Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
§71 Alm.del Bilag 7
Offentligt
2468914_0001.png
Socialtilsyn Øst
Årsrapporten 2020
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0002.png
Socialtilsyn Øst
Det er ganske særligt for mig at skrive forord til årsrapport 2020. 2020 har
på mange måder har været et begivenhedsrigt år, som mange vil huske. Det
var også året, hvor jeg tiltrådte stillingen som tilsynschef i Socialtilsyn Øst.
Jeg afløser Henriette Lindberg, der har været med helt fra den spæde start i
Socialtilsyn Øst. Det er med dyb respekt og en god portion ærefrygt, at jeg
nu viderefører det betydningsfulde arbejde, som Henriette satte i gang. Jeg
vil godt benytte lejligheden til at sige Henriette en stor tak for at have stået i
spidsen for opbygningen af en fin organisation, som jeg nu har fået æren af
at stå i spidsen for – godt og solidt flankeret af et stort hold af kompetente
og dygtige medarbejdere og ledere.
Det blev året, hvor den virtuelle mødeform blev sat i fokus. Vi har oparbej-
det en god og solid erfaring med at holde virtuelle møder, i forskellige syste-
mer og med forskellige aktører. Vi har oplevet at de fleste tilbud og plejefa-
milier, har været imødekommende og har været med på at kombinere til-
synsbesøgene, så der både var fysiske besøg og virtuelle samtaler og besøg.
Hvordan er året gået
Trine Stokholm
Tilsynschef
2020 var også året, hvor vi implementerede nye it-systemer – både et Business Intelligence system og et
sags- og dokument-håndteringssystem. Data genereret i systemerne bidrager til, at den datadrevne ledelse
kan udvikle sig. Det betyder, at vi bliver bedre og bedre til at forholde os til effekten af vores indsatser – for
i sidste ende handler det om, at skabe merværdi for den enkelte borger. Det er derfor med stolthed – og en
vis form for ydmyghed, at noget af det allermest nære og meningsgivende arbejde, bygger på en stærk ker-
neopgavedefinition.
I 2020 påbegyndte Socialtilsyn Øst et stort arbejde omkring redefinering og konstruktion af vores ’Kerneop-
gavefortælling’. Det er blevet til denne formulering:
”Socialtilsyn Øst skal bidrage til at sikre kvalitet og udvikling i sociale tilbud og plejefamilier, så børn,
unge og voksne understøttes i at udnytte deres potentiale, oplevelse af livskvalitet og mestring af eget
liv”.
I 2021 skal vi sammen have fokus på at give den fortælling et særligt liv. Det skal være en fortælling, der
leder os, i vores hverdag og det skal være en fortælling, vi hele tiden kan falde tilbage på, når vi bliver i
tvivl, om vi er på rette vej og træffer vores beslutninger, ud fra de rette perspektiver.
Det er en fortælling der skal bruges og ambitionen fra os er indiskutabel – vi vil kendes for den fortælling,
når vi fører tilsyn. Den understreger at vi, sammen med de mange tilbud og plejefamilier vi fører tilsyn
med, arbejder på at skabe kvalitet – netop for at det enkelte menneske kan understøttes i at udnytte deres
unikke potentiale.
God læselyst!
Med venlig hilsen
Trine Stokholm
Tilsynschef
2
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
Indholdsfortegnelse
Hvordan er året gået ......................................................................................................................................... 2
Indholdsfortegnelse .............................................................................................................. 3
Indledning ............................................................................................................................. 5
Metode til undersøgelse af tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet ............................................................... 5
Kort beskrivelse af Socialtilsyn Østs virke 2020 .................................................................... 6
Kvalitet i tilbuddene – Fokusemner ..................................................................................... 7
Den faglige kvalitet ............................................................................................................................................ 7
Generel kvalitet på plejefamilie- og tilbudsområdet ........................................................................................ 8
Plejefamilier ................................................................................................................................................... 8
Tilbud ............................................................................................................................................................. 9
Ny lov på plejefamilieområdet .......................................................................................................................... 9
Konvertering til nye typologier ...................................................................................................................... 9
Godkendelseskrav i de nye typologier ........................................................................................................ 12
Plejefamilier kan sikre udvikling og trivsel for plejebørn ............................................................................ 12
Plejefamilier kan varetage omsorgsopgaver og opdragelse ....................................................................... 13
Plejefamilier kan håndtere forældresamarbejde, der er uproblematisk eller lettere problematisk .......... 13
Plejefamilier kan samarbejde med eksterne fagpersoner og bakke op om eventuelt iværksatte
supplerende støtte- eller behandlingsindsatser i hverdagen med barnet .................................................. 14
Plejefamilier kan formidle mundtligt og skriftligt om plejebørns trivsel og udvikling ................................ 15
Plejefamilier kan omsætte mål og løbende tilpasse indsatsen ................................................................... 15
Plejefamiliernes kompetenceudvikling ....................................................................................................... 16
Plejefamiliernes ønsker om ændringer i godkendelsen .............................................................................. 16
Opsamling og anbefalinger .......................................................................................................................... 17
Sanktioner og dialogmøder .............................................................................................. 18
Skærpet tilsyn .................................................................................................................................................. 18
Påbud ........................................................................................................................................................... 18
Tilbagekaldte godkendelser......................................................................................................................... 18
Vilkår ............................................................................................................................................................ 19
Tema i kvalitetsmodellen ............................................................................................................................ 19
Mødetyper i den dialogbaserede tilgang til tilsynsopgaven ........................................................................... 20
Afklarende dialogmøder .............................................................................................................................. 20
Dialogmøder om påtænkte afgørelser ........................................................................................................ 21
Klager ............................................................................................................................................................... 21
Socialtilsyn Østs organisering .......................................................................................................................... 23
Medarbejdersammensætning og kompetencer ............................................................................................. 24
Økonomi .............................................................................................................................. 25
Budget og regnskab 2020 ................................................................................................................................ 25
3
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
Tilsynstakster og objektive finansieringsandele .......................................................................................... 25
Budgetperspektiv fremadrettet................................................................................................................... 26
Konklusion ............................................................................................................................ 27
Bilag 1: Socialtilsyn Østs virke ............................................................................................. 29
Antal sager i Socialtilsyn Øst ............................................................................................................................ 29
Årets ny-godkendelser..................................................................................................................................... 30
Ophørte tilbud og plejefamilier ....................................................................................................................... 31
Ledige pladser i plejefamilier........................................................................................................................... 32
Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg .................................. 33
Henvendelser om bekymrende forhold – Whistleblow-ordningen ................................................................ 35
Registrering og sagsbehandling ................................................................................................................... 35
Antal henvendelser...................................................................................................................................... 35
Henvendelsesmønster ................................................................................................................................. 35
Væsentlige ændringer ..................................................................................................................................... 37
Sagsbehandlingstid .......................................................................................................................................... 38
Magtanvendelser............................................................................................................................................. 39
Magtanvendelser – en markør på kvalitet .................................................................................................. 40
Børneområdet ............................................................................................................................................. 40
Voksenområdet ........................................................................................................................................... 41
Aktindsigt ......................................................................................................................................................... 42
Tilkøb ............................................................................................................................................................... 42
Tilkøbsydelserne omhandler ....................................................................................................................... 42
Andre tilsyn eller vurderingsopgaver .......................................................................................................... 42
Erfaringer, særlige fokuspunkter eller lignende .......................................................................................... 43
Hvad er tankerne i 2021 .............................................................................................................................. 43
Formidling, undervisning m.m..................................................................................................................... 43
Borgerstyret personlig assistance - BPA .......................................................................................................... 43
Bilag 2: Generel kvalitet – grafer/diagrammer med gennemsnitsscore ...................... 45
Plejefamilieområdet ........................................................................................................................................ 45
Tilbudsområdet ............................................................................................................................................... 46
Bilag 3: Socialtilsyn Østs økonomi ...................................................................................... 47
Budget og regnskab ......................................................................................................................................... 47
Takster ......................................................................................................................................................... 47
Bilag 4: Formålet med socialtilsynene .............................................................................. 49
Baggrund og rammer for tilsynet .................................................................................................................... 49
Tilbuddenes kvalitet vurderes efter følgende temaer: ................................................................................... 50
Mission ............................................................................................................................................................ 51
4
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0005.png
Indledning
Lov om socialtilsyn
1
, der er det bærende element i vores arbejde, har nu fungeret i 7 år, med enkelte justerin-
ger. Lovens intention om at sikre større kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilier, opleves fortsat af Socialtil-
syn Øst som værende i en positiv udvikling.
Formål og mission med socialtilsynet er beskrevet mere uddybende i
Bilag 4: Formålet med socialtilsynene,
men det skal indledningsvis pointeres, at det er væsentligt og nødvendigt for indfrielse af vores mission, at
der sker en udstrakt grad af dialog mellem socialtilsyn og de forskellige samarbejdspartnere, sociale tilbud og
plejefamilier.
Socialtilsyn Østs årsrapport for 2020 indeholder kvantitative opgørelser om godkendelser, tilbagekaldte god-
kendelser med mere. Udover de kvantitative opgørelser indeholder den også generelle og kvalitative overve-
jelser om kvaliteten i tilbuddene.
Med udgangspunkt i vores vurderinger af kvalitetsmodellens syv temaer se
Bilag 4: Formålet med socialtilsy-
nene
beskriver denne årsrapport følgende:
Hvad har socialtilsynene set af kvalitet på de syv temaer og hvad har det ført til af tiltag.
Gennemsnitsscore på alle temaer
Udviklingspunkter
Kvalitativ gennemgang af kvaliteten baseret på tilsynskonsulenternes erfaringer og vurderinger
Vi har også valgt at have fokus på:
Sanktioner og dialogmøder 2020
Med baggrund i ny lovgivning på plejefamilieområdet
2
har vi særligt for 2020 valgt at belyse plejefamiliernes
kvalitet i de nye typologier. I belysningen indgår, plejefamiliernes kvalitet i de nye typologier. Det sker efter
en kort introduktion om typologierne og konverteringsprocessen samt udvalgte kvantitative data om fordelin-
gen af plejefamilier. Kriterierne for, hvad plejefamilier forventes at kunne inden for typologierne, holdes op
imod den kvalitet, socialtilsynet møder. Sluttelig beskrives plejefamiliernes kvalitet i forhold til at ønske eller
søge ændringer i godkendelsen, specifikt i typologien.
Metode til undersøgelse af tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet
Helt overordnet har vi valgt at belyse kvaliteten med data fra Sensum Tilsyn
3
og data fra Tilbudsportalen.
Fokusemnet plejefamiliernes kvalitet i de nye typologier belyses på baggrund af fokusgruppeinterview med
tilsynskonsulenter fra afdeling plejefamilie samt årets kvalitetsvurderinger af kvalitetsmodellens temaer
Selv-
stændighed og relationer, Målgruppe, metoder og resultater
og
Kompetencer,
herunder udviklingspunkter
4
og
opmærksomhedspunkter
5
. Desuden inddrages øvrige kvantitative data, bl.a. data om:
1
Antal aktive plejefamilier fordelt på kategoriseringerne
Antal pladser fordelt i kategoriseringerne
LBK nr. 1377 af 21/09/2020
2
Lov nr. 1530 af 18/12/2018
3
Socialtilsynets sagsstyringssystem
4
Udviklingspunkter anvendes ved forhold som tilbuddet eller plejefamilien kan arbejde med, uden at dette i øv-
Opmærksomhedspunkter anvendes når kvaliteten bør forbedres og manglende opfølgning kan betyde iværk-
rigt giver anledning til at anfægte kvaliteten
5
sættelse af sanktioner. Opmærksomhedspunkter er således mere alvorlige end udviklingspunkter, da der ved
disse er bekymring i forhold til tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet
5
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
Kort beskrivelse af Socialtilsyn Østs virke 2020
Den 31. december 2020 havde Socialtilsyn Øst tilsynsforpligtelsen med 1.085 plejefamilier og 399 sociale til-
bud.
Vi har været på minimum ét tilsynsbesøg i samtlige af de plejefamilier og sociale tilbud, som vi har tilsynsfor-
pligtelsen med.
Der er gennemført 2.234 tilsynsbesøg.
Antal tilsynsbesøg fordelt på tilsynstype:
2.202 – driftsorienterede tilsyn
1 – re-godkendelser
231 – ny-godkendelser.
Derudover har vi blandt andet truffet afgørelser, behandlet ansøgninger m.m.:
Ny-godkendt 48 plejefamilier og 19 sociale tilbud
Truffet 13 afgørelser med vilkår, der indeholdt 17 vilkår
Truffet 8 afgørelser om påbud, der indeholdt 10 påbud
Truffet 7 afgørelser om skærpet tilsyn, der indeholdt 23 påbud
Truffet 2 afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelsen på plejefamilieområdet
Modtaget 270 ansøgninger vedrørende væsentlige ændringer – 82 på tilbudsområdet og 188 på plejefa-
milieområdet
Modtaget 89 anmodninger om aktindsigt, disse er behandlet efter henholdsvis forvaltningslovens- og
offentlighedslovens regler
Modtaget og behandlet 256 henvendelser om bekymrende forhold – whistleblow-ordningen.
Tilsynsopgaverne i 2020 blev udført af 72 medarbejdere – 51 tilsynskonsulenter, 17 stabsmedarbejdere og 4
ledere.
Pr. 31. december 2020 var der i de plejefamilier, vi har tilsynsforpligtelsen med, 2.188 godkendte pladser. Det
er et fald på 1,8 % i forhold til 2019.
Det samlede antal ledige pladser på plejefamilieområdet i 2020 er på niveau med antallet i 2019.
I
Bilag 1: Socialtilsyn Østs virke
findes uddybning af ovenstående tal.
6
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0007.png
Kvalitet i tilbuddene – Fokusemner
Det er en betingelse for godkendelse af sociale tilbud, at tilbuddet ud fra en samlet vurdering har den for-
nødne kvalitet jf. lov om socialtilsyn § 6 og §§ 12-18.
Kvalitetsvurderingerne foretages ud fra kvalitetsmodellen som fremgår i bekendtgørelse om socialtilsyn bilag
1 og 2.
Socialtilsynet skal årligt udfærdige en årsrapport jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 21, jf. lov om socialtilsyn
§ 9, stk. 1, 1. pkt. Årsrapporten skal indeholde kvantitative opgørelser om godkendelser, tilbagekaldte god-
kendelser, antal tilsynsbesøg og lignende jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 21, stk. 2.
Udover de kvantitative opgørelser, skal socialtilsynets årsrapport også indeholde generelle og kvalitative
overvejelser om kvaliteten i tilbuddene, herunder generelle overvejelser om kvaliteten i de tilbud, der er om-
fattet af socialtilsynet jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 21, stk. 3.
Indholdet i socialtilsynets årsrapport kan endvidere indeholde socialtilsynets overvejelser om udvalgte fokus-
punkter jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 21, stk. 4.
Den faglige kvalitet
Den faglige kvalitet skal her forstås som en kvalitetsopfattelse, der er fastlagt af lovgivningen og kvalitetsmo-
dellen, som er baseret på standarder og indikatorer for kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilierne. Kvali-
tetsmodellen er et dynamisk værktøj og der findes kun én kvalitetsmodel for tilbud og en kvalitetsmodel for
plejefamilier eller en plejefamilie.
Vurderingen af et socialt tilbuds eller en plejefamilies samlede kvalitet sker ud fra en samlet faglig vurdering
inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Hvis socialtilsynet vurde-
rer, at det vil være relevant for kvalitetsvurderingen, kan de inden for rammerne af temaerne i kvalitetsmo-
dellen vælge at inddrage andre forhold.
7
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0008.png
Scorerne er et udtryk for en bedømmelse af, om tilbuddet lever op til de enkelte indikatorer. Det betyder for
eksempel, at et tilbud der opnår fem i bedømmelse, stadig kan have udviklingspunkter at arbejde med.
Den generelle kvalitet på plejefamilie- og tilbudsområdet, belyses ud fra de scorer og bedømmelser, der er
givet inden for hvert af de syv temaer i kvalitetsmodellen. I datagrundlaget indgår ny-godkendte plejefamilier
og tilbud ikke, da disse tilsynstyper ikke skal have scorer, men får en bedømmelse på indikatorniveau –
For-
ventes at kunne opfylde indikatoren
eller
Forventes ikke at kunne opfylde indikatoren.
Disse bedømmelser un-
derstøttes af en prosatekst, udarbejdet på baggrund af tilsynsbesøget og det indkomne materiale m.m.
Generel kvalitet på plejefamilie- og tilbudsområdet
Plejefamilier
Vi har gennemført 1.260 tilsyn fordelt på 1.085 plejefamilier.
Vi vurderer, at der er en generel høj kvalitet i plejefamilierne, hvilket ses i
Diagram 19: Udvikling i den gen-
nemsnitlige score - Plejefamilier.
Vi vurderer, at plejefamilierne kontinuerligt arbejder med kvaliteten, både
for at fastholde den, men også for at højne den. Vi kan se en større søgning på de af os udbudte kurser. Der-
udover oplyser plejefamilierne, at de i større grad end tidligere er opsøgende på kompetenceudvikling og su-
pervision. Det er dog et punkt, der fortsat skal arbejdes med, og ud fra plejefamiliernes udsagn kan kommu-
nerne blive bedre til at udbyde relevante kurser.
55 % af de plejefamilier vi har ny-godkendt i perioden 2015-2019 er fortsat aktive pr. 31. december 2020, se
Tabel 9: Antal ny-godkendte plejefamilier i perioden 2015-2019 – Fortsat aktive.
Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er det væsentligt at bemærke, at der er et fald på 2,6 % i an-
tal godkendte pladser på plejefamilieområdet i forhold til 2018, og der er en mindre stigning i antal ledige
pladser på 1,2 % sammenlignet med 2018.
Diagram 1: Udvikling i aktive godkendte plejefamilier
1.455
1.233
1.204
1.172
1.125
1.100
1.085
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Diagram 2: Udvikling i ny-godkendte plejefamilier
42
82
74
58
47
46
48
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
8
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0009.png
Tilbud
Begrebet tilsyn indeholder mange forskellige handlinger f.eks. tilsynsbesøg, triangulering, rapportskrivning
mm. I 2020 har vi gennemført 463 tilsyn fordelt på 399 tilbud.
Vi vurderer, at der er en generel høj kvalitet i tilbuddene, se
Diagram 20: Udvikling i den gennemsnitlige
score – Tilbud.
Vi vurderer, at tilbuddene kontinuerligt arbejder både for at fastholde kvaliteten, men også for
at højne den.
Overordnet set vurderes det, at tilbuddene arbejder med de udviklings- og opmærksomhedspunkter, der
fremgår af de enkelte tilsynsrapporter.
Som i 2019 har vurderer vi, at der arbejdes fokuseret med udviklings- og handleplaner, herunder de mål der
skal til for at opfylde kravene i udviklings- og handleplanerne. Der er større tendens til, at borgerne inddrages
i de mål der sættes, og hvordan målene skal effektueres.
Ny lov på plejefamilieområdet
I det følgende belyses plejefamiliernes kvalitet i de nye typologier. Det sker efter en kort introduktion om ty-
pologierne og konverteringsprocessen samt udvalgte kvantitative data om fordelingen af plejefamilier. Kriteri-
erne for, hvad plejefamilier forventes at kunne inden for typologierne, holdes op imod den kvalitet, socialtil-
synet møder. Sluttelig beskrives plejefamiliernes kvalitet i forhold til at ønske eller søge ændringer i godken-
delsen, specifikt i typologien.
Den 1. juli 2019 trådte en ny lov i kraft under overskriften ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst
for anbragte børn”. Loven omfattede en række tiltag, der tilsammen havde til formål at løfte kvaliteten på
plejefamilieområdet. Centralt i loven står nye plejefamilietypologier, der frem for at tage udgangspunkt i bar-
nets belastningsgrad og støttebehov fokuserer på plejefamiliernes generelle kompetencer og indsats. Tidli-
gere var alle generelt godkendte plejefamilier opdelt i fire kategorier, der repræsenterede plejebørnenes be-
lastningsgrad og støttebehov, hvilket vil sige, at plejefamilier var godkendt til at modtage børn belastet i hen-
holdsvist lav, middel, høj og højeste grad.
De nye plejefamilietypologier er:
Almene plejefamilier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn
og unge med lette til moderate støttebehov.
Forstærkede plejefamilier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for
børn og unge med moderate til svære støttebehov.
Specialiserede plejefamilier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for
børn og unge med svære støttebehov.
Formålet med de nye typologier er at matche bredden i de behov, som børn i plejefamilier har i dag samt un-
derstøtte, at vilkår og støtte fastsat af anbringende kommune er differentieret og tilpasset den konkrete op-
gave, som plejefamilien skal løse.
Konvertering til nye typologier
Plejefamilierne blev løbende og senest d. 1. juli 2020 indplaceret i de nye typologier. I forarbejderne til den
nye lovgivning beskrives det, at de nye plejefamilietypologier er direkte overførbare til socialtilsynenes eksi-
sterende praksis:
9
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0010.png
FØR
Plejefamilier godkendt
til at modtage børn i
lav eller middel
belastningsgrad
NU
Almen plejefamilie
FØR
Plejefamilier godkendt
til at modtage børn i
høj belastningsgrad
NU
Forstærket plejefamilie
FØR
Plejefamilier godkendt
til at modtage børn i
højeste
belastningsgrad
NU
Specialiseret plejefamilie
Konverteringsprocessen for den enkelte plejefamilie blev indledt ved det førstkommende driftsorienterede
tilsyn efter 1. juli 2019, hvor plejefamilien blev gjort bekendt med de nye typologier og inviteret til dialog
herom med afsæt i typologiernes definition og godkendelsesramme.
Som udgangspunkt foregik konverteringen relativt automatisk. I praksis var det imidlertid en anledning til, at
socialtilsynet kunne indgå i nærmere dialog med plejefamilier om deres godkendelse. I nogle tilfælde var der
tvivl eller lettere uenighed om typologien, og i nogle tilfælde gav dialogen anledning til, at en plejefamilies
godkendelse blev løftet fra almen til forstærket eller fra forstærket til specialiseret. En sådan dialog kan i alle
tilfælde bidrage til en form for afstemning mellem socialtilsynet og plejefamiliens ønsker og kapacitet i rela-
tion til fremtidige opgaver.
Konverteringen gav ikke anledning til klager over indplaceringer foretaget af Socialtilsyn Øst.
Diagram 3: Antal plejefamilier pr. 31. december 2020 fordelt på kategoriseringer
570
465
50
ALMEN PLEJEFAMILIE § 66 STK. 1, FORSTÆRKET PLEJEFAMILIE § 66 STK. SPECIALISERET PLEJEFAMILIE § 66
NR. 1
1, NR. 2
STK., 1 NR. 3
10
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0011.png
Diagram 4: Pladser og ledige pladser pr. 31. december 2020 fordelt på kategoriseringer
1001
1059
179
138
133
13
ALMEN PLEJEFAMILIE § 66, STK. 1,
NR. 1
FORSTÆRKET PLEJEFAMILIE § 66,
STK. 1, NR. 2
SPECIALISERET PLEJEFAMILIE § 66,
STK. 1, NR. 3
Samlet antal pladser
Ledige pladser
Diagram 5: Kategorisering af plejefamilier fordelt på kommune pr. 31. december 2020
70
62
56
49
45
40
37
31
26
19
21
17
10
16
8
3
3
2
13
7
1
2
5
6 5
8
4
7
3
1
1
22
19
15
57
60
46
46
42
35
37
29
23
19
43
7
6
1
Almen § 66, stk. 1, nr. 1
Forstærket § 66, stk. 1, nr. 2
Specialiseret § 66, stk. 1, nr. 3
11
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0012.png
Godkendelseskrav i de nye typologier
Socialtilsynene har i et tværgående samarbejde udarbejdet en godkendelsesramme for indplacering af pleje-
familier, hvori grundlæggende kriterier for den enkelte typologi bliver præciseret
6
.
Alle godkendte plejefamilier skal opfylde kravene i kvalitetsmodellen – uanset omfanget af barnets eller den
unges støttebehov. Kravene til almene plejefamilier kan ses som grundlæggende forventninger til alle god-
kendte plejefamilier og omfatter:
At sikre udvikling og trivsel for plejebørn
At varetage omsorgsopgaver og opdragelse
At håndtere forældresamarbejde, der er uproblematisk eller lettere problematisk
At samarbejde med eksterne fagpersoner og bakke op om eventuelt iværksatte supplerende støtte- eller
behandlingsindsatser i hverdagen med barnet
At formidle mundtligt og skriftligt om plejebørns trivsel og udvikling
At omsætte mål og løbende tilpasse indsatsen
Kompetenceudvikling
Kriterierne for, hvad plejefamilier forventes at kunne, holdes i det følgende op imod den kvalitet, socialtilsy-
net møder i de forskellige typologier:
Plejefamilier kan sikre udvikling og trivsel for plejebørn
I tilsynsprocessen tager dialog med plejefamilien og in-
terview med øvrige kilder i vidt omfang udgangspunkt i,
om plejefamilien lykkes med at sikre udvikling og trivsel
for de aktuelt indskrevne plejebørn. I langt de fleste til-
fælde ser vi gode og udviklende anbringelsesforløb, der
er baseret på plejefamiliernes store engagement og
grundlæggende indsats.
Vi oplever dog også vanskelige forløb, der f.eks. skyldes,
at plejebarnets støttebehov viser sig at være et andet
end forventet eller ændrer sig over tid, at der viser sig
udfordringer i samarbejdet med biologisk netværk, an-
bringende kommune eller andre samarbejdspartnere, at plejefamiliens familiedynamik på trods af engage-
ment i opgaven og omsorg for barnet belastes af rollen og opgaven som plejefamilie eller at plejefamiliens
samlede kompetencer viser sig utilstrækkelige i forhold til den konkrete opgave.
Når vi identificerer, at plejefamilien har vanskeligheder ved at sikre plejebørns udvikling og trivsel, er der for-
skellige handlemuligheder, som altid vælges efter en konkret vurdering af forholdene i plejefamilien. Der kan
være tale om udviklingspunkter
7
, opmærksomhedspunkter
8
, dialogmøde og sanktioner.
Udvikling og trivsel for plejebørn er målet i alle forløb uanset typologi. Socialtilsynet konstaterer, at plejefami-
liernes evne til at håndtere belastninger, imødegå uforudsigelige ændringer og vilkår samt have opmærksom-
hed på at søge relevant hjælp styrkes fra almene over forstærkede og til specialiserede plejefamilier. Forskel-
len er forventet og i tråd med typologiernes definition, hvilket kvalitetsvurderingerne tager højde for.
6
Godkendelsesrammen er baseret på Lov nr. 1530 af 18/12/2018 om mere kvalitet i plejefamilier, forarbejderne
hertil samt bemærkninger til loven
Et udviklingspunkt anvendes, når der er forhold, som plejefamilien med fordel kan udvikle
Et opmærksomhedspunkt anvendes når kvaliteten bør forbedres. Et opmærksomhedspunkt, der ikke handles
7
8
aktivt og relevant på, kan føre til sanktioner
12
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0013.png
Plejefamilier kan varetage omsorgsopgaver og opdragelse
Der er et grundlæggende krav til plejefamilier om en forudsigelig hverdagsstruktur, en stabil og omsorgsfuld
familiedynamik samt personlige kompetencer, der bl.a. indebærer evne til refleksion og mentalisering samt
de relationelle kompetencer, der bl.a. drejer sig om at være i stand til at etablere og udvikle tilknytning til ple-
jebarnet.
I tilsynsprocessen inviterer socialtilsynet til dialog om plejefamiliens familieliv, hverdagsstruktur, værdier og
opdragelsesnormer, da det er væsentligt at afdække, hvordan det er at være barn i netop denne familie. Ple-
jefamilierne er, som alle øvrige familier, vidt forskellige i forhold til det familieliv, der leves i hverdagen.
Vi ser, at langt de fleste plejefamilier har en forudsigelig
hverdag, der er bygget op om familiens og de enkelte
medlemmers faste aktiviteter med skolegang, arbejde og
fritidsaktiviteter, herunder tid til både leg og pligter. De
har en hverdag, der er genkendelig fra dag til dag og uge
til uge, og hvor alle i familien ved, hvad de kan forvente.
Plejefamilierne gør en indsats for at strukturere deres
hverdag på en måde, der tilgodeser plejebørnenes behov,
f.eks. ved at tilpasse anden beskæftigelse, fritidsliv og so-
ciale liv samt inddrage plejebørnene i de aktiviteter og re-
lationer, der er mulige og hensigtsmæssige for barnet.
Hertil er der til plejefamilier i forstærket og specialiseret typologi krav om og forventning til høj grad af fleksi-
bilitet i hverdagsstrukturen og familielivet, ligesom der er forventning til fleksibilitet i egen opdragelsesprak-
sis, så den justeres til plejebarnets særlige behov.
Der er desuden højere krav i de to typologier, når det omhandler den støtte og omsorg, der skal gives til bar-
net; fra kravet om almen omsorg og støtte vægtes nu en pædagogisk indsats, der i højere grad forudsætter
fleksibilitet og justering og en større bredde i de metoder, plejefamilien er i stand til at anvende og kombinere
for at understøtte plejebarnets trivsel og udvikling.
Socialtilsynet bedømmer med afsæt i kvalitetsmodellen i hvilken grad
plejefamilien kan drage omsorg for bar-
nets særlige behov, udvikling og opdragelse.
Vi kan konstatere, at langt størstedelen af de almene og forstær-
kede plejefamilier bliver bedømt til i høj eller meget høj grad at opfylde dette forhold. I de få plejefamilier,
der er udfordret vedrørende denne kvalitetsindikator, handler det overvejende om, at plejebarnet har udvik-
let særlige behov og/eller plejefamilien har svært ved at forstå og håndtere plejebarnets følelsesmæssige ud-
fordringer og reaktioner.
Vi vurderer, at øvrige almene og forstærkede plejefamilier i høj eller meget høj grad kan varetage opdragelse
og omsorgsopgaver i henhold til plejeopgaven, ligesom alle specialiserede plejefamilier bedømmes højt i for-
hold til at imødekomme plejebørns særlige behov for omsorg og opdragelse.
I den almene typologi indbefatter målgruppen et forholdsvis uproblematisk forældresamarbejde. Kravet til
plejeforældrene er i alle tilfælde kompetencer til at etablere og vedligeholde et forældresamarbejde med in-
volvering i barnets liv og hverdag i overensstemmelse med de aftaler, der er fastlagt af anbringende kom-
mune. Det forudsætter at plejefamilien har en grundlæggende accept af plejebarnets forældre med en forstå-
else af, at de gør det bedste de kan. I dialogen med plejefamilien undersøger socialtilsynet plejefamiliens for-
ståelse, indsigt og viden om forældresamarbejde og betydningen af dette for plejebarnets trivsel og udvikling.
Vi kan konstatere, at plejefamilierne i høj grad er optagede af at håndtere og navigere i forældresamarbejdet.
Plejefamilierne imødekommer i høj grad biologiske netværk ved at tilpasse sig ønsker om kontakt og involve-
ring, f.eks. med sms-beskeder, at sende billeder, huske på gaver til fødselsdag og ”mors dag”, ligesom de har
Plejefamilier kan håndtere forældresamarbejde, der er uproblematisk eller lettere problematisk
13
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
en opmærksomhed på at beskytte plejebarnet relevant i kontakten. Plejefamilierne rummer desuden de for-
skelligheder, der kan være mellem egne og biologisk families værdier og opdragelse.
For en godkendelse som forstærket plejefamilie kræves der kompetencer til at håndtere et problematisk for-
ældresamarbejde, og en specialiseret plejefamilie skal kunne håndtere det komplicerede forældresamar-
bejde. Vi møder her plejefamilier, der evner at rumme og håndtere forældrenes uforudsigelighed, aflysninger
af samvær, modstand og brudte aftaler, ligesom de ofte er opmærksomme på at benytte supervision og vej-
ledning for at bevare overskud og professionalisme i forældresamarbejdet.
Socialtilsynet kan konstatere, at langt størstedelen af de almene og forstærkede plejefamilier bliver bedømt
til i høj eller meget høj grad at opfylde dette forhold. Tilsvarende bedømmes samtlige specialiserede plejefa-
milier til i høj eller meget høj grad at yde en kvalificeret indsats i forhold til at indgå i et konstruktivt forældre-
samarbejde under de vilkår, der er sat af anbringende kommune. Vi ser hertil, at langt størstedelen af plejefa-
milierne har en imødekommende, anerkendende, respektfuld og inddragende tilgang i forældresamarbejdet.
Plejefamilier kan samarbejde med eksterne fagpersoner og bakke op om eventuelt iværksatte sup-
plerende støtte- eller behandlingsindsatser i hverdagen med barnet
Socialtilsynet ser, at plejefamilier, udover samarbejdet med anbringende kommune, har samarbejder med
skoletilbud, psykiatri, speciallæger, fysioterapeuter, fritidstilbud, supervisor m.fl. og kan konstatere, at pleje-
familier bidrager til samarbejdet med deres særlige viden om og engagement i barnets trivsel og udvikling,
ligesom de støtter op om de forskellige samarbejder ved praktisk at indgå i aftaler.
Plejefamilier påtager sig desuden et ansvar for barnets trivsel og udvikling ved at gøre anbringende kommune
opmærksom på behov for eventuelle støtteforanstaltninger og særlige indsatser, f.eks. ved fysioterapeut.
At plejefamilien skal være i stand til at forstå, sætte sig ind i og bakke op om de indsatser, der iværksættes for
barnet, forudsætter evnen til at omsætte supervision, råd og vejledning til konkret praksis, der understøtter
barnets udvikling og trivsel.
Det ligger i definitionen af typologierne og ses i praksis, at omfanget af støtte og eksterne samarbejder vok-
ser, når man bevæger sig fra almen over forstærket til specialiseret, og forventningerne til plejefamilierne
øges tilsvarende.
Forstærkede plejefamilier skal under vejledning kunne
medvirke aktivt
og supplerende til iværksatte støtte-
og behandlingsindsatser, hvor det af en specialiseret plejefamilie i højere grad forventes, at de kan
indgå ak-
tivt
i selve behandlingen af barnet. Et eksempel kan være en forstærket plejefamilie, hvis plejebarn er i sorg
og derfor i et samtaleforløb ved psykolog. Plejefamilien modtager vejledning og supervision for at kunne
håndtere sorgen i hjemmet. I den specialiserede plejefamilie foregår sorgarbejdet i hjemmet udelukkende
støttet af plejefamiliens sædvanlige supervision, grundet plejefamiliens viden og erfaring.
Socialtilsynet bedømmer med afsæt i kvalitetsmodellen i hvilken grad plejefamilier bidrager aktivt og kon-
struktivt til samarbejdet med anbringende myndighed og andre professionelle omkring barnet. Vi kan her
konstatere, at langt størstedelen af de almene og forstærkede plejefamilier bliver bedømt til i høj eller meget
høj grad at opfylde dette forhold. Samtlige specialiserede plejefamilier opfylder dette i høj eller meget høj
grad.
Ved gennemgang af aktive udviklingspunkter ses, at 18 % af de udviklingspunkter, der omhandler temaet
kompetencer, går på samarbejdet med anbringende kommune. Udviklingspunkterne er udtryk for, at socialtil-
synet ser netop dette samarbejde som afgørende for kvalificeret opgavevaretagelse og dermed for plejebørns
trivsel og udvikling.
14
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0015.png
Plejefamilier kan formidle mundtligt og skriftligt om plejebørns trivsel og udvikling
Forventningen til plejefamilierne er, at de i samarbejdet med relevante aktører, herunder socialtilsynet, skal
være i stand til at redegøre for plejebarnets behov, trivsel og udvikling samt redegøre for egen metodiske til-
gang som understøttelse heraf.
Socialtilsynet har erfaret, at almene plejefamilier oftest
kan redegøre for plejebarnets trivsel og egen metodiske
tilgang ved konkrete praksisfortællinger om hverdagen i
et hverdagssprog, hvor forstærkede plejefamilier i højere
grad sætter ord på egen praksis ved anvendelse af fag-
sprog, ligesom deres skriftlige kompetencer indikerer, at
de har erfaring i f.eks. selvstændig udarbejdelse af status-
rapporter til anbringende kommune. Vi ser, at specialise-
rede plejefamilier desuden perspektiverer egen indsats
ved tydeligt at italesætte egen praksis og faglige forstå-
else.
Den skriftlige kompetence ser vi udmøntet i de oplysningsskemaer, der udfyldes af plejefamilierne i tilknyt-
ning til det driftsorienterede tilsyn. Vi ser her, på samme vis som ved den mundtlige formidling, en differenti-
ering i sammenhæng med typologi, hvor den faglige detalje- og nuancegrad stiger fra almen plejefamilie, hen-
over forstærket til specialiseret plejefamilie. Dette er forventet, og kvalitetsvurderingen tager højde for de
differentierede forventninger.
Plejefamilier kan omsætte mål og løbende tilpasse indsatsen
Handleplanen er et vigtigt koordineringsredskab og styringsværktøj for plejefamilien, da den bidrager til at
sikre systematik, overblik og opfølgning på sagens forløb og plejefamiliens indsats. Dermed er den en forud-
sætning for den optimale kvalitet i plejefamilien.
Socialtilsynet skal i forbindelse med kvalitetsvurderingen bl.a. sikre, at plejefamilien kender de mål, der er op-
stillet for anbringelsen i barnets handleplan, kan bidrage til at målene er relevante og er i stand til at under-
støtte opfyldelsen af dem. Generelt ser vi god kvalitet og refleksion over, hvordan der kan arbejdes med at
opfylde mål for anbringelsen, og hvordan plejefamilien kan bidrage til den løbende evaluering og justering af
handleplanens mål.
Vi erfarer dog, at plejefamilierne ikke i alle tilfælde har opdaterede handleplaner og omsættelige mål at tilret-
telægge indsatsen efter. Dette vil udmønte sig i udviklingspunkter, hvor plejefamilierne anbefales at efter-
spørge relevante dele af plejebarnets handleplan, herunder mål for barnets udvikling. Således handler over
halvdelen af alle udviklingspunker i temaet
Målgruppe, metoder og resultater
om plejefamiliens manglende
kendskab til plejebarnets handleplan.
Vi ser en tendens til, at almene plejefamilier i højere grad har brug for kontinuerlige råd- og vejledningsbesøg
med fokus på målopfyldelse og konkrete metoder hertil, hvor forstærkede og især specialiserede plejefamilier
i højere grad selvstændigt justerer indsatsen, så den er afstemt de givne mål og herved imødekommer bar-
nets behov, forudsætninger og funktionsniveau.
Vi kan konstatere, at plejefamiliernes forståelse af vigtigheden af handleplan og opdaterede mål er stigende
med plejefamiliernes generelle kompetencer.
Anbringende kommuner kan således bidrage direkte til en styrket kvalitet i plejefamilier – og særligt de al-
mene og forstærkede – ved at sikre aktive og opdaterede handleplaner og mål, som plejefamilierne kan tilret-
telægge indsatsen efter.
At omsætte mål og løbende tilpasse indsatsen herefter forudsætter et grundlæggende metodisk kendskab. Vi
erfarer, at almene plejefamilier overvejende anvender metodiske værktøjer, der er forventelige for almene
plejefamilier, herunder en struktureret, forudsigelig hverdag med ro i en base, der repræsenteres af tydelige,
15
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
troværdige voksne. Størstedelen af de forstærkede plejefamilier kan derudover anvende elementer fra pæda-
gogiske metoder i hverdagen, som f.eks. anerkendende samtale og piktogrammer, og specialiserede plejefa-
milier viser et større repertoire, der kan anvendes differentieret og målrettet f.eks. mentaliseringsbaserede
samtaler, low arousal og neuropædagogik.
Alle plejefamilier skal have relevante faglige, relationelle og personlige kompetencer, og konkrete forventnin-
ger til kompetencer differentieres alt efter typologi. For almene plejefamilier er der ikke krav om praksiserfa-
ring med børn, der har særlige behov, ligesom der heller ikke stilles krav om egentlig pædagogisk uddannelse.
Forstærkede plejefamilier forventes at have relevante erfaringer, der kan overføres til varetagelsen af pleje-
opgaver og/eller teoretisk viden fra relevant uddannelse, herunder viden om pædagogiske metoder og viden
om diagnoser. Det kræves af de specialiserede plejefamilier, at de har solid erfaring med udsatte børn og
unge, eller at de har særlige uddannelsesmæssige kompetencer.
Ud over de grundlæggende kompetencer, der knytter sig til typologierne, interesserer socialtilsynet sig bl.a.
for, hvorvidt plejefamilien
kontinuerligt udvikler nødvendige kompetencer i forhold til plejeopgaven.
Løbende
kompetenceudvikling kan finde sted på forskellig vis, og vi ser, at plejefamilier gør brug af de to lovpligtige
årlige kursusdage og opsøger supervision, sparring, vejledning og netværk for at kunne imødekomme deres
plejebørns behov. Vi ser således, at forstærkede og i særdeleshed specialiserede plejefamilier er aktive og op-
søgende på supervision og relevant faglig viden, og at de overvejende lykkes med at etablere og indgå i kom-
petenceudviklende aktiviteter. De specialiserede plejefamilier har ret til mere efteruddannelse og supervi-
sion, end de almene og forstærkede plejefamilier har.
Generelt bedømmes kvaliteten højt i denne indikator, dvs. i langt de fleste tilfælde scores plejefamilierne 4
eller 5. Der er en svag tendens til, at almene plejefamilier scorer lavere end forstærkede plejefamilier, og at
forstærkede plejefamilier scorer lavere end specialiserede plejefamilier.
Svarende til denne tendens viser en gennemgang af udviklingspunkter indenfor temaet
Kompetencer,
at lige
under halvdelen omhandler kursusdeltagelse og øvrig kompetenceudvikling, og det er karakteristisk, at disse
udviklingspunkter oftest gives i almene, sjældnere i forstærket og stort set aldrig i specialiserede plejefami-
lier. Det kan ses som et billede på, at jo stærkere kompetencer en plejefamilie allerede har, jo mere er de til-
bøjelige til målrettet at efterspørge, opsøge og sikre sig fortsat kompetenceudvikling i forhold til deres pleje-
opgaver.
Af denne grund vil det være til gavn for kvaliteten i alle plejefamilier, at der er opmærksomhed på løbende
kompetenceudvikling, og at anbringende kommune sikrer efteruddannelse og supervision i overensstem-
melse med plejeopgavens omfang.
Plejefamiliernes kompetenceudvikling
Plejefamiliernes ønsker om ændringer i godkendelsen
Når en plejefamilie ønsker ændringer i deres godkendelse, kan det omhandle en række forskellige forhold,
f.eks. fysiske rammer, antal pladser til døgnpleje og aflastningsopgaver samt typologi. Vi modtog i 2020 i alt
84 skriftlige ansøgninger om væsentlige ændringer af familiens generelle godkendelse, hvoraf 15 af disse an-
søgninger alene omhandlede plejefamiliens typologi. Vi har hertil erfaret, at en stor del af de ønskede æn-
dringer, der alene vedrører plejefamiliens typologi, fremkommer i dialogen under det driftsorienterede tilsyn,
hvilket betyder, at antallet af skriftlige ansøgninger om ændringer i godkendelsen kun viser en del af billedet.
En bred afdækning af plejefamiliens kompetencer, overskud, fysiske rammer, familiestruktur og familiedyna-
mik samt erfaringer og resultater er udgangspunktet for socialtilsynets afgørelse. Det er desuden interessant
for behandlingen af ansøgningen, hvad der har motiveret plejefamilien til at overveje at ansøge om ændring i
godkendelsen – især når det handler om plejefamiliens typologi. Socialtilsynet ser, at begrundelserne er
mange, samt at dette fint kan illustrere, hvordan plejefamilierne hele tiden agerer i samspil mellem deres
egen aktuelle og fremtidige situation som professionel plejefamilie, kommunernes efterspørgsel og socialtil-
synets kvalitetsvurderinger.
16
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
Plejefamiliernes begrundelse for at ønske ændring i typologien er, som det fremgår, vidt forskellige. En del af
overvejelserne munder ikke ud i en ansøgning til socialtilsynet om ændring i godkendelsen men bliver ved
dialogen. Vores dialog med plejefamilierne, både løbende og i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn, er
af stor betydning for plejefamiliernes fortsatte udvikling, og samtidig er den et billede på plejefamiliernes kva-
litet i relation til at reflektere over egen praksis, kompetencer, ressourcer og begrænsninger.
Det er vores vurdering, at de plejefamilier, der har bevidsthed om og opmærksomhed på egne muligheder og
begrænsninger indenfor typologien er bedre rustet til at indgå kvalificeret i såvel visitationsproces som lø-
bende samarbejder med anbringende kommune. Hermed bidrager plejefamilien til, at der sikres et tilstræk-
keligt grundlag for, at et plejebarns behov kan imødekommes, bl.a. ved at sikre sig klare aftaler om fokus i
indsatsen, handleplaner og løbende kompetenceudvikling i overensstemmelse med plejeopgavens omfang og
forventede udvikling.
Vi kan konstatere, at plejefamilierne generelt har behov for løbende dialog med såvel socialtilsyn som anbrin-
gende kommuner om rækkevidden af deres godkendelse, herunder deres særlige karakteristika, ressourcer
og begrænsninger. Anbringende kommuner kan dermed bidrage direkte til plejefamiliernes kvalitet uanset
typologi ved til stadighed at havde opmærksomhed på at understøtte dette.
Opsamling og anbefalinger
I dette afsnit har vi belyst plejefamiliernes kvalitet i de nye typologier. Kriterierne for, hvad plejefamilier for-
ventes at kunne inden for typologierne, mødes i langt de fleste tilfælde, hvilket vores kvalitetsvurderinger un-
derstøtter. Plejefamilierne i almen, forstærket og specialiseret typologi formår i vid udstrækning at sikre ud-
vikling og trivsel for plejebørn med et støttebehov svarende til typologien.
Vi konstaterer, at plejefamiliernes kvalitet i forhold til at håndtere udfordringer og belastninger i relation til
barnets støttebehov, samarbejde med biologisk netværk og samarbejdspartnere i øvrigt samt have opmærk-
somhed på at søge relevant støtte og kompetenceudvikling styrkes fra almene over forstærkede og til specia-
liserede plejefamilier. Dette er i overensstemmelse med den forventede indsats i lyset af plejebørns støttebe-
hov i typologien.
Udvikling af kvaliteten i plejefamilierne kan i særdeleshed ske ved:
At der er opmærksomhed på handleplaner med opdaterede og konkrete brugbare mål for barnets udvik-
ling og at dette sikres af anbringende kommune og efterspørges af plejefamilierne.
At der er opmærksomhed på løbende kompetenceudvikling og at vejledning, supervision og efteruddan-
nelse sikres af anbringende kommune og efterspørges af plejefamilierne i overensstemmelse med plejeop-
gavens omfang.
At der er opmærksomhed på og bevidsthed om den enkelte plejefamilies ressourcer og begrænsninger
inden for typologien og at anbringende kommune løbende og i forbindelse med visitation indgår i dialog
med plejefamilierne om rækkevidden af deres godkendelse.
17
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0018.png
Sanktioner og dialogmøder
I lovgivningen er der hjemmel til at udstede sanktioner til tilbud og
plejefamilier, der af den ene eller anden årsag ikke lever op til kva-
liteten i kvalitetsmodellen. Der er i lovgivningen givet mulighed for
at udstede følgende sanktioner:
Skærpet tilsyn
Påbud
Tilbagekaldelse af godkendelsen
Vilkår
Et skærpet tilsyn jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 1, 1. pkt. jf. be-
kendtgørelse om socialtilsyn § 9, stk. 1 er et tilsyn, hvor der er eks-
tra fokus på det enkelte tilbud eller plejefamilie, som er afsted-
kommet efter, at et driftsorienteret tilsyn eller re-godkendelse har
været gennemført. Det skærpede tilsyn kan være anvendt, hvis der
har været bekymringer i forhold til tilbuddets kvalitet, som der skal
rettes op på.
Ved et skærpet tilsyn pålægges tilbuddet eller plejefamilien et eller flere påbud jf. lov om socialtilsyn § 8, stk.
2, 1. pkt., hvis overholdelse er en betingelse for forsat godkendelse jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 2.
At være underlagt skærpet tilsyn er en afgørelse der kan træffes for en periode på op til tre måneder ad gan-
gen jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 9, stk. 2 jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 1, 2. pkt. Perioden kan forlæn-
ges én gang for en periode på op til tre måneder.
Tilbud som er underlagt skærpet tilsyn, skal betale en ekstra takst svarende til 10 % af den årlige tilsynstakst
pr. påbegyndt måned, som det skærpede tilsyn omfatter, jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 33, stk. 1. Hvis
et skærpet tilsyn forlænges yderligere i op til tre måneder, tæller det som et nyt skærpet tilsyn.
En afgørelse om skærpet tilsyn vil altid indeholde påbud jf. ordlyden i lov om socialtilsyn § 8, stk. 1, 3. pkt. Der
kan træffes afgørelse om at udstede flere påbud, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre, at tilbuddet fort-
sat opfylder betingelserne for godkendelse.
Der kan udstedes påbud jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 2, 1. pkt. når der ved et driftsorienteret tilsyn eller re-
godkendelse er konstateret forhold, som påkræver handling fra tilbuddets eller plejefamiliens side, hvis soci-
altilsynet fortsat skal kunne godkende tilbuddet jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 10, stk. 1.
Påbuddene beskriver de forhold, som tilbuddet eller plejefamilien skal rette op på, som forudsætning for fort-
sat at kunne være godkendt, og socialtilsynet skal anføre en frist for opfyldelse af påbuddet jf. bekendtgørelse
om socialtilsyn § 10, stk. 2.
Manglende overholdelse af et påbud kan enten føre til, at tilbuddets godkendelse bringes til ophør, eller at
godkendelsen ændres i overensstemmelse med, hvad de faktiske forhold i tilbuddet viser
9
.
Skærpet tilsyn
Påbud
Tilbagekaldte godkendelser
Socialtilsynet kan jf. lov om socialtilsyn § 5, stk. 7 træffe afgørelse om ophør af tilbuddets godkendelse.
9
Vejledning om socialtilsyn pkt. 241
18
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0019.png
Socialtilsynet har mulighed for at bringe en godkendelse til ophør straks jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 7,
stk. 3, hvis særlige forhold påkræver dette.
Vilkår
Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse som generelt egnet tilbud eller plejefamilie.
Hvis tilbuddet eller plejefamilien ikke opfylder betingelserne for godkendelse, kan socialtilsynet vælge at fast-
sætte vilkår for godkendelsen jf. lov om socialtilsyn § 5, stk. 5, hvis opfyldelse er en betingelse for forsat god-
kendelse.
I henhold til lovgivningen skal socialtilsynet knytte frister til et vilkår jf. lov om socialtilsyn § 5, stk. 5, 2. pkt.
Godkendelse med vilkår kan være særligt relevant for nye tilbud og plejefamilier, som ikke har en eksiste-
rende godkendelse.
Vilkårene samt fristen for vilkårenes opfyldelse vil altid fremgå af godkendelsesbrevet.
Det vil også være relevant i forhold til væsentlige ændringer, hvor socialtilsynet kan træffe afgørelse om at
fravige en godkendelse eller et vilkår for en bestemt periode jf. lov om socialtilsyn § 5, stk. 6.
En afgørelse om vilkår kan godt indeholde flere vilkår og flere temaer. I de afgørelser om vilkår, hvor der er
givet flere vilkår, er det ikke ualmindeligt, at vilkårene har forskellige opfyldelsesfrister.
Tabel 1: Antal afgørelser om sanktioner
Tilbudstype
Skærpet tilsyn
Plejefamilier
Almen § 66, stk. 1, nr. 1
Forstærket § 66, stk. 1, nr. 2
Tilbud
Børne- og unge
Voksne
Kombinerede Børn/unge og
voksen tilbud
I alt
0
0
0
4
3
7
Påbud
1
0
1
4
2
8
Tilbagekaldelse af
godkendelsen
0
2
0
0
0
2
Vilkår
0
0
0
6
7
13
Antallet af afgørelser om skærpet tilsyn dækker over 23 påbud, afgørelserne om påbud dækker over 10 på-
bud, og antallet afgørelser om vilkår dækker over 17 vilkår.
Der var 6 private tilbud og 1 kommunalt tilbud, der fik udstedt påbud. Der blev truffet afgørelse om skærpet
tilsyn for 5 private tilbud og 1 kommunalt tilbud. Af de tilbud der fik udstedt vilkår var 11 af dem private, 1 var
kommunalt og 1 var regionalt.
Tema i kvalitetsmodellen
Alle tilbud og plejefamilier har gennemgået en nærmere undersøgelsesproces, og på baggrund heraf har vi
truffet afgørelser om sanktionerne.
19
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0020.png
Tabel 2: Sanktioner fordelt på temaer
Organisation
og ledelse/Fa- Målgruppe, Selvstæn-
Tilbuds-
miliestruktur
metoder og dighed og
type
og familie dy-
resultater
relationer
namik
Plejefamilier
Påbud
0
0
0
Tilbud
Skærpet til-
8
4
1
syn
Påbud
3
1
0
Vilkår
2
0
0
I alt
13
5
1
Kom-
peten-
cer
1
5
2
0
7
Fysi-
ske
ram-
mer
0
1
0
13
14
Sund-
hed og
trivsel
0
2
1
2
5
Uddan-
nelse og
beskæfti-
gelse
0
2
0
0
2
Øko-
nomi
0
0
3
0
3
Tabel 2: Tema
indeholder ikke tilbagekaldelse af godkendelsen, da årsagen til tilbagekaldelsen altid er, at de
ikke længere kan opfylde betingelserne for opretholdelse af deres godkendelse, jf. kvalitetsmodellen.
Mødetyper i den dialogbaserede tilgang til tilsynsopgaven
Vejledningsmøder
Afklarende dialogmøder
Dialogmøder om påtænkte afgørelser
Samarbejdsmøder
Vi anvender fire typer af møder i vores dialogbaserede tilgang til tilsynsopgaven:
I denne årsrapport vil det kun være afklarende dialogmøder og dialogmøder om påtænkte afgørelser der ind-
går.
Socialtilsynet skal, inden der træffes afgørelse om en godkendelses ophør jf. lov om socialtilsyn § 5, stk. 7,
indgå i dialog med tilbuddet jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 7, stk. 1.
Forud for en afgørelse om ophør af en godkendelse skal der have været en forhandling og dialog mellem soci-
altilsynet og tilbuddet om baggrunden for overvejelserne om ophør af godkendelsen, samt at tilbuddet har
fået mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund herfor. Ophør skal ske med rimelig frist, så
både tilbuddet og de visiterende kommuner har mulighed for at indrette sig på det. Der kan dog også være
situationer, hvor godkendelsen fjernes omgående uden forudgående dialog eller forhandling, f.eks. som følge
af seksuelle overgreb, såkaldt straks ophør jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 7, stk. 3.
Det samme gør sig gældende for skærpet tilsyn og påbud efter lov om socialtilsyn § 8 jf. bekendtgørelse om
socialtilsyn § 11, stk. 1, 2. pkt., hvor kravet om dialog og forhandling jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 11,
stk. 1, 1. pkt. kan tilsidesættes. Afgørelse om skærpet tilsyn eller påbud kan træffes straks, hvis særlige for-
hold gør dette påkrævet, herunder pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut ri-
siko for borgernes sikkerhed og sundhed
I forhold til dialog i forbindelse med udstedelse af vilkår indgår der ikke noget specifikt i lovgivningen på
samme måde som ved ophør, skærpet tilsyn og påbud, men socialtilsynet vil altid indgå i dialog med tilbuddet
eller plejefamilien inden udstedelse af et vilkår.
Afklarende dialogmøder
Afklarende dialogmøder relaterer sig til tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet og godkendelse på baggrund af
en konkret bekymring. Formålet kan f.eks. være at afklare viljen og evnen til at rette op på forhold, der har
givet anledning til en konkret bekymring. Bekymringen kan føre til opmærksomhedspunkter eller sanktioner.
20
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0021.png
Et afklarende dialogmøde kan også omhandle forhold, der kan skabe klarhed vedrørende centrale forhold i
tilbuddet eller plejefamilien.
Dialogmøder om påtænkte afgørelser
Dialogmøder om påtænkte afgørelser relaterer sig til tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet og godkendelse
på baggrund af en konkret bekymring, der er præciseret i en påtænkt afgørelse. Formålet er at afklare viljen
og evnen til at rette op på forhold, der har givet anledning til den påtænkte afgørelse. Et dialogmøde om på-
tænkt afgørelse kan også omhandle forhold, der kan skabe klarhed vedrørende centrale forhold i tilbuddet
eller plejefamilien.
Tabel 3: Dialogmøder fordelt på tilbudstype og sanktionstype
Dialogmøder om påtænkte afgørelser
Tilbudstype
Afklarende dialogmøder
Plejefamilier
9
4
Privat
6
8
Kommunalt
0
7
Regionalt
0
1
I alt
15
20
Forud for 21 af møderne – 5 plejefamilier og 16 tilbud, var der sendt en påtænkt afgørelse. I 17 tilfælde blev
den påtænkte afgørelse fastholdt efter dialogmødet - 4 på plejefamilieområdet og 13 på tilbudsområdet. At
der er 4 påtænkte afgørelser, der blev trukket tilbage efter dialogmøderne, anser vi for en succes, da vi har
stort fokus på dialogen i alle processerne i vores tilsynsforpligtelse.
Tilbud og plejefamilier har, hvis de ikke er enige i en afgørelse truffet af socialtilsynet, mulighed for at klage
over afgørelsen til Ankestyrelsen, jf. lov om socialtilsyn § 19. Klagen skal indgives til socialtilsynet, der vil gen-
vurdere sagen. Hvis afgørelsen fastholdes, sender socialtilsynet klagen og sagens øvrige materiale til Ankesty-
relsen til deres behandling. Klagen skal indgives til socialtilsynet senest fire uger efter, at tilbuddet har modta-
get afgørelsen. Vi har i alt modtaget 3 klager i 2020, fordelt med to klager på tilbudsområdet og én på plejefa-
milieområdet.
21
Klager
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0022.png
Tabel 4: Klager på tilbudsområdet
Klagens indhold
Delvis godkendelse af væsentlig ændring
Ny-godkendelse af tilbud med vilkår
Tabel 5: Klager på plejefamilieområdet
Klagens indhold
Afgørelse om ophør som generelt godkendt
plejefamilie
Antal
1
1
Antal
1
Ankestyrelsens afgørelse
Afventer fortsat Ankestyrelses afgørelse
Afventer fortsat Ankestyrelsens afgørelse
Ankestyrelsens afgørelse
Afventer fortsat Ankestyrelsens afgørelse
22
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0023.png
Socialtilsyn Østs organisering
Vi er organisatorisk forankret i Holbæk Kommune. I 2020 var vi forankret under direktør Lene Magnussens
ansvarsområde.
Socialtilsynet har organiseret sig i to afdelinger, der varetager tilsynsopgaven inden for plejefamilie- og til-
budsområdet, samt en stabsafdeling, der varetager ny-godkendelser på tilbudsområdet, jura, økonomi og
mere administrative opgaver. Afdelingerne består alle af en afdelingsleder og tilsynskonsulenter.
Diagram 6: Organisation
Tilsynschef
Stab
Ny-godkendelser
Afdeling Plejefamilier
Drift - løbende tilsyn
Udvikling
Afdeling Tilbud
Drift - løbende tilsyn
Udvikling
Økonomi
Jura
Tilkøb
Administration
Analyse og udvikling
23
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
Medarbejdersammensætning og kompetencer
I Socialtilsyn Øst var der pr. 31. december 2020 ansat 72 personer fordelt på følgende stillinger:
Én tilsynschef.
Tre afdelingsledere.
51 tilsynskonsulenter. De fleste tilsynskonsulenter er enten uddannede socialrådgivere eller socialpæ-
dagoger. De fleste med videreuddannelser, der eksempelvis kan være diplom-, master og kandidatud-
dannelser.
17 stabsmedarbejdere. Stabens personale består af akademikere, medarbejdere med en diplomud-
dannelse, medarbejdere med en kontoruddannelse og medarbejdere med en social- eller socialpæda-
gogisk uddannelse.
Demografisk fordeler antallet af ansatte sig på 59 kvinder og 13 mænd.
24
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0025.png
Økonomi
Budget og regnskab 2020
Socialtilsynet skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af budget og
regnskab for det forgangne år.
Af
Tabel 14: Budget 2020 og regnskab 2020, 1.000 kroner
fremgår budget
og regnskab for 2020 for Socialtilsyn Øst.
Vi har i 2020 genereret et netto mindre forbrug på cirka 2,6 millioner kro-
ner. Det mindre forbrug skyldes primært følgende forhold:
Der er mindre forbrug spredt på forskellige driftsomkostninger, mens der er anvendt lidt mere på løn.
Særligt kan det fremhæves:
o
Implementeringen af Sensum har afholdt de fleste driftsomkostninger i 2019 mens det stør-
ste personalemæssige træk er afholdt i 2020 og vil fortsætte i 2021.
o
Færre uddannelsesomkostninger, da det som følge af COVID-19 ikke har været muligt at gen-
nemføre det aktivitetsniveau, som der ellers var planlagt.
o
Færre omkostninger til andre aktiviteter, som det ligeledes ikke har være muligt at gennem-
fører som følge af ”COVID-19.
o
Tab på tilgodehavender har været meget begrænset.
o
Retssag som var anlagt mod Socialtilsyn Øst blev vundet, således skulle der ikke betales er-
statning, til gengæld er der indregnet en godtgørelse for sagsomkostninger.
o
Flere indtægter på særligt ordinære tilsynstakster og væsentlige ændringer på tilbud end for-
ventet.
Bilag 1: Socialtilsyn Østs virke
viser antallet af sociale tilbud og plejefamilier med videre omfattet af tilsyn fra
Socialtilsyn Øst – dels hvor mange, der var forudsat i budgettet for 2020, og hvor mange der faktisk var.
Antallet af sociale tilbud i 2020 er højere end forudsat i budget 2020. Dette skyldes at afgangen af tilbud har
været mindre end forventet, samt at der er opsplittet et mindre antal tilbud.
Der har i lighed med tidligere år ikke været de store muligheder for at udsende tillægstakster som følge af An-
kestyrelsens fortolkning af lovgivningen vedrørende tilbud med særligt ressourcekrævende opgaver.
Det har således været nødvendigt at afholde disse aktiviteter indenfor de normale takstindtægter.
Socialtilsynene opkræver følgende typer af takster, jf. bekendtgørelse af lov om socialtilsyn § 23 fra tilbud-
dene for at dække udgifterne til at føre tilsyn med tilbuddene:
Tilsynstakst. Dette er den ”almindelige” takst, der betales for at være omfattet af tilsynet. Taksten
opkræves halvårligt. Nye tilbud skal betale taksten fra den første måned efter de er blevet godkendt
af socialtilsynet.
Takst for ny-godkendelser. Taksten opkræves som et engangsbeløb forud for behandling af en ansøg-
ning om at blive godkendt som nyt tilbud.
Takst for væsentlig ændring. Taksten opkræves som et engangsbeløb i tilfælde, hvor der ansøges om
væsentlige ændringer af et eksisterende tilbuds godkendelsesgrundlag.
Takst for skærpet tilsyn. Taksten opkræves som et engangsbeløb for hvert skærpet tilsyn.
Tillægstakster for tilbud med flere end to afdelinger og undtagelsesvist for særligt ressourcekrævende
opgaver.
Tilsynstakster og objektive finansieringsandele
25
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
De første tre typer af takster, som udgør langt størstedelen af takstindtægterne, fastlægges som gennemsnit-
lige takster ud fra de budgetterede omkostninger, mens takster for skærpet tilsyn er lovgivningsbestemt til at
udgøre 1/10-del af den almindelige tilsynstakst pr. måned det skærpede tilsyn løber. Taksterne er differentie-
ret efter størrelse ud fra størrelseskategorier fastlagt i lovgivningen.
Tabel 16: Takster i kroner (løbende priser)
viser udviklingen i Socialtilsyn Østs takster fra 2014 til 2020. Til-
lægstakster opgøres konkret og individuelt, hvorfor de ikke fremgår af tabellen.
Tilsynet med plejefamilier bliver dækket af et finansieringsbidrag, der opkræves fra kommunerne. De kaldes
”objektive finansieringsbidrag”. Det samlede objektive finansieringsbidrag er opgjort ud fra de budgetterede
omkostninger ved at føre tilsyn med plejefamilierne. Hver kommune betaler forholdsmæssigt ud fra antallet
af 0-17-årige borgere hjemmehørende i den enkelte kommune. Det bemærkes herved, at man ikke kan sam-
menligne prisen i de enkelte tilsyn pr. 0-17 årige, da antallet af 0-17 årige som sådan ikke har noget at gøre
med opgaverne i socialtilsynet, og at der er meget stor forskel på antallet af 0-17 årige de fem regioner imel-
lem.
Budgetperspektiv fremadrettet
Takster i budget 2021 har kunnet holdes nogenlunde uændret målt i faste priser.
Der er en del usikkerheder der gør at taksterne for 2022 er mere vanskelige at forudse. Særligt kan det frem-
hæves, at der aktuelt pågår politiske forhandlinger om en styrkelse af socialtilsynet, men vi har ikke kendskab
til hvilket omfang og hvad det konkrete indhold er, hvorfor det er vanskeligt at vurdere effekten på taksterne.
Ligeledes er den aktuelle COVID-19 virus med til at øge usikkerheden for hvad det er for en fremtid vi kigger
ind i.
26
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
Konklusion
Til at løfte tilsynsopgaven har der ved udgangen af 2020 været 72 personer involveret i tilsynsarbejdet; til-
synskonsulenter, medarbejdere med stabsfunktioner og ledelse.
Socialtilsyn Øst har gennemført 1.723 tilsyn og aflagt samtlige plejefamilier, tilbud og afdelinger i Region Sjæl-
land (minus Holbæk Kommune) og Hjørring Kommune minimum et tilsynsbesøg, hvilket er i overensstem-
melse med lovkravet om, at socialtilsynene skal aflægge alle tilbud og afdelinger besøg årligt.
Der er iværksat 8 afgørelser med påbud, hvor der samlet er givet 10 påbud. Det hyppigste tema for de iværk-
satte påbud er
Organisation og ledelse
på tilbudsområdet.
Socialtilsyn Øst har modtaget og behandlet 270 ansøgninger om væsentlige ændringer/ændringer af godken-
delsen.
Der er truffet 13 afgørelser om godkendelse med vilkår, og i de 13 afgørelser er der i alt udstedt 17 vilkår. Alle
afgørelserne om vilkår vedrører temaet fysiske rammer på tilbudsområdet.
Socialtilsyn Øst har truffet 2 afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen.
Der er et fald på 1,8 % i antal godkendte pladser på plejefamilieområdet i forhold til 2019. Antallet af antal
ledige plader er på niveau med antallet i 2019.
Den samlede vurdering er, at ønsket fra regeringens side om et kvalitetsløft på det specialiserede sociale om-
råde, er i en fortsat positiv udvikling, og at samarbejdsrelationerne mellem socialtilsynet, tilbuddene og kom-
munerne styrkes blandt andet ved kontinuerlig dialog. Mere specifikt kan det konkluderes:
At de sociale tilbud og plejefamilierne vedrørende de udvalgte fokuspunkter har en generel høj kvali-
tet.
At antallet af godkendte plejefamilier i 2020 er svagt stigende for første gang siden 2015, som hænger
sammen med, at antallet af ansøgninger om ny-godkendelse som plejefamilie er stigende i Socialtil-
syn Øst.
At 50,3 % af de plejefamilier Socialtilsyn Øst har ny-godkendt i perioden 2015-2019 fortsat er aktive
pr. 31. december 2020.
At der er et markant fald i antal plejefamilier og tilbud, der ønsker at ophøre af egen drift.
At kvalitetsmodellen fortsat har skabt en øget bevidsthed om selve opgaven med at være plejefami-
lie, i forhold til fagligheden og hvilke gensidige forventninger/krav, der er mellem plejefamilien og an-
bringende kommune.
At plejefamilierne kan blive mere bevidste om og tage ansvar for deres kompetenceudvikling.
At Plejefamilierne i almen, forstærket og specialiseret typologi i vid udstrækning formår at sikre ud-
vikling og trivsel for plejebørn med et støttebehov svarende til typologien.
At plejefamiliernes kvalitet i forhold til at håndtere udfordringer og belastninger i relation til barnets
støttebehov, samarbejde med biologisk netværk og samarbejdspartnere i øvrigt samt have opmærk-
somhed på at søge relevant støtte og kompetenceudvikling styrkes fra almene over forstærkede og til
specialiserede plejefamilier. Dette er i overensstemmelse med den forventede indsats i lyset af pleje-
børns støttebehov i typologien.
At tilbuddene kan blive endnu bedre til at inddrage børnene/de unge i forhold til at udarbejde individuelle
mål i forhold til at understøtte udvikling af barnets/den unges kompetencer til at indgå i sociale relationer
og leve et så selvstændigt liv som muligt.
På baggrund af konklusionerne i denne årsrapport kan vi anbefale:
At både de sociale tilbud og plejefamilierne fortsætter den positive udvikling i forhold til arbejdet
med deres egne udviklingspunkter, der fremgår af tilsynsrapporten.
27
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
At kommunernes fokus på at rekruttere plejefamilier fastholdes og udbygges fordi:
o
Antallet af ny-godkendte plejefamilier er svagt stigende
o
Antallet af aktive plejefamilier er svagt faldende, herunder antallet af pladser.
At der er opmærksomhed på handleplaner med opdaterede og konkrete brugbare mål for barnets
udvikling og at dette sikres af anbringende kommune og efterspørges af plejefamilierne.
At der er opmærksomhed på løbende kompetenceudvikling og at vejledning, supervision og efterud-
dannelse sikres af anbringende kommune og efterspørges af plejefamilierne i overensstemmelse med
plejeopgavens omfang.
At der er opmærksomhed på og bevidsthed om den enkelte plejefamilies ressourcer og begrænsnin-
ger inden for typologien og at anbringende kommune løbende og i forbindelse med visitation indgår i
dialog med plejefamilierne om rækkevidden af deres godkendelse.
At de sociale tilbud fortsætter arbejdet med at udvikle deres praksis med at inddrage børnene/de unge i
forhold til at udarbejde individuelle mål for at understøtte udvikling af barnets/den unges kompetencer til
at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt.
At sociale tilbud, plejefamilier og anbringende kommuner i fællesskab har opmærksomhed på, at der ind-
går specifikke mål vedrørende uddannelse og beskæftigelse i handleplanerne, således at der sikres et fort-
sat fokus på anbringende kommuners rolle i koordinering af forhold vedrørende anbragte børn og unges
skolegang og uddannelse.
At kommunerne har opmærksomhed på sociale tilbuds og plejefamiliers oplevelse af kvaliteten af sagsbe-
handlingen og samarbejdet i forbindelse med, at den anbragte unge nærmer sig de 18 år.
28
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0029.png
Bilag 1: Socialtilsyn Østs virke
Data vedrører opgaveporteføljen ved udgangen af det kalenderår årsrapporten omhandler, antal tilsyn, antal
sanktioner, antal klager, sagsbehandlingstid m.m.
Antal sager i Socialtilsyn Øst
Vores opgaveportefølje ved udgangen af 2020:
Tabel 6: Antal godkendte plejefamilier fordelt på tilbudstype
Tilbudstype
Antal
§ 66, stk. 1, nr. 1 Almen plejefamilie
570
§ 66, stk. 1, nr. 2 Forstærket plejefamilie
465
§ 66, stk. 1, nr. 3 Specialiseret plejefamilie
50
I alt
1.085
Antal godkendte plejefamilier er faldet med 1 % i forhold til 2019. De største fald i antal godkendte plejefami-
lier er i Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune med seks i hver kommune.
Geografisk oversigt over aktive plejefamilier
Tabel 7: Antal godkendte tilbud fordelt på tilbudstype
Tilbudstyper
Kommunalt
Børne- og unge tilbud
8
Voksentilbud
131
Kombinerede børne-/unge og voksentilbud
24
Sociale tilbud alt
163
Regionalt
1
4
5
10
Antal
Privat
41
93
92
226
I alt
50
228
121
399
29
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0030.png
Geografisk oversigt over aktive tilbud
*Tilbud der indgår i en koncern, er på kortet placeret i den kommune, hvor koncernen har adresse, da det er den placering, der be-
stemmer, hvem der har tilsynsforpligtelsen.
Årets ny-godkendelser
Socialtilsynet skal behandle ansøgninger om godkendelse fra sociale tilbud og plejefamilier. Disse ansøgninger
tilgår løbende og bliver ligeledes løbende sagsbehandlet.
Det er tidspunktet for offentliggørelsen af godkendelsen, som er afgørende for, hvilket år den aktuelle god-
kendelse registreres under. Eksempel: Det sagsforberedende arbejde, herunder besøg på tilbuddet, er gen-
nemført i 2020, men rapporten offentliggøres først på Tilbudsportalen efter den 1. januar 2021. Denne god-
kendelse vil alene indgå i socialtilsynets årsrapport for 2021.
I 2020 er der modtaget 113 ansøgninger fra plejefamilier og 25 på tilbudsområdet. Antal modtagne ansøgnin-
ger på plejefamilieområdet er steget med 12 % og på tilbudsområdet er der modtaget det samme antal som i
2019.
Nedenstående
Tabel 8: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype
indeholder ansøgninger, hvor der
er truffet afgørelse om godkendelse eller ikke godkendelse i 2020, og ansøgninger, hvor tilbuddet eller pleje-
familien selv har trukket ansøgningen tilbage i 2020. En del af disse ansøgninger kan være modtaget i 2019.
Tabel 8: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype
Tilbudstyper
Plejefamilier
Børne- og unge tilbud
Voksentilbud
Kombinerede børne-/unge og voksentilbud
I alt
Godkendt
48
2
11
6
67
Ansøgninger uden godkendelse
Ansøgning truk-
Ikke godkendt
ket tilbage
2
47
0
0
0
1
0
1
2
49
30
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0031.png
Opgaven, med at behandle ny-ansøgninger, har i lighed med tidligere år fyldt meget i 2020. Det hænger
blandt andet sammen med, at der blev påbegyndt sagsbehandling for ansøgninger fra mange tilbud og især
plejefamilier, der selv valgte at trække deres ansøgning tilbage.
Vi har ny-godkendt 19 tilbud og 48 plejefamilier i 2020. Der var to ansøgere, der fik afslag på godkendelse
som plejefamilie. Ingen ansøgere på tilbudsområdet fik afslag på godkendelse. Det var kun på plejefamilieom-
rådet, at der var to plejefamilie, der fik afslag på godkendelse.
Vi modtog en del ansøgninger om godkendelse fra nye tilbud og plejefamilier, hvor sagsbehandlingen blev
påbegyndt i 2020, men som ikke var afsluttet ved nytår. En del af de ansøgninger, som vi modtog og opstar-
tede sagsbehandlingen af i 2020, vil derfor først tælle med i statistikken for ny-godkendelser i 2021. I forbin-
delse med modtagelse af ansøgninger ser vi ofte udfordringer i forhold til manglende dokumentation, ukor-
rekte eller manglende indberetninger på Tilbudsportalen og mangelfulde ansøgninger. Disse udfordringer
komplicerer sagsbehandlingen og forøger blandt andet sagsbehandlingstiden.
En ansøgning, der bliver trukket tilbage, betyder ikke, at der ikke har været noget arbejde med ansøgningen.
Ressourceforbruget afhænger meget af, hvornår i processen ansøgningen trækkes tilbage. I 2020 var der to
tilbud, der trak deres ansøgning tilbage, og antallet på plejefamilieområdet udgjorde 47. I 2020 ses det, at en
stor del af de familier, der selv trækker deres ansøgning, gør det før de første kursusdage. Dette skyldes som
oftest, at familierne i refleksionerne under socialtilsynets besøg selv bliver bevidste om, at der er ting i deres
egen helbredstilstand, deres økonomi, i forhold til deres egne børn eller andet, der gør, at det for nuværende
vil være uhensigtsmæssigt i forhold til egen familie. På tilbudsområdet er de hyppigste årsager ny-godkendel-
sestaksten og mængden af materiale, der skal fremsendes i forbindelse med ny-godkendelsen.
Tabel 9: Antal ny-godkendte plejefamilier i perioden 2015-2019 – Fortsat aktive
Status
Antal
Ophørte
162 (49,7 %)
Fortsat aktive
164 (50,3 %)
I alt
326
Ovenstående
Tabel 9: Antal ny-godkendte plejefamilier i perioden 2015-2019 – Fortsat aktive
viser, at 50,3
% af de plejefamilier vi har ny-godkendt i perioden 2015-2019 fortsat er aktive pr. 31. december 2020.
Ophørte tilbud og plejefamilier
Når vi taler om ophørte tilbud og plejefamilier, betyder det, at tilbuddet eller plejefamilien selv ønsker at
stoppe med at benytte deres godkendelse.
Tabel 10: Antal ophørte tilbud og plejefamilier
Tilbudstyper
Antal
Plejefamilier
63 (94 %)
Voksentilbud
1 (1 %)
Kombinerede børne-/unge og voksentilbud
3 (5 %)
I alt
67
31
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0032.png
Diagram 7: Antal ophørte tilbud og plejefamilier fordelt på kommune
1
1
8
9
7
3
1
1
1
3
1
3
8
6
3
4
3
1
7
Plejefamilier
Voksentilbud
Kombinerede børn/unge/voksentilbud
De ophørte tilbud og plejefamilier, der fremgår af
Tabel 10: Antal ophørte tilbud og plejefamilier
har af egen
vilje oplyst, at de ikke længere ønsker at opretholde deres godkendelse. Der er tale om afsluttede tilsyn, hvor
resultatet er ophørt og dato for ophør er i 2020. Fra 2019 til 2020 er der et markant fald på 27% i antal tilbud
og plejefamilier, der ophører af egen vilje – 12,5% på plejefamilieområdet og 80% på tilbudsområdet.
De kommuner, der har færrest aktive plejefamilier, påvirkes relativt mest af afgange blandt plejefamilier, idet
hver enkelt plejefamilie udgør en større andel af den samlede kapacitet i kommunen. Når der er en lav tilgang
Tabel 8: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype
samtidig med stor afgang, vil kapaciteten i den en-
kelte kommune blive forringet. Det stemmer umiddelbart ikke overens med, at kommunerne ønsker større
kapacitet af plejefamilier.
På tilbudsområdet er den hyppigste årsag til ophør manglende indskrivning af borgere. På plejefamilieområ-
det er den hyppigste årsag private årsager, der blandt andet dækker over helbred, samlivsophør m.m.
Det er plejefamiliernes ansvar at oplyse socialtilsynene om ledige pladser. Dette sker ikke altid, hvorfor der
kan være mindre afvigelser i forhold til det faktiske antal ledige pladser. Antallet af ledige pladser vil altid
være i fokus, når vi er på tilsynsbesøg, og data vil efter et tilsynsbesøg altid blive opdateret på Tilbudsportalen
af plejefamilierne selv. Det blev indført ved lov, at plejefamilier fik ansvar for selv at indberette og vedlige-
holde deres oplysninger på Tilbudsportalen med virkning fra 1. juli 2020
10
. Pr. 31. december 2020 var der, i de
plejefamilier vi har tilsynsforpligtelsen med, 2.188 godkendte pladser. Det er et fald på 1,8 % i forhold til
2019. De største fald i antal godkendte pladser er i Vordingborg Kommune med 14 pladser og Guldborgsund
Kommune med 9 pladser. De største stigninger er i Lejre Kommune og Stevns Kommune.
Ledige pladser i plejefamilier
10
Bekendtgørelse om Tilbudsportalen BEK nr. 616 af 03/05/2020 og bekendtgørelse om socialtilsyn BEK nr. 17 af 03/05/2020
32
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0033.png
Diagram 8: Antal ledige pladser fordelt på kommune
326
18
8
38
38
52
16
16
5
15
22
2
11
31
2
11
8
33
Det samlede antal ledige pladser i 2020 er på niveau med antallet i 2019. Det største fald i antal ledige pladser
er i Næstved Kommune med 10 pladser og Kalundborg Kommune med 9 pladser, og den største stigning er i
Lolland Kommune med 11 pladser.
Diagram 9: Ledige pladser i plejefamilier i procent af opgaveporteføljen fordelt på kom-
mune
50%
35%
35%
24%
18%
16%
15%
27%
29%
33% 34%
33%
32%
25%
18%
19%
30% 30%
I forbindelse med vores tilsynsforpligtelse modtager alle plejefamilier og sociale tilbud minimum et tilsynsbe-
søg årligt, jf. lov om socialtilsyn § 7, stk. 3. I henhold til vejledning om socialtilsyn pkt. 218 gælder kravet om
minimum et besøg om året separat for de enkelte afdelinger, når et tilbud består af flere afdelinger.
Tilsynsbesøgene kan aflægges som anmeldte og uanmeldte. I 2020 har der grundet COVID-19 været afholdt
et stort antal virtuelle tilsynsbesøg, som er fulgt op med fysiske tilsynsbesøg. Antallet af tilsynsbesøg kan
33
Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0034.png
variere alt efter tilbuddets størrelse og er altid med udgangspunkt i en tilsynsfaglig risikovurdering. For ek-
sempel vil et tilbud med mange afdelinger få flere tilsynsbesøg i forbindelse med et enkelt tilsyn. Det samme
gør sig gældende, hvis et tilbud får et skærpet tilsyn. Derfor vil det samlede antal tilsynsbesøg være højere
end det samlede antal gennemførte tilsyn.
Diagram 10: Gennemførte tilsyn
1.260
263
VOKSENTILBUD
53
PLEJEFAMILIE
BØRNE- OG UNGE
TILBUD
147
KOMBINEREDE BØRNE-
/UNGE OG
VOKSENTILBUD
Note: Antal gennemførte tilsyn er trukket på dato for afslutning af tilsyn.
Af
Diagram 10: Gennemførte tilsyn
er det alene gennemførte tilsyn, der fremgår. Der kan på de 1.723 gen-
nemførte tilsyn have været besøg i 2019 og/eller 2020, men tilsynet er afsluttet i 2020. I antallet af gennem-
førte tilsyn, kan det forekomme, at et tilbud har haft mere end et tilsyn. Tilsyn skal ikke forveksles med til-
synsbesøg, da tilsyn er et forløb, hvor et tilsynsbesøg er en aktivitet i den samlede tilsynsproces.
Tabel 11: Antal tilsynsbesøg fordelt på tilbudstype
Plejefamilier
Tilsynstype
Anmeldt
Uanmeldt
I alt
Driftsorienteret tilsyn
855
436
1.291
Re-godkendelser
0
0
0
Ny-godkendelser
199
2
201
I alt
1.054 (70,6%)
438 (29,4%)
1.492
Anmeldt
562
1
30
593 (80%)
Tilbud
Uanmeldt
148
0
0
148 (20%)
I alt
710
1
30
741
Af
Tabel 11: Antal tilsynsbesøg fordelt på tilbudstype
fremgår der også aftaler vedrørende ny-godkendelser,
der ikke er gennemført endnu
11
.
Vedrørende ny-godkendelser på plejefamilieområdet vil der altid være to aftaler, da godkendelsesprocessen i
Socialtilsyn Øst indeholder to besøg hos ansøgerne.
Ovenstående tabel viser, at der på tilbudsområdet er gennemført 741 tilsynsbesøg, hvilket svarer til 1,6 besøg
pr. tilsyn eller ca. 2 besøg pr. aktivt tilbud pr. 31. december 2020. For plejefamilieområdet udgør det samlede
antal besøg 1.492, hvilket svarer til 1 besøg pr. tilsyn eller 1,4 besøg pr. aktive plejefamilie pr. 31. december
2020.
Derudover har der været gennemført administrative tilsyn. Disse tilsyn vil ikke indeholde et tilsynsbesøg, da
der ikke er tale om, at socialtilsynet har været på et fysisk besøg. Denne tilsynstype dækker blandt andet
over:
11
Økonomiske tilsyn
Væsentlig ændring, hvor socialtilsynet har den fulde dokumentation for at kunne træffe afgørelsen
Datatrækket vedrørende tilsynsbesøg, trækkes på aftaler, da det er aftalerne der er anmeldt eller uanmeldte
og ikke tilsynet.
34
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0035.png
Tilbud, der er blevet godkendt med påbud, hvor påbuddet er opfyldt
Socialtilsynet har den nødvendige dokumentation for at kunne træffe en afgørelse
Ny-godkendelser, der inden tilsynsbesøget trækker deres ansøgning tilbage
Opfølgning på udstedte vilkår
Borgere, pårørende, ansatte og andre personer kan anonymt kontakte socialtilsynet med oplysninger om be-
kymrende forhold på sociale tilbud og i plejefamilier. Socialtilsynet modtager henvendelserne telefonisk og
skriftligt via webformular.
Til formålet har socialtilsynet etableret en særlig ”whistleblower”-telefon, som er åben for telefoniske hen-
vendelser indenfor socialtilsynets åbningstider. Ligeledes er det muligt at benytte en skriftlig webformular via
socialtilsynets hjemmeside.
Vi registrerer alle nye henvendelser dagligt på hverdage. Der foretages en risikovurdering af indholdet i hen-
vendelsen.
Alle henvendelser bliver registreret enkeltvist, uanset om der er flere anmeldere, eller om det er den samme
anmelder, som kontakter socialtilsynet flere gange.
Henvendelser om bekymrende forhold – Whistleblow-ordningen
Registrering og sagsbehandling
Antal henvendelser
Antallet af modtagne henvendelser om bekymrende forhold er faldet med 3,8 % fra 2019 til 2020.
Tabel 12: Antal henvendelser
2019
Plejefamilier
18 (7 %)
Børne- og ungetilbud
23 (9 %)
Voksentilbud
104 (39 %)
Kombinerede børne-/unge og voksentilbud
112 (42 %)
Ikke oplyst/udenfor kompetenceområde
9 (3 %)
I alt
266
Henvendelser fordelt på tilbudstyper
Antal
2020
31 (10%)
38 (12%)
94 (29%)
93 (49%)
0 (0%)
256
I forhold til antallet af modtagne whistleblows skal det tages i betragtning, at der i forhold til enkelte tilbud er
modtaget flere whistleblows. Dette kan afspejle en særlig problematik i tilbuddet, eller at tilbuddet er meget
stort og eventuelt opdelt i forskellige afdelinger. I enkelte tilfælde ses det at afspejle en særlig problematik i
anmelders situation.
På plejefamilieområdet er der enkelte familier, hvorom der har været to henvendelser. Det forhold,
at der modtages flere henvendelser omkring et bestemt tilbud eller en bestemt plejefamilie, er efter
vores vurdering ikke nødvendigvis udtryk for en dårlig kvalitet i tilbuddet, men kan omhandle hen-
vendelser af chikanelignende karakter, typisk fra afskedigede medarbejdere i tilbuddet eller biologi-
ske forældre i relation til plejefamilier.
Det vurderes, at borgerne og andre af tilbuddenes interessenter, har et godt kendskab til whistleblo-
werordningen. Ordningen har sin berettigelse, hvilket potentielle indberettere er blevet bevidste
om.
Vi har igen modtaget en enkelt henvendelse vedrørende BPA.
Henvendelsesmønster
For at sikre anonymiteten vedrørende årsagerne til henvendelserne, er det alene de tre hyppigste
årsager til henvendelserne, der beskrives med en kort tekst.
35
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0036.png
Ved registreringen af de modtagne whistleblows bliver der angivet en årsag til henvendelsen. Denne
årsag vælges blandt de 16 valgmuligheder, der ligger i it-systemet bestående af 15 konkrete områ-
der, som for eksempel økonomi, misbrug og omgangstone, ligesom der findes en ”Andet”-kategori
til at rumme de henvendelser, der falder udenfor de 15 konkrete årsager.
I fordelingen af de modtagne whistleblows på tilbudsområdet fremgår det, at en meget stor andel,
84 henvendelser, af de modtagne henvendelser vedrører årsagen ”Ledelse – dårlig eller mang-
lende”, efterfulgt af henholdsvis årsagerne ”Socialfaglige kompetencer – dårlige eller manglende” 27
henvendelser, ”Pædagogik” 28 henvendelser og ”Andet” 17 henvendelser.
I forhold til plejefamilieområdet er der flest modtagne whistleblows under årsagen ”Socialfaglige
kompetencer” 9, efterfulgt af årsagerne ”Pædagogik” 5 og ”Andet” med 4 henvendelser
”Andet”-kategorien på tilbudsområdet bruges ofte til henvendelser, der kan indeholde elementer
fra flere af de øvrige kategorier på én gang. Desuden omhandler flere henvendelser visitation og an-
den personrettet sagsbehandling, der ligger udenfor socialtilsynets kompetenceområde.
”Andet” kategorien på plejefamilieområdet kan ligeledes indeholde flere elementer på samme tid og
heri indgår henvendelser om (problemer i) samarbejdet mellem den biologiske familie og plejefami-
lien og bekymring om plejefamiliens egnethed og varetagelse af børnenes tarv.
Diagram 11: Tiltag på baggrund af henvendelser
UANMELDT BESØG
TELEFONOPKALD
IKKE ANGIVET
HENVENDELSE OM BPA
ANMELDT BESØG
ANDEN VIDERE UNDERSØGELSE
AFVIST (UTILSTRÆKKELIG INFORMATION)
AFIVST (GRUNDLØS)
AFVIST (CHIKANE)
AFVIST
2%
4%
1%
5%
0%
23%
32%
8%
5%
16%
Lukningsårsag ”Udenfor socialtilsynets kompetenceområde” 10 henvendelser, dækker typisk over
henvendelser, som ikke hører under socialtilsynets kompetenceområde, da de handler om sagsbe-
handling af personlige forhold og ikke om generelt bekymrende forhold i de omtalte tilbud og pleje-
familier. Ligeledes kan der være tale om konkret godkendte plejefamilier, der ikke henhører under
socialtilsynets generelle tilsyn.
Henvendelser, der falder udenfor socialtilsynets kompetenceområde, kan for eksempel også være
oplysninger om forkert medicinhåndtering. I disse tilfælde kontaktes indberetter og henvises til Sty-
relsen for Patientsikkerhed (hvis der er angivet kontaktoplysninger, så socialtilsynet har mulighed for
dette). I andre tilfælde kan det omhandle arbejdsmiljø, hvor der henvises til arbejdstilsynet.
I forhold til hvorfra whistleblows modtages, er der for tilbudsområdet primært tale om, at der mod-
tages en del fra medarbejdere i tilbuddene - både nuværende og forhenværende, ligeledes fra pårø-
rende til nuværende og tidligere borgere i tilbuddet, ligesom flere henvendelse er fra borgerne selv.
I andre tilfælde er det bisiddere, der henvender sig.
36
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0037.png
I forhold til plejefamilieområdet modtages hovedparten af henvendelserne fra pårørende til de an-
bragte børn, desuden fra naboer og bekendte – ligesom tilknyttede familieplejekonsulenter eller
sagsbehandlere fra det offentlige system kan henvende sig.
I kommunikationen med myndighedspersoner har socialtilsynet tidligere gjort opmærksom på, at
anonymitetskravet ikke omhandler henvendelser fra andre myndigheder. Dette med henvisning til,
at de i denne ordning ikke er målrettet dem som myndighedspersoner, men at de i stedet er under-
lagt den skærpede underretningspligt i henhold til servicelovens § 153 qua deres profession. Flere af
disse myndighedspersoner tilkendegiver, at de hellere vil bruge whistleblowerordningen, hvor de
kan være anonyme, i stedet for at skulle lægge navn til en formel orientering.
I kommunikationen med myndighedspersoner gør socialtilsynet imidlertid opmærksom på, at anony-
mitetskravet ikke omhandler henvendelser fra andre myndigheder, jf. kapitel 12 pkt. 324 i vejledning
om socialtilsyn.
Socialtilsynet er samtidig opmærksom på, at sagsbehandlere har samme ret til at henvende sig ano-
nymt som andre borgere, når særlige forhold gør, at der ikke er tale om en formel orientering fra én
myndighed til en anden.
”Anden videre undersøgelse” 81, dækker bl.a. over at tilsynskonsulenterne inddrager whistleblowet
i det kommende tilsyn. 21 henvendelser har foranlediget uanmeldte tilsynsbesøg og 12 henvendel-
ser har medført opkald til tilbuddene.
Væsentlige ændringer
Tilbuddene har oplysningspligt og skal af egen drift give socialtilsynene oplysninger om væsentlige ændringer
i forhold til godkendelsesgrundlaget, jf. lov om socialtilsyn § 12, stk. 2, nr. 1.
Socialtilsynene fastsætter en særlig takst for godkendelse af væsentlige ændringer i allerede eksisterende til-
bud, jf. lov om socialtilsyn § 23, stk. 3 og bekendtgørelse om socialtilsyn § 32, stk. 4.
En væsentlig ændring kan blandt andet vedrøre:
Juridisk grundlag
Antal pladser
Målgruppe
Fysiske rammer
Diagram 12: Antal ansøgninger om væsentlige ændringer – tilbud
43
32
7
BØRN- OG UNGE TILBUD
VOKSENTILBUD
KOMBINEREDE TILBUD
Antallet af modtagne ansøgninger om væsentlige ændringer er sammenlignet med 2019 faldet med 46 %.
På plejefamilieområdet gælder oplysningspligten også, men her er der tale om ændring af godkendelsen og
ikke en væsentlig ændring. Der er på plejefamilieområdet modtaget 188 ansøgninger om ændring af godken-
delsen, hvilket er et fald på 20 % i forhold til 2019.
37
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0038.png
Ansøgningerne på plejefamilieområdet vedrører hovedsageligt fysiske rammer og antal pladser. På tilbuds-
området vedrører ansøgningerne primært målgrupper og antal pladser.
Sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingstid defineres som tidsperioden fra en ansøgning om ny-godkendelse modtages, til den er af-
gjort efter endt høringsperiode. Det er gennemførselstidspunktet, som er afgørende for, hvilket år den regi-
stres under. Eksempel: En ansøgning modtaget i december 2019 og færdigbehandlet i januar 2020 vil fremgå
af socialtilsynets årsrapport 2020.
Diagram 13: Antallet af færdigbehandlede ansøgninger
15
Plejefamilier
Tilbud
46
Antallet at ny-ansøgninger på plejefamilieområdet, der er færdigbehandlet i 2020, er faldet med 2 %, og på
tilbudsområdet er der et fald på 11 %.
Diagram 14: Sagsbehandlingstiden ny-godkendte tilbud og plejefamilier
7
2
1-3
MÅNEDER
8
2
4-6
MÅNEDER
1
15
20
4
2
0
7-9
MÅNEDER
10-12
MÅNEDER
Plejefamilier
MERE END
12 MDR.
Tilbud
Som det fremgår af
Diagram 14: Sagsbehandlingstiden ny-godkendte tilbud og plejefamilier,
er en sagsbe-
handlingstid på 7-9 måneder det mest almindelige for plejefamilieansøgninger og 4-6 måneder for tilbudsan-
søgninger. Den største ændring på begge områder, sammenlignet med 2019, er, at sagsbehandlingstiden for
plejefamilier er blevet længere – fra 4-6 måneder til 7-9 måneder. Derudover er der på tilbudsområdet 2 an-
søgninger, hvor sagsbehandlingstiden har været på mere end 12 måneder. Ændringen i sagsbehandlingstiden
på plejefamilieområdet skyldes bl.a. COVID-19 virus, da det betød at det ikke var muligt at afholde grundkur-
sus, som er lovpligtige i forbindelse med godkendelse som plejefamilie.
En ny-godkendelse er en relativt omfattende proces, idet tilbud og plejefamilier skal vurderes efter alle te-
maer i kvalitetsmodellen. Der er flere forhold, der betyder relativt lang sagsbehandlingstid. For tilbuddene er
det ofte forhold vedrørende økonomi, vedtægter og bestyrelse, der tager lang tid at afklare.
En anden væsentlig grund til, at sagsbehandlingen kan tage lang tid, er, at langt fra alle ansøgere fremsender
det materiale, socialtilsynet anmoder om ved ansøgningstidspunktet, og at der ofte går lang tid med at frem-
skaffe de nødvendige dokumenter, for eksempel oplysninger om tilbuddets eller plejefamiliens økonomi.
38
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0039.png
Vi har også oplevet, at sagsbehandlingstiden kan være lang på grund af ændringer i plejefamiliernes liv, som
de først oplyser om ved tilsynsbesøget. Livsændringerne kan blandt andet omfatte køb af nyt hus, at plejefa-
milien står over for en større renovering af deres bolig, at plejemor er eller forventer at blive gravid og lig-
nende. I disse tilfælde drøftes det med plejefamilierne om deres nuværende livssituation har den stabilitet,
der skal være til stede for at sikre et plejebarn den bedste hjælp og støtte. Der er ligeledes tilfælde, hvor be-
handlingen af ny-ansøgningen afventer, at plejefamilierne får bragt forskellige forhold i orden, inden den vi-
dere proces i godkendelsen kan fortsætte. Det er ofte forhold, som det alene er plejefamilien, der kan på-
virke. En ny-ansøgning kan ikke sættes i bero. Det betyder, at der vil være tilbudsansøgninger, der har en me-
get lang sagsbehandlingstid, som skyldes årsager, der ligger udenfor Socialtilsyn Østs rækkevidde.
Vi anvender en del ressourcer i forhold til plejefamilier og tilbud, der vælger at trække deres ansøgning til-
bage. Det er meget forskelligt, hvornår i godkendelsesprocessen ansøgningerne bliver trukket tilbage.
I 2020 var der 47 plejefamilier og 2 tilbud, der trak deres ansøgning tilbage.
Diagram 15: Antal ansøgninger der er trukket tilbage
17
20
9
0
0-3
MÅNEDER
2
1
0
0
4-6
MÅNEDER
7-10
MÅNEDER
MERE END 12
MDR.
Tilbud
Plejefamilier
Diagram 15: Antal ansøgninger der er trukket tilbage viser, at ansøgere på både tilbuds- og plejefamilieområ-
det typisk trækker deres ansøgning tilbage inden for de første 6 måneder. At ansøgerne trækker deres ansøg-
ning tilbage inden for de første 6 måneder af godkendelsesprocessen, kan hænge samme med, at vi hele ti-
den har fokus på at vejlede ansøgerne om at trække deres ansøgning tilbage, hvis de ikke er helt klar til at an-
søge samt at lige under 50% af ansøgerne har deltaget i et informationsmøde forud for indsendelse af deres
ansøgning. I 2020 steg sagsbehandlingstiden lidt, hvilket skyldes COVID-19 virus. Virusset gjorde, at planlæg-
ningen af tilsynsbesøg og grundkurser blev længere, da det ikke var muligt at være fysisk sammen.
Vi har i løbet af 2020 registreret og vurderet 2.781 modtagne indberetninger om magtanvendelser - 847 på
børn og ungeområdet og 1.458 på voksenområdet. Alle magtanvendelser er vurderet ud fra den gældende
lovgivning. Denne registrering gør det muligt at give en foreløbig vurdering af tilbuddenes kendskab til reg-
lerne om magtanvendelse, og hvordan tilbuddene arbejder med at forebygge magtanvendelser.
Magtanvendelser er et højt prioriteret område for socialtilsynet. Det er en væsentlig opgave for tilsynet at
føre tilsyn med om tilbud og plejefamilier anvender og fortolker magtanvendelsesreglerne rigtigt med afsæt i
lovgivningen og med børn, unge og borgeres rettigheder i fokus. Men magtanvendelsesområdet er også en
vigtig markør for tilbud og plejefamiliers kvalitet. Der ses sammenhæng mellem tilbud og plejefamiliers ar-
bejde med magtanvendelser og en række andre temaer i kvalitetsmodellen – ledelse, kompetencer, inddra-
gelse af borgerne og rettighedsperspektivet – for at nævne nogle få. Der ses ofte udfordringer på mere end et
tema, hvis der er udfordringer med et tilbuds anvendelse eller fortolkning af magt eller magtanvendelsesreg-
ler.
Magtanvendelser
39
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0040.png
Magtanvendelser – en markør på kvalitet
Efter flere år med fokus på magtanvendelser som en markør på kvalitet, eller mangel på kvalitet, har socialtil-
synet i 2020 set anledning til at skærpe risikoperspektivet på området. Dette betyder konkret, at en tilsyns-
mæssig bekymring på magtanvendelsesområdet hurtigere bliver et alvorligt fokus på tilbuddets kvalitet, end
det har været tidligere. Netop fordi der ofte ses udfordringer på andre temaer, når der er problemer vedrø-
rende magtanvendelser.
Der indledes hurtigt en dialog med et tilbud eller en plejefamilie, hvis
der ses udfordringer på området. Og i tilfælde hvor der ikke via en dia-
log kan opnås en tilstrækkelig klarhed eller hensigtsmæssig præcisering
af det hændte, vil socialtilsynet give tilbuddet en tydelig tilkendegivelse
af tilsynets forventning, ofte via et opmærksomhedspunkt eller et på-
bud.
Børneområdet
Diagram 16: Samlet antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2018 - 2020 for-
delt på driftsherre – Børneområdet
7
2020
150
359
331
6
2019
274
9
2018
286
305
376
Plejefamilier
Regionalt tilbud
Privat tilbud
Kommunalt tilbud
362
372
Diagram 16: Samlet antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2018 - 2020 fordelt på driftsherre –
Børneområdet
viser, at der er et fald i antal magtanvendelsesindberetninger på 16,5 % i 2020. Antallet af
magtanvendelsesindberetninger stiger på de kommunale tilbud med 20,8 % og i plejefamilier med 16,7 %,
men der er et fald på både de private og regionale tilbud på henholdsvis 3,5 % og 58,6 %.
40
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0041.png
Diagram 17: Fordeling af det samlede antal modtagne magtanvendelser på sikrede og
åbne døgninstitutioner
444
350
284
216
104
370
2018
2019
Sikret døgninstitutioner
Åbne døgninstitutioner
2020
Faldet i antal magtanvendelser på de sikrede døgninstitutioner udgør 63,4 %, hvorimod der er en stigning på
5,7 % i antal magtanvendelser på de åbne døgninstitutioner. Samlet er der et fald i antal magtanvendelsesind-
beretninger på de sikrede og åbne døgninstitutioner på 25,2 %
På voksenområdet er der sket en registreringsændring, da det er blevet præciseret overfor tilbuddene, at
magtanvendelser i forbindelse med anvendelse af stofseler skal indberettes enkeltvis. Det er en ændring, der
er slået igennem i løbet af 2020, hvormed antallet af indberetninger af denne type er steget. Dette giver også
en øgning af det totale antal magtindberetninger.
Voksenområdet
Diagram 18: Antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2018 - 2020 fordelt på
driftsherre – Voksenområdet
1.882
1.050
602
386
407
230
207
420
311
297
273
2018
Kommunalt tilbud
Regionale tilbud
Heraf stofseler private tilbud
2019
Private tilbud
2020
Heraf stofseler kommunale tilbud
Diagram 18: Antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2018 - 2020 fordelt på driftsherre – Voksen-
området
viser, at der er en stigning i antallet af modtagne magtanvendelsesindberetninger på de kommunale
41
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0042.png
og private tilbud pga. det store antal magtanvendelsesindberetninger vedrørende brugen af stofseler. Vi har
ikke modtaget nogle magtanvendelsesindberetninger fra regionale tilbud vedrørende brugen af stofseler.
Kriterium 6 under tema 4, Sundhed og trivsel, i kvalitetsmodellen omhandler magtanvendelser: ”Til-
buddet forebygger magtanvendelser”.
Som indikator for, om kriteriet er opfyldt, opstilles indikator 6.a: Tilbuddets pædagogiske indsats un-
derstøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.” og indikator 6.b: ”Tilbuddet kan håndtere even-
tuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og
forbedring af indsatsen.”
Aktindsigt
Vi har i 2020 behandlet 89 anmodninger om aktindsigt.
Tabel 13: Antal behandlede aktindsigtsanmodninger
Anmoderprofil
Lovgrundlag
Part(er) eller partsrepræsentant
Forvaltningslovens §§ 9-18
Pressen
Offentlighedslovens §§ 7-14
Pårørende, interesseorganisationer og andre
Offentlighedslovens §§ 7-14
Kommuner
Forvaltningslovens § 28
I forhold til 2019 er der en stigning på 22 %.
Antal
11
32
40
6
De modtagne anmodninger viser, at det hyppigst er pårørende, der har anmodet om aktindsigt i 2020, hvilket
er forskelligt fra 2018 og 2019, hvor anmodninger hyppigst kom fra pressen.
Tilkøb
Tilkøbsfunktionen har i 2020 udbudt tilsyn med afsæt i servicelovens § 148a.
Vi har valgt at tilbyde kommuner muligheden for at tilkøbe nogle af de tilsyn, som ikke er skrevet ind i lov om
socialtilsyn. Derudover udbyder vi formidlingsopgaver, undervisning med mere.
Tilkøbsydelserne omhandler
Tilsyn med beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, som ikke er en del af et andet tilbud,
og som derfor ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene (servicelovens §§ 103 og 104).
Ny-godkendelse af beskyttet beskæftigelse og/eller aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens §§ 103
og 104, som ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene.
Tilsyn med leverandører af ydelse jf. servicelovens § 85, som ikke er en del af et andet tilbud, og som der-
for ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene.
Formidling, undervisning mm.
Andre tilsyn eller vurderingsopgaver
Vi har indgået en aftale om tilsyn hvert andet år med de fem julemærkehjem, drevet af Julemærkefonden,
der har beliggenhed i hele Danmark. En tilsynsopgave, hvor julemærkehjemmene udvælger fokusområder for
tilsynet.
Vi bestræber os på ikke kun at kontrollere, men også at være i en god dialog med tilbuddene og repræsentan-
ter for de rekvirerende kommuner. Målet er, at tilsynsrapporter ikke alene giver billeder af, hvad der fungerer
42
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
godt og dårligt, men også kan anvendes som inspiration til ny lokal faglig udvikling, idet der udarbejdes anbe-
falinger til tilbuddene.
Vores tilsyn og rapporter tager udgangspunkt i Socialstyrelsens kvalitetsmodel, hvor rapporterne løbende ud-
vikles og justeres.
Der har i 2020 været samarbejdet med seks kommuner om ca. 16 tilsyn.
Erfaringer, særlige fokuspunkter eller lignende
Vi har siden 2014 oparbejdet et godt samarbejde med flere kommuner. Socialtilsynet agerer ikke som myn-
dighed, men rådgiver tilbud og kommuner i forhold til behov for faglig udvikling m.m. Vores tilsynsaktivitet
drøftes hvert år med kunderne (købere af tilsyn), og koncepterne udvikles årligt i forhold til de faglige udfor-
dringer socialtilsynet erfarer og i forhold til, hvad der efterspørges.
Samspillet med den øvrige aktivitet i Socialtilsyn Øst, blandt andet kvalitetsmodellen, opleves befordrende for
den faglige udvikling og systematikken i tilkøbsfunktionen.
Vi ønsker fortsat at udvikle på tillkøbsopgaverne, hvor vi løbende vil indgå i dialog vedrørende mere individu-
elle og specifikke tilkøbsopgaver, der efterspørges af tilbud, kommuner m.fl. Samtidig bliver tilkøb af tilsyn
med friplejeboliger jf. servicelovens § 151a en ny tilkøbsmulighed.
Vi udbyder egne temadage og kurser som tilkøbsydelser, men løser også formidlingsopgaver på opfordring.
Det handler om juridiske og fagspecifikke temaer og kurser, der vurderes at have interesse og relevans for
kommuner, tilbud, plejefamilier og relevante organisationer. Eksempler på aktiviteterne i 2020:
Kursus om arbejdet med børn og unge med skæv udviklingsprofil
Kursus om plejefamiliers rettigheder og pligter i arbejdet med anbragte børn og unge.
Grundkursus for netværksplejefamilier
Kursus om magtanvendelse (voksne) og lov om voksenansvar (børn og unge)
Kursus om sociale medier og digitale platforme
Hvad er tankerne i 2021
Formidling, undervisning m.m.
Borgerstyret personlig assistance - BPA
Socialtilsynene har pr. 1. januar 2018 godkendt og ført tilsyn med foreninger og private virksomheder, der
varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret
personlig assistance (BPA) efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Formålet med tilsynet er at sikre, at tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance an-
vendes efter formålet og til at øge borgernes tryghed ved indgåelse af aftaler om overførsel af tilskud efter
servicelovens §§ 95 og 96. Socialtilsynet skal føre tilsyn med, om de tre betingelser i § 20 i bekendtgørelse om
socialtilsyn er opfyldt:
Virksomheden skal være solvent.
Virksomheden skal have en kompetent ledelse og benytte sig af ekstern faglig supervision eller anden
form for sparring for ledelsen og medarbejdere.
Ledelsen af virksomheden skal kunne påvise, at der i virksomheden er kendskab til ansættelsesret.
Tilsynet angår altså virksomhedens økonomiske bæredygtighed og ledelsens kompetencer, og i modsætning
til den øvrige tilsynsvirksomhed er hjælpernes socialfaglige kompetencer ikke genstand for tilsynet.
Efter virksomheden er godkendt, skal socialtilsynet føre tilsyn ved at godkende virksomhedens årlige budget
og påse, at betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Derudover modtager socialtilsynet
43
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
virksomhedens årlige regnskab til orientering. Ud over dette kan socialtilsynet bede om supplerende oplys-
ninger efter en konkret vurdering.
I forbindelse med det driftsorienterede tilsyn i 2020 har socialtilsynet udarbejdet et standardformat, som kan
anvendes til at påse, at virksomheder i drift fortsat opfylder de tre betingelser for godkendelse. Tilsynsintensi-
teten vil blive fastlagt efter en risikovurdering.
Vi fører pr. 1. januar 2021 tilsyn med seks BPA-virksomheder. Heraf er en ny-godkendt i 2020.
Socialtilsynene offentliggør en fælles oversigt over godkendte virksomheder, der ligger tilgængelig på alle fem
socialtilsyns hjemmeside. Formålet med den fælles liste er at gøre det nemt tilgængeligt for borgere og nært-
stående at få overblik over foreninger og private virksomheder, som er godkendte til at varetage arbejdsgi-
verfunktionen i BPA-ordninger.
44
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0045.png
Bilag 2: Generel kvalitet – grafer/diagrammer med gennemsnitsscore
Plejefamilieområdet
Vi har gennemført 1.260 tilsyn fordelt på 1.085 plejefamilier.
Diagram 19: Udvikling i den gennemsnitlige score - Plejefamilier
4,7
4,6
4,5
4,4
4,3
4,2
4,1
4
3,9
3,8
3,7
Familiestruk-
tur og
familiedyna-
mik
4,6
4,6
4,4
Fysiske
rammer
4,5
4,6
4,4
Kompeten-
cer
4,4
4,5
4,3
Målgruppe, Selvstændig-
Uddannelse
Sundhed og
metoder og
hed og
& beskæf-
Trivsel
resultater
relationer
tigelse
4
4,2
4,2
4,3
4,4
4,3
4,5
4,5
4,4
4,4
4,5
4,3
2018
2019
2020
*I ovenstående diagram fremgår kun score på de plejefamilier der fortsat er godkendt pr. 31. december 2020
Det fremgår af
Diagram 19: Udvikling i den gennemsnitlige score - Plejefamilier,
at scorerne ligger stabilt fra
2019 til 2020. Scorerne stiger lidt i alle temaer fra 2019 til 2020 med undtagelse af teamet
Målgruppe, meto-
der og resultater
som er uændret. Dette vurderer vi som en positiv udvikling, som er et resultat af socialtilsy-
nets virke, herunder dialog, anbefalinger og udviklingspunkter m.m. Selv om scorerne falder en lille smule,
vurderer vi fortsat at kvaliteten generelt er stabil.
Der er flere årsager til, at scorerne er næsten uændrede. I forhold til temaet
Uddannelse og beskæftigelse
kan
blandt andet nævnes at de plejefamilier, der har aflastningspladser eller meget små børn sjældent vil opnå en
særligt høj score, da denne målgruppe falder uden for temaet
Uddannelse og beskæftigelse,
men skal allige-
vel opnå en score for at tilsynsrapporten kan dannes. Derudover vil plejefamiliernes fysiske rammer mere el-
ler mindre være status quo, da der løbende vedligeholdes på de fysiske rammer og plejefamilierne ikke flytter
hverken hvert eller hvert andet år. De lave scorer vedrørende de fysiske rammer kan især forekomme, når der
kommer et nyt plejebarn i familien, der har behov for andre fysiske rammer end det tidligere plejebarn, for
eksempel på grund af fysisk eller psykisk handicap.
45
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0046.png
Tilbudsområdet
Vi har gennemført 463 tilsyn fordelt på 399 tilbud.
Diagram 20: Udvikling i den gennemsnitlige score – Tilbud
4,5
4,4
4,3
4,2
4,1
4
3,9
3,8
3,7
3,6
Fysiske
rammer
2018
2019
2020
4,3
4,4
4,3
Uddannelse
Målgruppe,
Selvstændig-
Kompetence
Organisation
Sundhed og
&
metoder og
hed og
r
og ledelse
trivsel
beskæftigels
resultater
relationer
e
4,3
4,3
4,1
4,3
4,3
4,2
4,2
4,2
4,1
4,3
4,3
4,3
4,3
4,4
4,3
4,3
4,2
3,9
*
I ovenstående diagram fremgår kun score på de tilbud, der fortsat er godkendt pr. 31. december 2020
Det fremgår af
Diagram 20: Udvikling i den gennemsnitlige score – Tilbud,
at scorerne ligger stabilt fra 2019
til 2020. Scorerne falder lidt i alle temaer fra 2019 til 2020 med undtagelse af teamet
Selvstændighed og rela-
tion
som er uændret. Dette vurderer vi som en positiv udvikling, som er et resultat af socialtilsynets virke,
herunder dialog, anbefalinger og udviklingspunkter m.m. Selv om scorerne falder en lille smule, vurderer vi
fortsat at kvaliteten generelt er stabil.
Scorerne er næsten uændret i alle temaer på tilbudsområdet. Den største ændring er i temaet
Uddannelse og
beskæftigelse.
Vi vurderer, at der er en generelt høj kvalitet i børne- og unge tilbud. Vi vurderer, at tilbuddene
kontinuerligt arbejder både for at fastholde kvaliteten, men også for at højne den.
Som i 2019 vurderer vi, at der arbejdes fokuseret med udviklings- og handleplaner, herunder de mål der skal
til for at opfylde kravene i udviklings- og handleplanerne. Der er større tendens til, at borgerne inddrages i de
mål der sættes, og hvordan de skal effektueres.
46
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0047.png
Bilag 3: Socialtilsyn Østs økonomi
I
Tabel 14: Budget 2020 og regnskab 2020, 1.000 kroner
fremgår budget og regnskab 2020 for Socialtilsyn
Øst.
Budget og regnskab
Tabel 14: Budget 2020 og regnskab 2020, 1.000 kroner
Budget 2020
Socialtilsyn Øst’s direkte udgifter (eksklusiv tilkøb)
43.134
Indirekte udgifter, overhead med mere.
2.447
Indregnet overskud fra tidligere år
-2.690
Udgifter i alt
42.891
Indtægter fra objektiv finansiering
-22.368
Indtægter fra tilsynstakster (eksklusivt tilkøb)
-20.523
Indtægter i alt
-42.891
Netto
0
( + = merforbrug)
Regnskab 2020
41.384
2.430
-2.793
41.021
-22.368
-21.291
-43.659
-2.638
Forskel
-518
-39
-103
-1.870
0
-768
-768
-2.638
Takster
Tabel 15: Antal af tilbud omfattet af tilsyn af Socialtilsyn Øst
Traditionelle tilbudstyper
Forudsat i budget 2020
Plejefamilier
1.132
Tilbud på børneområdet (døgntilbud med videre)
108
Tilbud på voksenområdet (døgntilbud med videre)
277
I alt
1.517
Faktisk antal i 2020
1.100
108
277
1.485
Note: Antallet af faktiske tilbud er eksklusivt tilbud/plejefamilier, der var under ny-godkendelse i 2020. De kombinerede tilbud indgår i
antallet på børne- og voksenområdet.
Tabel 16: Takster i kroner (løbende priser)
Takstkategori
2014
2015
0–7
34.475
31.573
8 – 24
41.370
37.888
25 – 49
68.949
63.147
>50
103.424
94.720
Ny-godkendelser
0–7
19.924
21.329
8 – 24
23.909
25.594
25 – 49
39.848
42.657
>50
59.772
63.986
Væsentlig ændring af
eksisterende godken-
delse
0–7
8 – 24
25 – 49
>50
9.962
11.954
19.924
29.886
10.664
12.797
21.329
31.993
2016
31.227
37.221
61.967
92.889
25.345
30.209
50.296
75.392
2017
36.486
43.784
72.973
109.459
39.875
47.875
79.792
119.668
2018
36.993
44.392
73.987
110.980
39.266
47.119
78.532
117.798
2019
35.063
42.076
70.126
105.189
37.729
45.274
75.457
113.186
2020
34.373
41.247
68.745
103.118
35.310
42.372
70.619
105.929
6.988
8.331
13.870
20.789
8.702
10.442
17.404
26.106
9.174
11.008
18.347
27.521
8.261
9.913
16.522
24.783
7.902
9.482
15.804
23.706
47
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0048.png
Skærpet tilsyn
0–7
8 – 24
25 – 49
>50
Tilføj BPA
Godkendelse
Driftsorienteret tilsyn
8.618
10.342
17.237
25.856
7.893
9.472
15.787
23.680
7.807
9.305
15.492
23.222
9.122
10.946
18.243
27.365
3.699
4.439
7.399
11.098
3.506
4.208
7.013
10.519
22.932
11.466
3.437
4.125
6.875
10.312
22.215
8.022
48
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0049.png
Bilag 4: Formålet med socialtilsynene
Tilsynsreformen på det sociale område har været i anvendelse i syv år. Reformens overordnede mål om at
sikre større kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilier opleves fortsat af Socialtilsyn Øst som værende i en po-
sitiv udvikling. Tilsynsreformen blev evalueret ved udgangen af 2017. Evalueringen blev offentliggjort i 2018
12
.
Gennem en systematisk tilsynsproces skabes der muligheder for, at der opsamles den nødvendige viden og
erfaring, så kvaliteten kan udvikles i de sociale tilbud og herigennem øge effekten af indsatsen på det sociale
område.
Opsamlingen af den nødvendige erfaring og viden sker via en række afrapporteringer. Der er krav om årsrap-
porter fra det enkelte tilbud, socialtilsynets årsrapport og Socialstyrelsens auditfunktion.
Socialtilsynets årsrapport skal fungere som en årlig afrapportering til Socialstyrelsens auditfunktion og til se-
kretariatet for udarbejdelse af rammeaftalerne for regionen om socialtilsynets virke og resultater i forhold til
de opgaver og rammer, som er stillet i lov om socialtilsyn. Årsrapporten offentliggøres på socialtilsynets hjem-
meside.
Herudover, skal årsrapporterne medvirke til:
At fungere som centrale oplysninger til Socialstyrelsens auditfunktion og samtidig muliggøre sammenlig-
ning på tværs af de fem socialtilsyn.
At kunne fungere som input til de regionale drøftelser i forhold til rammeaftalerne.
At kunne anvendes som ledelsesinformation internt i de enkelte socialtilsyn.
At øvrige interessenter får mulighed for at følge socialtilsynets arbejde.
Baggrund og rammer for tilsynet
De fem separate socialtilsyn i Danmark, der har ansvaret for hver deres region, løfter opgaven, som er fastsat
i lov om socialtilsyn, er:
Socialtilsyn Hovedstaden (Frederiksberg Kommune)
Socialtilsyn Øst (Holbæk Kommune)
Socialtilsyn Syd (Faaborg-Midtfyn Kommune)
Socialtilsyn Midt (Silkeborg Kommune)
Socialtilsyn Nord (Hjørring Kommune)
I oversigten over de fem socialtilsyn ovenfor er det i parentes angivet, hvilken kommune det enkelte socialtil-
syn er placeret i. Som det fremgår, er Socialtilsyn Øst placeret i Holbæk Kommune. For at sikre uvildighed fø-
rer Socialtilsyn Øst ikke tilsyn med tilbud og plejefamilier i Holbæk Kommune, som i stedet får udført tilsyn af
Socialtilsyn Hovedstaden. Socialtilsyn Øst fører ligeledes tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier i en af de
andre tilsynskommuner, Hjørring Kommune.
De fem socialtilsyns tilsynsopgaver drejer sig om det driftsrettede tilsyn på følgende typer af tilbud:
12
13
Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 - 3, i serviceloven
13
.
Opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 5 - 8 i serviceloven.
Botilbud til voksne efter §§ 107-110 i serviceloven. Disse omfatter herberger og krisecentre samt midlerti-
dige og længerevarende botilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Alkohol- og misbrugsbehandlingstilbud efter § 101 og 101a i serviceloven og § 141 i sundhedsloven
14
.
Borgerstyret personlig assistance (BPA) efter §§ 95 og 96 i serviceloven.
Evaluering af tilsynsreformen
LBK nr. 798 af 07/08/2019
14
LBK nr. 903 af 26/08/2019
49
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0050.png
Socialtilsynene fører også tilsyn, hvor der ydes støtte efter blandt andet servicelovens § 85 til borgere, der bor
i plejeboliger eller lignende boformer. I forhold til hvorvidt botilbudslignende botilbud med støtte efter § 85
er omfattet af lov om socialtilsyn lægges der vægt på
15
. Socialtilsynene skal i disse tilfælde træffe afgørelse
om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattet af tilsynet.
En af socialtilsynets primære funktioner er at godkende sociale tilbud og plejefamilier. Det betyder, at nye
sociale tilbud og plejefamilier, offentlige såvel som private, skal godkendes af et socialtilsyn, før tilbuddet må
tages i brug, og der må visiteres borgere til tilbuddet.
Socialtilsynet skal også godkende væsentlige ændringer i forhold til, hvad tilbuddet hidtil har været godkendt
til. Disse ændringer kan for eksempel være udvidelse med flere pladser, nye målgrupper eller fysiske rammer.
Med indførelsen af lovændring i 2017
16
fik socialtilsynene kompetence til at træffe afgørelse om, at godken-
delser kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode efter an-
modning fra tilbuddet eller plejefamilien.
Det er en betingelse for godkendelse af sociale tilbud og plejefamilier at de, efter socialtilsynets samlede vur-
dering, har den fornødne kvalitet. Hvis tilbuddet eller plejefamilien ikke har den fornødne kvalitet, kan social-
tilsynet opstille vilkår for godkendelsen af tilbuddet/plejefamilien eller træffe afgørelse om skærpet tilsyn og
udstede påbud, som tilbuddet/plejefamilien skal opfylde for, at tilbuddet/plejefamilien fortsat kan være god-
kendt. I sidste instans kan socialtilsynet tilbagekalde godkendelsen, hvilket medfører at tilbuddet/plejefami-
lien må lukke.
Socialtilsynene skal i henhold til lov om socialtilsyn og tilhørende bekendtgørelse føre tilsyn og vurdere tilbud-
denes kvalitet efter fælles kvalitetsmodeller for både plejefamilier og for de øvrige tilbud.
Tilbuddenes kvalitet vurderes efter følgende temaer:
Uddannelse og beskæftigelse.
Selvstændighed og relationer.
Målgrupper, metoder og resultater.
Sundhed og trivsel.
Familiestruktur og familiedynamik - for plejefamilier.
Organisation og ledelse - for tilbud.
Kompetencer.
Fysiske rammer.
Økonomien vurderes særskilt og er ikke indeholdt i kvalitetsmodellen. Det økonomiske tilsyn på tilbudsområ-
det består af en samlet vurdering, derudover skal socialtilsynet tage stilling til om tilbuddet er:
Økonomisk bæredygtigt.
Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen.
Om der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.
På plejefamilieområdet består det økonomiske tilsyn alene af socialtilsynets samlede vurdering af plejefamili-
ens økonomi i forhold til at sikre et plejebarn en tryg og stabil anbringelse.
Inden for hvert tema er der en række kriterier og indikatorer, som socialtilsynet skal vurdere tilbud og plejefa-
milier efter. Kvalitetsmodellerne skal sikre, at der bliver ført et ensartet og systematisk tilsyn, hvor tilbuddene
- At tilbuddet leveres i boligformer der ikke er godkendt efter lovens § 2 eller friplejeboliger
- At der er servicearealer i umiddelbar nærhed
- Støtten ydes af fast personale
- I væsentlig grad støtte efter § 85
- Målgruppen er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
16
LBK nr. 846 af 21/08/2019
15
50
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0051.png
og plejefamilierne bliver vurderet
17
ud fra de væsentligste parametre for kvalitet. Kvalitetsmodellerne kan
læses i deres fulde længde i bekendtgørelse om socialtilsyn
18
.
Mission
Vores mission er, i henhold til den gældende tilsynspolitik, der er fælles for alle fem socialtilsyn:
At kontrollere at borgerne gives en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og
private tilbud og plejefamilier efter serviceloven.
At der ikke foregår misbrug af offentlige midler på stedet.
At bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene på det specialiserede socialområde.
At sikre professionalisme, uvildighed og systematik i tilsynsarbejdet via et fagligt kompetent tilsyn.
Vores mission har dermed både et kontrol-, kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsperspektiv.
Hvis missionen skal indfries, forudsætter det en udstrakt grad af dialog mellem socialtilsynene og de forskel-
lige samarbejdspartnere, sociale tilbud og plejefamilier. For at indfri målsætningen har Socialtilsyn Øst i 2019
blandt andet afholdt kommunemøder, hvor vores ledelse har holdt møder med alle de kommuner, vi har til-
synsforpligtelsen med i region Sjælland samt Hjørring Kommune. Derudover har vi afholdt informationsmøder
for samarbejdspartnere, herunder for sociale tilbud og plejefamilier samt samarbejdsmøder med relevante
interesseorganisationer.
-
Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes:
Jævnfør §§ 6 og 12 – 18 samt relateret lovgivning
-
Kvalitetsvurdering:
Temaer jævnfør § 6
- Kvalitetsbedømmelse: Kriterier og indikatorer jævnfør kvalitetsmodellerne
18
BEK nr. 1633 af 27/12/2019
17
51
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468914_0052.png