Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 21/15028
17. december 2021
Orientering om fejl i optjeningsprocenten som grundlag for Ud-
betaling Danmarks udbetaling af visse familieydelser
Udbetaling Danmarks bestyrelse har i brev af 26. november 2021 oplyst skattemi-
nister Morten Bødskov og mig om, at visse familieydelser er blevet udbetalt på et
forkert grundlag som følge af, at der er leveret og brugt en forkert optjeningspro-
cent til beregning af visse borgeres ret til de pågældende ydelser.
Som det fremgår af brevet, der er vedlagt som bilag, er der konstateret en fejl i op-
lysninger, som Udviklings- og Forenklingsstyrelsen leverer til Udbetaling Dan-
mark som grundlag for udbetaling af børne- og ungeydelse, børnetilskud til enlige
og forskudsvis udbetalte børnebidrag, også kaldet familieydelser. Der er tale om en
fejl, der vedrører registrering af, hvornår borgere har været til- eller fraflyttet Dan-
mark.
Fejlen betyder, at der siden den 1. januar 2012 har været fejl i Udbetaling Dan-
marks udbetaling af visse familieydelser, primært børne- og ungeydelse, til ca.
1.700 borgere.
Familieydelser udbetales på baggrund af en optjeningsprocent, som beregnes ud
fra, hvor længe borgeren har haft ophold eller beskæftigelse i Danmark. For at
være berettiget til fuld ydelse, skal et barns forsørger(e) have haft bopæl eller be-
skæftigelse inden for det danske rige i 6 år inden for de seneste 10 år. Hvis kravet
om optjening ikke er opfyldt, udbetales en forholdsmæssig andel af familieydel-
sen.
Fejlen i Udbetaling Danmark er opstået som følge af, at Udbetaling Danmark i de
pågældende sager har modtaget en forkert optjeningsprocent fra Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen under Skatteministeriet til beregning af borgeres ret til de på-
gældende ydelser.