BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 100
Offentligt

UDKAST af 16. december 2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø)

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret ved

§ 2 i lov nr. xx af yy. december 2021, foretages følgende ændring:

§ 78 a, stk. 1 og 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse og dermed visning af

oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og re-

sultaterne heraf, herunder Arbejdstilsynets afgørelser efter §§ 77, stk. 1 og 2, og 77a.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal offentliggøres,

herunder

1) oplysninger om den enkelte virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser og

de ar-

bejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser,

2) på hvilken måde og i hvilken form oplysningerne skal offentliggøres,

3) varigheden af de offentliggjorte oplysninger, og

4) oplysninger om hvorvidt den enkelte virksomhed er under skærpet tilsyn efter § 74 b.

Stk. 3.

I forbindelse med fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2, kan beskæftigelsesministeren be-

stemme, at der skal ske offentliggørelse og dermed visning af, hvorvidt den enkelte virksomhed har

et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder fastsætte regler om form, måde og varighed for offent-

liggørelsen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2.

De hidtil gældende regler i § 78, stk. 1 og 2, samt regler udstedt i medfør heraf, finder fortsat

anvendelse indtil 1. april 2023.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø

2.1. Gældende ret

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Databeskyttelse

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Skema over forslagets offentlige økonomiske konsekvenser

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. De administrative konsekvenser for borgere

7. De klima- og miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om offentliggørelse og dermed visning af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på baggrund

af Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf. Desuden indeholder lovforslaget bemyndigelse til, at

der kan fastsættes regler om offentliggørelse af arbejdsmiljøet hos virksomheder, der har erhvervet

et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for at implementere Arbejdsmiljørådets forslag til

en ny visningsordning som erstatning for den nuværende smileyordning på arbejdsmiljøområdet.

Beskæftigelsesministeren opfordrede i juni 2020 Arbejdsmiljørådet til at komme med forslag til

gentænkning af smileyordningen inden udgangen af 2020.

Arbejdsmiljørådet kom i december 2020 med et forslag til en ny visningsordning. Arbejdsmiljørå-

det fandt ikke, at den nuværende smileyordning med tilstrækkelig effekt og relevans kunne tilpasses

og justeres, så den ville kunne fungere hensigtsmæssigt, særligt når Arbejdstilsynets tilsyn i overve-

jende grad er risikobaseret. Derfor foreslog Arbejdsmiljørådet, at den nuværende smileyordning,

med visning af smileysymboler, skal afskaffes og erstattes af en ny fakta-baseret visningsordning,

der skal omfatte alle virksomheder, der får besøg af Arbejdstilsynet.

Formålet med en ny visningsordning er ifølge Arbejdsmiljørådet at opnå gennemsigtighed i forvalt-

ningen gennem offentliggørelse af tilsyn og afgørelser fra Arbejdstilsynet. En ny visningsordning

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

skal medvirke til at understøtte arbejdsmiljøindsatsen og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde,

samt medvirke til, at virksomhederne motiveres til at handle på afgørelser. Offentliggørelse skal

dermed bidrage til at understøtte et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

2. Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø

2.1 Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 78 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø medfører, at beskæftigelsesmini-

steren

kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø

ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder påbud eller andre afgørelser om

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der lig-

ger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser, og om, hvorvidt virksomheden er under skærpet tilsyn.

I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren beslutte at indføre en ordning med offentliggø-

relse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.

Det fremgår af § 78 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvil-

ken måde, i hvilken form og med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres tilgænge-

ligt for offentligheden. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at

offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan op-

høre helt eller i en nærmere angiven periode.

Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 621 af 8. april 2021 om offentlig-

gørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v. (Smiley-bekendtgørelsen).

Muligheden for offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø blev indført med en ændring af

arbejdsmiljøloven i 2004, jf. lov nr. 425 af 9. juni 2004 om gennemførelse af arbejdsmiljøreformen,

der trådte i kraft den 1. juli 2004. Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø blev udmøntet i

en smiley-ordning på Arbejdstilsynets hjemmeside,

hvorefter virksomhederne blev tildelt smiley’er

på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn. Der blev indført en rød, gul og grøn smiley samt et scree-

ningssymbol. Formålet var at synliggøre virksomhedernes arbejdsmiljø og motivere virksomhe-

derne til at arbejde for en høj arbejdsmiljøstandard. Efterhånden ville alle virksomheder få et sym-

bol, som minimum et screeningssymbol, med oplysning om tidspunkt for Arbejdstilsynets screening

af virksomheden.

I 2007 blev smileyordningen justeret med lov nr. 175 af 27. februar 2007, der trådte i kraft den 1.

april 2007. Dermed blev screeningssymbolet udfaset, og screenede virksomheder, der ikke havde

udeståender med Arbejdstilsynet, fik en grøn smiley. Samtidig blev der indført et nyt og særligt an-

erkendende symbol for virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Der blev samtidig

skabt mulighed for at offentliggøre emnerne for de arbejdsmiljøproblemer, der dannede grundlag

for de gule og røde smiley’er.

Smileyordningen blev justeret igen i 2009 med lov nr. 1395 af 27. december 2008, som trådte i kraft

den 1. januar 2009. Formålet var at tage højde for en ny type afgørelse betegnet AUH (Afgørelse

Uden Handlepligt),

som også skulle have betydning for tildelingen af smiley’er.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

I 2015 justeredes smileyordningen med lov nr. 1869 af 29. december 2015, som trådte i kraft den 1.

januar 2016, således at det blev muligt - i forbindelse med smiley-ordningen - at offentliggøre

navne på virksomheder, der er under skærpet tilsyn.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 74 b, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler

om, at Arbejdstilsynet gennemfører skærpet tilsyn over for en virksomhed, når Arbejdstilsynet for-

inden har udstedt afgørelse om forbud. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse

nr. 1085 af 24. juni 2020 om skærpet tilsyn og opkrævning af gebyr.

Bestemmelsen i § 78 a, stk. 2, blev udvidet med lov nr. 1543 af 19. december 2017, der trådte i kraft

den 1. januar 2018. Herefter blev det muligt at fastætte regler om, at offentliggørelse af arbejdsmil-

jøet i virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, kunne ophøre helt eller i en nærmere

angiven periode. Formålet var at give Arbejdstilsynet mulighed for at undlade at vise det særligt an-

erkendende symbol for certificerede virksomheder (kronesmiley’en) i en periode, hvis Arbejdstilsy-

net fandt væsentlige arbejdsmiljøproblemer på de undersøgelsesbesøg, som Arbejdstilsynet skulle

gennemføre på certificerede virksomheder i perioden 2018

–

2021.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens §§ 65 a

–

65 d, at en virksomhed med ansatte kan få udstedt et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret certificering. Virksomhederne betaler for cer-

tificeringen, og det er frivilligt for virksomhederne, om de ønsker at lade sig certificere. Virksomhe-

der med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat får i dag en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemme-

side, jf. bekendtgørelse

nr. 621 af 8. april 2021 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejds-

miljø m.v.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø med hjemmel i arbejdsmiljølovens §

72, stk. 1, nr. 7, hvorefter Arbejdstilsynet har til opgave at påse, at loven og de forskrifter, der gives

med hjemmel i loven, overholdes.

Med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, kan Arbejdstilsynet træffe afgørelse om forhold, der

strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at

forholdene bringes i orden straks eller inden for en frist (strakspåbud, påbud med frist og afgørelse

uden handlepligt).

Videre kan Arbejdstilsynet med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2, påbyde, at en fare straks

imødegås, hvis der er en overhængende betydelig fare (forbud).

Efter arbejdsmiljølovens § 77 a, kan Arbejdstilsynet påbyde, at modtageren af påbud eller andre af-

gørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal anvende den nødvendige sagkundskab

ved løsning af problemet (kompetencepåbud).

2.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Smiley-ordningen blev indført i 2004 i forbindelse med, at alle virksomheder skulle have screenet

deres arbejdsmiljø af Arbejdstilsynet. Ordningen blev videreført i 2012, hvor det risikobaserede til-

syn erstattede Arbejdstilsynets screening af arbejdsmiljøet i alle virksomheder. Med indførelsen af

det risikobaserede tilsyn var det fortsat hensigten, at alle virksomheder i perioden frem til og med

2019 skulle have tilsyn.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

Fra 2016 blev det risikobaserede tilsyn yderligere målrettet, således at der skulle gennemføres flere

besøg på de virksomheder, der blev vurderet til at have størst risiko for arbejdsmiljøproblemer, og

fra 2020 blev tilsynet i endnu højere grad målrettet mod de virksomheder, hvor risikoen for arbejds-

miljøproblemer er størst. Det betyder bl.a., at Arbejdstilsynet gennemfører færre tilsyn der, hvor ar-

bejdsmiljøet er i orden, og at virksomheder med styr på arbejdsmiljøet vil være forhindret i at få en

grøn smiley. Dermed lever smiley-ordningen i mindre grad op til sit formål.

Denne udfordring blev adresseret af Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen, der i

sin rapport fra 2018 fremhævede, at smiley-ordningen ikke fungerede efter hensigten, og at der

burde ses på ordningen.

I juni 2020 bad beskæftigelsesministeren, efter aftale med Arbejdsmiljøforligskredsen, Arbejdsmil-

jørådet om at gentænke smileyordningen, da den ikke var fulgt med den måde, som Arbejdstilsynet

tilrettelægger sit tilsyn på i dag. Samtidig bruger virksomhederne kun i begrænset omfang en grøn

smiley til at profilere virksomheden, og de kigger kun i meget begrænset omfang på, hvilke smi-

ley’er andre virksomheder har.

Arbejdsmiljørådet kom på den baggrund med forslag om, at den nuværende smileyordning med vis-

ning af smileysymboler afskaffes og erstattes af en fakta-baseret visningsordning, som omfatter alle

virksomheder, der får besøg af Arbejdstilsynet.

Som konsekvens heraf

har Arbejdsmiljørådet foreslået, at kronesmiley’en, som tildeles virksomhe-

der med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, afskaffes og erstattes af et andet symbol.

Arbejdsmiljørådets begrundelse for forslaget er, at det kun er en delmængde af Arbejdstilsynets til-

syn, der indgår i smileyordningen, at hele brancher, der får helhedsorienterede tilsyn, ikke kan få en

grøn smiley, og at der er stor forskel på, hvor ofte virksomhederne får tilsyn, hvilket skævvrider det

billede, smileyordningen skulle vise. Desuden baserer den grønne smiley sig på et øjebliksbillede af

virksomhedernes arbejdsmiljø, og er ikke en aktuel visning af, at arbejdsmiljøet er i orden, men kun

af, at Arbejdstilsynet ikke har givet afgørelser på sit tilsyn. Den gule og røde smiley har karakter af

et udsagn om et generelt dårligt arbejdsmiljø på virksomheden, hvilket en enkelt afgørelse ikke gi-

ver grundlag for.

Konkret har Arbejdsmiljørådet foreslået, at det skal fremgå af den nye visningsordning, hvorvidt

den enkelte virksomhed har fået tilsyn af Arbejdstilsynet, hvornår tilsynet fandt sted, om der på den

baggrund er givet afgørelse eller ej og i givet fald til hvilken enhed i virksomheden.

I forhold til oplysninger om afgørelserne, har Arbejdsmiljørådet foreslået, at det skal fremgå, hvil-

ken type af afgørelse, virksomheden har fået, at der skal være en kort opsummerende og sigende

tekst fra Arbejdstilsynets afgørelse om, hvad afgørelsen omhandler samt dato for afgørelsen og frist

for efterkommelse af afgørelsen. Videre har Arbejdsmiljørådet foreslået, at oplysninger om afgørel-

ser skal vises i seks måneder, dog således at oplysninger om tidligere afgørelser inden for samme

arbejdsmiljøproblememne (fx ergonomiske forhold eller psykisk arbejdsmiljø) vises to år tilbage for

at skabe synlighed om virksomheder, der gentagne gange får afgørelser om samme forhold. Oplys-

ningerne om afgørelser skal vises, når klagefristen er udløbet, eller straks i de tilfælde, hvor klage

ikke har opsættende virkning.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

De nuværende regler giver ikke mulighed for at indføre en ny visningsordning som erstatning for

den nuværende smiley-ordning, fordi smiley-ordningen er beskrevet i lovens bemærkninger til § 78

a, stk. 1 og 2. Derfor er der behov for at ændre loven, så det bliver muligt at indføre en ny visnings-

ordning.

Beskæftigelsesministeriet finder, at der i tilknytning til en ny visningsordning også skal kunne of-

fentliggøres oplysninger om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af skærpet tilsyn efter § 74 b, lige-

som det i dag er muligt i tilknytning til den nuværende smiley-ordningen.

2.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de eksisterende bestemmelser i § 78 a, stk. 1 og 2, ophæves og erstattes af nye be-

myndigelsesbestemmelser i § 78 a, stk. 1-3, som gør det muligt at erstatte den nuværende smiley-

ordning med en ny visningsordning.

Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a, stk. 1, hvorefter beskæftigelses-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse og dermed visning af den enkelte virk-

somheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf, herunder de af-

gørelser, som Arbejdstilsynet træffer over for virksomhederne efter § 77, stk. 1 og 2, samt § 77 a.

Ministeren vil desuden kunne fastsætte regler om, at det kan fremgå af visningsordningen, at en

virksomhed har haft tilsyn af Arbejdstilsynet uden at have modtaget afgørelse i den forbindelse.

Videre foreslås det, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a, stk. 2, hvorefter beskæf-

tigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og dermed

indgå i visningsordningen. Den nye visningsordning vil blive udmøntet i bekendtgørelsesform.

Visningsordningen vil omfatte virksomheder, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister

(CVR-registret), dvs. danske virksomheder, og tage udgangspunkt i disse virksomheders produkti-

onsenhedsnumre (P-numre).

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bestemmelser om, hvilke oplysninger

der skal indgå i visningsordningen om den enkelte virksomhed, f.eks. virksomhedens navn, adresse,

CVR-nummer, P-nummer, branchetilhørsforhold m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilke oplysnin-

ger der skal indgå om Arbejdstilsynets tilsyn, herunder tidspunktet for tilsynet.

Desuden vil bemyndigelsesbestemmelsen blive anvendt til at fastsætte bestemmelser om, hvilke op-

lysninger om afgørelser der skal indgå i visningsordningen. Det kan være oplysninger om typen af

afgørelse, dato for konstatering af arbejdsmiljøproblem, dato for afgørelse, frist for efterkommelse

af afgørelse,

hvilken del af virksomheden en afgørelse omfatter, samt

en kort opsummerende og si-

gende tekst om, hvad afgørelsen handler om, f.eks. emnet for det pågældende

arbejdsmiljøproblem

der ligger til grund for afgørelsen.

Videre vil bemyndigelsesbestemmelsen blive anvendt til at fastsætte regler om,

på hvilken måde og

i hvilken form oplysningerne vil blive offentliggjort, idet det dog forudsættes, at visningsordningen

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

som minimum skal fremgå af Arbejdstilsynets hjemmeside. Ligesom med den nuværende smiley-

ordning skal virksomhederne også selv kunne vælge at offentliggøre oplysninger fra visningsord-

ningen i forhold til deres egen virksomhed.

Herudover vil der blive fastsat regler om varigheden af de offentliggjorte oplysninger, herunder at

oplysningerne vil blive vist i en periode på 6 måneder. Der vil også kunne fastsættes regler om, at

virksomhedens tidligere afgørelser fra Arbejdstilsynet vil blive vist i en nærmere angiven periode,

hvis de ligger inden for samme arbejdsmiljøproblememne, som den nye afgørelse. Det vil f.eks.

være tilfældet, hvis en virksomhed har modtaget flere afgørelser om problemer med ergonomiske

forhold eller problemer i det psykiske arbejdsmiljø ved tilsyn over en given periode. Det er hensig-

ten, at tidligere afgørelser om samme arbejdsmiljøproblem skal kunne vises 2 år tilbage i tid. Dog

vil der være en overgangsperiode efter indførelse af den nye visningsordning, hvor der vil være be-

grænset visning tilbage i tid. Det forventes, at den begrænsede visning vil ophøre ca. 2 år efter vis-

ningsordningens implementering, som forventes gennemført i løbet af 1. kvartal 2023.

Endvidere vil der blive fastsat regler om, at visning af oplysninger om den enkelte virksomheds ar-

bejdsmiljø først sker, når klagefristen for afgørelsen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget,

medmindre der er tale om strakspåbud eller forbud.

Herudover vil der blive fastsat regler om, at der i tilknytning til visningsordningen kan offentliggø-

res oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed er under skærpet tilsyn, ligesom sådanne op-

lysninger i dag er tilgængelige på Arbejdstilsynets hjemmeside i tilknytning til den nuværende smi-

leyordning.

Offentliggørelse af oplysningerne vil ske i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 502 af 23. maj

2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel-

sesloven), samt Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af direktiv 95/46/EF (databeskyttelses-

forordningen).

Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a, stk. 3, hvorefter beskæftigelses-

ministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse og dermed visning af, hvorvidt den enkelte virk-

somhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Da offentliggørelse og visning af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ikke er en afgørelse, kan

virksomhederne ikke klage over, at der indgår oplysninger om deres arbejdsmiljø i visningsordnin-

gen. Virksomhederne kan klage over de afgørelser, der ligger til grund for oplysningerne i visnings-

ordningen.

Databeskyttelse

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Den foreslåede bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om offentliggørelse og dermed visning af

den enkelte virksomheds arbejdsmiljø vil ske i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 502 af 23.

maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databe-

skyttelsesloven), samt Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af direktiv 95/46/EF (databeskyt-

telsesforordningen).

Databeskyttelsesforordningen

Databeskyttelsesforordningen fastsætter regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

Ejere af personligt ejede virksomheder er omfattet af denne beskyttelse og skal derfor have en sær-

lig opmærksomhed i forhold til databeskyttelse.

For at offentliggørelsen og dermed visningen af arbejdsmiljøet for personligt ejede virksomheder

skal være i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, skal det ske med det formål at udføre

en opgave i samfundets interesse. Formålet skal fremgå af dansk ret og skal stå i rimeligt forhold til

det legitime mål, der forfølges, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6 , stk. 2 og 3, jf. stk. 1, litra

I denne sammenhæng er det overordnede formål med lovforslaget, at det skal medvirke til at sikre

et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Det konkrete formål med visningsord-

ningen er at opnå gennemsigtighed i forvaltningen gennem offentliggørelse af Arbejdstilsynets til-

syn med virksomheder samt eventuelle afgørelser til virksomhederne, og at offentliggørelsen også

vil omfatte arbejdsmiljøcertificerede virksomheder. Derudover er formålet, at visningsordningen

skal understøtte arbejdsmiljøindsatsen og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde samt medvirke til,

at virksomhederne motiveres til at handle på afgørelser.

Ved at visningsordningen omfatter alle virksomheder sikres en ligebehandling af virksomhederne,

uanset om virksomhederne er juridiske enheder, så som aktieselskaber eller anpartsselskaber, eller

om virksomhederne er personligt ejet.

Dermed får formålet med visningen også virkning for alle ansattes arbejdsmiljø, uden hensyntagen

til om de pågældende er ansat i en personligt ejet virksomhed eller en juridisk ejet enhed.

Formålet med den nye visningsordning samt det forhold, at visningen konkret vil indeholde oplys-

ninger, som i forvejen kan indhentes ved anmodning om aktindsigt eller som på anden måde er of-

fentligt tilgængelige, vil således stå i rimeligt forhold til, at de samme oplysninger skal vises for

både personligt ejede virksomheder og øvrige virksomheder, det vil sige juridiske enheder.

Udover at vise navnet på ejere af personligt ejede virksomheder vil det ikke med visningsordningen

være muligt at identificere andre personer, og dermed heller ikke personer, som f.eks. måtte indgå i

Arbejdstilsynets tilsynsrapporter. Der vil dermed ikke med visningsordningen blive vist eller be-

handlet personoplysninger som nævnt databeskyttelsesforordningens artikel 9 stk. 1. Artikel 9 stk.

1, omhandler forbud mod behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk,

religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af

genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbreds-

oplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

Arbejdsmiljørådets forslag om varigheden af visningen vurderes at være i overensstemmelse med

databeskyttelsesreglerne om, at oplysning om personer ikke skal opbevares på en sådan måde, at det

er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum, end det, der er nødvendigt til de for-

mål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles, jf. databeskyttelsesforordningens artikel

5, litra e).

Databeskyttelsesloven

Af relevans for databeskyttelsesloven indeholder lovforslaget bl.a. muligheden for en visning af Ar-

bejdstilsynets afgørelser, der kan indgå i straffesager mod virksomheder, hvilket typisk vil være til-

fældet ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor der er sket alvorlige ulykker med an-

satte, eller hvor der risiko for, at alvorlige ulykker kan ske.

Som et supplement til databeskyttelsesforordningen følger det af databeskyttelseslovens § 8, at Ar-

bejdstilsynet ved behandling af afgørelser, som kan give anledning til indledning af en straffesag,

som udgangspunkt ikke må videregive disse oplysninger.

Af bemærkningerne til databeskyttelsesloven følger, at strafbare forhold både omfatter forhold, der

har udløst eller kan udløse et egentligt strafansvar.

En undtagelse til dette udgangspunkt er dog, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller

offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,

herunder hensynet til den oplysninger angår.

F.eks. vil der på baggrund af lovforslaget og udmøntningen i bekendtgørelsesform kunne blive vist

en afgørelse i form af et strakspåbud, som Arbejdstilsynet har afgivet til en virksomhed vedrørende

en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvor Arbejdstilsynet samtidig med afgørelsen oplyser

over for virksomheden, at tilsynet overvejer, om overtrædelsen skal give anledning til en straffesag

mod virksomheden.

Med lovforslaget og udmøntningen af bemyndigelsen vil det ved visningen udelukkende fremgå, at

Arbejdstilsynet har afgivet et strakspåbud, og hvad denne afgørelse omhandler, men det vil ikke af

visningen fremgå, at overtrædelsen kan give anledning til en straffesag mod virksomheden.

Formålet med visningsordningen, som er at opnå gennemsigtighed i forvaltningen, at understøtte

arbejdsmiljøindsatsen og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, samt at ordningen medvirker til, at

virksomhederne motiveres til at handle på afgørelser, findes således klart at overstige hensynet til

virksomhedens interesse ved

ikke

at få vist en afgørelse. Baggrunden er, at det ikke vil komme til at

fremgå af visningen, at afgørelsen kan give anledning til en straffesag mod virksomheden.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Visningsordningen finansieres inden for Arbejdstilsynets eksisterende økonomiske rammer.

Forslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

Erhvervsstyrelsen har ikke haft bemærkninger til Beskæftigelsesministeriets vurdering om,

at lovforslaget bidrager til teknologineutralitet.

De administrative konsekvenser for borgere

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

De klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og vurde-

res ikke at have relevans for andre regler i EU-retten.

Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra d. xx-yy 2021 til den xx-yy 2022 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer:

Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akade-

mikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative

Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgi-

verforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Det

Faglige Hus, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Datatilsynet og Ar-

bejdsmiljørådgiverne.

10 Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kommu-

ner og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

Udgifterne til implementering af-

holdes inden for Arbejdstilsynets

eksisterende økonomiske ramme

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

principper for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regule-

ring/Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser i forhold til databeskyt-

telsesforordningen (GDPR) og øvrige EU-regler er ikke relevante.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelser i arbejdsmiljølovens § 78 a, stk. 1, at beskæftigelsesmi-

nisteren

kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø

ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder påbud eller andre afgørelser om

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der lig-

ger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser og om, hvorvidt virksomheden er under skærpet tilsyn.

I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren beslutte at indføre en ordning med offentliggø-

relse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

Videre fremgår det af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 78 a, stk. 2, at beskæftigel-

sesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde, i hvilken form og med hvilken va-

righed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres tilgængeligt for offentligheden. I forbindelse hermed

kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomhe-

der med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan ophøre helt eller i en nærmere angiven periode.

Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 621 af 8. april 2021 om offentlig-

gørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v.

Det foreslås i

§ 1, nr. 1,

at der indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a, stk. 1, hvorefter

beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse og dermed visning af

den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf,

herunder Arbejdstilsynets afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2, samt 77 a.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indførelse

af en ny visningsordning som erstatning for den nuværende smiley-ordning.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a, stk. 1, vil blive anvendt til at fastsætte bestem-

melser om, at en ny visningsordning vil basere sig på Arbejdstilsynets tilsyn. Videre vil der blive

fastsat bestemmelser om, at visningsordningen også baserer sig på resultatet af tilsynet, herunder

afgørelser givet til virksomhederne, f.eks. i form af påbud med frist, strakspåbud, forbud, afgørelse

uden handlepligt m.v. Resultatet af tilsynet kan også være, at virksomheden ikke har modtaget en

afgørelse af Arbejdstilsynet.

Desuden foreslås det i § 1, nr. 1, at der indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a, stk. 2,

nr. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal of-

fentliggøres, herunder oplysninger om den enkelte virksomhed, om Arbejdstilsynets tilsyn og afgø-

relser og om

emnet for de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørel-

ser.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a, stk. 2, nr. 1, vil blive anvendt til at fastsætte

bestemmelser om, hvilke oplysninger, der skal indgå i visningsordningen om den enkelte virksom-

hed, herunder oplysninger om virksomhedens navn, adresse, CVR-nummer, P-enhedsnummer,

branchetilhørsforhold m.v.

Videre vil den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 78, stk. 2, nr. 1, blive anvendt til at fast-

sætte bestemmelser om Arbejdstilsynets tilsyn, herunder hvornår tilsynet er blevet gennemført. Ar-

bejdstilsynets tilsyn kan bestå af flere besøg, og der vil i forbindelse med udmøntning af bemyndi-

gelsesbestemmelsen blive taget stilling til, hvilken dato, der skal indgå i visningsordningen.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 78, stk. 2, nr. 1, vil desuden blive anvendt til at fast-

sætte bestemmelser om, hvilke oplysninger om afgivne afgørelser, der skal indgå i visningsordnin-

gen, herunder oplysninger om typen af afgørelse, f.eks. påbud med frist, strakspåbud, forbud, afgø-

relse uden handlepligt, dato for konstateringstidspunkt eller afgørelse, frist for efterkommelse af af-

gørelse, samt kort opsummerende og sigende tekst om, hvad afgørelsen handler om, f.eks. hvilket

arbejdsmiljøproblememne, der er tale om.

Der vil videre blive fastsat regler om, at det kan fremgå af visningsordningen, hvilken del af virk-

somheden afgørelsen omfatter, fx hvilken P-enhed afgørelsen vedrører.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

Der vil endvidere blive fastsat bestemmelser om, at emnet for det pågældende

arbejdsmiljøproblem,

der ligger til grund for en afgørelse, kan indgå i visningsordningen og med hvilket detaljeringsni-

veau.

Videre foreslås det i § 1, nr. 1, at der indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a, stk. 2, nr.

2, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form

oplysningerne skal offentliggøres.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil bliv anvendt til at fastsætte regler om,

på hvilken måde og i hvil-

ken form offentliggørelse og dermed visning af arbejdsmiljøet skal ske. Det er forudsat, at visnings-

ordningen som minimum skal fremgå af Arbejdstilsynets hjemmeside, og at virksomhederne også

selv vil kunne vælge at offentliggøre oplysninger fra visningsordningen om deres egen virksomhed,

hvis de ønsker det.

Herudover foreslås det i § 1, nr. 1, at der indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a, stk. 2,

nr. 3, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om varigheden af de offentliggjorte

oplysninger,

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om varigheden af de offentlig-

gjorte oplysninger, herunder at oplysningerne vil blive vist i en nærmere angivet tidsperiode på 6

måneder.

Samtidig vil der også kunne fastsættes regler om, at oplysningerne kan vises i en længere periode,

f.eks. hvis en virksomhed inden for en nærmere angivet tidsperiode har fået flere afgørelser om

samme arbejdsmiljøproblem, f.eks. flere afgørelser om problemer med ergonomiske forhold eller

problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Det er hensigten, at tidligere afgørelser skal kunne fremgå af

visningsordningen, hvis de er givet inden for de seneste 2 år, og hvis de vedrører det samme ar-

bejdsmiljøproblem, som den nye afgørelse. Detaljeringsniveauet for arbejdsmiljøproblemerne vil

blive fastsat ved udmøntningen af reglerne.

I en overgangsperiode efter indførelse af den nye visningsordning vil der være begrænset visning

tilbage i tid. Det forventes, at den begrænserede visning vil være tilendebragt ca. 2 år efter visnings-

ordningens indførelse, hvis der som forudsat fastsættes regler om, at oplysninger om tidligere afgø-

relser skal kunne vises 2 år tilbage i tid. Det forventes, at den nye visningsordning vil være udviklet

og implementeret i løbet af 1. kvartal 2023.

Videre vil der blive fastsat regler om, at visning af oplysninger om afgørelser og arbejdsmiljøpro-

blemer først vil ske, når klagefristen for afgørelsen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget, med-

mindre der er tale om strakspåbud eller forbud. Klage over strakspåbud eller forbud har ikke opsæt-

tende virkning, og derfor vil der kunne fastættes regler om, at det skal fremgå af visningsordningen,

om et strakspåbud eller et forbud er påklaget.

Endvidere foreslås det i § 1, nr. 1, at der indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a, stk. 2,

nr. 4, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visningsordningen skal inde-

holde oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed er under skærpet tilsyn efter § 74 b.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at offentliggørelse af op-

lysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed er under skærpet tilsyn, sker i tilknytning til vis-

ningsordningen.

Offentliggørelse af oplysningerne vil ske i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 502 af 23. maj

2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel-

sesloven), samt Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af direktiv 95/46/EF (databeskyttelses-

forordningen).

Endelig foreslås det i § 1, nr. 1, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i en ny § 78 a, stk. 3,

hvorefter beskæftigelsesministeren i forbindelse med fastsættelse af regler om en ny visningsord-

ning, kan bestemme, at der skal ske offentliggørelse og dermed visning af, hvorvidt den enkelte

virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, og herunder fastsætte regler om form, måde og

varighed for offentliggørelsen.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 78 a, stk. 3, vil blive anvendt til at fastsætte regler

om indførelse af en særlig markering af, at en virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,

f.eks. i form af et symbol eller en særlig tekst. Den særlige markering vil ske på baggrund af, at cer-

tificeringsorganet eller virksomheden indsender et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat til Arbejdstilsy-

net og ikke på baggrund af tilsyn fra Arbejdstilsynet eller resultaterne heraf.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om va-

righed og ophør af offentliggørelse af den særlige markering. Der vil f.eks. kunne fastsættes nær-

mere regler om, at den særlige markering ophører i en nærmere angivet periode, hvis Arbejdstilsy-

net konstaterer overtrædelse af reglerne på en certificeret virksomhed og træffer afgørelse herom.

Endvidere vil der f.eks. kunne fastsættes regler om, at den særlige markering ophører helt eller i en

nærmere angiven periode, hvis Arbejdstilsynet adviserer certificeringsorganet om et eller flere pro-

blemer i arbejdsmiljøet på en certificeret virksomhed.

Det vil være frivilligt for virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat om de ønsker den

særlige markering i forbindelse med visningsordningen.

Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø vil omfatte virksomheder registreret med CVR-

nummer.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022.

Da der er behov for en overgangsordning, således at den nuværende smiley-ordning kan fungere

frem til det tidspunkt, hvor den nye visningsordning er udviklet og implementeret, foreslås det i stk.

2, at de nuværende regler i § 78 a, stk. 1 og 2, finder anvendelse frem til den 1. april 2023. Det

samme gælde de regler, der er udstedt med hjemmel i bestemmelserne, dvs bekendtgørelse nr. 621

af 8. april 2021 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

Det forventes, at den nye visningsordning vil være udviklet og fuldt implementeret i løbet af 1.

kvartal 2023.

Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lov om arbejdsmiljø § 90, og derfor

gælder denne lov heller ikke for Færøerne og Grønland.

Beskæftigelsesministeriet, den xx. yy 2022

Peter Hummelgaard

/ Sofie Bisbjerg

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 674

af 25. maj 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1554

af 27. november 2019, § 3 i lov nr. 1163 af 8. juni

2021 og § x i lov nr. xx af yy. december 2021, fore-

tages følgende ændringer:

§ 78 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om offentliggørelse af den en-

kelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns

nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet,

herunder påbud eller andre afgørelser om

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, om

offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer,

der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgø-

relser, og om, hvorvidt virksomheden er under

skærpet tilsyn. I forbindelse hermed kan be-

skæftigelsesministeren beslutte at indføre en

ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet

i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har

konstateret overtrædelser.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om, på hvilken måde, i hvilken

form og med hvilken varighed virksomhedens

1. § 78 a, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet ind-

sættes:

» Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om offentliggørelse og dermed visning af op-

lysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø

på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og resulta-

terne heraf, herunder Arbejdstilsynets afgørelser ef-

ter §§ 77 og 77a og aftaler efter § 77 b.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler

om hvilke oplysninger, der skal offentliggøres, her-

under

1) oplysninger om den enkelte virksomhed, om

Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser og

emnet

for de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund

for Arbejdstilsynets afgørelse,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Lovudkast til forslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST af 16. december 2021

arbejdsmiljø skal gøres tilgængeligt for offent-

ligheden. I forbindelse hermed kan beskæfti-

gelsesministeren fastsætte regler om, at offent-

liggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder

med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan

ophøre helt eller i en nærmere angiven peri-

ode.

2) på hvilken måde og i hvilken form oplysnin-

gerne skal offentliggøres,

3) varigheden af de offentliggjorte oplysninger,

4) oplysninger om, hvorvidt den enkelte virk-

somhed er under skærpet tilsyn efter § 74 b.

Stk. 3. I forbindelse med fastsættelse af regler efter

stk. 1 og 2, kan beskæftigelsesministeren bestemme,

at der skal ske offentliggørelse og dermed visning

af, hvorvidt den enkelte virksomhed har et anerkendt

arbejdsmiljøcertifikat, herunder fastsætte regler om

form, måde og varighed for offentliggørelsen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Stk. 3) ---

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2.

De hidtil gældende regler i § 78 a, stk. 1 og 2,

samt regler udstedt i medfør heraf, finder fortsat an-

vendelse indtil den 1. april 2023.