Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
§71 Alm.del Bilag 87
Offentligt
2579113_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 19‐05‐2022 
Enhed: FOPS 
Sagsbeh.: DEPNFF 
Sagsnr.: 2206207 
Dok. nr.: 2256833 
 
. / . 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 689 
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.  Spørgsmålet er stillet efter 
ønske fra Trine Torp (SF). 
 
Spørgsmål nr. 689:  
”Hvor mange flere sager skal der til, før ministeren og regeringen griber ind over 
tvangspraksis i Danmark, når det som nævnt af Bedre Psykiatri, DIGNITY og Institut 
for Menneskerettigheder i deres redegørelse til Europarådet nævnes, at ”Agger‐
holmsagen” ikke er et enkeltstående tilfælde, men er udtryk for en generel og ofte 
anvendt praksis i Danmark?” 
 
Svar: 
Jeg tager det meget alvorligt, at Danmark i sagen Aggerholm v. Danmark blev dømt 
for at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og også at vi efter‐
følgende modtog endnu en klage i sagen Dam v. Danmark, hvor vi valgte at indgå for‐
lig med patienten.  
 
Jeg mener dog ikke, at sagerne er udtryk for en generel praksis i Danmark, ligesom 
jeg kan henvise til, at regeringen på baggrund af de to sager har iværksat flere initiati‐
ver for at styrke patienternes retsstilling.  
 
Regeringen har bl.a. ændret psykiatriloven, så der er blevet fastsat et fast interval for 
de lægelige vurderinger af bæltefikserede patienter, ligesom der er blevet indført en 
notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter. Derudover er Sundhedssty‐
relsen i gang med at justere de relevante vejledninger på området.  
 
Dette fremgår bl.a. af den opfølgende handlingsplan for Aggerholm‐sagen, som er 
blevet sendt til Europarådets fuldbyrdelsesafdeling den 2. maj 2022. Den opfølgende 
handlingsplan er vedlagt til udvalgets orientering, og vil sammen med mit svar på 
nærværende spørgsmål også blive sendt til orientering til § 71‐tilsynet.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Magnus Heunicke      /      Nina Fjord Fromberg