§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
§71 Alm.del Bilag 7
Offentligt

Socialtilsyn Øst

Årsrapporten 2020

Socialtilsyn Øst

Det er ganske særligt for mig at skrive forord til årsrapport 2020. 2020 har

på mange måder har været et begivenhedsrigt år, som mange vil huske. Det

var også året, hvor jeg tiltrådte stillingen som tilsynschef i Socialtilsyn Øst.

Jeg afløser Henriette Lindberg, der har været med helt fra den spæde start i

Socialtilsyn Øst. Det er med dyb respekt og en god portion ærefrygt, at jeg

nu viderefører det betydningsfulde arbejde, som Henriette satte i gang. Jeg

vil godt benytte lejligheden til at sige Henriette en stor tak for at have stået i

spidsen for opbygningen af en fin organisation, som jeg nu har fået æren af

at stå i spidsen for – godt og solidt flankeret af et stort hold af kompetente

og dygtige medarbejdere og ledere.

Det blev året, hvor den virtuelle mødeform blev sat i fokus. Vi har oparbej-

det en god og solid erfaring med at holde virtuelle møder, i forskellige syste-

mer og med forskellige aktører. Vi har oplevet at de fleste tilbud og plejefa-

milier, har været imødekommende og har været med på at kombinere til-

synsbesøgene, så der både var fysiske besøg og virtuelle samtaler og besøg.

Hvordan er året gået

Trine Stokholm

Tilsynschef

2020 var også året, hvor vi implementerede nye it-systemer – både et Business Intelligence system og et

sags- og dokument-håndteringssystem. Data genereret i systemerne bidrager til, at den datadrevne ledelse

kan udvikle sig. Det betyder, at vi bliver bedre og bedre til at forholde os til effekten af vores indsatser – for

i sidste ende handler det om, at skabe merværdi for den enkelte borger. Det er derfor med stolthed – og en

vis form for ydmyghed, at noget af det allermest nære og meningsgivende arbejde, bygger på en stærk ker-

neopgavedefinition.

I 2020 påbegyndte Socialtilsyn Øst et stort arbejde omkring redefinering og konstruktion af vores ’Kerneop-

gavefortælling’. Det er blevet til denne formulering:

”Socialtilsyn Øst skal bidrage til at sikre kvalitet og udvikling i sociale tilbud og plejefamilier, så børn,

unge og voksne understøttes i at udnytte deres potentiale, oplevelse af livskvalitet og mestring af eget

liv”.

I 2021 skal vi sammen have fokus på at give den fortælling et særligt liv. Det skal være en fortælling, der

leder os, i vores hverdag og det skal være en fortælling, vi hele tiden kan falde tilbage på, når vi bliver i

tvivl, om vi er på rette vej og træffer vores beslutninger, ud fra de rette perspektiver.

Det er en fortælling der skal bruges og ambitionen fra os er indiskutabel – vi vil kendes for den fortælling,

når vi fører tilsyn. Den understreger at vi, sammen med de mange tilbud og plejefamilier vi fører tilsyn

med, arbejder på at skabe kvalitet – netop for at det enkelte menneske kan understøttes i at udnytte deres

unikke potentiale.

God læselyst!

Med venlig hilsen

Trine Stokholm

Tilsynschef

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

Hvordan er året gået ......................................................................................................................................... 2

Indholdsfortegnelse .............................................................................................................. 3

Indledning ............................................................................................................................. 5

Metode til undersøgelse af tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet ............................................................... 5

Kort beskrivelse af Socialtilsyn Østs virke 2020 .................................................................... 6

Kvalitet i tilbuddene – Fokusemner ..................................................................................... 7

Den faglige kvalitet ............................................................................................................................................ 7

Generel kvalitet på plejefamilie- og tilbudsområdet ........................................................................................ 8

Plejefamilier ................................................................................................................................................... 8

Tilbud ............................................................................................................................................................. 9

Ny lov på plejefamilieområdet .......................................................................................................................... 9

Konvertering til nye typologier ...................................................................................................................... 9

Godkendelseskrav i de nye typologier ........................................................................................................ 12

Plejefamilier kan sikre udvikling og trivsel for plejebørn ............................................................................ 12

Plejefamilier kan varetage omsorgsopgaver og opdragelse ....................................................................... 13

Plejefamilier kan håndtere forældresamarbejde, der er uproblematisk eller lettere problematisk .......... 13

Plejefamilier kan samarbejde med eksterne fagpersoner og bakke op om eventuelt iværksatte

supplerende støtte- eller behandlingsindsatser i hverdagen med barnet .................................................. 14

Plejefamilier kan formidle mundtligt og skriftligt om plejebørns trivsel og udvikling ................................ 15

Plejefamilier kan omsætte mål og løbende tilpasse indsatsen ................................................................... 15

Plejefamiliernes kompetenceudvikling ....................................................................................................... 16

Plejefamiliernes ønsker om ændringer i godkendelsen .............................................................................. 16

Opsamling og anbefalinger .......................................................................................................................... 17

Sanktioner og dialogmøder .............................................................................................. 18

Skærpet tilsyn .................................................................................................................................................. 18

Påbud ........................................................................................................................................................... 18

Tilbagekaldte godkendelser......................................................................................................................... 18

Vilkår ............................................................................................................................................................ 19

Tema i kvalitetsmodellen ............................................................................................................................ 19

Mødetyper i den dialogbaserede tilgang til tilsynsopgaven ........................................................................... 20

Afklarende dialogmøder .............................................................................................................................. 20

Dialogmøder om påtænkte afgørelser ........................................................................................................ 21

Klager ............................................................................................................................................................... 21

Socialtilsyn Østs organisering .......................................................................................................................... 23

Medarbejdersammensætning og kompetencer ............................................................................................. 24

Økonomi .............................................................................................................................. 25

Budget og regnskab 2020 ................................................................................................................................ 25

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Tilsynstakster og objektive finansieringsandele .......................................................................................... 25

Budgetperspektiv fremadrettet................................................................................................................... 26

Konklusion ............................................................................................................................ 27

Bilag 1: Socialtilsyn Østs virke ............................................................................................. 29

Antal sager i Socialtilsyn Øst ............................................................................................................................ 29

Årets ny-godkendelser..................................................................................................................................... 30

Ophørte tilbud og plejefamilier ....................................................................................................................... 31

Ledige pladser i plejefamilier........................................................................................................................... 32

Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg .................................. 33

Henvendelser om bekymrende forhold – Whistleblow-ordningen ................................................................ 35

Registrering og sagsbehandling ................................................................................................................... 35

Antal henvendelser...................................................................................................................................... 35

Henvendelsesmønster ................................................................................................................................. 35

Væsentlige ændringer ..................................................................................................................................... 37

Sagsbehandlingstid .......................................................................................................................................... 38

Magtanvendelser............................................................................................................................................. 39

Magtanvendelser – en markør på kvalitet .................................................................................................. 40

Børneområdet ............................................................................................................................................. 40

Voksenområdet ........................................................................................................................................... 41

Aktindsigt ......................................................................................................................................................... 42

Tilkøb ............................................................................................................................................................... 42

Tilkøbsydelserne omhandler ....................................................................................................................... 42

Andre tilsyn eller vurderingsopgaver .......................................................................................................... 42

Erfaringer, særlige fokuspunkter eller lignende .......................................................................................... 43

Hvad er tankerne i 2021 .............................................................................................................................. 43

Formidling, undervisning m.m..................................................................................................................... 43

Borgerstyret personlig assistance - BPA .......................................................................................................... 43

Bilag 2: Generel kvalitet – grafer/diagrammer med gennemsnitsscore ...................... 45

Plejefamilieområdet ........................................................................................................................................ 45

Tilbudsområdet ............................................................................................................................................... 46

Bilag 3: Socialtilsyn Østs økonomi ...................................................................................... 47

Budget og regnskab ......................................................................................................................................... 47

Takster ......................................................................................................................................................... 47

Bilag 4: Formålet med socialtilsynene .............................................................................. 49

Baggrund og rammer for tilsynet .................................................................................................................... 49

Tilbuddenes kvalitet vurderes efter følgende temaer: ................................................................................... 50

Mission ............................................................................................................................................................ 51

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Indledning

Lov om socialtilsyn

, der er det bærende element i vores arbejde, har nu fungeret i 7 år, med enkelte justerin-

ger. Lovens intention om at sikre større kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilier, opleves fortsat af Socialtil-

syn Øst som værende i en positiv udvikling.

Formål og mission med socialtilsynet er beskrevet mere uddybende i

Bilag 4: Formålet med socialtilsynene,

men det skal indledningsvis pointeres, at det er væsentligt og nødvendigt for indfrielse af vores mission, at

der sker en udstrakt grad af dialog mellem socialtilsyn og de forskellige samarbejdspartnere, sociale tilbud og

plejefamilier.

Socialtilsyn Østs årsrapport for 2020 indeholder kvantitative opgørelser om godkendelser, tilbagekaldte god-

kendelser med mere. Udover de kvantitative opgørelser indeholder den også generelle og kvalitative overve-

jelser om kvaliteten i tilbuddene.

Med udgangspunkt i vores vurderinger af kvalitetsmodellens syv temaer se

Bilag 4: Formålet med socialtilsy-

nene

beskriver denne årsrapport følgende:

•

Hvad har socialtilsynene set af kvalitet på de syv temaer og hvad har det ført til af tiltag.

Gennemsnitsscore på alle temaer

Udviklingspunkter

Kvalitativ gennemgang af kvaliteten baseret på tilsynskonsulenternes erfaringer og vurderinger

Vi har også valgt at have fokus på:

•

Sanktioner og dialogmøder 2020

Med baggrund i ny lovgivning på plejefamilieområdet

har vi særligt for 2020 valgt at belyse plejefamiliernes

kvalitet i de nye typologier. I belysningen indgår, plejefamiliernes kvalitet i de nye typologier. Det sker efter

en kort introduktion om typologierne og konverteringsprocessen samt udvalgte kvantitative data om fordelin-

gen af plejefamilier. Kriterierne for, hvad plejefamilier forventes at kunne inden for typologierne, holdes op

imod den kvalitet, socialtilsynet møder. Sluttelig beskrives plejefamiliernes kvalitet i forhold til at ønske eller

søge ændringer i godkendelsen, specifikt i typologien.

Metode til undersøgelse af tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet

Helt overordnet har vi valgt at belyse kvaliteten med data fra Sensum Tilsyn

og data fra Tilbudsportalen.

Fokusemnet plejefamiliernes kvalitet i de nye typologier belyses på baggrund af fokusgruppeinterview med

tilsynskonsulenter fra afdeling plejefamilie samt årets kvalitetsvurderinger af kvalitetsmodellens temaer

Selv-

stændighed og relationer, Målgruppe, metoder og resultater

Kompetencer,

herunder udviklingspunkter

opmærksomhedspunkter

. Desuden inddrages øvrige kvantitative data, bl.a. data om:

•

Antal aktive plejefamilier fordelt på kategoriseringerne

Antal pladser fordelt i kategoriseringerne

LBK nr. 1377 af 21/09/2020

Lov nr. 1530 af 18/12/2018

Socialtilsynets sagsstyringssystem

Udviklingspunkter anvendes ved forhold som tilbuddet eller plejefamilien kan arbejde med, uden at dette i øv-

Opmærksomhedspunkter anvendes når kvaliteten bør forbedres og manglende opfølgning kan betyde iværk-

rigt giver anledning til at anfægte kvaliteten

sættelse af sanktioner. Opmærksomhedspunkter er således mere alvorlige end udviklingspunkter, da der ved

disse er bekymring i forhold til tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Kort beskrivelse af Socialtilsyn Østs virke 2020

Den 31. december 2020 havde Socialtilsyn Øst tilsynsforpligtelsen med 1.085 plejefamilier og 399 sociale til-

bud.

Vi har været på minimum ét tilsynsbesøg i samtlige af de plejefamilier og sociale tilbud, som vi har tilsynsfor-

pligtelsen med.

Der er gennemført 2.234 tilsynsbesøg.

Antal tilsynsbesøg fordelt på tilsynstype:

•

2.202 – driftsorienterede tilsyn

1 – re-godkendelser

231 – ny-godkendelser.

Derudover har vi blandt andet truffet afgørelser, behandlet ansøgninger m.m.:

•

Ny-godkendt 48 plejefamilier og 19 sociale tilbud

Truffet 13 afgørelser med vilkår, der indeholdt 17 vilkår

Truffet 8 afgørelser om påbud, der indeholdt 10 påbud

Truffet 7 afgørelser om skærpet tilsyn, der indeholdt 23 påbud

Truffet 2 afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelsen på plejefamilieområdet

Modtaget 270 ansøgninger vedrørende væsentlige ændringer – 82 på tilbudsområdet og 188 på plejefa-

milieområdet

Modtaget 89 anmodninger om aktindsigt, disse er behandlet efter henholdsvis forvaltningslovens- og

offentlighedslovens regler

Modtaget og behandlet 256 henvendelser om bekymrende forhold – whistleblow-ordningen.

Tilsynsopgaverne i 2020 blev udført af 72 medarbejdere – 51 tilsynskonsulenter, 17 stabsmedarbejdere og 4

ledere.

Pr. 31. december 2020 var der i de plejefamilier, vi har tilsynsforpligtelsen med, 2.188 godkendte pladser. Det

er et fald på 1,8 % i forhold til 2019.

Det samlede antal ledige pladser på plejefamilieområdet i 2020 er på niveau med antallet i 2019.

Bilag 1: Socialtilsyn Østs virke

findes uddybning af ovenstående tal.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Kvalitet i tilbuddene – Fokusemner

Det er en betingelse for godkendelse af sociale tilbud, at tilbuddet ud fra en samlet vurdering har den for-

nødne kvalitet jf. lov om socialtilsyn § 6 og §§ 12-18.

Kvalitetsvurderingerne foretages ud fra kvalitetsmodellen som fremgår i bekendtgørelse om socialtilsyn bilag

1 og 2.

Socialtilsynet skal årligt udfærdige en årsrapport jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 21, jf. lov om socialtilsyn

§ 9, stk. 1, 1. pkt. Årsrapporten skal indeholde kvantitative opgørelser om godkendelser, tilbagekaldte god-

kendelser, antal tilsynsbesøg og lignende jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 21, stk. 2.

Udover de kvantitative opgørelser, skal socialtilsynets årsrapport også indeholde generelle og kvalitative

overvejelser om kvaliteten i tilbuddene, herunder generelle overvejelser om kvaliteten i de tilbud, der er om-

fattet af socialtilsynet jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 21, stk. 3.

Indholdet i socialtilsynets årsrapport kan endvidere indeholde socialtilsynets overvejelser om udvalgte fokus-

punkter jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 21, stk. 4.

Den faglige kvalitet

Den faglige kvalitet skal her forstås som en kvalitetsopfattelse, der er fastlagt af lovgivningen og kvalitetsmo-

dellen, som er baseret på standarder og indikatorer for kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilierne. Kvali-

tetsmodellen er et dynamisk værktøj og der findes kun én kvalitetsmodel for tilbud og en kvalitetsmodel for

plejefamilier eller en plejefamilie.

Vurderingen af et socialt tilbuds eller en plejefamilies samlede kvalitet sker ud fra en samlet faglig vurdering

inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Hvis socialtilsynet vurde-

rer, at det vil være relevant for kvalitetsvurderingen, kan de inden for rammerne af temaerne i kvalitetsmo-

dellen vælge at inddrage andre forhold.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Scorerne er et udtryk for en bedømmelse af, om tilbuddet lever op til de enkelte indikatorer. Det betyder for

eksempel, at et tilbud der opnår fem i bedømmelse, stadig kan have udviklingspunkter at arbejde med.

Den generelle kvalitet på plejefamilie- og tilbudsområdet, belyses ud fra de scorer og bedømmelser, der er

givet inden for hvert af de syv temaer i kvalitetsmodellen. I datagrundlaget indgår ny-godkendte plejefamilier

og tilbud ikke, da disse tilsynstyper ikke skal have scorer, men får en bedømmelse på indikatorniveau –

For-

ventes at kunne opfylde indikatoren

eller

Forventes ikke at kunne opfylde indikatoren.

Disse bedømmelser un-

derstøttes af en prosatekst, udarbejdet på baggrund af tilsynsbesøget og det indkomne materiale m.m.

Generel kvalitet på plejefamilie- og tilbudsområdet

Plejefamilier

Vi har gennemført 1.260 tilsyn fordelt på 1.085 plejefamilier.

Vi vurderer, at der er en generel høj kvalitet i plejefamilierne, hvilket ses i

Diagram 19: Udvikling i den gen-

nemsnitlige score - Plejefamilier.

Vi vurderer, at plejefamilierne kontinuerligt arbejder med kvaliteten, både

for at fastholde den, men også for at højne den. Vi kan se en større søgning på de af os udbudte kurser. Der-

udover oplyser plejefamilierne, at de i større grad end tidligere er opsøgende på kompetenceudvikling og su-

pervision. Det er dog et punkt, der fortsat skal arbejdes med, og ud fra plejefamiliernes udsagn kan kommu-

nerne blive bedre til at udbyde relevante kurser.

55 % af de plejefamilier vi har ny-godkendt i perioden 2015-2019 er fortsat aktive pr. 31. december 2020, se

Tabel 9: Antal ny-godkendte plejefamilier i perioden 2015-2019 – Fortsat aktive.

Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er det væsentligt at bemærke, at der er et fald på 2,6 % i an-

tal godkendte pladser på plejefamilieområdet i forhold til 2018, og der er en mindre stigning i antal ledige

pladser på 1,2 % sammenlignet med 2018.

Diagram 1: Udvikling i aktive godkendte plejefamilier

1.455

1.233

1.204

1.172

1.125

1.100

1.085

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Diagram 2: Udvikling i ny-godkendte plejefamilier

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Tilbud

Begrebet tilsyn indeholder mange forskellige handlinger f.eks. tilsynsbesøg, triangulering, rapportskrivning

mm. I 2020 har vi gennemført 463 tilsyn fordelt på 399 tilbud.

Vi vurderer, at der er en generel høj kvalitet i tilbuddene, se

Diagram 20: Udvikling i den gennemsnitlige

score – Tilbud.

Vi vurderer, at tilbuddene kontinuerligt arbejder både for at fastholde kvaliteten, men også for

at højne den.

Overordnet set vurderes det, at tilbuddene arbejder med de udviklings- og opmærksomhedspunkter, der

fremgår af de enkelte tilsynsrapporter.

Som i 2019 har vurderer vi, at der arbejdes fokuseret med udviklings- og handleplaner, herunder de mål der

skal til for at opfylde kravene i udviklings- og handleplanerne. Der er større tendens til, at borgerne inddrages

i de mål der sættes, og hvordan målene skal effektueres.

Ny lov på plejefamilieområdet

I det følgende belyses plejefamiliernes kvalitet i de nye typologier. Det sker efter en kort introduktion om ty-

pologierne og konverteringsprocessen samt udvalgte kvantitative data om fordelingen af plejefamilier. Kriteri-

erne for, hvad plejefamilier forventes at kunne inden for typologierne, holdes op imod den kvalitet, socialtil-

synet møder. Sluttelig beskrives plejefamiliernes kvalitet i forhold til at ønske eller søge ændringer i godken-

delsen, specifikt i typologien.

Den 1. juli 2019 trådte en ny lov i kraft under overskriften ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst

for anbragte børn”. Loven omfattede en række tiltag, der tilsammen havde til formål at løfte kvaliteten på

plejefamilieområdet. Centralt i loven står nye plejefamilietypologier, der frem for at tage udgangspunkt i bar-

nets belastningsgrad og støttebehov fokuserer på plejefamiliernes generelle kompetencer og indsats. Tidli-

gere var alle generelt godkendte plejefamilier opdelt i fire kategorier, der repræsenterede plejebørnenes be-

lastningsgrad og støttebehov, hvilket vil sige, at plejefamilier var godkendt til at modtage børn belastet i hen-

holdsvist lav, middel, høj og højeste grad.

De nye plejefamilietypologier er:

•

Almene plejefamilier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn

og unge med lette til moderate støttebehov.

Forstærkede plejefamilier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for

børn og unge med moderate til svære støttebehov.

Specialiserede plejefamilier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for

børn og unge med svære støttebehov.

Formålet med de nye typologier er at matche bredden i de behov, som børn i plejefamilier har i dag samt un-

derstøtte, at vilkår og støtte fastsat af anbringende kommune er differentieret og tilpasset den konkrete op-

gave, som plejefamilien skal løse.

Konvertering til nye typologier

Plejefamilierne blev løbende og senest d. 1. juli 2020 indplaceret i de nye typologier. I forarbejderne til den

nye lovgivning beskrives det, at de nye plejefamilietypologier er direkte overførbare til socialtilsynenes eksi-

sterende praksis:

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

FØR

Plejefamilier godkendt

til at modtage børn i

lav eller middel

belastningsgrad

Almen plejefamilie

FØR

Plejefamilier godkendt

til at modtage børn i

høj belastningsgrad

Forstærket plejefamilie

FØR

Plejefamilier godkendt

til at modtage børn i

højeste

belastningsgrad

Specialiseret plejefamilie

Konverteringsprocessen for den enkelte plejefamilie blev indledt ved det førstkommende driftsorienterede

tilsyn efter 1. juli 2019, hvor plejefamilien blev gjort bekendt med de nye typologier og inviteret til dialog

herom med afsæt i typologiernes definition og godkendelsesramme.

Som udgangspunkt foregik konverteringen relativt automatisk. I praksis var det imidlertid en anledning til, at

socialtilsynet kunne indgå i nærmere dialog med plejefamilier om deres godkendelse. I nogle tilfælde var der

tvivl eller lettere uenighed om typologien, og i nogle tilfælde gav dialogen anledning til, at en plejefamilies

godkendelse blev løftet fra almen til forstærket eller fra forstærket til specialiseret. En sådan dialog kan i alle

tilfælde bidrage til en form for afstemning mellem socialtilsynet og plejefamiliens ønsker og kapacitet i rela-

tion til fremtidige opgaver.

Konverteringen gav ikke anledning til klager over indplaceringer foretaget af Socialtilsyn Øst.

Diagram 3: Antal plejefamilier pr. 31. december 2020 fordelt på kategoriseringer

570

465

ALMEN PLEJEFAMILIE § 66 STK. 1, FORSTÆRKET PLEJEFAMILIE § 66 STK. SPECIALISERET PLEJEFAMILIE § 66

NR. 1

1, NR. 2

STK., 1 NR. 3

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Diagram 4: Pladser og ledige pladser pr. 31. december 2020 fordelt på kategoriseringer

1001

1059

179

138

133

ALMEN PLEJEFAMILIE § 66, STK. 1,

NR. 1

FORSTÆRKET PLEJEFAMILIE § 66,

STK. 1, NR. 2

SPECIALISERET PLEJEFAMILIE § 66,

STK. 1, NR. 3

Samlet antal pladser

Ledige pladser

Diagram 5: Kategorisering af plejefamilier fordelt på kommune pr. 31. december 2020

6 5

Almen § 66, stk. 1, nr. 1

Forstærket § 66, stk. 1, nr. 2

Specialiseret § 66, stk. 1, nr. 3

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Godkendelseskrav i de nye typologier

Socialtilsynene har i et tværgående samarbejde udarbejdet en godkendelsesramme for indplacering af pleje-

familier, hvori grundlæggende kriterier for den enkelte typologi bliver præciseret

Alle godkendte plejefamilier skal opfylde kravene i kvalitetsmodellen – uanset omfanget af barnets eller den

unges støttebehov. Kravene til almene plejefamilier kan ses som grundlæggende forventninger til alle god-

kendte plejefamilier og omfatter:

•

At sikre udvikling og trivsel for plejebørn

At varetage omsorgsopgaver og opdragelse

At håndtere forældresamarbejde, der er uproblematisk eller lettere problematisk

At samarbejde med eksterne fagpersoner og bakke op om eventuelt iværksatte supplerende støtte- eller

behandlingsindsatser i hverdagen med barnet

At formidle mundtligt og skriftligt om plejebørns trivsel og udvikling

At omsætte mål og løbende tilpasse indsatsen

Kompetenceudvikling

Kriterierne for, hvad plejefamilier forventes at kunne, holdes i det følgende op imod den kvalitet, socialtilsy-

net møder i de forskellige typologier:

Plejefamilier kan sikre udvikling og trivsel for plejebørn

I tilsynsprocessen tager dialog med plejefamilien og in-

terview med øvrige kilder i vidt omfang udgangspunkt i,

om plejefamilien lykkes med at sikre udvikling og trivsel

for de aktuelt indskrevne plejebørn. I langt de fleste til-

fælde ser vi gode og udviklende anbringelsesforløb, der

er baseret på plejefamiliernes store engagement og

grundlæggende indsats.

Vi oplever dog også vanskelige forløb, der f.eks. skyldes,

at plejebarnets støttebehov viser sig at være et andet

end forventet eller ændrer sig over tid, at der viser sig

udfordringer i samarbejdet med biologisk netværk, an-

bringende kommune eller andre samarbejdspartnere, at plejefamiliens familiedynamik på trods af engage-

ment i opgaven og omsorg for barnet belastes af rollen og opgaven som plejefamilie eller at plejefamiliens

samlede kompetencer viser sig utilstrækkelige i forhold til den konkrete opgave.

Når vi identificerer, at plejefamilien har vanskeligheder ved at sikre plejebørns udvikling og trivsel, er der for-

skellige handlemuligheder, som altid vælges efter en konkret vurdering af forholdene i plejefamilien. Der kan

være tale om udviklingspunkter

, opmærksomhedspunkter

, dialogmøde og sanktioner.

Udvikling og trivsel for plejebørn er målet i alle forløb uanset typologi. Socialtilsynet konstaterer, at plejefami-

liernes evne til at håndtere belastninger, imødegå uforudsigelige ændringer og vilkår samt have opmærksom-

hed på at søge relevant hjælp styrkes fra almene over forstærkede og til specialiserede plejefamilier. Forskel-

len er forventet og i tråd med typologiernes definition, hvilket kvalitetsvurderingerne tager højde for.

Godkendelsesrammen er baseret på Lov nr. 1530 af 18/12/2018 om mere kvalitet i plejefamilier, forarbejderne

hertil samt bemærkninger til loven

Et udviklingspunkt anvendes, når der er forhold, som plejefamilien med fordel kan udvikle

Et opmærksomhedspunkt anvendes når kvaliteten bør forbedres. Et opmærksomhedspunkt, der ikke handles

aktivt og relevant på, kan føre til sanktioner

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Plejefamilier kan varetage omsorgsopgaver og opdragelse

Der er et grundlæggende krav til plejefamilier om en forudsigelig hverdagsstruktur, en stabil og omsorgsfuld

familiedynamik samt personlige kompetencer, der bl.a. indebærer evne til refleksion og mentalisering samt

de relationelle kompetencer, der bl.a. drejer sig om at være i stand til at etablere og udvikle tilknytning til ple-

jebarnet.

I tilsynsprocessen inviterer socialtilsynet til dialog om plejefamiliens familieliv, hverdagsstruktur, værdier og

opdragelsesnormer, da det er væsentligt at afdække, hvordan det er at være barn i netop denne familie. Ple-

jefamilierne er, som alle øvrige familier, vidt forskellige i forhold til det familieliv, der leves i hverdagen.

Vi ser, at langt de fleste plejefamilier har en forudsigelig

hverdag, der er bygget op om familiens og de enkelte

medlemmers faste aktiviteter med skolegang, arbejde og

fritidsaktiviteter, herunder tid til både leg og pligter. De

har en hverdag, der er genkendelig fra dag til dag og uge

til uge, og hvor alle i familien ved, hvad de kan forvente.

Plejefamilierne gør en indsats for at strukturere deres

hverdag på en måde, der tilgodeser plejebørnenes behov,

f.eks. ved at tilpasse anden beskæftigelse, fritidsliv og so-

ciale liv samt inddrage plejebørnene i de aktiviteter og re-

lationer, der er mulige og hensigtsmæssige for barnet.

Hertil er der til plejefamilier i forstærket og specialiseret typologi krav om og forventning til høj grad af fleksi-

bilitet i hverdagsstrukturen og familielivet, ligesom der er forventning til fleksibilitet i egen opdragelsesprak-

sis, så den justeres til plejebarnets særlige behov.

Der er desuden højere krav i de to typologier, når det omhandler den støtte og omsorg, der skal gives til bar-

net; fra kravet om almen omsorg og støtte vægtes nu en pædagogisk indsats, der i højere grad forudsætter

fleksibilitet og justering og en større bredde i de metoder, plejefamilien er i stand til at anvende og kombinere

for at understøtte plejebarnets trivsel og udvikling.

Socialtilsynet bedømmer med afsæt i kvalitetsmodellen i hvilken grad

plejefamilien kan drage omsorg for bar-

nets særlige behov, udvikling og opdragelse.

Vi kan konstatere, at langt størstedelen af de almene og forstær-

kede plejefamilier bliver bedømt til i høj eller meget høj grad at opfylde dette forhold. I de få plejefamilier,

der er udfordret vedrørende denne kvalitetsindikator, handler det overvejende om, at plejebarnet har udvik-

let særlige behov og/eller plejefamilien har svært ved at forstå og håndtere plejebarnets følelsesmæssige ud-

fordringer og reaktioner.

Vi vurderer, at øvrige almene og forstærkede plejefamilier i høj eller meget høj grad kan varetage opdragelse

og omsorgsopgaver i henhold til plejeopgaven, ligesom alle specialiserede plejefamilier bedømmes højt i for-

hold til at imødekomme plejebørns særlige behov for omsorg og opdragelse.

I den almene typologi indbefatter målgruppen et forholdsvis uproblematisk forældresamarbejde. Kravet til

plejeforældrene er i alle tilfælde kompetencer til at etablere og vedligeholde et forældresamarbejde med in-

volvering i barnets liv og hverdag i overensstemmelse med de aftaler, der er fastlagt af anbringende kom-

mune. Det forudsætter at plejefamilien har en grundlæggende accept af plejebarnets forældre med en forstå-

else af, at de gør det bedste de kan. I dialogen med plejefamilien undersøger socialtilsynet plejefamiliens for-

ståelse, indsigt og viden om forældresamarbejde og betydningen af dette for plejebarnets trivsel og udvikling.

Vi kan konstatere, at plejefamilierne i høj grad er optagede af at håndtere og navigere i forældresamarbejdet.

Plejefamilierne imødekommer i høj grad biologiske netværk ved at tilpasse sig ønsker om kontakt og involve-

ring, f.eks. med sms-beskeder, at sende billeder, huske på gaver til fødselsdag og ”mors dag”, ligesom de har

Plejefamilier kan håndtere forældresamarbejde, der er uproblematisk eller lettere problematisk

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

en opmærksomhed på at beskytte plejebarnet relevant i kontakten. Plejefamilierne rummer desuden de for-

skelligheder, der kan være mellem egne og biologisk families værdier og opdragelse.

For en godkendelse som forstærket plejefamilie kræves der kompetencer til at håndtere et problematisk for-

ældresamarbejde, og en specialiseret plejefamilie skal kunne håndtere det komplicerede forældresamar-

bejde. Vi møder her plejefamilier, der evner at rumme og håndtere forældrenes uforudsigelighed, aflysninger

af samvær, modstand og brudte aftaler, ligesom de ofte er opmærksomme på at benytte supervision og vej-

ledning for at bevare overskud og professionalisme i forældresamarbejdet.

Socialtilsynet kan konstatere, at langt størstedelen af de almene og forstærkede plejefamilier bliver bedømt

til i høj eller meget høj grad at opfylde dette forhold. Tilsvarende bedømmes samtlige specialiserede plejefa-

milier til i høj eller meget høj grad at yde en kvalificeret indsats i forhold til at indgå i et konstruktivt forældre-

samarbejde under de vilkår, der er sat af anbringende kommune. Vi ser hertil, at langt størstedelen af plejefa-

milierne har en imødekommende, anerkendende, respektfuld og inddragende tilgang i forældresamarbejdet.

Plejefamilier kan samarbejde med eksterne fagpersoner og bakke op om eventuelt iværksatte sup-

plerende støtte- eller behandlingsindsatser i hverdagen med barnet

Socialtilsynet ser, at plejefamilier, udover samarbejdet med anbringende kommune, har samarbejder med

skoletilbud, psykiatri, speciallæger, fysioterapeuter, fritidstilbud, supervisor m.fl. og kan konstatere, at pleje-

familier bidrager til samarbejdet med deres særlige viden om og engagement i barnets trivsel og udvikling,

ligesom de støtter op om de forskellige samarbejder ved praktisk at indgå i aftaler.

Plejefamilier påtager sig desuden et ansvar for barnets trivsel og udvikling ved at gøre anbringende kommune

opmærksom på behov for eventuelle støtteforanstaltninger og særlige indsatser, f.eks. ved fysioterapeut.

At plejefamilien skal være i stand til at forstå, sætte sig ind i og bakke op om de indsatser, der iværksættes for

barnet, forudsætter evnen til at omsætte supervision, råd og vejledning til konkret praksis, der understøtter

barnets udvikling og trivsel.

Det ligger i definitionen af typologierne og ses i praksis, at omfanget af støtte og eksterne samarbejder vok-

ser, når man bevæger sig fra almen over forstærket til specialiseret, og forventningerne til plejefamilierne

øges tilsvarende.

Forstærkede plejefamilier skal under vejledning kunne

medvirke aktivt

og supplerende til iværksatte støtte-

og behandlingsindsatser, hvor det af en specialiseret plejefamilie i højere grad forventes, at de kan

indgå ak-

tivt

i selve behandlingen af barnet. Et eksempel kan være en forstærket plejefamilie, hvis plejebarn er i sorg

og derfor i et samtaleforløb ved psykolog. Plejefamilien modtager vejledning og supervision for at kunne

håndtere sorgen i hjemmet. I den specialiserede plejefamilie foregår sorgarbejdet i hjemmet udelukkende

støttet af plejefamiliens sædvanlige supervision, grundet plejefamiliens viden og erfaring.

Socialtilsynet bedømmer med afsæt i kvalitetsmodellen i hvilken grad plejefamilier bidrager aktivt og kon-

struktivt til samarbejdet med anbringende myndighed og andre professionelle omkring barnet. Vi kan her

konstatere, at langt størstedelen af de almene og forstærkede plejefamilier bliver bedømt til i høj eller meget

høj grad at opfylde dette forhold. Samtlige specialiserede plejefamilier opfylder dette i høj eller meget høj

grad.

Ved gennemgang af aktive udviklingspunkter ses, at 18 % af de udviklingspunkter, der omhandler temaet

kompetencer, går på samarbejdet med anbringende kommune. Udviklingspunkterne er udtryk for, at socialtil-

synet ser netop dette samarbejde som afgørende for kvalificeret opgavevaretagelse og dermed for plejebørns

trivsel og udvikling.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Plejefamilier kan formidle mundtligt og skriftligt om plejebørns trivsel og udvikling

Forventningen til plejefamilierne er, at de i samarbejdet med relevante aktører, herunder socialtilsynet, skal

være i stand til at redegøre for plejebarnets behov, trivsel og udvikling samt redegøre for egen metodiske til-

gang som understøttelse heraf.

Socialtilsynet har erfaret, at almene plejefamilier oftest

kan redegøre for plejebarnets trivsel og egen metodiske

tilgang ved konkrete praksisfortællinger om hverdagen i

et hverdagssprog, hvor forstærkede plejefamilier i højere

grad sætter ord på egen praksis ved anvendelse af fag-

sprog, ligesom deres skriftlige kompetencer indikerer, at

de har erfaring i f.eks. selvstændig udarbejdelse af status-

rapporter til anbringende kommune. Vi ser, at specialise-

rede plejefamilier desuden perspektiverer egen indsats

ved tydeligt at italesætte egen praksis og faglige forstå-

else.

Den skriftlige kompetence ser vi udmøntet i de oplysningsskemaer, der udfyldes af plejefamilierne i tilknyt-

ning til det driftsorienterede tilsyn. Vi ser her, på samme vis som ved den mundtlige formidling, en differenti-

ering i sammenhæng med typologi, hvor den faglige detalje- og nuancegrad stiger fra almen plejefamilie, hen-

over forstærket til specialiseret plejefamilie. Dette er forventet, og kvalitetsvurderingen tager højde for de

differentierede forventninger.

Plejefamilier kan omsætte mål og løbende tilpasse indsatsen

Handleplanen er et vigtigt koordineringsredskab og styringsværktøj for plejefamilien, da den bidrager til at

sikre systematik, overblik og opfølgning på sagens forløb og plejefamiliens indsats. Dermed er den en forud-

sætning for den optimale kvalitet i plejefamilien.

Socialtilsynet skal i forbindelse med kvalitetsvurderingen bl.a. sikre, at plejefamilien kender de mål, der er op-

stillet for anbringelsen i barnets handleplan, kan bidrage til at målene er relevante og er i stand til at under-

støtte opfyldelsen af dem. Generelt ser vi god kvalitet og refleksion over, hvordan der kan arbejdes med at

opfylde mål for anbringelsen, og hvordan plejefamilien kan bidrage til den løbende evaluering og justering af

handleplanens mål.

Vi erfarer dog, at plejefamilierne ikke i alle tilfælde har opdaterede handleplaner og omsættelige mål at tilret-

telægge indsatsen efter. Dette vil udmønte sig i udviklingspunkter, hvor plejefamilierne anbefales at efter-

spørge relevante dele af plejebarnets handleplan, herunder mål for barnets udvikling. Således handler over

halvdelen af alle udviklingspunker i temaet

Målgruppe, metoder og resultater

om plejefamiliens manglende

kendskab til plejebarnets handleplan.

Vi ser en tendens til, at almene plejefamilier i højere grad har brug for kontinuerlige råd- og vejledningsbesøg

med fokus på målopfyldelse og konkrete metoder hertil, hvor forstærkede og især specialiserede plejefamilier

i højere grad selvstændigt justerer indsatsen, så den er afstemt de givne mål og herved imødekommer bar-

nets behov, forudsætninger og funktionsniveau.

Vi kan konstatere, at plejefamiliernes forståelse af vigtigheden af handleplan og opdaterede mål er stigende

med plejefamiliernes generelle kompetencer.

Anbringende kommuner kan således bidrage direkte til en styrket kvalitet i plejefamilier – og særligt de al-

mene og forstærkede – ved at sikre aktive og opdaterede handleplaner og mål, som plejefamilierne kan tilret-

telægge indsatsen efter.

At omsætte mål og løbende tilpasse indsatsen herefter forudsætter et grundlæggende metodisk kendskab. Vi

erfarer, at almene plejefamilier overvejende anvender metodiske værktøjer, der er forventelige for almene

plejefamilier, herunder en struktureret, forudsigelig hverdag med ro i en base, der repræsenteres af tydelige,

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

troværdige voksne. Størstedelen af de forstærkede plejefamilier kan derudover anvende elementer fra pæda-

gogiske metoder i hverdagen, som f.eks. anerkendende samtale og piktogrammer, og specialiserede plejefa-

milier viser et større repertoire, der kan anvendes differentieret og målrettet f.eks. mentaliseringsbaserede

samtaler, low arousal og neuropædagogik.

Alle plejefamilier skal have relevante faglige, relationelle og personlige kompetencer, og konkrete forventnin-

ger til kompetencer differentieres alt efter typologi. For almene plejefamilier er der ikke krav om praksiserfa-

ring med børn, der har særlige behov, ligesom der heller ikke stilles krav om egentlig pædagogisk uddannelse.

Forstærkede plejefamilier forventes at have relevante erfaringer, der kan overføres til varetagelsen af pleje-

opgaver og/eller teoretisk viden fra relevant uddannelse, herunder viden om pædagogiske metoder og viden

om diagnoser. Det kræves af de specialiserede plejefamilier, at de har solid erfaring med udsatte børn og

unge, eller at de har særlige uddannelsesmæssige kompetencer.

Ud over de grundlæggende kompetencer, der knytter sig til typologierne, interesserer socialtilsynet sig bl.a.

for, hvorvidt plejefamilien

kontinuerligt udvikler nødvendige kompetencer i forhold til plejeopgaven.

Løbende

kompetenceudvikling kan finde sted på forskellig vis, og vi ser, at plejefamilier gør brug af de to lovpligtige

årlige kursusdage og opsøger supervision, sparring, vejledning og netværk for at kunne imødekomme deres

plejebørns behov. Vi ser således, at forstærkede og i særdeleshed specialiserede plejefamilier er aktive og op-

søgende på supervision og relevant faglig viden, og at de overvejende lykkes med at etablere og indgå i kom-

petenceudviklende aktiviteter. De specialiserede plejefamilier har ret til mere efteruddannelse og supervi-

sion, end de almene og forstærkede plejefamilier har.

Generelt bedømmes kvaliteten højt i denne indikator, dvs. i langt de fleste tilfælde scores plejefamilierne 4

eller 5. Der er en svag tendens til, at almene plejefamilier scorer lavere end forstærkede plejefamilier, og at

forstærkede plejefamilier scorer lavere end specialiserede plejefamilier.

Svarende til denne tendens viser en gennemgang af udviklingspunkter indenfor temaet

Kompetencer,

at lige

under halvdelen omhandler kursusdeltagelse og øvrig kompetenceudvikling, og det er karakteristisk, at disse

udviklingspunkter oftest gives i almene, sjældnere i forstærket og stort set aldrig i specialiserede plejefami-

lier. Det kan ses som et billede på, at jo stærkere kompetencer en plejefamilie allerede har, jo mere er de til-

bøjelige til målrettet at efterspørge, opsøge og sikre sig fortsat kompetenceudvikling i forhold til deres pleje-

opgaver.

Af denne grund vil det være til gavn for kvaliteten i alle plejefamilier, at der er opmærksomhed på løbende

kompetenceudvikling, og at anbringende kommune sikrer efteruddannelse og supervision i overensstem-

melse med plejeopgavens omfang.

Plejefamiliernes kompetenceudvikling

Plejefamiliernes ønsker om ændringer i godkendelsen

Når en plejefamilie ønsker ændringer i deres godkendelse, kan det omhandle en række forskellige forhold,

f.eks. fysiske rammer, antal pladser til døgnpleje og aflastningsopgaver samt typologi. Vi modtog i 2020 i alt

84 skriftlige ansøgninger om væsentlige ændringer af familiens generelle godkendelse, hvoraf 15 af disse an-

søgninger alene omhandlede plejefamiliens typologi. Vi har hertil erfaret, at en stor del af de ønskede æn-

dringer, der alene vedrører plejefamiliens typologi, fremkommer i dialogen under det driftsorienterede tilsyn,

hvilket betyder, at antallet af skriftlige ansøgninger om ændringer i godkendelsen kun viser en del af billedet.

En bred afdækning af plejefamiliens kompetencer, overskud, fysiske rammer, familiestruktur og familiedyna-

mik samt erfaringer og resultater er udgangspunktet for socialtilsynets afgørelse. Det er desuden interessant

for behandlingen af ansøgningen, hvad der har motiveret plejefamilien til at overveje at ansøge om ændring i

godkendelsen – især når det handler om plejefamiliens typologi. Socialtilsynet ser, at begrundelserne er

mange, samt at dette fint kan illustrere, hvordan plejefamilierne hele tiden agerer i samspil mellem deres

egen aktuelle og fremtidige situation som professionel plejefamilie, kommunernes efterspørgsel og socialtil-

synets kvalitetsvurderinger.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Plejefamiliernes begrundelse for at ønske ændring i typologien er, som det fremgår, vidt forskellige. En del af

overvejelserne munder ikke ud i en ansøgning til socialtilsynet om ændring i godkendelsen men bliver ved

dialogen. Vores dialog med plejefamilierne, både løbende og i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn, er

af stor betydning for plejefamiliernes fortsatte udvikling, og samtidig er den et billede på plejefamiliernes kva-

litet i relation til at reflektere over egen praksis, kompetencer, ressourcer og begrænsninger.

Det er vores vurdering, at de plejefamilier, der har bevidsthed om og opmærksomhed på egne muligheder og

begrænsninger indenfor typologien er bedre rustet til at indgå kvalificeret i såvel visitationsproces som lø-

bende samarbejder med anbringende kommune. Hermed bidrager plejefamilien til, at der sikres et tilstræk-

keligt grundlag for, at et plejebarns behov kan imødekommes, bl.a. ved at sikre sig klare aftaler om fokus i

indsatsen, handleplaner og løbende kompetenceudvikling i overensstemmelse med plejeopgavens omfang og

forventede udvikling.

Vi kan konstatere, at plejefamilierne generelt har behov for løbende dialog med såvel socialtilsyn som anbrin-

gende kommuner om rækkevidden af deres godkendelse, herunder deres særlige karakteristika, ressourcer

og begrænsninger. Anbringende kommuner kan dermed bidrage direkte til plejefamiliernes kvalitet uanset

typologi ved til stadighed at havde opmærksomhed på at understøtte dette.

Opsamling og anbefalinger

I dette afsnit har vi belyst plejefamiliernes kvalitet i de nye typologier. Kriterierne for, hvad plejefamilier for-

ventes at kunne inden for typologierne, mødes i langt de fleste tilfælde, hvilket vores kvalitetsvurderinger un-

derstøtter. Plejefamilierne i almen, forstærket og specialiseret typologi formår i vid udstrækning at sikre ud-

vikling og trivsel for plejebørn med et støttebehov svarende til typologien.

Vi konstaterer, at plejefamiliernes kvalitet i forhold til at håndtere udfordringer og belastninger i relation til

barnets støttebehov, samarbejde med biologisk netværk og samarbejdspartnere i øvrigt samt have opmærk-

somhed på at søge relevant støtte og kompetenceudvikling styrkes fra almene over forstærkede og til specia-

liserede plejefamilier. Dette er i overensstemmelse med den forventede indsats i lyset af plejebørns støttebe-

hov i typologien.

Udvikling af kvaliteten i plejefamilierne kan i særdeleshed ske ved:

•

At der er opmærksomhed på handleplaner med opdaterede og konkrete brugbare mål for barnets udvik-

ling og at dette sikres af anbringende kommune og efterspørges af plejefamilierne.

At der er opmærksomhed på løbende kompetenceudvikling og at vejledning, supervision og efteruddan-

nelse sikres af anbringende kommune og efterspørges af plejefamilierne i overensstemmelse med plejeop-

gavens omfang.

At der er opmærksomhed på og bevidsthed om den enkelte plejefamilies ressourcer og begrænsninger

inden for typologien og at anbringende kommune løbende og i forbindelse med visitation indgår i dialog

med plejefamilierne om rækkevidden af deres godkendelse.

•

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Sanktioner og dialogmøder

I lovgivningen er der hjemmel til at udstede sanktioner til tilbud og

plejefamilier, der af den ene eller anden årsag ikke lever op til kva-

liteten i kvalitetsmodellen. Der er i lovgivningen givet mulighed for

at udstede følgende sanktioner:

•

Skærpet tilsyn

Påbud

Tilbagekaldelse af godkendelsen

Vilkår

Et skærpet tilsyn jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 1, 1. pkt. jf. be-

kendtgørelse om socialtilsyn § 9, stk. 1 er et tilsyn, hvor der er eks-

tra fokus på det enkelte tilbud eller plejefamilie, som er afsted-

kommet efter, at et driftsorienteret tilsyn eller re-godkendelse har

været gennemført. Det skærpede tilsyn kan være anvendt, hvis der

har været bekymringer i forhold til tilbuddets kvalitet, som der skal

rettes op på.

Ved et skærpet tilsyn pålægges tilbuddet eller plejefamilien et eller flere påbud jf. lov om socialtilsyn § 8, stk.

2, 1. pkt., hvis overholdelse er en betingelse for forsat godkendelse jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 2.

At være underlagt skærpet tilsyn er en afgørelse der kan træffes for en periode på op til tre måneder ad gan-

gen jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 9, stk. 2 jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 1, 2. pkt. Perioden kan forlæn-

ges én gang for en periode på op til tre måneder.

Tilbud som er underlagt skærpet tilsyn, skal betale en ekstra takst svarende til 10 % af den årlige tilsynstakst

pr. påbegyndt måned, som det skærpede tilsyn omfatter, jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 33, stk. 1. Hvis

et skærpet tilsyn forlænges yderligere i op til tre måneder, tæller det som et nyt skærpet tilsyn.

En afgørelse om skærpet tilsyn vil altid indeholde påbud jf. ordlyden i lov om socialtilsyn § 8, stk. 1, 3. pkt. Der

kan træffes afgørelse om at udstede flere påbud, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre, at tilbuddet fort-

sat opfylder betingelserne for godkendelse.

Der kan udstedes påbud jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 2, 1. pkt. når der ved et driftsorienteret tilsyn eller re-

godkendelse er konstateret forhold, som påkræver handling fra tilbuddets eller plejefamiliens side, hvis soci-

altilsynet fortsat skal kunne godkende tilbuddet jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 10, stk. 1.

Påbuddene beskriver de forhold, som tilbuddet eller plejefamilien skal rette op på, som forudsætning for fort-

sat at kunne være godkendt, og socialtilsynet skal anføre en frist for opfyldelse af påbuddet jf. bekendtgørelse

om socialtilsyn § 10, stk. 2.

Manglende overholdelse af et påbud kan enten føre til, at tilbuddets godkendelse bringes til ophør, eller at

godkendelsen ændres i overensstemmelse med, hvad de faktiske forhold i tilbuddet viser

Skærpet tilsyn

Påbud

Tilbagekaldte godkendelser

Socialtilsynet kan jf. lov om socialtilsyn § 5, stk. 7 træffe afgørelse om ophør af tilbuddets godkendelse.

Vejledning om socialtilsyn pkt. 241

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Socialtilsynet har mulighed for at bringe en godkendelse til ophør straks jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 7,

stk. 3, hvis særlige forhold påkræver dette.

Vilkår

Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse som generelt egnet tilbud eller plejefamilie.

Hvis tilbuddet eller plejefamilien ikke opfylder betingelserne for godkendelse, kan socialtilsynet vælge at fast-

sætte vilkår for godkendelsen jf. lov om socialtilsyn § 5, stk. 5, hvis opfyldelse er en betingelse for forsat god-

kendelse.

I henhold til lovgivningen skal socialtilsynet knytte frister til et vilkår jf. lov om socialtilsyn § 5, stk. 5, 2. pkt.

Godkendelse med vilkår kan være særligt relevant for nye tilbud og plejefamilier, som ikke har en eksiste-

rende godkendelse.

Vilkårene samt fristen for vilkårenes opfyldelse vil altid fremgå af godkendelsesbrevet.

Det vil også være relevant i forhold til væsentlige ændringer, hvor socialtilsynet kan træffe afgørelse om at

fravige en godkendelse eller et vilkår for en bestemt periode jf. lov om socialtilsyn § 5, stk. 6.

En afgørelse om vilkår kan godt indeholde flere vilkår og flere temaer. I de afgørelser om vilkår, hvor der er

givet flere vilkår, er det ikke ualmindeligt, at vilkårene har forskellige opfyldelsesfrister.

Tabel 1: Antal afgørelser om sanktioner

Tilbudstype

Skærpet tilsyn

Plejefamilier

Almen § 66, stk. 1, nr. 1

Forstærket § 66, stk. 1, nr. 2

Tilbud

Børne- og unge

Voksne

Kombinerede Børn/unge og

voksen tilbud

I alt

Påbud

Tilbagekaldelse af

godkendelsen

Vilkår

Antallet af afgørelser om skærpet tilsyn dækker over 23 påbud, afgørelserne om påbud dækker over 10 på-

bud, og antallet afgørelser om vilkår dækker over 17 vilkår.

Der var 6 private tilbud og 1 kommunalt tilbud, der fik udstedt påbud. Der blev truffet afgørelse om skærpet

tilsyn for 5 private tilbud og 1 kommunalt tilbud. Af de tilbud der fik udstedt vilkår var 11 af dem private, 1 var

kommunalt og 1 var regionalt.

Tema i kvalitetsmodellen

Alle tilbud og plejefamilier har gennemgået en nærmere undersøgelsesproces, og på baggrund heraf har vi

truffet afgørelser om sanktionerne.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Tabel 2: Sanktioner fordelt på temaer

Organisation

og ledelse/Fa- Målgruppe, Selvstæn-

Tilbuds-

miliestruktur

metoder og dighed og

type

og familie dy-

resultater

relationer

namik

Plejefamilier

Påbud

Tilbud

Skærpet til-

syn

Påbud

Vilkår

I alt

Kom-

peten-

cer

Fysi-

ske

ram-

mer

Sund-

hed og

trivsel

Uddan-

nelse og

beskæfti-

gelse

Øko-

nomi

Tabel 2: Tema

indeholder ikke tilbagekaldelse af godkendelsen, da årsagen til tilbagekaldelsen altid er, at de

ikke længere kan opfylde betingelserne for opretholdelse af deres godkendelse, jf. kvalitetsmodellen.

Mødetyper i den dialogbaserede tilgang til tilsynsopgaven

•

Vejledningsmøder

Afklarende dialogmøder

Dialogmøder om påtænkte afgørelser

Samarbejdsmøder

Vi anvender fire typer af møder i vores dialogbaserede tilgang til tilsynsopgaven:

I denne årsrapport vil det kun være afklarende dialogmøder og dialogmøder om påtænkte afgørelser der ind-

går.

Socialtilsynet skal, inden der træffes afgørelse om en godkendelses ophør jf. lov om socialtilsyn § 5, stk. 7,

indgå i dialog med tilbuddet jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 7, stk. 1.

Forud for en afgørelse om ophør af en godkendelse skal der have været en forhandling og dialog mellem soci-

altilsynet og tilbuddet om baggrunden for overvejelserne om ophør af godkendelsen, samt at tilbuddet har

fået mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund herfor. Ophør skal ske med rimelig frist, så

både tilbuddet og de visiterende kommuner har mulighed for at indrette sig på det. Der kan dog også være

situationer, hvor godkendelsen fjernes omgående uden forudgående dialog eller forhandling, f.eks. som følge

af seksuelle overgreb, såkaldt straks ophør jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 7, stk. 3.

Det samme gør sig gældende for skærpet tilsyn og påbud efter lov om socialtilsyn § 8 jf. bekendtgørelse om

socialtilsyn § 11, stk. 1, 2. pkt., hvor kravet om dialog og forhandling jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 11,

stk. 1, 1. pkt. kan tilsidesættes. Afgørelse om skærpet tilsyn eller påbud kan træffes straks, hvis særlige for-

hold gør dette påkrævet, herunder pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut ri-

siko for borgernes sikkerhed og sundhed

I forhold til dialog i forbindelse med udstedelse af vilkår indgår der ikke noget specifikt i lovgivningen på

samme måde som ved ophør, skærpet tilsyn og påbud, men socialtilsynet vil altid indgå i dialog med tilbuddet

eller plejefamilien inden udstedelse af et vilkår.

Afklarende dialogmøder

Afklarende dialogmøder relaterer sig til tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet og godkendelse på baggrund af

en konkret bekymring. Formålet kan f.eks. være at afklare viljen og evnen til at rette op på forhold, der har

givet anledning til en konkret bekymring. Bekymringen kan føre til opmærksomhedspunkter eller sanktioner.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Et afklarende dialogmøde kan også omhandle forhold, der kan skabe klarhed vedrørende centrale forhold i

tilbuddet eller plejefamilien.

Dialogmøder om påtænkte afgørelser

Dialogmøder om påtænkte afgørelser relaterer sig til tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet og godkendelse

på baggrund af en konkret bekymring, der er præciseret i en påtænkt afgørelse. Formålet er at afklare viljen

og evnen til at rette op på forhold, der har givet anledning til den påtænkte afgørelse. Et dialogmøde om på-

tænkt afgørelse kan også omhandle forhold, der kan skabe klarhed vedrørende centrale forhold i tilbuddet

eller plejefamilien.

Tabel 3: Dialogmøder fordelt på tilbudstype og sanktionstype

Dialogmøder om påtænkte afgørelser

Tilbudstype

Afklarende dialogmøder

Plejefamilier

Privat

Kommunalt

Regionalt

I alt

Forud for 21 af møderne – 5 plejefamilier og 16 tilbud, var der sendt en påtænkt afgørelse. I 17 tilfælde blev

den påtænkte afgørelse fastholdt efter dialogmødet - 4 på plejefamilieområdet og 13 på tilbudsområdet. At

der er 4 påtænkte afgørelser, der blev trukket tilbage efter dialogmøderne, anser vi for en succes, da vi har

stort fokus på dialogen i alle processerne i vores tilsynsforpligtelse.

Tilbud og plejefamilier har, hvis de ikke er enige i en afgørelse truffet af socialtilsynet, mulighed for at klage

over afgørelsen til Ankestyrelsen, jf. lov om socialtilsyn § 19. Klagen skal indgives til socialtilsynet, der vil gen-

vurdere sagen. Hvis afgørelsen fastholdes, sender socialtilsynet klagen og sagens øvrige materiale til Ankesty-

relsen til deres behandling. Klagen skal indgives til socialtilsynet senest fire uger efter, at tilbuddet har modta-

get afgørelsen. Vi har i alt modtaget 3 klager i 2020, fordelt med to klager på tilbudsområdet og én på plejefa-

milieområdet.

Klager

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Tabel 4: Klager på tilbudsområdet

Klagens indhold

Delvis godkendelse af væsentlig ændring

Ny-godkendelse af tilbud med vilkår

Tabel 5: Klager på plejefamilieområdet

Klagens indhold

Afgørelse om ophør som generelt godkendt

plejefamilie

Antal

Ankestyrelsens afgørelse

Afventer fortsat Ankestyrelses afgørelse

Afventer fortsat Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsens afgørelse

Afventer fortsat Ankestyrelsens afgørelse

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Socialtilsyn Østs organisering

Vi er organisatorisk forankret i Holbæk Kommune. I 2020 var vi forankret under direktør Lene Magnussens

ansvarsområde.

Socialtilsynet har organiseret sig i to afdelinger, der varetager tilsynsopgaven inden for plejefamilie- og til-

budsområdet, samt en stabsafdeling, der varetager ny-godkendelser på tilbudsområdet, jura, økonomi og

mere administrative opgaver. Afdelingerne består alle af en afdelingsleder og tilsynskonsulenter.

Diagram 6: Organisation

Tilsynschef

Stab

Ny-godkendelser

Afdeling Plejefamilier

Drift - løbende tilsyn

Udvikling

Afdeling Tilbud

Drift - løbende tilsyn

Udvikling

Økonomi

Jura

Tilkøb

Administration

Analyse og udvikling

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Medarbejdersammensætning og kompetencer

•

I Socialtilsyn Øst var der pr. 31. december 2020 ansat 72 personer fordelt på følgende stillinger:

Én tilsynschef.

Tre afdelingsledere.

51 tilsynskonsulenter. De fleste tilsynskonsulenter er enten uddannede socialrådgivere eller socialpæ-

dagoger. De fleste med videreuddannelser, der eksempelvis kan være diplom-, master og kandidatud-

dannelser.

17 stabsmedarbejdere. Stabens personale består af akademikere, medarbejdere med en diplomud-

dannelse, medarbejdere med en kontoruddannelse og medarbejdere med en social- eller socialpæda-

gogisk uddannelse.

Demografisk fordeler antallet af ansatte sig på 59 kvinder og 13 mænd.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Økonomi

Budget og regnskab 2020

Socialtilsynet skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af budget og

regnskab for det forgangne år.

Tabel 14: Budget 2020 og regnskab 2020, 1.000 kroner

fremgår budget

og regnskab for 2020 for Socialtilsyn Øst.

Vi har i 2020 genereret et netto mindre forbrug på cirka 2,6 millioner kro-

ner. Det mindre forbrug skyldes primært følgende forhold:

•

Der er mindre forbrug spredt på forskellige driftsomkostninger, mens der er anvendt lidt mere på løn.

Særligt kan det fremhæves:

Implementeringen af Sensum har afholdt de fleste driftsomkostninger i 2019 mens det stør-

ste personalemæssige træk er afholdt i 2020 og vil fortsætte i 2021.

Færre uddannelsesomkostninger, da det som følge af COVID-19 ikke har været muligt at gen-

nemføre det aktivitetsniveau, som der ellers var planlagt.

Færre omkostninger til andre aktiviteter, som det ligeledes ikke har være muligt at gennem-

fører som følge af ”COVID-19.

Tab på tilgodehavender har været meget begrænset.

Retssag som var anlagt mod Socialtilsyn Øst blev vundet, således skulle der ikke betales er-

statning, til gengæld er der indregnet en godtgørelse for sagsomkostninger.

Flere indtægter på særligt ordinære tilsynstakster og væsentlige ændringer på tilbud end for-

ventet.

Bilag 1: Socialtilsyn Østs virke

viser antallet af sociale tilbud og plejefamilier med videre omfattet af tilsyn fra

Socialtilsyn Øst – dels hvor mange, der var forudsat i budgettet for 2020, og hvor mange der faktisk var.

Antallet af sociale tilbud i 2020 er højere end forudsat i budget 2020. Dette skyldes at afgangen af tilbud har

været mindre end forventet, samt at der er opsplittet et mindre antal tilbud.

Der har i lighed med tidligere år ikke været de store muligheder for at udsende tillægstakster som følge af An-

kestyrelsens fortolkning af lovgivningen vedrørende tilbud med særligt ressourcekrævende opgaver.

Det har således været nødvendigt at afholde disse aktiviteter indenfor de normale takstindtægter.

Socialtilsynene opkræver følgende typer af takster, jf. bekendtgørelse af lov om socialtilsyn § 23 fra tilbud-

dene for at dække udgifterne til at føre tilsyn med tilbuddene:

•

Tilsynstakst. Dette er den ”almindelige” takst, der betales for at være omfattet af tilsynet. Taksten

opkræves halvårligt. Nye tilbud skal betale taksten fra den første måned efter de er blevet godkendt

af socialtilsynet.

Takst for ny-godkendelser. Taksten opkræves som et engangsbeløb forud for behandling af en ansøg-

ning om at blive godkendt som nyt tilbud.

Takst for væsentlig ændring. Taksten opkræves som et engangsbeløb i tilfælde, hvor der ansøges om

væsentlige ændringer af et eksisterende tilbuds godkendelsesgrundlag.

Takst for skærpet tilsyn. Taksten opkræves som et engangsbeløb for hvert skærpet tilsyn.

Tillægstakster for tilbud med flere end to afdelinger og undtagelsesvist for særligt ressourcekrævende

opgaver.

Tilsynstakster og objektive finansieringsandele

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

De første tre typer af takster, som udgør langt størstedelen af takstindtægterne, fastlægges som gennemsnit-

lige takster ud fra de budgetterede omkostninger, mens takster for skærpet tilsyn er lovgivningsbestemt til at

udgøre 1/10-del af den almindelige tilsynstakst pr. måned det skærpede tilsyn løber. Taksterne er differentie-

ret efter størrelse ud fra størrelseskategorier fastlagt i lovgivningen.

Tabel 16: Takster i kroner (løbende priser)

viser udviklingen i Socialtilsyn Østs takster fra 2014 til 2020. Til-

lægstakster opgøres konkret og individuelt, hvorfor de ikke fremgår af tabellen.

Tilsynet med plejefamilier bliver dækket af et finansieringsbidrag, der opkræves fra kommunerne. De kaldes

”objektive finansieringsbidrag”. Det samlede objektive finansieringsbidrag er opgjort ud fra de budgetterede

omkostninger ved at føre tilsyn med plejefamilierne. Hver kommune betaler forholdsmæssigt ud fra antallet

af 0-17-årige borgere hjemmehørende i den enkelte kommune. Det bemærkes herved, at man ikke kan sam-

menligne prisen i de enkelte tilsyn pr. 0-17 årige, da antallet af 0-17 årige som sådan ikke har noget at gøre

med opgaverne i socialtilsynet, og at der er meget stor forskel på antallet af 0-17 årige de fem regioner imel-

lem.

Budgetperspektiv fremadrettet

Takster i budget 2021 har kunnet holdes nogenlunde uændret målt i faste priser.

Der er en del usikkerheder der gør at taksterne for 2022 er mere vanskelige at forudse. Særligt kan det frem-

hæves, at der aktuelt pågår politiske forhandlinger om en styrkelse af socialtilsynet, men vi har ikke kendskab

til hvilket omfang og hvad det konkrete indhold er, hvorfor det er vanskeligt at vurdere effekten på taksterne.

Ligeledes er den aktuelle COVID-19 virus med til at øge usikkerheden for hvad det er for en fremtid vi kigger

ind i.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Konklusion

Til at løfte tilsynsopgaven har der ved udgangen af 2020 været 72 personer involveret i tilsynsarbejdet; til-

synskonsulenter, medarbejdere med stabsfunktioner og ledelse.

Socialtilsyn Øst har gennemført 1.723 tilsyn og aflagt samtlige plejefamilier, tilbud og afdelinger i Region Sjæl-

land (minus Holbæk Kommune) og Hjørring Kommune minimum et tilsynsbesøg, hvilket er i overensstem-

melse med lovkravet om, at socialtilsynene skal aflægge alle tilbud og afdelinger besøg årligt.

Der er iværksat 8 afgørelser med påbud, hvor der samlet er givet 10 påbud. Det hyppigste tema for de iværk-

satte påbud er

Organisation og ledelse

på tilbudsområdet.

Socialtilsyn Øst har modtaget og behandlet 270 ansøgninger om væsentlige ændringer/ændringer af godken-

delsen.

Der er truffet 13 afgørelser om godkendelse med vilkår, og i de 13 afgørelser er der i alt udstedt 17 vilkår. Alle

afgørelserne om vilkår vedrører temaet fysiske rammer på tilbudsområdet.

Socialtilsyn Øst har truffet 2 afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen.

Der er et fald på 1,8 % i antal godkendte pladser på plejefamilieområdet i forhold til 2019. Antallet af antal

ledige plader er på niveau med antallet i 2019.

Den samlede vurdering er, at ønsket fra regeringens side om et kvalitetsløft på det specialiserede sociale om-

råde, er i en fortsat positiv udvikling, og at samarbejdsrelationerne mellem socialtilsynet, tilbuddene og kom-

munerne styrkes blandt andet ved kontinuerlig dialog. Mere specifikt kan det konkluderes:

•

At de sociale tilbud og plejefamilierne vedrørende de udvalgte fokuspunkter har en generel høj kvali-

tet.

At antallet af godkendte plejefamilier i 2020 er svagt stigende for første gang siden 2015, som hænger

sammen med, at antallet af ansøgninger om ny-godkendelse som plejefamilie er stigende i Socialtil-

syn Øst.

At 50,3 % af de plejefamilier Socialtilsyn Øst har ny-godkendt i perioden 2015-2019 fortsat er aktive

pr. 31. december 2020.

At der er et markant fald i antal plejefamilier og tilbud, der ønsker at ophøre af egen drift.

At kvalitetsmodellen fortsat har skabt en øget bevidsthed om selve opgaven med at være plejefami-

lie, i forhold til fagligheden og hvilke gensidige forventninger/krav, der er mellem plejefamilien og an-

bringende kommune.

At plejefamilierne kan blive mere bevidste om og tage ansvar for deres kompetenceudvikling.

At Plejefamilierne i almen, forstærket og specialiseret typologi i vid udstrækning formår at sikre ud-

vikling og trivsel for plejebørn med et støttebehov svarende til typologien.

At plejefamiliernes kvalitet i forhold til at håndtere udfordringer og belastninger i relation til barnets

støttebehov, samarbejde med biologisk netværk og samarbejdspartnere i øvrigt samt have opmærk-

somhed på at søge relevant støtte og kompetenceudvikling styrkes fra almene over forstærkede og til

specialiserede plejefamilier. Dette er i overensstemmelse med den forventede indsats i lyset af pleje-

børns støttebehov i typologien.

At tilbuddene kan blive endnu bedre til at inddrage børnene/de unge i forhold til at udarbejde individuelle

mål i forhold til at understøtte udvikling af barnets/den unges kompetencer til at indgå i sociale relationer

og leve et så selvstændigt liv som muligt.

•

På baggrund af konklusionerne i denne årsrapport kan vi anbefale:

•

At både de sociale tilbud og plejefamilierne fortsætter den positive udvikling i forhold til arbejdet

med deres egne udviklingspunkter, der fremgår af tilsynsrapporten.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

•

At kommunernes fokus på at rekruttere plejefamilier fastholdes og udbygges fordi:

Antallet af ny-godkendte plejefamilier er svagt stigende

Antallet af aktive plejefamilier er svagt faldende, herunder antallet af pladser.

At der er opmærksomhed på handleplaner med opdaterede og konkrete brugbare mål for barnets

udvikling og at dette sikres af anbringende kommune og efterspørges af plejefamilierne.

At der er opmærksomhed på løbende kompetenceudvikling og at vejledning, supervision og efterud-

dannelse sikres af anbringende kommune og efterspørges af plejefamilierne i overensstemmelse med

plejeopgavens omfang.

At der er opmærksomhed på og bevidsthed om den enkelte plejefamilies ressourcer og begrænsnin-

ger inden for typologien og at anbringende kommune løbende og i forbindelse med visitation indgår i

dialog med plejefamilierne om rækkevidden af deres godkendelse.

At de sociale tilbud fortsætter arbejdet med at udvikle deres praksis med at inddrage børnene/de unge i

forhold til at udarbejde individuelle mål for at understøtte udvikling af barnets/den unges kompetencer til

at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt.

At sociale tilbud, plejefamilier og anbringende kommuner i fællesskab har opmærksomhed på, at der ind-

går specifikke mål vedrørende uddannelse og beskæftigelse i handleplanerne, således at der sikres et fort-

sat fokus på anbringende kommuners rolle i koordinering af forhold vedrørende anbragte børn og unges

skolegang og uddannelse.

At kommunerne har opmærksomhed på sociale tilbuds og plejefamiliers oplevelse af kvaliteten af sagsbe-

handlingen og samarbejdet i forbindelse med, at den anbragte unge nærmer sig de 18 år.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Bilag 1: Socialtilsyn Østs virke

Data vedrører opgaveporteføljen ved udgangen af det kalenderår årsrapporten omhandler, antal tilsyn, antal

sanktioner, antal klager, sagsbehandlingstid m.m.

Antal sager i Socialtilsyn Øst

Vores opgaveportefølje ved udgangen af 2020:

Tabel 6: Antal godkendte plejefamilier fordelt på tilbudstype

Tilbudstype

Antal

§ 66, stk. 1, nr. 1 Almen plejefamilie

570

§ 66, stk. 1, nr. 2 Forstærket plejefamilie

465

§ 66, stk. 1, nr. 3 Specialiseret plejefamilie

I alt

1.085

Antal godkendte plejefamilier er faldet med 1 % i forhold til 2019. De største fald i antal godkendte plejefami-

lier er i Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune med seks i hver kommune.

Geografisk oversigt over aktive plejefamilier

Tabel 7: Antal godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

Tilbudstyper

Kommunalt

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

131

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

Sociale tilbud alt

163

Regionalt

Antal

Privat

226

I alt

228

121

399

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Geografisk oversigt over aktive tilbud

*Tilbud der indgår i en koncern, er på kortet placeret i den kommune, hvor koncernen har adresse, da det er den placering, der be-

stemmer, hvem der har tilsynsforpligtelsen.

Årets ny-godkendelser

Socialtilsynet skal behandle ansøgninger om godkendelse fra sociale tilbud og plejefamilier. Disse ansøgninger

tilgår løbende og bliver ligeledes løbende sagsbehandlet.

Det er tidspunktet for offentliggørelsen af godkendelsen, som er afgørende for, hvilket år den aktuelle god-

kendelse registreres under. Eksempel: Det sagsforberedende arbejde, herunder besøg på tilbuddet, er gen-

nemført i 2020, men rapporten offentliggøres først på Tilbudsportalen efter den 1. januar 2021. Denne god-

kendelse vil alene indgå i socialtilsynets årsrapport for 2021.

I 2020 er der modtaget 113 ansøgninger fra plejefamilier og 25 på tilbudsområdet. Antal modtagne ansøgnin-

ger på plejefamilieområdet er steget med 12 % og på tilbudsområdet er der modtaget det samme antal som i

2019.

Nedenstående

Tabel 8: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

indeholder ansøgninger, hvor der

er truffet afgørelse om godkendelse eller ikke godkendelse i 2020, og ansøgninger, hvor tilbuddet eller pleje-

familien selv har trukket ansøgningen tilbage i 2020. En del af disse ansøgninger kan være modtaget i 2019.

Tabel 8: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

Tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Godkendt

Ansøgninger uden godkendelse

Ansøgning truk-

Ikke godkendt

ket tilbage

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Opgaven, med at behandle ny-ansøgninger, har i lighed med tidligere år fyldt meget i 2020. Det hænger

blandt andet sammen med, at der blev påbegyndt sagsbehandling for ansøgninger fra mange tilbud og især

plejefamilier, der selv valgte at trække deres ansøgning tilbage.

Vi har ny-godkendt 19 tilbud og 48 plejefamilier i 2020. Der var to ansøgere, der fik afslag på godkendelse

som plejefamilie. Ingen ansøgere på tilbudsområdet fik afslag på godkendelse. Det var kun på plejefamilieom-

rådet, at der var to plejefamilie, der fik afslag på godkendelse.

Vi modtog en del ansøgninger om godkendelse fra nye tilbud og plejefamilier, hvor sagsbehandlingen blev

påbegyndt i 2020, men som ikke var afsluttet ved nytår. En del af de ansøgninger, som vi modtog og opstar-

tede sagsbehandlingen af i 2020, vil derfor først tælle med i statistikken for ny-godkendelser i 2021. I forbin-

delse med modtagelse af ansøgninger ser vi ofte udfordringer i forhold til manglende dokumentation, ukor-

rekte eller manglende indberetninger på Tilbudsportalen og mangelfulde ansøgninger. Disse udfordringer

komplicerer sagsbehandlingen og forøger blandt andet sagsbehandlingstiden.

En ansøgning, der bliver trukket tilbage, betyder ikke, at der ikke har været noget arbejde med ansøgningen.

Ressourceforbruget afhænger meget af, hvornår i processen ansøgningen trækkes tilbage. I 2020 var der to

tilbud, der trak deres ansøgning tilbage, og antallet på plejefamilieområdet udgjorde 47. I 2020 ses det, at en

stor del af de familier, der selv trækker deres ansøgning, gør det før de første kursusdage. Dette skyldes som

oftest, at familierne i refleksionerne under socialtilsynets besøg selv bliver bevidste om, at der er ting i deres

egen helbredstilstand, deres økonomi, i forhold til deres egne børn eller andet, der gør, at det for nuværende

vil være uhensigtsmæssigt i forhold til egen familie. På tilbudsområdet er de hyppigste årsager ny-godkendel-

sestaksten og mængden af materiale, der skal fremsendes i forbindelse med ny-godkendelsen.

Tabel 9: Antal ny-godkendte plejefamilier i perioden 2015-2019 – Fortsat aktive

Status

Antal

Ophørte

162 (49,7 %)

Fortsat aktive

164 (50,3 %)

I alt

326

Ovenstående

Tabel 9: Antal ny-godkendte plejefamilier i perioden 2015-2019 – Fortsat aktive

viser, at 50,3

% af de plejefamilier vi har ny-godkendt i perioden 2015-2019 fortsat er aktive pr. 31. december 2020.

Ophørte tilbud og plejefamilier

Når vi taler om ophørte tilbud og plejefamilier, betyder det, at tilbuddet eller plejefamilien selv ønsker at

stoppe med at benytte deres godkendelse.

Tabel 10: Antal ophørte tilbud og plejefamilier

Tilbudstyper

Antal

Plejefamilier

63 (94 %)

Voksentilbud

1 (1 %)

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

3 (5 %)

I alt

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Diagram 7: Antal ophørte tilbud og plejefamilier fordelt på kommune

Plejefamilier

Voksentilbud

Kombinerede børn/unge/voksentilbud

De ophørte tilbud og plejefamilier, der fremgår af

Tabel 10: Antal ophørte tilbud og plejefamilier

har af egen

vilje oplyst, at de ikke længere ønsker at opretholde deres godkendelse. Der er tale om afsluttede tilsyn, hvor

resultatet er ophørt og dato for ophør er i 2020. Fra 2019 til 2020 er der et markant fald på 27% i antal tilbud

og plejefamilier, der ophører af egen vilje – 12,5% på plejefamilieområdet og 80% på tilbudsområdet.

De kommuner, der har færrest aktive plejefamilier, påvirkes relativt mest af afgange blandt plejefamilier, idet

hver enkelt plejefamilie udgør en større andel af den samlede kapacitet i kommunen. Når der er en lav tilgang

Tabel 8: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

samtidig med stor afgang, vil kapaciteten i den en-

kelte kommune blive forringet. Det stemmer umiddelbart ikke overens med, at kommunerne ønsker større

kapacitet af plejefamilier.

På tilbudsområdet er den hyppigste årsag til ophør manglende indskrivning af borgere. På plejefamilieområ-

det er den hyppigste årsag private årsager, der blandt andet dækker over helbred, samlivsophør m.m.

Det er plejefamiliernes ansvar at oplyse socialtilsynene om ledige pladser. Dette sker ikke altid, hvorfor der

kan være mindre afvigelser i forhold til det faktiske antal ledige pladser. Antallet af ledige pladser vil altid

være i fokus, når vi er på tilsynsbesøg, og data vil efter et tilsynsbesøg altid blive opdateret på Tilbudsportalen

af plejefamilierne selv. Det blev indført ved lov, at plejefamilier fik ansvar for selv at indberette og vedlige-

holde deres oplysninger på Tilbudsportalen med virkning fra 1. juli 2020

. Pr. 31. december 2020 var der, i de

plejefamilier vi har tilsynsforpligtelsen med, 2.188 godkendte pladser. Det er et fald på 1,8 % i forhold til

2019. De største fald i antal godkendte pladser er i Vordingborg Kommune med 14 pladser og Guldborgsund

Kommune med 9 pladser. De største stigninger er i Lejre Kommune og Stevns Kommune.

Ledige pladser i plejefamilier

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen BEK nr. 616 af 03/05/2020 og bekendtgørelse om socialtilsyn BEK nr. 17 af 03/05/2020

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Diagram 8: Antal ledige pladser fordelt på kommune

326

Det samlede antal ledige pladser i 2020 er på niveau med antallet i 2019. Det største fald i antal ledige pladser

er i Næstved Kommune med 10 pladser og Kalundborg Kommune med 9 pladser, og den største stigning er i

Lolland Kommune med 11 pladser.

Diagram 9: Ledige pladser i plejefamilier i procent af opgaveporteføljen fordelt på kom-

mune

50%

35%

24%

18%

16%

15%

27%

29%

33% 34%

33%

32%

25%

18%

19%

30% 30%

I forbindelse med vores tilsynsforpligtelse modtager alle plejefamilier og sociale tilbud minimum et tilsynsbe-

søg årligt, jf. lov om socialtilsyn § 7, stk. 3. I henhold til vejledning om socialtilsyn pkt. 218 gælder kravet om

minimum et besøg om året separat for de enkelte afdelinger, når et tilbud består af flere afdelinger.

Tilsynsbesøgene kan aflægges som anmeldte og uanmeldte. I 2020 har der grundet COVID-19 været afholdt

et stort antal virtuelle tilsynsbesøg, som er fulgt op med fysiske tilsynsbesøg. Antallet af tilsynsbesøg kan

Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

variere alt efter tilbuddets størrelse og er altid med udgangspunkt i en tilsynsfaglig risikovurdering. For ek-

sempel vil et tilbud med mange afdelinger få flere tilsynsbesøg i forbindelse med et enkelt tilsyn. Det samme

gør sig gældende, hvis et tilbud får et skærpet tilsyn. Derfor vil det samlede antal tilsynsbesøg være højere

end det samlede antal gennemførte tilsyn.

Diagram 10: Gennemførte tilsyn

1.260

263

VOKSENTILBUD

PLEJEFAMILIE

BØRNE- OG UNGE

TILBUD

147

KOMBINEREDE BØRNE-

/UNGE OG

VOKSENTILBUD

Note: Antal gennemførte tilsyn er trukket på dato for afslutning af tilsyn.

Diagram 10: Gennemførte tilsyn

er det alene gennemførte tilsyn, der fremgår. Der kan på de 1.723 gen-

nemførte tilsyn have været besøg i 2019 og/eller 2020, men tilsynet er afsluttet i 2020. I antallet af gennem-

førte tilsyn, kan det forekomme, at et tilbud har haft mere end et tilsyn. Tilsyn skal ikke forveksles med til-

synsbesøg, da tilsyn er et forløb, hvor et tilsynsbesøg er en aktivitet i den samlede tilsynsproces.

Tabel 11: Antal tilsynsbesøg fordelt på tilbudstype

Plejefamilier

Tilsynstype

Anmeldt

Uanmeldt

I alt

Driftsorienteret tilsyn

855

436

1.291

Re-godkendelser

Ny-godkendelser

199

201

I alt

1.054 (70,6%)

438 (29,4%)

1.492

Anmeldt

562

593 (80%)

Tilbud

Uanmeldt

148

148 (20%)

I alt

710

741

Tabel 11: Antal tilsynsbesøg fordelt på tilbudstype

fremgår der også aftaler vedrørende ny-godkendelser,

der ikke er gennemført endnu

Vedrørende ny-godkendelser på plejefamilieområdet vil der altid være to aftaler, da godkendelsesprocessen i

Socialtilsyn Øst indeholder to besøg hos ansøgerne.

Ovenstående tabel viser, at der på tilbudsområdet er gennemført 741 tilsynsbesøg, hvilket svarer til 1,6 besøg

pr. tilsyn eller ca. 2 besøg pr. aktivt tilbud pr. 31. december 2020. For plejefamilieområdet udgør det samlede

antal besøg 1.492, hvilket svarer til 1 besøg pr. tilsyn eller 1,4 besøg pr. aktive plejefamilie pr. 31. december

2020.

Derudover har der været gennemført administrative tilsyn. Disse tilsyn vil ikke indeholde et tilsynsbesøg, da

der ikke er tale om, at socialtilsynet har været på et fysisk besøg. Denne tilsynstype dækker blandt andet

over:

•

Økonomiske tilsyn

Væsentlig ændring, hvor socialtilsynet har den fulde dokumentation for at kunne træffe afgørelsen

Datatrækket vedrørende tilsynsbesøg, trækkes på aftaler, da det er aftalerne der er anmeldt eller uanmeldte

og ikke tilsynet.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

•

Tilbud, der er blevet godkendt med påbud, hvor påbuddet er opfyldt

Socialtilsynet har den nødvendige dokumentation for at kunne træffe en afgørelse

Ny-godkendelser, der inden tilsynsbesøget trækker deres ansøgning tilbage

Opfølgning på udstedte vilkår

Borgere, pårørende, ansatte og andre personer kan anonymt kontakte socialtilsynet med oplysninger om be-

kymrende forhold på sociale tilbud og i plejefamilier. Socialtilsynet modtager henvendelserne telefonisk og

skriftligt via webformular.

Til formålet har socialtilsynet etableret en særlig ”whistleblower”-telefon, som er åben for telefoniske hen-

vendelser indenfor socialtilsynets åbningstider. Ligeledes er det muligt at benytte en skriftlig webformular via

socialtilsynets hjemmeside.

Vi registrerer alle nye henvendelser dagligt på hverdage. Der foretages en risikovurdering af indholdet i hen-

vendelsen.

Alle henvendelser bliver registreret enkeltvist, uanset om der er flere anmeldere, eller om det er den samme

anmelder, som kontakter socialtilsynet flere gange.

Henvendelser om bekymrende forhold – Whistleblow-ordningen

Registrering og sagsbehandling

Antal henvendelser

Antallet af modtagne henvendelser om bekymrende forhold er faldet med 3,8 % fra 2019 til 2020.

Tabel 12: Antal henvendelser

2019

Plejefamilier

18 (7 %)

Børne- og ungetilbud

23 (9 %)

Voksentilbud

104 (39 %)

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

112 (42 %)

Ikke oplyst/udenfor kompetenceområde

9 (3 %)

I alt

266

Henvendelser fordelt på tilbudstyper

Antal

2020

31 (10%)

38 (12%)

94 (29%)

93 (49%)

0 (0%)

256

I forhold til antallet af modtagne whistleblows skal det tages i betragtning, at der i forhold til enkelte tilbud er

modtaget flere whistleblows. Dette kan afspejle en særlig problematik i tilbuddet, eller at tilbuddet er meget

stort og eventuelt opdelt i forskellige afdelinger. I enkelte tilfælde ses det at afspejle en særlig problematik i

anmelders situation.

På plejefamilieområdet er der enkelte familier, hvorom der har været to henvendelser. Det forhold,

at der modtages flere henvendelser omkring et bestemt tilbud eller en bestemt plejefamilie, er efter

vores vurdering ikke nødvendigvis udtryk for en dårlig kvalitet i tilbuddet, men kan omhandle hen-

vendelser af chikanelignende karakter, typisk fra afskedigede medarbejdere i tilbuddet eller biologi-

ske forældre i relation til plejefamilier.

Det vurderes, at borgerne og andre af tilbuddenes interessenter, har et godt kendskab til whistleblo-

werordningen. Ordningen har sin berettigelse, hvilket potentielle indberettere er blevet bevidste

om.

Vi har igen modtaget en enkelt henvendelse vedrørende BPA.

Henvendelsesmønster

For at sikre anonymiteten vedrørende årsagerne til henvendelserne, er det alene de tre hyppigste

årsager til henvendelserne, der beskrives med en kort tekst.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Ved registreringen af de modtagne whistleblows bliver der angivet en årsag til henvendelsen. Denne

årsag vælges blandt de 16 valgmuligheder, der ligger i it-systemet bestående af 15 konkrete områ-

der, som for eksempel økonomi, misbrug og omgangstone, ligesom der findes en ”Andet”-kategori

til at rumme de henvendelser, der falder udenfor de 15 konkrete årsager.

I fordelingen af de modtagne whistleblows på tilbudsområdet fremgår det, at en meget stor andel,

84 henvendelser, af de modtagne henvendelser vedrører årsagen ”Ledelse – dårlig eller mang-

lende”, efterfulgt af henholdsvis årsagerne ”Socialfaglige kompetencer – dårlige eller manglende” 27

henvendelser, ”Pædagogik” 28 henvendelser og ”Andet” 17 henvendelser.

I forhold til plejefamilieområdet er der flest modtagne whistleblows under årsagen ”Socialfaglige

kompetencer” 9, efterfulgt af årsagerne ”Pædagogik” 5 og ”Andet” med 4 henvendelser

”Andet”-kategorien på tilbudsområdet bruges ofte til henvendelser, der kan indeholde elementer

fra flere af de øvrige kategorier på én gang. Desuden omhandler flere henvendelser visitation og an-

den personrettet sagsbehandling, der ligger udenfor socialtilsynets kompetenceområde.

”Andet” kategorien på plejefamilieområdet kan ligeledes indeholde flere elementer på samme tid og

heri indgår henvendelser om (problemer i) samarbejdet mellem den biologiske familie og plejefami-

lien og bekymring om plejefamiliens egnethed og varetagelse af børnenes tarv.

Diagram 11: Tiltag på baggrund af henvendelser

UANMELDT BESØG

TELEFONOPKALD

IKKE ANGIVET

HENVENDELSE OM BPA

ANMELDT BESØG

ANDEN VIDERE UNDERSØGELSE

AFVIST (UTILSTRÆKKELIG INFORMATION)

AFIVST (GRUNDLØS)

AFVIST (CHIKANE)

AFVIST

23%

32%

16%

Lukningsårsag ”Udenfor socialtilsynets kompetenceområde” 10 henvendelser, dækker typisk over

henvendelser, som ikke hører under socialtilsynets kompetenceområde, da de handler om sagsbe-

handling af personlige forhold og ikke om generelt bekymrende forhold i de omtalte tilbud og pleje-

familier. Ligeledes kan der være tale om konkret godkendte plejefamilier, der ikke henhører under

socialtilsynets generelle tilsyn.

Henvendelser, der falder udenfor socialtilsynets kompetenceområde, kan for eksempel også være

oplysninger om forkert medicinhåndtering. I disse tilfælde kontaktes indberetter og henvises til Sty-

relsen for Patientsikkerhed (hvis der er angivet kontaktoplysninger, så socialtilsynet har mulighed for

dette). I andre tilfælde kan det omhandle arbejdsmiljø, hvor der henvises til arbejdstilsynet.

I forhold til hvorfra whistleblows modtages, er der for tilbudsområdet primært tale om, at der mod-

tages en del fra medarbejdere i tilbuddene - både nuværende og forhenværende, ligeledes fra pårø-

rende til nuværende og tidligere borgere i tilbuddet, ligesom flere henvendelse er fra borgerne selv.

I andre tilfælde er det bisiddere, der henvender sig.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

I forhold til plejefamilieområdet modtages hovedparten af henvendelserne fra pårørende til de an-

bragte børn, desuden fra naboer og bekendte – ligesom tilknyttede familieplejekonsulenter eller

sagsbehandlere fra det offentlige system kan henvende sig.

I kommunikationen med myndighedspersoner har socialtilsynet tidligere gjort opmærksom på, at

anonymitetskravet ikke omhandler henvendelser fra andre myndigheder. Dette med henvisning til,

at de i denne ordning ikke er målrettet dem som myndighedspersoner, men at de i stedet er under-

lagt den skærpede underretningspligt i henhold til servicelovens § 153 qua deres profession. Flere af

disse myndighedspersoner tilkendegiver, at de hellere vil bruge whistleblowerordningen, hvor de

kan være anonyme, i stedet for at skulle lægge navn til en formel orientering.

I kommunikationen med myndighedspersoner gør socialtilsynet imidlertid opmærksom på, at anony-

mitetskravet ikke omhandler henvendelser fra andre myndigheder, jf. kapitel 12 pkt. 324 i vejledning

om socialtilsyn.

Socialtilsynet er samtidig opmærksom på, at sagsbehandlere har samme ret til at henvende sig ano-

nymt som andre borgere, når særlige forhold gør, at der ikke er tale om en formel orientering fra én

myndighed til en anden.

”Anden videre undersøgelse” 81, dækker bl.a. over at tilsynskonsulenterne inddrager whistleblowet

i det kommende tilsyn. 21 henvendelser har foranlediget uanmeldte tilsynsbesøg og 12 henvendel-

ser har medført opkald til tilbuddene.

Væsentlige ændringer

Tilbuddene har oplysningspligt og skal af egen drift give socialtilsynene oplysninger om væsentlige ændringer

i forhold til godkendelsesgrundlaget, jf. lov om socialtilsyn § 12, stk. 2, nr. 1.

Socialtilsynene fastsætter en særlig takst for godkendelse af væsentlige ændringer i allerede eksisterende til-

bud, jf. lov om socialtilsyn § 23, stk. 3 og bekendtgørelse om socialtilsyn § 32, stk. 4.

En væsentlig ændring kan blandt andet vedrøre:

•

Juridisk grundlag

Antal pladser

Målgruppe

Fysiske rammer

Diagram 12: Antal ansøgninger om væsentlige ændringer – tilbud

BØRN- OG UNGE TILBUD

VOKSENTILBUD

KOMBINEREDE TILBUD

Antallet af modtagne ansøgninger om væsentlige ændringer er sammenlignet med 2019 faldet med 46 %.

På plejefamilieområdet gælder oplysningspligten også, men her er der tale om ændring af godkendelsen og

ikke en væsentlig ændring. Der er på plejefamilieområdet modtaget 188 ansøgninger om ændring af godken-

delsen, hvilket er et fald på 20 % i forhold til 2019.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Ansøgningerne på plejefamilieområdet vedrører hovedsageligt fysiske rammer og antal pladser. På tilbuds-

området vedrører ansøgningerne primært målgrupper og antal pladser.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstid defineres som tidsperioden fra en ansøgning om ny-godkendelse modtages, til den er af-

gjort efter endt høringsperiode. Det er gennemførselstidspunktet, som er afgørende for, hvilket år den regi-

stres under. Eksempel: En ansøgning modtaget i december 2019 og færdigbehandlet i januar 2020 vil fremgå

af socialtilsynets årsrapport 2020.

Diagram 13: Antallet af færdigbehandlede ansøgninger

Plejefamilier

Tilbud

Antallet at ny-ansøgninger på plejefamilieområdet, der er færdigbehandlet i 2020, er faldet med 2 %, og på

tilbudsområdet er der et fald på 11 %.

Diagram 14: Sagsbehandlingstiden ny-godkendte tilbud og plejefamilier

1-3

MÅNEDER

4-6

MÅNEDER

7-9

MÅNEDER

10-12

MÅNEDER

Plejefamilier

MERE END

12 MDR.

Tilbud

Som det fremgår af

Diagram 14: Sagsbehandlingstiden ny-godkendte tilbud og plejefamilier,

er en sagsbe-

handlingstid på 7-9 måneder det mest almindelige for plejefamilieansøgninger og 4-6 måneder for tilbudsan-

søgninger. Den største ændring på begge områder, sammenlignet med 2019, er, at sagsbehandlingstiden for

plejefamilier er blevet længere – fra 4-6 måneder til 7-9 måneder. Derudover er der på tilbudsområdet 2 an-

søgninger, hvor sagsbehandlingstiden har været på mere end 12 måneder. Ændringen i sagsbehandlingstiden

på plejefamilieområdet skyldes bl.a. COVID-19 virus, da det betød at det ikke var muligt at afholde grundkur-

sus, som er lovpligtige i forbindelse med godkendelse som plejefamilie.

En ny-godkendelse er en relativt omfattende proces, idet tilbud og plejefamilier skal vurderes efter alle te-

maer i kvalitetsmodellen. Der er flere forhold, der betyder relativt lang sagsbehandlingstid. For tilbuddene er

det ofte forhold vedrørende økonomi, vedtægter og bestyrelse, der tager lang tid at afklare.

En anden væsentlig grund til, at sagsbehandlingen kan tage lang tid, er, at langt fra alle ansøgere fremsender

det materiale, socialtilsynet anmoder om ved ansøgningstidspunktet, og at der ofte går lang tid med at frem-

skaffe de nødvendige dokumenter, for eksempel oplysninger om tilbuddets eller plejefamiliens økonomi.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Vi har også oplevet, at sagsbehandlingstiden kan være lang på grund af ændringer i plejefamiliernes liv, som

de først oplyser om ved tilsynsbesøget. Livsændringerne kan blandt andet omfatte køb af nyt hus, at plejefa-

milien står over for en større renovering af deres bolig, at plejemor er eller forventer at blive gravid og lig-

nende. I disse tilfælde drøftes det med plejefamilierne om deres nuværende livssituation har den stabilitet,

der skal være til stede for at sikre et plejebarn den bedste hjælp og støtte. Der er ligeledes tilfælde, hvor be-

handlingen af ny-ansøgningen afventer, at plejefamilierne får bragt forskellige forhold i orden, inden den vi-

dere proces i godkendelsen kan fortsætte. Det er ofte forhold, som det alene er plejefamilien, der kan på-

virke. En ny-ansøgning kan ikke sættes i bero. Det betyder, at der vil være tilbudsansøgninger, der har en me-

get lang sagsbehandlingstid, som skyldes årsager, der ligger udenfor Socialtilsyn Østs rækkevidde.

Vi anvender en del ressourcer i forhold til plejefamilier og tilbud, der vælger at trække deres ansøgning til-

bage. Det er meget forskelligt, hvornår i godkendelsesprocessen ansøgningerne bliver trukket tilbage.

I 2020 var der 47 plejefamilier og 2 tilbud, der trak deres ansøgning tilbage.

Diagram 15: Antal ansøgninger der er trukket tilbage

0-3

MÅNEDER

4-6

MÅNEDER

7-10

MÅNEDER

MERE END 12

MDR.

Tilbud

Plejefamilier

Diagram 15: Antal ansøgninger der er trukket tilbage viser, at ansøgere på både tilbuds- og plejefamilieområ-

det typisk trækker deres ansøgning tilbage inden for de første 6 måneder. At ansøgerne trækker deres ansøg-

ning tilbage inden for de første 6 måneder af godkendelsesprocessen, kan hænge samme med, at vi hele ti-

den har fokus på at vejlede ansøgerne om at trække deres ansøgning tilbage, hvis de ikke er helt klar til at an-

søge samt at lige under 50% af ansøgerne har deltaget i et informationsmøde forud for indsendelse af deres

ansøgning. I 2020 steg sagsbehandlingstiden lidt, hvilket skyldes COVID-19 virus. Virusset gjorde, at planlæg-

ningen af tilsynsbesøg og grundkurser blev længere, da det ikke var muligt at være fysisk sammen.

Vi har i løbet af 2020 registreret og vurderet 2.781 modtagne indberetninger om magtanvendelser - 847 på

børn og ungeområdet og 1.458 på voksenområdet. Alle magtanvendelser er vurderet ud fra den gældende

lovgivning. Denne registrering gør det muligt at give en foreløbig vurdering af tilbuddenes kendskab til reg-

lerne om magtanvendelse, og hvordan tilbuddene arbejder med at forebygge magtanvendelser.

Magtanvendelser er et højt prioriteret område for socialtilsynet. Det er en væsentlig opgave for tilsynet at

føre tilsyn med om tilbud og plejefamilier anvender og fortolker magtanvendelsesreglerne rigtigt med afsæt i

lovgivningen og med børn, unge og borgeres rettigheder i fokus. Men magtanvendelsesområdet er også en

vigtig markør for tilbud og plejefamiliers kvalitet. Der ses sammenhæng mellem tilbud og plejefamiliers ar-

bejde med magtanvendelser og en række andre temaer i kvalitetsmodellen – ledelse, kompetencer, inddra-

gelse af borgerne og rettighedsperspektivet – for at nævne nogle få. Der ses ofte udfordringer på mere end et

tema, hvis der er udfordringer med et tilbuds anvendelse eller fortolkning af magt eller magtanvendelsesreg-

ler.

Magtanvendelser

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Magtanvendelser – en markør på kvalitet

Efter flere år med fokus på magtanvendelser som en markør på kvalitet, eller mangel på kvalitet, har socialtil-

synet i 2020 set anledning til at skærpe risikoperspektivet på området. Dette betyder konkret, at en tilsyns-

mæssig bekymring på magtanvendelsesområdet hurtigere bliver et alvorligt fokus på tilbuddets kvalitet, end

det har været tidligere. Netop fordi der ofte ses udfordringer på andre temaer, når der er problemer vedrø-

rende magtanvendelser.

Der indledes hurtigt en dialog med et tilbud eller en plejefamilie, hvis

der ses udfordringer på området. Og i tilfælde hvor der ikke via en dia-

log kan opnås en tilstrækkelig klarhed eller hensigtsmæssig præcisering

af det hændte, vil socialtilsynet give tilbuddet en tydelig tilkendegivelse

af tilsynets forventning, ofte via et opmærksomhedspunkt eller et på-

bud.

Børneområdet

Diagram 16: Samlet antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2018 - 2020 for-

delt på driftsherre – Børneområdet

2020

150

359

331

2019

274

2018

286

305

376

Plejefamilier

Regionalt tilbud

Privat tilbud

Kommunalt tilbud

362

372

Diagram 16: Samlet antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2018 - 2020 fordelt på driftsherre –

Børneområdet

viser, at der er et fald i antal magtanvendelsesindberetninger på 16,5 % i 2020. Antallet af

magtanvendelsesindberetninger stiger på de kommunale tilbud med 20,8 % og i plejefamilier med 16,7 %,

men der er et fald på både de private og regionale tilbud på henholdsvis 3,5 % og 58,6 %.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Diagram 17: Fordeling af det samlede antal modtagne magtanvendelser på sikrede og

åbne døgninstitutioner

444

350

284

216

104

370

2018

2019

Sikret døgninstitutioner

Åbne døgninstitutioner

2020

Faldet i antal magtanvendelser på de sikrede døgninstitutioner udgør 63,4 %, hvorimod der er en stigning på

5,7 % i antal magtanvendelser på de åbne døgninstitutioner. Samlet er der et fald i antal magtanvendelsesind-

beretninger på de sikrede og åbne døgninstitutioner på 25,2 %

På voksenområdet er der sket en registreringsændring, da det er blevet præciseret overfor tilbuddene, at

magtanvendelser i forbindelse med anvendelse af stofseler skal indberettes enkeltvis. Det er en ændring, der

er slået igennem i løbet af 2020, hvormed antallet af indberetninger af denne type er steget. Dette giver også

en øgning af det totale antal magtindberetninger.

Voksenområdet

Diagram 18: Antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2018 - 2020 fordelt på

driftsherre – Voksenområdet

1.882

1.050

602

386

407

230

207

420

311

297

273

2018

Kommunalt tilbud

Regionale tilbud

Heraf stofseler private tilbud

2019

Private tilbud

2020

Heraf stofseler kommunale tilbud

Diagram 18: Antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2018 - 2020 fordelt på driftsherre – Voksen-

området

viser, at der er en stigning i antallet af modtagne magtanvendelsesindberetninger på de kommunale

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

og private tilbud pga. det store antal magtanvendelsesindberetninger vedrørende brugen af stofseler. Vi har

ikke modtaget nogle magtanvendelsesindberetninger fra regionale tilbud vedrørende brugen af stofseler.

Kriterium 6 under tema 4, Sundhed og trivsel, i kvalitetsmodellen omhandler magtanvendelser: ”Til-

buddet forebygger magtanvendelser”.

Som indikator for, om kriteriet er opfyldt, opstilles indikator 6.a: Tilbuddets pædagogiske indsats un-

derstøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.” og indikator 6.b: ”Tilbuddet kan håndtere even-

tuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og

forbedring af indsatsen.”

Aktindsigt

Vi har i 2020 behandlet 89 anmodninger om aktindsigt.

Tabel 13: Antal behandlede aktindsigtsanmodninger

Anmoderprofil

Lovgrundlag

Part(er) eller partsrepræsentant

Forvaltningslovens §§ 9-18

Pressen

Offentlighedslovens §§ 7-14

Pårørende, interesseorganisationer og andre

Offentlighedslovens §§ 7-14

Kommuner

Forvaltningslovens § 28

I forhold til 2019 er der en stigning på 22 %.

Antal

De modtagne anmodninger viser, at det hyppigst er pårørende, der har anmodet om aktindsigt i 2020, hvilket

er forskelligt fra 2018 og 2019, hvor anmodninger hyppigst kom fra pressen.

Tilkøb

Tilkøbsfunktionen har i 2020 udbudt tilsyn med afsæt i servicelovens § 148a.

Vi har valgt at tilbyde kommuner muligheden for at tilkøbe nogle af de tilsyn, som ikke er skrevet ind i lov om

socialtilsyn. Derudover udbyder vi formidlingsopgaver, undervisning med mere.

Tilkøbsydelserne omhandler

•

Tilsyn med beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, som ikke er en del af et andet tilbud,

og som derfor ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene (servicelovens §§ 103 og 104).

Ny-godkendelse af beskyttet beskæftigelse og/eller aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens §§ 103

og 104, som ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene.

Tilsyn med leverandører af ydelse jf. servicelovens § 85, som ikke er en del af et andet tilbud, og som der-

for ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene.

Formidling, undervisning mm.

Andre tilsyn eller vurderingsopgaver

Vi har indgået en aftale om tilsyn hvert andet år med de fem julemærkehjem, drevet af Julemærkefonden,

der har beliggenhed i hele Danmark. En tilsynsopgave, hvor julemærkehjemmene udvælger fokusområder for

tilsynet.

Vi bestræber os på ikke kun at kontrollere, men også at være i en god dialog med tilbuddene og repræsentan-

ter for de rekvirerende kommuner. Målet er, at tilsynsrapporter ikke alene giver billeder af, hvad der fungerer

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

godt og dårligt, men også kan anvendes som inspiration til ny lokal faglig udvikling, idet der udarbejdes anbe-

falinger til tilbuddene.

Vores tilsyn og rapporter tager udgangspunkt i Socialstyrelsens kvalitetsmodel, hvor rapporterne løbende ud-

vikles og justeres.

Der har i 2020 været samarbejdet med seks kommuner om ca. 16 tilsyn.

Erfaringer, særlige fokuspunkter eller lignende

Vi har siden 2014 oparbejdet et godt samarbejde med flere kommuner. Socialtilsynet agerer ikke som myn-

dighed, men rådgiver tilbud og kommuner i forhold til behov for faglig udvikling m.m. Vores tilsynsaktivitet

drøftes hvert år med kunderne (købere af tilsyn), og koncepterne udvikles årligt i forhold til de faglige udfor-

dringer socialtilsynet erfarer og i forhold til, hvad der efterspørges.

Samspillet med den øvrige aktivitet i Socialtilsyn Øst, blandt andet kvalitetsmodellen, opleves befordrende for

den faglige udvikling og systematikken i tilkøbsfunktionen.

Vi ønsker fortsat at udvikle på tillkøbsopgaverne, hvor vi løbende vil indgå i dialog vedrørende mere individu-

elle og specifikke tilkøbsopgaver, der efterspørges af tilbud, kommuner m.fl. Samtidig bliver tilkøb af tilsyn

med friplejeboliger jf. servicelovens § 151a en ny tilkøbsmulighed.

Vi udbyder egne temadage og kurser som tilkøbsydelser, men løser også formidlingsopgaver på opfordring.

Det handler om juridiske og fagspecifikke temaer og kurser, der vurderes at have interesse og relevans for

kommuner, tilbud, plejefamilier og relevante organisationer. Eksempler på aktiviteterne i 2020:

•

Kursus om arbejdet med børn og unge med skæv udviklingsprofil

Kursus om plejefamiliers rettigheder og pligter i arbejdet med anbragte børn og unge.

Grundkursus for netværksplejefamilier

Kursus om magtanvendelse (voksne) og lov om voksenansvar (børn og unge)

Kursus om sociale medier og digitale platforme

Hvad er tankerne i 2021

Formidling, undervisning m.m.

Borgerstyret personlig assistance - BPA

Socialtilsynene har pr. 1. januar 2018 godkendt og ført tilsyn med foreninger og private virksomheder, der

varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret

personlig assistance (BPA) efter §§ 95 og 96 i lov om social service.

Formålet med tilsynet er at sikre, at tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance an-

vendes efter formålet og til at øge borgernes tryghed ved indgåelse af aftaler om overførsel af tilskud efter

servicelovens §§ 95 og 96. Socialtilsynet skal føre tilsyn med, om de tre betingelser i § 20 i bekendtgørelse om

socialtilsyn er opfyldt:

•

Virksomheden skal være solvent.

Virksomheden skal have en kompetent ledelse og benytte sig af ekstern faglig supervision eller anden

form for sparring for ledelsen og medarbejdere.

Ledelsen af virksomheden skal kunne påvise, at der i virksomheden er kendskab til ansættelsesret.

Tilsynet angår altså virksomhedens økonomiske bæredygtighed og ledelsens kompetencer, og i modsætning

til den øvrige tilsynsvirksomhed er hjælpernes socialfaglige kompetencer ikke genstand for tilsynet.

Efter virksomheden er godkendt, skal socialtilsynet føre tilsyn ved at godkende virksomhedens årlige budget

og påse, at betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Derudover modtager socialtilsynet

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

virksomhedens årlige regnskab til orientering. Ud over dette kan socialtilsynet bede om supplerende oplys-

ninger efter en konkret vurdering.

I forbindelse med det driftsorienterede tilsyn i 2020 har socialtilsynet udarbejdet et standardformat, som kan

anvendes til at påse, at virksomheder i drift fortsat opfylder de tre betingelser for godkendelse. Tilsynsintensi-

teten vil blive fastlagt efter en risikovurdering.

Vi fører pr. 1. januar 2021 tilsyn med seks BPA-virksomheder. Heraf er en ny-godkendt i 2020.

Socialtilsynene offentliggør en fælles oversigt over godkendte virksomheder, der ligger tilgængelig på alle fem

socialtilsyns hjemmeside. Formålet med den fælles liste er at gøre det nemt tilgængeligt for borgere og nært-

stående at få overblik over foreninger og private virksomheder, som er godkendte til at varetage arbejdsgi-

verfunktionen i BPA-ordninger.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Bilag 2: Generel kvalitet – grafer/diagrammer med gennemsnitsscore

Plejefamilieområdet

Vi har gennemført 1.260 tilsyn fordelt på 1.085 plejefamilier.

Diagram 19: Udvikling i den gennemsnitlige score - Plejefamilier

4,7

4,6

4,5

4,4

4,3

4,2

4,1

3,9

3,8

3,7

Familiestruk-

tur og

familiedyna-

mik

4,6

4,4

Fysiske

rammer

4,5

4,6

4,4

Kompeten-

cer

4,4

4,5

4,3

Målgruppe, Selvstændig-

Uddannelse

Sundhed og

metoder og

hed og

& beskæf-

Trivsel

resultater

relationer

tigelse

4,2

4,3

4,4

4,3

4,5

4,4

4,5

4,3

2018

2019

2020

*I ovenstående diagram fremgår kun score på de plejefamilier der fortsat er godkendt pr. 31. december 2020

Det fremgår af

Diagram 19: Udvikling i den gennemsnitlige score - Plejefamilier,

at scorerne ligger stabilt fra

2019 til 2020. Scorerne stiger lidt i alle temaer fra 2019 til 2020 med undtagelse af teamet

Målgruppe, meto-

der og resultater

som er uændret. Dette vurderer vi som en positiv udvikling, som er et resultat af socialtilsy-

nets virke, herunder dialog, anbefalinger og udviklingspunkter m.m. Selv om scorerne falder en lille smule,

vurderer vi fortsat at kvaliteten generelt er stabil.

Der er flere årsager til, at scorerne er næsten uændrede. I forhold til temaet

Uddannelse og beskæftigelse

kan

blandt andet nævnes at de plejefamilier, der har aflastningspladser eller meget små børn sjældent vil opnå en

særligt høj score, da denne målgruppe falder uden for temaet

Uddannelse og beskæftigelse,

men skal allige-

vel opnå en score for at tilsynsrapporten kan dannes. Derudover vil plejefamiliernes fysiske rammer mere el-

ler mindre være status quo, da der løbende vedligeholdes på de fysiske rammer og plejefamilierne ikke flytter

hverken hvert eller hvert andet år. De lave scorer vedrørende de fysiske rammer kan især forekomme, når der

kommer et nyt plejebarn i familien, der har behov for andre fysiske rammer end det tidligere plejebarn, for

eksempel på grund af fysisk eller psykisk handicap.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Tilbudsområdet

Vi har gennemført 463 tilsyn fordelt på 399 tilbud.

Diagram 20: Udvikling i den gennemsnitlige score – Tilbud

4,5

4,4

4,3

4,2

4,1

3,9

3,8

3,7

3,6

Fysiske

rammer

2018

2019

2020

4,3

4,4

4,3

Uddannelse

Målgruppe,

Selvstændig-

Kompetence

Organisation

Sundhed og

metoder og

hed og

og ledelse

trivsel

beskæftigels

resultater

relationer

4,3

4,1

4,3

4,2

4,1

4,3

4,4

4,3

4,2

3,9

I ovenstående diagram fremgår kun score på de tilbud, der fortsat er godkendt pr. 31. december 2020

Det fremgår af

Diagram 20: Udvikling i den gennemsnitlige score – Tilbud,

at scorerne ligger stabilt fra 2019

til 2020. Scorerne falder lidt i alle temaer fra 2019 til 2020 med undtagelse af teamet

Selvstændighed og rela-

tion

som er uændret. Dette vurderer vi som en positiv udvikling, som er et resultat af socialtilsynets virke,

herunder dialog, anbefalinger og udviklingspunkter m.m. Selv om scorerne falder en lille smule, vurderer vi

fortsat at kvaliteten generelt er stabil.

Scorerne er næsten uændret i alle temaer på tilbudsområdet. Den største ændring er i temaet

Uddannelse og

beskæftigelse.

Vi vurderer, at der er en generelt høj kvalitet i børne- og unge tilbud. Vi vurderer, at tilbuddene

kontinuerligt arbejder både for at fastholde kvaliteten, men også for at højne den.

Som i 2019 vurderer vi, at der arbejdes fokuseret med udviklings- og handleplaner, herunder de mål der skal

til for at opfylde kravene i udviklings- og handleplanerne. Der er større tendens til, at borgerne inddrages i de

mål der sættes, og hvordan de skal effektueres.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Bilag 3: Socialtilsyn Østs økonomi

Tabel 14: Budget 2020 og regnskab 2020, 1.000 kroner

fremgår budget og regnskab 2020 for Socialtilsyn

Øst.

Budget og regnskab

Tabel 14: Budget 2020 og regnskab 2020, 1.000 kroner

Budget 2020

Socialtilsyn Øst’s direkte udgifter (eksklusiv tilkøb)

43.134

Indirekte udgifter, overhead med mere.

2.447

Indregnet overskud fra tidligere år

-2.690

Udgifter i alt

42.891

Indtægter fra objektiv finansiering

-22.368

Indtægter fra tilsynstakster (eksklusivt tilkøb)

-20.523

Indtægter i alt

-42.891

Netto

( + = merforbrug)

Regnskab 2020

41.384

2.430

-2.793

41.021

-22.368

-21.291

-43.659

-2.638

Forskel

-518

-39

-103

-1.870

-768

-2.638

Takster

Tabel 15: Antal af tilbud omfattet af tilsyn af Socialtilsyn Øst

Traditionelle tilbudstyper

Forudsat i budget 2020

Plejefamilier

1.132

Tilbud på børneområdet (døgntilbud med videre)

108

Tilbud på voksenområdet (døgntilbud med videre)

277

I alt

1.517

Faktisk antal i 2020

1.100

108

277

1.485

Note: Antallet af faktiske tilbud er eksklusivt tilbud/plejefamilier, der var under ny-godkendelse i 2020. De kombinerede tilbud indgår i

antallet på børne- og voksenområdet.

Tabel 16: Takster i kroner (løbende priser)

Takstkategori

2014

2015

0–7

34.475

31.573

8 – 24

41.370

37.888

25 – 49

68.949

63.147

>50

103.424

94.720

Ny-godkendelser

0–7

19.924

21.329

8 – 24

23.909

25.594

25 – 49

39.848

42.657

>50

59.772

63.986

Væsentlig ændring af

eksisterende godken-

delse

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

9.962

11.954

19.924

29.886

10.664

12.797

21.329

31.993

2016

31.227

37.221

61.967

92.889

25.345

30.209

50.296

75.392

2017

36.486

43.784

72.973

109.459

39.875

47.875

79.792

119.668

2018

36.993

44.392

73.987

110.980

39.266

47.119

78.532

117.798

2019

35.063

42.076

70.126

105.189

37.729

45.274

75.457

113.186

2020

34.373

41.247

68.745

103.118

35.310

42.372

70.619

105.929

6.988

8.331

13.870

20.789

8.702

10.442

17.404

26.106

9.174

11.008

18.347

27.521

8.261

9.913

16.522

24.783

7.902

9.482

15.804

23.706

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Skærpet tilsyn

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

Tilføj BPA

Godkendelse

Driftsorienteret tilsyn

8.618

10.342

17.237

25.856

7.893

9.472

15.787

23.680

7.807

9.305

15.492

23.222

9.122

10.946

18.243

27.365

3.699

4.439

7.399

11.098

3.506

4.208

7.013

10.519

22.932

11.466

3.437

4.125

6.875

10.312

22.215

8.022

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Bilag 4: Formålet med socialtilsynene

Tilsynsreformen på det sociale område har været i anvendelse i syv år. Reformens overordnede mål om at

sikre større kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilier opleves fortsat af Socialtilsyn Øst som værende i en po-

sitiv udvikling. Tilsynsreformen blev evalueret ved udgangen af 2017. Evalueringen blev offentliggjort i 2018

Gennem en systematisk tilsynsproces skabes der muligheder for, at der opsamles den nødvendige viden og

erfaring, så kvaliteten kan udvikles i de sociale tilbud og herigennem øge effekten af indsatsen på det sociale

område.

Opsamlingen af den nødvendige erfaring og viden sker via en række afrapporteringer. Der er krav om årsrap-

porter fra det enkelte tilbud, socialtilsynets årsrapport og Socialstyrelsens auditfunktion.

Socialtilsynets årsrapport skal fungere som en årlig afrapportering til Socialstyrelsens auditfunktion og til se-

kretariatet for udarbejdelse af rammeaftalerne for regionen om socialtilsynets virke og resultater i forhold til

de opgaver og rammer, som er stillet i lov om socialtilsyn. Årsrapporten offentliggøres på socialtilsynets hjem-

meside.

Herudover, skal årsrapporterne medvirke til:

•

At fungere som centrale oplysninger til Socialstyrelsens auditfunktion og samtidig muliggøre sammenlig-

ning på tværs af de fem socialtilsyn.

At kunne fungere som input til de regionale drøftelser i forhold til rammeaftalerne.

At kunne anvendes som ledelsesinformation internt i de enkelte socialtilsyn.

At øvrige interessenter får mulighed for at følge socialtilsynets arbejde.

Baggrund og rammer for tilsynet

De fem separate socialtilsyn i Danmark, der har ansvaret for hver deres region, løfter opgaven, som er fastsat

i lov om socialtilsyn, er:

•

Socialtilsyn Hovedstaden (Frederiksberg Kommune)

Socialtilsyn Øst (Holbæk Kommune)

Socialtilsyn Syd (Faaborg-Midtfyn Kommune)

Socialtilsyn Midt (Silkeborg Kommune)

Socialtilsyn Nord (Hjørring Kommune)

I oversigten over de fem socialtilsyn ovenfor er det i parentes angivet, hvilken kommune det enkelte socialtil-

syn er placeret i. Som det fremgår, er Socialtilsyn Øst placeret i Holbæk Kommune. For at sikre uvildighed fø-

rer Socialtilsyn Øst ikke tilsyn med tilbud og plejefamilier i Holbæk Kommune, som i stedet får udført tilsyn af

Socialtilsyn Hovedstaden. Socialtilsyn Øst fører ligeledes tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier i en af de

andre tilsynskommuner, Hjørring Kommune.

De fem socialtilsyns tilsynsopgaver drejer sig om det driftsrettede tilsyn på følgende typer af tilbud:

•

Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 - 3, i serviceloven

Opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 5 - 8 i serviceloven.

Botilbud til voksne efter §§ 107-110 i serviceloven. Disse omfatter herberger og krisecentre samt midlerti-

dige og længerevarende botilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Alkohol- og misbrugsbehandlingstilbud efter § 101 og 101a i serviceloven og § 141 i sundhedsloven

Borgerstyret personlig assistance (BPA) efter §§ 95 og 96 i serviceloven.

Evaluering af tilsynsreformen

LBK nr. 798 af 07/08/2019

LBK nr. 903 af 26/08/2019

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Socialtilsynene fører også tilsyn, hvor der ydes støtte efter blandt andet servicelovens § 85 til borgere, der bor

i plejeboliger eller lignende boformer. I forhold til hvorvidt botilbudslignende botilbud med støtte efter § 85

er omfattet af lov om socialtilsyn lægges der vægt på

. Socialtilsynene skal i disse tilfælde træffe afgørelse

om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattet af tilsynet.

En af socialtilsynets primære funktioner er at godkende sociale tilbud og plejefamilier. Det betyder, at nye

sociale tilbud og plejefamilier, offentlige såvel som private, skal godkendes af et socialtilsyn, før tilbuddet må

tages i brug, og der må visiteres borgere til tilbuddet.

Socialtilsynet skal også godkende væsentlige ændringer i forhold til, hvad tilbuddet hidtil har været godkendt

til. Disse ændringer kan for eksempel være udvidelse med flere pladser, nye målgrupper eller fysiske rammer.

Med indførelsen af lovændring i 2017

fik socialtilsynene kompetence til at træffe afgørelse om, at godken-

delser kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode efter an-

modning fra tilbuddet eller plejefamilien.

Det er en betingelse for godkendelse af sociale tilbud og plejefamilier at de, efter socialtilsynets samlede vur-

dering, har den fornødne kvalitet. Hvis tilbuddet eller plejefamilien ikke har den fornødne kvalitet, kan social-

tilsynet opstille vilkår for godkendelsen af tilbuddet/plejefamilien eller træffe afgørelse om skærpet tilsyn og

udstede påbud, som tilbuddet/plejefamilien skal opfylde for, at tilbuddet/plejefamilien fortsat kan være god-

kendt. I sidste instans kan socialtilsynet tilbagekalde godkendelsen, hvilket medfører at tilbuddet/plejefami-

lien må lukke.

Socialtilsynene skal i henhold til lov om socialtilsyn og tilhørende bekendtgørelse føre tilsyn og vurdere tilbud-

denes kvalitet efter fælles kvalitetsmodeller for både plejefamilier og for de øvrige tilbud.

Tilbuddenes kvalitet vurderes efter følgende temaer:

•

Uddannelse og beskæftigelse.

Selvstændighed og relationer.

Målgrupper, metoder og resultater.

Sundhed og trivsel.

Familiestruktur og familiedynamik - for plejefamilier.

Organisation og ledelse - for tilbud.

Kompetencer.

Fysiske rammer.

Økonomien vurderes særskilt og er ikke indeholdt i kvalitetsmodellen. Det økonomiske tilsyn på tilbudsområ-

det består af en samlet vurdering, derudover skal socialtilsynet tage stilling til om tilbuddet er:

•

Økonomisk bæredygtigt.

Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen.

Om der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.

På plejefamilieområdet består det økonomiske tilsyn alene af socialtilsynets samlede vurdering af plejefamili-

ens økonomi i forhold til at sikre et plejebarn en tryg og stabil anbringelse.

Inden for hvert tema er der en række kriterier og indikatorer, som socialtilsynet skal vurdere tilbud og plejefa-

milier efter. Kvalitetsmodellerne skal sikre, at der bliver ført et ensartet og systematisk tilsyn, hvor tilbuddene

- At tilbuddet leveres i boligformer der ikke er godkendt efter lovens § 2 eller friplejeboliger

- At der er servicearealer i umiddelbar nærhed

- Støtten ydes af fast personale

- I væsentlig grad støtte efter § 85

- Målgruppen er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

LBK nr. 846 af 21/08/2019

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

og plejefamilierne bliver vurderet

ud fra de væsentligste parametre for kvalitet. Kvalitetsmodellerne kan

læses i deres fulde længde i bekendtgørelse om socialtilsyn

Mission

•

Vores mission er, i henhold til den gældende tilsynspolitik, der er fælles for alle fem socialtilsyn:

At kontrollere at borgerne gives en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og

private tilbud og plejefamilier efter serviceloven.

At der ikke foregår misbrug af offentlige midler på stedet.

At bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene på det specialiserede socialområde.

At sikre professionalisme, uvildighed og systematik i tilsynsarbejdet via et fagligt kompetent tilsyn.

Vores mission har dermed både et kontrol-, kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsperspektiv.

Hvis missionen skal indfries, forudsætter det en udstrakt grad af dialog mellem socialtilsynene og de forskel-

lige samarbejdspartnere, sociale tilbud og plejefamilier. For at indfri målsætningen har Socialtilsyn Øst i 2019

blandt andet afholdt kommunemøder, hvor vores ledelse har holdt møder med alle de kommuner, vi har til-

synsforpligtelsen med i region Sjælland samt Hjørring Kommune. Derudover har vi afholdt informationsmøder

for samarbejdspartnere, herunder for sociale tilbud og plejefamilier samt samarbejdsmøder med relevante

interesseorganisationer.

Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes:

Jævnfør §§ 6 og 12 – 18 samt relateret lovgivning

Kvalitetsvurdering:

Temaer jævnfør § 6

- Kvalitetsbedømmelse: Kriterier og indikatorer jævnfør kvalitetsmodellerne

BEK nr. 1633 af 27/12/2019

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren