§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
§71 Alm.del Bilag 7
Offentligt

Årsrapport

2020

Lindevej 5A · 5750 Ringe · 72 53 19 00

[email protected]

www.socialtilsynsyd.dk

Marts 2021

Oplag: 3.000 stk.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Forord:

Et år med covid-19 – men også med tid til

tilsynsmæssige refleksioner og fornyelse . . . . . . . . . .

Af tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen

Hvad hvis

covid-19

bliver meget alvorlig

og meget langvarig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsynskonsulent på familieplejeområdet:

Situationen var ny for os alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsynskonsulent på tilbudsområdet:

De udarbejdede plan A, B og C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En sagsbehandlingstid i særklasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvalitetsmodellen

– forståelse, tilgang

og indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Proces og afrapportering ved tilsynsbesøg på tilbud forenkles . . . .

Tilbudsleder og tilsynschef ’taler’ sammen om ændringerne . . . . .

Klare, velbegrundede og veldokumenterede tekster er vigtige

– men lettere sagt end gjort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsynskonsulent på tilbudsområdet:

I mine tekster var der tidligere alt for meget rum for fortolkning . . .

Tilsynskonsulent på familieplejeområdet:

Tidligere blev tilsynsrapporten mit referat af tilsynsbesøget . . . . . .

Økonomisk tilsyn

med tilbud – hvad indebærer det?

Overholdelse af tidsfrister halter – og hvad så? . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stikprøver af plejefamiliers økonomi fungerer efter hensigten . . . .

Rekruttering

af nye tilsynskonsulenter

– en specialopgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nyansat tilsynskonsulent:

Ansættelsesproces – både voldsom og ret interessant . . . . . . . . . . .

Socialtilsyn Syd – fortalt med

tal

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialtilsyn Syd –

indtægter

i 2020 . . . . . . . . . . . . . . . .

STS+

– Vi kan mere, end vi skal . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Forord

Et år med covid-19

– men også med tid

til tilsynsmæssige

refleksioner og fornyelse

Af tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen

Covid-19 . Kvalitetsmodel . Økonomisk tilsyn .

Det er hovedoverskrifterne i Årsrapport 2020 fra

Socialtilsyn Syd . Og først kom covid-19!

Covid-19 blev – og er fortsat – en slags faglig og

organisatorisk stresstest af både Socialtilsyn Syd

og de tilbud og plejefamilier, vi fører tilsyn med .

Socialtilsyn Syds erfaringer med og overvejelser

om, hvordan virussen påvirkede tilbud, plejefa-

milier og tilsynet med disse i det første halve år

af 2020, kan man læse mere om i flere artikler i

denne årsrapport . Men helt indledningsvis kan

jeg som en generel overvejelse af både kvaliteten

og den faglige og organisatoriske udvikling i de

forskellige typer af tilbud konstatere, at hvis

stesstesten også kan opfattes som en slags

eksamen, så er den bestået med udmærkelse .

Både plejefamilier og tilbud viste generelt under

den første lockdown i foråret 2020 stor evne til

både faglig og organisatorisk omstilling i deres

fokus på at bevare kvaliteten i tilbuddet overfor

borgerne . Det blev de fleste steder en noget

anderledes hverdag, man stillede op med . Men

bestemt en hverdag, som de selv – og vi som

tilsyn – kunne stå inde for fagligt . Nogle gange

var den vel nok knapt så indholdsrig som nor-

malt – men enkelte gange blev borgernes trivsel

ligefrem bedre af de ændrede vilkår . Alt i alt kan

det med det samme konstateres, at kvaliteten

generelt har været god i 2020 på de tilbud, som

Socialtilsyn Syd fører tilsyn med .

Men alt var jo ikke covid-19 . I Socialtilsyn Syd

havde vi fra årets begyndelse planlagt en større

omlægning af den måde, vi afrapporterer fra

tilsynsbesøg på tilbudsområdet på . En lignende

omlægning foretog vi i 2016/17 på plejefami-

lieområdet . Omlægningen skulle finde sted fra

medio marts i sammenhæng med, at vi overgik

fra et gammelt it-fagsystem til et nyt, som gav

mere fleksible muligheder for afrapportering .

Og vel blev de interne processer noget mere kao-

tiske af, at statsministeren i samme uge valgte

at ’trykke fuldt stop’, og vel blev det i de efterføl-

gende måneder også lidt mere udfordrende at

iværksætte den planlagte omlægning . Men set

i bakspejlet er omlægningen alligevel lykkedes

nogenlunde som planlagt . Man kan læse meget

mere om både selve forløbet, tankerne bag og

tilbuddenes reaktioner i artiklerne under temaet

om kvalitetsmodellen .

Som man også kan læse, foregik dette arbejde

sideløbende med, at vi tog et ordentlig livtag

med kvalitetsmodellen . Vi genlæste og gentænk-

te modellen i dybden og fik dermed nye indsigter

og forståelser af det, der udgør vores tilsynsfag-

lige værktøjskasse . Ikke at vi nogensinde bliver

færdige med det – men vi er kommet langt .

Socialtilsyn Syd har også valgt at gøre det

økonomiske tilsyn til et tema i denne årsrapport .

Det har vi valgt som et bidrag – og en slags

· Forord

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

tilsynsfaglig kommentar – til den politiske debat

og forhandling om socialtilsynenes økonomiske

tilsyn, som har stået på, siden der i foråret 2018

blev udgivet en større evaluering af, hvordan

socialtilsynene var kommet fra start i 2014 .

”Flere muskler til socialtilsynet” er det nogle

gange blevet formuleret som, når de mange – og

til tider komplicerede – forhold omkring det

økonomiske tilsyn har skullet sammenfattes til

et slogan .

I artiklerne om det økonomiske tilsyn beskriver

vi, hvordan vi så at sige bruger de muskler, vi

allerede har . Måske kan dette stadig nå at blive et

lille baggrundsbidrag til de politiske forhandlin-

ger, som jo ad flere omgange siden 2018 er blevet

både sat på pause og genoptaget .

Endelig har vi skrevet en lille artikel om, at det

er glædeligt, at mange gerne vil arbejde hos

Socialtilsyn Syd, og om, hvordan vi gør os umage

med hver gang at ansætte de bedst kvalificerede

tilsynskonsulenter .

Årsrapporten har også de sædvanlige oplys-

ninger om regnskab og tilsynsaktiviter – og en

bagside, hvor vi som sædvanlig gør opmærksom

på vores salg af konsulentydelser i tilknytning til

tilsynsarbejdet .

God læselyst .

Venlig hilsen

Peter Bjerregaard Andersen

Tilsynschef

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Covid-19

Hvad hvis covid-19-

situationen bliver

meget alvorlig og

meget langvarig?

Med nedlukningen af Danmark den 11. marts blev Socialtilsyn

Syd katapulteret ind i ukendt territorium. For hvordan fører

man tilsyn, når en ny virus raser? Og hvordan forbereder man

sig på, at situationen kan gå fra slem til meget værre?

· Covid-19

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Da statsminister Mette Frederiksen på et højst

usædvanligt og dramatisk pressemøde onsdag

den 11 . marts effektivt lukkede store dele af

Danmark ned, skulle Socialtilsyn Syd – som så

mange andre – til at finde ud af, hvordan det

skulle forholde sig til den nye virkelighed .

På en måde var det meget enkelt – i hvert fald

juridisk . For ingen – hverken regeringen eller

kommunalbestyrelsen – gav Socialtilsyn Syd

påbud om at indstille sin tilsynsaktivitet . Så som

tilsynschefen allerede samme aften meddelte

sine medarbejdere i en mail, har socialtilsynene

”en vigtig opgave at varetage, mens samfundet

lukker ned” . Men hvilken opgave, hvordan – og

hvor længe? Det var der ingen nødplan i skuffen,

der kunne hjælpe tilsynet med at få klarhed over .

På det praktiske plan gav noget sig selv i disse

første dage af nedlukningen . Socialtilsyn Syd

valgte – som de øvrige socialtilsyn – allerede

dagen efter at følge politikernes og myndighe-

dernes anbefaling om at arbejde hjemmefra .

Derudover aflystes alle fysiske tilsynsbesøg

i to uger . Men med en understregning af, at

Socialtilsyn Syd ikke lukkede ned – kun tilpas-

sede sine tilsynsaktiviteter og tilsynsformer til

den ændrede virkelighed . Og at medarbejderne

fortsat skulle bruge deres professionelle døm-

mekraft, for at Socialtilsyn Syd fortsat kunne leve

op til sin tilsynsforpligtelse – og at det helt eks-

traordinært kunne blive nødvendigt med fysiske

besøg, fx i tilfælde af alvorlige whistleblows .

Ukendt land og telefonkæde

Imens fortsatte drøftelsen af, hvordan man skulle

gribe tilsynsopgaven an, internt i Socialtilsyn

Syd . Hvordan skal man stå på mål for, at tilbud

og plejefamilier har den fornødne kvalitet, når

man ikke tager på tilsynsbesøg og ansigt til

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

ansigt taler med borgere, plejebørn, medarbej-

dere, ledere, plejefamilier, pårørende og andre

informanter? I dag, hvor alle ved, at selve nedluk-

ningen i foråret kun varede godt fire uger, og at

der kom meget lidt coronasmitte på Socialtilsyn

Syds tilbud, er det nemt at anvise praktiske

løsninger på en fire-ugers tilsynsaktivitet uden

fysiske besøg . Men i de første dage efter det

historiske pressemøde så både medarbejdere

og ledelse ind i ukendt land, hvor ingen kunne

sige noget kvalificeret om omfanget af smitten,

hverken blandt borgere, plejebørn, egne medar-

bejdere, tilbudsmedarbejdere eller plejefamilier

– og hvor rapporter fra de værst ramte områder

i udlandet udgjorde et dystert baggrundstæppe

bag drøftelserne om, hvor alvorligt det i værste

fald kunne blive, og hvordan et sådant scenarie

skulle forvaltes .

Udover at medarbejderne havde arbejdsopgaver

med at skrive rapporter på baggrund af tidligere

tilsynsbesøg og andre typer af ’kontorarbejde’,

stod det hurtigt klart, at Socialtilsyn Syd fortsat

skulle indhente relevant information fra tilbud og

plejefamilier, så man kunne ’tage temperaturen’

på, hvordan tingene udviklede sig . Enkelte

medarbejdere forsøgte sig med at bede om en

skriftlig tilbagemelding fra tilbud om, hvordan de

agtede at gribe den nye virkelighed an – men fik

den reaktion, at tiden og arbejdspresset ikke var

til skriftlige ’redegørelser’ .

Ideen om en telefonkæde modnedes .

Kvalitetsmodellen blev gransket . På tilbudsom-

rådet blev de ni indikatorer valgt ud, der bedst

kunne sige noget om kvaliteten set i lyset af

de udfordringer, tilbuddene stod i . På familie-

plejeområdet rettedes opmærksomheden på

familiedynamik, familiestruktur og kompetencer

– men med understregning af, at alt selvfølgelig

kunne komme i spil . Skemaer blev udarbejdet og

sendt rundt til alle medarbejdere .

De næste 3–4 uger (inklusive påsken) stod i

telefonopringningernes tegn . Alle plejefamilier

og tilbud blev ringet op, og det blev understreget

fra ledelsen, at den risikobaserede tilgang fortsat

var gældende: Hørte tilsynskonsulenten noget,

der gav anledning til bekymring for kvaliteten, så

var fysiske tilsynsbesøg efter aftale med ledelsen

fortsat en relevant mulighed .

forskellige for tilbud og plejefamilier og afspejle-

de, at hverdagen i de to typer af tilbud så meget

forskellig ud under corona-nedlukningen .

Plejefamilier står – også når der ikke er corona –

meget alene med deres arbejde . Så de tog bered-

villigt imod lejligheden til at fortælle Socialtilsyn

Syd, hvordan de håndterede denne særlige tid .

Hverdagen for de fleste plejefamilier var vendt på

hovedet . Plejebørnene var hjemme hele dagen .

Der skulle organiseres hjemmeundervisning, og

plejeforældrenes ’alenetid’, der i normale tider

bliver brugt til alt fra strukturering af hverdagen

til indkøb og andre praktiske gøremål, var for-

svundet . Mange plejefamilier var udfordret på de

fysiske rammer med plejebørn med forskellige

vanskeligheder, der ikke var vant til at tilbringe

alle døgnets timer sammen . Sommerhuse og for-

øget brug af udendørs aktiviteter blev løsningen

for mange . Der var udfordringer i forhold til sam-

vær, fx uklarhed om rammerne for afholdelse af

samværet og usikkerhed omkring forvaltningen

af coronarestriktionerne under samværet . Men

i det store hele var det ikke den fortælling, der

mødte tilsynskonsulenterne, når de ringede

rundt . Det var fortællingen om, at plejefamilierne

løste problemerne og fik skabt strukturer, der

fungerede . Rigtigt mange plejefamilier fortalte

også, at det gav plejebørnene en ny ro, at alle var

hjemme . Mange plejebørn profiterede af tiden

med fjern- og hjemmeundervisning, mange ture

i skoven og få mennesker omkring sig . I de få

familier, hvor der var udfordringer, var det ikke

coronanedlukningen i sig selv, der forårsagede

dem, men den forstærkede dem nok .

Telefonkæden gav overblik, og de steder, hvor

der var brug for det, var telefonkontakten tæt-

tere . Der var i de fire uger, nedlukningen varede,

ikke behov for fysiske besøg blandt plejefamilier .

Men kreativiteten kom i spil – fx da en plejefar

med sin tablet i hånden gik rundt og ’viste’ til-

synskonsulenten de fysiske rammer . Selvfølgelig

hang det i luften og i nogle af telefondialogerne,

at det, der lige da føltes hyggeligt og rart, måske

ikke ville blive ved med at være det over tid –

men den fase blev alle forskånet for .

Stor kreativitet i hverdagen

Reaktioner fra plejefamilier og tilbud

Reaktionerne på opringningerne var lidt

På tilbudsområdet var situationen mere

kompleks . Mange væresteder og dagtilbud var

lukket ned, hvilket gav ekstra pres på de botilbud

uden eget dagtilbud, hvis borgere nu var hjemme

hele døgnet . Nogle tilbud fik travlt med at

· Covid-19

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

overveje at følge myndighedernes opfordring

til at udvide deres kapacitet . Tilbud med flere

afdelinger organiserede sig afdelingsvist, så de

kunne isolere smitten, hvis den brød ud ét sted .

Kort sagt: der blev knoklet . Samtidig ringede

Socialtilsyn Syd . .! I den situation var der nogle

få tilbud, der ikke var ret imødekommende, og

hvor Socialtilsyn Syd var nødt til overfor enkelte

driftsherrer at understrege, at ligesom de havde

en opgave at løse, så havde Socialtilsyn Syd det

også .

På trods af arbejdspresset på tilbuddene

lykkedes det tilsynskonsulenterne at få talt med

stort set alle tilbud – bortset fra dem, der var

lukket ned . To gange endda . Det lykkedes dem

også, at danne sig et overblik over, hvordan

situationen så ud, hvordan tilbuddene klarede

bemandingen, og hvad de gjorde for at sikre bor-

gernes hverdag . I begge runder var gennemsnits-

scoren på de ni indikatorer 4,9 . Det var indtrykket

fra telefonsamtalerne med enten ledere eller

medarbejdere, at tilbuddene med stor kreativitet

formåede at ændre deres hverdag ud fra de

vilkår, de var underlagt, på en måde så borgerne

stadig trivedes . En af tilbuddenes største

udfordringer, nemlig hvordan de skulle håndtere

borgeres og pårørendes fysiske kontakt, berørte

ikke Socialtilsyn Syd direkte – selvom man i et

enkelt tilfælde var ude i en håndfast vejledning

om, at et tilbud ikke kunne forhindre borgerne i

at komme hjem .

Der blev talt meget i Socialtilsyn Syd om, hvad

der skulle til for at ty til et fysisk tilsynsbesøg,

men der var intet i telefonopringningerne, der

Ingen henvendelser med

økonomispørgsmål grundet covid-19

Rigtigt mange tilbud var under lockdown meget kreative og innovative i deres for-

søg på at sikre borgernes trivsel gennem forskellige former for aktiviteter . Mange

dagtilbud måtte lukke ned, og mange botilbud fx med borgere, der ikke længere

kunne komme i dagtilbud, havde personalemæssige udfordringer . Herudover

kommer udgifter til værnemidler mm .

Tilbud har via lov om socialtilsyn § 12 pligt til af egen drift at meddele socialtilsy-

net om væsentlige ændringer i økonomien . Dette

kunne

fx ske ved en anmodning

om godkendelse af et revideret budget for 2020 . Dette er ikke sket . Der har heller

ikke henover året været en masse forespørgsler til Socialtilsyn Syd fra tilbuddene

om, hvordan ekstraudgifter derudover kan håndteres .

Socialtilsyn Syd vil naturligvis følge økonomien i tilbuddene opmærksomt – også

’post corona’ – og særligt følge, om der vedvarende er de fornødne ressourcer til

målgruppen, når et evt . underskud fra 2020 og måske også 2021 over de kom-

mende år så at sige skal hentes hjem igen via enten forhøjede takster eller lavere

driftsomkostninger .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

krævede ekstraordinære tiltag fra tilsynskon-

sulenterne . Et enkelt planlagt (og nødvendigt)

tilsynsbesøg blev gennemført på Facetime .

Der blev også talt meget om, hvorvidt udmeldte

besøgsrestriktioner på tilbud egentlig også

omfattede tilsynskonsulenter . Det gjorde de

naturligvis ikke . Men i en situation med stor

usikkerhed, mange informationsstrømme og

stort arbejdspres tog det en del intern dialog

at nå den konklusion og at kommunikere både

denne og begrundelsen for den klart og tydeligt

til alle tilsynskonsulenter, så at de kunne svare

for sig, hvis nogen anfægtede, at de mødte op på

et tilbud .

Fra den 25 . april begyndte hverdagen og de

fysiske tilsynsbesøg derfor så småt igen at ind-

finde sig i Socialtilsyn Syd . Selvom Socialtilsyn

Syds medarbejdere indimellem blev mødt med

sætningen: ”Hvorfor kommer I, vi må jo ikke få

besøg .”

Hverdagen så dog lidt anderledes ud, end før

coronaen holdt sit indtog . For de retningslinjer

om forebyggelse af smitte, som direktionen i

Faaborg-Midtfyn Kommune allerede sendte

ud i begyndelsen af marts, var selvfølgelig

stadig gældende under fysiske tilsynsbesøg . På

Socialtilsyn Syd fortolket på den måde, at den

enkelte tilsynskonsulent var – og er – ansvarlig

Hverdag på ny – og så alligevel…

. . . Og så er vi nået til den 23 .-24 .-25 . april, hvor

tingene skiftede fra dag til dag . Den første

tilsynskonsulent tog den 23 . april på et fysisk

tilsynsbesøg på et tilbud . Stort set samtidig fik

alle medarbejdere i Socialtilsyn Syd en mail fra

ledelsen om, at der covid-19-mæssigt intet nyt

var at berette endnu, og at de få besøg, ”vi ud

fra en konkret, påtrængende risikovurdering er

begyndt at afvikle, skal vi naturligvis fortsætte

med .” Men allerede dagen efter måtte han

skrive en ny og anderledes mail om, at der var

indgået en politisk aftale, hvori var besluttet,

at ”Familieretshuset, Ankestyrelsen [og]

socialtilsynene [ . . .], som har varetaget deres

opgaver hjemmefra, gradvist igen skal varetage

deres arbejdsopgaver som normalt .” For uagtet

at politiske aftaler ikke i sig selv har nogen

retsvirkning for en tilsynsmyndighed, så er en vis

politisk lydhørhed i en sådan situation afgørende

for, at alt kan forløbe så godt som muligt .

Covid-19

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

for at afgøre, hvordan han eller hun vil forholde

sig i mødet med den enkelte plejefamilie og det

enkelte tilbud . Der kom intet generelt krav om

mundbind eller handsker, ingen restriktioner i

antallet af besøg eller personer, tilsynskonsulen-

ten taler med – eller krav om helt eller delvist at

skifte tøj mellem besøgene .

Først efter sommerferien var tilsynsbesøgsaktivi-

teterne genetableret i noget, der lignede normalt

omfang .

Mod årets slutning – d . 16 . december for at være

helt præcis – blev der igen i Socialtilsyn Syd

iværksat et coronarelateret ’besøgsstop’ . Ikke

et fuldt besøgstop – men et blødt et af slagsen,

hvor al den fysiske kontakt, der kunne undgås

eller udsættes, blev standset . Dette bløde

besøgsstop løb ind i 2021 og er i skrivende stund

ikke afsluttet . Så dermed afsluttes denne coro-

naartikel med en lille tilsynsfaglig ’clifhanger’,

som forhåbentlig kan forløses på en god måde i

årsrapporten for 2021 .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Situationen var

ny for os alle

Selvom en opringning fra Socialtilsyn Syd er lig med kontrol,

tog alle 57 plejefamilier, som tilsynskonsulenten ringede til

under nedlukningen godt imod opringningen.

- Jeg var da spændt på, hvad plejefamilierne

ville fortælle mig om deres situation under

lockdown . Det siger en af de tilsynskonsulenter

i Socialtilsyn Syd, der fra omkring midt i marts

og fire uger frem konverterede deres normale

tilsynsaktiviteter med skemalagte telefonopring-

ninger til plejefamilierne .

Tilsynskonsulenten havde forinden – som

sine kolleger – fået en mail fra ledelsen om, at

de skulle arbejde hjemmefra . Kort efter kom

beskeden om, at alle Socialtilsyn Syds godt

1500 plejefamilier i ugerne efter skulle have en

telefonopringning fra en tilsynskonsulent . Her

ville opgaven både være generelt at vurdere

plejefamiliens kvalitet, som havde det været et

almindeligt fysisk tilsynsbesøg . Og at gå i dialog

med plejefamilien om, hvordan de håndterede

den særlige situation, de stod i – med ekstra

fokus på familiestruktur, familiedynamik og

kompetencer . Det blev understreget, at den risi-

kobaserede tilgang fortsat var udgangspunktet .

Var der derfor noget bekymrende, kunne et fysisk

besøg fortsat komme på tale .

- Jeg varslede ikke plejefamilierne om, at jeg ville

ringe . Men jeg havde på forhånd gjort mig nogle

tanker om deres mulige udfordringer . Om de hav-

de børn med store sociale vanskeligheder, man-

ge plejebørn med forskelligartede behov eller

kun lidt fysisk plads, siger tilsynskonsulenten .

typiske var, at plejefamilierne lynhurtigt havde

fået lavet en dagstruktur med lektier, ’frikvarte-

rer’, udeaktiviteter mm . Samtidig fortalte cirka

halvdelen af plejeforældrene, at deres plejebørn

var faldet meget mere til ro, fordi de ikke skulle

afsted i skole hver dag og overholde forskellige

aftaler . Rigtigt mange plejeforældre oplevede,

at deres plejebørn bedre kunne fordybe sig i leg .

Enkelte beskrev et tydeligt ryk læringsmæssig i

stavning og læsning .

- Ud fra det, de oplyste mig om, var jeg ikke

bekymret for kvaliteten . Det bestyrkede mig

også, at jeg ringede på alle tider af dagen og

fangede plejefamilierne lige dér, hvor de var .

Nogle plejefamilier sagde ligeud, at de klarede

skærene, men at situationen ikke var holdbar på

lang sigt . Fx en plejefamilie med flere børn med

meget forskellige behov . På kort sigt gik det ved

hjælp af en masse nye udendørs legeredskaber .

Men hvis nedlukningen havde varet ved, kunne

det være blevet en større udfordring .

Det gjorde nedlukningen som bekendt ikke . Så

havde plejefamilien med de nye udendørs lege-

redskaber været en af de første til en opringning

nr . 2 . I stedet blev det en form for hverdag for

Socialtilsyn Syd, og tilsynskonsulenten genoptog

sine fysiske besøg . I forårs- og sommerperioden

blev det til en del udendørs tilsyn og også kortere

tilsynsbesøg, hvis det var muligt . Gradvist er

tilsynsbesøgene blevet normaliseret .

- Både på anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

afstemmes coronaforholdsreglerne . Jeg

fortæller, at jeg har sprittet hænder og vil holde

afstand . Jeg beder dem også om at sidde for-

skudt for mig ved bordet, og jeg orienterer dem

Ro og fordybelse

Alle plejefamilierne tog godt imod tilsynskon-

sulentens opringning . Det forbavsede ikke

konsulenten . Det gjorde det derimod, at pleje-

familierne ikke fyldte samtalen med de ekstra

udfordringer, som tilsynskonsulenten havde

forventet, situationen ville afstedkomme . Det

Covid-19

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

”

Ud fra det, de oplyste mig om, var jeg ikke

bekymret for kvaliteten. Det bestyrkede mig

også, at jeg ringede på alle tider af dagen og

fangede plejefamilierne lige dér, hvor de var.

Tilsynskonsulent hos Socialtilsyn Syd

om, at jeg vil røre ved så lidt som muligt, mens

jeg er i deres hjem, siger tilsynskonsulenten .

En ny refleksion

Coronaen har – interessant nok – givet et ekstra

observationselement under tilsynsbesøg:

Hvordan håndterer plejeforældrene, når et

plejebarn impulsivt og i begejstring kommer alt

for tæt på tilsynskonsulenten .

- Det giver noget ekstra at se, hvor respektfuldt

en plejeforælder guider et plejebarn . Også

fordi det er noget særligt, at det handler om

kontakten med en myndighedsperson, siger

tilsynskonsulenten .

Personligt har corona også givet tilsynskonsu-

lenten en ekstra refleksion . Den handler om,

hvad en plejefamilie – måske – skal have af

overskydende ressourcer og kompetencer til at

håndtere det ekstraordinære .

- Skal plejefamilier generelt have et stort

overskud at trække på både i forhold til

plejebørnenes udfordringer, egen trivsel og

samarbejde med pårørende og professionelle, så

bægeret ikke løber over i en krisesituation? Eller

er det umuligt at stille det sådan op? Det har jeg

spekuleret en del over i de måneder, der er gået,

siger tilsynskonsulenten .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Covid-19

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

De udarbejdede

plan A, B og C

De 11 meget forskellige tilbud, tilsynskonsulenten ringede til

under nedlukningen, tog situationen roligt. ”Vi finder ud af

det,” var holdningen.

Pavilloner i haven, der fungerede som dagtilbud .

Tilbud, der organiserede udekørende teams

med mad og medicin til borgerne . Frivillige, der

stod udenfor tilbuddet og sang . Personale fra

et lukket dagtilbud, der kom og gik ture med

beboerne på botilbuddet .

Kreativiteten var stor på tilbuddene under

nedlukningen . Det var denne kreativitet, tilsyns-

konsulenten mødte under sin rundringning .

Plus et ønske fra tilbuddene om at betrygge

Socialtilsyn Syd i, at de nok skulle passe godt på

borgerne . Tilbuddene var glade for, at socialtilsy-

net ringede . ”Selvfølgelig har vi tid til at tale med

jer,” lød det .

- Jeg havde overhovedet ingen tilbud, der var

utilfredse med, at vi ringede og tog deres tid .

Selvfølgelig var nogle mere snakkesalige end

andre . Og mange havde spørgsmål, som der

ingen svar var på, siger tilsynskonsulenten .

- Nogle samtaler tog en halv time, andre fem

kvarter . Rekorden var halvanden time . Jeg var

imponeret over den måde, tilbuddene forvaltede

et så voldsomt indgreb i deres hverdag og

udarbejdede en plan A, B og C på . Jeg hørte om

mange geniale påfund, og der var megen positiv

energi på at sørge for at gøre det bedst muligt for

borgerne . Jeg var overhovedet ikke bekymret for

kvaliteten, siger tilsynskonsulenten .

Et enkelt whistleblow blev det til under nedluk-

ningen . Nogle borgere ringede og fortalte, at der

på et tilbud var blevet hængt nogle retningslinjer

op, de ikke var blevet inddraget i . Men intet, der

betød, at tilsynskonsulenten var nødt til at tage

på et fysisk besøg .

- Vi har forholdt os til vores tilsynspraksis, blot på

en anden måde, siger hun .

Mundbind og respekt

Mange geniale påfund

Der gik kun kort tid fra pressemødet med

statsminister Mette Frederiksen den 11 . marts, til

Socialtilsyn Syd lagde sig fast på modellen med

telefonkæder . På tilbudsområdet blev der udar-

bejdet et skema med spørgsmål ud fra ni af kva-

litetsmodellens indikatorer . Indikatorer, der var

særligt relevante under en corona-nedlukning .

Tilsynskonsulenten skulle ringe til 11 tilbud med

en række afdelinger under sig – i alt cirka 23

enheder . Døgntilbud, botilbud, enkeltmands-

projekter og et enkelt kvindekrisetilbud . Udover

en gennemgang af de ni spørgsmål og de mange

kreative aktiviteter, som tilbuddene havde stor

fortællelyst omkring, hørte tilsynskonsulenten

også en del om borgere, der profiterede af

at have en stille og rolig hverdag hjemme på

tilbuddet .

Efter cirka fire uger blev det så småt hverdag

igen . Da de fysiske tilsynsbesøg kom i gang,

oplevede tilsynskonsulenten nogle tilbud, der

passede rigtigt godt på, at alle retningslinjer

under besøgene blev overholdt . Også tilbud, der

ikke var – og stadig ikke er – så vilde med, at der

kom mere end én tilsynskonsulent ad gangen .

Tilsynskonsulenten har mundbind på dér, hvor

tilbuddene beder om det, og selvfølgelig altid,

når vedkommende er inde i en borgers lejlighed .

- Nogle steder bliver jeg også bedt om at tage

særlige hensyn, fx ikke at tale med borgere, der

er meget bange for at få corona . Det har jeg stor

respekt for . Men selvfølgelig ville jeg følge op,

hvis jeg fik fornemmelsen af, at der var noget

bekymrende på spil, siger tilsynskonsulenten .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

En sagsbehandlingstid

i særklasse

24 timer. Det var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

sociale tilbud, der under nedlukningen i foråret tog på sig at

levere ekstra kapacitet, hvis det skulle blive nødvendigt.

Forsorgshjem, kvindekrisecentre, aflastnings-

tilbud og døgninstitutioner . Mange forskellige

typer af sociale tilbud begyndte med det

samme at røre på sig, da det stod klart i marts,

at Danmark måske stod overfor en større coro-

nakrise . De så, at der kunne blive behov for alt fra

ekstra sengepladser for covid-19-ramte hjemløse

og pladser på kvindekrisecentre for kvinder, hvor

situationen i hjemmet eskalerede på grund af

coronaen, til særlige pavilloner med mulighed

for at have syge socialt udsatte i isolation .

For de sociale tilbud var det en samfundsopgave,

de tog på sig . For Socialtilsyn Syd blev det i første

omgang en administrativ opgave at sørge for, at

de ansøgninger, tilbuddene udarbejdede, hurtigt

kunne behandles .

Social- og Indenrigsministeriet åbnede i en

bekendtgørelse for den mulighed, at ansøg-

ningerne med det samme blev behandlet som

fravigelser

og ikke først skulle gennem den

normale vurdering af, om de kunne godkendes

som generelle ændringer . Bekendtgørelsen gav

mening al den stund, alle tilbuddene søgte om

noget, de ellers ikke ville have søgt om .

ansøgninger fra henholdsvis et forsorgshjem

og et krisecenter, og i løbet af de næste 14 dag

tikkede der endnu 15 ansøgninger ind .

Proceduren var den samme hver gang .

Ansøgningen blev screenet af tilsynskonsulenter

fra godkendelsesteamet, herefter fulgte et

telefoninterview og et interview over Skype eller

Facetime til ’besigtigelse’ af de fysiske rammer .

Med andre ord var der en faglig sagsbehandling,

der bare udmærkede sig ved at gå rigtigt, rigtigt

hurtigt . 24 timer i gennemsnit – hvilket dækkede

over, at de hurtigste tog fire-fem timer, og de

længste to dage . Når det gælder, kan det gå

rigtigt stærkt, også uden at fagligheden sættes

til side . Sagsbehandlingen afdækkede i alle

tilfælde, at tilbuddene havde tænkt grundigt

over, hvordan de skulle tilrettelægge processen,

hvad enten det drejede sig om at leje en etage på

et hotel, inddrage egne fysiske rammer til nød-

hospital, opstille to midlertidige beboelsesvogne

til isolationspladser eller omrokere fysiske

rammer til spredning af borgere i isolation .

Som alle ved, udviklede krisen sig ikke så vold-

somt i foråret 2020, som den kunne have gjort .

De fleste af de ekstra pladser blev der aldrig

brug for . De fleste ændringer blev godkendt til at

vare 3–4 uger, og de sidste udløb den 30 . juni, jf .

bekendtgørelsen .

Fagligheden ikke sat over styr

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 18 . marts kl .

10, og samme formiddag vejledte Socialtilsyn

Syd på sin hjemmeside om den særlige

mulighed . På det tidspunkt lå der allerede to

Covid-19

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Kvalitet

Kvalitetsmodellen

– forståelse, tilgang

og indhold

Socialtilsyn Syd har sat kvalitetsmodellen under lup. Det har

ført til en mere præcis skelnen mellem kvalitetsmodellen som

analyseredskab, kvalitetsmodelbeskrivelsen og spindelvævet og til nye

afrapporteringsformer og procedurer. Intern kompetenceudvikling har

sat fokus på sproget, på begrundelserne i bedømmelser og vurderinger

og på brugen af kilder.

Kvalitet

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

De fleste kan sikkert blive enige om den

overordnede definition af kvalitetsmodellen .

Nemlig at den er et redskab, socialtilsynet ifølge

lov om socialtilsyn skal anvende til at godkende

plejefamilier og tilbud og til løbende at vurdere

kvaliteten af indsatsen i disse indenfor en række

politisk fastsatte temaer .

Men skal arbejdet med kvalitetsmodellen

samtidig være lig med den tilsynsrapport,

der over årene – selvfølgelig med individuelle

udsving – har fundet sin form i Socialtilsyn Syd?

Med det omfang og den skrivestil, der er vokset

frem, og som har haft som uerklæret mål både

at afspejle helheden i plejefamilien/tilbuddet og

den løbende dialog mellem tilsynet og disse om

kvaliteten?

Hvad med procedurer for høringspligten i kvali-

tetsmodellen? Hvad giver

egentlig

mening? Hvad

er proportionelt ift . både ressourcer og formål og

samtidig juridisk korrekt?

Og: Afspejler sproget i beskrivelserne og måden

at begrunde bedømmelser og vurderinger, at

afsenderen er en tilsynsmyndighed, der samtidig

har en præcis forståelse af, hvilke kilder der er

nødvendige til dokumentation af arbejdet med

det risikobaserede tilsyn?

myndighedsopgaven, kompetenceudvikling med

meget mere – og så det helt basale: At få en ny

organisation med 80 medarbejdere med forskel-

lige professioner til at arbejde ensartet med en

ny faglighed . Billedligt talt kan man sige, at man

først skal havde sejlet en del rundt i et farvand,

før man kan tegne et kort, som er brugbart for

andre at sejle efter .

Samtidig har kvalitetsmodellen som redskab

for tilsynsarbejdet jo fungeret . Indtil 2020 har

hvert eneste tilsynsbesøg på tilbudsområdet

resulteret i en ny tilsynsrapport, der fulgte

kvalitetsmodellens struktur og indhold . På fami-

lieplejeområdet tog Socialtilsyn Syd dog allerede

for nogle år siden hul på en ny praksis, hvor

kvitteringsskrivelser afløste de fleste tilsynsrap-

porter ved tilsynsbesøg, der ikke gav anledning

til en mere kritisk stillingtagen . I 2020 var tiden

kommet til at lave en ny, ensartet praksis for hele

Socialtilsyn Syds område .

Analyse- og dokumentationsredskab

Ét er søkort at forstå…

Disse spørgsmål – og mange flere – har været i

fokus i 2020 . Man kunne spørge, hvorfor i alver-

den Socialtilsyn Syd ikke for længst har formået

at klarlægge sin forståelse af kvalitetsmodellen

til bunds og for længst har udmøntet sin praksis

efter denne forståelse . Til det er der blot at sige,

at de syv år, Socialtilsyn Syd har eksisteret, har

været fyldt op af arbejdsopgaver, der pressede

sig mere på: Regodkendelser af alle plejefamilier

og tilbud, en forståelse af indholdet i det risi-

kobaserede tilsyn, balancen mellem anmeldte

og uanmeldte tilsynsbesøg, afgrænsning af

Det mest fundamentale i Socialtilsyn Syds nye

praksis er forståelsen af, at kvalitetsmodellen

først og fremmest skal opfattes som et analyse-

og dokumentationsredskab, der med sin struktur

og ordvalg afgrænser området for de enkelte

bedømmelser og vurderinger, som tilsynet

foretager af kvaliteten i tilbud og plejefamilier .

Samtidig har Socialtilsyn Syd fået en mere

bevidst og præcis forståelse af, at dette analy-

seredskab falder i tre niveauer med hver deres

’opgave’ . Indikatorerne indenfor de syv temaer

er et effektvurderingsværktøj med meget lidt

plads til tilsynskonsulentens egen vurdering: Er

borgeren i arbejde – eller er han eller hun ikke?

Er plejebarnet på 11 år tilmeldt et skoletilbud

– eller er han eller hun ikke? På kriterieniveau

vurderes kvaliteten af indsatsen (ikke resultatet

af indsatsen) indenfor hvert afgrænsede område,

og der er langt mere plads til den tilsynsfaglige

vurdering . Temavurderingerne skal – for at

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

de giver mening – være retvisende og så

korte som muligt, så visiterende kommuner på

Tilbudsportalen præcist kan se, hvor kvaliteten

er god, og hvor den halter indenfor de enkelte

temaer .

- Tidligere har de enkelte tilsynskonsulenter og vi

som organisation nok gerne villet dokumentere

omfanget af vores viden og observationer i

det skrevne . Samtidig er det nok også sådan,

at hvis man ikke er fuldstændigt skarp på,

hvad opgaven er, så er det lettere at tage alt

med end at begrænse sig . Resultatet har været

lange, socialrapportlignende rapporter . De nye

kvalitetsmodelbeskrivelser er kortere, og snittet

langt skarpere i forhold til ordlyden i kvalitets-

modellen, siger tilsynschef Peter Bjerregaard

Andersen .

En afledt virkning af denne præcisering af de

tre niveauer er, at det nu er blevet klart, at

spindelvævet aldrig har kunnet bruges som

grafisk udtryk for kvaliteten af et tilbud eller

en plejefamilie – selvom det er blevet opfattet

sådan . Spindelvævet udtrykker alene effektvur-

deringen af indikatorerne men favner slet ikke, at

kvalitetsvurderingen på kriterie- og temaniveau

– særligt for visse temaer – kan adskille sig fra

denne . Det har mødt kritik især fra tilbud, der

har været vant til at bruge spindelvævet som

’kvalitetsstempel’ .

- Vi er via bekendtgørelsen pålagt at bruge

spindelvævet som udgangspunkt for dialogen

med tilbud og plejefamilier . Men spindelvævet

giver ikke et fyldestgørende billede af kvaliteten,

forstået som hvilken indsats tilbud eller plejefa-

milie yder . Vi foretager denne nuancering overfor

tilbuddet som en del af vores dialog, når vi er på

tilsynsbesøg, siger Peter Bjerregaard Andersen .

præcist kaldes kvalitetsmodelbeskrivelsen .

Denne kvalitetsmodelbeskrivelse ses nu i første

omgang som et

dynamisk

værktøj i det løbende

kvalitetsvurderingsarbejde .

Hvorfor dynamisk? Tidligere blev der genereret

en mere eller mindre statisk tilsynsrapport efter

hvert tilsynsbesøg . Tilsynsbesøget var omdrej-

ningspunktet, og tilsynsrapporten var produktet,

der afsluttede det enkelte tilsyn . Det ændrede

sig fra foråret 2020 . Et nyt IT-system muliggør,

at tilsynskonsulenterne løbende og langt mere

smidigt end tidligere kan ændre i enkeltdele i

kvalitetsmodelbeskrivelsen . Får en tilsynskonsu-

lent en telefonopringning med oplysninger om et

tilbud, der ændrer ved vurderingen af tilbuddet i

et enkelt kriterie, kan dette kriterie justeres, uden

at der skal genereres en helt ny rapport .

Samtidig har denne omlægning medført en

betydelig forenkling . Der havde længe været

opmærksomhed på, at mange tilsynsrapporter

var meget lange . Ofte indeholdt de mange

beskrivelser og megen tekst, som man kunne

sætte spørgsmålstegn ved, om var relevante ift .

den kvalitetsvurderingsopgave, som er kernen

i det, Socialtilsyn Syd skal lave . Derfor har

det været en selvstændig bestræbelse at gøre

kvalitetsmodelbeskrivelsen mere kortfattet og

’to the point’ .

Allerede i april 2020 skrev tilsynschefen til

alle tilbud og forklarede dem om målet om at

forenkle tilsynsrapporten . ”Det er hensigten, at

dialogen mellem tilsynskonsulent og tilbud om

fastholdelse og udvikling af kvalitet primært skal

foregå som led i tilsynsbesøgene – og i mindre

grad gennem den skriftlige dokumentation i

kvalitetsmodellen,” skrev han blandt andet .

Denne nye praksis adskiller sig markant fra den

tidligere, hvor både plejefamilier og tilbud efter

et tilsynsbesøg automatisk fik tilsendt den fulde

(og ofte meget omfangsrige) tilsynsrapport .

- Der er ingen tvivl om, at nogle driftsherrer

med vores tidligere statusrapporter fik et meget

tilbundsgående overblik både over indholdet i

tilbuddet og i de områder for kvalitetsudvikling,

Dynamisk og forenklet redskab

Tilsynskonsulenten udfører sit tilsynsarbejde

og skal – selvfølgelig – til hver en tid kunne

stå på mål for sine bedømmelser og vurde-

ringer, og hvad de bygger på . Tilsynsarbejdet

dokumenteres fra og med ændringerne

i foråret 2020 ikke længere i de vanlige

tilsynsrapporter men i det, der fremover mere

Kvalitet

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

”

De nye kvalitetsmodelbe-

skrivelser er kortere og

snittet langt skarpere i

forhold til ordlyden i

kvalitetsmodellen.

Tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

som Socialtilsyn Syd pegede på . Det får de ikke

længere, siger Peter Bjerregaard Andersen .

Tilbud og plejefamilier kan til hver en tid

rekvirere den seneste kvalitetsmodelbeskrivelse,

hvilket de også gøres opmærksom på både

skriftligt og mundtligt . Socialtilsyn Syd har

samtidig taget initiativ til en dialog med de

øvrige socialtilsyn og den fælles IT-leverandør

om muligheden for, at tilbud og plejefamilier via

Nem-ID selv kan tilgå en kopi af deres aktuelle

kvalitetsmodelbeskrivelse .

Summen af tilsynsarbejdet, altså temavurderin-

gerne, offentliggøres fortsat på Tilbudsportalen

og er dermed tilgængelige for alle, både tilbud

og plejefamilier selv plus visiterende kommuner

og – for tilbuddenes vedkommende – også

andre .

Høring – nu kun når sanktioner konkret er

under overvejelse

Tidligere foregik der en høringsproces, hver gang

et tilbud eller en plejefamilie fik en tilsynsrapport

tilsendt . Først fik de et udkast, som de kunne

kommentere, og derefter fik de tilsendt den

endelige rapport . Sådan foregår det ikke

længere . Nu laver Socialtilsyn Syd umiddelbart

efter besøget et kort notat, som fremsendes som

dokumentation for besøget . Dette er der ikke

nogen høring af .

- Men tilbud og plejefamilier kan altid fremsende

supplerende bemærkninger, som vil indgå i

det videre tilsynsarbejde . Dette gælder, uanset

om det er bemærkninger til et besøgsnotat, en

kvalitetsmodelbeskrivelse, eller fx i forlængelse

af en telefonisk kontakt, hvor man ikke fik fortalt

alt det man mener, er relevant, siger Peter

Bjerregaard Andersen .

Nu foregår der som udgangspunkt kun en

høringsproces, hvis Socialtilsyn Syd påtænker

at varsle sanktioner overfor tilbuddet eller

plejefamilien . Og denne proces følger naturligvis

altid både de regler, som er fastsat herfor i såvel

forvaltningsloven som lov om socialtilsyn . Men i

langt, langt de fleste af Socialtilsyn Syds sager er

der et fortløbende tilsynsarbejde, hvor der ikke

er konkrete overvejelser om sanktioner . Derfor

har den tidligere praksis alt i alt været alt for

ressourcekrævende, fordi der hvert år er blevet

aflagt flere tusinde tilsynsbesøg og tilsvarende

udstedt ganske få sanktioner .

Endelig kan man spørge sig selv, hvor stor

ændringen i virkeligheden er . Der har aldrig

været høring af de

vurderinger,

som Socialtilsyn

Syd foretog i tilsynsrapporterne, men alene af de

faktuelle oplysninger i dem .

- Det er i høj grad vurderingerne og de konkrete

scorer, som plejefamilier og tilbud har været

optagede af i rapporterne . Og sondringen

mellem faktuelle forhold og vurderinger har

ofte været genstand for misforståelser og

modsætninger, som er kommet til at stå i vejen

Kvalitet

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

”

Jeg har tiltro til, at merværdien

af vores nye praksis vil blive tyde-

lig for tilbud og plejefamilier i

løbet af det kommende år.

Peter Bjerregaard Andersen

for den kvalitetsudviklende dialog . Jeg har tiltro

til, at merværdien af vores nye praksis vil blive

tydelig for tilbud og plejefamilier i løbet af det

kommende år, siger Peter Bjerregaard Andersen .

Også fokus på indholdet

Når man sætter kvalitetsmodellen og de

hidtidige tilsynsrapporter under lup, så kommer

man uvilkårligt også til at se på sproget i dem, på

tyngden i begrundelserne og på valg og vægtning

af kilder . I 2019 deltog alle tilsynskonsulenter

i to kompetenceudviklingsforløb, nemlig ét

om professionel dømmekraft i tilsynsarbejdet

og ét om selve tilsynsbesøget (forberedelse,

interviewteknik og indsamling af data) . I 2020

blev et tredje kompetenceudviklingsforløb

afholdt med temaet ’Skriftlighed’ . Herudover har

der været afholdt workshops om begrundelser i

bedømmelser og vurderinger og i valg af kilder

(hvilke kilder og hvor mange) .

Alle disse processer har endnu engang tydelig-

gjort, at der ikke blot er behov for en overordnet

forståelse af kvalitetsmodellen men også for en

grundig fortolkning af, hvad der

egentlig

spørges

til i alle kvalitetsmodellens enkeltelementer, så

både analysen og dokumentationen kan blive

(mere) ensartet og systematisk .

- Når vi nu har sat forenkling på dagsordenen, så

må vi gå skridtet fuldt ud . Vi har derfor igangsat

et arbejde med at fortolke indholdet i hver enkelt

indikator, kriterie og tema . Hvad spørges der til,

og lige så vigtigt – hvad spørges der ikke til, siger

Peter Bjerregaard Andersen .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Proces og afrapportering

ved tilsynsbesøg på tilbud

forenkles

I marts 2020 udformede Socialtilsyn Syd nye, interne retningslinjer på

tilbudsområdet for anmeldelse af og afrapportering fra tilsynsbesøg.

Et besøgsnotat erstatter som oftest det, som tidligere var kendt som

tilsynsrapporten, og som nu hedder kvalitetsmodelbeskrivelsen. Denne

kan dog fortsat rekvireres.

Forståelsen af kvalitetsmodellen som fortrinsvist

et arbejdsredskab for tilsynskonsulenterne i

deres analyse og dokumentation af kvaliteten i

tilbud og plejefamilier har – sammen med ønsket

om at få frigivet ressourcer til at øge mængden

af tilsynsbesøg – ført til nye og forenklede

retningslinjer både før og efter et tilsynsbesøg

på tilbudsområdet . Det omfatter en ensartet og

systematisk proces, når et tilbud består af flere

afdelinger .

Ændringerne blev bebudet i et brev fra tilsyns-

chefen i Socialtilsyn Syd til alle tilbud i april . I

brevet oplystes, at Socialtilsyn Syd i slutningen

af december, når ordningen havde kørt godt

et halvt år, ville gennemføre en evaluering af

ændringerne .

komme med bemærkninger til tilsynsarbejdet,

og disse vil indgå i det videre tilsynsarbejde .

Den senest opdaterede version af kvalitets-

modelbeskrivelsen for tilbuddet kan altid

rekvireres hos Socialtilsyn Syd . I aprilbrevet

fra tilsynschefen hed det yderligere, at teksten

i kvalitetsmodellens indikatorer, kriterier og

temaer i tiden fremover ville blive forenklet, så

den tydeligere fremstår som dokumentation for

bedømmelser og vurderinger .

Evaluering afløst af interviews

Ændringerne konkret

Før tilsynsbesøget får tilbuddet nu et anmel-

delsesbrev . Hvis tilbuddet indeholder flere

afdelinger, præciserer brevet, hvilken afdeling

socialtilsynet ønsker at besøge . Brevet indehol-

der spindelvævet og tilbuddets godkendelse .

Efter besøget får tilbuddet (altså den konkrete

afdeling) et besøgsnotat . Notatet er kort og

indeholder faktuelle oplysninger om dato og

tidspunkt for besøget, tilsynsform, deltagere,

og hvad der har været i fokus . Der er ikke parts-

høring til besøgsnotatet . Et tilbud kan dog altid

Den planlagte evaluering af ændringerne skulle

have fundet sted som to fokusgruppeinterviews

med i alt 16 tilbudsledere midt i december . Det

satte covid-19-restriktioner en stopper for . I

stedet blev der gennemført en række telefonin-

terviews med de fleste af de tilbudsledere, som

skulle have deltaget i fokusgruppeinterviewene .

Input herfra vil indgå i Socialtilsyn Syds over-

vejelser om eventuelle tilpasninger af den nye

model for forberedelse til og afrapportering af

tilsynsbesøg . En tilbudsleder får i artiklen på side

26 ordet som en stemme blandt dem, der har

deltaget .

Kvalitet

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Tilbudsleder og

tilsynschef

’taler’

sammen

ændringerne

Dorte Snitgaard Petersen fra Sønderborg Kommune er leder af

Område Vest med otte botilbud og væresteder. Socialtilsyn Syd

har bedt hende uddybe sine svar i interviewet om ændringerne i

forberedelse og afrapportering af tilsynsbesøg. Under hvert svar

kommer en kommentar fra tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen.

Anmeldelsesbrevet

Dorte Snitgaard Petersen

Det er dejligt, at anmeldelsesbrevene

kommer ét til hver afdeling med angivelse

af, hvornår tilsynet kommer .

Effektiviteten og kvaliteten af tilsynsbesø-

get ville blive meget højere, hvis der stod

i anmeldelsesbrevet, hvilke temaer der vil

være fokus på . Tilsynskonsulenten har jo

forberedt sig og ved det godt, så det ville

være en stor hjælp for mig, hvis jeg fik

det at vide, så jeg også kunne forberede

mig . Både socialtilsynet og jeg har jo nok

at lave, så vi ville bruge vores arbejdstid

meget bedre, og kvaliteten af tilsynsmødet

ville blive forbedret .

Peter Bjerregaard Andersen

Jeg forstår udmærket, at gensidig forbe-

redelse på de samme forhold kan være

godt . Men uagtet at et besøg på forhånd

nogle gange har et bestemt fokus, er

vi altid på udkig efter, om kvaliteten

indenfor alle temaer i kvalitetsmodellen

er i orden . Men er der forhold, som fx

bedst behandles ved, at noget bestemt

materiale ligger klar og ønskes gennem-

gået til besøget, så skal vi naturligvis være

tydelige om det .

Kvalitet

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Besøgsnotatet

Dorte Snitgaard Petersen

Jeg tænker, at indholdet i

meget lav grad er fyldest-

gørende . Der står intet i

besøgsnotatet, jeg kan bruge

og sende videre opad i mit

system (min chef og herefter

som orienteringspunkt på

socialudvalgsmødet) . Med

den form, det har, kunne det

være lavet på stedet af tilsyns-

konsulenten, så ville vi også

undgå alt bureaukratiet . Med

besøgsnotatet har jeg ikke et

notat, jeg kan bruge som støtte,

når jeg skal orientere min chef

om tilsynsbesøget, og som min

chef kan sende videre .

Peter Bjerregaard Andersen

Vi har lige skulle finde vores ben med hensyn til,

hvor lidt ’fritekst’ et besøgsnotat skal indeholde . Så

nogle tilbud har modtaget besøgsnotater, som var

helt uden konkret indhold – altså udover de grund-

læggende oplysninger om hvem og hvornår . Det

er der rettet op på nu, så notatet indeholder nogle

bemærkninger om, hvad der konkret er set og hørt

under besøget . Men det er helt rigtigt, at notatet ikke

har megen værdi ift . at blive sendt videre . Jeg ved

godt, at de gamle tilsynsrapporter blev brugt på den

måde . Men vi har aldrig udformet dokumentation fra

tilsynsarbejdet med det formål, og jeg har da også

ofte hørt, at tilsynsrapporterne heller ikke var videre

velegnede til dette formål . Hvis en kommunal chef

ønsker Socialtilsyn Syds bistand til at lave et relevant

overbliksmateriale over ’sine’ tilbud, så kan vi godt

være behjælpelige med det . Men det skal være mod

betaling, sådan at de kommuner, som laver dette

arbejde i deres egen forvaltning, ikke via taksterne

betaler for, at andre får os til at lave det .

Udelukkende høring, hvis

der er noget bebyrdende

Dorte Snitgaard Petersen

Peter Bjerregaard Andersen

Jeg tænker faktisk, at høring er ret

væsentligt . Kommunikation er en

svær ting, og jeg har faktisk ofte

måttet korrigere det skrevne, fordi

det var blevet forstået anderledes,

end vi havde forsøgt at forklare .

Så jeg er fortaler for høring af alle

rapporter .

For så vidt der med høring forstås dialog, er jeg

helt enig . Der skal være dialog om indsamling

af den dokumentation, som vi skal have for at

kunne lave vores bedømmelser og vurderinger .

Og tilsynskonsulenterne skal også være klar til

at indgå i en bredere dialog om, hvordan kva-

litet kan fastholdes og udvikles på det enkelte

tilbud . Men jeg tror blot, at denne dialog kan

blive mere ’to the point’ på andre måder end

ved at dreje sig om høring i forhold til en lang

tilsynsrapport .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Kvalitetsmodellen -

processen

Dorte Snitgaard Petersen

I starten rekvirerede vi altid rapporterne efter

et tilsynsbesøg . Men efter at min chef har holdt

et dialogmøde med Socialtilsyn Syds afdelings-

leder på tilbudsområdet, og denne fortalte, at

kvalitetsmodellen aldrig bliver færdig – at der

faktisk løbende kan blive skrevet ind i den – så

er vi holdt op med det . For vi kan jo aldrig vide,

om de er færdige, altså om det er den fulde

rapport, eller om der ugen efter bliver skrevet

noget mere ind i den . Tidligere havde vi en

rapport fra et tilsynsmøde, som vi kunne sende

videre til orientering i socialudvalget, og som

var understøttende i forhold til spindelvævets

scorer .

Min pointe er også, at når vi ikke får rapporten

ud, så er hele intentionen med det nye social-

tilsyn gået fløjten . Altså den pointe, at der ville

komme fokus på udviklingen af kvaliteten og

fokus på åbenhed overfor omverdenen om den

kvalitet . Den synlighed er blevet indskrænket .

Rapporten er ikke automatisk åben for

omverdenen .

Så når vi ikke rekvirerer kvalitetsmodelbeskrivel-

sen, har vi kun besøgsnotatet og spindelvævet

fra anmeldelsesbrevet, og det er ikke nok . Det er

heller ikke nok, at kvalitetsudviklingen foregår

mundtligt i dialogen under tilsynsbesøget . Det

gør det ikke synligt nok .

Peter Bjerregaard Andersen

Det er helt rigtigt, at det netop

er pointen med vores tilsyn efter

kvalitetsmodellen, at det aldrig er

færdigt, men er én lang fortløbende

proces, fra et tilbud starter, til

det lukker igen . Tilsynet kan så

være mere eller mindre intensivt

set over længere tid afhængig af,

hvor bekymrede vi har været for,

om kvaliteten har været god nok .

Afskaffelsen af ’tilsynsrapporten’

er også sket for at gøre op med, at

Socialtilsyn Syd én gang om året

leverer en færdig statusrapport .

Jeg er også helt enig i, at det er

en ny og stor udfordring for mine

tilsynskonsulenter primært at

skulle være relevante for et tilbuds

kvalitetsudvikling gennem den

dialog, de har med et tilbud i

sammenhæng med såvel besøg som

andre tilsynsaktiviter .

Kvalitet

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Kvalitetsmodellen -

indholdet

Dorte Snitgaard Petersen

Det er på den ene side positivt, at rapporten er

blevet forenklet, og at man tydeligt kan se, hvad

der er årsagen til en score . Men samtidig har

sproget fået en negativ klang ved, at der foku-

seres på det, der er problematisk . Et eksempel:

Hvis jeg har ti borgere, og der er fire af dem, der

er i beskæftigelse . Så står der nu i indikatortek-

sten, at det er problematisk, at de seks borgere

ikke er i beskæftigelse . Det tæller ikke, at vi laver

noget andet med dem, der måske vil føre til, at

de en dag kommer i beskæftigelse . Tidligere ville

der stå, at det var positivt, at der var fire, der var

i beskæftigelse, og at de seks øvrige havde akti-

viteter, der ud fra borgernes behandlingsbehov

gav mening for tilbuddet og dem .

Det er hele menneskesynet, der er blevet

ændret . Tidligere var der meget mere fokus på

dialogen – arbejder I rent faktisk på, at de kom-

mer i arbejde . En af mine kæpheste er, at vi ikke

vil indrette vores mål efter de mål, socialtilsynet

har – hvis vi ikke mener, de giver mening for os

og for vores borgere, og ikke er vores borgeres

mål . Men der er en fare for, at vi som tilbud

kommer til at rette ind efter socialtilsynets mål

og arbejde ud fra dem for at få en høj score .

Det hele er blevet forenklet til: Er borgerne i

arbejde eller er de ikke? Og ikke, hvad vi som

tilbud opfatter som det bedste og det, som

borgerne ønsker .

Peter Bjerregaard Andersen

Vi er optaget af, at tilbud gør alt,

hvad de kan, for at understøtte

borgerne ift . uddannelse og

beskæftigelse . Det søger vi at

afdække som led i at vurdere det

kriterie, som netop handler om det .

Men samtidig er vi pålagt i en af

modellens indikatorer at bedømme,

om borgerne

rent faktisk

er i uddan-

nelse og beskæftigelse – og foretage

denne bedømmelse helt uafhængig

af, hvilken indsats tilbuddet yder .

Dette beskriver vi nærmere i artiklen

om vores forståelse og anvendelse

af kvalitetsmodellen . Og vi beskriver

også i artiklen om skriftlighed,

at vi som standard bruger ordet

’problematisk’ om forhold, som set i

forhold til den konkrete tekst i kvali-

tetsmodellen er netop . . . problemati-

ske, fordi det giver nogle fordele ift .

tydelighed og ensartethed i udtryk .

Det betyder samtidig, at tilbuddet

ud fra, om ’problematisk’ indgår i

en sammenhæng, hvor tilbuddet

scorer 1 eller 4, selv må vurdere,

hvor tungtvejende et problem vi

bedømmer det som .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Klare, velbegrundede og

veldokumenterede tekster

er vigtige

– men lettere sagt

end gjort

I 2020 har Socialtilsyn Syd og tilsynskonsulenterne i samarbejde

med en ekstern konsulent arbejdet med den skriftlige formidling af

bedømmelser og vurderinger. Det er en proces, der fortsætter i 2021.

Kvalitet

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Socialtilsyn Syds skriftlige produkter skal være

velbegrundede, sammenhængende og logisk

opbyggede uden gentagelser og overflødigt

indhold . De enkelte sætninger skal være enkelt

opbyggede og lette at forstå .

Dette var nogle af de mål, ledelsen i Socialtilsyn

Syd satte sig, inden kompetenceudviklingsforlø-

bet ’Skriftlighed’ gik i gang tidligt i foråret 2020 .

Og da kurset gik i gang, viste det sig hurtigt, at de

godt 65 tilsynskonsulenter var mere end parate

til at dissekere både egne og kollegers tekster i

en bestræbelse på at finde en tilgang og en form,

der ville gøre arbejdet med afrapportering efter

et tilsynsbesøg mere håndtérbart, og rapporter-

ne tilsynsfagligt mere fokuserede .

Forløbet viste, at tilsynsfagligheden og den skrift-

lige formidling af den var – og er – tæt forbundet .

Derfor blev kompetenceudviklingsforløbet både

en øvelse i at blive mere tydelig i,

hvad

bedøm-

melser og vurderinger bygger på, og hvordan

dette formidles mest tydeligt og ensartet .

Nogle af de vigtigste elementer i kompetenceud-

viklingsforløbet har været:

1 . Det skal være helt tydeligt i de enkelte tekster,

om det, der er nævnt, trækker op eller ned

i tilsynskonsulentens bedømmelser og

vurderinger . Både ud fra ordvalg og indholdet

i teksten .

2 . Det skal dermed også være helt tydeligt – og

éntydigt – hvilke faktiske forhold tilsyns-

konsulenten bygger sine bedømmelser og

vurderinger på, og

hvorfor

et forhold trækker

enten op eller ned . Hensigtserklæringer,

intentioner og fremtidige planer indgår ikke i

begrebet ’faktiske forhold’, og skal derfor ikke

medtages .

3 . Det skal være helt tydeligt, hvilke kilder

begrundelserne bygger på . Hvad enten data

er mundtlige kilder, skriftlige kilder eller

observationer .

4 . Opbygningen af tekster i både indikatorer,

kriterier og temaer skal være systematisk

og ensartet . Socialtilsyn Syd har valgt nogle

ord (problematisk

og positiv),

der skal bruges

om henholdsvis det, der trækker ned og op .

Socialtilsyn Syd har lagt sig fast på en række-

følge i henholdsvis indikatorer og kriterier, der

skal følges – først det problematiske, så det

positive .

5 . Teksterne skal afspejle, at afsenderen er en

tilsynsmyndighed, der gerne vil kommuni-

kere klart, sagligt, tydeligt – og nogenlunde

grammatisk korrekt . Der er kommet fokus på

udsagnsord (en professionel samarbejdspart

’oplyser’ – han eller hun ’fortæller’ ikke…), på

værdiladede ord og på (for) lange, knudrede

og passive sætninger, hvor budskabet ikke

står klart . Selv kommasætning og en korrekt

brug af nutids-r har der været plads til .

Kompetenceudviklingsforløbet har været et

’farvel’ til de mange og lange beskrivende

elementer i rapporterne, som hverken trækker

op eller ned i bedømmelser og vurderinger .

Samtidig har forløbet afdækket, at når der fx

kun skal stå dét i en given indikatortekst, som

indikatoren lægger op til, så bliver det bydende

nødvendigt for Socialtilsyn Syd at være meget

tydelig i den tekstnære fortolkning af denne

indikator . Kompetenceforløbet – og dialogen

med den eksterne konsulent undervejs – har

derfor forstærket ønsket om og behovet for,

at Socialtilsyn Syd får analyseret og givet sin

fortolkning af alle kvalitetsmodellens indikatorer,

kriterier og temaer, så tilsynsarbejdet kan blive

så ensartet og systematisk som muligt .

Kompetenceudviklingsforløbet om

skriftlighed har bestået af tre kursus-

dage, som alle tilsynskonsulenter

har deltaget i (den ene af disse dage

blev på grund af forårets nedlukning

konverteret til individuel sparring

over telefonen) . Derudover har der i

efteråret været afholdt fire workshops

om ’begrundelser i bedømmelser og

vurderinger’ .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Tilsynskonsulent på tilbudsområdet:

I mine tekster var der

tidligere alt for meget

rum for fortolkning

Egentlig var tilsynskonsulenten allerede inden

kurset om skriftlighed begyndt at skære ned i

sine meget lange tekster . Men det var svært – for

hvad skulle skæres fra, og hvordan skulle teksten

så formuleres?

- Jeg er en af de tilsynskonsulenter, der har

brugt rigtigt mange ord . Men det var også en

kultur, der havde udviklet sig . Vi skød meget med

spredehagl, fordi vi hver især dækkede os ind

fagligt . Det afspejlede sig nok i mine tekster, siger

tilsynskonsulenten .

På kurset lærte tilsynskonsulenterne at nedbryde

deres tilsynsmateriale fra det enkelte tilbud i,

hvad der tæller op, og hvad der tæller ned . Det

har givet en ny rettesnor og systematik i arbejdet

med at udfærdige en tekst .

- Men det var samtidig noget af det sværeste . At

få trukket essensen ud og ikke bare tage alt med .

Til gengæld bliver det meget mere klart for mig,

hvorfor jeg scorer, som jeg gør . Og det er blevet

meget nemmere at sortere det uvæsentlige fra,

siger hun .

Samtidig er det en hjælp, at Socialtilsyn Syd har

valgt nogle ord, der skal bruges til at definere

henholdsvis det, der trækker ned, og det, der

trækker op .

- Jeg har tidligere brugt et meget blødere sprog .

Ulempen ved det er, at det giver alt for meget

rum for fortolkning . Det hele bliver også mere

enkelt, når vi ikke behøver bruge 10 eksempler

på noget problematisk for at dække os ind, siger

hun .

Den nye fokusering medfører også en mere

målrettet spørgeteknik, når tilsynskonsulenten

er på tilsynsbesøg .

- Jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg skal

spørge om . Det betyder ikke, at jeg ikke lader

et tilbud fortælle det, de gerne vil fortælle . Men

nu vender jeg tilbage til udgangspunktet og

gentager det spørgsmål, som jeg måske ikke lige

fik svar på, siger hun .

Kvalitet

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Tilsynskonsulent på familieplejeområdet:

Tidligere blev tilsyns-

rapporten

mit referat af

tilsynsbesøget

Mere en socialfaglig rapport end en tilsynsrap-

port . Sådan beskriver tilsynskonsulenten selv

det produkt, hun tidligere har udfærdiget efter et

tilsynsbesøg . Både hun og hendes kolleger har

været vant til at lave ’alenlange’ rapporter . Derfor

er øvelsen nu at sige: ”ja, ja, jeg får en masse

informationer, men er de vigtige at få med?”

For tilsynskonsulenten giver det mening at se de

nye kvalitetsmodelbeskrivelser som et kvalitets-

stempel, der skal være retvisende og ikke fyldt

med en masse overvejelser frem og tilbage .

- Nu skal jeg skrive, hvordan jeg vurderer kvali-

teten . Hvis en plejefamilie lever op til kravene,

skal der ikke stå en hel masse . Det er jo ikke en

afrapportering af, hvad de gør godt . Det er et

statement på, om kvaliteten enten er i orden,

eller om den ikke er, siger hun .

Som tilsynskonsulent bakser hun med, at kurset

i skriftlighed med sit fokus på fakta og mere

nøgternhed i skriftsproget betyder, at hun mister

muligheden for at være anerkendende i sine

tekster . Det har hun tænkt meget over – og er

nået frem til en slags konklusion .

- Jeg tror på, at vi mennesker vokser af anerken-

delse . Men fremover kan jeg være anerkendende

over for plejefamilierne under tilsynsbesøget,

som jeg plejer, og undlade at tage det med i kva-

litetsmodelbeskrivelsen . Den bliver så i højere

grad et statement på, om tingene er i orden eller

ej, siger hun .

Lige nu er tilsynskonsulenten i gang med at

’aflære’ sig sin gamle tilgang til det at skrive

tilsynsrapporter eller kvalitetsmodelbeskrivelser .

Og at tillære sig at blive bedre til at lave tydelige

begrundelser . Til gengæld glæder hun sig over, at

der er ét sted, hun ikke har vanskeligheder .

- Jeg er meget bevidst om ikke at bruge fyldord

og værdiladede ord, som vi også er blevet

undervist i, siger hun .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Økonomisk tilsyn

Økonomisk tilsyn med

tilbud

– hvad indebærer

det?

”Socialtilsynene skal have flere muskler,” siger nogle, når fokus er på

det økonomiske element i socialtilsynenes tilsyn med tilbud. I lyset af

den verserende offentlige dialog gennemgås, hvordan Socialtilsyn Syd

forstår og udmønter det økonomiske tilsyn efter de nugældende regler.

I lighed med kvalitetsmodellen, der udstikker

en række centrale kvalitetsparametre for

tilsynsarbejdet, definerer lov om socialtilsyn tre

parametre for, hvordan tilbuddenes økonomiske

kvalitet skal forstås og afdækkes ¬– uanset deres

art, størrelse mm:

Et tilbud skal være økonomisk bæredygtigt .

Et tilbud skal have en økonomi, der giver

mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet

i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe .

Et tilbuds økonomi skal være gennemsigtig .

Socialtilsynet har – i lighed med på de øvrige

områder af sin tilsynsvirksomhed – mulighed

for at give sanktioner begrundet i økonomiske

forhold . Disse vil fremgå af vurderingen i det

selvstændige økonomitema på Tilbudsportalen .

I sidste instans kan socialtilsynet lukke tilbud,

der vurderes ikke at have den fornødne økono-

miske kvalitet .

betydning for den måde, Socialtilsyn Syd går til

sin opgave på .

Private tilbud afleverer årsrapport med nøgletal

den 1 . maj for det seneste regnskabsår og et

årsregnskab, så snart det er revideret . Ud fra

dette udarbejdes blandt andet en solvensvur-

dering . Kan tilbuddet forrente det, det skylder?

Hvis regnskabet ikke stemmer, eller der er andre

ting, der falder i øjnene, tager Socialtilsyn Syds

økonomiafdeling – som regel efter en samtale

med tilbuddets tilsynskonsulent – en dialog med

tilbuddet . Ofte vil dialogen inddrage tilbuddets

budget, der skal indsendes til Socialtilsyn Syd

inden den 1 . oktober . Kan tilbuddet forklare,

hvordan underskuddet skal dækkes? Er der

borgere på vej ind i tilbuddet? Er der andre

forhold, der spiller ind, som kan sandsynliggøre,

at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt?

For de fleste af de private tilbud, der har fået

Socialtilsyn Syds opmærksomhed – hvilket er

cirka halvdelen – falder tingene på plads efter en

indledende dialog over telefon eller mail . Eller

når Socialtilsyn Syd i dialogen med tilsynskon-

sulenten fx bliver betrygget i, at ja, pladserne

er blevet besat . Men i en håndfuld sager årligt

indkaldes der til et egentligt dialogmøde, hvor

tilbuddets revisor ofte er til stede . I denne

proces går Socialtilsyn Syd dybere og endnu

mere ’håndholdt’ til værks . Der kan i sjældne

tilfælde være tilbud, der ikke forstår vigtigheden

af at arbejde systematisk med budgetter og

regnskaber – men hvor først dialog og evt .

påbud og skærpet tilsyn får skabt den fornødne

opmærksomhed på bæredygtighed .

Økonomisk bæredygtighed – hvordan?

Om et tilbud er bæredygtigt eller ej, afhænger

i første omgang af, om dets indtægter er større

end dets udgifter . Er indtægterne ikke det, vil

bæredygtigheden dog samtidig afhænge af, om

tilbuddet enten har en solid egenkapital eller har

en kommune eller en kreditor i ryggen, der vil

tilføre det den nødvendige kapital til at dække

underskuddet . Denne indlysende sandhed

koblet med det faktum, at Socialtilsyn Syd først

får de relevante økonomiske oplysninger lang

tid efter både tilbuddets bank og driftsherre, har

Økonomisk tilsyn

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Offentlige tilbud afleverer (udover det samlede

kommunale regnskab, de indgår i) en årsrapport

med nøgletal den 1 . maj for det seneste

årsregnskab og budget den 15 . november .

For offentlige tilbud udarbejdes ikke en sol-

vensvurdering . Forholdet mellem indtægter og

udgifter analyseres, og er der en skævhed, holder

Socialtilsyn Syd øje med, at der fx kommer en

tillægsbevilling . Der er indimellem en dialog

om nøgletallene mellem et offentligt tilbud og

Socialtilsyn Syd – men der er fra Socialtilsyn

Syds side aldrig givet et påbud til et offentligt

tilbud ift . økonomisk bæredygtighed .

Socialtilsyn Syd har ikke i sine syv års levetid

brugt sin mulighed for at lukke et tilbud, fordi

kvaliteten ift . økonomisk bæredygtighed ikke var

fornøden . Intentionen fra lovgivers side var – og

er – at et socialtilsyn skal varsle, hvis et tilbud

er i økonomisk uføre, så kommunerne ikke uop-

mærksomt anbringer borgere der, som så måske

skal flytte derfra igen nogle måneder senere på

grund af en lukning af tilbuddet . Men at lukke et

tilbud pga . manglende bæredygtighed ville være

at underkende kreditorernes vurdering af, at

tilbuddet er værd at holde hånden under .

- I praksis varsler vi med påbud og skærpet tilsyn,

men reelt vil vi nok aldrig benytte muligheden

for at lukke et tilbud med manglende bæredyg-

tighed som begrundelse . Det vil være urimeligt,

at tilsynet så at sige af egen drift påfører nogle

beboere et skift i opholdssted, som kreditorerne

stadig mener er unødigt . Særligt for offentlige

tilbud vil det derudover være at underkende

kommunalbestyrelsens demokratisk funderede

ret til med løbende tillægsbevillinger at holde

hånden under et ellers ikke økonomisk bære-

dygtigt tilbud, siger tilsynschef Peter Bjerregaard

Andersen .

Fornødne ressourcer – hvordan?

Et tilbuds økonomiske kvalitet hænger blandt

andet på, om det har de økonomiske ressourcer

til den indsats, som målgruppen kræver . Eller

som der står i loven, ”om tilbuddets økonomi

Økonomisk tilsyn

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

tænkt sig at honorere dette . Ved ændringer i

godkendelsen og i forlængelse af det tilpassede

budget, der følger med en sådan ansøgning,

kan Socialtilsyn Syd både analysere og spørge

til, hvorfor en eventuel målgruppeudvidelse til

borgere med mere komplicerede diagnoser fx

ikke følges op af flere ressourcer, både til kompe-

tenceudvikling og fx flere på aftenvagt .

- Dette er en håndholdt proces, hvor vi bygger

på, hvad givne målgrupper ud fra vores erfaring

har brug for . Og hvor vi som regel er i tæt dialog

med det enkelte tilbuds tilsynskonsulent, siger

administrationsleder Claus Ribe Bagge .

Også når et tilbud er i drift, bliver regnskaber og

budgetter analyseret med henblik på ressourcer

og målgruppe . Hvis der er iøjnefaldende

ændringer – fx et kraftigt fald i personale eller i

afsatte midler til kompetenceudvikling – men det

samme antal borgere, tager økonomiafdelingen

fat i tilsynskonsulenten .

- Hvis der er en god forklaring, går vi ikke videre .

Er der ikke det, kontakter vi tilbuddet . På den

måde er vores overvågning en måde at tage

en mulig skævhed i opløbet, som måske på et

senere tidspunkt ville slå igennem som fagligt

vigende kvalitet jf . kvalitetsmodellen . Det er også

en måde at vise tilbuddene, at vi er opmærksom-

me på, hvad der foregår, siger Claus Ribe Bagge .

Socialtilsyn Syd gør det dog aldrig pr . automatik

til et problem, at et tilbud bruger færre ressour-

cer end tidligere på det samme antal borgere

– eller bruger markant mindre pr . borger end

lignende tilbud .

For som tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen

formulerer det:

- Vi skal ikke stille os i vejen, hvis et tilbud formår

at levere den fornødne kvalitet med et lavt

ressourceforbrug . Nærmest tvært imod! For det

grundlæggende formål med Tilbudsportalen

giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbud-

det i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets

målgruppe .”

For Socialtilsyn Syd er opgaven dermed at ana-

lysere alle indkomne budgetter og regnskaber

med det fokus, om et tilbuds økonomi realistisk

set kan betale for det personale og alle de

øvrige omkostninger, som målgruppen kræver .

Socialtilsyn Syds økonomitilsyn er bl .a . fokuseret

mod de to nøgletal i budgettet ’lønomkostninger

til borgerrelateret personale’ og ’omkostninger til

kompetenceudvikling opgjort i procent i forhold

til omsætning’ .

For Socialtilsyn Syd er der ingen tvivl om, at

denne kvalitetsparameter umiddelbart har

størst betydning ved nygodkendelser af tilbud,

og når et tilbud søger om en væsentlig ændring

i godkendelsen . I godkendelsesprocessen har

Socialtilsyn Syd mulighed for både at analysere

og gå i dialog med tilbuddet om, hvad dets

målgruppe kræver, og hvordan tilbuddet har

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

som markedsplads – og med os som fagligt tilsyn

på denne markedsplads – er jo at bidrage til at

synliggøre det for mulige købere, hvis dygtige

driftsfolk kan løfte en bestemt opgave godt med

få ressourcer .

Det er samtidig vigtigt at understrege, at det

ikke er en del af socialtilsynenes opgave at føre

tilsyn med de takster, tilbuddene oplyser på

Tilbudsportalen – endsige agere som konkur-

rencemyndighed i forhold til, om et tilbud tager

en relativt høj pris for den ydelse, det leverer .

Om et tilbud har en takst ’i den høje ende’, fordi

det bor dyrt, giver høje lønninger, afdrager gæld

eller konsoliderer sig – eller for den sags skyld

udlodder overskud til ejerne – vedkommer ikke

Socialtilsyn Syd, hvis der er en rimelig begrun-

delse for det, tilbuddet foretager sig .

Bekendtgørelsens formulering ”tilbuddets

økonomi giver mulighed for fornøden kvalitet

ift . prisen” pålægger ikke socialtilsynene den

opgave at vurdere, om tilbuddet bruger lige

rigeligt med ressourcer på det ene eller det

andet . Socialtilsynene skal kun vurdere, om

prisen – forstået som taksten – er sådan, at den

sikrer indtægter i et omfang, som giver mulighed

for, at den fornødne kvalitet kan opretholdes .

- Både i godkendelsesprocessen, ved ændringer

i godkendelsen og i tilbuddets daglige drift er

vi derfor garant for, at der løbende holdes øje

med dette, siger tilsynschef Peter Bjerregaard

Andersen .

at Socialtilsyn Syds økonomiafdeling dykker

grundigt ned i tilbuddets økonomi .

- Ofte vil det handle om exceptionelt høje tal for

en eller anden post i regnskabet . Der vil vi i første

omgang gå ind og bede om en forklaring . Det

kan være, at vi spørger, hvad tilbuddet bruger sin

vedligeholdelseskonto på, forklarer Claus Ribe

Bagge .

I meget få tilfælde er Socialtilsyn Syd helt nede

og bede om enkeltbilag . Det kan fx være, hvis

nøgletallet for kompetenceudvikling er meget

højere end tidligere, og hvis tilsynskonsulenten

ikke vurderer kompetenceniveauet højt – og i

hvert fald ikke højere end tidligere år .

Manglende gennemsigtighed opstår altoverve-

jende, når tilbud ikke indleverer de budget- eller

regnskabs/nøgletalsoplysninger, som de er

forpligtet til . Oftest skyldes den mangelfulde

indlevering af oplysninger, at tilbuddets ledelse

enten ikke har tilstrækkeligt driftsøkonomisk

overblik eller indsigt, eller at de ikke har forstået

vigtigheden af, at de økonomiske oplysninger

fremsendes til Socialtilsyn Syd .

- I næsten alle tilfælde kan de nødvendige oplys-

ninger dog tilvejebringes gennem en opklarende

og vejledende dialog mellem økonomiafdelingen

og de relevante folk på tilbuddet eller hos den

driftsherre, som står bag, forklarer Claus Ribe

Bagge .

- Men en sjælden gang er vi nødt til med påbud

eller skærpet tilsyn at markere alvoren i, at

tilbuddets økonomi skal være gennemsigtig for

os via det materiale, som tilbuddene af egen drift

skal indlevere, tilføjer han .

Socialtilsyn Syds erfaringer og praksis med

håndtering af budgetter og regnskaber beskrives

nærmere i artiklen på side 40 .

Det er vigtigt at understrege, at både offentlige

og private tilbud er underlagt krav om både øko-

nomisk juridisk revision og forvaltningsrevision .

Særligt den sidste er et centralt grundlag for

socialtilsynenes økonomiske tilsyn, fordi forvalt-

ningsrevision uden anmærkninger borger for, at

tilbuddet bruger sine ressourcer efter sit formål

og gør dette både sparsommeligt og produktivt .

- Hvis det i virkeligheden er disse forhold, man

politisk ønsker et stærkere fokus på, er det værd

at overveje, om ikke det er revisorernes tilsyn

Gennemsigtig økonomi – hvordan?

Ved vurderingen af denne kvalitetsparameter

er udgangspunktet, at hvis tilbuddet hvert år

indleverer de relevante økonomioplysninger, og

hvis den forvaltningsrevision, som alle tilbud er

underlagt, så at sige ’ikke løfter en pegefinger’,

så er der som udgangspunkt gennemsigtighed i

tilbuddets økonomi .

Socialtilsyn Syd har naturligvis mulighed for

at dykke ned i tallene både i de private og de

offentlige tilbud . Men som hovedregel stilles ikke

uddybende spørgsmål til et tilbuds bogføring

eller ressourceanvendelse, hvis der er indleveret

relevant materiale, og der foreligger en revisions-

påtegning uden forbehold eller supplerende

bemærkninger . Det er primært de årsregnskaber,

der er udstyret med en kritisk revisorpåtegning,

eller hvor der ikke er udført forvaltningsrevision,

eller dér, hvor den faglige tilsynskonsulent af

egen drift gør opmærksom på en bekymring,

Økonomisk tilsyn

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

med tilbuddene – og evt . også revisornævnets

tilsyn med revisorerne – som bør styrkes, fremfor

at give socialtilsynene et bredere mandat, siger

tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen og tilføjer

med henvisning til de aktuelle politiske drøftel-

ser om flere muskler til socialtilsynene:

- Det centrale i det økonomiske tilsyn er, at det

foregår i et tæt samspil med det socialfaglige

tilsyn på tværs af hele den brede tilbudsvifte . Det

er nok lidt skævt at ville give socialtilsynene –

som er sat i verden for at føre et generelt fagligt

tilsyn med en branche med en årlig omsætning

på 30-40 milliarder – større muskler for at imø-

degå, at der i et meget lille hjørne af den private

tilbudsvifte for et ret lille millionbeløb forgår

noget, som er politisk og måske også juridisk

uacceptabelt .

Ved Socialtilsyn Syds afslutning

af redaktionen af Årsrapport 2020

var der endnu ikke indgået nogen

politisk aftale, der sætter nye vilkår for

socialtilsynenes økonomiske tilsyn. Det

betyder, at vi ikke har kunnet lade disse

indgå i og blive sammenholdt med

vores gennemgang af den nuværende

praksis. Vi afventer – og vender tilbage

med, hvad den politiske aftale vil betyde

for justering og udvikling af den øko-

nomiske tilsynspraksis, i de kommende

årsrapporter.

”

Men en sjælden gang er vi nødt til med

påbud eller skærpet tilsyn at markere

alvoren i, at tilbuddets økonomi skal være

gennemsigtig for os via det materiale, som

tilbuddene af egen drift skal indlevere.

Administrationsleder Claus Ribe Bagge

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

”

For om muligt at motivere

bagtroppen

lidt, har jeg også overvejet at opstille og

synliggøre en fælles benchmark for ind-

levering af økonomiske oplysninger.

Men han tilføjer...

Tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen

Økonomisk tilsyn

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Overholdelse af tidsfrister

halter

– og hvad så?

Mange tilbud afleverer økonomioplysninger pænt på den forkerte side af

tidsfristerne. Det gør bestemt ikke tilsynsarbejdet lettere, at der hvert år

foregår en del ’tovtrækkeri’ om mange tilbuds økonomiske oplysninger

– men så er det på den anden side heller ikke værre.

Alle tilbud har pligt til af egen drift at indsende

økonomiske oplysninger til Socialtilsyn Syd to

gange årligt – budgetoplysninger om efteråret

og regnskabsoplysninger om foråret . Mange

tilbud har sammen med deres driftsherre eller

bestyrelse indarbejdet dette i en årlig rutine,

så de altid overholder de angivne frister og

afleverer et fyldestgørende materiale . Andre

tilbud har nogle gange svært ved helt at leve op

til deres forpligtelse hvad angår indsendelse af

økonomiske oplysninger . Endelig er der en større

gruppe tilbud, som ret konsekvent indsender

oplysninger alt for sent eller indsender man-

gelfulde oplysninger – eller begge dele! Og selv

om der også er en vis variation i denne gruppe

med hensyn til hvor meget for sent og hvor

mangelfuldt, så er der også et vist mønster i, at

nogle tilbud og nogle driftsherrer tilsyneladende

ikke umiddelbart har det som en prioritet af

egen drift at efterleve deres forpligtelse hvad

angår indlevering af økonomiske oplysninger til

Socialtilsyn Syd .

Et tilbuds økonomi skal være gennemsigtig for

socialtilsynet . Men at Socialtilsyn Syd kan ana-

lysere, om tilbuddets økonomi er gennemsigtig

– og gøre det på et tidspunkt, hvor denne analyse

stadig er relevant – forudsætter, at tilsynet over-

hovedet

får

de relevante økonomioplysninger i

form af regnskaber, budgetter og nøgletal .

alene, fordi grundlaget for sanktioner skal være

manglende gennemsigtighed – og ikke bare

langsommelighed med hensyn til at bibringe

Socialtilsyn Syd denne gennemsigtighed!

Som sagt er der dog også et vist mønster i,

hvilke tilbud og driftsherrer der er de mest

forsømmelige . Derfor er Socialtilsyn Syd begyndt

at adressere denne forsømmelighed mere

direkte til ansvarlige chefer hos disse tilbud og

driftsherrer, fordi Socialtilsyn Syd nogle gange er

efterladt med det indtryk, at det mere er mang-

lende vilje, end det er særlige omstændigheder

det enkelte år, som er årsag til den mangelfulde

og/eller forsinkede indberetning af økonomiske

oplysninger .

- For om muligt at motivere

bagtroppen

lidt, har

jeg også overvejet at opstille og synliggøre en

fælles benchmark for indlevering af økonomiske

oplysninger, siger tilsynschef Peter Bjerregaard

Andersen .

Men han tilføjer, at ”fordi der indenfor det kom-

mende år forventes at blive øget mulighed for

at pålægge tillægstakst til de tilbud, som det er

særligt ressourcekrævende at føre tilsyn med, så

vil Socialtilsyn Syd i første omgang hellere indgå

i direkte dialog med de mest sendrægtige og så

pålægge tillægstakster til dem, som vedvarende

lægger beslag på ekstra ressourcer som følge

af manglende eller mangelfuld indlevering af

økonomiske oplysninger .”

Stort set aldrig sanktioner

Selv om denne forsømmelighed giver anledning

til ekstra arbejdsgange i form af rykkere og en

del ekstra opfølgende dialog med tilbuddene

og deres driftsherrer, så ender det hvert år med,

at stort set alle tilbud indleverer stort set alle

oplysninger . Og når dét er resultatet, er der stort

set aldrig grundlag for at sanktionere for dette

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Stikprøver af plejefamiliers

økonomi

fungerer efter

hensigten

Socialtilsyn Syd skal foretage en overordnet vurdering af, om

plejefamiliernes økonomi giver grundlag for en stabil anbringelse.

Socialtilsyn Syd udtager årligt 10 procent af familierne til stikprøve.

Erfaringerne er, at ustabilitet i plejeanbringelser kun yderst sjældent

skyldes økonomiske forhold.

Hvordan vurderer man overordnet, at øko-

nomien i en plejefamilie – almen, forstærket

eller specialiseret – giver grundlag for en stabil

anbringelse? Når man som Socialtilsyn Syd

samtidig har erfaring for, at plejefamiliernes

økonomi generelt er i orden – og ikke skal påføre

plejefamilierne en større kontrolbyrde, end

formålet tilsiger . Svaret er stikprøver!

Denne tilsynsmodel har nu kørt i to år . Modellen

afløste den tidligere praksis, hvor alle plejefami-

lier både ved deres godkendelse og derefter

årligt skulle indsende økonomiske oplysninger

i form af årsopgørelser, et budget over faste

udgifter samt for selvstændige også et regnskab

for deres virksomhed . Erfaringen fra dengang var,

at omfanget af kritiske fund ikke stod i et rimeligt

forhold til omfanget af kontrolindsatsen . Derfor –

og med afsæt i den risikobaserede tilgang – blev

det besluttet, at kontrolindsatsen skal ligge der,

hvor der er størst bekymring for kvaliteten .

Fra 2019 ændrede Socialtilsyn Syd derfor praksis .

Nye plejefamilier skal nu – i sammenhæng

med en vejledning om betydningen af at have

en stabil økonomisk situation – på tro og love

bekræfte, at de har ”en økonomi, herunder et

passende rådighedsbeløb og evne til at overhol-

de eventuelle gældsforpligtelser, som sikrer en

stabil anbringelse af plejebarnet/plejebørnene” .

Herudover forpligter de sig til at indsende

økonomiske oplysninger, hvis de bliver udtrukket

til stikprøve .

I 2019 og 2020 har Socialtilsyn Syd helt vilkårligt

udvalgt 150 plejefamilier – svarende til cirka 10

procent af alle plejefamilier . De har fået et brev

i august, hvor de er blevet bedt om at indsende

en årsopgørelse for de voksne i husstanden og

budget med faste udgifter for året . Selvstændige

skulle derudover også indsende årsrapport for

året før og skattebilag .

Enkelte plejefamilier har skullet have en rykker,

før tallene forelå . Enkelte har slået sig i tøjret .

Nogle fordi de ikke havde plejebørn på det

pågældende tidspunkt . Disse er blevet erindret

om, at en godkendelse – og dermed tilsynsfor-

pligtelsen, også i forhold til økonomien – gælder,

uanset om der er børn anbragt eller ej . Andre

har haft udfordringer med, hvordan de fx skulle

udarbejde et budget . De har fra 2020 haft en

hjælp i det budgetskema med meget få poster,

Socialtilsyn Syd har udarbejdet til formålet .

Ser på rådighedsbeløbet

Når Socialtilsyn Syd gennemgår de indhentede

økonomiske oplysninger, er der fokus på pleje-

familiernes rådighedsbeløb . Så for hver enkelt

plejefamilie udregnes rådighedsbeløbet, og det

sammenlignes med Finanstilsynets generelle

forslag til rådighedsbeløb for en familie af den

Økonomisk tilsyn

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Økonomisk tilsyn

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

størrelse, som den enkelte plejefamilie har .

Socialtilsyn Syd bruger dog ikke Finanstilsynets

rådighedsbeløb som det endegyldige facit for,

hvor mange penge en plejefamilie skal have til

rådighed for at være godkendt . Socialtilsyn Syd

har godkendt plejefamilier, der ikke har dette

beløb til rådighed – men disse familier har enten

fx en opsparing, er selvforsynende med grøntsa-

ger eller lever på anden måde og efter eget valg

meget sparsommeligt .

Ligger rådighedsbeløbet på eller over standard-

satsen, gør Socialtilsyn Syd ikke mere . Ligger

rådighedsbeløbet under, ses der i første omgang

på, om plejefamilien fx har en opsparing, som

den tilfører midler fra i det daglige .

I de få tilfælde med et for lavt rådighedsbeløb,

hvor der ikke umiddelbart er en opsparing,

kontakter økonomiafdelingen herefter de enkelte

plejefamiliers tilsynskonsulent . I 2019 og 2020

skete det to gange hvert år . Økonomiafdelingen

oplyser om det (for) lave rådighedsbeløb og

spørger til tilsynskonsulentens observationer af

plejefamiliens økonomiske forhold . Der spørges

også til, om tilsynskonsulenten har været på

tilsynsbesøg for nylig .

I alle fire sager har tilsynskonsulenten herefter

fulgt op på sagen . I en af de fire familier har

tilsynskonsulenten fx ved et tilsynsbesøg haft

økonomien i fokus . Konsulenten har sikret sig,

at det manglende rådighedsbeløb er dækket ind

via plejefamiliens opsparing, og at der intet er i

familiens hverdag, der tyder på, at de mangler

økonomiske ressourcer . ”Det er tilsynets samlede

vurdering, at plejefamiliens økonomi giver

grundlag for at sikre trygge og stabile anbringel-

ser for plejebørn,” hedder det i vurderingen fra

tilsynsbesøget .

I ingen af de fire sager fra 2019 og 2020 har

den ekstra granskning ført til yderligere

foranstaltninger .

Observationer under tilsynsbesøg

Stikprøverne fra 2019 og 2020 viser i øvrigt, at

plejefamiliernes økonomi generelt er meget

solid . Det faktiske beløb, de udtrukne plejefami-

lier havde til rådighed, var næsten tre gange så

stort som Socialtilsyn Syds minimumsanbefa-

ling . I 2020 var beløbet endda en smule højere .

Socialtilsyn Syd har valgt primært at udøve sit

økonomiske tilsyn med plejefamilierne via en

årlig stikprøvekontrol . Men der kan naturligvis

også iværksættes økonomisk tilsyn med en pleje-

familie, ved at den socialfaglige tilsynskonsulent

henvender sig til økonomiafdelingen, fordi

denne har observeret noget ved et tilsynsbesøg,

der kan give anledning til panderynker med et

muligt økonomisk perspektiv . Det kan være,

at plejefamilien er ramt af arbejdsløshed, og

tilsynskonsulenten får oplysninger, der tyder på,

at familien har svært ved at klare sine udgifter . I

de sager – som der er meget få af – er det økono-

miafdelingen, der i samarbejde med konsulenten

tager kontakten og dialogen med plejefamilien .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Rekruttering

Rekruttering af nye

tilsynskonsulenter

– en specialopgave

Socialtilsyn Syd får mange

ansøgere ved stillingsopslag.

En ny procedure med to

samtaler og to test kvalificerer

ansættelsesprocessen og er

dermed både pengene og tiden

værd.

Socialtilsyn Syd ansætter som udgangspunkt

kun nye tilsynskonsulenter én gang årligt,

hvilket effektiviserer ressourceforbruget og gør

introforløbet for de nye medarbejdere langt

mere kvalificeret . Som regel får socialtilsynet

130–150 ansøgerne pr . ansøgningsrunde på

både tilbuds- og familieplejeområdet . De fleste

af ansøgerne er umiddelbart kvalificerede – så

hvordan vælger man den håndfuld, der skal

tilbydes en ansættelseskontrakt?

Socialtilsyn Syd tog i 2020 et nyt værktøj i brug

som supplement til den hidtidige, skriftlige

ansøgning og den ene jobsamtale . I samarbejde

med Faaborg-Midtfyn Kommunes HR-afdeling

bliver ansøgere nu testet i forhold til deres

generelle kognitive evne/kapacitet og deres

personprofil, som holdes op mod en udarbejdet

stillingsprofil . Testene ligger mellem den første

jobsamtale og den (nye) anden samtale .

- Test er nok et atypisk redskab i socialfaglige

sammenhænge . Men jeg opfatter allerede nu

efter første ansættelsesrunde med det nye

system, at jeg er mere sikker i de ansættelser, jeg

foretager . De to test kvalificerer andensamtalen,

siger afdelingsleder på familieplejeområdet,

Niels V . Haugaard .

- Test er et dialogredskab, ikke en facitliste, som

vi selvfølgelig skal prøve nogle gange, før vi

får den fulde gavn af dem . Men allerede denne

gang brugte jeg deres resultater, fordi jeg fik

øje på nogle kvaliteter i en af ansøgerne, som

Rekruttering

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

jeg måske ikke tidligere ville have bemærket,

supplerer afdelingsleder på tilbudsområdet,

Allan Vestergaard Johansen .

Tage rekrutteringen seriøst

Faaborg-Midtfyns Kommunes HR-afdeling

gennemfører de to test med afsæt i nogle

generelt anerkendte test og på baggrund af

dialog med Socialtilsyn Syd om stillingsprofilen

på en tilsynskonsulent i hver af de to afdelinger .

En stillingsprofil, der over årene mere og mere

tydeligt signalerer, at Socialtilsyn Syd er en

myndighed, hvis medarbejdere udfører en tilsyn-

sindsats – hvilket særligt personlighedstesten

også afspejler .

Alt i alt er den nye proces med to samtaler og

test et bedre grundlag for at rekruttere dygtigt .

Ikke for at sænke personalegennemstrømningen,

der i Socialtilsyn Syd i forvejen ligger under

kommunens gennemsnit . Men i forhold til at tage

rekrutteringen seriøst og gøre mest muligt for at

få de bedst kvalificerede ansat .

Socialtilsyn Syd inviterer cirka 10 ansøgere

til første samtale . Af dem udvælges en god

håndfuld, der alle inviteres til test og en anden

samtale . Efter testene får ansøgerne en mundtlig

overlevering af Faaborg-Midtfyn Kommunes

HR-konsulent . Det samme gør Socialtilsyn Syd

til brug for andensamtalen . Herefter slettes de to

test .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Rekruttering

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

”

Det sagde mig, at Socialtilsyn

Syd havde gjort sig nogle helt

klare tanker om, hvem man

ville have ansat. Det, syntes

jeg, var ret interessant.

Nyansat tilsynskonsulent i Socialtilsyn Syd

Ansættelsesproces

– både

voldsom og ret interessant

At komme til både to test og to samtaler for at blive ansat som

tilsynskonsulent i Socialtilsyn Syd var usædvanligt, siger en af dem, der

endte med en ansættelseskontrakt.

Stillingsopslaget signalerede klart, at Socialtilsyn

Syd vægter høj faglighed . Det var det ene, der

trak . Det andet – som godt nok samtidig føltes

voldsomt – var, at man som ansøger til en stilling

som tilsynskonsulent skulle testes .

- Det sagde mig, at Socialtilsyn Syd havde gjort

sig nogle helt klare tanker om, hvem man ville

have ansat . Det, syntes jeg, var ret interessant,

siger den nyslåede tilsynskonsulent .

Efter førstesamtale var ansøgeren usikker på, om

det var gået godt eller skidt . Ansættelsesudvalget

var venligt og interesseret – men der blev også

’gået til stålet’ . Da afdelingslederen ringede og

sagde, at hun var gået videre til anden runde,

fortalte han, at det med ’stålet’ var for at afprøve

hendes robusthed ift . at skulle have en myndig-

hedskasket på .

Testene gik ”vist rimeligt” . Bortset fra, at hun

undervejs fik lavet en fejl i den kognitive evne-

test, der – som hun selv siger – nok bare viste,

at hun ikke skal være revisor . Den kommunale

HR-konsulent kom med en ”ekstremt ordentlig”

tilbagemelding, og andensamtalen forløb godt .

- Vi talte under andensamtalen om, at det ud fra

personprofiltesten er klart, at jeg gerne vil have

en tydelig chef . Derudover havde jeg svært ved at

gennemskue, om de trak tråde fra testene, siger

hun .

Alt i alt var processen OK . Med en enkelt tillægs-

gevinst – ud over jobbet .

- Jeg fik bekræftet nogle kvaliteter i mig selv, som

jeg ikke går og tænker over til daglig . Det blev jeg

glad for, siger tilsynskonsulenten .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Socialtilsyn Syd i tal

Socialtilsyn Syd 2020

– fortalt med tal

Figur 1: Antal

plejefamilier og tilbud

i 2020

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

Plejefamilier

Voksentilbud

Børne- og ungetilbud

280

146

1528

Figur 1

viser porteføljen af plejefamilier, voksentilbud og børne- og ungetilbud i Socialtilsyn Syd ved

udgangen af 2020 .

Figur 2: Antal

nye godkendelser

fordelt på tilbudstype i 2020

140

120

100

Plejefamilier

Voksentilbud

132

Børne- og ungetilbud

Figur 2

viser, hvor mange plejefamilier, voksentilbud og børne- og ungetilbud Socialtilsyn Syd nygod-

kendte i 2020 . Ca . to ud af tre ansøgninger om at blive plejefamilie ender med en godkendelse, mens

næsten alle ansøgninger om oprettelse af tilbud ender med en godkendelse . Den primære årsag til

denne forskel er, at en stor del af de ansøgere, der ønsker at blive plejefamilie, trækker deres ansøgning

tilbage undervejs i ansøgningsprocessen . Derimod er det meget sjældent, at en ansøgning om godken-

delse som tilbud trækkes tilbage .

Socialtilsyn Syd i tal

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Figur 3: Antal gennemførte

anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos plejefamilier

i 2020

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

757

1451

Figur 4: Antal gennemførte

anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos voksentilbud

i 2020

600

500

400

300

200

100

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

494

341

Figur 5: Antal gennemførte

anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos børne- og ungetilbud

i 2020

400

350

300

250

200

150

100

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

236

367

Figurerne 3, 4 og 5

viser Socialtilsyn Syds besøgsaktivitet i 2020 fordelt på tilbudstyper samt forholdet

mellem anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Figur 6: Antal

udstedte påbud

fordelt på

tilbudstype for 2020

Tabel 1:

Baggrunden for iværksatte påbud

i 2020

i relation til kvalitetsmodellens temaer

2020

Plejefamilier

Voksentilbud

Børne-og ungetilbud

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/Familiestruktur og

familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

Total

Figur 6

viser antallet af udstedte påbud i 2020

fordelt på tilbudstype .

Tabel 1

viser, hvilke temaer de 49 påbud har

baggrund i . Et påbud kan have baggrund i

flere temaer i kvalitetsmodellen . Et påbud kan

optræde både som selvstændig sanktion og som

element i et skærpet tilsyn .

Figur 7: Antal iværksatte

skærpede tilsyn

fordelt på tilbudstype i 2020

Tabel 2:

Baggrunden for skærpede tilsyn

2020 i relation til kvalitetsmodellens 7 temaer

2020

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/Familiestruktur og

familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Plejefamilier

Voksentilbud

Børne-og ungetilbud

Økonomi

Total

Figur 7

viser antallet af iværksatte skærpede

tilsyn i Socialtilsyn Syd i 2020 .

Tabel 2

viser, at de syv skærpede tilsyn har

baggrund i fem temaer i kvalitetsmodellen .

Socialtilsyn Syd i tal

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Figur 8: Antal

tilbagekaldte

godkendelser

fordelt på tilbudstype

for 2020

Tabel 3:

Baggrunden for tilbagekaldte

godkendelser

i 2020 i relation til

kvalitetsmodellens temaer

2020

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/Familiestruktur og

familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Plejefamilier

Voksentilbud

Børne-og ungetilbud

Økonomi

Total

Figur 8

viser antallet af tilbagekaldte godken-

delser fordelt på tilbudstype . Tabellen viser,

at Socialtilsyn Syd i 2020 ikke har tilbagekaldt

godkendelsen for tilbud, mens fire plejefamilier

har fået tilbagekaldt deres godkendelse .

Tabel 3

viser baggrunden for de tilbagekaldte

godkendelser . Ligesom ved skærpet tilsyn

kan en tilbagekaldelse være begrundet i flere

temaer i kvalitetsmodellen .

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Tabel 4:

Sagsbehandlingstider

ved

behandling af ansøgning om

godkendelse for

plejefamilier

i 2020

2020

Tabel 5:

Sagsbehandlingstider

ved

behandling af ansøgning om

godkendelse for

voksentilbud og børne- og ungetilbud

i 2020

2020

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

15 uger

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

11 uger

1 . kvartil ligger 25 % af alle ansøgninger

om nygodkendelse under en

sagsbehandlingstid på:

2 . kvartil ligger 50 % af alle ansøgninger

om nygodkendelse under en

sagsbehandlingstid på:

3 . kvartil ligger 75 % af alle ansøgninger

om nygodkendelse under en

sagsbehandlingstid på:

10 uger

1 . kvartil ligger 25 % af alle ansøgninger

om nygodkendelse under en

sagsbehandlingstid på:

2 . kvartil ligger 50 % af alle ansøgninger

om nygodkendelse under en

sagsbehandlingstid på:

3 . kvartil ligger 75 % af alle ansøgninger

om nygodkendelse under en

sagsbehandlingstid på:

2 uger

13 uger

11 uger

18 uger

14 uger

Tabel 4

viser den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid for ansøgning om godkendelse for plejefamilier .

Den gennemsnitslige sagsbehandlingstid tælles

fra dagen, hvor Socialtilsyn Syd modtager en

ansøgning, indtil ansøger(e) modtager en afgørelse

af ansøgningen . En ansøgning afsluttes altid

med en afgørelse fra socialtilsynet, medmindre

ansøgningen trækkes tilbage undervejs i ansøg-

ningsprocessen . Af samme årsag inkluderer

opgørelsen af sagsbehandlingstider kun færdig-

behandlede ansøgninger . Den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for en plejefamilieansøgning i

Socialtilsyn Syd var i 2020 på 15 uger . Aflysningen

af flere grundkurser for nye plejefamilier i

foråret 2020 grundet covid-19 er årsagen til den

forlængede gennemsnitlige sagsbehandlingstid set

i forhold til den generelle målsætning på 12 ugers

sagsbehandlingstid .

Tabel 5

viser den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid for ansøgning om godkendelse for tilbud .

Den gennemsnitslige sagsbehandlingstid for tilbud

er mere svingende end sagsbehandlingstiden for

plejefamilier . Det at ansøge om godkendelse som

tilbud er en meget håndholdt proces, der kan inde-

holde mange overvejelser og dialog om (justerin-

ger af) målgrupper, fysiske rammer, tilsynsmæssig

organisering mm ., hvor sagsbehandlingstiden i høj

grad afhænger af, hvor afklaret ansøgeren er med

disse forhold .

Socialtilsyn Syd i tal

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Socialtilsyn Syd

– indtægter i 2020

Socialtilsyn Syd skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af indtægterne

i det forgangne år. I nedenstående tabel fremgår indtægter i 2020 for

Socialtilsyn Syd i kroner.

Indtægter 2020

Indtægter fra plejefamilieområdet

Indtægter fra tilbudsområdet

Indtægter fra godkendelse af og tilsyn med BPA

Indtægter jf . § 3 i lov om socialtilsyn

Indtægter i alt

27 .687 .000

25 .243 .000

17 .000

1 .076 .000

54.023.00

Takster 2020

Grundtakst pr. år

0–7 pladser

8–24 pladser

25–49 pladser

≥ 50 pladser

33 .221

39 .865

66 .441

99 .662

Nygodkendelser

0–7 pladser

8–24 pladser

25–49 pladser

≥ 50 pladser

23 .165

27 .798

46 .330

69 .496

Væsentlige ændringer af eksisterende godkendelse

0–7 pladser

8–24 pladser

25–49 pladser

≥ 50 pladser

8 .564

10 .227

17 .129

24 .886

Skærpet tilsyn pr. md.

0–7 pladser

8–24 pladser

25–49 pladser

≥ 50 pladser

3 .225

3 .986

6 .644

9 .966

Takster for tilsyn med BPA-ordningen

Grundtakst

Nygodkendelse

8 .448

23 .766

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

STS+-

vi kan mere,

end vi skal

I lov om socialtilsyn har Folketinget – usæd-

vanligt tydeligt i forhold til andre love om

den offentlige velfærd – tilkendegivet, at

socialtilsynene sideløbende med at være tilsyns-

myndighed kan sælge deres viden . Når et sådant

’kan’ formuleres i § 3 i loven, læser Socialtilsyn

Syd det nærmest som et ’bør’ . Derfor arbejder

vi målrettet på at opsamle og omsætte viden og

kompetencer fra vores tilsynsarbejde til andre

områder, så det bliver så interessant, at nogen vil

betale for det .

For tydeligt at skelne konsulentbistand og

undervisning fra myndighedsudøvelse og

vejledning betegner vi det STS+, når vi agerer

som konsulenter med udgangspunkt i lov om

socialtilsyn § 3 .

STS+ tilbyder at løse opgaver inden for følgen-

de områder:

• Kvalitetsvurdering af dagpleje, børnehaver og

vuggestuer

• Certificering og kvalitetsvurdering af pleje-

hjem, herunder lovpligtige tilsyn

• Særlige udredninger i komplekse sager for

tilbud eller myndighedsudøver

• Kvalitetsvurdering af danskuddannelse for

voksne udlændinge, herunder lovpligtige

tilsyn

• Kvalitetsvurdering af beskyttet beskæftigelse

samt aktivitets- og samværstilbud (§ 103 og §

104)

• Seminarer, kurser og ad hoc-opgaver

• Overblik/opsamling ift . kvalitet på egne tilbud

til en driftsherre – kommunal som privat

Se også STS+’ hjemmeside for yderligere oplysninger

www.socialtilsynsydplus.dk

Lindevej 5A · 5750 Ringe · 72 53 19 00 · socialtilsynsyd@fmk .dk · www .socialtilsynsyd .dk