfærd fra elever, uanset hvor meget

indflydelse over deres arbejde, de ellers havde.

Chikane, trusler og vold påvirker undervisernes trivsel

Længdesnitundersøgelserne viste derudover, at chikane, trusler og vold påvirker underviseres

risiko for at blive udbrændt betydeligt. Selvom stress i arbejdet kan føre til udbrændthed, så er

det ikke nok at forebygge stress, hvis underviserne også har oplevet chikane, trusler og/eller

vold. Støtte fra kolleger er en beskyttende faktor mod udbrændthed for dem, der har været

udsat for chikane, trusler og vold.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Konklusion

Den høje forekomst af negativ udadreagerende adfærd fra især de yngste elever mod

undervisere og ledere i folkeskoler kræver en systematisk og omfattende forebyggelse.

Undersøgelsen peger på en række sammenhænge, som ser ud til at være særligt relevante for

forebyggelsen, herunder klasserumsledelse, relationer til elever, samarbejdet med forældre,

vejledninger, kompetencer og voldsforebyggelsesklima.

De identificerede risiko- og beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet i forhold til chikane, trusler og

vold peger på specifikke aspekter, som skolerne kan arbejde med for at forbedre situationen:

arbejdskrav, følelsesmæssige krav, indflydelse på eget arbejde og social støtte fra ledere og

kollegaer. Forebyggelse og håndtering af elevernes negative adfærd kan ikke klares af den

enkelte underviser, men kræver en systematisk indsats, som involverer alle organisatoriske

niveauer.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Summary

The participants in this study are educators (teachers and pedagogical staff) and school

principals from municipal primary and lower secondary schools (grades 0 to 9) in Denmark.

The baseline survey was conducted between September 2018 and January 2019 with a follow-

up 1 year later, i.e. from September 2019 to January 2020. We have chosen to present a

series of descriptive findings, and therefore this report shows results from the baseline survey,

because this survey contains the largest number of responses (2334 educators and 230 school

principals).

In this report, we focus on presenting the extent of violence, threats and harassment.

However, the collected data gives the opportunity to do further investigations of causal

relationships and the project team will therefore continue with more analyses.

We also present qualitative results from the two questionnaire surveys in 2018 and 2019.

Together these questionnaires included four questions that participants could answer in their

own words (877 educators and 129 school principals gave their own descriptions in free text in

2018, in 2019 own descriptions were given by 475 educators). Based on these responses, two

separate reports have been produced, which are attached as Annexes 1 and 2.

Moreover, the project aimed to produce a series of analyses on the importance of the working

environment in relation to pupils' negative behaviour and educators' health. We therefore also

present analytical results examining the impact of the work environment on negative

behaviour of pupils and the health consequences of pupils’ negative behaviour for educators.

For this purpose, we used the longitudinal survey (with the longitudinal survey we mean the

survey that includes only educators who responded in both 2018 and 2019, corresponding to

1198 educators).

Frequency of harassment, threats and violence

In the survey, we asked educators and school principals in detail about how often they had

experienced harassment, digital harassment, threats and violence from pupils and (based on

single questions) from parents. The results indicate the percentage of participants who have

answered yes to having at least once in the past 12 months experienced at least one or more

actions within four types of negative behaviour: harassment, digital harassment, threats of

violence and violence.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

We found that a high proportion of educators and school principals reported that they had at

least once during the last 12 months been exposed to these negative behaviours. These results

differ from the findings of the 2018 national occupational health and safety survey 'Work

Environment and Health' (https://nfa.dk/da/Arbejdsmiljoedata/Arbejdsmiljo-i-

Danmark/Arbejdsmiljo-og-helbred-i-Danmark).

This survey showed that approximately 21% of

school teachers reported that in the past year they had been exposed to threats of violence,

while 20% said they had been subjected to violence in the last 12 months.

In the present survey, about 45% of educators reported that they had at least once during the

last 12 months been subjected to one or more of the acts related to violence or threats of

violence. Exposure to pupils' negative behaviour is thus prevalent among many educators, and

negative student behaviour is prevalent across all schools. Across all the participating schools,

negative student behaviour occurs to varying degrees.

The frequencies of harassment, threats and violence described above are significantly higher

than described in the 2018 'Work Environment and Health' survey. The difference is probably

due to the use of different questionnaires in the two surveys. In the present survey, we asked

about a wide range of incidents of harassment, threats and violence, whereas the 'Work

Environment and Health' survey, which maps the whole field of the working environment in

general, asks if participants have been subjected to threats or violence at work with just one

question for violence and one for threats. Therefore, in the 'Work Environment and Health'

survey it is the respondent who defines what violence and threats are, and it can be assumed

that many participants do not necessarily define a push or a punch from a student as violence.

The difference between the results of the two types of surveys can thus be explained by the

fact that the surveys had different purposes and therefore used different methods. While the

'Work Environment and Health' survey focusses on many aspects of the working environment

in Danish workplaces, the present survey focussed on specific aspects of the working

environment in more depth and can therefore give a more nuanced description. For this

reason, different questionnaires have been used and the different results should not lead to

the conclusion that there has been a dramatic increase in violence and threats in Danish

schools since 2018.

This is also confirmed by a previous study on negative behaviour towards educators in

municipal primary and lower secondary schools (Aust et al., 2018). That study, like the present

study, found a higher frequency based on detailed questions about these incidents, as

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

educators were asked about it in 2017, while the results from the 'Work Environment and

Health' survey from 2018 showed lower frequencies.

Educators

The results of our survey show that a high proportion of educators have experienced harassing

incidents. As many as 86.3% of educators reported having been subjected to a harassing

incident at least once within a year.

The most common type of harassing incident is a student running away or hiding during a

conflict. Some 81% of educators report having experienced this at least once in the past year.

The most common form of direct harassment is being called degrading names, which some

53% of educators report having experienced at least once in the past year. Digital harassment

is relatively rare as only 11% of educators have experienced it. The most frequent type of a

harassing incident at social media is being filmed against one's will in class or elsewhere in the

school, which is experienced by 5% of educators at least once in a year.

The most common form of threat is being shouted at/scolded in a threatening manner. Around

40% of educators report having been subjected to this at least once in the past year. The most

common form of violence is being hit: 29 % of educators have been subjected to this at least

once in the past year. The next common form of violence is being pushed, which 28% of

educators report having experienced at least once in the past year.

School Principals

We also looked at whether school principals were subject to harassment, threats and violence.

As many as 81% of school principals had experienced harassment, and around 30% of school

principals had experienced digital harassment - a frequency somewhat higher than for

educators. The most frequent form of digital harassment for school principals is being

mentioned in a negative way by parents in closed groups on social media. This had been

experiences by 19% of school principals. 38% of school principals had experienced threats,

and 30% had experienced violence.

It is notable that around 11% of school principals have received threats over the phone. The

results thus show that also school principals are exposed to work related negative behaviour.

While school principals are slightly less exposed to negative behaviour from pupils, they are

more likely to be exposed to negative behaviour from parents in the form of harassment.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Type of school and time of the school day

Harassment, threats and violence occur most frequently in the lower grades (0.-3. grade):

40% of incidents take place there, while 9.7% take place in the higher grades (7.-9. grade).

Harassment, violence and threats are slightly more frequent in schools with special classes

compared to other schools, but the differences are small. Negative incidents occur most often

during teaching hours in the afternoon and especially in situations where the teacher makes

demands on the pupil and when the teacher sets limits on the pupil's behaviour.

Most vulnerable occupational groups

The fact that negative behaviour occurs most frequently in the lower grades may also be one

of the reasons why pedagogues in our study are the professional group most frequently

exposed to threats and violence, followed by teaching assistants and nursery class teachers.

The different professional groups are, however, equally exposed to harassment. Also in a

previous report it was found that pedagogical staff reported a higher incidence of negative

incidents than teachers (Aust et al 2018).

Violence policy

The study also shows that relatively many educators are not aware of their school's violence

policy, and that many incidents of harassment and threats are not registered in the school's

registration system.

Participants' suggestions for violence prevention

In an open question, school principals and educators had the opportunity to point out what is

important to prevent violence and threats of violence. Here we found that both school

principals and educators strongly believe that a good violence prevention climate contributes

to the prevention of violence and threats. Violence prevention climate covers guidelines,

policies and practices to prevent violence and threats. With regard to competencies and

staffing, school principals and educators have different opinions. While 37% of the school

principals believe that competences are important to prevent violence and threats, only about

17% of educators think so. While almost 15% of educators think that better staffing is

important, only 2% of school principals believe that this aspect is important for preventing

violence and threats.

Classroom management, relations with pupils and cooperation with parents

Based on analyses with baseline data, we found that good classroom management, good

relationships between educators and pupils and good cooperation between educators and

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

parents reduce the risk of all four types of negative behaviour - particularly threats and

violence. However, because these analyses are based on a cross-sectional analysis, we cannot

conclude anything about causal relationship.

Guidance, competences and violence prevention climate

Also based on baseline data, we found that when educators feel they have sufficient knowledge

and competencies to prevent violence and threats at school, they are less likely to report about

all four types of negative behaviour from pupils - especially threats and violence. Overall, the

findings confirm a previous study conducted in 2017 with educators from a smaller number of

schools (Aust et al., 2018). In general, our more comprehensive study found similar

descriptive results. In other words, both studies reflect the situation in municipal primary and

lower secondary schools in recent years. Moreover we can refer to causal relationships, which

was not possible with the 2017 cross-sectional survey. The findings on causal relationships are

summarized in the next section.

The working environment has an impact on the risk of harassment, violence and

threats

The analyses based on longitudinal data showed that high work demands and high emotional

demands increased educators’ risks of being exposed to negative behaviour from pupils. At the

same time the analyses also identified a number of protective factors in the work environment.

Social support, particularly from school principals and high levels of influence over work

reduced the risk of educators being exposed to negative behaviour from pupils. Finally, we

found that the protective effect of social support disappeared when educators also experienced

high job demands. In other words, high job demands increased the risk of educators being

exposed to negative behaviour from pupils, regardless of the social support they received.

Similarly, we found that the protective effect of high influence over work disappeared when

educators also experienced high emotional demands in their job. Put another way, high

emotional work demands increased the risk of educators being exposed to negative behaviour

from pupils, no matter how much influence over their work they had.

Harassment, threats and violence affect educators' well-being

The longitudinal analyses also showed that harassment, threats and violence affect educators'

risk of burnout significantly. Although stress at work can lead to burnout, it is not enough to

prevent stress if educators have also experienced harassment, threats and/or violence.

Support from colleagues is a protective factor against burnout for those who have been

exposed to harassment, threats and violence.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Conclusion

The high prevalence of negative aggressive behaviour especially from the youngest pupils

towards educators and school principals in municipal primary and lower secondary schools

requires systematic and comprehensive prevention. The study points at a number of

associations that appear to be particularly relevant for prevention, including classroom

management, relationships with pupils, cooperation with parents, guidance, competencies and

violence prevention climate.

The identified risks and protective factors in the work environment in relation to harassment,

threats and violence point to specific aspects that schools can work on to improve the

situation: work demands, emotional demands, influence over work and social support from

school principals and colleagues. Preventing and managing negative aggressive behaviour from

pupils cannot be done by the individual educator alone, but requires a systematic approach

involving all organizational levels.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Baggrund for undersøgelsen

Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tyder på, at vold, trusler og

chikane mod undervisere i de danske folkeskoler er et stigende problem. Den nationale

arbejdsmiljøundersøgelse ”'Arbejdsmiljø og Helbred'”, som NFA har gennemført hvert andet år

mellem 2012 og 2018, viser, at der er en ret høj hyppighed af både vold og trusler mod

undervisere, og at hyppigheden har været stigende gennem de seneste år.

Procentandel af skolelærere, som angiver at været udsat for trusler eller vold på arbejde

i AH-undersøgelser fra 2012 til 2018

22,8

20,6

20,9

20,2

15,9

17,7

19,3

2012

2014

2016

2018

Trusler

Vold

Figur 1. Andelen af skolelærere som angiver, at har været udsat for trusler om vold og for fysisk

vold inden for de sidste 12 måneder. (Arbejdsmiljø

og Helbred 2012-2018 - Arbejdstilsynet

(at.dk).

Som det fremgår af figur 1, er andelen af skolelærere, som har været udsat for vold mindst én

gang i løbet af de sidste 12 måneder steget i perioden 2012 til 2018. Den samme tendens ses,

når det angår trusler om vold, dog med et lille dyk fra 2016 til 2018.

På den baggrund er det dette projekts overordnede formål at etablere den nødvendige viden

om risikofaktorer og beskyttende faktorer i forhold til elevers negative udadreagerende adfærd

i form af chikane, trusler og vold (fremadrettet i rapporten beskrevet som negativ adfærd).

Ligeledes er det vigtigt at kende til konsekvenserne af chikane, trusler og vold rettet mod

undervisere på folkeskoler, så man på skolerne bedst muligt kan støtte medarbejderne.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Formål

Mere specifikt havde projektet til formål at:

- Undersøge hyppigheden af chikane, trusler og vold rettet mod undervisere på folkeskoler.

- Identificere risiko- og beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet i forhold til chikane, trusler og

vold.

- Analysere sammenhængen mellem chikane, trusler og vold, det psykosociale arbejdsmiljø og

underviseres mentale helbred og engagement i arbejdet.

- Identificere beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet i forhold til underviseres mentale helbred

og engagement i arbejdet, efter de har været udsat for eller oplevet chikane, trusler og vold.

- Udarbejde vejledninger til forebyggende indsatser til skoleledere, undervisere,

arbejdsmiljøorganisationer og skolebestyrelser på baggrund af projektets resultater.

Metode

Formålet var at gennemføre en repræsentativ undersøgelse, dvs. at sammensætte stikprøven

af skolerne på en sådan måde, at stikprøven afspejler befolkningstæthed og sammensætning

af skolerne i hele landet.

Til at starte med blev der udarbejdet en komplet liste fra Undervisningsministeriets fortegnelse

over grundskoler i Danmark. Herfra blev 100 skoler udtrukket, som udgjorde et repræsentativt

udsnit af skoler i Danmark. Udsnittet afspejlede befolkningstætheden i de enkelte regioner og

indeholdt både små og store skoler og skoler fra alle fem regioner. Vi sendte herefter et

motivationsbrev om deltagelse til de 100 skoler underskrevet af Danmarks Lærerforening og

Skolelederforeningen. Efter et par dage begyndte vi at ringe til skolerne. Det viste sig snart, at

mange skoleledere sagde nej tak til deltagelse med den begrundelse, at skolen i forvejen

deltog i mange undersøgelser, og at lærerne ikke magtede at deltage i flere undersøgelser.

Alle skoleledere, som vi talte med, gav udtryk for, at undersøgelsen var relevant.

Rekrutteringen gik dog stadig for langsomt i forhold til tidsplanen. Vi ændrede derfor

rekrutteringsstrategi, så alle de resterende skoler fra Undervisningsministeriets fortegnelse

over grundskoler i Danmark fik en invitation til deltagelse via en e-mail, hvorefter skolerne

kunne tilmelde sig. Omkring en tredjedel af de deltagende skoler blev rekrutteret på baggrund

af denne mailbesked. I alt indvilligede 105 skoler i at deltage.

Både store og små skoler, skoler fra store og mindre byer, samt skoler fordelt ud over hele

landet deltog. På grund af undersøgelsens størrelse afspejler skolerne således et meget bredt

og nuanceret billede af forskellige typer, størrelser og placering af folkeskoler.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2. Flowchart over dataindsamlingen

Undersøgelsespopulationen består af undervisere fra almene folkeskoler (børnehave til 9.

klasse). Der indgår ikke private skoler i undersøgelsen. Baselineundersøgelsen blev udført

mellem september 2018 og januar 2019 med en opfølgning 1 år senere, dvs. fra september

2019 til januar 2020. Da den største del af indsamlingerne foregik i den sidste del af hhv. 2018

og 2019, vil de to årstal fremadrettet henvise til baseline og follow-up

indsamlingstidspunkterne.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Da follow-up undersøgelsen blev afsluttet i januar 2020, er undersøgelsens resultater ikke

berørt af ændringer (fx lock-down og stor brug af online-undervisning), som blev gennemført i

forbindelse med coronapandemien. I baselineundersøgelsen blev 4935 undervisere inviteret,

og 2334 udfyldte spørgeskemaet (svarprocent 47%). Ligeledes indgik 230 ledere i

baselinebesvarelsen (svarprocent 72%).

Ved opfølgningen et år senere accepterede 94 af de 105 skoler i baselineundersøgelsen at

deltage. Opfølgningsspørgeskemaet blev sendt til 3883 undervisere, hvoraf 1830 svarede

(svarprocent 47%). Ligeledes indgik 178 ledere i follow-up runden (svarprocent 64%). Den

endelige undersøgelsespopulation omfattede undervisere og ledere, der havde besvaret begge

spørgeskemaer – altså både i 2018 og 2019. Det er 1198 undervisere og 123 ledere (Se figur

2).

Resultater

Karakteristika for deltagerne i denne undersøgelse er sammenlignet med karakteristika for

medlemmer af Danmarks Lærerforening, som repræsenterer 96% af alle lærere i Danmark.

Der er ikke forskel, hvad angår køn og alder i denne undersøgelse og medlemmerne i

Danmarks Lærerforening, hvilket betyder, at deltagerne afspejler lærerstanden i Danmark med

hensyn til køn og alder. Dette styrker muligheden for at generalisere resultaterne til alle lærere

i folkeskolen i Danmark.

I det følgende vil vi præsentere en række deskriptive resultater for deltagerne, herunder

fordelinger af spørgsmål relateret til forebyggelse af chikane, vold og trusler på folkeskoler.

Resultaterne er baseret på baselinepopulationen, fordi denne population har flest deltagere

(2334 undervisere og 230 ledere).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Deskriptive resultater - deltagerne

Tabel 1. Deltagerne fordelt på køn

Antal deltagere i spørgeskemaundersøgelsen

Undervisere (N=2334)

Mænd

Kvinder

Spørgsmålet ikke

besvaret

Tabel 2. Deltagerne fordelt på alder

Antal deltagere i spørgeskemaundersøgelsen

Undervisere (N=2334)

21-30

31-40

41-50

51-60

> 60

Spørgsmålet

ikke besvaret

Tabel 3. Underviserne fordelt på stillingsbetegnelse

Antal deltagere i spørgeskemaundersøgelsen (N=2334)

Lærer

Pædagog

Pædagogmedhjælper

Undervisningsassistent

Børnehaveklasseleder

Børnehaveklasseassistent

Andet (fx ufaglært vikar)

Spørgsmålet ikke besvaret

1621 (74,2%)

348 (15,9%)

33 (1,5%)

1 (0,05%)

97 (4,4%)

7 (0,32%)

13 (0,6%)

64 (2,9%)

192 (8,2%)

534 (22,8%)

788 (33,7%)

574 (24,5%)

213 (9,1%)

33 (1,4%)

Ledere (N= 230)

1 (0.43%)

23 (10.0%)

92 (40.0%)

66 (28.7%)

45 (19.5%)

3 (1.30%)

581 (24,9%)

1727 (73,9%)

26 (1,1%)

Ledere (N=230)

96 (41,7%)

131 (56, 9%)

3 (1,3%)

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4. Deltagerne fordelt på det klassetrin, de underviser mest

Antal deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen

(N=2334)

Indskoling

Mellemtrin

Udskoling

Både indskoling og mellemtrin

Både mellemtrin og udskoling

Lige meget på tværs af alderstrin

Spørgsmålet ikke besvaret

835 (35.8%)

655 (28,1%)

604 (25,8%)

60 (2,6%)

75 (3,2%)

27 (1,1%)

78 (3,3%)

Ifølge tabel 1-4 ses fordelingen af køn (74% kvinder) og alder. Den største aldersgruppe er

mellem 41-50 år. Som det ses af stillingsbetegnelserne, er 74% af deltagerne lærere, mens

16% er pædagoger med undervisningsfunktion. Fordelingen på de tre klassetrin (indskolingen,

mellemtrin og udskoling) er nogenlunde ens med en lille overvægt af undervisere i

indskolingen.

Tabel 5. Deltagerne fordelt på skoletyper

Antal deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen

(N=2334)

Folkeskole uden specialtilbud

Folkeskole med specialtilbud (fx

specialklasser)

Folkeskole med modtageklasser

Folkeskole med både specialtilbud

og modtageklasser

Spørgsmålet ikke besvaret

25 (1,4%)

152 (8,6%)

172 (9,5%)

1006 (55,5%)

476 (26,4%)

Tabel 5 viser, at lidt mere end halvdelen (56%) af de deltagende undervisere arbejder på

folkeskoler uden specialtilbud. Cirka 18% af de deltagende undervisere arbejder på folkeskoler

med tilbud om modtageklasser (klasser hvor der fokus på udvikling af barnets danske sprog.

Eleverne er oftest flygtningebørn). Endelig er der en mindre gruppe undervisere (9,5%), som

arbejder på skoler, der har både specialtilbud og modtageklasser.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Forekomst af negativ adfærd

Figur 3 viser, hvor mange procent af underviserne og lederne, der har angivet, at de har været

udsat for chikane, digital chikane, trusler om vold eller vold i løbet af de sidste 12 måneder.

Angivelserne her bygger på svar fra et detaljeret og meget nuanceret spørgeskema om

chikane, digital chikane, trusler om vold, hvor deltagerne blev spurgt, om de havde været

udsat for disse hændelser inden for det seneste år (se bilag 3 og 4). Svarmulighederne var:

Dagligt, ugentligt, månedligt, sjældnere eller aldrig.

Procentangivelserne viser den andel af deltagerne, som har svaret, at de har været udsat for

mindst én af handlingerne inden for de fire kategorier af negativ adfærd i løbet af de sidste 12

måneder.

Undervisere

100

Ledere

86,3

81,4

Procent

44,5

29,4

11,2

38,4

45,2

30,4

Chikane

Digital Chikane

Trusler

Vold

Typer af negative hændelser

Figur 3. Hyppighed af chikane, digital chikane, trusler og vold mindst én gang inden for det

seneste år – undervisere og ledere. (Undervisere=2334/ledere=230).

Det fremgår af figur 3, at mange, både undervisere og ledere, har været udsat for chikane.

86% af undervisere har mindst én gang inden for det seneste år været udsat for chikane,

mens det samme gælder 81% af lederne. Hvad angår digital chikane har flere ledere end

undervisere været udsat for digital chikane: 29% af lederne har således mindst én gang inden

for det seneste år været udsat for digital chikane, mens det tilsvarende tal for undervisere er

11%. I forhold til trusler om vold og vold er tilkendegivelsen lidt højere blandt undervisere end

fra ledere: Omkring 45% af underviserne angiver, at de har været udsat for trusler om vold og

for vold, mens tallene for ledere ligger på 38% for trusler og 30% for vold.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Udvikling i hyppighed fra 2018-2019

For at undersøge, om situationen havde ændret sig i tiden mellem de to undersøgelser, vi

gennemførte i 2018 og i 2019, sammenlignede vi resultater for hyppigheden over tid af

negativ adfærd over for undervisere og ledere.

100

Chikane

86,3

Digital chikane

Trusler

Vold

85,9

Procent

11,2

44,5

45,2

43,6

43,2

2018

2019

Figur 4. Hyppighed af chikane, digital chikane, trusler og vold mod undervisere over tid

Som det ses af figur 4, er hyppigheden af chikane, digital chikane, trusler og vold stort set

identisk ved de to målinger. Omfanget af trusler og vold er faldet med 1-2 procentpoint,

hvilket er så lille et fald, at det kan skyldes tilfældigheder.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

100

86,5

81,4

Procent

2018

2019

38,4

29,4

30,4

35,6

32,7

25,9

Chikane

Digital chikane

Trusler

Vold

Figur 5. Hyppighed af chikane, digital chikane, trusler og vold mod ledere over tid

Som det ses af figur 5, er der sket en stigning af andelen af ledere, som har været udsat for

chikane fra 2018-2019. Stigningen er på 5,1 procentpoint. Samtidig er der sket et fald i

andelen af ledere, som har været udsat for digital chikane fra 2018-2019. Faldet er på 4,5

procentpoint. Der er sket et mindre fald i trusler fra 38,4% til 35,6%, og der er en lille stigning

i andelen af ledere, som er udsat for vold fra 30,4% til 32,7%. Faldet i trusler og stigningen i

vold er så små ændringer, at de kan skyldes tilfældigheder.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

De hyppigste hændelser - undervisere

Chikane – de hyppigste hændelser

I alt blev der i de to spørgeskemarunder spurgt til 10 forskellige typer af chikane. I figur 6

vises, hvilke typer chikane undervisere angav hyppigst.

Elev stikker af eller gemmer sig i forbindelse med

konflikt

6,1

Blive kaldt nedværdige ting (fx luder, kælling, idiot)

3,3

19,7

Elev har truet med at udtale sig negativt omkring dig

til andre (fx til forældre, andre undervisere m fl.)

0,5

21,8

18,4

10,6

10,9

5,8

4,9

Procent

Sjældnere

Månedligt

Ugentlig

Dagligt

Figur 6. De hyppigste typer af chikane mod undervisere (uden for de sociale medier) (N=2334).

Af figur 6 ses det, at de tre hyppigst forekomne typer af chikane inden for det seneste år (når

man lægger de fire svarkategorier sammen) er: Elev stikker af eller gemmer sig i forbindelse

med konflikt (81,3%), at undervisere bliver kaldt nedværdigende ting (52,8%), og at en elev

har truet med at udtale sig negativt omkring underviseren til andre, fx forældre eller andre

undervisere (30,9%).

Digital chikane – de hyppigste hændelser

I alt blev der i spørgeskemaerne spurgt om 5 forskellige typer af digital chikane. I figur 7

vises, hvilke typer digital chikane undervisere angav hyppigst.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Mod din vilje blevet filmet i timerne eller andre steder

på skolen og udstillet på social medier

0,4

0,2

4,4

Blive gjort opmærksom på, at du omtales negativt i

lukkede grupper på sociale medier af forældre

0,3

0,1

4,2

Blive gjort opmærksom på, at du omtales negativt i

lukkede grupper på sociale medier af elever

0,2

2,4

0,5

1,5

2,5 3

Procent

3,5

4,5

Sjældnere

Månedligt

Ugentlig

Dagligt

Figur 7. De hyppigste typer af chikane på de sociale medier mod undervisere (N=2234).

Overordnet kan det ses, at hyppighederne for digital chikane er betydeligt lavere end for

chikane, og de fleste angiver, at de forskellige typer af digital chikane opleves sjældnere end

månedligt.

Når man lægger svarene sammen, jævnfør figur 7, er de tre hyppigst forekomne typer af

digital chikane: At blive filmet i timerne eller andre steder på skolen mod sin vilje og udstillet

på sociale medier (5%), at blive gjort opmærksom på, at man omtales negativt i lukkede

grupper på sociale medier af forældre (4,6%), og at blive gjort opmærksom på, at man

omtales negativt i lukkede grupper på sociale medier af elever (2,8%).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Trusler om vold – de hyppigste hændelser

I alt blev der i spørgeskemaerne spurgt om 7 forskellige typer af trusler om vold. I figur 8

vises, hvilke typer trusler om vold, undervisere hyppigst angav at have oplevet/været udsat

for.

25,2

At blive råbt ad/ skældt ud på en truende facon

13,8

At blive truet med genstande (fx saks, pegepind,blyant)

0,3

9,2

At blive truet med bank

0,3

Procent

2,7

2,3

4,4

2,9

6,3

Sjældnere

Månedligt

Ugentlig

Dagligt

Figur 8. De hyppigste typer af trusler mod undervisere (N=2334).

Af figur 8 ses, at når man lægger svarene sammen, så er de tre hyppigst forekomne typer af

trusler om vold inden for det seneste år: At blive råbt ad/skældt ud på truende facon (40,5%),

at blive truet med en genstand (21,4%), og at blive truet med bank (14,5%).

6,3% af underviserne oplever ugentligt at blive råbt ad på truende vis, og 2,3% oplever

ugentligt at blive truet med bank. De fleste undervisere oplever de forskellige typer af trusler

om vold sjældnere end månedligt.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Vold – de hyppigste hændelser

I alt blev der i spørgeskemaerne spurgt til 12 forskellige typer af vold. I figur 9 vises, hvilke

typer vold underviserne angav hyppigst.

At blive slået

0,4

20,1

At blive skubbet til

0,4

20,1

At blive sparket

0,2

Procent

Sjældnere

Månedligt

Ugentlig

Dagligt

4,8

2,2

5,6

2,9

Figur 9. De hyppigste typer af vold mod undervisere (N=2334).

Når man lægger svarene sammen, ses af figur 9, at de tre hyppigst forekomne typer af vold

inden for det seneste år er: At blive slået (28,9%), at blive skubbet til (27,5%), og at blive

sparket (27,1%).

4,8% oplever månedligt at blive skubbet til eller sparket, og omkring 2% oplever det ugentligt.

5,6% af underviserne oplever månedligt at blive slået, mens 2,9% oplever at blive slået én

gang om ugen.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Tryghed på arbejdspladsen

Vi har også spurgt, om underviserne er trygge ved at færdes på deres arbejdsplads.

Føler du dig tryg ved at færdes på din arbejdsplads

57,6

Procent

35,1

5,7

0,6

Meget enig

Enig

Hverken eller

Uenig

0,7

Meget uenig

Figur 10. Tryghed ved at færdes på arbejdspladsen (N=2334, undervisere).

Det fremgår af figur 10, at langt de fleste undervisere er trygge ved at færdes på deres

arbejdsplads. Næsten 93% er enige i det udsagn. Omkring 1% er ikke trygge ved at færdes på

deres arbejdsplads, mens knap 6% svarer "hverken eller".

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

De hyppigste hændelser – ledere

Chikane – de hyppigste hændelser

I alt blev der i spørgeskemaerne spurgt til 10 forskellige typer af chikane. I figur 11 vises,

hvilke typer chikane ledere angav hyppigst.

Elev stikker af eller gemmer sig i forbindelse med en

konflikt

1,8

15,1

22,7

37,8

Chikaneret af forældre

1,8

0,4

25,9

Blive kaldt nedværdigende ting (luder, kælling, idiot)

0,9

0,4

4,8

24,9

Procent

Sjældnere

Månedtlig

Ugentligt

Dagligt

Figur 11. De hyppigste typer af chikane mod ledere (uden for de sociale medier) (N=230).

Når man lægger svarene sammen, så kan det af figur 11 ses, at 77,4% af ledere har været

udsat for, at en elev i forbindelse med en konflikt stikker af, 31% har oplevet af blive kaldt

nedværdigende ting, mens 28,1% har oplevet at blive chikaneret af forældre.

Digital chikane – de hyppigste hændelser

I alt blev der i spørgeskemaerne spurgt til 5 forskellige typer af digital chikane. I figur 12

vises, hvilke typer digital chikane ledere angav hyppigst.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Blevet gjort opmærksom på, at de omtales negativt i

lukkede gruppere på social medier af forældre

17,3

1,8

12,4

Truet med at blive udstillet på sociale medier

0,4

Blevet gjort opmærksom på, at de omtales negativt i

lukkede gruppere på social medier af elever

5,4

0,4

Procent

Dagligt

Sjældnere

Månedligt

Ugentlig

Figur 12. De hyppigste typer af digital chikane mod ledere (N=230).

Når man lægger tallene sammen, kan det af figur 12 ses, at 19,1% af lederne er blevet gjort

opmærksom på, at de omtales negativt i lukkede gruppere på social medier af forældre, og

omkring 5,8% har oplevet at de omtales negativt af elever i lukkede grupper på social medier.

12,8% af lederne har mindst én gang inden for det seneste år oplevet at blive truet med at

blive udstillet på de sociale medier.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Trusler om vold – de hyppigste hændelser

I alt blev der i spørgeskemaerne spurgt til 7 forskellige typer af trusler. I figur 13 vises, hvilke

typer trusler ledere angav hyppigst.

At blive råbt ad/skældt ud på truende vis

0,9

29,5

At modtage trusler over telefonen

11,4

At blive truet med bank

0,9

5,3

Procent

Sjældnere

Månedtlig

Ugentlig

Daligt

Figur 13. De hyppigste typer af trusler mod ledere (N=230).

Når man lægger svarene sammen, så kan det af figur 13 ses, at omkring 34% af lederne har

oplevet at blive råbt ad/skældt ud på truende vis, og omkring 11% har modtaget trusler over

telefonen. Omkring 7% af lederne har mindst én gang inden for det seneste år oplevet at blive

truet med bank.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Vold – de hyppigste hændelser

I alt blev der i spørgeskemaerne spurgt til 12 forskellige typer af vold. I figur 14 vises, hvilke

typer vold ledere angav hyppigst.

18,4

Ar blive sparket

3,1

15,6

At blive skubbet

2,7

0,4

12,8

At blive slået

2,2

0,4

Procent

Månedligt

Ugentlig

Dagligt

Sjældnere

Figur 14. De hyppigste typer af vold mod ledere (N=230).

Når man lægger svarene sammen, så kan det af figur 14 ses, at 21,5% af ledere oplevede at

blive sparket, og 18,7% oplevede at blive skubbet, mens omkring 15% oplevede at blive slået.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Forekomsten af vold, trusler og/eller chikane på forskellige skoletrin

I spørgeskemaet blev der spurgt om, på hvilken skoletrin, negativ adfærd opleves hyppigst, og

resultaterne af det vises i figur 15.

40,5

Procent

Indskoling

22,1

17,8

9,7

10,3

Mellemtrin

Udskoling

Ingen vold

Manglende

besvarelse

Figur 15. På hvilken skoletrin forekommer chikane, trusler og vold hyppigst? (N=2334,

undervisere)

Det ses af figur 15, at chikane, trusler og/eller vold forekommer hyppigst fra elever i

indskolingen og mindst hyppigt fra elever i udskolingen. Knap 41% af underviserne

rapporterede, at chikane, trusler og vold forekommer hyppigt fra elever i indskolingen, mens

cirka 10% af underviserne rapporterede, at chikane, trusler og vold forekommer hyppigt fra

elever i udskolingen.

Der er forholdsvist mange manglende besvarelser (10%). Det kan være en afspejling af, at der

manglede en "ved ikke" svarkategori, og hvis underviseren har været i tvivl, så kan

vedkommende have undladt at svare på spørgsmålet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Forekomsten af chikane, trusler og vold mindst én gang inden for det

seneste år - fordelt på køn

Vi undersøgte også, om forekomsten af negativ adfærd er forskellige for mandlige og

kvindelige undervisere, og resultaterne af det vises i figur 16.

Udsat for chikane, trusler eller vold mindst en gang indenfor det seneste år - fordelt på

køn

83,1

84,1

Én gang

Chikane

40,1

44,3

43,9

Trusler

Vold

Mænd

Kvinder

Figur 16. Forekomsten af chikane, trusler og vold mod undervisere mindst én gang inden for det

seneste år - fordelt på køn (N=2334, undervisere).

Som det fremgår af figur 16, er mænd og kvinder lige ofte udsat for chikane. Der er en lille

forskel mellem mænd og kvinder, når det drejer sig om trusler og vold. Kvinder angiver i lidt

højere grad end mænd at være udsat for trusler og vold.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Forekomsten af chikane, trusler og vold mindst én gang inden for det

seneste år– fordelt på skoletype

Vi undersøgte, om der var forskel i forekomst af negativ adfærd på de forskellige skoletyper,

og resultaterne vises i figur 17.

Folkeskolen uden specialtilbud (1130 undervisere)

Folkeskole med specialklasser (643 undervisere)

Folkeskole med modtageklasse (234 undervisere)

Folkeskole med både specialklasser og modtageklasser (139 undervisere)

100

84,5

83,6

82,2

81,6

Procent

Chikane

Trusler

41,8

47,6

32,5

49,8

43,1

44,4

32,1

47,3

Vold

Figur 17. Forekomsten af chikane, trusler eller vold mod undervisere mindst én gang inden for

det seneste år –fordelt på skoletype. (N=2334, undervisere)

Som det ses af figur 17, så forekommer trusler og vold lidt oftere på folkeskoler med

specialklasser sammenlignet med folkeskoler uden specialklasser, mens det forekommer

sjældnere på folkeskoler med modtageklasser end folkeskoler uden modtageklasser.

Hyppigheden af chikane er derimod næsten identisk på de forskellige skoletilbud.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Forekomsten af chikane, trusler og vold mindst én gang inden for det

seneste år– fordelt på skolestørrelse

Figur 18 viser resultater for forekomsten af chikane, trusler og vold opdelt efter skolestørrelse.

De 105 skoler blev opdelt i 4 grupper: Skoler med op til 200 elever, skoler med 201-400

elever, skoler med 401-600 elever og skoler med mere end 600 elever.

0-200

45,3

201-400

401-600

601-

37,4

30,6

37,2

Procent

16,4

17,4

19,1

18,5

22,1

19,2

17,1

4,3

Chikane

Digital chikane

Trusler

Vold

5,4

4,3 4,7

Figur 18. Forekomsten af chikane, trusler og vold mod undervisere mindst én gang inden for det

seneste år– fordelt på skolestørrelse. (N=2334, undervisere)

Der synes generelt ikke at være den store forskel i forekomsten af elevernes negative adfærd

på tværs af skolestørrelse. Det ses dog af figur 18, at chikane forekommer oftere på skoler

med et elevtal på mellem 201-400 elever. Det gælder også for trusler og vold, men dog i

mindre grad. Skoler med 401-600 elever har lavest forekomst af chikane og vold, men især for

vold er forskellen beskeden. Det skal nævnes, at nogle af de største skoler var mindre

skoleenheder fordelt på flere matrikler.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Forekomsten af chikane, trusler og vold mindst én gang inden for det

seneste år - fordelt på faggrupper

Forekomsten af negativ adfærd blev også undersøgt ift. forskellige faggrupper. Vi undersøgte,

om forekomsten var forskellige for lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og

børnehaveklasselærere, og resultaterne vises i figur 19.

Forkomsten af chikane, trusler eller vold mindst en gang indenfor det seneste år -

opdelt på faggrupper

100

90,8

82,2

86,8 86,5

66,8

58,2

47,4 46,2

39,6

36,9

55,3

61,9

Én gang

Chikane

Trusler

Vold

Lærere

Pædagoger

Pædagogmedhjælper

Børnehaveklasseleder

Figur 19. Den relative forekomst af chikane, trusler eller vold mod undervisere mindst én gang

inden for det seneste år –fordelt på faggrupper. (N=2334, undervisere)

Det fremgår af figur 19, at pædagoger er den faggruppe, hvor relativt flest rapporterede at

være udsat for chikane, trusler og vold efterfulgt af pædagogmedhjælpere og

børnehaveklasselærere. Hvad angår chikane, er andelen dog meget ens på tværs af

faggrupperne lærere, pædagogmedhjælpere og børnehaveklasseledere.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Forekomsten af chikane, trusler og vold fordelt på anciennitet på

nuværende arbejdsplads

Den relative forekomst af chikane, trusler og vold blev undersøgt ift. undervisernes anciennitet

på den nuværende skole, dvs. inddelt i seks anciennitets-grupper. Resultaterne vises i figur

20.

Udsat for chikane, trusler eller vold mindst én gang indenfor det seneste år - fordelt på

anciennitet på nuværende skole

100

88,1

85,4 84,2

82,4 82,4

79,3

Procent

Chikane

Trusler

Vold

39,4

47,3 45,6

39,3

37,1

44,6

48,4 47,5

38,8

35,3

29,8

<1 år

1-5 år

6-10 år

11-15 år

16-20 år

> 20 år

Figur 20. Den relative forekomst af chikane, trusler eller vold mod undervisere mindst én gang

inden for det seneste år – fordelt på anciennitet på nuværende skole. (N=2334, undervisere)

Som det fremgår af figur 20, er den relative forekomst af chikane, trusler og vold lavest i den

gruppe, der har højest anciennitet. Derudover ser det ud til, dog med mindre udsving, at det

generelt er de undervisere, der ligger i de laveste anciennitetskategorier (mest tydeligt mellem

1 og 10 år), som er mest udsatte for elevernes negative adfærd. Den gruppe, som har en

anciennitet på under et år, falder lidt ved siden af. De oplever en højere grad af chikane, men

en mindre grad af vold og trusler. Samlet set tyder tallene på, at der kan være en

sammenhæng mellem undervisningserfaring og forekomsten af vold, trusler og chikane.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Tidspunkt på dagen, hvor chikane, trusler og vold forekommer

hyppigst

Vi undersøgte, om forekomsten af negativ adfærd er forskellig på forskellige tidspunkter på

dagen, samt om det forekommer i undervisning eller i frikvarter. Resultaterne vises i figur 21.

Chikane, vold og trusler forekommer hyppigst...

35,7

Procent

21,2

15,2

13,2

14,7

Om formiddagen i Om formiddagen i

undervisningen frikvarter (eller eftermiddagen i

lign)

undervisningen

eftermiddagen i

frikvarter (eller

lign.)

Der er ikke vold,

trusler eller

chikane på min

skole

Figur 21. Tidspunkt på dagen hvor chikane, digital chikane, trusler og vold forekommer hyppigst.

(N=2334, undervisere)

Det fremgår af figur 21, at chikane, vold og trusler forekommer markant hyppigst i

undervisningstiden om eftermiddagen, efterfulgt af undervisningstiden om formiddagen. Der er

21,2% som rapporterer, at der ikke er vold og trusler på deres skole.

Når 21,3% rapporterer, at der ikke forekommer vold og trusler på deres skole, kan det

muligvis skyldes, at skolen er opdelt i afdelinger. En samlet gennemgang af besvarelse på

skoleniveau viser, at chikane, trusler og vold mod undervisere forekommer i varierende grad

på alle de deltagende skoler.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Situationer hvor negativ adfærd opstår

Vi undersøgte i hvilke situationer, chikane, trusler og vold opstår hyppigst, og resultaterne

vises i figur 22.

Situationer hvor der opstår chikane, trusler og vold (1-5)

Underviseren sætter grænser for elevens adfærd

Underviseren stiller krav til eleven

Elever har svært ved at falde til ro igen efter…

Situationer

Konflikter fra frikvarteret fortsætter i timen

Undervisren bliver involveret i en konflikt mellem…

Undervisning i fag, hvor det er vanskeligere at skabe…

Underviseren afslår et ønske fra eleven

Underviseren kommer ikke med det samme, når…

1,5

1,7

2,5

2,2

2,1

2,6

2,5

2,9

1 = aldrig - 5 = ofte

Figur 22. Situationer hvor der opstår chikane, vold og trusler. (N=2334, undervisere)

Figur 22 viser forekomsten af 8 forskellige situationer, hvor chikane, trusler og vold kan opstå.

Hvert spørgsmål kan besvares med ofte (5) til aldrig (1). Jo højere score på et spørgsmål, jo

højere er risikoen for, at situationen medfører, at eleven reagerer med chikane, trusler og

vold.

Der ses to situationer, som underviserne hyppigst oplever, er forbundet med chikane, trusler

og vold: Dels når underviseren stiller krav til eleven, dels når underviseren sætter grænser for

elevens adfærd. Herudover vurderer underviserne også, at konflikter fra frikvarteret og at

eleverne har svært ved at falde til ro efter frikvarteret, er situationer, der hyppigt kan føre til

chikane, trusler og vold. Dette tema er yderligere afdækket ved et åbent spørgsmål i

spørgeskemaet. Her blev underviserne og lederne spurgt:

"Har

du haft én eller flere oplevelser med vold eller trusler på din skole, som du kort vil

beskrive for os? Vi ønsker at blive klogere på, hvad det er, der helt konkret sker i situationen

samt hvad der, efter din mening, udløste volds- eller trusselsepisoden?"

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Her kunne undervisere og ledere med egne ord beskrive situationer, hvor de havde været

udsat for elevernes negative adfærd. Alle besvarelserne er læst igennem for et mere nuanceret

billede af situationerne med vold og trusler. Disse besvarelser er efterfølgende blevet

kategoriseret i temaer. De tre hyppigste temaer ses i nedenstående figur 23.

Inklusion og specielle behov

Situationer

Konflikter mellem elever

23,1

Kravsituationer generelt/manglende skoleparathed

19,3

Procent

Figur 23. Undervisere og lederes egne beskrivelser af situationer, som relateres til elevernes

negative adfærd (877 undervisere og 129 ledere).

Som det ses af figur 23, vurderer de undervisere, som har været udsat for negativ adfærd, at

adfærden opstår i situationer, hvor eleverne har særlige behov.

Næsten lige så hyppigt relateres elevers negative adfærd til konflikter mellem elever, krav-

situationer generelt og en oplevelse af manglende skoleparathed. I bilag 1 er der yderlige

detaljer om de kvalitative besvarelser.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Forebyggelse og håndtering

Registrering af vold og trusler

Et vigtigt redskab i forebyggelsen af vold og trusler er, at undervisere registrerer hændelser i

skolernes registreringssystem, således at disse løbende kan analyseres med henblik på

forebyggende tilgang. Derfor undersøgte vi, i hvilken grad trusler og vold bliver registeret.

Resultaterne ses i figur 24.

50,5

42,8

Procent

31,9

22,9

11,5

11,4

15,1

Alle episoder

Over halvdelen af

episoderne

Trusler

Under halvdelen af

episoderne

Vold

Nej

Figur 24. Undervisernes registrering af vold og trusler. (N=2334)

Som det fremgår af figur 24, registrerer omkring 23% af underviserne alle de trusler, de er

udsat for. Næsten 32% af undervisere registrerer alle de voldshændelser, de er udsat for.

Omkring 51% af undervisere har ikke registeret de trusselshændelser, de har været udsat for,

og omkring 43% har ikke registreret de voldshændelser, de har været udsat for.

Kendskab til skolens voldspolitik

En voldspolitik på en skole kan indeholde en definition eller en afgræsning af, hvad der regnes

for vold og trusler, en målsætning om at forebygge vold og trusler og en handleplan med

retningslinjer og initiativer til forebyggelse af vold og trusler. Det kan understøtte

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

forebyggelsen af vold og trusler, at så mange som muligt af de ansatte har kendskab til

skolens voldspolitik.

Kendskab til skolens voldspolitik

Har din skole en skriftlig voldspolitik / retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler? (leder)

Har din skole en skriftlig voldspolitik / retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler?

(undervisere)

85,5

Procent

61,3

36,5

7,3

2,5

5,6

Nej

Ved ikke

Figur 25. Kendskab til skolens voldspolitik blandt undervisere og ledere (N=2334, undervisere)

Det fremgår af figur 25, at 60% af underviserne har kendskab til skolens voldspolitik, men

37% angiver, at de ikke ved, om deres skole har en voldspolitik. 87% af lederne har kendskab

til skolens voldspolitik, mens knapt 6% af ledere ikke ved, om skolen har en voldspolitik.

Løbende justering af den voldsforebyggende indsats

Løbende justering og tilpasning af den voldsforebyggende indsats er også vigtig for at

forebygge trusler og vold bedst muligt. Derfor spurgte vi både ledere og medarbejdere, i

hvilken grad der løbende bliver justeret på den voldsforebyggende indsats på skolerne.

Svarene ses i figur 26.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

I hvor høj grad bliver der løbende justeret på jeres voldsforebyggelsesindsats

Undervisere

1,6 2,2

I meget høj

grad

I høj grad

Delvis

I ringe grad

I meget ringe

grad

Ved ikke

9,6

12,3

8,5

2,2

6,2

29,1

21,7

15,9

44,5

Ledere

46,3

Figur 26. Løbende justering af den voldsforebyggende indsats – undervisere og ledere (N=2334,

undervisere/N= 230 ledere).

Som det kan ses af figur 26, er andelen, som mener, at der i meget høj grad løbende bliver

justeret på den voldsforebyggende indsats lav; 29,1% af lederne mener, at det gør der i høj

grad, mens det kun er 9,6% af undervisere, der mener dette. Andelen af ledere, der mener, at

der delvist bliver løbende justeret på den voldsforebyggende indsats er 44,5%, mens 15,9% af

ledere mener, at dette sker i ringe grad. De tilsvarende tal for underviserne er 21,7%, som

mener, at der delvist bliver løbende justeret på den voldsforebyggende indsats, mens 12,3%

af underviserne mener, at det gør der i ringe grad. 46,3% af underviserne svarer "ved ikke" til

spørgsmålet. Det tilsvarende tal for lederne er 6,2%.

Vejledninger og kompetencer – underviseres vurdering

Underviserne blev også spurgt, om der er en fælles forståelse på skolen af, hvad chikane,

trusler og vold er (en fælles definition), samt om der findes tilstrækkelige vejledninger og

retningslinjer i forhold til forebyggelse og håndtering af vold og trusler. Underviserne valgte for

hvert udsagn mellem altid (5) og aldrig (1). Hvis alle undervisere svarede 'altid' på et udsagn,

ville gennemsnittet være 5. Fordelingen ses i figur 27.

procent

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Gennemsnit

3,4

3,5

2,9

2,8

Har I retningslinjer for,

Er der en fælles

Får medarbejderne

Har medarbejderne

tilstrækkelige

hvordan en medarbejder

forståelse af, hvad

tilstrækkelig vejledning i

udadreagerende adfærd, forhold til at forebygge

kompetencer til at

skal hjælpe og støttes,

forebygge og håndtere hvis vedkommende har

vold og trusler er på din og håndtere vold og

trusler?

vold og trusler?

været udsat for vold og

skole?

trusler?

Score mellem 1-5

Figur 27. Vejledning og kompetencer – undervisere. (N=2334)

Det ses af figur 27, at underviserne scorer lavest på spørgsmålene om, hvorvidt medarbejdere

får ”tilstrækkelig vejledning i forhold til at forebygge og håndtere vold og trusler", samt om

medarbejdere har "tilstrækkelige kompetencer til at forebygge og håndtere vold og trusler";

her ligger gennemsnittet på hhv. 2,9 og 2,8. Noget højere er vurderingen af: "Har I

retningslinjer for, hvordan en medarbejder skal hjælpes og støttes, hvis vedkommende har

været udsat for vold og trusler?". Her er gennemsnittet 3,5.

Vejledninger og kompetencer – ledere

Også ledere blev spurgt, om der er en fælles forståelse på skolen af, hvad chikane, trusler og

vold er (fælles definition), samt om der findes tilstrækkelige vejledninger og retningslinjer i

forhold til forebyggelse og håndtering af vold og trusler. Igen var det muligt til hvert udsagn at

svare mellem altid (5) og aldrig (1). Hvis alle ledere svarede 'altid' på et udsagn, ville

gennemsnittet være 5. Fordelingen ses i figur 28.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

4,1

Gennemsnit

3,6

3,1

3,2

3,3

3,1

Har lederne

Har

Har I

Er der en fælles

Får lederne

Får

forståelse af,

tilstrækkelig medarbejderne tilstrækkelige medarbejderne retningslinjer for,

hvordan en

hvad

vejledning i

tilstrækkelig kompetencer til tilstrækkelige

vejledning i

at forebygge og kompetencer til medarbejder

udadreagerende forhold til at

forhold til at håbdtere vold og at forebygge og skal hjælpe og

adfærd, vold og forebygge og

trusler?

håbdtere vold og støttes, hvis

trusler er på din håndtere vold og forebygge og

håndtere vold og

trusler?

vedkommende

skole?

trusler?

har været udsat

for vold og

trusler?

Score mellem 1-5

Figur 28. Vejledning og kompetencer – ledere. (N=230).

Som det kan ses af figur 28, så vurderer lederne lavest på spørgsmålet om medarbejderne "får

tilstrækkelig vejledning i forhold til at forebygge og håndtere vold og trusler" og på

spørgsmålet om medarbejderne "har tilstrækkelige kompetencer til at forebygge og håndtere

vold og trusler", nemlig 3,1.

Til gengæld scorer lederne forholdsvis højt på spørgsmålet om skolen har "retningslinjer for

hvordan en medarbejder skal hjælpes og støttes, hvis vedkommende har været udsat for vold

og trusler". Her er vurderingen i gennemsnit 4,1.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Klasserumsledelse, relation til eleven og samarbejdet med forældrene

og hyppigheden af elevernes negative adfærd

For at undersøge hvordan klasserumsledelse, relation til eleven og samarbejdet med

forældrene hænger sammen med hyppigheden af elevernes negative adfærd, lavede vi

forskellige analyser på baggrund af baselineundersøgelsen. Disse analyser giver indsigt i, om

der er en sammenhæng. Men fordi alle spørgsmål bliver stillet på samme tidspunkt (baseline),

kan vi ikke afdække årsagssammenhænge.

Resultaterne afdækker således ikke, om f.eks. dårlige relationer til eleverne og dårligt

samarbejde med forældrene fører til, at man oftere udsættes for negativ adfærd fra elever,

eller omvendt: om hyppig udsættelse for negativ adfærd medfører, at man får en dårligere

relation til eleven og et dårligere samarbejde med forældrene. En mere detaljeret

sammenligning af data fra de to undersøgelser er i gang og vil kunne bidrage yderligere til, at

eventuelle årsagssammenhænge afdækkes.

Klasserumsledelse i forhold til elevers negative adfærd

For at undersøge klasserumsledelse i forhold til elevers negative adfærd, undersøgte vi,

hvordan undervisere selv vurderer deres egen klasserumsledelse. Hertil brugte vi tre

spørgsmål omhandlende klasserumsledelse, som bedst passede på undervisere. Et eksempel

på spørgsmål er: "Jeg er i stand til at få eleverne til at følge de regler, der er i klasseværelset".

Hvis underviseren svarede "kan slet ikke" til udsagnet, fik det scoren 0; hvis underviseren

svarede "kan helt sikkert" til udsagnet, fik det scoren 100. De tre spørgsmålet er lagt sammen

til en sumscore fra 0 til 300. Herefter blev deltagernes besvarelser delt ind efter oplevelsen af

høj klasserumsledelse og lav klasserumsledelse på baggrund af medianscoren.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

100

Score

80,9

33,9

34,4

12,9

9,4

Chikane

Digital chikane

Lav klasserumsledelse

Trusler

Høj klasserumsledelse

Vold

Figur 29. Lav og høj scoring på klasserumsledelse og hyppighed for elevernes negative adfærd.

(N=2334, undervisere)

Som det fremgår af figur 29 er der en tydelig tendens til, at de undervisere, som scorer højt

på klasserumsledelse, udsættes for mindre grad af alle fire typer negativ adfærd. Især

udsættes de, som scorer højt på klasserumsledelse, i betydelig mindre grad for trusler og vold

sammenlignet med de undervisere, som scorer lavt på klasserumsledelse. Forskellen her er

omkring 20 procentpoint.

Resultatet afdækker ikke årsagssammenhængen mellem oplevelsen af ens egen

klasserumsledelse og elevernes negative adfærd. Man kan altså ikke sige, om lav

klasserumsledelse fører til mere udadreagerende adfærd fra elever, eller om man pga.

uddadreagerende adfærd synes, at ens klasserumsledelse er lav.

Underviserens og elevens relation i forhold til hyppigheden af elevernes negative

adfærd

Undervisernes og elevers relation i forhold til hyppigheden af elevers negative adfærd er

undersøgt med følgende spørgsmål: "På vores skole er der en god relation mellem eleverne og

underviserne". Svarene er efterfølgende opdelt efter undervisere som svarede "meget

enig"/"enig", og undervisere som svarede "hverken enig eller uenig"/"uenig"/"meget uenig".

De to grupper sammenlignes i forhold til hyppigheden af udsættelsen for elevernes negative

adfærd. Resultatet ses i nedenstående figur 30.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

100

procent

85,3

91,5

52,6

42,9

51,3

16,8

10,1

Chikane

Digital chikane

Trusler

Vold

Enig/meget enig

Hverken eller/uenig/meget uenig

Figur 30. Andelen af undervisere, der har været udsat for negativ adfærd blandt dem, der er

hhv. enig/meget enig og hverken eller/uenig/meget uenig i, at der er en god relation mellem

eleverne og underviserne på deres skole. (N=2334, undervisere)

Som det fremgår af figur 30 ses en tydelig tendens til, at de undervisere, som er enig/meget

enig i, at der på deres skole er en god relation mellem undervisere og elever, i mindre grad

udsættes for alle fire typer af negative adfærd. Især udsættes de i mindre grad for trusler og

vold sammenlignet med de undervisere, som svarer hverken eller/uenig/meget uenig på

spørgsmålet. Forskellen her er omkring 10 procentpoint. Det skal igen understreges, at man

ikke ud fra tabellen her kan konkludere, hvilken årsagssammenhæng, der er mellem en god

relation mellem underviser og elev og elevernes negative adfærd.

Samarbejdet mellem undervisere og forældre i forhold til hyppigheden af elevers

negative adfærd

Samarbejdet mellem undervisere og forældre i forhold til hyppigheden af elevers negative

adfærd er undersøgt med følgende spørgsmål: "På vores skole er der et godt samarbejde

mellem forældrene og underviserne". Svarene er efterfølgende opdelt efter undervisere som

svarer "meget enig"/"enig" og undervisere, som svarer "hverken enig eller

uenig"/"uenig"/"meget uenig". De to grupper sammenlignes i forhold til hyppigheden af

udsættelsen for elevernes negative adfærd. Resultatet ses i nedenstående figur 31.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

100

Procent

84,5

89,7

50,9

42,5

50,1

16,5

8,3

Chikane

Digital chikane

Enig/meget enig

Trusler

Vold

Hverken eller/uenig/meget uenig

Figur 31. Andelen af undervisere, der har været udsat for negativ adfærd blandt dem, der er

hhv. enig/meget enig og hverken eller/uenig/meget uenig i, at der er et godt samarbejde mellem

forældre og undervisere på deres skole". (N=2334, undervisere)

Som det fremgår af figur 31 er der en tydelig tendens til, at de undervisere, som er

enig/meget enig i, at der på deres skole er et godt samarbejde mellem undervisere og

forældre, i mindre grad udsættes for alle fire typer af elevernes negative adfærd. Især

udsættes de i mindre grad for digital chikane, trusler og vold sammenlignet med de

undervisere, som svarede hverken eller/uenig/meget uenig. Forskellen her er omkring 8

procentpoint. Resultatet skal dog tolkes med forbehold, idet det er baseret på tværsnitsdata,

og årsagssammenhængen mellem at opleve et godt samarbejde mellem underviser og

forældre og elevers negative adfærd dermed ikke kan bestemmes på baggrund af resultatet.

Vejledning og kompetencer, voldsforebyggelsesklima og elevernes

negative adfærd

Vi gennemførte også analyser for at undersøge, hvordan vejledning og kompetencer samt

voldsforebyggelsesklima hænger sammen med elevernes negative adfærd. Igen bygger disse

analyser kun på baselinedata og vi kan derfor igen kun sige noget om, hvorvidt der findes en

sammenhæng, men ikke, hvad årsagen er.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Vejledninger og kompetencers betydning i forhold til at forebygge elevers negative

adfærd

Til besvarelse af, hvorvidt underviserne får tilstrækkelig vejledning og har tilstrækkelige

kompetencer til at forebygge og håndtere vold og trusler, er der anvendt to spørgsmål, som er

lagt sammen til en sumscore fra 2 til 10. Herefter er svarene fordelt i to grupper på baggrund

af medianen (høj vs. lav score) og resultatet vises i figur 32.

100

91,5

85,3

Procent

54,6

44,6

45,5

53,6

10,9

15,2

Chikane

Digital chikane

Høj scoring

Trusler

Lav scoring

Vold

Figur 32. Vejledninger og kompetencer opgjort i høj og lav scoring og betydningen af dette i

forhold til at forebygge elevernes negative adfærd. (N=2334, undervisere).

Som det fremgår af figur 32, er der en tydelig tendens til, at de, som scorer højt på spørgsmål

om, hvorvidt undervisere får tilstrækkelig vejledning og har tilstrækkelige kompetencer til at

forebygge og håndtere vold og trusler, i mindre grad udsættes for alle fire typer af elevernes

negative adfærd. Især udsættes de i mindre grad for trusler og vold, sammenlignet med de

undervisere, som svarer hverken eller/uenig/meget uenig på spørgsmålet. Forskellen her er

omkring 10 procentpoint. Resultatet skal tolkes med forbehold, da de er baseret på

tværsnitsdata og årsagssammenhængen mellem, hvorvidt undervisere får tilstrækkelig

vejledning og har tilstrækkelige kompetencer til at forebygge og håndtere vold og trusler og

elevers negative adfærd dermed ikke kan bestemmes på baggrund af resultatet.

Voldsforebyggelsesklima

For at afdække undervisernes oplevelse af, hvordan ledelsen forholder sig til forebyggelse og

håndtering af trusler på skolen, anvendte vi fire spørgsmål, som er lagt sammen til en

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

sumscore fra 4 til 20. Et eksempel på spørgsmål er: "I hvor høj kan man sige, at din nærmeste

leder er engageret og aktiv i forebyggelse af vold og trusler". Spørgsmålene afspejler skolens

voldsforebyggelsesklima (skolens praksis, procedurer og politikker i forhold til at forebygge og

håndtere vold og trusler). Herefter er deltagernes sumscore delt i to grupper på baggrund af

medianen (højt vs lavt forebyggelsesklima). Resultatet vises i figur 33.

100

Procent

Chikane

Digital chikane

Trusler

Vold

84,9

56,2

43,6

44,7

54,1

15,9

9,3

Højt voldsforebyggelsesklima

Lav voldsforebyggelsesklima

Figur 33. Andelen, der har været udsat for elevers negative adfærd blandt dem, som

rapporterede hhv. et højt og lavt voldsforebyggelsesklima. (N=2334, undervisere)

Som det fremgår af figur 33, er der en tydelig tendens til, at de som scorer højt på

voldsforebyggelsesklima, i mindre grad udsættes for alle fire typer negativ adfærd fra elever.

Især udsættes de i mindre grad for trusler og vold sammenlignet med de undervisere, som

svarer hverken eller/uenig/meget uenig på spørgsmålet. Forskellen her er omkring 10

procentpoint. Resultatet skal dog tolkes med forbehold, da de er baseret på tværsnitsdata, og

årsagssammenhængen mellem voldsforebyggelsesklima og elevers negative adfærd dermed

ikke kan bestemmes på baggrund af resultatet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Forebyggelse – hvad synes undervisere og ledere er vigtigst?

I den sidste del af spørgeskemaet var der mulighed for, at undervisere og ledere med egne ord

kunne beskrive, hvad de syntes var "vigtigst

for at forebygge og håndtere vold og trusler på

skolerne"

En opgørelse og kategorisering af svarene kan læses i bilag 1. I alt 877 undervisere

og 129 ledere havde tilføjet kommentarer i form af fritekst.

37,2

28,7

Procent

14,9

16,6

8,1 7,4

9,3

14,9

7,4

3,2

2,9 3,2

5,9

2,1

3,2

Undervisere

Ledere

Figur 34. Hvad synes underviserne og lederne er vigtigst for at forebygge vold og trusler? (877

undervisere og 129 ledere).

Som det kan ses af figur 34, er der blandt undervisere og ledere både uenighed og enighed om

hvad der er vigtigst for at forebygge vold og trusler. Både ledere og undervisere henviser til, at

et godt voldsforebyggelsesklima bidrager til forebyggelse af vold og trusler. Blandt ledere

henviser 35% til, at et godt voldsforebyggelsesklima er vigtigt for at kunne forebygge vold og

trusler, mens det samme svar gives af 29% af underviserne. Ligeledes mener både ledere og

undervisere, at kompetencer er vigtige for voldsforebyggelse. Der er dog dobbelt så mange

ledere, der angiver det som vigtigt (37%) som undervisere (17%). Med kompetencer menes

kompetencer til at håndtere konflikter og elever med specielle behov. Ift. behov for bedre

normering er ledere og undervisere meget uenige. Mens næsten 15% af underviserne mener,

at bedre normeringer er vigtige, gælder det kun 2% af lederne.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Hvordan elevernes negative adfærd påvirker

underviseres trivsel

Dette tema er afdækket ved et åbent spørgsmål i baselinespørgeskemaet. Her blev

underviserne spurgt: "”Har du erfaringer fra dig selv eller kollegaer med, at elevers

udadreagerende adfærd kan påvirke din eller dine kollegaers trivsel og velbefindende?

Hvordan kommer det til udtryk?” Her kunne underviserne med egne ord beskrive situationer,

hvor de have været udsat for elevernes negative adfærd, og hvordan det havde påvirket dem.

Vi har kategoriseret besvarelserne i temaer, og de tre hyppigste ses i nedenstående figur 35.

Stress og sygemelding

Påvirning

Utryghed, nervøsitet og angst

Grålabilitet og tristehed

Procent

Figur 35. De tre hyppigste temaer i undervisernes egne beskrivelser af, hvordan elevernes

negative adfærd kan påvirke deres egen eller kollegaers trivsel og velbefindende (475

beskrivelser fra undervisere).

Som det ses af figur 35, er stress og sygemelding den hyppigste reaktion på udsættelse for

negativ adfærd fra elever (28%). Andre reaktioner er utryghed, nervøsitet og angst (17%),

samt grådlabilitet og tristhed (12%). I bilag 2 er der yderligere detaljer om de kvalitative

besvarelser.

Vi har yderligere analyseret de helbredsmæssige konsekvenser af negativ adfærd på baggrund

af længdeundersøgelsen. Resultaterne er beskrevet nedenfor.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Resultater fra længdesnitanalysen

Et af formålene med denne undersøgelse har været at undersøge betydningen af

undervisernes arbejdsmiljø for udsættelsen for chikane, vold og trusler. Specifikt har det været

et formål at identificere risiko- og beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet i forhold til chikane,

trusler og vold.

Datagrundlaget for de næste analyser er baseret på de 1198 undervisere, som besvarede

spørgeskemaerne i såvel 2018 som 2019. Bortfaldsanalysen, der sammenligner de lærere, der

svarede på begge spørgeskemaer (n=1198) med dem, der kun svarede ved baseline (n=1138)

og derfor ikke var med i analyserne, viser, at grupperne er meget sammenlignelige. Således

var der ingen forskel på kønsfordelingen mellem deltagere og ikke-deltagere. Andelen i

aldersgrupperne ≤ 21–30 år og >60 år var lidt højere blandt ikke-deltagere sammenlignet

med deltagere (dog kun 6% forskel), ligesom andelen af lærere med under 5 års eller over 20

års erfaring var lidt højere blandt ikke-deltagere (8% forskel). Det er vores vurdering, at både

baselinepopulationen og længdesnitpopulationen er repræsentativ for den danske lærerstand

målt på køn og alder.

Vi undersøgte arbejdsmiljøets betydning (målt i 2018) for risikoen for chikane, trusler og vold

(målt i 2019, se figur 36). Undersøgelserne skulle vise, om udsættelse (eksponering) for

særlige forhold i arbejdsmiljøet i 2018 førte til en højere eller lavere oplevelse af negativ

adfærd (udfald) i 2019. Derudover undersøgte vi, om forskellige faktorer kunne mindske

denne sammenhæng. Analyserne blev kontrolleret for relevante confoundere (fx deltagernes

alder, anciennitet, køn, samt om de tidligere havde været udsat for negativ adfærd ved den

første undersøgelse). Med andre ord blev vores beregninger justeret, så disse forhold ikke

påvirkede resultaterne for sammenhæng mellem eksponering og udfald.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 36. Analytisk model, der viser sammenhængen mellem eksponeringsmål, moderatorer,

confoundere og udfald.

Betydningen af høje arbejdskrav og social støtte fra ledelse og kollegaer

Arbejdsmiljøets betydning for risikoen for vold og trusler er blevet undersøgt og beskrevet i to

videnskabelige artikler.

I den første artikel "Work demands and the risk of pupils' aggressive behaviour towards

teachers: The mitigating effect of social support at work: a follow-up study" undersøgte vi

følgende spørgsmål:

1. Hvorvidt høje arbejdskrav øger risikoen for at underviserne et år senere rapporterer at være

udsat for chikane, trusler og vold.

2. Hvorvidt social støtte fra ledelse og kollegaer mindsker risikoen for at underviserne

rapporterer et år senere at være udsat for chikane, trusler og vold.

3. Hvorvidt social støtte fra ledelse og kollegaer mindsker risikoen for at underviserne et år

senere rapporterer at være udsat for chikane, trusler og vold, når underviserne oplever høje

arbejdskrav.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Resultaterne var baseret på multilevel logistisk regressionsanalyser, hvor der blev justeret for

køn, alder og baseline chikane, trusler og vold.

Resultaterne viste, at høje arbejdskrav øgede risikoen med 60-70% for, at underviserne

rapporterede høje niveauer af chikane og trusler, når der blev taget højde for køn, alder og

niveauet af elevernes negative adfærd ved baselinemålingen. Samtidig viste resultaterne også,

at social støtte fra især ledelsen mindskede risikoen med 30-40% for, at underviserne

rapporterede høje niveauer af chikane, digital chikane og trusler, når der blev taget højde for

køn, alder og niveauet af elevernes negative adfærd ved baselinemålingen. Endelig viste

resultaterne også, at hvis underviserne oplevede høje arbejdskrav, kunne social støtte fra

ledelsen ikke forhindre, at underviserne rapporterede høje niveauer af chikane og trusler. Med

andre ord øger høje arbejdskrav risikoen for chikane og trusler, også selvom ledelsen støtter

underviserne. Artiklen er submittet til

Journal of Aggressive Behavior

den 27/5 2021.

Betydningen af høje følelsesmæssige krav og indflydelse over arbejdet

I artiklen "The Demand–Control Model and Pupils’ Aggressive Behaviour towards Teachers: A

Follow-Up Study" undersøgte vi følgende spørgsmål:

1. Hvorvidt høje følelsesmæssige krav øger risikoen for, at underviserne et år senere

rapporterer at være udsat for chikane, trusler og vold.

2. Hvorvidt indflydelse over eget arbejde mindsker eller øger risikoen for, at underviserne

rapporterer at være udsat for chikane, trusler og vold.

3. Hvorvidt indflydelse over eget arbejde mindsker risikoen for at underviserne rapporterer at

være udsat for chikane, trusler og vold, når underviserne oplever høje følelsesmæssige

arbejdskrav.

Resultaterne var baserede på multilevel logistisk regressionsanalyser, hvor der blev justeret

for køn, alder og baseline chikane, trusler og vold.

Resultaterne viste, at høje følelsesmæssige krav øger risikoen med omkring 50% for, at

undervisere rapporterede høje niveauer af chikane, trusler og vold, når der blev taget højde

for køn, alder og niveauet af elevernes negative adfærd ved baselinemålingen. Samtidig viste

resultaterne også, at lav indflydelse på arbejdet øger risikoen med hhv. 78% og 37% for at

undervisere rapporterede høje niveauer af chikane og trusler (trusler dog ikke statistisk

signifikant i justeret model og derfor lidt usikkerhed om styrken af sammenhængen), når der

tages højde for køn, alder og niveauet af elevernes negative adfærd ved baselinemålingen.

Omvendt betyder resultatet, at høj grad af indflydelse over arbejdet mindsker risikoen for, at

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

underviserne rapporterer høje niveauer af chikane og trusler. Endelig viste resultaterne også,

at hvis underviserne oplever høje følelsesmæssige krav, kan høj grad af indflydelse på

arbejdet ikke mindske risikoen for chikane og trusler. Med andre ord øger høje

følelsesmæssige krav risikoen for chikane og trusler uanset hvor meget indflydelse

underviserne har over deres arbejde. Artiklen er publiceret i

International Journal of

Environmental Research and Public Health.

Sammenhængen mellem elevers udadreagerende adfærd og udbrændthed og

betydningen af stress og social støtte på arbejdet

I artiklen "The association between pupils' aggressive behaviour and burnout among Danish

school teachers - the role of stress and social support at work. A longitudinal study."

undersøgte vi følgende spørgsmål:

1. Om der er en sammenhæng mellem at være udsat for udadreagerende adfærd hos eleverne

og udbrændthed et år senere.

2. Om stress i arbejdet kan forklare sammenhængen mellem udadreagerende adfærd hos

eleverne og udbrændthed.

3. Om social støtte fra hhv. kolleger og leder mindsker risikoen for at undervisere der er udsat

for udadreagerende adfærd bliver udbrændte.

Resultaterne var baserede på multilevel logistisk regressionsanalyser, hvor der blev justeret

for køn, alder, anciennitet og baseline udbrændthed.

Resultaterne viste, at undervisere, der er udsat for enten chikane, trusler eller vold, har en

60% forøget risiko for at være udbrændt et år senere, sammenlignet med undervisere, der

ikke har været udsat for udadreagerende adfærd, når der er taget højde for køn, alder,

anciennitet og udbrændthed ved baselinemålingen. Samtidig viste resultaterne, at stress ikke

forklarer ret meget af sammenhængen, da der efter justering for stress fortsat var en 50%

forøget risiko for udbrændthed for undervisere, der havde været udsat for udadreagerende

adfærd, sammenlignet med dem, der ikke havde været udsat. Det er således ikke nok at

fokusere på at mindske stress, hvis man vil forhindre, at undervisere der har været udsat for

chikane, trusler eller vold på sigt bliver udbrændte.

I forhold til social støtte viste resultaterne modsatrettede tendenser. Hvor støtte fra kolleger

kunne mindske risikoen for udbrændthed blandt dem der havde været udsat for

udadreagerende adfærd, var dette ikke tilfældet ved støtte fra lederen. Det er dog værd at

nævne, at spørgsmålene vedrørende støtte fra nærmeste leder fokuserede på lederens

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

tilgængelighed ift. at tale om problemer relateret til arbejdet, mens spørgsmålene til

kollegerne i højere grad omhandlede betydningen af at opleve støtte og at føle sig som en del

af en gruppe

Artiklen er re-submittet til

BMC Public Health

(slut oktober 2021).

Spørgsmålet om, hvordan chikane, trusler og vold kan påvirke underviseres og lederes trivsel,

og hvordan de bedst støttes efter at have været udsat for sådanne hændelser, er opgjort i

bilag 2. I follow-up spørgeskemaet blev undervisere og ledere spurgt, hvorvidt de havde

erfaringer fra dem selv eller fra kollegaer med, at elevers udadreagerende adfærd kunne

påvirke deres egen eller kollegaers trivsel og velbefindende, og hvordan de vurderede, at

undervisere bedst kunne støttes af kollegaer og/eller ledelse, når de havde været udsat for

udadreagerende adfærd fra elever. En opgørelse og kategorisering af svarene kan læses i bilag

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Sammenfatning af de vigtigste resultater

De vigtigste resultater fra dette projekt er følgende:

Negativ adfærd fra elever mod undervisere er udbredt i den danske folkeskole.

Langt de fleste undervisere er trygge ved at gå på arbejde.

Negativ adfærd fra elever mod skolens ledere forekommer, men i mindre omfang end

mod undervisere.

•

Det er især de yngste elever (indskolingselever), som udviser negativ adfærd.

Negativ adfærd fra elever opstår ofte, når undervisere stiller krav til eleven eller sætter

grænser for elevens adfærd.

•

Negativ adfærd fra elever opstår ofte om eftermiddagen i undervisningssituationer.

Mange trussels- og voldshændelser registreres ikke, og mange undervisere har ikke

kendskab til skolens voldspolitik.

•

Analyser af baselinedata viste, at undervisere, der var dygtige til klasserumsledelse,

arbejdede på en skole, hvor de oplevede at de havde gode relationer med eleverne og

et godt samarbejde med forældre, var mindre udsat for alle fire typer af negativ adfærd

– især trusler og vold. Derudover viste baselinedataanalyserne, at når undervisere

oplever at have tilstrækkeligt kendskab og kompetencer til at forebygge vold og trusler

på skolen, så er de mindre udsat for alle fire typer af elevernes negative adfærd – især

trusler og vold. Resultaterne skal dog tolkes med det forbehold, at vi ikke kan sige

noget om årsagssammenhængen, da analyserne er baseret på en tværsnitanalyser.

Resultater fra længdesnitundersøgelsen viste følgende:

Høje arbejdskrav øger risikoen for chikane og trusler, mens social støtte fra især

ledelsen mindsker chikane, digital chikane og trusler. Når underviserne oplever

høje arbejdskrav, så kan den sociale støtte fra ledelsen ikke mindske risikoen for

at undervisere rapporterer chikane og trusler.

Høje følelsesmæssige krav øger risikoen for chikane, trusler og vold. Samtidig

øger lav grad af indflydelse på arbejdet risikoen for chikane og trusler (trusler

dog ikke helt statistisk signifikant i justeret model). Når undervisere oplever høje

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

følelsesmæssige krav, så kan øget indflydelse på arbejdet ikke mindske risikoen

for chikane og trusler.

Alle tre typer negativ adfærd øger underviseres risiko for at blive udbrændte.

Hvis undervisere er udsat for negativ adfærd, er det ikke nok at fjerne

stressbelastninger i arbejdet for at undgå udbrændthed. Manglende social støtte

fra kolleger øger risikoen for udbrændthed, hvis man som underviser har været

udsat for negativ adfærd fra elever.

Perspektivering og anbefalinger

Resultaterne fra denne undersøgelse peger på, at der er bestemte personalegrupper på

skolerne, som er mere udsat for chikane, trusler og vold end andre personalegrupper. Det er

personale med kort erfaring og pædagogerne. At yngre og mindre erfarne medarbejdere er

mere i risiko for at blive udsat end mere erfarne medarbejdere er også fundet i en tidligere

undersøgelse på folkeskoler (Aust et al., 2018). Resultaterne peger på, at det er vigtigt med

en god introduktion til yngre medarbejdere, især hvis de skal undervise i indskolingen.

At pædagoger er mere udsatte for chikane, trusler og vold skyldes sandsynligvis, at de oftest

arbejder udelukkende med indskolingselever. Resultaterne peger på, at det er vigtigt for

skolerne at være opmærksom på denne problemstilling.

På baggrund af studiets resultater anbefaler vi, at forebyggelsen af chikane, trusler og vold

bygger på fire søjler af indsatser:

1. Relationer, samarbejde og kompetencer bidrager til forebyggelsen af negativ adfærd mod

undervisere. Det er vigtigt, at undervisere oplever, at der på deres skole er gode relationer til

eleverne og et godt samarbejde med forældrene. Ligeledes er det vigtigt at undervisere

uddannes og har kompetencer i tydelig klasserumsledelse.

2. Det er vigtigt, at de enkelte skoler har retningslinjer for registrering, håndtering og

forebyggelse af vold og trusler samt retningslinjer for, hvorledes medarbejdere støttes bedst

muligt, hvis de udsættes for negativ adfærd fra elever. Det er vigtigt, at volds- og

trusselshændelserne bliver registreret, så der på den baggrund kan udvikles forebyggende

strategier. Løbende overvågning og analyse af registreringer af vold og trusler kan være med

til at udvikle de rigtige forebyggende strategier.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

3. Arbejdsmiljøet spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af negativ adfærd mod undervisere. Det

mindsker risikoen for negativ adfærd, hvis undervisere har gode og støttende relationer til

ledelsen og til deres kollegaer, og hvis undervisere har en høj grad af indflydelse over deres

arbejdsopgaver. Høje arbejdskrav – både kvantitative og følelsesmæssige krav – øger risikoen

for at undervisere udsættes for negativ adfærd. Derfor er det vigtigt, at der er en balance

mellem arbejdets krav og de ressourcer, som er nødvendige for at løse undervisernes opgaver.

Selvom undervisere får social støtte fra ledelsen, så mindsker dette ikke risikoen for at blive

udsat for negativ adfærd, hvis undervisere samtidig har høje arbejdskrav. Undersøgelsen

peger på, at det er vigtig at være opmærksom på, at det er den korrekte form for støtte

(praktisk, informativ, emotionel), som gives af ledelse og kollegaer. Endvidere fandt vi, at selv

om undervisere har stor indflydelse på arbejdet, så mindsker det ikke risikoen for at blive

udsat for elevernes negative adfærd, når undervisere samtidig oplever høje følelsesmæssige

krav. Endeligt er det væsentligt at forsøge at nedsætte forekomsten af negativ

udadreagerende adfærd fra elever mod undervisere, samt styrke de sociale relationer mellem

kolleger og derved forebygge mistrivsel i form af udbrændthed blandt undervisere.

4. Forebyggelse af elevernes negative adfærd kræver en systematisk indsats på mange

områder og involverer alle organisatoriske niveauer. Der er brug for, at medarbejderne og

lederne arbejder sammen i en fælles indsats, som samtidig tager højde for elevernes og

undervisernes/ledernes trivsel og for underviserens og ledernes arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Publikationer og produkter fra projektet

Rapporter

Andersen, L. P., Aust, B. & Nørh, T. W (2019); Chikane, trusler og vold mod undervisere i

folkeskolen – resultater fra en baseline-undersøgelse. April 2019

Videnskabelige artikler

Andersen, L. P., Aust, B., & Winding, T. N. (2021). The Demand–Control Model and Pupils’

Aggressive Behaviour towards Teachers: A Follow-Up Study. International journal of

environmental research and public health, 18(19), 10513.

Andersen, L. P., Aust, B. & Winding, T. N (2021). Work demands and the risk of pupils'

aggressive behaviour towards teachers: The mitigating effect of social support at work: a

follow-up study. Manus submitted to Journal of Aggressive Behaviour.

Winding T.N., Aust B. & Andersen L.P (2021). The association between pupils' aggressive

behaviour and burnout among Danish school teachers- the role of stress and social support at

work. A longitudinal study. Re-submittet to BMC Public Health.

Andersen, L. P., Aust, B. & Winding, T. N (2021). Pupil's aggressive behavior towards

teachers: The importance of teacher-efficacy and school violence prevention climate examined

in a follow-up study. Forventet submitted december 2021.

Oplæg

Trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i folkeskoler: Forekomsten

og anbefalinger til håndtering og forebyggelse. Birgit Aust, Oplæg på Kommunernes

Arbejdsmiljødag 2021, 7. september 2021

Hyppighed af chikane, trusler og vold i Folkeskolen. Lars Peter Andersen, Oplæg for

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg ved åben høring 27/10 2021

Trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i folkeskoler. Lars Peter

Andersen. NFA formidling; 8/11 2018

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i folkeskoler. Lars Peter

Andersen, Oplæg for tillidsfolk i Holstebro Lærerkreds, juni 2019

Trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i folkeskoler. Lars Peter

Andersen, Oplæg for tillidsfolk fra Midt Fyns Lærerkreds, november 2020

Tak til Arbejdsmiljøforskningsfonden

Projektet er blevet gennemført med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Projektnummer 24-2017-03- 201 751 00233

Vi takker for samarbejdet.

Vi takker også tre psykologistuderende fra Aarhus Universitet, som har hjulpet med

gennemførelsen af undersøgelsen. Det drejer sig om Maria Silberbauer, Maiken Torp og Adam

Poulsen. Vi takker også datamanager Jeppe Medom Vestergaard og formidlingsmedarbejder

Elisabeth Dørken på Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup.

En særlig tak til alle ledere og undervisere, som deltog i spørgeskemaundersøgelserne.

Tidligere rapporter om en undersøgelse om udadreagerende adfærd i folkeskoler

Aust B., Andersen L.P.S, Laursen L.L., Erdogan M., Kristiansen J., Nielsen H.B. (2018).

Undersøgelse af chikane, trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i

udvalgte folkeskoler. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet.

Aust B, Andersen LPS, Laursen LL, Erdogan M, Kristiansen J, Nielsen HB (2018). Sammendrag

fra rapporten: Undersøgelse af chikane, trusler om vold og fysisk vold rettet mod

undervisningspersonale i udvalgte folkeskoler. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NFA) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Bilag til rapporten

1. Chikane, trusler og vold mod undervisere i Folkeskolen – kvalitative resultater fra baseline

undersøgelsen

2. Chikane, trusler og vold mod undervisere i Folkeskolen – kvalitative resultater fra follow-up

undersøgelsen

3. Spørgeskema baseline: Undervisere

4. Spørgeskema baseline: Ledere

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Chikane, trusler og vold mod

lærere i folkeskolen

Kvalitative resultater

fra baseline spørgeskema 2018

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Indledning .............................................................................................. 3

Data ...................................................................................................... 3

Metode .................................................................................................. 3

Resultater for spørgsmål 1, undervisere og ledere ......................................... 5

Undervisere ......................................................................................... 5

Ledere ................................................................................................ 7

Kvalitative eksempler til spørgsmål 1 ....................................................... 8

Resultater for spørgsmål 2, undervisere og ledere ........................................13

Undervisere ........................................................................................13

Ledere ...............................................................................................14

Kvalitative eksempler til spørgsmål 2 ......................................................15

Opsamling .............................................................................................20

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Denne rapport er en del af forskningsprojektet ”Chikane, trusler og vold mod

undervisere i folkeskolen”, som er påbegyndt i 2018 med formålet blandt andet

at undersøge hyppigheden af chikane, trusler og vold mod undervisere i

folkeskoler i Danmark. Undersøgelsen gennemføres af Arbejdsmedicin,

Regionshospitalet Gødstrup og Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø.

Denne rapport vil tage udgangspunkt i de kvalitative data fra spørgeskemaerne,

som er blevet besvaret af undervisere og ledere fra danske skoler.

Disse besvarelser omhandler underviserne og ledernes egne oplevelser med

elevernes negative adfærd samt deres forslag til forebyggelses- og

håndteringsmuligheder af disse problemstillinger. Samlet set vil disse kvalitative

informationer i samspil med de resterende data fra projektet bidrage med en

større viden omkring vold-og trusselsforebyggelse på skolerne.

Data

Denne deskriptive rapport tager afsæt i den kvalitative del af

spørgeskemaundersøgelsen, som blev udført i 2018/2019. I sidste del af

spørgeskemaet var der mulighed for, at underviser og leder med egne ord kunne

beskrive en situation, hvor de har været udsat for vold, trussel eller chikane.

Dertil var der også mulighed for, at de kunne dele deres forslag

forebyggelsesmuligheder inden for området.

De afsluttende spørgsmål, der kunne besvares i fritekstfelter, var udformet med

henblik på, at få nogle konkrette beskrivelser af oplevelsen af vold på skoler,

samt høre underviserne og ledernes egne syn på forebyggelses- og

håndteringsmuligheder.

Spørgsmålene var udformet således:

1) Har du haft en eller flere oplevelser med vold eller trusler på din skole,

som du kort vil beskrive for os? Vi ønsker at blive klogere på, hvad det er,

der helt konkret sker i situationen samt hvad der, efter din mening,

udløste volds- eller trusselsepisoden?

2) Hvad, synes du, er vigtigst for at forebygge og håndtere vold og trusler på

skolerne?

I alt var der 796 undervisere og 143 ledere, der besvarede spørgsmål 1 og 877

underviser og 129 ledere, der besvarede spørgsmål 2.

Metode

Alle besvarelserne med undervisernes og lederenes fritekster er læst igennem

med ønsket om at få et mere nuanceret billede af situationerne med vold og

trusler, og få nogle konkrete eksempler på vold samt forslag til forebyggelse.

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Dette er foregået ved at samle beskrivelserne under nogle overordnede temaer

og derefter finde nogle eksempler, der tydeliggør disse gennemgående temaer.

Temaerne er primært valgt ud fra fællestrækkene i beskrivelserne, men også på

baggrund af tidligere undersøgelsers fremtrædende problematikker i forhold til

voldssituationer og forebyggelse.

Antallet af beskrivelser under hvert tema er optalt for at give et overblik over

vægtningen af de forskellige temaer. Denne tematisering er lavet for at få et

mere systematisk overblik over, om visse faktorer i volds- og trusselsepisoder er

gentagende hos underviserne og lederne. Ligeledes om der er nogle

håndteringsmuligheder i forhold til voldsforebyggelse, der er mere efterspurgte

end andre hos underviser og ledere.

Der er forskellige tematikker til hvert af de to spørgsmål, og temaerne er

således:

Spørgsmål 1

Ved spørgsmål 1 er der, ved både undervisere og ledere, taget udgangspunkt i

disse 12 tematikker:

Tabel 1:

Temaer for Spørgsmål 1

Manglende håndteringsmuligheder for eleven

Frustration hos eleven

Kravsituationer i undervisningen

Kravsituationer generelt / manglende skoleparathed

Konflikter mellem elever

Konflikter mellem lærer og elev

Diagnoser og specielle behov

Manglende bemanding

Elever der mistrives

Uforberedte situationer

Problemer på hjemmefronten

Forældre der er truende

Temaerne forsøger at indfange de faktorer, som undervisere og leder ser som

værende udløsende eller forklarende i de situationer, hvor de har oplevet vold,

chikane eller trusler.

Spørgsmål 2

Ved andet spørgsmål omkring forebyggelses- og håndteringsmuligheder er der

otte temaer, som indfanger, hvad underviserene og ledernes ser som de

vigtigste elementer i forebyggelse og håndtering af vold og trusler:

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2:

Temaer for Spørgsmål 2

Bedre normering

Kompetencer

Åben kultur/klima

Voldsforebyggelsesklima*

Samarbejde m. eksterne parter (forældre, skoleforvalter, PPR, m.m.)

Inklusion

Manglende ressourcer

Relationsarbejde

Resultaterne fra de kvalitative besvarelser, som tager udgangspunkt i disse

tematikker, vil i efterfølgende afsnit præsenteres samt udvalgte eksempler vil

inddrages for at konkretisere resultaterne.

Resultater for spørgsmål 1, undervisere og ledere

Undervisere

Først præsenteres resultaterne for undervisernes oplevelser med vold og trusler,

hvor fordelingen inden for temaerne er således:

Figur 1.a

Spørgsmål 1.a

Tema

Manglende håndteringsmuligheder

Frustration hos eleven

Har du haft en eller

Kravsituationer i undervisning

flere oplevelser

med vold eller

trusler på din

vil beskrive for os?

Kravsituationer generelt/manglende

skoleparathed

Konflikter mellem elever

Antal

Procent

3,3%

1,6%

8,2%

19,3%

23,1%

3,5%

25,0%

0,8%

1,1%

0,8%

5,2%

skole, som du kort

Konflikter mellem lærer og elev

Inklusion og specielle behov

Manglende bemanding

Elever der mistrives

Uforberedte situationer

Problemer på hjemmefront

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Forældre er truende

8,2%

Fordeling hos underviserne

3% 2%

Manglende håndteringsmuligheder

Frustration hos eleven

Kravsitutioner i undervisning

Kravsituationer generelt/manglende

skoleparathed

Konflikter mellem elever

Konlifkter mellem lærer og elev

25%

19%

Inklusion og specielle behov

Manglende bemanding

Elever der mistrives

Uforberedte situationer

23%

Problemer på hjemmefront

Forældre er truende

De temaer, der især ses som værende forklarende for de volds- og

trusselssituationer, der beskrives, er elever med diagnoser eller andre specielle

behov og generelle kravsituationer eller ikke-skoleparate elever samt konflikter

mellem elever, hvor underviser kommer imellem.

Der ses dog også flere undervisere, der fortæller om, hvordan det er frustrerede

forældrene, der er årsag til episoder med trusler og voldelig adfærd. Derimod er

generel mistrivsel hos elever ikke brugt til at forklare udløsningen af voldelig

adfærd eller trusler, ligeledes er manglende bemanding i situationen heller ikke

set som en væsentlig faktor til vold eller trusler.

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Ledere

Resultaterne for ledernes besvarelser af spørgsmålet om oplevelser med vold og

trusler er således fordelt i forhold til de 12 temaer:

Figur 1.b

Spørgsmål 1.b

Tema

Manglende håndteringsmuligheder

Frustration hos eleven

Kravsituationer i undervisning

Kravsituationer generelt/manglende skoleparathed

Har du haft en

eller flere

oplevelser med

vold eller trusler

på din skole, som

du kort vil

beskrive for os?

Konflikter mellem elever

Konflikter mellem lærer og elev

Inklusion og specielle behov

Manglende bemanding

Elever der mistrives

Uforberedte situationer

Problemer på hjemmefront

Forældre er truende

Antal Procent

11,1%

7,4%

3,7%

31,5%

7,4%

1,9%

13,0%

0,0%

13,0%

11,1%

Fordeling hos lederne

11%

Manglende håndteringsmuligheder

Frustration hos eleven

Kravsituationer i undervisning

11%

Kravsituationer generelt/manglende skoleparathed

Konflikter mellem elever

Konflikter mellem lærer og elev

Inklusion og specielle behov

13%

32%

Manglende bemanding

Elever der mistrives

Uforberedte situationer

Problemer på hjemmefront

Forældre er truende

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Hos lederne var det især temaet manglende skoleparathed og kravsituationer,

der blev nævnt i forbindelse med volds-eller trusselsepisoder. Næsten en

tredjedel af lederne oplever, at det er elevernes mangelende skoleparathed, som

især ses i almindelig kravsituationer, der spiller en stor rolle i forhold til disse

episoder. Inklusionstemaet er hos lederne, ligesom ved underviserne, også en

vigtig faktor.

Derudover ses også her forældrene som en årsag til lederens oplevelse af volds-

og trusselsepisoder. Konflikter mellem eleverne nævnes ikke så ofte, som hos

underviserne, hvilket muligvis kan være forklaret i at det sjældnere er lederne,

der skal skille to elever ad. Omvendt oplever lederne oftere, at problematikkerne

skyldes problemer på elevens hjemmefront.

Kvalitative eksempler til spørgsmål 1

I nedenstående afsnit er der udvalgt forskellige citater fra undervisere og leder

for at eksemplificere de forskellige tematikker og give et indblik i, hvordan vold,

chikane og trusler opleves ude på skolerne.

Inklusionsproblemer og elever med særlige behov

Ud fra besvarelser (figur 1.a) oplever en fjerdedel af underviserne samt en del af

lederne, at elever med diagnoser eller andre specielle behov er en central faktor i

forhold til udadreagerende adfærd og trusler i skolernes hverdag. Underviserne

forklarer, at årsagen er, at disse elever har endnu sværere ved at rumme

kravsituationerne, strukturen og de mange forstyrrelser, der kan være i et

klasselokale, end andre elever. Som følge af ikke at kunne rumme de daglige

situationer, bliver eleverne udadreagerende og disse volds-og trusselsepisoder

opstår. Disse situationer kan opstå, som der beskrives her:

”Har oplevet at børn med særlige behov (inklusionsbørn) har det særlig

svært, og det er ofte dem, der opleves som udadreagerende. I min

situation, var der en dreng med særlige behov, som var i gang med at

ødelægge et andet barns arbejde i billedkunst. Efter flere henstillinger blev

han aggressiv, hvor han stak mig gentagende gange med en lineal og jeg

endte med en fastholdelse af ham, hvor han fortsat sparkede mig flere

gange over skinnebenet.”

Eller i citatet her, som ligeledes viser, hvordan almindelige kravsituationer hurtigt

kan udvikle sig til truende situationer:

”En situation hvor jeg beder en dreng i specialklasse om at flytte sig og

han nægter, jeg ruller stolen i retningen for ham og han vender sig om og

truer med et boldtræ.”

Og afsluttende et citat, der i stor grad opsummere, hvordan generelle krav samt

timerens struktur er ekstra udfordrende for elever, der har brug for særlige

rammer for at kunne trives. Og samtidig giver et indblik i, hvordan det både

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

påvirker underviserne, de andre elever, men især den omtalte elev, der ikke

rummer strukturen i den almindelige skole:

”Vi har haft en elev med særlige behov i min 2.klasse. Han har været

udadreagerende på daglig basis. Jeg har ikke været udsat for vold fra ham

(kun verbalt), men det har mine kollegaer og elever i klassen. Særligt

eleverne har været meget utrygge. Det der har udløst hans vold, har som

oftest været, hvis der er blevet stillet krav til eleven, eller hvis planerne i

timen har ændret sig. I grove træk, hvis det ikke er eleven selv, som har

måttet sætte dagsordenen. Eleven har haft svært ved at erkende fejl eller

indgå kompromis, hvilket har medført voldelige episoder. Eleven har haft

behov for specialpædagogisk undervisning, og først i 2.klasse er er han

blevet tilbudt en plads på en specialskole.”

Manglende skoleparathed og generelle kravsituationer

Næsten 1/3 af lederne og omkring 1/5 af underviserne beskriver manglende

skoleparathed og problemer med almene kravsituationer, som værende en

forklaring til mange af de episoder med udadreagerende adfærd fra eleverne.

Her er en beskrivelse af, hvordan almene krav hos elever kan føre til

udfordrende situationer for underviseren og påvirker klassens funktion generelt:

”Vi har flere elever i 1.klasse, der forlader klassen, råber/skriger, kaster

med ting, når der bliver sat krav eller de bliver bedt om at gøre ting, de

ikke lige har lyst til. Da vi stort set altid kun er en voksen på, er det

umuligt at følge op før frikvarteret.”

Denne beskrivelse og en del lignende stemmer ligeledes overens med projektets

resultat omkring, at udadreagerende adfærd oftere ses i indskolingen. Disse

situationer er krævende for undervisere, som det også beskrives af denne leder:

”Dette beskriver ikke vold eller trusler, men krænkelse pga. en manglende

etisk omgang fra nogle elever. Oftest er det tilråb; Du er så grim, så jeg

ikke gider se på dig, fede so eller lignende. Jeg bruger mange ressourcer

på at være den rummelige, accepterende - den der finder på alternative

løsninger, imødekomme barnet, når det ikke vil til undervisning eller ikke

vil efterkomme simple anvisninger. Det kræver stort overskud at kunne

håndtere disse situationer dagligt. Jeg ved, hvilke elever der sætter sig op

imod en. Bliver de ikke mødt rummeligt, får man en række verbale

grænseoverskridende ord i hovedet, eller barnet skrider. Når jeg går ind i

en kravsituation med et sådan barn, er det et pres ikke at vide om

indsatsen lykkes, eller hvor voldsom konflikten kan blive - eller om jeg skal

lade barnet gå og derved være den der står tilbage med et uløst problem

(en følelse af at 'tabe ansigt'). Dybest set syntes jeg, at børn, der går i

folkeskolen, skal have et vist normsæt."

Denne oplevelse beskriver især det store pres og ressourceoverskud, det kræver

for gentagende at kunne håndtere disse episoder, der ofte opstår ved simple

krav til eleverne og muligvis pga. et manglende normsæt. Disse manglende

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

kompetencer hos eleverne beskrives også her, som en væsentlig faktor til

episoderne med vold og trusler.

”Generelt har vi en børnegruppe, som ikke er vant til, at der bliver stillet

krav og som reagerer kraftigt på selv de mindste krav. Generelt mangler

børnene (og deres forældre) grænser for, hvad der er rimeligt over for

andre mennesker. Især børnene er voldsomme i deres sprogbrug og deres

fysiske trusler og vold. Enkelte forældre har truet med vold.”

Denne oplevelse af, at eleverne mangler en vis almen pli, er gentagende gennem

besvarelserne og lægger sig i forlængelse af, at der opleves, at børnene ikke er

skoleparate, som kommer til udtryk ved udfordringerne ved simple

kravsituatoner.

Konflikter mellem elever

Episoder med vold og udadreagerende adfærd beskrives af undervisere og ledere

ofte som et resultat af at to elever skal skilles ad i en slåskamp eller voldsom

konflikt. I det at underviser træder imellem eleverne, er der ofte stor risiko for

selv ramt af et slag eller spark. Som det beskrives i disse to eksempler:

”Jeg har haft en episode med en elev, der blev voldelig over for mig. Jeg

stoppede en slåskamp, hvilket elev blev sur over og gik på mig i stedet.

Han slog, bed og kradsede mig.”

”Jeg måtte stille mig foran en elev, som var ved at blive nedsparket af en

anden. Derved blev jeg ramt, da eleven blev ved med at angribe den

anden. Flere kollegaer kom til og hjalp. Min højgravide kollega var ved at

blive sparket på. Jeg skrev det ikke ned, men jeg tudede flere uger efter,

når jeg så min kollegas mave foran mig.”

I disse beskrivelser er opfattelsen af vold ofte varierende blandt underviserne, da

nogle ser dette som tydelige eksempler på at være udsat for en form for vold.

Mens andre muligvis ikke så direkte ser det som en form for vold, da de ikke

mener, adfærden direkte er rettet mod dem, som eksempelvis beskrives her:

”Jeg oplever oftest, at volden ikke er rettet mod mig som person.

Konflikterne opstår ofte imellem elever, og så kommer jeg bare til at stå i

vejen - og bliver dermed objekt for elevens vrede.”

Disse beskrivelser fortæller, at der er en vis risiko som lærer ved at skulle skille

to elever fra hinanden og stille sig mellem elevens frustration, men de viser også

en forskellighed i opfattelsen af vold.

Truende og aggressive forældre

Omkring 10% af lederne og underviserne oplever også en udfordring i forhold til

elevernes forældre, og at det er i kontakt med frustrerede forældre, at de

oplever trusler, chikane og voldsom adfærd. Dette beskrives af underviserne i

disse citater:

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

”Forældre der opfører sig grænseoverskridende, farer op, skælder ud og

bliver personlige i deres angreb.”

”For et par år siden havde jeg en forælder, der meget ophidset stod helt

oppe i ansigtet på mig. Forælderen var ikke tilfreds med den måde, hvorpå

vi havde håndteret, at hendes barn havde taget kvælertag på en anden

elev. Det er den eneste gang, hvor jeg har følt mig truet af en forælder.”

”Ved orientering af forældre om en underretning oplevede jeg indirekte

trusler i form af 'Jeg ved, hvor du bor' og 'Jeg ved, du har en lille datter’.”

”Jeg har oplevet forældre som ikke ville anerkende deres barns adfærd og

indlæringsvanskeligheder og som går hen og bliver fjendtlige eller prøver

at skabe chikane mod læren eller pædagogen, i forældregruppen. Har

oplevet en forældre som endte med at chikanere og true lærere og ledelse,

da vi lavede en underretning efter han slog sit barn foran en pædagog.

Oplever sommetider fjendtligheder fra forældre, hvis der skrives en

underretning omkring deres barn.”

”Mor til en pige i 8. klasse var meget ubehagelig til skolehjemsamtale. Hun

starter med slet ikke at ville hilse på mig, hvorefter hun fortæller mig, da

jeg spørger ind til, hvad vi kan gøre for at hjælpe datteren til at komme i

skole, hvor uprofessionel og dårlig en lærer jeg er foran datteren, og ender

med at sige, at jeg skal være glad for, at hun ikke har slået mig ned. Hun

har chikaneret mig og mine kollegaer skriftligt og verbalt siden datteren

gik i 6. klasse og jeg lavede en underretning til kommunen.”

Disse citater viser, at lærerne ikke kun oplever disse episoder med chikane og

trusler fra eleverne, men også i en vis grad fra forældrene, som i sær har svært

ved at håndtere deres frustration, når skolen må lave en underrettelse eller

henstilling om deres børn.

Andre faktorer

Af andre faktorer, der bruges af underviserne og lederne i forhold trussels- og

voldsepisoder, er elever, der har problemer på hjemmefronten. Elever som har

hårde vilkår derhjemme og generelt har det svært, kan dermed også have svært

ved at rumme skolen og håndtere det med en udadreagerende adfærd.

Eksempelvis som i denne undervisers oplevelse:

”Har oplevet voldelige børn som har sat sig selv og andre i fare (gået rundt

med store grene for at slå nogen eller noget, taget en kniv i hånden,

smadret vinduer, samlet glas op og klemt det i sin hånd så det blødte,

konstant banket hovedet ind i vindue eller væg, slået ud efter de voksne,

riv, spark, bid) på grund af vanskelige hjemmeforhold, frustrationer og

ukontrollerbar vrede.”

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Eller børnene reagerer med en mere konfliktsøgende og voldsom adfærd over for

andre elever eller lærer, men som sandsynligvis mere er et tegn på svære

problemstillinger i hjemmefra. Som underviseres her beskriver:

”Et barn fra 2.kl starter konflikt med klassekammerat. Jeg guider barnet

ind i klassen, men løber efter en anden klassekammerat. Jeg stopper og

afskærmer ham. Barnet giver mig en lussing og sparker mig på benet.

Barnet har en dødelig syg far derhjemme.”

En anden faktor, der opleves hos undervisere og leder, som en mulig forklarende

faktor, er, at eleven ikke har andre håndteringsmuligheder end at ty til trusler

eller voldelig adfærd.

”Når man arbejder med børn i indskolingen, har de ikke altid det sproglige

til at kunne gøre sig forstålig, derfor går det nogen gange over i grimme

ord, bid, slag eller spark. Jeg oplever dog ikke disse 'trusler' som vilde, da

det er små børn jeg har med at gøre. Dermed ikke sagt, at jeg ikke

reagerer på det.”

Det kan være som i denne beskrivelse, at børnene har svært ved at give udtryk

på deres frustration på anden vis end at ty til truende ord eller voldlig adfærd.

En sidste faktor, som især underviserne også oplever, er at eleverne ofte også

føler et fagligt pres, og når der i undervisningen sættes et krav, er reaktionen fra

eleverne også ofte med trusler eller udadreagerende adfærd. Et eksempel på

dette kan ses i citaterne her:

”Jeg oplyser en elev om, hvor og hvilke opgaver han skal i gang med. Han

er utilfreds og nægter. Jeg gør det klart over for ham, hvad jeg beder ham

om. Jeg vil hjælpe ham ved at fysisk vise ham vejen. Jeg forklarer ham, at

opgaverne han har i hånden, kan gå i stykker, hvis jeg skal hjælpe ham

hen hvor han skal være. Papiret krøller og han udbryder 'Jeg slår dig ihjel,

når jeg finder en saks'. Han går ned bag i klassen, afprøver om saksene er

spidse og kaster to efter mig.”

”Min elev skal flyttes personligt, men også fagligt for at nå til

afgangsprøven. Når det er svært, gør det ondt på eleven. Min elev siger

ikke, det kan jeg ikke finde ud af, eleven siger heller ikke stop, jeg har

brug for en pause, eleven siger, 'vil du leve i morgen eller skal jeg måske

slå dig ihjel'. Jeg har med tiden lært at trække mig og give eleven

luft/bruge afledninger/give et andet svar (mener du at..) mv.”

Disse andre faktorer er også med til at vise, at der kan være meget forskellige

grunde til, at der opstår episoder med trusler eller udadreagerende adfærd, og

det kan både være på barnets hjemmefront, i forhold til det faglige pres eller at

eleven ikke har indlært andre handlemuligheder til at takle udfordringer end at

reagere med fysisk eller verbal vold.

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Resultater for spørgsmål 2, undervisere og ledere

Undervisere

Spørgsmål 2.a

Tema

Bedre normering

Kompetencer

Hvad, synes du,

er vigtigst for at

forebygge og

håndtere vold og

trusler på

skolerne?

Åben kultur/klima

Voldsforebyggelsesklima*

Samarbejde m. eksterne parter (forældre m.m.)

Inklusion

Manglende ressourcer

Relationsarbejde

*Tema under voldsforebyggelsesklima

Ledelses inddragelse/ opbakning

Konsekvenser

Andet

132

21%

24%

55%

Antal

101

113

238

Procent

14,9%

16,6%

8,1%

35,0%

9,3%

7,4%

2,9%

5,9%

Bedre normering

Kompetencer

Spørgsmål 2.a

17%

21% heraf: mere

ledelsesinddragelse/opbakning

Åben kultur/klima

Voldsforebyggelsesklima*

Samarbejde m. eksterne parter

(forældre, PPR, skoleforvalter

mm)

Inklusion

24% heraf: manglende

konsekvenser

35%

15%

55% heraf: andre

voldsforebyggelses-

klima forslag

Manglende ressoucer

Relationsarbejde

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Ud fra undervisernes besvarelser ses voldsforebyggelsesklima som det vigtigste

område at sætte ind på i forhold til vold og trusler. Hele 35% nævner

vigtigheden af godt voldsforebyggelsesklima, hvor af de to væsentligste faktorer

heri er mere ledelsesinddragelse og opbakning fra lederen i forhold til

vold/trusselsepisoder og en problematik med manglende konsekvenser over for

eleverne.

Derudover nævnes manglende kompetencer til at håndtere konflikter og elever

med specielle behov som vigtigt i forebyggelsesprocessen, samt en bedre

normering i klasserne. Også samarbejdet med de eksterne parter inden for

skolesystemet, men også i høj grad med forældrene, ses som værende centrale i

håndtering af volds- og trusselsepisoder. Dertil nævnes også en manglende åben

kultur omkring vold på skolerne og problematikken med inklusion, som

væsentlige faktorer. Derimod er manglende fysiske eller andre former for

materialistiske ressourcer ikke så vigtig en faktor i forhold til forebyggelse og

håndtering af vold og trusler på skolerne.

Ledere

Resultaterne for lederens besvarelser af, hvad der er vigtigt i forhold til

forebyggelse og håndtering af vold og trusler, fremgår her:

Spørgsmål 2.b

Tema

Bedre normering

Kompetencer

Åben kultur/klima

Hvad, synes du, er

vigtigst for at

Voldsforebyggelsesklima

forebygge og håndtere

Samarbejde m. eksterne parter (forældre m.m.)

vold og trusler på

skolerne?

Inklusion

Manglende ressourcer

Relationsarbejde

Antal Procent

2,1%

37,2%

7,4%

28,7%

14,9%

3,2%

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Bedre normering

Kompetencer

Åben kultur/klima

Voldsforebyggelsesklima*

Samarbejde m. eksterne parter

(forældre, PPR, skoleforvalter mm)

Inklusion

Manglende ressoucer

Relationsarbejde

29%

Spørgsmål 2.b

15%

37%

Ud fra ledernes besvarelser er det bedre kompetencer, der ses som det vigtigste

i forhold til forebyggelse og håndtering af vold og trusler. Et godt

voldsforebyggelsesklima, som for underviserne var det vigtigste, er også ved

lederne et vigtigt element.

Men i ledernes beskrivelser af voldsforebyggelsesklima, ses der ikke, som hos

underviserne, nogle fremtrædende faktorer, der synes ekstra vigtige inden for

temaet. Derudover vægtes også samarbejdet med de eksterne partnere som en

væsentlig faktor i håndteringen af volds- og trusselsepisoder, samt en åben

kultur og dialog omkring dette mellem lærerne, pædagoger og leder.

Lederne ser dog ikke normering eller inklusion som lige så vigtige faktorer som

underviserne, men vægter i stedet, at underviserne er bedre rustet med

kompetencer til håndtering af konflikter og specielle behov hos eleverne.

Kvalitative eksempler til spørgsmål 2

Voldsforebyggelsesklima

35% af underviserne ser voldsforebyggelsesklimaet som det område, der er

vigtigst at arbejde med i forhold til håndtering af vold og trusler på skolerne.

Især et ønske om mere lederinddragelse og opbakning, når der opstår

situationer med vold, chikane eller trusler som det beskrives i citaterne her:

”At lederne er villige til at stille op og støtte (at vi har deres ryg). At der

bliver lavet regler for konsekvenser, så vi ikke ender med en 'hvad synes

du selv'.”

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

”Klare retningslinjer for hvilke muligheder vi har for at bremse disse

voldsomt udadreagerende elever op. Klare rettigheder for at kunne gribe

ind, således at vi beskytter den resterende elevgruppe og os selv. Klar og

tryg ledelse som har et tydeligt forhold og beredskab omkring dette,

således at ansatte ikke udsættes for overbelastning ift. at føle sig

magtesløse og uden redskaber til at handle. Det er yderst belastende for

et arbejdsmiljø, at vi ikke har klare aftaler ift. at skærme andre elever. At

ledelsen træder tydeligt ind ift. skole-hjem samarbejdet og træder ind her.

Det er vigtigt, at den enkelte lærer ikke står med et stort og ensomt

ansvar for elever, men at ledelsen viser forældre og ansatte, at der er

grænser for, hvor voldsom adfærd vi kan rumme - dette for at stille sig

foran og imellem - idet der ofte kommer en storm af andre forældre, der

føler deres børn udsatte af disse meget udadreagerende elever.”

Udover mere støtte og opbakning fra ledelsen er også de klare retningslinjer og

tydelig konsekvenser ved vold og trusler meget vigtigt for både lærerne og

lederne, som det komme til udtryk i disse citater:

”At man har nogen klare restriktioner og konsekvenser for vold eller

trusler med lærer eller pædagoger. I dag må man ingenting. Børnene får

blot at vide, at de ikke må slå. Børn mangler respekt.”

”At vi som lærere har sanktionsmuligheder. At eleven kan blive bortvist i

et par dage, så den pågældende lærer får noget ro og kommer sig. At vi

sender et signal til omverden, at denne opførelse, står vi ikke model til. At

det 'bare' er et almindeligt job vi har, og at vi ikke er kommet på arbejde

for at blive bidt eller kaldt for 'So', 'Kælling', som jeg har oplevet nogen af

mine kollager er blevet kaldt.”

”Klare og tydelige rammer og strukturer for hvordan man opfører sig over

for andre mennesker når man starter i skole. Dette gælder allerede fra

0.kl. At vi ikke accepterer vold, groft sprog eller lign., og vi selvfølgelig gør

det vi siger. (…)”

Klare rammer og konsekvenser fremhæves som afgørende for at håndtere

episoder med vold og trusler, men også med henblik på at skabe en klar

voldspolitik, som skal være tydelig allerede fra indskolingen. Fokus på dette

allerede ved indskoling kan muligvis ses i forlængelse af problematikken med

manglende skoleparathed.

Kompetencer

De rette kompetencer til at håndtere og forebygge udadreagerende adfærd er

hos både undervisere og leder også vigtigt. Det er især mere uddannelse i

konflikthåndtering og viden om håndtering af elever med diagnoser eller særlige

behov. Som det også beskrives i disse citater:

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

”At alle lærere og pædagoger er udrustet til at håndtere de forskellige

diagnoser og er informeret på et noget dybere og bredere plan end

tilfældet er i dag. Mange er fuldstændig på bar bund.”

”Efter-/videreuddannelse mht. konflikthåndtering, og få drøftet situationer

igennem, når man har været udsat for vold og trusler med henblik på at

udvikle forebyggelsen og den konkrete håndtering af konflikterne.”

”Efteruddannelse i konflikthåndtering og en bedre

skoleparathedsvurdering. Det er min oplevelse, at det i indskolingen er de

børn som ikke er klar til strukturen i skolen som bliver udadreagerende.”

Disse besvarelser er eksempler på, at det især er kompetencer til generel

konflikthåndtering og information omkring håndtering af inklusionselever, der ses

som vigtigt i forebyggelse af vold og trusler. Igen kommer det også frem, at

problematikken også ligger i manglende skoleparathed, som sammen med

inklusionsproblematikken, ofte var faktorer der var forklarende eller udløsende i

volds/trusselssituationer (spørgsmål 1).

Bedre normering

Bedre normering af lærer eller pædagoger i klasserummet er for underviserne

også et vigtigt punkt i forhold til volds-og trusselsforebyggelse. Ønske om bedre

normering er klart, som disse besvarelser viser:

”Bedre normering og bedre mulighed for at sende børn videre i

specialtilbud.”

”Bedre fysiske rammer. Bedre/grundigste visitering af elever og ikke

mindst bedre normering af uddannet personale.”

”Flere hænder. Færre elever i klaserne. Færre diagnoseramte elever i

klasserne.”

Flere af besvarelserne kobler ønsket om flere ansatte sammen med de øgede

udfordringer med inklusionseleverne. Årsagen til at kombinationen af elever med

specielle behov og for lidt personale ikke er god i forhold til vold og trusler, er

beskrevet af en underviser her:

”At der er flere ansatte til at tage sig af de børn, der har specielle behov.

Når man står alene med en børnegruppe, kan man ikke tage sig af de

børn, der har specielle behov, og det kan ende i konflikter mellem børn,

som man som ansat skal 'lægge sig imellem', også mentalt - det er det,

der gør, at man bliver stresset.”

Vigtigt for forebyggelsen er derfor, ifølge undervisernes besvarelser, en bedre

normering og helst af uddannet personale, som er rustet til at håndtere de

inkluderede elever. En kombination af flere hænder med de rette kompetencer,

som underviseren her udtrykker:

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

”Vi er ikke udlært i at klare disse situationer. Desuden står vi alene i

timerne og skal klare almindelige udfordringer samt tage sig af

udbruddene (…). Dvs. vi skal være flere hænder i timerne!!!! Og

ekstrauddannelse i forhold til inkluderede elever.”

Resultaterne viser, at især underviserne ser bedre normering af kvalificeret

personale som et central punkt i planen for forebyggelse af vold, trusler og

chikane på skolerne.

Samarbejde med eksterne parter

Omkring 15% af ledernes besvarelser og 9% af undervisernes nævner

samarbejde med eksterne parter som væsentligt i forhold til håndtering af vold

og trusler. Det er især et bedre og tættere samarbejde med forældrene, som

disse undervisere beskriver:

”For mig at se, er forældresamarbejdet en vigtig faktor ved forebyggelse af

vold og trusler. Mange forældre sætter ingen grænser for deres barn og

når de stiller krav til barnet, er der ingen konsekvens, hvis barnet ikke

opfylder selv små krav. De børn har det virkelig svært i skolen, fordi der

hele tiden et grænser og krav, som de skal forholde sig til og efterleve.

Det kræver en fælles indsats både på skolen og i hjemmet at ændre på

vold og trusler om vold. Desuden skal eleverne naturligvis være placeret

der, hvor de har mulighed for at lykkes. ”

”Jeg forestiller mig, at man via et stærkt forældresamarbejde kan komme

volds- og trusselsproblematikkerne til livs. Hvis man taler til forældrene

om deres barn med det fokus, at man vil styrke deres barns livschancer og

resiliens og benytter en ligeværdig relations tilgang, så kan jeg ikke se

anden vej end at forældrene vil være lydhøre og interesseret. Samarbejde

er vejen frem.”

Samarbejdet med forældrene beskrives både henblik på bedre håndtering af

episoder, men også forebyggende i form af, at der er brug for at rammerne og

retningslinjerne også bliver støttet op om hjemmefra.

En åben kultur

Omkring 8% af ledernes og undervisernes besvarelser omhandler en åben kultur

på skolerne omkring vold, chikane og trusler. Det at kunne tale åbent omkring

episoderne og bruge hinanden til støtte og sparring ses som vigtigt i

håndteringen af volds-og trusselsepisoder og til videre forebyggelse. Det

forklares i undervisernes besvarelser om, hvad der er vigtigt:

”Åbenhed. At bryde med tabuet – lærere skyder skylden på sig selv.”

”At der bliver talt åbent om det - men at det bliver gjort uden at man

forsøger at placere skyld hos de forskellige parter (lærer, pædagoger,

ledere, forældre osv.). Vi skal tale om det, som det er og vi skal have

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

regeringen til at vågne op og se, hvad det er de gør ved og tilbyder de

elever, der ikke trives i den almene folkeskole.”

Åbenhed spiller er en stor rolle og ses af underviserne som et vigtigt redskab at

tage i brug for at bryde med det tabu omkring lærerens skyldfølelse og mulig

faglig tvivl på sig selv i forbindelse med disse episoder. Vigtigheden af dette i

forhold til håndtering omtaler denne underviser i sin besvarelse:

"Det handler om ærlighed og åbenhed. Mange tror at de bliver set ned på

eller opfattet som ikke dygtig nok, når de pludselig bliver del af en episode

med vold eller trusler. Det er ikke nok med handleplaner, det kræver en

evidensbaseret pædagogisk tilgang til emnet som hele kollegiet skal have

optaget i sig selv. Det kræver en ledelse, som er tæt på ansatte og elever

og som virkelig ved hvad der sker og hvad de ansatte oplever og ikke

render rundt med en løftet pegefinger og siger:' så skal du bare gøre

sådan og sådan og så vil jeg helst ikke høre mere til det'. Jeg har oplevet

en arbejdsplads hvor lærere, som uheldigvis kom ud for vold eller trusler,

blev opfattet som forstyrrende. Hellere smide ubehagelige sandheder på

bordet end at dække over sin egen utilstrækkelighed med søde løgne."

Også i forhold til forebyggelse af vold og trusler er en åben kultur vigtig og et

middel til samle mere viden omkring håndtering af fremtidige episoder, som

denne underviser beskriver:

”Der bliver talt højt om voldelige episoder i personalegruppen. Så alle har

mulighed for at reflektere over, hvad der er sket, og hvordan der er

handlet, og hvad vi kan gøre næste gang. Selvom jeg ikke selv har haft

præcis de samme oplevelser som nogle af mine kollegaer, så gør den

viden jeg opnår, at jeg kan handle mere optimalt, hvis jeg kommer til at

stå i en lignende situation i fremtiden. Så jeg hurtigere kan konflikt-

nedtrappe."

En åben kultur kan dermed også være et vigtigt skridt mod bedre håndtering af

vold og trusler, ifølge underviserne, og ligeledes også være vigtigt for fremtidig

forebyggelse gennem sparring og vidensdeling.

Andre vigtige faktorer

Af andre vigtige forebyggelse/håndtering af vold og trusler er også inklusion

nævnt i besvarelserne. Inklusionsproblematikken er ifølge lærernes oplevelse

den faktor, der oftest er forklarende til volds- eller trusselsituationer i skolen,

derfor er det naturligvis et punkt, der også er vigtigt, når der ses på håndterings-

og forebyggelsesplaner.

Dog er det hos både undervisere og ledere ikke direkte inklusionen, de ser som

det vigtigste at gå ind og arbejde med, muligvis fordi valget om inklusion ligger

uden for skolernes område. I stedet ses der på vigtigheden af de ting, der kan

gøres for at favne inklusionen bedre, som bl.a. ved bedre kompetencer, en klar

voldsforebyggelsespolitik og bedre normering. Dog er der også nogle

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

undervisere, der direkte udtrykker problemet ved inklusionen i forhold til vold og

trusler på skolen, som denne underviser:

”Afskaffe inklusionen og sørge for, at der er tilbud til de børn som er ramt

af diverse diagnoser, så de ikke blive max presset hver eneste dag,

oplever at de ikke kan leve op til de krav der stilles i en almindelig

folkeskole, give dem bedre tilbud, hvor der er mulighed for rummelighed

og forståelse for den enkelte elevs udfordringer, f.eks. i mindre klasser

med specialuddannede lærere. Der er oftest en rigtig god grund til at et

barn reagerer, som det gør. Det er muligt at vi ikke kan se det altid, eller

forstå det, men børn er ikke ondskabsfulde i udgangspunktet. Men det kan

de blive i deres opførsel, hvis de hver eneste dag bliver presset ud i

ydrepositioner og føler at de står med ryggen mod muren og ikke slår til

socialt og /eller fagligt. En forebyggelse kunne være at sætte

klassekvotienten ned til 20-22 elever pr klasse, så vi lærere havde en reel

mulighed for dagligt at kunne runde hvert enkelt barn, have tiden til at

skabe den gode relation og dermed en tryghed og tillid, som er bydende

nødvendig, for at kunne række ud og hjælpe et barn.”

Og som citatet her afslutter med er også vigtigheden af en god relation til

eleverne en af de andre væsentlige faktorer, som underviserene og lederne

omtaler i besvarelserne. En god relation til eleverne ses som et godt fundament

til at forebygge vold og trusler og gør muligvis også håndteringen af eventuelle

udadreagerende situationer nemmere.

Opsamling

De kvalitative resultater, som denne rapport har beskrevet, giver samlet et

billede af, at der er visse tematikker, der er fælles for undervisere og lederes i

folkeskolerne i forhold til chikane, trusler og vold.

I de oplevelser, der er beskrevet med vold, trusler og chikane er

inklusionsproblemer oftest nævnt som forklarende faktorer. Derefter beskrives

manglende skoleparathed som en central forklaring på oplevelserne med trusler

og udadreagerende adfærd, som oftest udspiller sig, når der sættes almene krav

til eleverne. Den sidste af de tre store forklaringsårsager på vold-og

trusselsepisoder er i de situationer, hvor lærerne skal gå imellem to elever og

stoppe en konflikt. De andre oplevelser med chikane, trusler og vold, der ses på

folkeskolerne, forklares også som resultat af problemer på hjemmefronten,

således at eleven har svært ved at rumme hverdagen i skolen og respondere

med en udadreagerende adfærd. Men i flere tilfælde, både for undervisere og

leder, er det chikane og trusler de har oplevet, kommet fra forældre, som er

frustreret over skolens håndtering af deres børn.

I forhold til ledernes og undervisernes opfattelses af, hvad det vigtigste område

er i forhold til håndtering og forebyggelse af vold og trusler, fremstår især et

bedre voldsforebyggelsesklima. Hos underviserne indebærer dette, at der er

fælles retningslinjer og klare konsekvenser i forhold til vold, trusler og chikane.

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Ligeledes er det især vigtigt, at konsekvenserne bliver håndhævet ens hos alle

parter og vigtigst at lederen viser sin opbakning og er inddraget i håndteringen

af disse episoder. Udover at skabe et godt voldsforebyggelsesklima fremstår

også kompetencer som et område af vigtighed for forebyggelse og håndtering af

vold og trusler. Lærerne er fælles om oplevelsen af, de mangler de rette

kompetencer til at håndtere elever med særlige behov og generelt mere viden

om diagnoser. Lederne ser ligeledes kompetenceudvikling og mere uddannelse i

konflikthåndtering som den væsentligste faktor for bedre forebyggelse og

håndtering af volds-og trusselsepisoder.

Underviserne ser også en bedre normering i klasserne som et godt tiltag til at

forebygge vold og trusler. Og som samtidig vil gøre håndteringen af eventuelle

situationer nemmere, da læreren sjældnere vil stå alene i situationen med en

udadreagerende elev, der skal håndteres, mens resten af klassens elever også

skal passes. Andre tiltag, der også ses som vigtige i denne sammenhæng, er et

godt samarbejde med forældrene, en åben kultur i forhold til vold og trusler, der

gør det muligst at skabe dialog, støtte og sparring om situationerne, samt at der

ses på inklusionsproblematikken i forhold til vold og trusler. Her nævnes i flere

tilfælde bedre visitering af elever i forhold til, om den almindelige folkeskole er

det bedste tilbud til dem, men også en generel visitering i forhold til

skoleparathed.

Det kan ses at de tematikker i forhold til forebyggelse og håndtering i høj grad

bygger på, hvilke faktorer der er på spil i de volds- og trusselsepisoder,

underviserne og lederne har oplevet. Der er en god sammenhæng mellem, hvad

der opleves på folkeskolerne, og hvilke tiltag lærerene og lederne ser som

væsentlige for at håndtere denne problematik.

Resultaterne her kan dermed give et godt indblik i, hvad er det præcis for nogle

oplevelser underviserne har ude på skolerne og samtidig skabe en større

forståelse af, hvilke forebyggende tiltag, undervisere og ledere finder kan være

relevante.

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Chikane, trusler og vold mod

lærere i folkeskolen

Kvalitative resultater

fra follow-up spørgeskemaundersøgelsen 2019

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Indledning .............................................................................................. 3

Data ...................................................................................................... 3

Metode .................................................................................................. 3

Spørgsmål 1 ........................................................................................... 4

Temaer ............................................................................................... 4

Eksempler ........................................................................................... 5

Konklusion ........................................................................................... 6

Spørgsmål 2 ........................................................................................... 7

Temaer ............................................................................................... 7

Eksempler ........................................................................................... 8

Konklusion ..........................................................................................11

Opsamling .............................................................................................11

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Nærværende rapport er del af forskningsprojektet ”Chikane, trusler og vold mod

lærere i folkeskolen”, der bl.a. har til formål at undersøge sammenhængen

mellem vold, trusler og chikane og underviseres mentale helbred og engagement

i arbejdet og at identificere risiko- og beskyttende faktorer herfor.

Undersøgelsen gennemføres af Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup og

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Data

Denne rapport vil tage udgangspunkt i kvalitative besvarelser fra spørgeskema

udsendt i 2019, og som blev udfyldt af undervisere. Disse data består af to

spørgsmål, som dels omhandler udadreagerende elevers indflydelse på

undervisernes trivsel og velbefindende og dels omhandler undervisernes

muligheder for støtte, når de har været udsat for elevers udadreagerende

adfærd. Vha. disse kvalitative data stræbes der her efter en større forståelse for

undervisernes egne oplevelser og holdninger vedrørende disse to spørgsmål.

Spørgsmålene var udformet således:

1) ”Har du erfaringer fra dig selv eller kollegaer med, at elevers

udadreagerende adfærd kan påvirke din eller dine kollegaers trivsel og

velbefindende. Hvordan kommer det til udtryk?”

2) ”Har du forslag til, hvordan undervisere – både på kort og lang sigt –

bedst støttes af kollegaer og/eller ledelse, når de har været udsat for

udadreagerende adfærd fra elever?”

Der var i alt 475 besvarelser på spørgsmål 1 og 335 besvarelser på spørgsmål 2.

Blanke besvarelser er trukket fra.

Metode

Ud fra besvarelserne i datasættet er der anvendt en induktiv tematisk analyse og

der er dermed fundet en række temaer, der kategoriserer undervisernes

besvarelser. Temaerne beskrives i nedenstående tabeller, og til hvert spørgsmål

vil der blive vist eksempler på de temaer, der optrådte i mindst 8% af

besvarelserne – dette svarer til de 5 mest fremtrædende temaer i begge

spørgsmål. Disse eksempler vil have form af citater fra undervisernes besvarelser

i datasættet.

Det bør bemærkes, at procentdelene i tabellerne sammenlagt giver mere end

100%, hvilket skyldes, at der ofte optræder flere temaer i en enkelt besvarelse.

Procenttallet, der i skemaet nævnes, beskriver derfor hvor mange procent af

besvarelserne der omhandler et bestemt tema, hvilket dog ikke udelukker, at

også andre temaer optræder i en del af disse besvarelser.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Spørgsmål 1

”Har du erfaringer fra dig selv eller kollegaer med, at elevers

udadreagerende adfærd kan påvirke din eller dine kollegaers trivsel og

velbefindende. Hvordan kommer det til udtryk?”

Til dette spørgsmål var der i alt 475 besvarelser, hvoraf 38 ikke havde oplevet,

at deres eller kollegaers trivsel og velbefindende var blevet påvirket af elevers

udadreagerende adfærd. De resterende 437 havde dog oplevet dette – det

svarer til 92%. Det bør dog nævnes, at det er langt fra alle studiets deltagere

der har svaret på dette spørgsmål. Her kan det forventes, at det primært har

været undervisere med tilsvarende oplevelser, der har taget sig tid til at svare på

dette spørgsmål, hvorfor den reelle andel undervisere med sådanne oplevelser

sandsynligvis vil være lavere.

Temaer

Der er i datasættet fundet følgende temaer:

Tema

Stress og sygemelding

Opsigelser

Afmagt, modløshed og opgivenhed

Udmattelse og træthed

Søvnvanskeligheder

Grådlabilitet og tristhed

Mindsket arbejdsglæde, motivation,

engagement

Frustration

”Kortere lunte”

Tvivl på egne evner, utilstrækkelighed og

påvirkning af selvværd

Utryghed, nervøsitet og angst

Forsigtighed, at være ”på vagt”

Kropslige symptomer

Andet

Har ikke oplevet

Antal

besvarelser

133

Procentdel af

besvarelserne

28%

12%

17%

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Procent af besvarelserne

Eksempler

Stress og sygemelding

I grafen og tabellen foroven kan man se, at den mest fremtrædende måde,

hvorpå studiets deltagere beskriver at deres eller deres kollegaers trivsel og

velbefindende er blevet påvirket af elevers udadreagerende adfærd er i form af

stress og hermed forbundne sygemeldinger. Dette beskriver 28% af deltagerne.

De skriver f.eks. følgende:

”Har kollegaer der er sygemeldt med stress efter gentagne gange at være

blevet slået, sparket og talt nedværdigende til”

”Jeg har haft kollegaer, der måtte sygemelde sig med stress i en kortere

eller længere tid, efter situationer med udadreagerende elever.

Utryghed, nervøsitet og angst

Det næststørste tema, der i deltagernes besvarelser fremtræder, er beskrivelser

af utryghed, nervøsitet og angst i forbindelse med at skulle undervise og møde

den pågældende elev. Dette beskrives i 17% af besvarelserne:

”Man bliver usikker i relationen, når man arbejder med udadreagerende

børn. Man bliver utryg, når de får raserianfald og nervøs for om de kunne

finde på at gå efter en.”

”Der, hvor det er sket har jeg oplevet utryghed ved at gå ind i en klasse,

at jeg i klassen har været bevidst om min og elevens placering i forhold til

døren, uro i kroppen, grådlabil uden for klassen.”

”Ja. Nogle kollegaer giver udtryk for at de er bange for bestemte elever.”

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Grådlabilitet og tristhed

Herefter følger beskrivelser af udpræget grådlabilitet og tristhed med 12% af

besvarelserne. Der beskrives her f.eks.:

”Lærere der forlader arbejdspladsen grædende efter episoder med verbalt

voldsomme elever. Især fra overbygningen, hvor der ikke har været

opbakning/forståelse fra deres nærmeste leder.”

”Jeg har flere gange oplevet mine kollegaer bryde sammen på grund af et

barns udadreagerende adfærd (sker ofte i skoletiden). De har grædt og

har derefter ikke kunne udføre deres arbejde.”

”Har ofte set grædende lærere på personalestuen, der har været udsat for

fysiske eller verbale udfald.”

”Ja. Kolleger går grædende hjem fra arbejde. Er stærkt påvirkede af det

psykisk. Får stress og depression af det.”

Afmagt, modløshed og opgivenhed

Med 9% af besvarelserne fremstår følelser afmagt, modløshed og opgivenhed

som det fjerde store tema i besvarelserne. Her beskriver deltagerne:

”Når elever er truende, råbende og aggressive i deres adfærd, så bliver

kollegaer usikre på egen formåen, manglende opbakning fra ledelsen gør

at kollegaer står tilbage med en afmagtsfølelse. Manglende håndtering af

udfordringerne fra ledelsens side, gør at kollegaer er usikre på hvordan

arbejdet med klassen/elev skal fortsætte.”

”Jeg taler for mig selv, er ikke i trivsel, selvom jeg elsker mit arbejde. (…)

fordi jeg er så magtesløs over, at jeg hver dag er i alarmberedskab, over

at jeg ikke ved hvornår den næste nedsmeltning kommer, og hvad den

føre med sig.”

”Man bliver opgivende overfor arbejdet med elever/elevgruppen, og

planlægger arbejdet efter at beskytte sig selv, frem for at yde det bedst

mulige.”

Forsigtighed, at være ”på vagt”

8% af deltagerne beskriver desuden, hvordan oplevelser med udadreagerende

elever har ført til, at de selv eller deres kollegaer er blevet meget forsigtige i

undervisning – mange beskriver her en tilstand af at være ”på vagt”.

”Jeg har selv haft en elev, som senere blev visiteret til andet tilbud. I den

periode kunne jeg mærke, at jeg var meget på vagt, når jeg var i klassen

med eleven. Det har jeg også andre kollegaer, som har haft det på samme

måde. Jeg kunne ikke slappe af i min klasse, og det var en meget hård

oplevelse. Eleven kunne være meget udfarende, også ud af det blå.”

Konklusion

Det kan således konkluderes, at undervisere, der oplever udadreagerende elever,

påvirkes på mange forskellige måder. Underviserne beskriver her en del

symptomer, der svarer til dem, der opleves af personer med stressreaktioner,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

depression og angst. Deres trivsel og velbefindende fremstår i disse data stærkt

påvirket, og næsten alle af de besvarende undervisere (92%) kan beskrive

oplevelser, hvor elevers udadreagerende adfærd har påvirket deres eller deres

kollegaers trivsel og velbefindende. Udadreagerende adfærd fremstår derfor som

et alvorligt arbejdsmiljøproblem for underviserne.

Det vil derfor være relevant at se på det næste spørgsmål – hvordan mener

underviserne selv, at man kan støtte dem, når de har været udsat for en elevs

udadreagerende adfærd.

Spørgsmål 2

”Har du forslag til, hvordan undervisere – både på kort og lang sigt –

bedst støttes af kollegaer og/eller ledelse, når de har været udsat for

udadreagerende adfærd fra elever?”

På dette spørgsmål var der 335 besvarelser.

Temaer

Der er i datasættet fundet følgende temaer:

Tema

Støtte i klasselokalet

Konsekvenser for eleven

Åbenhed og sparring

Omsorg fra kollegaer og ledelse

Supervision

Forældresamtaler

Specialtilbud for eleverne

Kurser og uddannelse

Handleplaner for håndtering af problemet

Opbakning og praktisk støtte fra ledelsen

Psykolog og krisehjælp

Tæt opfølgning

Klarere retningslinjer

Tillidskollegaer/tryghedsplan

Flere ressourcer

Undervisningsfri

Andre forslag

Antal

besvarelser

Procentdel af

besvarelserne

13%

14%

29%

13%

12%

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Procent af besvarelserne

Eksempler

Åbenhed og sparring

Som det foroven kan ses, er den støtte, de fleste undervisere ønsker, en mere

åben kommunikationskultur omkring udadreagerende elever, hvor der er

mulighed for at tale om de følelser der er forbundet med sådanne situationer, og

hvor der er mulighed for sparring med kollegaerne. Dette behov for åbenhed og

sparring beskrives i 29% af besvarelserne.

”Man skal have et miljø og tillid omkring sig, hvor det er ok at ’læsse af’

mentalt, om det så er over for en leder eller andre kollegaer. Hvis man

altid kan komme af med sine frustrationer bag en lukket dør, er der større

chance for at man ikke tager problemerne med hjem og tænker over dem

der. For at det kan lade sig gøre er det vigtigt at der er tillid kollegaer

imellem og også til ledelsen.”

”Jeg tænker, at det er vigtigt, at have nogle kollegaer/ledelse, der støtter

op, hvis uheldet er ude. Jeg tror bare, at man skal have en god samtale

om situationer som opstår. Jeg tror først der opstår et problem, hvis man

ikke føler en opbakning fra ledelse og kollegaer. Man skal stole på

hinanden. Så jeg tror samtalen er mit bedste forslag.”

”Vigtigt at der bliver taget hånd om de kollegaer, der har været udsat for

vold/trusler. Vigtigt at man snakker tingene igennem og informerer

kollegaer, i stedet for at tue tingene ihjel.”

”At man taler om hændelserne og truslerne i teamet. At man støtter den

eller de personer, som har været udsat for trusler eller vold. At man tager

hændelsen seriøst fra ledelsens side. At ledelsen bakker det forurettede

kollega op.”

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Konsekvenser for eleven

Det næststørste ønske, der i besvarelserne fremtræder, handler om

undervisernes perception af manglende konsekvenser for eleverne, der er

udadreagerende. 14% af deltagerne ønsker således bedre muligheder for

sanktionering af elever eller mere konsekvent anvendelse af disse.

”Når man som lærer har været udsat for vold eller grove trusler fra elevers

side, mener jeg at der skal følge en konsekvens fra skolelederen. Om det

så er bortvisning eller et møde med forældrene hvor eleven er med. Når

der ingen konsekvenser er, føler jeg at min skoleleder fortæller mig at min

trivsel og mit arbejdsmiljø ikke spiller nogen rolle.”

”Generelt bør der være langt mere konsekvens for elever og forældre.

Elever, der ikke er undervisningsparate, og/eller uopdragne og

grænseoverskridende bør sendes hjem til forældrene, indtil de er i stand til

at indgå i undervisningen. Således vil personale og andre elever i højere

grad opleve mening i deres ’arbejde’. Således vil stolthed for både elever

og voksne få plads til at udfolde sig. Har forældrene udfordringer med

opdragelse, bør der være mulighed for at få støtte og vejledning

andetsteds i kommunalt regi.”

”Tydelige konsekvenser for bestemte typer af udadreageren, som at råbe

en lærer/pædagog ind i hovedet, trusler mod lærer/pædagog og lignende.

Konsekvenser som at indkalde til møde med skoleledelsen og evt.

bortvisning i rimeligt omfang, situationen taget i betragtning. Det tror jeg

vil hjælpe.”

Støtte i klasseværelset

Desuden ønsker mange undervisere en øget støtte i klasseværelset – enten af en

sekundær lærer eller en pædagog. Hvor meget støtte der ønskes er dog

forskelligt – hvor nogle ønsker en tolærerordning ønsker andre en

støttepædagog, og hvor nogle undervisere ønsker støtte i alle klasser, er der

mange, der her fokuserer på et behov i specifikke situationer. Det primære

omdrejningspunkt ser dog ud til at være, at der her er en anden voksen person

tilstede, når en vanskelig situation opstår. 13% af deltagerne beskriver dette

ønske om støtte i klasselokalet.

”Der skal flere hænder ind i de klasser, hvor der er udadreagerende

elever, indtil der er faldet helt ro på. Der skal arbejdes special pædagogisk

med børnene og deres familie. Pt. er det os almindelige lærere, der skal

varetage opgaven, stort set uden hjælp.”

”Flere timer til 2-lærer ordning, da det kan hjælpe rigtig meget i klasser

med udadreagerende børn, at man er to voksne som bakker hinanden op”

”Der skal tilbydes støtte i de klasser, der oplever udadreagerende elever.

Både for lærer, eleven og de øvrige elevers skyld.”

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Supervision

Derudover ønsker mange af underviserne bedre mulighed for at få supervision.

Andelen af besvarelserne ligger her, ligesom ved ønsket om støtte i

klasselokalet, på 13%.

”Der skal tilbydes supervision og kollegaerne skal klædes på til at forstå

mekanismerne, så vi bedst kan støtte hinanden, som er essensen i at klare

det daglige arbejde.”

”Kunne ønske der altid var adgang til supervision af kompetente

fagpersoner udefra – til observation, struktureret supervision, samtaler –

efterbehandling og forebyggelse.”

”Jeg synes, vi mangler efteruddannelse til at håndtere udadreagerende

elever. Jeg mangler ofte sparring fra fagpersonale til hjælp med at

udarbejde handleplaner og følge op på tiltag. Samt hjælp til at samarbejde

med forældre.”

”Systematisk og skemalagt supervision. Det skal ikke være noget man selv

skal bede om.”

Opbakning og praktisk støtte fra ledelsen

Også opbakning og praktisk støtte fra ledelsen er omdrejningspunkt for mange af

besvarelserne. Der ligger her et gennemgående ønske om, at ledelsen tager en

del af ansvaret for processen, efter at en elev har været udadreagerende, hvor

ledelsen forventes at træde i karakter og bakke op om den underviser, der har

været udsat for en situation med en udadreagerende elev. Dette ønske om

opbakning og praktisk støtte fra ledelsens side beskrives i 12% af besvarelserne.

”Ledelsen bliver nødt til at vide hvad vi står med i klasselokalerne. De skal

være mere synlige og mere til stede; både fysisk og med støtte og

opbakning.”

”Det er meget vigtigt at ledelsen er på banen med det samme, og hjælper

læreren, (det sker ikke) så det ikke kun er overladt til de kollegaer der har

overskud.”

”Det er ikke den, der har været udsat for en voldsom hændelse, der skal

udfylde skemaer omkring det. Man skal tages i hånden og hjælpes ved

beroligende samtale og praktisk hjælp til formulering af hændelse mm.”

”Der skal være meget tydelig opbakning af kollegaer fra ledelsens side i

tilfælde af trusler/chikane fra elever/forældre. Ledelsen skal meget tydeligt

vise hvordan de håndterer episoderne og det skal være tydeligt, at det

ikke vil ske igen. Sker det igen, skal ledelsen gribe ind med det samme.”

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Konklusion

Sammenfattende beskriver underviserne altså især et ønske om forandring af

åbenheden omkring emnet og de belastninger der kan følge med situationer med

udadreagerende elever, forandrede muligheder for at omgås barnet i situationen

– herunder større konsekvenser for barnet, inddragelse af forældre og

anvendelsen af specialtilbud. Derudover ønsker mange af undervisere

professionel støtte – især i form af supervision, men også i form af psykolog- og

krisehjælp, og i form af kurser til yderligere uddannelse af håndteringen af

udadreagerende elever. Slutteligt er der mange undervisere, der ønsker ikke at

stå alene i en potentielt farlig situation med en udadreagerende elev, hvorfor

også et ønske om støtte i klasseværelset opstår, fx i form af hjælpelærer- eller

pædagog.

Opsamling

Nærværende rapport har undersøgt underviseres egne oplevelser af elevers

udadreagerende adfærd – både ift. hvordan dette har påvirket deres og deres

kollegaers trivsel og velbefindende, og ift. hvilke forslag de selv har til at støtte

undervisere, der har været udsat for situationer med udadreagerende elever.

Resultaterne viser, at langt de fleste af de undervisere, der har besvaret

spørgeskemaet, har oplevet at elevers udadreagerende adfærd har påvirket

deres trivsel og velbefindende. Den mest fremtrædende måde, undervisernes

velbefindende påvirkes er her stress og sygemeldinger, men også angst, tristhed

og afmagtsfornemmelser er fremtrædende.

Samtidig viser resultaterne, at underviserne har en lang række forslag til,

hvordan de i sådanne situationer bedre vil kunne støttes. Disse vil være vigtige

at tage i betragtning, hvis man vil forebygge mistrivsel hos undervisere i

forbindelse med elevers udadreagerende adfærd. Især åbenhed og sparring

blandt kollegaer og med ledelsen efterspørges her, men også konsekvenser for

de pågældende elever og forskellige former for støtte – i klasseværelset, praktisk

støtte fra ledelsens side og professionel støtte i form af fx supervision.

Denne rapport inddrager undervisernes egne perspektiv for, hvilke konsekvenser

elevers udadreagerende adfærd kan have, men også deres perspektiv på,

hvordan man kan forhindre disse konsekvenser. Dette perspektiv vil være vigtigt

at inddrage, når det handler om at sikre undervisernes trivsel på trods af

vanskelige situationer.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Medarbejder spørgeskema

Please complete the survey below.

Thank you!

Bilag 3

Page 1

Kære deltager

Dette er et spørgeskema om det psykosociale arbejdsmiljø i den danske folkeskole, med særligt fokus på elevers

udadreagerende adfærd og håndtering af denne. Undersøgelsen udføres af Arbejdsmedicinsk Klinik,

Regionshospitalet, Herning og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København

Sådan gør du

De fleste spørgsmål kan du svare på ved at sætte en enkelt markering. Hvis du bliver afbrudt under besvarelsen og

evt. er nødt til at lukke ned for browseren, kan du følge linket til skemaet igen - dine tidligere svar bliver gemt.

Fortroligt

Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt efter Datatilsynets regler på Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet

Herning. Du kan ikke identificeres i statistikker og analyser fra undersøgelsen. Du kan få udleveret egen besvarelse,

og/eller få den slettet, ved at sende en mail til en af nedenstående.

Med venlig hilsen

Lars Peter Andersen, forsker og projektleder, [email protected]

Trine Nøhr Winding, forsker, [email protected]

Birgit Aust, seniorforsker, [email protected]

Samtykke

Jeg er informeret om, hvordan jeg kan få

udleveret min egen besvarelse, og hvordan jeg kan

få den slettet, hvis jeg ønsker det, og

accepterer hermed at deltage i undersøgelsen

Baggrund

Køn

Mand

Kvinde

≤ 20

≤ 21-30

≤ 31-40

≤ 41-50

≤ 51-60

> 60

Lærer

Pædagog

Pædagogmedhjælper

Undervisningsassistent

Børnehaveklasseleder

Børnehaveklasseassistent

Andet (f.eks. ufaglært vikar)

Under 1 år

1-5 år

6-10 år

11-15 år

16-20 år

over 20 år

Alder

Hvilke af de angivne stillingsbetegnelser passer bedst

til dig?

Hvor længe har du været uddannet? (Angiv antal år -

vælg fra liste)

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 2

Hvor længe har du været ansat på denne skole?

(Angiv antal år - vælg fra liste)

Under 1 år

1-5 år

6-10 år

11-15 år

16-20 år

over 20 år

1-5

6-10

11-15

16-20

21-25

> 25

Nej

Indskoling (0.-3. klassetrin)

Mellemtrin (4.-6. klassetrin)

Udskoling (7.-9. (10.) klassetrin)

Både indskoling og mellemtrin

Både mellemtrin og udskoling

Jeg underviser lige meget på tværs af klassetrin

en folkeskole uden specialtilbud (specialklasse,

modtageklasse el. lign.)?

en folkeskole med specialklasser el.lign?

en folkeskole med modtageklasser el.lign?

en folkeskole med både specialklasser og

modtageklasser?

Kun indskoling

Kun mellemtrin

Kun udskoling

Indskoling og mellemtrin

Mellemtrin og udskoling

Alle klassetrin

Hvor mange lektioner (af 45 minutter) om ugen indgår

du i undervisningen? (Angiv antal lektioner - vælg

fra liste. Skriv 0 hvis du ikke indgår i

undervisningen).

Har du en uddannelse som AKT-lærer/konsulent eller

lignende?

På hvilke klassetrintrin underviser du mest?

Er du ansat på ...

Hvilke klassetrin er repræsenteret på din skole?

Psykosocialt arbejdsmiljø

De følgende spørgsmål handler om indholdet og organiseringen af dit arbejde

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I lav grad

I meget lav grad

Har du indflydelse på, hvordan

du løser dine arbejdsopgaver?

Har du mulighed for at træffe

væsentlige beslutninger om dit

arbejde?

Ved du hvornår, du har udført dit

arbejde godt?

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 3

Skal du gøre ting i dit arbejde,

som du føler, burde gøres

anderledes?

Må du nogen gange afslutte en

opgave, før du føler, du er

færdig med den?

Giver forholdene på din

arbejdsplads mulighed for, at du

kan udføre arbejdet

tilfredsstillende?

Kan du udføre arbejdet i en

kvalitet, du er tilfreds med?

Bruger du tid på arbejdsopgaver,

som du har svært ved at se

formålet med?

De næste spørgsmål handler om de krav, der stilles i dit arbejde

Altid

Ofte

Somme tider

Sjældent

Aldrig/næsten

aldrig

Er arbejdstempoet så højt, at det

påvirker kvaliteten i dit arbejde?

Bringer dit arbejde dig i

følelsesmæssigt krævende

situationer?

Har du i dit arbejde kontakt til

elever, forældre eller andre, der

er modvillige eller aggressive

over for dig?

Har du i forbindelse med dit

arbejde relationer, der er

følelsesmæssigt vanskelige at

håndtere?

De næste spørgsmål handler om ledelse og samarbejde på din skole

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I lav grad

I meget lav grad

Er der en følelse af sammenhold

og samhørighed blandt dig og

dine kolleger?

Kan du tale med din nærmeste

leder om det, hvis du oplever

problemer i arbejdet?

Bliver konflikter løst på en

retfærdig måde?

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 4

Er medarbejdere og ledere gode

til at samarbejde om at forbedre

arbejdsgangene?

Bliver din arbejdsindsats

anerkendt og påskønnet af din

arbejdsplads?

De næste spørgsmål handler om den gruppe / det team, som du arbejder i til daglig

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I lav grad

I meget lav grad

I vores gruppe/team hjælper vi

kolleger, der har for meget at

lave

I vores gruppe/team er vi enige

om, hvad der er det vigtigste i

vores arbejdsopgaver

Jeg har tillid til

gruppens/teamets evne til at

gøre arbejdet godt

Jeg har en følelse af

sammenhold og samhørighed i

min gruppe/mit team

De næste spørgsmål handler om forholdet mellem medarbejdere i gruppen /teamet og den

nærmeste daglige leder af gruppen /teamet

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I lav grad

I meget lav grad

Vores nærmeste leder tager

hensyn til vores behov og

synspunkter, når han eller hun

træffer beslutninger.

Vores nærmeste leder bidrager

til at løse konkrete problemer i

hverdagen

Vores nærmeste leder har stor

forståelse for det arbejde, vi

udfører.

Gruppens/teamets forhold til

vores nærmeste leder er præget

af gensidig respekt og

anerkendelse

De næste spørgsmål handler om åbenhed til at tale om svære emner og problemer

Meget enig

Lidt enig

Hverken eller

Lidt uenig

Meget uenig

På vores skole kan kollegaerne

tale åbent sammen om svære

emner og problemer.

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 5

På vores skole kan vi tale åbent

med ledelsen om svære emner

og problemer.

De næste spørgsmål handler om din oplevelse af din arbejdssituation

Føler du, at dit arbejde tager så meget af din

energi, at det går ud over dit privatliv?

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I lav grad

I meget lav grad

Angående dit arbejde, hvor tilfreds er du med ...

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds

eller utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

arbejdsmiljøet, alt taget i

betragtning?

dit job som helhed, alt taget i

betragtning?

De følgende spørgsmål handler om mening i dit arbejde

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I lav grad

I meget lav grad

Føler du dig motiveret og

engageret i dit arbejde?

Er dine arbejdsopgaver

meningsfulde?

Synes du, at dine

arbejdsopgaver er interessante

og inspirerende?

Giver dit arbejde dig selvtillid og

arbejdsglæde?

De følgende spørgsmål handler om involvering i dit arbejde

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I lav grad

I meget lav grad

Vil du anbefale andre at søge en

stilling på din arbejdsplads?

Fortæller du dine venner, at din

arbejdsplads er et godt sted at

arbejde?

Er du stolt over at arbejde på din

arbejdsplads?

Inspirerer din arbejdsplads dig til

at yde dit bedste?

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 6

Følgende spørgsmål handler om stress. Med stress menes der en situation, hvor du har følt

dig anspændt, urolig, nervøs, ængstelig eller har haft svært ved at sove om natten, fordi du

tænker på problemer

Oplever du denne form for stress i øjeblikket?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

Kun lidt

Slet ikke

Mindre end 2 uger

2-4 uger

1-3 måneder

Mere end tre måneder

Hovedsageligt forhold på arbejdet

Hovedsageligt forhold i mit privatliv

En kombination af forhold på arbejdet og i mit

privatliv

Ved ikke/andet

I hvor lang tid har du oplevet denne form for stress?

Hvad, tror du, er årsag til denne form for stress?

De næste spørgsmål drejer sig om din oplevelse af velbefindende

Altid

Ofte

Somme tider

Sjældent

Aldrig/ næsten

aldrig

Hvor tit føler du dig træt?

Hvor tit er du fysisk udmattet?

Hvor tit er du følelsesmæssigt

udmattet?

Hvor tit tænker du: "Nu kan jeg

ikke klare mere"?

Hvor tit føler du dig udkørt?

Hvor tit føler du dig svag og

modtagelig overfor sygdom?

Det næste spørgsmål drejer sig om dit helbred helt overordnet

Hvordan, synes du, at dit helbred er alt i alt?

Fremragende

Vældig godt

Godt

Mindre godt

Dårligt

De følgende spørgsmål handler om din søvn de sidste 4 uger

Hele tiden

En stor del af

tiden

En del af tiden

sjældent

På intet

tidspunkt

Hvor tit har du sovet dårligt og

uroligt?

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 7

Hvor tit har du haft besvær med

at falde i søvn?

Hvor tit er du vågnet for tidligt,

uden at kunne falde i søvn igen?

Hvor tit er du vågnet flere

gange, og har haft svært ved at

falde i søvn igen?

De næste spørgsmål handler om hvordan du har haft det indenfor de sidste to uger

Hele tiden

En meste af

tiden

Lidt mere end

Lidt mindre

halvdelen af end halvdelen

tiden

af tiden

Lidt af tiden

På intet

tidspunkt

Jeg har været glad og i godt

humør

Jeg har følt mig rolig og

afslappet

Jeg har følt mig aktiv og energisk

Jeg er vågnet frisk og udhvilet

Jeg har haft min hverdag fyldt

med ting, der interesserer mig

De næste spørgsmål handler om din vurdering af skole- og læringsmiljøet på din skole

Meget enig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Uenig

Meget uenig

På vores skole er der en god

relation mellem eleverne og

underviserne.

På vores skole bliver

undervisningen ofte forstyrret af

eleverne.

På vores skole mangler eleverne

ofte respekt for underviserne.

På vores skole er eleverne stort

set undervisningsparate, når de

starter på skolen.

På vores skole er der et godt

samarbejde mellem forældrene

og underviserne.

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 8

Vær venlig at indikere, hvor sikker du er på at kunne gøre de ting, som er præsenteret

nedenfor, ved at markere det tal, som du synes passer bedst til dig.

På den nedenstående skala fra 0-100 betyder 0 "kan slet ikke", 50 betyder: "kan delvist" og

100 betyder: "kan meget sikkert"

100

Jeg er i stand til at få eleverne til

at følge de regler, der er i

klasseværelset.

Jeg er i stand til at kontrollere

forstyrrende adfærd i

klasseværelset.

Jeg er i stand til at forebygge

forstyrrende adfærd i

klasseværelset.

De næste spørgsmål drejer sig om mobning

Ved mobning forstås når én eller flere personer regelmæssigt, og over længere tid eller

gentagne gange, på grov vis udsætter én eller flere personer for krænkende handlinger, som

vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.

Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat

for mobning på din skole?

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

Kolleger

Ledere

Elever

Forældre

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

Kolleger

Ledere

Elever

Forældre

Hvem udsatte dig for mobning? (Gerne flere svar)

Har du inden for de sidste 12 måneder haft

skænderier eller konflikter med nogen på din

arbejdsplads?

Hvem havde du skænderier eller konflikter med?(Gerne

flere svar)

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 9

De næste spørgsmål drejer sig om chikane samt trusler og vold på din skole

Har du på din skole, indenfor de sidste 12 måneder, været udsat for følgende, der relaterer

sig til chikane?

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

Blive kaldt nedværdigende ting

(f.eks. luder, kælling, idiot)

Udsat for ubehagelige practical

jokes i timen/frikvarteret (f.eks.

et tyggegummi på din stol, som

du sætter dig på)

Blive verbalt latterliggjort i

klassen

Elev har truet med at udtale sig

negativt omkring dig til andre

(f.eks. forældre, andre

undervisere m.fl.)

Få private ejendele stjålet

Få private ejendele

beskadiget/ødelagt (f.eks. rids i

bil, cykel piftet, dæk skåret op)

Vedvarende

chikaner/forstyrrelser i

undervisningen rettet mod dig

som lærer/pædagog

Fået ejendele gennemrodet

(f.eks. telefon, taske, jakke)

Chikaneret af forældre

Elev stikker af eller gemmer sig i

forbindelse med konflikt

Har du på din skole inden for de sidste 12 måneder været udsat for følgende former for trusler

eller chikane på de sociale medier (f.eks. Facebook, Twitter, Skoleintra m.fl.) ?

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

Truet med at blive udstillet på

sociale medier?

Mod din vilje blevet filmet i

timerne, eller andre steder på

skolen, og udstillet på sociale

medier?

Ydmyget, krænket eller

latterliggjort på sociale medier?

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 10

Blive gjort opmærksom på, at du

omtales negativt i lukkede

grupper på sociale medier af

elever?

Blive gjort opmærksom på, at du

omtales negativt i lukkede

grupper på sociale medier af

forældre?

Har du på din skole, i arbejdstiden, inden for de sidste 12 måneder været udsat for følgende,

der relaterer sig til trusler om vold?

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

At blive truet med bank?

At modtage skriftlige trusler?

At blive råbt ad/skældt ud på en

truende facon?

At modtage trusler over

telefonen?

At blive truet med genstande

(f.eks. saks, pegepind, blyant)?

At få indirekte trusler? (f.eks.

"jeg ved, hvor du bor")

Har du været udsat for trusler

fra elever eller forældre udenfor

dit arbejde?

Andre former for trusler - skriv hvad:

__________________________________

alle episoder

over halvdelen af episoderne

under halvdelen af episoderne

Nej

Er truslerne blevet registreret på din arbejdsplads?

Hvor alvorlige synes du, at de alvorligste trusler var

i forhold til din egen sikkerhed? (Svar på en skala

fra 1-10, hvor 1 betyder: "ikke alvorlig" og 10

betyder: "særdeles alvorlig")

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 11

Hvor alvorlige synes du, at de alvorligste trusler var

i forhold til de andre elevers sikkerhed? (Svar på en

skala fra 1-10, hvor 1 betyder: "ikke alvorlig" og 10

betyder: "særdeles alvorlig")

Har du på din skole, i arbejdstiden, inden for de sidste 12 måneder været udsat for følgende,

der relaterer sig til vold?

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

At blive slået?

At blive revet/kradset/nappet?

At få knytnæveslag?

At blive slået med en genstand?

(f.eks. kæp, bog, stol)

At blive sparket?

At blive bidt?

At blive rykket i håret?

At blive fastholdt? (f.eks. holdt

hårdt i armen)

At få kastet en genstand efter

dig? (f.eks. saks, bøger, stol)

At blive spyttet på?

At blive skubbet til?

Har du været udsat for vold fra

elever eller forældre udenfor dit

arbejde?

Andre former for vold - skriv hvad:

__________________________________

alle episoderne

over halvdelen af episoderne

under halvdelen af peisoderne

Nej

Er volden blevet registreret på din arbejdsplads?

Hvor alvorlige synes du, at de alvorligste

voldshændelser var i forhold til din egen sikkerhed?

(Svar på en skala fra 1-10, hvor 1 betyder: "ikke

alvorlig" og 10 betyder: "særdeles alvorlig")

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 12

Hvor alvorlige synes du, at de alvorligste

voldshændelser var i forhold til de andre elevers

sikkerhed?(Svar på en skala fra 1-10, hvor 1 betyder:

"ikke alvorlig" og 10 betyder: "særdeles alvorlig")

Angiv i hvilken grad du har været generet af følgende reaktioner, de sidste 7 dage

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Jeg har følt mig opmærksom og

på vagt

Jeg har haft svært ved at

koncentrere mig

Hvor ofte er følgende situationer gået forud for, eller hænger sammen med, episoder med

vold og trusler på din skole?

Altid

Næsten altid

Somme- tider

Sjældent

Aldrig

Underviseren stiller krav til

eleven

Underviseren sætter grænser for

elevens adfærd (f.eks. beder

eleven sætte sig, tie stille, vente

på sin tur)

Underviseren bliver involveret i

en konflikt mellem eleverne

Underviseren kommer ikke med

det samme, når eleven kalder

Underviseren afslår et ønske fra

eleven

Konflikter fra frikvarteret

fortsætter i timen

Elever har svært ved at falde til

ro igen efter

frikvarter/pauser/ikke

undervisning

Undervisning i fag, hvor det er

vanskeligere at skabe en

struktur (f.eks. idræt,

billedkunst, hjemkundskab)

Andre situationer (skriv hvilke):

__________________________________

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 13

Hvilket af følgende udsagn passer bedst på din skole?

Vold, trusler og/eller chikane fra elever forekommer

hyppigst ...

i indskoling (0.-3. klasse)

i mellemtrin (4.-6. klasse)

i udskoling (7.-9. (10.) klasse)

Der er ikke vold, trusler eller chikane på min

skole

om formiddagen i undervisningen

om formiddagen uden for undervisningen (f.eks.

frikvarter)

om eftermiddagen i undervisningen

om eftermiddagen uden for undervisningen (f.eks.

frikvarter)

Der er ikke vold, trusler eller chikane på min

skole

Vold, trusler og/eller chikane fra elever forekommer

hyppigst ...

De næste spørgsmål handler om tryghed på arbejdspladsen, samt forebyggelse og håndtering

af vold og trusler på din skole

Meget enig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Uenig

Meget uenig

Jeg føler mig tryg ved at færdes

på min arbejdsplads

Har din skole en skriftlig voldspolitik/retningslinjer

for forebyggelse af vold og trusler?

Nej

Ved ikke

Retningslinjer og kompetencer

I meget høj

grad

I høj grad

Delvist

I ringe grad

I meget ringe

grad

Ved ikke

Er der en fælles forståelse af

hvad udadreagerende adfærd,

vold og trusler er på din skole?

Får medarbejdere tilstrækkelig

vejledning i forhold til at

forebygge og håndtere vold og

trusler?

Har medarbejderne

tilstrækkelige kompetencer til at

forebygge og håndtere vold og

trusler?

Har I retningslinjer for, hvordan

en medarbejder skal hjælpes og

støttes, hvis vedkommende har

været udsat for vold og/eller

trusler?

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 14

Har I en klar aftale om, hvilke

konsekvenser vold eller trusler

fra eleverne har for den enkelte

elev?

De næste spørgsmål handler om, hvordan din leder, dine kolleger og arbejdsmiljøgruppen

forholder sig til forebyggelse og håndtering af vold og trusler på skolen

I hvor høj grad vil du sige, at din nærmeste leder ...

I meget høj

grad

I høj grad

Delvist

I ringe grad

I meget ringe

grad

ikke

relevant/ved

ikke

Er engageret og aktiv i

forebyggelse af vold og trusler?

Giver tilstrækkelig hjælp og

støtte efter en trussels- eller

voldshændelse?

Opfordrer de ansatte til at

registrere trussels- eller

voldshændelser?

Informerer de ansatte om

ledelsens arbejde med at

forebygge vold og trusler?

I hvor høj grad vil du sige at...

I meget høj

grad

I høj grad

Delvist

I ringe grad

I meget ringe

grad

ikke

relevant/ved

ikke

I kollegagruppen gives der

tilstrækkelig hjælp og støtte

efter en trussels- eller

voldshændelse?

I kollegagruppen opfordrer man

til at registrere trussels- og

voldshændelser?

I hvor høj grad vil du sige, at .....

I meget høj

grad

I høj grad

Delvist

I ringe grad

I meget ringe

grad

Ikke

relevant/ved

ikke

Arbejdsmiljøgruppen er

engageret i det

voldsforebyggende arbejde?

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 15

Tilbydes I...

Nej

Ved ikke

Efteruddannelse inden for

konflikthåndtering?

Supervision ved særligt

vanskelige, udadreagerende

elever (f.eks. specialpædagogisk

rejsehold)?

I hvilken grad bliver der løbende justeret på jeres

voldsforebyggelsesindsats, som følge af

registreringer og fælles erfaringer?

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I ringe grad

I meget ringe grad

Ikke relevant/ved ikke

Som supplement til nærværende spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres to gange med

et års mellemrum, vil vi gerne undersøge de mere kortvarige reaktioner på episoder med

chikane, trusler om vold og/eller vold på din skole. Derfor har vi brug for deltagere, som er

villige til at besvare et kort elektronisk spørgeskema om chikane, trusler og vold tre gange i

løbet af det næste år (ca. hver 3. måned). Angiv derfor venligst i nedenstående spørgsmål, om

vi må sende dig disse supplerende spørgsmål.

Nej

Må vi sende dig et meget kort

spørgeskema om chikane,

trusler og vold på din skole tre

gange i løbet af det næste år?

Til sidst vil vi gerne bede dig om at beskrive dine erfaringer med vold, eller trusler om vold, samt bede dig om dine

forslag til forebyggelse af vold og trusler mod lærere og pædagoger.

Har du haft en eller flere oplevelser med vold eller

trusler på din skole, som du kort vil beskrive for

os? Vi ønsker at blive klogere på, hvad det er, der

helt konkret sker i situationen samt hvad, der efter

din mening, udløste volds- eller trusselsepisoden.

Hvad, synes du, er vigtigst for at forebygge og

håndtere vold og trusler på skolerne?

__________________________________________

Mange tak for dine svar!

19.11.2021 12:32

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Leder Spørgeskema

Please complete the survey below.

Thank you!

Bilag 4

Page 1

Kære deltager

Dette er et spørgeskema om det psykosociale arbejdsmiljø i den danske folkeskole, med særligt fokus på elevers

udadreagerende adfærd og håndtering af denne. Undersøgelsen udføres af Arbejdsmedicinsk Klinik,

Regionshospitalet, Herning og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København

Sådan gør du

De fleste spørgsmål kan du svare på ved at sætte en enkelt markering. Hvis du bliver afbrudt under besvarelsen, og

evt. er nødt til at lukke ned for browseren, kan du følge linket til skemaet igen - dine tidligere svar bliver gemt.

Fortroligt

Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt efter Datatilsynets regler på Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet

Herning. Du kan ikke identificeres i statistikker og analyser fra undersøgelsen. Du kan få udleveret egen besvarelse,

og/eller få den slettet, ved at sende en mail til en af nedenstående.

Med venlig hilsen

Lars Peter Andersen, forsker og projektleder, [email protected]

Trine Nøhr Winding, forsker, [email protected]

Birgit Aust, seniorforsker, [email protected]

Samtykke

Jeg er informeret om, hvordan jeg kan få

udleveret min egen besvarelse, og hvordan jeg kan

få den slettet, hvis jeg ønsker det, og

accepterer hermed at deltage i undersøgelsen

Baggrund

Køn

Mand

Kvinde

≤ 20

≤ 21-30

≤ 31-40

≤ 41-50

≤ 51-60

> 60

Skoleleder

Pædagogisk leder/afdelingsleder

Anden ledelse

Under 1 år

1-5 år

6-10 år

11-15 år

16-20 år

over 20 år

Under 1 år

1-5 år

6-10 år

11-15 år

16-20 år

over 20 år

Alder

Hvilke af de angivne stillingsbetegnelser passer bedst

til dig?

Hvor længe har du været lærer-uddannet, eller haft

færdiggjort tilsvarende uddannelse? (Angiv antal år

- vælg fra liste)

Hvor længe har du haft den aktuelle ledelsesstilling

på denne skole? (Angiv antal år - vælg fra liste)

19.11.2021 12:33

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 2

Har du en lederuddannelse?

nej

1-5

6-10

11-15

16-20

21-25

> 25

Nej

Indskoling (0.-3. klassetrin)

Mellemtrin (4.-6. klassetrin)

Udskoling (7.-9. (10.) klassetrin)

Både indskoling og mellemtrin

Både mellemtrin og udskoling

Jeg underviser lige meget på tværs af klassetrin

en folkeskole uden specialtilbud (specialklasse,

modtageklasse el. lign.)?

en folkeskole med specialklasser el.lign?

en folkeskole med modtageklasser el.lign?

en folkeskole med både specialklasser og

modtageklasser?

Kun indskoling

Kun mellemtrin

Kun udskoling

Indskoling og mellemtrin

Mellemtrin og udskoling

Alle klassetrin

Hvor mange lektioner (af 45 minutter) om ugen indgår

du i undervisningen? (Angiv antal lektioner - vælg

fra liste. Skriv 0 hvis du ikke indgår i

undervisningen)

Har du en uddannelse som AKT-lærer/konsulent eller

lignende?

På hvilke klassetrintrin underviser du mest?

Er du ansat på ...

Hvilke klassetrin er repræsenteret på din skole?

De næste spørgsmål handler om din oplevelse af din arbejdssituation

Føler du, at dit arbejde tager så meget af din

energi, at det går ud over dit privatliv?

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I lav grad

I meget lav grad

Angående dit arbejde, hvor tilfreds er du med ...

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds

eller utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

arbejdsmiljøet, alt taget i

betragtning?

dit job som helhed, alt taget i

betragtning?

19.11.2021 12:33

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 3

De følgende spørgsmål handler om mening i dit arbejde

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I lav grad

I meget lav grad

Føler du dig motiveret og

engageret i dit arbejde?

Er dine arbejdsopgaver

meningsfulde?

Synes du, at dine

arbejdsopgaver er interessante

og inspirerende?

Giver dit arbejde dig selvtillid og

arbejdsglæde?

De følgende spørgsmål handler om involvering i dit arbejde

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I lav grad

I meget lav grad

Vil du anbefale andre at søge en

stilling på din arbejdsplads?

Fortæller du dine venner, at din

arbejdsplads er et godt sted at

arbejde?

Er du stolt over at arbejde på din

arbejdsplads?

Inspirerer din arbejdsplads dig til

at yde dit bedste?

Følgende spørgsmål handler om stress. Med stress menes der en situation, hvor du har følt

dig anspændt, urolig, nervøs, ængstelig eller har haft svært ved at sove om natten, fordi du

tænker på problemer

Oplever du denne form for stress i øjeblikket?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

Kun lidt

Slet ikke

Mindre end 2 uger

2-4 uger

1-3 måneder

Mere end tre måneder

Hovedsageligt forhold på arbejdet

Hovedsageligt forhold i mit privatliv

En kombination af forhold på arbejdet og i mit

privatliv

Ved ikke/andet

I hvor lang tid har du oplevet denne form for stress?

Hvad, tror du, er årsag til denne form for stress?

19.11.2021 12:33

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 4

De næste spørgsmål drejer sig om din oplevelse af velbefindende

Altid

Ofte

Somme tider

Sjældent

Aldrig/ næsten

aldrig

Hvor tit føler du dig træt?

Hvor tit er du fysisk udmattet?

Hvor tit er du følelsesmæssigt

udmattet?

Hvor tit tænker du: "Nu kan jeg

ikke klare mere"?

Hvor tit føler du dig udkørt?

Hvor tit føler du dig svag og

modtagelig overfor sygdom?

Det næste spørgsmål drejer sig om dit helbred helt overordnet

Hvordan, synes du, at dit helbred er alt i alt?

Fremragende

Vældig godt

Godt

Mindre godt

Dårligt

De følgende spørgsmål handler om din søvn de sidste 4 uger

Hele tiden

En stor del af

tiden

En del af tiden

sjældent

På intet

tidspunkt

Hvor tit har du sovet dårligt og

uroligt?

Hvor tit har du haft besvær med

at falde i søvn?

Hvor tit er du vågnet for tidligt,

uden at kunne falde i søvn igen?

Hvor tit er du vågnet flere

gange, og har haft svært ved at

falde i søvn igen?

De næste spørgsmål handler om hvordan du har haft det indenfor de sidste to uger

Hele tiden

Det meste af

tiden

Lidt mere end

Lidt mindre

halvdelen af end halvdelen

tiden

af tiden

Sjældent

På intet

tidspunkt

Jeg har været glad og i godt

humør

Jeg har følt mig rolig og

afslappet

Jeg har følt mig aktiv og energisk

19.11.2021 12:33

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 5

Jeg er vågnet frisk og udhvilet

Jeg har haft min hverdag fyldt

med ting, der interesserer mig

De næste spørgsmål handler om din vurdering af skole- og læringsmiljøet på din skole

Meget enig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Uenig

Meget uenig

På vores skole er der en god

relation mellem eleverne og

underviserne

På vores skole bliver

undervisningen ofte forstyrret af

eleverne

På vores skole mangler eleverne

ofte respekt for underviserne

På vores skole er eleverne stort

set undervisningsparate, når de

starter på skolen

På vores skole er der et godt

samarbejde mellem forældrene

og underviserne

De næste spørgsmål drejer sig om mobning

Ved mobning forstås når én eller flere personer regelmæssigt, og over længere tid eller

gentagne gange, på grov vis udsætter én eller flere personer for krænkende handlinger, som

vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.

Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat

for mobning på din skole?

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

Kolleger

Ledere

Elever

Forældre

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

Kolleger

Ledere

Elever

Forældre

Hvem udsatte dig for mobning? (Gerne flere svar)

Har du inden for de sidste 12 måneder haft

skænderier eller konflikter med nogen på din

arbejdsplads?

Hvem havde du skænderier eller konflikter med?(Gerne

flere svar)

19.11.2021 12:33

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 6

De næste spørgsmål drejer sig om chikane samt trusler og vold på din skole

Har du på din skole, indenfor de sidste 12 måneder, været udsat for følgende, der relaterer

sig til chikane?

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

Blive kaldt nedværdigende ting

(f.eks. luder, kælling, idiot)

Udsat for ubehagelige practical

jokes i forbindelse med mit

arbejde (f.eks. et tyggegummi

på din stol, som du sætter dig

på)

Blive verbalt latterliggjort i

forbindelse med mit arbejde

Elev har truet med at udtale sig

negativt omkring dig til andre

(f.eks. forældre, andre

undervisere m.fl.)

Få private ejendele stjålet

Få private ejendele

beskadiget/ødelagt (f.eks. rids i

bil, cykel piftet, dæk skåret op)

Vedvarende

chikaner/forstyrrelser i

forbindelse med mit arbejde

Fået ejendele gennemrodet

(f.eks. telefon, taske, jakke)

Chikaneret af forældre

Elev stikker af eller gemmer sig i

forbindelse med konflikt

Har du på din skole inden for de sidste 12 måneder været udsat for følgende former for trusler

eller chikane på de sociale medier (f.eks. Facebook, Twitter, Skoleintra m.fl.) ?

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

Truet med at blive udstillet på

sociale medier?

Mod din vilje blevet filmet i

forbindelse med dit arbejde, og

udstillet på sociale medier?

Ydmyget, krænket eller

latterliggjort på sociale medier?

Blive gjort opmærksom på, at du

omtales negativt i lukkede

grupper på sociale medier af

elever?

19.11.2021 12:33

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 7

Blive gjort opmærksom på, at du

omtales negativt i lukkede

grupper på sociale medier af

forældre?

Har du på din skole, i arbejdstiden, inden for de sidste 12 måneder været udsat for følgende,

der relaterer sig til trusler om vold?

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

At blive truet med bank?

At modtage skriftlige trusler?

At blive råbt ad/skældt ud på en

truende facon?

At modtage trusler over

telefonen?

At blive truet med genstande

(f.eks. saks, pegepind, blyant)?

At få indirekte trusler? (f.eks.

"jeg ved, hvor du bor")

Har du været udsat for trusler

fra elever eller forældre udenfor

dit arbejde?

Andre former for trusler - skriv hvad:

__________________________________

alle episoder

over halvdelen af episoderne

under halvdelen af episoderne

Nej

Er truslerne blevet registreret på din arbejdsplads?

Hvor alvorlige synes du, at de alvorligste trusler var

i forhold til din egen sikkerhed? (Svar på en skala

fra 1-10, hvor 1 betyder: "ikke alvorlig" og 10

betyder: "særdeles alvorlig")

Hvor alvorlige synes du, at de alvorligste trusler var

i forhold til de andre elevers sikkerhed? (Svar på en

skala fra 1-10, hvor 1 betyder: "ikke alvorlig" og 10

betyder: "særdeles alvorlig")

19.11.2021 12:33

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 8

Har du på din skole, i arbejdstiden, inden for de sidste 12 måneder været udsat for følgende,

der relaterer sig til vold?

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

At blive slået?

At blive revet/kradset/nappet?

At få knytnæveslag?

At blive slået med en genstand?

(f.eks. kæp, bog, stol)

At blive sparket?

At blive bidt?

At blive rykket i håret?

At blive fastholdt? (f.eks. holdt

hårdt i armen)

At få kastet en genstand efter

dig? (f.eks. saks, bøger, stol)

At blive spyttet på?

At blive skubbet til?

Har du været udsat for vold fra

elever eller forældre udenfor dit

arbejde?

Andre former for vold - skriv hvad:

__________________________________

alle episoderne

over halvdelen af episoderne

under halvdelen af peisoderne

Nej

Er volden blevet registreret på din arbejdsplads?

Hvor alvorlige synes du, at de alvorligste

voldshændelser var i forhold til din egen sikkerhed?

(Svar på en skala fra 1-10, hvor 1 betyder: "ikke

alvorlig" og 10 betyder: "særdeles alvorlig")

Hvor alvorlige synes du, at de alvorligste

voldshændelser var i forhold til de andre elevers

sikkerhed?(Svar på en skala fra 1-10, hvor 1 betyder:

"ikke alvorlig" og 10 betyder: "særdeles alvorlig")

19.11.2021 12:33

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 9

Angiv i hvilken grad du har været generet af følgende reaktioner, de sidste 7 dage

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Jeg har følt mig opmærksom og

på vagt

Jeg har haft svært ved at

koncentrere mig

I forbindelse med oplevede episoder...

i meget høj grad

i høj grad

i nogen grad

kun lidt

slet ikke

Føler du dig, som leder, klædt på

til at håndtere ansatte, som har

været udsat for vold, eller trusler

om vold?

Føler du dig, som leder, klædt på

til at håndtere forældre, hvis

barn har udsat undervisere for

vold eller trusler om vold?

Hyppighed af chikane, trusler og vold

Hvor tit oplever du, at en eller flere undervisere

bliver udsat for episoder med udadreagerende børn på

din skole

dagligt

ugentligt

månedligt

sjældnere

aldrig

chikane i undervisningen

chikane på sociale medier

trusler om vold

fysisk vold

i meget høj grad

i høj grad

i nogen grad

kun lidt

slet ikke

Nej

Ved ikke

Hvilken form for episode forekommer hyppigst på din

skole?

Ud fra din vurdering, i hvor høj grad opleves disse

episoder, som belastninger for underviserne

Har din skole en skriftlig voldspolitik/retningslinjer

for forebyggelse af vold og trusler?

Retningslinjer og kompetencer

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I ringe grad

I meget ringe

grad

Er der en fælles forståelse af

hvad udadreagerende adfærd,

vold og trusler er på din skole?

19.11.2021 12:33

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 10

Får ledelsen tilstrækkelig

vejledning i forhold til at

forebygge og håndtere vold og

trusler?

Får medarbejdere tilstrækkelig

vejledning i forhold til at

forebygge og håndtere vold og

trusler?

Har ledelsen tilstrækkelige

kompetencer til at forebygge og

håndtere vold og trusler?

Har medarbejderne

tilstrækkelige kompetencer til at

forebygge og håndtere vold og

trusler?

Har I retningslinjer for, hvordan

en medarbejder skal hjælpes og

støttes, hvis vedkommende har

været udsat for vold og/eller

trusler?

Har I en klar aftale om, hvilke

konsekvenser vold eller trusler

fra eleverne har for den enkelte

elev?

De næste spørgsmål handler om, hvordan du synes, at du som leder forholder dig til

forebyggelse og håndtering af vold og trusler på skolen

I hvor høj grad vil du sige, at du som leder....

I meget høj

grad

I høj grad

Delvist

I ringe grad

I meget ringe

grad

ikke

relevant/ved

ikke

Er engageret og aktiv i

forebyggelse af vold og trusler?

Giver tilstrækkelig hjælp og

støtte efter en trussels- eller

voldshændelse?

Opfordrer de ansatte til at

registrere trussels- og

voldshændelser?

Informerer de ansatte om

ledelsens arbejde med at

forebygge vold og trusler?

19.11.2021 12:33

projectredcap.org

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om nye forskningsresultater om vold mod folkeskolelærere, fra beskæftigelsesministeren

Confidential

Page 11

Tilbydes de ansatte ....

Nej

Ved ikke

Efteruddannelse inden for

konflikthåndtering?

Supervision ved særligt

vanskelige, udadreagerende

elever (f.eks. specialpædagogisk

rejsehold)?

I hvilken grad bliver der løbende justeret på jeres

voldsforebyggelsesindsats, som følge af

registreringer og fælles erfaringer?

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I ringe grad

I meget ringe grad

Ikke relevant/ved ikke

Til sidst vil vi gerne bede dig om at beskrive dine erfaringer med vold, eller trusler om vold, samt bede dig om dine

forslag til forebyggelse af vold og trusler mod lærere og pædagoger.

Har du haft en eller flere oplevelser med vold eller

trusler på din skole, som du kort vil beskrive for

os? Vi ønsker at blive klogere på, hvad det er, der

helt konkret sker i situationen samt hvad, der efter

din mening, udløste volds- eller trusselsepisoden.

Hvad, synes du, er vigtigst for at forebygge og

håndtere vold og trusler på skolerne?

__________________________________________

Mange tak for dine svar!

19.11.2021 12:33

projectredcap.org