§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
§71 Alm.del Bilag 7
Offentligt

Årsrapport

Socialstyrelsens rapport om so-

cialtilsynenes virksomhed

Oktober 2021

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Publikationen er udgivet af

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen.dk

Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen.

Udgivet oktober 2021.

Download eller se rapporten på

www.socialstyrelsen.dk.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse

af kilde.

Digital isbn: 978-87-94059-64-0

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Indhold

Indledning ...................................................................................................................................... 3

Resumé ......................................................................................................................................... 4

1. Socialtilsynenes virksomhed ..................................................................................................... 6

1.1 Gennemførte tilsynsbesøg ...................................................................................................... 6

1.2 Godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier ................................................................. 9

1.3 Iværksatte sanktioner ............................................................................................................ 12

1.4 Whistleblowerordningen ........................................................................................................ 19

1.5 Magtanvendelser på børne- og ungeområdet ....................................................................... 21

2. Udvikling og godkendelse på plejefamilieområdet .................................................................. 25

2.1 Indførelse af nye plejefamilietyper og nyt godkendelseskoncept .......................................... 25

Fordelingen af plejefamilietyper på tværs af tilsynene ................................................................ 25

2.2 Udvikling inden for plejefamilieområdet ................................................................................ 26

Udvikling i antal plejefamilier ....................................................................................................... 26

Godkendelse og ophør ................................................................................................................ 27

Plejefamiliernes alder .................................................................................................................. 29

2.3 Godkendelseskoncept for plejefamilier – mere ensartet godkendelse af plejefamilier ......... 32

Færdigbehandlede ansøgninger om nygodkendelse .................................................................. 33

Sagsbehandlingstid ..................................................................................................................... 34

3. Socialtilsynenes økonomi og opgaveportefølje ....................................................................... 36

3.1 Tilsynenes økonomi og finansiering ...................................................................................... 36

Tilsynstakster............................................................................................................................... 36

Tilsynenes samlede indtægter .................................................................................................... 37

Tilkøbsydelser ............................................................................................................................. 38

3.2 Personale og kompetencer i socialtilsynene ......................................................................... 40

3.3 Tilsynenes opgaveporteføljer ................................................................................................ 41

Tilsyn med BPA-arbejdsgiverfunktion ......................................................................................... 42

4. Klager og klagebehandling ...................................................................................................... 44

Bilag 1 .......................................................................................................................................... 46

Links til socialtilsynenes årsrapporter ......................................................................................... 46

Bilag 2 .......................................................................................................................................... 47

Hovedelementer i lov om socialtilsyn .......................................................................................... 47

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

De fem kommunale socialtilsyn ................................................................................................... 48

Socialstyrelsens rolle og udvalgte fokusområder i 2020 ............................................................. 48

Udvalgte fokusområder i 2020 .................................................................................................... 49

Socialtilsynet under Covid-19 ...................................................................................................... 50

Tilsynsbesøg og nye tilsynsfaglige metoder og teknologier ........................................................ 51

Undersøgelse af borgernes trivsel under COVID-19 .................................................................. 51

Bilag 3 .......................................................................................................................................... 53

Bilag 4 .......................................................................................................................................... 55

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Indledning

Socialstyrelsen udgiver hvert år en årsrapport om socialtilsynenes virksomhed. Denne årsrapport

gør status på de fem socialtilsyns virksomhed i 2020. Årsrapporten indeholder endvidere udvik-

lingen i en række nøgletal siden 2017, som viser udviklingen i socialtilsynenes opgave med at

godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier. Årsrapporten for 2020 har derudover

et særligt tematisk fokus på plejefamilieområdet, herunder implementeringen og anvendelsen af

godkendelseskonceptet for plejefamilier, samt udviklingen i antallet af plejefamilier.

Datagrundlag og metode

Datagrundlaget for denne årsrapport er socialtilsynenes egne årsrapporter for 2020, socialtilsy-

nenes tidligere årsrapporter og data fra socialtilsynene, som Socialstyrelsen har indsamlet i for-

bindelse med stikprøver, redegørelser, statistiske analyser og evalueringen af tilsynsreformen. I

kapitel 4 indgår dertil data fra Ankestyrelsen om klagesagsbehandling. Det skal bemærkes, at

henvisninger til lovgivningen refererer til den gældende lovgivning i 2020.

I forbindelse med udarbejdelsen af den anden evaluering af tilsynsreformen blev der gennemført

et valideringsarbejde med inddragelse af socialtilsynene med henblik på at sikre retvisende data

til årsrapporten. Derudover tager Socialstyrelsen et mindre metodisk forbehold vedrørende for-

skellige registrerings- og opgørelsesmetoder mellem socialtilsynene.

Læsevejledning

Årsrapporten er inddelt i fire kapitler.

Kapitel 1 giver et indblik i socialtilsynenes virksomhed i 2020. Kapitlet indeholder blandt andet

oplysninger om socialtilsynenes brug af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, opgørelser over

iværksatte sanktioner, antallet af henvendelser om bekymrende forhold (whistleblows) samt an-

tallet af indberetninger af magtanvendelser på børne- og ungeområdet.

Kapitel 2 sætter fokus på socialtilsynets godkendelse af plejefamilier og den generelle udvikling

inden for plejefamilieområdet. I kapitlet opgøres plejefamilier fordelt på forskellige plejefamiliety-

per, samt der fremlægges opgørelser der sammenligner udvalgte nøgletal før og efter, at det nye

plejefamiliegodkendelseskoncept trådte i kraft pr. 1. juli 2019.

I kapitel 3 præsenteres socialtilsynenes indtægter, personalesammensætning og opgaveporte-

følje.

Kapitel 4 præsenterer data fra Ankestyrelsen om deres klagesagsbehandling.

Endelig indeholder bilag 1 links til socialtilsynenes respektive årsrapporter, bilag 2 indeholder en

beskrivelse af tilsynsreformen, etableringen af de fem socialtilsyn, Socialstyrelsens rolle og fokus

i 2020, samt socialtilsynets virksomhed under Covid-19, bilag 3 indeholder en beskrivelse af kva-

litetsmodellen. Afslutningsvis indeholder bilag 4 en række baggrundsfigurer for årsrapporten.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Resumé

De fem socialtilsyn har til opgave at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alle sociale tilbud

og generelt godkendte plejefamilier i Danmark. Ved udgangen af 2020 førte socialtilsynene tilsyn

med 1.956 sociale tilbud og 5.733 plejefamilier. På trods af, at socialtilsynet har været underlagt

restriktioner og nye vilkår som følge af Covid-19, har alle sociale tilbud og plejefamilier i 2020

modtaget mindst ét tilsynsbesøg, hvilket må anses som meget positivt forholdene taget i betragt-

ning. I 2020 blev der gennemført 12.929 tilsynsbesøg ved driftsorienterede tilsyn og godkendel-

ser, hvoraf 4.542 var på de sociale tilbud, og 8.387 var på plejefamilieområdet.

Stadigt mindre andel uanmeldte tilsynsbesøg og stor variation på tværs af socialtilsynene

Når socialtilsynene tager på tilsynsbesøg, kan de vælge at gøre det enten anmeldt eller uanmeldt.

I 2020 var 29 pct. af tilsynsbesøgene på de sociale tilbud uanmeldte, hvilket er et mindre fald

sammenlignet med 2019. På plejefamilieområdet var 18 pct. af tilsynsbesøgene i 2020 uan-

meldte, hvilket også er et fald sammenlignet med 2019.

Der er stor variation i anvendelsen af uanmeldte besøg på tværs af socialtilsynene. På tilbuds-

området varierer andelen af uanmeldte besøg i 2020 fra 40 pct. i Socialtilsyn Syd til 19 pct. i

Socialtilsyn Hovedstaden. På plejefamilieområdet varierer andelen af uanmeldte besøg fra 29

pct. i Socialtilsyn Syd og Øst til 7 pct. i Socialtilsyn Hovedstaden. På denne baggrund kan det

således konstateres, at særligt Socialtilsyn Syd aflægger flere og særligt Socialtilsyn Hovedsta-

den færre uanmeldte tilsynsbesøg end de øvrige tilsyn.

Socialtilsynene har på tværs af alle fem socialtilsyn en fælles ambition om, at alle tilbud og pleje-

familier, set over en årrække på tre til fire år, skal modtage både anmeldte og uanmeldte tilsyns-

besøg ud fra en risikovurdering. Socialtilsynene oplyser desuden, at de har udviklet et fælles

dataoverblik på bl.a. uanmeldte tilsynsbesøg, hvor de kan følge, i hvilket omfang der forekommer

en uhensigtsmæssig uensartethed i tilsynspraksis. På baggrund af variationen i andelene af an-

meldte og uanmeldte tilsynsbesøg set over perioden 2017 til 2020, vurderer Socialstyrelsen imid-

lertid, at der fortsat er væsentlige variationer på tværs af socialtilsynene. Det indikerer, at der ikke

er en ensartet praksis for, i hvilket omfang og ud fra hvilke kriterier, der bliver gennemført uan-

meldt tilsyn.

Udvikling i nye godkendelser og stor variation i sagsbehandlingstid

De fem socialtilsyn undersøger og godkender nye sociale tilbud og plejefamilier. I 2020 blev 82

nye sociale tilbud og 362 nye plejefamilier godkendt. Antallet af godkendelser af sociale tilbud har

været relativt stabilt siden 2018, hvorimod antallet af godkendte plejefamilier er faldet fra 2019 til

2020, og nu ligger på samme niveau som i 2018.

Der er stor variation i sagsbehandlingstiden på tværs af de fem socialtilsyn for nygodkendelser

både i forhold til sociale tilbud og plejefamilier. På tilbudsområdet er sagsbehandlingstiden steget

markant i Socialtilsyn Midt og Øst, mens den er faldet i de øvrige tre socialtilsyn. På plejefamilie-

området ses en stigning både i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og i variationen i sagsbe-

handlingstid på tværs af de fem socialtilsyn, når man sammenligner socialtilsynenes sagsbehand-

lingstider for godkendelse af plejefamilier før og efter, at et nyt godkendelseskoncept trådte i kraft

medio 2019. Det kan dog aktuelt ikke konkluderes, om dette skyldes godkendelseskonceptet

eller andre forhold, eksempelvis restriktioner som følge af Covid-19, ændret ansøgningspraksis,

forskellig organisering i socialtilsynene eller varierende opgørelsesmetoder. Det er imidlertid So-

cialstyrelsen vurdering, at variationen på tværs af socialtilsynene ikke er udtryk for væsentlige

faglige forskelle i godkendelsesprocessen. Socialstyrelsen følger udviklingen i den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid i de kommende år.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Stadigt begrænset anvendelse af sanktioner

Socialtilsynene kan iværksætte forskellige former for sanktioner, hvis et socialt tilbud eller en ple-

jefamilie ikke har den fornødne kvalitet. Socialtilsynenes sanktionsmuligheder omfatter godken-

delse med vilkår, påbud, skærpet tilsyn og ophør af godkendelse. Socialstyrelsen kan konstatere,

at der iværksættes få sanktioner. På tilbudsområdet er antallet af iværksatte påbud faldet i 2020

fra 103 til 82. På plejefamilieområdet er antallet af påbud modsat steget i 2020 fra 35 til 44.

På tværs af socialtilsynene, er der en vis forskel i, hvor ofte sanktioner anvendes. Eksempelvis

har Socialtilsyn Nord ikke iværksat påbud eller skærpet tilsyn i 2020, mens Socialtilsyn Øst har

iværksat 8 påbud pr. 100 aktive tilbud og Socialtilsyn Syd har iværksat 2 påbud pr. 100 aktive

plejefamilie. Det kan være et udtryk for, at porteføljerne i de fem socialtilsyn er forskellige, for-

skellig praksis eller at der er lokale forhold, der påvirker rammerne for de sociale tilbud og pleje-

familier.

Whistleblowerordningen

Alle fem socialtilsyn har etableret en whistleblowerordning, som beboere, pårørende, ansatte og

andre kan kontakte ved bekymring over forholdene i et socialt tilbud eller i en plejefamilie. I 2020

modtog de fem socialtilsyn i alt 1.629 henvendelser om bekymrende forhold, hvilket er 4 pct. færre

end i 2019. 2020 er det første år, hvor antallet af henvendelser er faldet siden tilsynsreformen

trådte i kraft i 2014.

Magtanvendelser på børne- og ungeområdet

Når der på et tilbud eller i en specialiseret plejefamilie foretages en magtanvendelse, skal social-

tilsynene modtage en kopi og vurdere, om de giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser.

2020 modtog socialtilsynene 5.267 indberetninger om magtanvendelser på børne- og ungeområ-

det, hvilket er et fald på 11 procent i forhold til 2019. Det største antal indberetninger om magtan-

vendelser var på åbne døgninstitutioner efterfulgt af private opholdssteder og sikrede døgninsti-

tutioner. Hovedparten af magtanvendelserne hører under typen ”Fysisk

magtanvendelse, ved at

fastholde og/eller føre, fordi barnet eller den unge var til fare for sig selv eller andre jf. § 9”,

efter-

fulgt af typen ”Afværgehjælp,

ved at fastholde og/eller føre for at afværge beskadigelsen af ting,

jf. lovens § 8”,

og ”Undersøgelse

af person og/eller opholdsrum ved bestemte grunde til mistanke,

jf. lovens § 16 stk. 1”.

Socialtilsynenes økonomi

Socialtilsynenes økonomi finansieres af indtægter fra henholdsvis tilsynstakster, objektiv finan-

siering fra kommunerne og tilkøbsydelser. I 2020 var socialtilsynenes samlede indtægter på 232,1

mio. kr., heraf 111,2 mio. kr. fra tilsynstakster, 118,3 mio. kr. fra objektiv finansiering og 2,6 mio.

kr. fra tilkøbsydelser. Indtægter fra objektiv finansiering og tilsynstakster ser ud til at have fundet

et stabilt niveau i alle fem socialtilsyn set over perioden 2017-2020. Indtægter fra tilkøbsydelser

har været stigende indtil 2019, hvorefter indtægterne fra tilkøbsydelser er faldet i 2020. I samme

periode ses en variation mellem socialtilsynenes indtægter fra tilkøbsydelser.

Klagesager

Ankestyrelsen er klagemyndighed for socialtilsynenes afgørelser. I 2020 modtog Ankestyrelsen i

alt 42 nye klagesager vedrørende socialtilsynenes afgørelser og traf heraf afgørelser i 35 sager,

hvor 32 blev stadfæstet og tre blev hjemvist. Derudover blev der truffet afgørelse i fem sager om

aktindsigt efter offentlighedsloven. I udgangen af 2020 var der 17 verserende sager i Ankestyrel-

sen.

På voksenområdet trådte lovpligtige indberetningsskemaer til indberetning af magtanvendelser efter servicelovens kapitel 24, 24a og

24b i kraft pr. 1. januar 2020. Det vurderes, at disse data aktuelt ikke har en tilstrækkelig datakvalitet.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

1. Socialtilsynenes virk-

somhed

Dette kapitel omhandler de fem socialtilsyns virksomhed med fokus på gennemførte tilsynsbesøg,

godkendelse af nye tilbud og plejefamilier, iværksatte sanktioner, whistleblowerordningen og

magtanvendelser.

1.1 Gennemførte tilsynsbesøg

Socialtilsynene skal ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 3 aflægge tilsynsbesøg på alle omfattede

tilbud og plejefamilier mindst en gang om året. På trods af, at socialtilsynet har været underlagt

restriktioner og nye vilkår som følge af Covid-19, har alle sociale tilbud og plejefamilier i 2020

modtaget mindst ét tilsynsbesøg, hvilket må anses som meget positivt forholdene taget i betragt-

ning. I alt gennemførte socialtilsynene 12.929 tilsynsbesøg ved driftsorienterede tilsyn og god-

kendelser. Heraf var 4.542 besøg på tilbudsområdet, mens 8.387 besøg var på plejefamilieom-

rådet, jf. tabel 1.

Tabel 1: Antallet af tilsynsbesøg ved driftsorienteret tilsyn og godkendelser, fordelt på sociale tilbud og ple-

jefamilier, 2020.

Nord

Sociale tilbud

Plejefamilier

637

1.420

Midt

955

1.781

Syd*

1.450

2.570

Øst**

741

1.492

Hovedstaden

759

1.124

I alt

4.542

8.387

Anm.: *Antal tilsynsbesøg i Socialtilsyn Syd afviger fra antallene opgivet i socialtilsynets egen årsrapport, da Socialstyrelsens årsrapport

inkluderer tilsynsbesøg foretaget ved godkendelser.

**Antal tilsynsbesøg i Socialtilsyn Øst inkluderer både virtuelle og fysiske tilsynsbesøg, hvorimod data for de øvrige fire tilsyn kun inklude-

rer fysiske tilsynsbesøg

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Det skal bemærkes, at tilbud med mange afdelinger samt tilbud med påbud eller skærpet tilsyn

typisk får flere tilsynsbesøg i løbet af et år end andre tilbud. Derudover kan der i forbindelse med

ét og samme tilsyn aflægges flere tilsynsbesøg, eksempelvis i flere forskellige afdelinger tilknyttet

det samme tilbud.

Socialtilsynene er ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 2, nr. 1 forpligtigede til at aflægge både an-

meldte og uanmeldte tilsynsbesøg, som en del af det risikobaserede tilsyn. En fordel ved uan-

meldte besøg er, at socialtilsynene kan opnå bedre indblik i dagligdagen og den umiddelbare

omgang med plejebørnene og borgerne. En ulempe ved uanmeldte tilsynsbesøg er, at det kan

være uhensigtsmæssigt, at henvende sig til beboere på tilbuddene, som har et særligt behov for

stabilitet og forudsigelighed, uden forudgående at give tilbuddet lejlighed til at forberede beboerne

på dette. Der tages derfor højde for målgruppen i tilrettelæggelsen af et tilsynsbesøg, ligesom

socialtilsynene vurderer om et tilsynsbesøg skal være anmeldt eller uanmeldt som en del af en

risikobaseret tilgang.

I 2020 var 29 pct. af gennemførte tilsynsbesøg på sociale tilbud uanmeldte, hvilket svarer til 3.212

anmeldte tilsynsbesøg og 1.330 uanmeldte tilsynsbesøg. Der er dermed sket et fald i andelen af

uanmeldte tilsynsbesøg sammenlignet med 2019, hvor 32 pct. af tilsynsbesøgene var uanmeldte.

Ved plejefamilierne blev der foretaget 6.848 anmeldte tilsynsbesøg og 1.539 uanmeldte tilsyns-

besøg, svarende til at 18 pct. af tilsynsbesøgene i plejefamilier i 2020 var uanmeldte. Dette er

ligeledes et fald sammenlignet med 2019, hvor 22 pct. af besøgene var uanmeldte.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Overordnet, er der således sket et fald i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg fra 2019 til 2020 på

både de sociale tilbud og i plejefamilierne.

I forbindelse med anden evaluering af tilsynsreformen

fra 2018 vurderede Socialstyrelsen, at der

var væsentlige variationer mellem de fem socialtilsyn i fordelingen af anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg. I 2020 ses der fortsat stor variation på tværs af socialtilsynene i andelen af uan-

meldte tilsynsbesøg. Forskellen observeres både på sociale tilbud og ved plejefamilier.

På tilbudsområdet varierer andelen af uanmeldte tilsynsbesøg fra 19 pct. i Socialtilsyn Hovedsta-

den til 40 pct. i Socialtilsyn Syd. På plejefamilieområdet har Socialtilsyn Syd og Øst anvendt den

højeste andel af uanmeldte tilsynsbesøg med 29 pct., mens Socialtilsyn Hovedstaden har den

laveste andel med 7 pct., jf. figur 1.

Socialtilsyn Hovedstaden skriver i deres årsrapport, at deres lavere andel af uanmeldte tilsyns-

besøg hænger sammen med Covid-19-situationen og restriktionerne. Forud for et tilsynsbesøg

sikrede Socialtilsyn Hovedstaden sig, at der ikke var personer i tilbuddet, der var smittede eller i

isolation på grund af mistanke om smitte. Socialtilsyn Hovedstaden sænkede i den forbindelse

ambitionsniveauets for uanmeldte tilsynsbesøg for at undgå for mange forgæves besøg, hvilket

muligvis kan forklare Socialtilsyn Hovedstadens laveste andel (7 pct.) af uanmeldte tilsynsbesøg.

Figur 1: Andelen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ved driftsorienteret tilsyn og godkendelser fordelt

på sociale tilbud og plejefamilier, 2020.

Anm.: Antal tilsynsbesøg i Socialtilsyn Syd afviger fra antallene opgivet i socialtilsynets egen årsrapport, da Socialstyrelsens årsrapport

inkluderer tilsynsbesøg foretaget ved godkendelser.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

I udviklingen set over perioden 2017 til 2020, er der ligeledes observeret en variation på tværs af

socialtilsynene, jf. figur 2. Socialtilsyn Syd har gennem hele perioden – med undtagelse af 2018

– det højeste niveau af uanmeldte tilsynsbesøg i forhold til anmeldte tilsynsbesøg. I 2018 var der

en kraftig stigning i Socialtilsyn Nord, der dermed havde den største andel af uanmeldte tilsyns-

besøg. I 2019 og 2020 har Socialtilsyn Nord imidlertid anvendt en mindre andel af uanmeldte

tilsynsbesøg, og ligger omtrent på niveau med Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Hovedstaden. I

Socialtilsyn Hovedstaden har der i de seneste to år været en nedgang i andelen af uanmeldte

Den anden evaluering af tilsynsreformen kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/evaluering-af-

tilsynsreformen

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

tilsynsbesøg, hvorimod Socialtilsyn Øst har haft en stigning i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg

i perioden 2017 til 2020.

Figur 2: Udviklingen i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg ved driftsorienterede tilsyn og godkendelser for-

delt på de fem socialtilsyn, 2017-2020.

Anm.: Antal tilsynsbesøg i Socialtilsyn Syd afviger fra antallene opgivet i socialtilsynets egen årsrapport, da Socialstyrelsens årsrapport

inkluderer tilsynsbesøg foretaget ved godkendelser.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

På baggrund af ovenstående er det Socialstyrelsens vurdering, at der fortsat er væsentlige vari-

ationer i socialtilsynenes brug af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg – både på tilbuds- og ple-

jefamilieområdet. Særligt Socialtilsyn Syd har en praksis med at aflægge flere uanmeldte tilsyns-

besøg end de øvrige tilsyn

. Socialtilsynene oplyser, at de er enige om, at alle tilbud og plejefa-

milier, set over en årrække på 3-4 år, skal modtage både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

ud fra en risikovurdering. Set over en fireårig periode, fra 2017 til 2020, er det dog imidlertid fortsat

Socialstyrelsens vurdering, at denne målsætning ikke kan observeres ud fra de væsentlige vari-

ationer, som er i andelene af uanmeldte tilsynsbesøg mellem socialtilsynene. Udviklingen af so-

cialtilsynenes brug af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i perioden, peger således i retningen

af, at der ikke er en ensartet praksis for, i hvilket omfang og ud fra hvilke kriterier, et uanmeldt

tilsyn bliver gennemført.

Brugen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg er et centralt værktøj i det risikobaserede tilsyn,

hvorfor det fortsat er Socialstyrelsen vurdering, at der ligeledes er indikationer på uensartet prak-

sis i det risikobaserede tilsyn. Formålet med det risikobaserede tilsyn er, at differentiere tilsyns-

indsatsen og målrette en intensiv indsats mod de tilbud, hvor der formodes at være problemer

med kvaliteten. Det er op til socialtilsynene, at vurdere eksempelvis, hvilke oplysninger, der skal

indhentes, hvornår og hvor mange tilsynsbesøg, der skal aflægges, hvordan tilsynene metodisk

skal tilrettelægges og om disse skal være anmeldte eller uanmeldte

Det er derfor Socialstyrelsens vurdering, at socialtilsynene ikke har en fælles forståelse og ope-

rationalisering af de centrale begreber i det risikobaserede tilsyn, hvilket muligvis kan afspejle sig

Socialstyrelsen pegede i årsrapporten 2019 på, at den store variation i socialtilsynenes brug af uanmeldt tilsyn kunne indikere, at der

på tværs af de fem socialtilsyn endnu ikke var en ensartet praksis for, i hvilket omfang og ud fra hvilke kriterier der blev gennemført uan-

meldt tilsyn.

Vidensgrundlag vedrørende det risikobaserede tilsyn kan findes i Håndbog for socialtilsyn: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omra-

der/socialtilsyn/redskaber-for-tilsynsforende

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

i den forskelligartede brug af uanmeldte tilsynsbesøg. Socialstyrelsen har på den baggrund igang-

sat et arbejde med en faglig vejledning om det risikobaserede tilsyn, som forventes at udkomme

i 2022.

1.2 Godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier

Socialtilsynene har ansvaret for at behandle ansøgninger om godkendelse fra nye sociale tilbud

og plejefamilier. På baggrund af temaerne i kvalitetsmodellen, skal tilsynene vurdere, hvorvidt det

er sandsynligt, at det ansøgende sociale tilbud eller plejefamilien kan levere den fornødne kvalitet.

Godkendelser af sociale tilbud og plejefamilier

I 2020 blev der godkendt 82 nye sociale tilbud og 362 nye plejefamilier, jf. tabel 2.

I 2020 godkendte de enkelte socialtilsyn mellem 9 og 23 sociale tilbud. Socialtilsyn Syd godkendte

færrest nye tilbud, mens Socialtilsyn Midt godkendte flest nye tilbud. Socialtilsyn Midt peger i

deres årsrapport på, at de har oplevet en stigning i antallet af nygodkendte sociale tilbud, hvilket

blandt andet skyldes væsentlige organisatoriske ændringer i Region Midtjylland, der har medført,

at flere tilbud skulle nygodkendes.

På plejefamilieområdet er der større variation i antallet af godkendte ansøgninger i socialtilsy-

nene. Antallet af godkendte plejefamilier svinger fra 43 nye plejefamilier i Socialtilsyn Nord til 132

godkendelser i Socialtilsyn Syd, jf. tabel 2.

Tabel 2: Antallet af godkendelser fordelt på de fem socialtilsyn, 2020.

Nord

Sociale tilbud

Plejefamilier

Midt

Syd

132

Øst

Hovedstaden

I alt

362

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Det samlede antal godkendelser i 2020 er faldet til samme niveau som i 2018. Det dækker over

et fald i antallet af godkendte plejefamilier fra 2019 til 2020, jf. figur 3, mens antallet af nygod-

kendte sociale tilbud har været relativt stabilt siden 2018.

På plejefamilieområdet er der tidligere observeret en nedgang i antallet af godkendte plejefami-

lier. Denne tendens blev imidlertid afbrudt i 2019 med en stigning på godt 18 pct. sammenlignet

med det forhenværende år. I 2020 er tendensen tilbage på samme spor fra tidligere år med et

fald på omtrent 13 pct. af nye godkendte plejefamilier sammenlignet med 2019. Faldet er sket i

Socialtilsyn Nord og Hovedstaden, mens Socialtilsyn Midt, Syd og Øst har godkendt henholdsvis

nogenlunde samme antal nye plejefamilier eller lidt flere i 2020. Se afsnit 2.2 for nærmere uddyb-

ning om udviklingen af antal plejefamilier.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 3: Antallet af godkendelser, 2017-2020.

Anm.: For 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter, som er udgivet efter evalue-

ringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Sagsbehandlingstider for godkendelse

Socialtilsynene oplyser i deres årsrapporter deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider i forbin-

delse med godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier. I henhold til almindelig forvaltnings-

skik regnes sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt ansøgningen modtages fra et tilbud eller en

plejefamilie til afgørelsen fra socialtilsynet om, hvorvidt det pågældende tilbud eller plejefamilie

kan godkendes. Herunder kan eksempelvis indgå perioder, hvor socialtilsynet afventer nødven-

dige oplysninger fra det sociale tilbud eller plejefamilien, eller perioder hvor en kommende pleje-

familie selv har udskudt deltagelse i det lovpligtige kursus for plejefamilier, hvilket er en forudsæt-

ning for en eventuel godkendelse.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer på tværs af socialtilsynene både for sociale til-

bud og for plejefamilierne. På tilbudsområdet varierer den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra

11 til 32 uger, mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på plejefamilieområdet varierer fra

15 til 30 uger. Socialtilsyn Øst har med 32 uger den længste gennemsnitlige sagsbehandlingstid

i forhold til godkendelse af sociale tilbud, mens Socialtilsyn Nord og Syd har de korteste gennem-

snitlige sagsbehandlingstider på 11 uger. Socialtilsyn Midt har den længste gennemsnitlige sags-

behandlingstid i forhold til godkendelse af plejefamilier på 30 uger, mens Socialtilsyn Syd har den

korteste gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 15 uger, jf. tabel 3.

Tabel 3: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de fem socialtilsyn, 2020 (antal uger).

Nord

Sociale tilbud

Plejefamilier

Midt

Syd

Øst Hovedstaden

Anm.: Tallene er afrundet til hele uger.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Udover at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er meget forskellig på tværs af de fem social-

tilsyn, så er udviklingen i gennemsnitlig sagsbehandlingstid i perioden 2017 til 2020 tilsvarende

meget forskellig på tværs af de fem socialtilsyn, særligt på tilbudsområdet. Den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for sociale tilbud er steget i 2020 hos Socialtilsyn Midt og Øst, mens den er

faldet i de øvrige socialtilsyn, jf. figur 4.

Figur 4: Udvikling i gennemsnitlige sagsbehandlingstider på tilbudsområdet, 2017-2020 (antal uger).

Anm.: Tallene er afrundet til hele uger.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

På plejefamilieområdet er der en tendens til, at sagsbehandlingstiden er steget siden 2017. I 2020

er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på plejefamilieområdet steget for alle fem socialtilsyn,

jf. figur 5. Den største stigning er sket i Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Hovedstaden, hvor den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget hhv. 10 og 9 uger fra 2019 til 2020.

Stigningen i sagsbehandlingstiden for plejefamilier kan skyldes implementeringen af det nye god-

kendelseskoncept, der trådte i kraft 1. juli 2019. Det kan dog imidlertid ikke afvises, at udviklingen

i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid kan være påvirket restriktionerne, som følge af Covid-

19 i 2020. Se nærmere herom i afsnit 2.1.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 5: Udvikling i gennemsnitlige sagsbehandlingstider på plejefamilieområdet, 2017-2020 (antal uger).

Anm.: Tallene er afrundet til hele uger.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Variationerne i sagsbehandlingstiden på tværs af socialtilsynene i forhold til både plejefamilier og

tilbud kan indikere, at der fortsat kan være forskellige tilgange til og måder at tilrettelægge god-

kendelsesprocessen i socialtilsynene. Sagsbehandlingstiden for godkendelse af plejefamilier be-

handles særskilt i kapitel 3.

1.3 Iværksatte sanktioner

Socialtilsynene kan iværksætte forskellige former for sanktioner, hvis tilbuddet eller plejefamilien

ikke har den fornødne kvalitet. Socialtilsynenes sanktionsmuligheder omfatter godkendelse med

vilkår, påbud, skærpet tilsyn og ophør af godkendelse.

Socialtilsynene er forpligtede til, at der forud for iværksatte sanktioner, herunder påbud, skærpet

tilsyn og ophør af godkendelse, har været en dialog mellem socialtilsynet og det pågældende

tilbud om de forhold, der begrunder overvejelserne om sanktioner, jf. bekendtgørelsen til lov om

socialtilsyn § 9, stk. 1 og § 5 stk. 1. Tilbuddet har på den måde mulighed for at rette op på disse

forhold hurtigst muligt, og inden en sanktion eventuelt iværksættes. Socialtilsynet skal således

indgå i dialog med tilbuddet, hvilket skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet.

Som et centralt redskab i dialogen med tilbuddene skal socialtilsynene anvende kvalitetsmodel-

len. Kvalitetsmodellen er et dialogredskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangs-

punkt for socialtilsynets samlede vurdering af tilbuddenes kvalitet.

I det følgende fremgår niveauet for socialtilsynenes anvendelse af henholdsvis godkendelser med

vilkår, påbud, skærpede tilsyn og tilbagekaldte godkendelser.

Godkendelser med vilkår

Socialtilsynene kan i forbindelse med en godkendelse fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en be-

tingelse for godkendelsen, jf. Lov om socialtilsyn § 5, stk. 5. Vilkår skal formuleres så tilstrækkeligt

klart, at det er tydeligt for tilbuddet, hvad det skal foretage sig for fortsat at være godkendt eller

blive endeligt godkendt, og hvornår det således kan forventes at ske.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

For at socialtilsynene kan give en godkendelse med vilkår, må det anses overvejende sandsyn-

ligt, at tilbuddet efterfølgende vil kunne opfylde betingelsen. En godkendelse med vilkår kan in-

deholde flere vilkår og omhandle forskellige temaer inden for den kvalitetsmodel, som udgør ram-

men for kvalitetsvurderinger – for eksempel kan et vilkår for godkendelse omhandle et tilbuds

fysiske rammer.

Fælles for tilbuds- og plejefamilieområdet er, at der generelt udstedes få godkendelser med vilkår.

Antallet af godkendelser med vilkår i 2020 er på omtrent samme niveau som i 2019. På tilbuds-

området er udstedt 21 godkendelser med vilkår i 2020, mens der blev udstedt 20 godkendelser

med vilkår i 2019. Antallet af godkendelser med vilkår på plejefamilieområdet er faldet fra 9 i 2019

til 4 i 2020, jf. tabel 4 og 5.

På tilbudsområdet har Socialtilsyn Øst godkendt 13 tilbud med vilkår, og derved flest sociale tilbud

med vilkår i 2020, mens Socialtilsyn Nord og Midt har godkendt et tilbud med vilkår, og derved

færrest sociale tilbud med vilkår i 2020, jf. tabel 4.

Tabel 4: Antal godkendelser med vilkår på tilbudsområdet, 2017-2020.

Nord

2017

2018

2019

2020

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

Anm.: *Det bemærkes at tallet for 2017 afviger fra socialstyrelsens årsrapport for socialtilsynenes virksomhed 2017, hvor der har optrådt

en teknisk fejl.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Det skal understreges, at de absolutte tal ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af de fem

socialtilsyn. Dette skyldes, at antallet af godkendelser af nye tilbud og plejefamilier varierer mel-

lem de fem socialtilsyn.

På plejefamilieområdet har Socialtilsyn Nord og Hovedstaden godkendt én plejefamilie med vilkår

i 2020, Socialtilsyn Syd har godkendt to plejefamilier med vilkår, mens hverken Socialtilsyn Midt

og Øst har godkendt plejefamilier med vilkår i 2020, jf. tabel 5.

Tabel 5: Antal godkendelser med vilkår på plejefamilieområdet, 2017-2020.

Nord

2017

2018

2019

2020

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Påbud

Socialtilsynet kan, jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 2, udstede påbud over for sociale tilbud og ple-

jefamilier, hvis socialtilsynet ved driftsorienteret tilsyn konstaterer forhold, som tilbuddet skal rette

op på som betingelse for en fortsat godkendelse. Socialtilsynet skal anføre en frist for opfyldelsen

af påbuddet.

Samlet set er der sket et fald på godt 20 pct. i antallet af påbud på tilbudsområdet fra 2019 til

2020. På tilbudsområdet er påbud steget fra 2019 til 2020 i Socialtilsyn Øst og Syd, og derimod

faldet i Socialtilsyn Hovedstaden, Midt og Nord.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

På plejefamilieområdet er antallet af påbud steget fra 2019 til 2020. Denne stigning skyldes en

stigning i antal udstedte påbud i Socialtilsyn Syd og Hovedstaden, jf. tabel 6.

Tabel 6: Antallet af iværksatte påbud på tilbuds- og plejefamilieområdet fordelt på de fem socialtilsyn,

2017-2020.

Sociale tilbud

2017

Nord

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

111

2018

2019

103

2020

2017

Plejefamilier

2018

2019

2020

Anm.: Tal for 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter, som er udgivet efter eva-

lueringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Det skal understreges, at de absolutte tal umiddelbart ikke kan sammenlignes på tværs af de fem

socialtilsyn grundet socialtilsynenes varierende porteføljestørrelser, jf. afsnit 3.3. For at tage

højde for porteføljestørrelsen er antallet af påbud også angivet pr. 100 tilbud/plejefamilier i porte-

føljen ved udgangen af det pågældende år, jf. tabel 7.

Der er variation i, hvor ofte socialtilsynene iværksætter påbud pr. 100 tilbud/plejefamilier, jf. ta-

bel 7. På tilbudsområdet har Socialtilsyn Øst iværksat flere påbud end de øvrige tilsyn (sva-

rende til 8 påbud pr. 100 aktive tilbud). På plejefamilieområdet viser tabel 7, at særligt Socialtil-

syn Syd anvender påbud i højere grad end de øvrige tilsyn, mens at Socialtilsyn Nord har ikke

udstedt påbud i 2020.

Tabel 7: Antal iværksatte påbud på tilbuds- og plejefamilieområdet fordelt på de fem socialtilsyn, 2020.

Nord

Sociale tilbud

Antal påbud

Antal påbud pr. 100 aktive

tilbud i porteføljen

Plejefamilier

Antal påbud

Antal påbud pr. 100 aktive

plejefamilie i porteføljen

0,0

2,3

0,1

4,2

2,0

8,0

0,1

4,7

1,3

4,2

0,8

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Set over perioden 2017 til 2020 har antallet af påbud pr. 100 aktive tilbud varieret. Højeste antal

var i 2017 med 5,6 påbud pr. 100 aktive tilbud, mens det laveste antal påbud var i 2018 med 1,6

påbud pr. 100 aktive tilbud, jf. figur 6.

På plejefamilieområdet er antallet af udstedte påbud steget svagt i 2020 sammenlignet med 2019.

Generelt iværksættes der markant færre påbud på plejefamilieområdet end på tilbudsområdet, jf.

figur 6. I forlængelse af årsrapporten 2019, bemærker Socialstyrelsen, at det er bemærkelses-

værdigt, at der ikke iværksættes flere påbud blandt plejefamilier, da socialtilsynet fører tilsyn med

væsentligt flere plejefamilier end sociale tilbud, jf. afsnit 3.3.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 6: Antal iværksatte påbud i alt på tilbuds- og plejefamilieområdet pr. 100 aktive tilbud/plejefamilier,

2017-2020.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Iværksættelsen af påbud svinger fra 2017 til 2020 i alle fem socialtilsyn. Socialtilsyn Syd og Øst

har iværksat flere påbud pr. 100 aktive tilbud siden 2018, mens særligt Socialtilsyn Midt og Ho-

vedstaden iværksatte flere påbud i 2019 end i 2020, jf. figur 7.

Figur 7: Antal iværksatte påbud pr. 100 sociale tilbud, 2017-2020.

Tallene for 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter, som er udgivet efter evalu-

eringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Iværksættelsen af påbud på plejefamilieområdet er generelt på samme niveau i 2020 som i 2019,

bortset fra i Socialtilsyn Hovedstaden, hvor der er sket en stigning i 2020. Generelt iværksætter

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Socialtilsyn Syd og Hovedstaden flere påbud pr. 100 aktive plejefamilier set over en fireårig peri-

ode end de øvrige socialtilsyn, jf. figur 8.

Figur 8: Antal iværksatte påbud pr. 100 aktive plejefamilier, 2017-2020.

Tallene for 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter, som er udgivet efter evalu-

eringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Forskellene i anvendelsen af påbud blandt tilbud og plejefamilier kan være et udtryk for, at porte-

føljerne i de fem socialtilsyn er forskellige, eller at der er lokale forhold, der påvirker rammerne for

de sociale tilbud og plejefamilier. Derudover er antallet af iværksatte påbud relativt små, hvilket

betyder at få afgørelser om påbud kan give udsving.

Forskellene kan også være udtryk for, at der mellem de fem socialtilsyn er en forskellig praksis

omkring anvendelse af påbud, hvilket kan hænge sammen med, at socialtilsynene har forskellig-

artede forståelser af dialogbegrebet og deres forpligtelse i forhold til dialog.

Det fremgår af be-

kendtgørelse om socialtilsyn § 9, stk. 1, at afgørelser om påbud og skærpet tilsyn kun kan træffes

efter forudgående dialog med tilbuddet om de forhold, der begrunder overvejelserne om påbud

og skærpet tilsyn. En forskelligartet forståelse af dialogbegrebet kan således medføre forskellig

praksis i varetagelsen af dialogforpligtelsen, og som konsekvens heraf forskellig praksis omkring

iværksættelse af påbud. I 2021 udgav Socialstyrelsen derfor en faglig vejledning om dialogfor-

pligtelsen, der rammesætter socialtilsynenes udmøntning af dialogforpligtelsen med henblik på at

understøtte en ensartet, systematisk og fagligt kompetent praksis. I 2021-2022 vil Socialstyrelsen

i samarbejde med socialtilsynene have særligt fokus på at omsætte den faglige vejledning.

Skærpet tilsyn

Et tilbud kan blive underlagt et skærpet tilsyn, hvis konkrete forhold i et tilbud skaber bekymring

for tilbuddets kvalitet, eller hvis socialtilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet finder, at

tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet, jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 7.

Opsamlingen kan findes i Håndbog for Socialtilsyn: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtilsyn/redskaber-for-tilsyns-

forende

Den faglige vejledning om dialogforpligtelse kan findes i Håndbog for Socialtilsyn: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/soci-

altilsyn/redskaber-for-tilsynsforende

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Ved et skærpet tilsyn fører socialtilsynet et intensiveret tilsyn med tilbuddet, og socialtilsynet skal

i den forbindelse give tilbuddet et eller flere påbud, som tilbuddet skal rette op på for at kunne

opnå en fortsat godkendelse. Socialtilsynet træffer afgørelse om skærpet tilsyn for tre måneder

ad gangen. Hvis et skærpet tilsyn forlænges yderligere tre måneder, optræder det i opgørelsen

som to skærpede tilsyn.

Antallet af skærpede tilsyn på de sociale tilbud og i plejefamilierne kan ikke umiddelbart sammen-

lignes på tværs af de fem socialtilsyn grundet socialtilsynenes varierende porteføljestørrelser, jf.

afsnit 3.3. For at tage højde for porteføljestørrelsen, er antallet af skærpede tilsyn derfor angivet

pr. 100 tilbud/plejefamilier i porteføljen ved udgangen af 2020.

Socialstyrelsen bemærker imidlertid, at der iværksættes få skærpede tilsyn både på tilbuds- og

plejefamilieområdet. Det betyder, at ét enkelt skærpet tilsyn kan afgøre, om udviklingen er fal-

dende eller stigende. I 2020 er der i alt iværksat 16 skærpede tilsyn på tilbudsområdet, hvor syv

af dem er iværksat af Socialtilsyn Øst svarende til 1,8 skærpede tilsyn pr. 100 sociale tilbud. På

plejefamilieområdet er der i 2020 i alt iværksat fire skærpet tilsyn. Alle er iværksat af Socialtilsyn

Syd, jf. tabel 8.

Tabel 8: Antal skærpede tilsyn på tilbuds- og plejefamilieområdet fordelt på de fem socialtilsyn, 2020.

Nord

Sociale tilbud

Antal skærpede tilsyn

Antal skærpede tilsyn pr. 100 ak-

tive tilbud i porteføljen

Plejefamilier

Antal skærpede tilsyn

Antal skærpede tilsyn pr. 100 ak-

tive plejefamilie i porteføljen

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Midt

0,3

0,00

Syd

0,7

0,3

Øst

1,8

0,0

Hovedstaden

1,0

0,0

I alt

0,8

0,1

0,0

0,00

Antallet af skærpede tilsyn i 2020 er på omtrent samme niveau både på tilbuds- og plejefamilie-

området som i 2019 og 2017. I 2018 var antallet af skærpede betragtelig lavere, jf. figur 9.

Som for antallet af påbud på plejefamilieområdet, bemærker Socialstyrelsen også her, at det er

bemærkelsesværdigt, at der generelt iværksættes færre skærpede tilsyn på plejefamilieområdet,

på trods af at socialtilsynet fører tilsyn med væsentlig flere plejefamilier end sociale tilbud, jf. afsnit

3.3.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 9: Antal skærpede tilsyn på tilbuds- og plejefamilieområdet, 2017-2020.

Tallene for 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter, som er udgivet efter evalu-

eringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Tilbagekaldte godkendelser

I forbindelse med det driftsorienterede tilsyn har socialtilsynet mulighed for at træffe afgørelse om

ophør af godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godken-

delse jf. § 5, stk. 7.

I 2020 blev 4 godkendelser på tilbudsområdet og 22 godkendelser på plejefamilieområdet trukket

tilbage af socialtilsynene. Da det er et relativt lille antal godkendelser, der tilbagekaldes, er der

ikke stor variation på tværs af socialtilsynene, jf. tabel 9.

Tabel 9: Antal tilbud, der er ophørt som følge af manglende godkendelse fra socialtilsynet, 2020.

Nord

Sociale tilbud

Antal tilbagekaldte godken-

delser

Antal tilbagekaldte godken-

delser pr. 100 tilbud i porte-

føljen

Plejefamilier

Antal tilbagekaldte godken-

delser

Antal tilbagekaldte godken-

delser pr. 100 aktive plejefa-

milie i porteføljen

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

0,2

0,4

0,9

0,0

0,38

0,21

0,45

0,26

0,18

0,97

Socialtilsynene tilbagekaldte færre godkendelser på tilbudsområdet i 2020 end i de foregående

tre år. Antallet af tilbagekaldelser på plejefamilieområdet ligger på omtrent samme niveau i 2020

som de to foregående år, jf. figur 10. Se afsnit 2.2 om udviklingen i plejefamilier, herunder også

ophør af plejefamilier fordelt på tilbagekaldte godkendelser og plejefamilier, der ophører af egen

drift.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 10: Antal tilbagekaldte godkendelser på tilbuds- og plejefamilieområdet, 2017-2020.

Tallene for 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter, som er udgivet efter evalu-

eringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

1.4 Whistleblowerordningen

Alle fem socialtilsyn har etableret en whistleblowerordning, jf. lov om socialtilsyn § 11. Ordningen

giver beboere, pårørende, ansatte og andre mulighed for at rette henvendelse, hvis de oplever

bekymrende forhold i et tilbud eller plejefamilie. Samtidig skal ordningen sikre socialtilsynet det

bredest mulige oplysningsgrundlag for varetagelsen af tilsynsopgaven. Som en del af ordningen

har socialtilsynene etableret en særlig whistleblower-telefonlinje, samt en skriftlig webformular på

deres hjemmesider.

Socialtilsynene registrerer henvendelserne til whistleblowerordningen enkeltvis, uanset om der er

flere anmeldere om det samme forhold, eller om en anmelder henvender sig flere gange.

Der er variation imellem socialtilsynene i forhold til, hvor mange henvendelser de modtager. So-

cialtilsyn Øst har med 256 henvendelser modtaget færrest henvendelser, mens Socialtilsyn Midt

har modtaget 371 henvendelser og derved flest, jf. figur 11.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 11: Antal henvendelser i whistleblowerordningen fordelt på hvert socialtilsyn, 2020.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Det skal understreges, at de absolutte tal ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af soci-

altilsynene grundet variation i blandt andet porteføljestørrelserne, jf. afsnit 3.3. Set i relation til

porteføljestørrelserne er det Socialtilsyn Nord og Hovedstaden, der har modtaget flest henven-

delser (28 henvendelser pr. 100 tilbud/plejefamilier i porteføljen). Socialtilsyn Syd har relativt

færrest whistleblows (15 henvendelser pr. 100 tilbud/plejefamilie i porteføljen), jf. tabel 10.

Tabel 10: Antal henvendelser i whistleblowerordningen pr. 100 tilbud/plejefamilie i porteføljen, fordelt på

socialtilsyn, 2020.

Nord

Antal henvendelser i

whistleblowerordningen

pr. 100 sociale til-

bud/plejefamilie i porte-

føljen

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

Det samlede antal henvendelser ligger på ca. samme niveau som i 2019, jf. figur 12.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 12: Samlet antal henvendelser i whistleblowerordningen, 2017-2020.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

1.5 Magtanvendelser på børne- og ungeområdet

Når der på et tilbud eller i en specialiseret plejefamilie foretages en magtanvendelse, skal den

indberettes til anbringende kommune og socialtilsynet skal modtage en kopi af indberetningen.

Socialtilsynet skal gennemgå de indkomne indberetningsskemaer og vurdere, om de giver anled-

ning til tilsynsmæssige overvejelser.

Socialstyrelsens auditfunktion har indsamlet aggregeret data om magtanvendelsesindberetnin-

ger, som socialtilsynene har modtaget i kopi fra tilbuddene dels for at give et billede af omfanget

af magtanvendelser på tilbud og plejefamilier omfattet af socialtilsynet og dels for at give et billede

af omfanget og karakteren af tilsynsopgaven.

I denne årsrapport formidles niveauet for de indberettede magtanvendelser på børne- og unge-

området, da det område grundet lovpligtige indberetningsskemaer vurderes at have en tilstræk-

kelig datakvalitet

. På voksenområdet trådte lovpligtige indberetningsskemaer til indberetning af

magtanvendelser efter servicelovens kapitel 24, 24a og 24b i kraft pr. 1. januar 2020. Det vurde-

res, at disse data aktuelt ikke har en tilstrækkelig datakvalitet.

Socialstyrelsen tager forbehold for, at der kan være unøjagtigheder i nedenstående opgørelser

af magtanvendelsesindberetningerne på børne- og ungeområdet, som bl.a. kan stamme fra fejl

eller mangelfuld udfyldelse af indberetninger fra tilbud og plejefamilier, som socialtilsynene ikke

har mulighed for at rette, da de kun modtager en kopi af magtanvendelserne.

Derudover gør Socialstyrelsen særlig opmærksom på, at de historiske data kun i begrænset om-

fang er mulige at sammenligne over år. Dette skyldes dels forskellig registreringspraksis i 2017,

Lov om voksenansvar blev revideret med ikrafttrædelse 1. januar 2017, hvor indholdet i dataforespørgslerne også ændrede sig på

dette tidspunkt. Lov om voksenansvar blev desuden revideret med ikrafttrædelse i 2019.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

og dels at de lovgivne indberetningsskemaer er blevet ændret

. Nedenfor fremgår de data for

perioden 2017-2020, hvor data muliggør, at der kan foretages sammenligninger over tid.

I 2020 var der i alt 5.267 indberetninger om magtanvendelser på børne- og ungeområdet. Der er

således sket en fald af antallet af indberettede magtanvendelser sammenlignet med årene 2017-

2019. Der var flest indberetninger på magtanvendelser over for børn og unge på tilbud, der har

en kommunal driftsherre (2.094) efterfulgt af det private (2.034) og regionale driftsherrer (1.131),

jf. figur 13.

Figur 13: Antallet af indberetninger om magtanvendelse fordelt på driftsherre, 2017-2020.

Anm.: *Kategorien ”Ikke oplyst” indgik ikke i Socialstyrelsens dataforespørgsel i 2017.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Antallet af indberettede magtanvendelser på tilbud med såvel privat, kommunal som regional

driftsherre er faldet fra 2019 til 2020. I perioden fra 2017 til 2020 er antallet af indberettede magt-

anvendelser på tilbud med regional driftsherre faldet hvert år. Antallet af indberettede magtan-

vendelser på tilbud med privat og offentlig driftsherre er steget frem til 2019, hvorefter der er sket

et fald i 2020. Det skal bemærkes, at de absolutte tal ikke umiddelbart kan sammenlignes på

tværs af driftsherretyper, da der ikke er korrigeret for, hvor mange pladser hver driftsherretype

har.

Der var i 2020 flest indberetninger om magtanvendelser for unge i alderen 13-17 år (2.848) efter-

fulgt af børn og unge i alderen 7-12 år (2.221). Antallet af indberetninger om magtanvendelse

mod børn og unge er faldet i alle aldersgrupper fra 2019 til 2020. jf. tabel 11.

Lov om voksenansvar blev revideret med ikrafttrædelse 1. jan. 2017, hvorfor indholdet i dataforespørgslerne også ændrede sig. Lov

om voksenansvar blev desuden revideret med ikrafttrædelse i 2019.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Tabel 11: Antallet af indberetninger om magtanvendelse fordelt på alder, 2017-2020.

2017

Antal indberetninger fordelt på

alder

0-6 år

7-12 år

13-17 år

18+

Ikke oplyst

Anm.: *I 2017 er der 16 registreringer af alder for meget.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

2018

5.419

1.788

3.454

2019

5.923

2.299

3.393

117

2020

5.267

2.221

2.848

110

5.522*

154

1.459

3.724

137

Det bør imidlertid bemærkes, at antallet af indberetninger om magtanvendelser inden for hver

aldersgruppe ikke direkte kan sammenlignes med antallet for de øvrige aldersgrupper, da tallene

ikke er korrigeret for antallet af anbragte børn og unge inden for de respektive aldersgrupper.

I 2020 var de fleste indberetninger om magtanvendelser på åbne døgninstitutioner (2.899), efter-

fulgt af private opholdssteder (1.558) og sikrede døgninstitutioner (394), jf. tabel 12.

Tabel 12: Antallet af indberetninger om magtanvendelse fordelt på tilbudstype, 2020.

2020

Antal indberetninger fordelt på tilbudstype

Privat opholdssted

Åben døgninstitution

Delvist lukket afdeling på døgninstitution

Delvist lukket døgninstitution

Sikret døgninstitution

Særlig sikret afdeling på sikret døgninstitution

Ukendt/ikke oplyst

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

1.558

2.899

186

394

Det bør bemærkes, at antallet af indberetninger ikke kan sammenlignes direkte mellem de enkelte

tilbudstyper, da der ikke er korrigeret for antallet af pladser inden for de enkelte tilbudstyper.

Hovedparten af magtanvendelserne hører under typen ”Fysisk

magtanvendelse, ved at fastholde

og / eller føre, fordi barnet eller den unge var til fare for sig selv eller andre jf. § 9”

(4.087), mens

der var 540 magtanvendelser af typen ”Afværgehjælp,

ved at fastholde og / eller føre for at af-

værge beskadigelsen af ting, jf. lovens § 8”,

og 509 der hører under ”Undersøgelse

af person og/

eller opholdsrum ved bestemte grunde til mistanke, jf. lovens § 16 stk. 1”,

jf. tabel 19.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Der er registreret flere magtanvendelsestyper, end der er magtanvendelsesindberetninger i 2020.

Det skyldes, at der i en magtanvendelsessituation/-indberetning godt kan være tale om flere typer

af magtanvendelse.

Tabel 13: Magtanvendelser fordelt på indgrebets art, 2020.

I alt

Antal magtanvendelsestyper i alt

Fordelt på indgrebets art

Afværgehjælp, ved at fastholde og / eller føre for at afværge beskadigelsen af

ting, jf. lovens § 8

Fysisk magtanvendelse, ved fastholde og / eller føre, fordi barnet eller den unge

var til fare for sig selv eller andre jf. § 9.

Fysisk magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre, når barnet eller den unge

overtræder regler i en husorden fastsat efter lovens § 4, stk. 2, og magtanvendelsen

er nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør, jf. lovens § 9, stk. 3.

Tilbageførelse ved rømning, og hvor der har været risiko for, at barnet eller den

unge ville skade sig selv eller andre, jf. § 10.

Tilbageholdelse med fysisk magt i forbindelse med eller under en anbringelse in-

den for rammer fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 11 og bek. § 3 stk. 3, jf.

stk.1.

Tilbageholdelse ved aflåsning af døre og vinduer på delvis lukket døgninstitutio-

ner eller delvis lukket afdeling, jf. lovens § 12, stk. 4.

Fastholdelse ved fysisk magt på delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket

afdeling, jf. lovens § 13, stk. 3.

Isolation på sikret døgninstitutioner eller særlig sikret afdeling, jf. lovens § 14, stk.

540

4.087

200

509

158

408

6.131

Undersøgelse af person og/ eller opholdsrum ved bestemte grunde til mistanke,

jf. lovens § 16 stk. 1.

Undersøgelse af person og opholdsrum på sikret døgninstitution eller særlig sik-

ret afdeling ved anbringelse, besøg eller fravær, jf. lovens § 16, stk. 2.

Effekter taget i bevaring, jf. lovens § 16, stk. 6.

Påhør eller overvågning af telefon og internet eller afbrydelse eller forhindring af

adgang til telefon og internet for unge, anbragt som led i en strafferetlig dom eller

kendelse, jf. lovens § 19.

Magtanvendelse i øvrigt.

Anm.: Kategorien ”magtanvendelse i øvrigt” indeholder også indberetninger, der ikke indeholder en afkrydsning af magtanvendelsesty-

pen.

Kategorien ”Undersøgelse af person og opholdsrum på sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling ved anbringelse, besøg eller

fravær, jf. lovens § 16. stk. 2” er udgået som følge af den nye bekendtgørelse om lov om voksenansvar, og var således kun relevant for

indberetninger, der har fundet sted før d. 1. feb. 2019.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

2. Udvikling og godkendelse

på plejefamilieområdet

Den 1. juli 2019 trådte lovændringer på plejefamilieområdet i kraft. Lovændringerne indebar

blandt andet indførelse af nye plejefamilietyper samt et nyt godkendelseskoncept for plejefamilier.

Disse lovændringer beskrives i første del af dette kapitel, som også indeholder en opgørelse over

plejefamilietyper. I anden del af kapitlet præsenteres den generelle udvikling i antallet af plejefa-

milier og aldersfordelingen blandt plejefamilier. Afslutningsvist belyses, hvordan lovændringerne

– herunder det nye godkendelseskoncept – har påvirket sagsbehandlingstiden for godkendelse

samt udfaldet af ansøgning om godkendelse som plejefamilier.

2.1 Indførelse af nye plejefamilietyper og nyt godkendelses-

koncept

Den 1. juli 2019 trådte et nyt godkendelseskoncept for plejefamilier i kraft, jf. bekendtgørelsen

om socialtilsyn bilag 3. Godkendelseskonceptet skal sikre, at socialtilsynet foretager en grundig

undersøgelse af ansøgerfamilierne, herunder sikre at kvaliteten i ansøgerfamilien afdækkes sy-

stematisk og målrettet med afsæt i § 6 i lov om socialtilsyn. Samtidig er formålet også, at sikre

en ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem socialtilsyn.

Godkendelseskonceptet understøtter vurderingen af væsentlige forhold i kvalitetsmodellen og

beskriver procedurer for, hvordan ansøgere skal godkendes. Konceptet består af følgende cen-

trale elementer:

a) Grundkursus, med et omfang svarende til to gange to grundkursusdage

b) Besøg i ansøgers hjem, herunder tre redskaber til afdækning af ansøgers kompetencer.

De tre redskaber er:

a. Redskab til afdækning af ansøgers mentaliseringsressourcer

b. Redskab til observation af familiedynamik i ansøgerfamilier

c. Redskab til afdækning af hjemmeboende børns perspektiver

c) Afsluttende samtale med ansøger.

Godkendelseskonceptet angiver indholdet og fastligger rækkefølgen for afviklingen af de cen-

trale elementer – som samlet set udgør en grundig undersøgelse af ansøger. Godkendelses-

konceptet indeholder ikke krav til socialtilsynenes organisering eller sagsbehandlingstid for god-

kendelser af plejefamilier.

Fordelingen af plejefamilietyper på tværs af tilsynene

Ud over godkendelseskonceptet indebar lovændringerne også andre elementer, herunder en ny

kategorisering af plejefamilier. Den nye kategorisering af plejefamilier skal sikre plejefamilietyper,

der matcher bredden i de behov, børn i plejefamilier har i dag. Plejefamilietyperne skal desuden

understøtte, at de vilkår, kommunerne fastsætter for plejefamilien og den støtte, som plejefamilien

får under anbringelsen, er differentieret og tilpasset den konkrete opgave, som plejefamilien skal

løse.

Der kan læses mere om godkendelseskonceptet i Håndbog for Socialtilsyn (https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtil-

syn/redskaber-for-tilsynsforende)

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

De nye plejefamilietyper omfatter ”almene plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speciali-

serede plejefamilier”.

Ultimo 2020 er alle plejefamilier blevet omkategoriseret til de tre nye ple-

jefamilietypologier. Flest plejefamilier er godkendt som almen plejefamilier (53 pct.) eller forstær-

kede plejefamilier (43 pct.).

Der er mindre forskelle i fordelingen af almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier på

tværs af socialtilsynene, jf. figur 14. Den største forskel er blandt plejefamilier godkendt som for-

stærket plejefamilie, hvor der er en forskel på 11 procentpoint mellem Socialtilsyn Nord og Soci-

altilsyn Hovedstaden. For almene plejefamilier ses den største variation mellem Socialtilsyn Syd

og Nord, hvor forskellen er 10 procentpoint. Der er kun en lille variation i andelen af specialiserede

plejefamilier på tværs af socialtilsynene, da andelene godkendt som specialiseret plejefamilie er

relativt små.

Figur 14: Andel godkendte plejefamilier i de fem socialtilsyn fordelt på plejefamilietypologier, ultimo 2020

(pct).

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

2.2 Udvikling inden for plejefamilieområdet

Socialtilsynene har til opgave at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alle plejefamilier, jf.

lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 1, mens rekrutteringen af nye plejefamilier er en opgave, som

varetages af kommunerne. Imidlertid er der tidligere set et fald i antallet af plejefamilier på

landsplan

Udvikling i antal plejefamilier

På landsplan har der været et fald på 5 pct. i antallet af plejefamilier fra 2017 til 2020, jf. figur

15.

Der kan læses mere om de tre plejefamilietyper i Håndbog for socialtilsyn: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtil-

syn/redskaber-for-tilsynsforende

Se Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksomhed i 2018: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/socialstyrelsens-arsrapport-

om-socialtilsynenes-virksomhed-i-2018

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 15: Udvikling i antallet af plejefamilier, 2017-2020

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

I fire ud af fem socialtilsyn har antallet af plejefamilier været faldende fra 2017 til 2020. I Socialtil-

syn Syd har der derimod været en mindre stigning i antallet af plejefamilier fra 2018 til 2020, jf.

figur 16.

Figur 16: Udvikling i antallet af plejefamilier i de fem socialtilsyn, 2017-2020

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

Godkendelse og ophør

I 2020 er antallet af ophørte og nygodkendte plejefamilier begge faldet. Hvert år siden 2017 har

der været et større antal ophørte plejefamilier end nygodkendte plejefamilier, jf. figur 17.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 17: Udvikling i antallet af ophørte og nygodkendte plejefamilier i de fem socialtilsyn, 2017-2020

Anm.: * Antal ophørte plejefamilier i alt inkluderer plejefamilier, hvor socialtilsynet har trukket ansøgningen tilbage, hvor plejefamilien selv

har valgt at ophøre som plejefamilie og plejefamilier, hvor godkendelsen automatisk er bortfaldet efter tre år fordi plejefamilien ikke har

været benyttet til det godkendte formål i en sammenhængende periode på tre år.

**Antallet af ophørte plejefamilier i 2017 inkluderer ikke antallet af plejefamilier, der selv har valgt at trække deres ansøgning tilbage i

Socialtilsyn Syd. Det totale antal ophørte plejefamilier i 2017 vil således være højere end angivet i figuren.

Socialtilsyn Hovedstaden peger i deres årsrapport for 2020 på, at de har godkendt færre plejefa-

milier i 2020 sammenlignet med 2019. Dette begrundes med, at mange ansøgere satte deres

ansøgning i bero grundet coronasituationen.

Ophørte plejefamilier dækker over plejefamilier, hvor socialtilsynet har tilbagekaldt godkendelsen,

plejefamilier der selv vælger at ophøre, og plejefamilier hvor godkendelsen automatisk er bortfal-

det

. Ligeledes bør det bemærkes, at antallet af ophør i 2017 sandsynligvis er højere end angivet

i figuren, eftersom Socialtilsyn Syd for 2017 kun har opgørelser over antallet af plejefamilier, hvor

socialtilsynet har trukket godkendelsen tilbage.

Af de plejefamilier, som ophører, vælger hovedparten at ophøre af egen drift. I 2020 ophørte 89

pct. af plejefamilierne af egen drift, 6 pct. ophørte grundet automatisk bortfald af godkendelsen

og 5 pct. ophørte pga. socialtilsynets afgørelse om ophør af godkendelsen.

Størstedelen af ophørte plejefamilier i 2020 tilhørte plejefamilietypologien almen plejefamilie, sva-

rende til ca. 76 pct. jf. figur 18. Derudover tilhørte 22 pct. af ophørte plejefamilier typologien for-

stærket plejefamilie, mens de sidste 2 pct. var specialiserede plejefamilier.

Det fremgår af 5, stk. 8 i lov om socialtilsyn, at godkendelsen om plejefamilie bortfalder, hvis plejefamilien ikke har været benyttet til

det godkendte formål i en sammenhængende periode på tre år.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 18: Andel ophørte plejefamilier fordelt på plejefamilietypologier, 2020 (pct.)

Anm.: 14 plejefamilier fra Socialtilsyn Hovedstaden indgår ikke, da disse ophørte familier endnu ikke var blevet omkategoriseret, til de

nye plejefamilietypologier.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

For alle tre plejefamilietypologier vælger hovedparten af plejefamilier at ophøre af egen drift, jf.

tabel 15. Andelen af tilbagekaldte godkendelser er imidlertid større inden for hhv. forstærkede

plejefamilier og specialiserede plejefamilier end for almene plejefamilier.

Tabel 15: Ophørte plejefamilier inden for hver typologi, opdelt på tilbagekaldte godkendelser, ophørt ved

egen drift og bortfaldet automatisk, 2020

Almen plejefamilie

Tilbagekaldt godkendelse

Ophørt ved egen drift

Bortfaldet automatisk

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

Forstærket plejefamilie

13 pct.

82 pct.

4 pct.

Specialiseret plejefamilie

18 pct.

73 pct.

9 pct.

2 pct.

91 pct.

7 pct.

Plejefamiliernes alder

Ultimo 2020 var omkring halvdelen af plejefamilierne i aldersgruppen 50-59 år, jf. figur 19. Den

næststørste aldersgruppe blandt plejefamilierne er 40-49 år, efterfulgt af aldersgruppen 60+ år.

Den mindste gruppe af plejefamilier udgøres af aldersgruppen 20-39 år.

På tværs af de fem socialtilsyn ses kun en mindre forskel i forhold til plejefamiliernes alder, hvor

de største forskelle varierer mellem tre og fem procentpoint.

Det fremgår af 5, stk. 8 i lov om socialtilsyn, at godkendelsen om plejefamilie bortfalder, hvis plejefamilien ikke har været benyttet til

det godkendte formål i en sammenhængende periode på tre år.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 19: Procentandel af plejefamilier, godkendt til Tilbudsportalen pr. 31. december 2020, efter primære

plejeforældres alder og Socialtilsyn

Anm.: Opgørelsen omfatter alle typer af plejefamilier, der var godkendt til Tilbudsportalen pr. 31. december 2020. Netværksplejefamilier

udstilles ikke på Tilbudsportalen og indgår derfor ikke. Oplysninger vedr. plejeforældres alder er baseret på fødselsåret for den primære

plejeforældre.

Antallet af plejefamilier, som figuren er baseret på, kan afvige fra antallet af plejefamilier i alt opgjort andetsteds i Socialstyrelsens årsrap-

port.

Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Tilbudsportalen.

På landsplan er 20 pct. af alle plejefamilier 60+ år (svarende til 1149 plejefamilier). Dette kan på

længere sigt medføre en risiko for et større fald i antallet af plejefamilier, hvis de plejefamilier der

er 60+ ophører som plejefamilie – fx grundet pension – og dette fald ikke modsvares af tilgang af

nye plejefamilier.

Samlet set er der fra 2019 til 2020 kommet flest nye plejefamilier til i aldersgruppen 40-49 år,

svarende til 42 pct. af alle nye plejefamilier, efterfulgt af aldersgruppen 50+ år, som udgør 34 pct.

af nye plejefamilier, jf. figur 20.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 20: Procentandel af nygodkendte plejefamilier pr. 31. december 2020 efter primære plejeforældres

alder, opgjort på landsplan

Anm.: Opgørelsen omfatter alle typer af plejefamilier, der var godkendt til Tilbudsportalen pr. 31. december 2020. Netværksplejefamilier

udstilles ikke på Tilbudsportalen og indgår derfor ikke. Oplysninger vedr. plejeforældres alder er baseret på fødselsåret for den primære

plejeforældre.

Nygodkendte plejefamilier er opgjort som plejefamilier, der var godkendt til Tilbudsportalen pr. 31. december 2020 og som ikke var god-

kendt til Tilbudsportalen pr. 31. december 2019.

Antallet af plejefamilier, som figuren er baseret på, kan afvige fra antallet af nygodkendelser opgjort andetsteds i Socialstyrelsens årsrap-

port.

Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Tilbudsportalen.

Aldersfordelingen blandt nye plejefamilier i 2020 varierer på tværs af de fem socialtilsyn, jf. figur

21. Socialtilsyn Nord, Syd og Hovedstaden har godkendt den største andel af plejefamilier i al-

dersgruppen 40-49 år, mens Socialtilsyn Midt og Øst har godkendt den største andel plejefamilier

i aldersgruppen 50+ år.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 21: Procentandel af nygodkendte plejefamilier pr. 31. december 2020, efter primære plejeforældres

alder og Socialtilsyn

Anm.: Opgørelsen omfatter alle typer af plejefamilier, der var godkendt til Tilbudsportalen pr. 31. december 2020. Netværksplejefamilier

udstilles ikke på Tilbudsportalen og indgår derfor ikke. Oplysninger vedr. plejeforældres alder er baseret på fødselsåret for den primære

plejeforældre.

Nygodkendte plejefamilier er opgjort som plejefamilier, der var godkendt til Tilbudsportalen pr. 31. december 2020 og som ikke var god-

kendt til Tilbudsportalen pr. 31. december 2019.

Antallet af plejefamilier, som figuren er baseret på, kan afvige fra antallet af nygodkendelser opgjort andetsteds i Socialstyrelsens årsrap-

port.

Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Tilbudsportalen.

Ved udgangen af 2020 var 20 pct. af alle plejefamilier 60+, og to ud af tre nygodkendte plejefa-

milier var under 50 år. Det mindsker risikoen for et større fald i antallet af plejefamilier, såfremt

de ældre plejefamilier inden for en årrække vælger at gå pension. Analysen viser imidlertid

også, at ophøret af plejefamilier fortsat er større end tilgangen af nye plejefamilier, så der er tale

om et samlet fald.

2.3 Godkendelseskoncept for plejefamilier – mere ensartet

godkendelse af plejefamilier

Lovændringerne på plejefamilieområdet fra 1. juli 2019 omfattede også indførelse af et nyt god-

kendelseskoncept for plejefamilier, der sætter en ramme for socialtilsynenes godkendelse af

plejefamilier, jf. afsnit 2.1. Et af formålene med lovændringerne på plejefamilieområdet var at

sikre en ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem socialtilsyn. For at følge om

godkendelseskonceptet har ført til en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de

fem socialtilsyn, ses i dette afsnit på ændringer i sagsbehandlingstiden for godkendelser samt

udfaldet af ansøgning om godkendelse som plejefamilie i 2018 i forhold til 2020. Ændringer i va-

riationer før og efter lovændringerne kan indikere, hvorvidt godkendelsesprocessen af plejefa-

milier er blevet mere ensartet på tværs af socialtilsynene. Ændringer i sagsbehandlingstid for

godkendelse og udfald af ansøgninger kan imidlertid ikke entydigt kobles til indførslen af et nyt

godkendelseskoncept, hvilket uddybes nedenfor.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Færdigbehandlede ansøgninger om nygodkendelse

I 2018 modtog socialtilsynene samlet set 619 ansøgninger om godkendelse af plejefamilier

hvoraf størstedelen af ansøgningerne blev godkendt. På tværs af de fem socialtilsyn var der imid-

lertid forskel i andelen af ansøgere, der blev godkendt, fik afslag og som selv valgte at trække

deres ansøgning tilbage, jf. figur 22.

Den største forskel i andelen af plejefamilier, som blev godkendt, ses mellem henholdsvis Soci-

altilsyn Øst og Syd og så Socialtilsyn Nord med en variation på 32 procentpoint. Ligeledes er der

variation i andelen af ansøgere, der selv valgte at trække deres ansøgning tilbage. Andelen, der

selv valgte at trække deres ansøgning tilbage, varierer fra 19 pct. i Socialtilsyn Nord til 51 pct. i

Socialtilsyn Øst, dvs. en variation på 32 procentpoint.

Figur 22: Andel ansøgninger i de fem socialtilsyn, 2018

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

I 2020 modtog socialtilsynene i alt 672 ansøgninger om godkendelse fra plejefamilier. Variationen

på tværs af socialtilsynene er mindre i 2020 end i 2018, hvilket kan indikere, at udfaldet af god-

kendelsesprocessen er blevet mere ensartet på tværs af socialtilsynene. Eksempelvis varierer

andelen af ansøgere, der er blevet godkendt i 2020 fra 41 pct. til 61 pct., dvs. en variation på 20

procentpoint, jf. figur 23, hvilket er mindre end variationen på 32 procentpoint i 2018. Tilsvarende

varierer andelen af ansøgere, der selv har trukket deres ansøgning tilbage med 23 procentpoint

på tværs af socialtilsynene i 2020 mod 32 procentpoint i 2018.

Antallet af ansøgninger i 2018 er baseret på et estimat. Dette skyldes at Socialtilsyn Syd ikke har en opgørelse over antallet af alle

ansøgninger i 2018. Socialtilsynet estimerer at have modtaget ca. 200 ansøgninger i 2018.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 23: Andel ansøgninger i de fem socialtilsyn, 2020

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

Sagsbehandlingstid

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer for plejefamilier på tværs af socialtilsynene, men

generelt er sagsbehandlingstiden steget, jf. figur 24.

Sagsbehandlingstiden er steget i alle fem socialtilsyn i 2020 sammenlignet med 2018, jf. figur 24.

Dette kan skyldes implementeringen af det nye godkendelseskoncept. Det kan imidlertid også

skyldes andre forhold, eksempelvis restriktioner som følge af Covid-19, ændret ansøgningsprak-

sis eller forskellige opgørelsesmetoder af sagsbehandlingstid. Flere socialtilsyn skriver i deres

årsrapport, at stigningen i sagsbehandlingstiden for godkendelse af plejefamilier i 2020 kan skyl-

des aflysninger af grundkurser som følge af Covid-19 restriktioner. Socialtilsyn Hovedstaden skri-

ver derimod, at stigningen i sagsbehandlingstiden i 2020 først og fremmest skyldes implemente-

ringen af det nye godkendelseskoncept for plejefamilier.

Derudover er variationen i sagsbehandlingstid på tværs af socialtilsynene steget fra 2018 til 2020.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer med op til 12 uger i 2018 og op til 15 uger i 2020,

jf. figur 24.

Socialtilsyn Syd har den korteste sagsbehandlingstid i både 2018 og 2020, mens henholdsvis

Socialtilsyn Øst og Midt har de længste sagsbehandlingstider i 2018, og Socialtilsyn Øst, Midt og

Hovedstaden har de længste sagsbehandlingstider i 2020. Variationen i sagsbehandlingstiden

for plejefamilier på tværs af socialtilsynene er således ikke er blevet mere ensartet efter ikrafttræ-

delsen af det nye godkendelseskoncept. Variationen er tværtimod blevet større i 2020 sammen-

lignet med 2018. Der er derfor fortsat indikationer på, at der er forskellige tilgange til godkendel-

sesprocessen i socialtilsynene. Det kan imidlertid ikke entydigt konkluderes, om dette skyldes

godkendelseskonceptet eller andre forhold, eksempelvis socialtilsynenes organisering omkring

godkendelseskonceptet eller følger af Covid-19 restriktioner. Det er imidlertid Socialstyrelsens

vurdering at variationen på tværs af socialtilsynene ikke er udtryk for væsentlige faglige forskelle

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

i godkendelsesprocessen. Socialstyrelsen har iværksat en række implementeringsaktiviteter i pe-

rioden 2018 til 2021. I denne forbindelse er der ikke blevet identificeret usaglige forskelle i anven-

delsen af godkendelseskonceptet.

Figur 24: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de fem socialtilsyn, 2018 og 2020 (antal uger)

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

En mulig forklaring på, at variationen i sagsbehandlingstiden for godkendelse af plejefamilier er

større i 2020 end i 2018, kan findes i afholdelsen af grundkurser. Som led i godkendelsen skal

socialtilsynene tilbyde ansøgere et grundkursus i at være plejefamilie. Formålet med grundkurset

er at ruste ansøgerne til opgaven og give socialtilsynet informationer om plejefamiliernes kompe-

tencer. Grundkurset skal have et omfang svarende til to gange to grundkursusdage. Socialtilsy-

nene afholder imidlertid grundkurserne med forskellige kadencer.

Socialtilsyn Syd har afholdt 13 grundkurser i 2020, og er derved det socialtilsyn, der har afholdt

flest grundkurser. Socialtilsyn Syd har samtidig den korteste sagsbehandlingstid. Derudover er

det forskelligt, hvor lang tid der går mellem afholdelsen af de første to kursusdage og de sidste

to kursusdage. Både Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Nord har flere grundkurser, hvor modul 1 og

2 afholdes med ca. 14. dages mellemrum, hvorimod øvrige socialtilsyn har flere grundkurser, hvor

modulerne afholdes med længere tidsinterval imellem. Socialtilsynenes organisering omkring

grundkurserne kan derfor have en betydning i forhold til variationen i sagsbehandlingstiden efter

det nye godkendelseskoncept er trådt i kraft. Det kan heller ikke afvises, at der er andre forskelle

i socialtilsynenes organisering omkring godkendelse af plejefamilier, der kan forklare variationen

i sagsbehandlingstid.

Godkendelseskonceptet indeholder ikke krav til organiseringen eller sagsbehandlingstiden for godkendelse af plejefamilier.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Tabel 14: Antal afholdte grundkurser i 2020

Nord

Antal afholdte grundkurser

Midt

Syd

Øst Hovedstaden

8,5*

Anm.: Socialtilsyn Hovedstaden har afholdt 8,5 kursus i 2020, fordi de grundet Covid-19 restriktioner måtte aflyse 1,5 grundkursus.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

Samlet set kan analysen indikere, at godkendelseskonceptet, der trådte i kraft 1. juli 2019, har

ført til et mere ensartet udfald af ansøgningen om godkendelse. Samtidig kan stigningen i sags-

behandlingstid imidlertid indikere, at der er forskelle i socialtilsynenes organisering omkring god-

kendelse af plejefamilier, herunder i kadencen for afholdelse af kurser.

3. Socialtilsynenes økonomi

og opgaveportefølje

3.1 Tilsynenes økonomi og finansiering

Socialtilsynenes drift finansieres dels af kommunerne efter objektive kriterier og dels af omkost-

ningsbaserede takster for godkendelse og driftsorienteret tilsyn, som opkræves fra tilbuddene.

Opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med generelt godkendte plejefamilier og

kommunale plejefamilier finansieres af kommunerne i hver region efter objektive kriterier. Den

enkelte kommunes andel af finansieringen fastsættes på baggrund af kommunens andel af 0-17-

årige i socialtilsynets dækningsområde.

Tilsyn med sociale tilbud er finansieret ved omkostningsbaserede takster. Det enkelte tilbud af-

holder dermed selv udgiften for tilsynsbesøg. Taksterne differentieres efter tilbuddets størrelse

og tilsynets omfang, og der fastsættes en særlig takst for godkendelse af væsentlige ændringer i

allerede eksisterende godkendelser.

Derudover kan socialtilsynene efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 2 i lov om socialtilsyn tilbyde tilkøbsydelser

i form af konsulentbistand og undervisning relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige, socialfaglige

eller sundhedsfaglige viden til en kommune, en region eller et tilbud. Socialtilsynenes konsulent-

og kursusvirksomhed skal være i umiddelbar tilknytning til socialtilsynets godkendelses- og til-

synsopgaver.

Tilsynstakster

Tilsynstaksterne fastlægges som gennemsnitlige takster ud fra de budgetterede omkostninger,

med undtagelse af taksten for skærpet tilsyn, der fra 2017 opkræves som 10 pct. af tilsynstaksten

pr. påbegyndt måned. Hver takstkategori er desuden differentieret i forhold til antal pladser i til-

buddet, hvor det bærende princip er, at jo flere pladser et tilbud rummer, desto højere er taksten

for tilsyn.

Der er variationer i taksterne mellem de fem socialtilsyn, jf. tabel 16.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Tabel 16: Socialtilsynenes takster i 2020 (kr.)

Nord

Tilsyn med tilbud

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

50+ pladser

Godkendelse af nyt tilbud

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

50+ pladser

Væsentlig ændring af eksisterende tilbud

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

50+ pladser

Skærpet tilsyn

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

50+ pladser

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Midt

34.591

41.509

69.182

134.395

22.393

26.872

44.786

67.179

6.133

7.360

12.266

18.399

3.459

4.151

6.918

13.440

Syd

33.221

39.865

66.441

99.662

23.165

27.798

46.330

69.496

8.564

10.227

17.129

24.886

3.225

3.986

6.644

9.966

Øst

34.373

41.247

68.745

103.118

35.310

42.372

70.619

105.929

7.902

9.482

15.804

23.706

3.437

4.125

6.875

10.312

Hovedstaden

31.348

37.618

62.697

94.045

28.861

34.634

57.723

86.584

7.890

9.468

15.781

23.671

3.135

3.762

6.270

9.405

35.129

42.155

70.258

105.387

32.021

38.425

64.041

96.062

10.203

12.243

20.405

30.608

3.513

4.215

7.026

10.539

I bilag 3 fremgår udviklingen i de enkelte takster for hvert af de fem socialtilsyn i perioden 2017-

2020 i løbende priser.

Tilsynenes samlede indtægter

I fire ud af fem socialtilsyn stammer den største del af indtægterne fra objektiv finansiering. Den

eneste undtagelse er Socialtilsyn Hovedstaden, der har en større indtægt fra tilsynstakster, jf.

tabel 17.

Tabel 17: Fordelingen af socialtilsynenes indtægter i 2020 (mio. kr.)

Nord

Indtægter fra objektiv finansiering

Indtægter fra tilsynstakster

Indtægter fra tilkøbsydelser

I alt (inkl. tilkøbsydelser)

I alt (ekskl. tilkøbsydelser)

19,5

14,8

0,1

34,4

34,3

Midt

29,2

22,4

0,1

51,8

51,6

Syd

27,7

25,3

1,1

54,0

52,9

Øst

22,4

21,3

0,5

44,2

43,7

Hovedstaden

19,6

27,4

1,4

48,3

46,9

I alt

118,3

111,2

3,1

232,6

229,5

Anm.: Tallene er afrundede og det samlede tal kan derfor variere fra delsummerne. De summerede tal er beregnet på baggrund af de

ikke-afrundede tal.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

I 2020 er der sket en stigning i socialtilsynenes samlede indtægter fra objektiv finansiering og

tilsynstakter sammenlignet med tidligere år, hvor indtægter fra objektiv finansiering og tilsynstak-

ster lå på et lavere niveau, jf. tabel 18.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Tabel 18: Socialtilsynenes samlede indtægter fra objektiv finansiering og tilsynstakster i perioden 2017-

2020 i løbende priser (mio. kr.)

2017

Socialtilsynenes samlede indtægter

fra objektiv finansiering og tilsynstak-

ster

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

2018

222,5

2019

225,6

2020

229,5

223,4

Der er variationer mellem niveauet af indtægterne på tværs af socialtilsynene, hvor Socialtilsyn

Syd har flest indtægter, og Socialtilsyn Nord har færrest, jf. figur 25. I 2020 ses en stigning i

indtægterne i Socialtilsyn Midt, Syd og Hovedstaden, mens der er sket et lille fald i indtægter i

Socialtilsyn Nord og Øst.

Figur 25: Socialtilsynenes indtægter fra objektiv finansiering og tilsynstakster i perioden 2017-2020 i lø-

bende priser (mio. kr.)

Anm.: Tallene er afrundede, og det samlede tal kan derfor variere fra delsummerne. De summerede tal er beregnet på baggrund af de

ikke-afrundede tal.

*I totalen for Socialtilsyn Midt er der fratrukket 0,163 mio. kr. (tilkøbsydelser), som ikke optræder som en selvstændig indtægtskilde.

**I Totalen for Socialtilsyn Øst er der fratrukket 1,5 mio. kr. (tilkøbsydelser), som ikke optræder som en selvstændigindtægtskilde.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Årsagen til forskellen på indtægterne skyldes størrelsen på tilsynenes opgaveportefølje, hvor So-

cialtilsyn Syd ved udgangen af 2020 havde den største opgaveportefølje, og Socialtilsyn Nord

havde den mindste, jf. afsnit 3.3.

Tilkøbsydelser

Socialtilsynene kan, jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, udbyde tilkøbsydel-

ser. Det kan f.eks. være, at socialtilsynene tilbyder kurser eller undervisning til kommuner eller

tilbud om emner, der relaterer sig til socialtilsynets virksomhed.

Tabel 19 nedenfor viser, hvilke tilkøbsydelser de enkelte socialtilsyn udbød i 2020. Ikke alle ydel-

ser blev nødvendigvis købt.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Tabel 19: Socialtilsynenes udbudte tilkøbsydelser, 2020.

Nord

•

Hovedstaden

•

Konsulentbistand

Tilkøb af grundkurser

Tilsyn med plejefamilier udenfor Socialtilsyn Nords geografiske tilsynsområde

Tilsyn med aflastning (SEL § 84)

Tilsyn med socialpædagogisk bistand (SEL § 85)

Tilsyn med beskyttet beskæftigelse (SEL § 103)

Tilsyn med aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104)

Tilsyn med domfældte udviklingshæmmede (kriminalpræventive tilsyn)

Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger (SEL § 151)

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud (0-6 år)

Introduktion til magtanvendelsesreglerne

Støtte til voksne i økonomiske forhold

Kvalitetsvurdering af dagpleje, børnehaver og vuggestuer

Certificering og kvalitetsvurdering af plejehjem, herunder lovpligtige tilsyn

Særlige udredninger i komplekse sager for tilbud eller myndighedsudøver

Kvalitetsvurdering af danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder lovpligtige tilsyn

Kvalitetsvurdering af beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud (§ 103 og §

104)

Seminarer, kurser og ad hoc-opgaver

Overblik/opsamling ift. kvalitet på egne tilbud til en driftsherre - kommunal som privat

Tilsyn med beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, som ikke er en del af et

andet tilbud, og som derfor ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene (service-

lovens §§ 103 og 104)

Ny-godkendelse af beskyttet beskæftigelse og/eller aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelo-

vens §§ 103 og 104, som ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene

Tilsyn med leverandører af ydelse jf. servicelovens § 85, som ikke er en del af et andet tilbud,

og som derfor ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene

Formidling, undervisning mm.

Tilsyn med tilbud (en kontrakt kan omfatte flere tilsyn)

Grundkursus til plejefamilier

Undervisning i lov om voksenansvar mv.

Midt

Syd

Øst

Anm.: Socialtilsynene anvender forskellige kategoriseringer for de tilkøbsydelser, de hver især udbyder.

Kilde: Oplysninger om socialtilsynenes udbudte tilkøbsydelser stammer fra socialtilsynenes egne årsrapporter samt fra socialtilsynenes

hjemmesider.

Socialtilsynenes indtægter fra tilkøbsydelser er faldet i perioden fra 2019 til 2020. Indtægterne fra

tilkøbsydelser på landsplan er faldet fra 4,1 mio. kr. i 2019 til 3,1 mio. kr. i 2020 (opgjort i løbende

priser, hvilket betyder at tallene ikke er pristalsregulerede).

Den største fald i indtægter fra tilkøbsydelser er sket i Socialtilsyn Hovedstaden, hvor indtægter

fra tilkøbsydelser er faldet fra 1,9 mio. kr. i 2019 til 1,4 mio. kr. i 2020, jf. figur 26.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 26: Udviklingen i socialtilsynenes indtægter fra tilkøbsydelser i perioden 2017-2020 (mio. kr.)

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

3.2 Personale og kompetencer i socialtilsynene

Et af formålene med tilsynsreformen er at sikre, at socialtilsynene kan udfordre tilbuddene på

deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres styringsmæssige for-

hold som for eksempel økonomien.

I 2020 var 347 årsværk beskæftiget i de fem socialtilsyn. Socialtilsynene har en meget ensartet

porteføljestørrelse pr. tilsynskonsulent og pr. medarbejder, når der ses på den samlede opgave-

portefølje i forhold til antal tilsynskonsulenter og årsværk, jf. tabel 20.

Tabel 20: Oversigt over medarbejdere i de fem socialtilsyn, 2020 (årsværk)

Nord

Antal årsværk (afrundet)

- Heraf ledelse

- Heraf stab/administration

- Heraf tilsynskonsulenter

Gennemsnitligt antal tilbud/plejefamilier

pr. tilsynskonsulent

Gennemsnitligt antal tilbud/plejefamilier

pr. årsværk

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

347

262

Anm.: Opgørelse pr. 31/12 2020. Tallene er afrundede, og det samlede antal kan derfor variere fra delsummerne.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn

De største medarbejdergrupper i socialtilsynene har en pædagogisk eller socialfaglig baggrund.

Det varierer på tværs af tilsynene, hvilken af disse medarbejdergrupper, der er størst, jf. figur 27.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 27: Medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund i de fem socialtilsyn, 2020 (årsværk)

Anm.: Opgørelse pr. 31/12 2020. Tallene er afrundede, og det samlede antal kan derfor variere fra delsummerne.

*Økonomikonsulenter kan både indeholde akademiske og ikke-akademiske uddannelser.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

3.3 Tilsynenes opgaveporteføljer

De fem socialtilsyn har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud

og plejefamilier. Ved udgangen af 2020 var der 5.733 plejefamilier og 1.956 sociale tilbud, dvs.

en samlet opgaveportefølje på 7.689 plejefamilier og tilbud på landsplan. Socialtilsyn Syd har den

største opgaveportefølje, mens Socialtilsyn Nord har den mindste opgaveportefølje, jf. tabel 21.

Tabel 21: Antal sociale tilbud og plejefamilier fordelt på de fem socialtilsyn, 2020.

Nord

Antal sociale tilbud i alt

Antal plejefamilier i alt

Samlet opgaveportefølje

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Midt

347

1327

1674

Syd

426

1528

1954

Øst

399

1085

1484

Hovedstaden

511

822

1333

I alt

1956

5733

7689

273

971

1244

Der har været et fald i opgaveporteføljen på både tilbuds- og plejefamilieområdet fra 2017 til 2020,

jf. figur 28.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 28: Den samlede opgaveportefølje for de fem socialtilsyn, 2017-2020.

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.

Det skal bemærkes, at opgaveporteføljerne løbende ændrer sig blandt andet pga. sammenlæg-

ninger af tilbud, oprettelse af nye tilbud, godkendelse af nye plejefamilier eller ophør og lukning

af plejefamilier og sociale tilbud.

Tilsyn med BPA-arbejdsgiverfunktion

Socialtilsynene fik fra 1. januar 2018 til opgave at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med

foreninger og private virksomheder, der varetager eller ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner

i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance

(BPA) efter §§ 95 og 96 i lov om social service, jf. lov om socialtilsyn § 18 a.

Godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn med foreninger og virksomheder, der varetager ar-

bejdsgiverfunktionen i forbindelse med ordninger om BPA, har en anden karakter end socialtilsy-

nets øvrige godkendelses- og tilsynsopgaver. Dette ses eksempelvis ved, at kvalitetsmodellen

ikke skal benyttes. Der er i bekendtgørelse om socialtilsyn § 21 opstillet tre betingelser for god-

kendelse af de omfattede foreninger og virksomheder. De tre betingelser for godkendelse er:

1) foreningen eller den private virksomhed skal være solvent,

2) foreningen eller den private virksomhed skal have en kompetent ledelse og benytte sig

af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere,

3) ledelsen af foreningen eller den private virksomhed skal kunne påvise, at der i foreningen

eller den private virksomhed er kendskab til ansættelsesret. Kendskabet skal påvises

ved, at ledelsen indsender relevant dokumentation til socialtilsynet, f.eks. om tidligere

relevant erfaring, gennemførte kurser, uddannelser m.v.

Hertil kommer et krav om, at foreningerne eller virksomhederne skal indsende årsbudget og revi-

deret regnskab til socialtilsynet.

Foreninger og private virksomheder, der før 1. januar 2018 varetog BPA-arbejdsgiverfunktioner,

skulle senest 1. juli 2019 være godkendt efter de nye regler af socialtilsynet.

De fem socialtilsyn godkendte og førte i 2020 tilsyn med i alt 24 foreninger eller private virksom-

heder med BPA-arbejdsgiverfunktion i 2020, jf. tabel 22.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Tabel 22: Antal godkendte foreninger eller private virksomheder med BPA-arbejdsgiverfunktion i 2020 for-

delt på socialtilsyn.

Nord

Antal foreninger eller private

virksomheder med BPA-ar-

bejdsgiverfunktion

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt fra socialtilsynenes hjemmesider

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

4. Klager og klagebehandling

Socialtilsynets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf. socialtilsynslovens § 19. I 2020

modtog Ankestyrelsen 42 klagesager fra de fem socialtilsyn om afgørelser truffet efter lov om

socialtilsyn, og der blev realitetsbehandlet og truffet afgørelse i 35 sager på området.

Afgørelserne i 2020 fordeler sig således:

Tabel 23: Afgørelser efter socialtilsynsloven truffet af Ankestyrelsen i 2020.

Nord

Afgørelser i alt

Stadfæstet

Ændret/ophævet

Hjemvist

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

Kilde: Data fra Ankestyrelsen.

Godt halvdelen af sagerne vedrører plejefamilier, herunder godkendelse samt ophør og æn-

dring af godkendelse af plejefamilier.

Resten af sagerne omhandler andre tilbud end plejefamilier, blandt andet en række sager om

afvisning af budget. Andre eksempler er fastlæggelse af takstkategori og påbud vedrørende

magtanvendelse.

Tabel 24: Afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven i 2020.

Nord

Afgørelser i alt

Stadfæstet

Ændret/ophævet

Hjemvist

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

Kilde: Data fra Ankestyrelsen.

Ved udgangen af 2020 havde Ankestyrelsen 17 verserende sager, som fordeler sig således:

Tabel 25: Verserende klagesager i Ankestyrelsen pr. 31. december 2020.

Antal

Nord

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

Kilde: Data fra Ankestyrelsen.

Efter retssikkerhedslovens § 76 har Ankestyrelsen pligt til på landsplan at koordinere praksis.

Som led i vejledningen om praksis offentliggør Ankestyrelsen principafgørelser. Offentliggørelsen

sker i Ankestyrelsens principmeddelelser. Alle principmeddelelserne kan ses i Ankestyrelsens

principdatabase og Retsinformation.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

I 2020 har Ankestyrelsen ikke offentliggjort principmeddelelser, som vedrører socialtilsynene.

Der er i alt 10 offentliggjorte principmeddelelser på området. Principmeddelelserne er offentlig-

gjorte anonymiserede afgørelser, som er en bindende retskilde for socialtilsynene. Socialtilsy-

nene skal derfor anvende Ankestyrelsens principmeddelelser ved senere afgørelser i tilsvarende

sager.

Andre aktiviteter

Ankestyrelsen deltager i en række samarbejdsmøder, og er løbende i dialog med Socialstyrelsen

om udviklingen på området. Denne dialog har til formål at understøtte Ankestyrelsens rolle som

klageinstans og praksisdannende og Socialstyrelsens rolle som auditfunktion.

Det er aftalt, at Ankestyrelsen holder cirka to dialogmøder om året med socialtilsynene og Soci-

alstyrelsen, hvor der er mulighed for at drøfte forskellige, særligt juridiske, problemstillinger på

området. Ankestyrelsen vejleder også løbende om en række spørgsmål inden for lov om social-

tilsyn.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Bilag 1

Links til socialtilsynenes årsrapporter

Nedenfor findes links til hvert af de fem socialtilsyns årsrapporter:

Socialtilsyn Nord

Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Syd

Socialtilsyn Øst

Socialtilsyn Hovedstaden

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Bilag 2

Lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014. Formålet med loven er, at borgeren ydes en

indsats, der er i overensstemmelse med offentlige og private tilbud efter lov om social service.

Dette opnås ved en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaverne

med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene og plejefamilierne.

Hovedelementer i lov om socialtilsyn

Formålet med socialtilsynet kan overordnet opridses i fem hovedelementer

•

Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn

•

Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden

•

Borgerne i centrum

•

Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes

•

Bedre styr på økonomien

Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn

Tilsynsopgaven består i at bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten af tilbuddene i hele landet.

Derudover består opgaven i at kontrollere, at der ikke foregår snyd og misbrug på stedet, at of-

fentlige midler bruges korrekt, og at borgerne behandles ordentligt. Det forudsætter, at personalet

i socialtilsynene skal have et stærkt fagligt indblik i bl.a. sociale metoder, pædagogik, økonomi

og jura.

Der er i lov om socialtilsyn desuden fokus på uvildighed i tilsynet, som blev sikret ved overdra-

gelse af tilsynsansvaret fra kommunerne til de fem socialtilsyn. Den enkelte tilsynskommune fører

ikke tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune. Her føres tilsynet af et af de øvrige socialtilsyn.

Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden

Der stilles krav om, at alle tilbud har en professionel tilgang, og at de formår at sikre, at borgeren

trives og helst forbedrer borgerens situation. Endvidere skal alle tilbud løbende opdatere deres

viden og forbedre deres kompetencer samt sikre, at der sker en systematisk inddragelse af viden

i indsatser til borgerne.

Borgeren i centrum

Målsætningen for de sociale døgntilbud er at forbedre borgerens situation og bidrage til borgerens

trivsel. I den forbindelse er det vigtigt, at den enkelte borger er centrum for indsatsen. Samtaler

med borgerne og systematiske trivselsvurderinger er et væsentligt bidrag til at afdække svigt og

udvikle kvaliteten.

Derfor er der i det nye tilsyn stort fokus på borgeren. Samtidig skal bekymrende oplysninger altid

viderebringes fra den visiterende kommune til socialtilsynet.

Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes

Alle borgere skal have adgang til samme kvalitet i indsatsen, uanset om de er tilknyttet et kom-

munalt eller privat tilbud. Derfor skal alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehand-

lingstilbud godkendes. Socialtilsynene skal desuden som led i det driftsorienterede tilsyn besøge

alle omfattede tilbud mindst én gang om året.

Jf. ”Aftale om Et Nyt Socialtilsyn” af 25. oktober 2012.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Bedre styr på økonomien

Det er vigtigt, at tilbud til udsatte og handicappede borgere har en bæredygtig økonomi, ligesom

det er vigtigt, at de økonomiske ressourcer anvendes hensigtsmæssigt og til gavn for borgerne.

Derfor skal socialtilsynene godkende tilbuddets samlede budget samt have indsigt i tilbuddets

regnskab for dermed at kunne følge udviklingen i økonomien. Der stilles også krav til tilbuddene

med henblik på at sikre gennemsigtighed med økonomien, økonomisk soliditet og høj faglig kva-

litet.

De fem kommunale socialtilsyn

Der er etableret ét socialtilsyn i hver region, som er dækningsområde for hvert socialtilsyn. Ingen

socialtilsyn fører tilsyn med tilbud i egen kommune. Denne opgave varetager et af de øvrige so-

cialtilsyn.

Socialtilsynet er placeret i fem kommuner:

•

Socialtilsyn Hovedstaden i Frederiksberg Kommune

Socialtilsyn Øst i Holbæk Kommune

Socialtilsyn Syd i Faaborg-Midtfyn Kommune

Socialtilsyn Midt i Silkeborg Kommune

Socialtilsyn Nord i Hjørring Kommune

Tilsynskommunerne har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alle sociale

tilbud i regionen. Det omfattede i 2019:

•

Plejefamilier (SEL § 66, stk. 1, nr. 1 og 2)

Private opholdssteder (SEL § 66, stk. 1, nr. 5)

Døgninstitutioner (SEL § 66, stk. 1, nr. 6)

Stofmisbrugsbehandling (SEL § 101 og § 101a)

Midlertidige botilbud til voksne (SEL § 107)

Længerevarende botilbud til voksne (SEL § 108)

Krisecentre (SEL § 109)

Herberg og forsorgshjem (SEL § 110)

Tilbud i form af hjælp og støtte (SEL § 83-87, 97, 98 og 102)

Alkoholmisbrugsbehandling (SUL § 141 (offentlig finansiering))

BPA-arbejdsgiverfunktion (SEL §§ 95 og 96)

Socialtilsynenes afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, der som ankeinstans har til opgave at

være praksisdannende på området.

Socialstyrelsens rolle og udvalgte fokusområder i 2020

Socialstyrelsen har en national auditfunktion i relation til socialtilsynene. Det indebærer, at Soci-

alstyrelsen skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af tilsynsreformen. Derudover

skal Socialstyrelsen løbende følge praksis i socialtilsynene, herunder foretage stikprøver, ligesom

Socialstyrelsen løbende skal understøtte udførelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven med

relevant vejledning og materiale.

Understøttelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven sker eksempelvis igennem undervisning,

tematiserede læringsgrupper og dialogmøder, hvor viden, udfordringer og løsninger deles, lige-

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

som Socialstyrelsen vejleder i forståelsen og anvendelsen af tilsynsredskaber og kvalitetsmodel-

len. Socialstyrelsens analyser og vejledninger kan findes i Håndbog for socialtilsyn

. Kvalitets-

modellen er nærmere beskrevet i bilag 3.

Socialstyrelsen har ikke beføjelser i forhold til socialtilsynene og skal ikke som led i stikprøvekon-

trollen føre tilsyn med lovligheden af socialtilsynenes opgavevaretagelse. Denne opgave vareta-

ges af det kommunale tilsyn, der er placeret hos Ankestyrelsen.

Udvalgte fokusområder i 2020

Socialstyrelsen gennemførte i 2020 en række aktiviteter i forbindelse med auditfunktionens rolle

med at følge og understøtte socialtilsynenes opgavevaretagelse. Nedenfor omtales udvalgte fo-

kusområder.

Socialstyrelsens auditfunktion udarbejdede og offentliggjorde i 2020 to faglige vejledning om hen-

holdsvis sociale medier og ekstern supervision og faglig sparring.

Faglig vejledning om sociale medier

Bekendtgørelsen om socialtilsyn blev ændret i 2020, således at sociale medier er direkte adres-

seret i kvalitetsmodellen, hvorved det tydeliggjordes, at sociale medier er et vigtigt fokusområde

for socialtilsynet i vurderingen af kvaliteten i tilbud og plejefamilier. Den faglige vejledning om

sociale medier vejleder socialtilsynene i, hvilke områder der konkret kan sættes fokus på, når

problemstillinger omkring sociale medier skal inddrages i vurderingen af kvaliteten i tilbud og ple-

jefamilier. Den faglige vejledning formidler generel viden om problemstillinger og anbefalinger til,

hvad socialtilsynet bør være opmærksom på i forhold til sociale medier

Faglig vejledning om ekstern supervision og faglig sparring

Som opfølgning på Auditforløb 19.1, som havde fokus på kvalitetsmodellens tema om organisa-

tion og ledelse, udarbejdede Socialstyrelsen i 2020 en faglig vejledning om ekstern supervision

og faglig sparring, som socialtilsynet bedømmer, jf. Indikator 8.b i kvalitetsmodellen. Den faglige

vejledning formidler viden om de væsentligste indholdselementer i henholdsvis ekstern supervi-

sion og faglig sparring og kommer med eksempler på, hvordan ekstern supervision og faglig spar-

ring kan afspejle sig i praksis. Endvidere formidles tilsynsfaglige opmærksomheder, og der opli-

stes en række tilsynsfaglige inspirationsspørgsmål, som på baggrund af en konkret risikovurde-

ring kan bidrage til afdækning af, hvilke forhold der kan tillægges vægt i kvalitetsvurderingen af

indikatoren. Endelig indeholder vejledningen en ’Quick guide’ med en række forskellige eksem-

pler på praksis, der illustrerer mulige kvalitetsforskelle for både supervision og sparring

Faglig vejledning om dialogforpligtelse og faglig vejledning om det risikobaserede tilsyn

Socialstyrelsen igangsatte i 2020 et arbejde om yderligere to faglige vejledninger om henholdsvis

socialtilsynets dialogforpligtelse og det risikobaserede socialtilsyn. Begge faglige vejledninger

inddrager viden og erfaringer fra den relevante litteratur og praksis, hvorfor socialtilsynene er

inddraget i begge udviklingsarbejder.

Den faglige vejledning om socialtilsynets dialogforpligtelse ligger i forlængelse af auditforløb 19.2,

og er blevet offentliggjort i august 2021

. Vejledningen ledsages af en række implementerings-

aktiviteter. Den faglige vejledning om det risikobaserede socialtilsyn er en udløber af resultaterne

fra et udviklingsarbejde om det risikobaserede tilsyn i 2019, og forventes offentliggjort primo 2022.

Håndbogen for socialtilsyn kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omra-

der/socialtilsyn/redskaber-for-tilsynsforende

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Øvrige udvalgte aktiviteter

I 2020 afholdte Socialstyrelsen herudover en fagkonference med titlen: Vidensbasering og kvali-

ficering af socialtilsynenes kvalitetsvurderinger inden for børne- og ungeområdet for socialtilsy-

nets tilsynskonsulenter, ledere og øvrige medarbejdere. Pga. Covid-19 var det kun muligt at gen-

nemføre en enkelt fagkonference i 2020.

Med henblik på at følge socialtilsynets praksis, gennemførte Socialstyrelsen i 2020 et auditforløb

med deltagelse af socialtilsynene, der satte fokus på socialtilsynenes godkendelse af tilbud, samt

en analyse af socialtilsynets vurdering af temaet uddannelse og beskæftigelse. På baggrund af

auditforløbet og analysen blev henholdsvis auditrapport 20.1 og en rapport offentliggjort i Hånd-

bog for socialtilsyn

I forlængelse af auditforløbet om godkendelser af tilbud iværksatte Socialstyrelsen i 2020 et ud-

viklingsarbejde med henblik på at udarbejde et inspirationsmateriale, der kan understøtte social-

tilsynene i at afdække og vurdere kvaliteten i tilbud, der søger om godkendelse. Desuden igang-

satte Socialstyrelsen også et arbejde om at udvikle film til plejefamilieområdet. Både materialet

om godkendelse af tilbud samt film om plejefamilieområdet er udkommet i 2021

Socialtilsynet under Covid-19

I 2020 har også socialtilsynet været underlagt ny omstændigheder, vilkår og restriktioner som

følge af COVID-19. Dette afsnit giver et indblik i, hvilke omstændigheder socialtilsynet har været

underlagt som følge af COVID-19, samt hvilken læring socialtilsynene har opnået i forhold til an-

dre tilsynsmuligheder. Datagrundlaget for afsnittet er socialtilsynenes egne årsrapporter og data,

som Socialstyrelsen har indsamlet i foråret 2020 med henblik på at få viden om og indsigt i soci-

altilsynenes praksis under COVID-19.

Selvom Socialtilsynene har været underlagt ny omstændigheder, vilkår og restriktioner, formåede

socialtilsynene at gennemføre minimum det ene lovpligtige tilsynsbesøg med alle landets sociale

tilbud og plejefamilier i 2020.

Fra den 15. marts til den 27.april 2020 havde socialtilsynene hjemmel til midlertidig fravigelse af

deres tilsynsforpligtigelser for at forebygge og inddæmme udbredelse af COVID-19. Det betød

blandt andet en ændring i en række tilsynsaktiviteter, herunder at størstedelen af de fysiske til-

synsbesøg blev omlagt til virtuelle tilsyn, fx i form af video- eller som telefonsamtaler. Undtagel-

sesvist blev tilsyn med tilbud eller plejefamilier, hvor der var en alvorlig bekymring for borgernes

trivsel og sikkerhed, gennemført som fysiske tilsynsbesøg.

Fra den 27. april 2020 kunne socialtilsynene igen genoptage fysiske tilsynsbesøg. I den politiske

aftale vedr. genåbningen fremgik følgende

•

at socialtilsynene generelt kan interessere sig for, hvordan Covid-19 påvirker borgernes

trivsel, og hvordan tilbuddene arbejder på at modvirke ensomhed, sårbarhed og mental

trivsel hos borgerne

•

at socialtilsynenes fysiske tilsynsbesøg ses som et centralt understøttende initiativ i for-

hold til tilbud, som helt eller delvist har været lukket ned og som nu åbner gradvist op;

ikke mindst i forhold til de tilbud, som er omfattet af besøgsrestriktioner.

•

at de fysiske tilsynsbesøg skal foregå i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens ret-

ningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag mod smittespredning.

Håndbogen for socialtilsyn kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omra-

der/socialtilsyn/redskaber-for-tilsynsforende

Aftale om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19. Regeringen, Venstre, Dansk Folke-

parti: https://sim.dk/media/37951/aftale_om_initiativer_for_saarbare_og_udsatte_grupper_apr2020.pdf

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Den 10. juni 2020 blev Covid-19 bekendtgørelsen på det sociale område ophævet

. Det betød,

at de regler, der gav mulighed for at fravige forpligtelser og rettigheder efter serviceloven som led

i den forbyggende indsats mod udbredelsen af Covid-19, ikke længere var gældende, og at soci-

altilsynene kunne genoptage gennemførelse af fysiske tilsynsbesøg på tilbud for både børn, unge

og voksne og i plejefamilier.

Denne uvante situation har både givet muligheder ift. nye tilsynsmetoder og har begrænset tilsy-

net. I det følgende samler vi op på lærings- og udviklingspunkter for tilsynenes arbejde under

Covid-19.

Tilsynsbesøg og nye tilsynsfaglige metoder og teknologier

COVID-19 situationen har blandt andet betydet, at socialtilsynene i vid udtrækning har skulle ind-

samle data på andre måder end ved fysiske tilsynsbesøg, og at de fysiske tilsynsbesøg har skullet

være kortere end de plejer. Det har medført, at socialtilsynene har taget nye tilsynsfaglige meto-

der og teknologier i brug, herunder virtuelle og telefoniske interviews, udendørs interviews samt

spørgeskemaer. Brugen af de nye metoder og teknologier har således givet socialtilsynene en

mulighed for at gennemføre kortere og mere fokuserede tilsynsbesøg, da indhentningen af data

også er foregået på andre måder end via det fysiske tilsynsbesøg.

Virtuelle og telefoniske interview kan umiddelbart både have fordele og ulemper. Dette giver sig

blandt andet til udtryk ved, at disse interviewformer kan give mere begrænset data vedrørende

samspillets dynamik og stemning, konflikter, mellemmenneskelig kommunikation og kropssprog.

Flere socialtilsyn har derfor tilsyneladende primært anvendt disse interviewformer til at interviewe

tilbudsledere, medarbejdere, plejefamilier og særligt udvalgte borgere.

Enkelte socialtilsyn fremhæver endvidere, at COVID-19 situationen har skærpet deres risikovur-

deringer forud for tilsynsbesøget i forhold til planlægning af og fokus for det fysiske tilsynsbesøg

og den øvrige dataindsamling samt gennemførslen af selve tilsynsbesøget, herunder en forstær-

ket anvendelse af observation.

Nogle socialtilsynene fremhæver, at disse metodiske og teknologiske erfaringer har givet værdi-

fuld læring, som fremadrettet kan være med til at kvalificere socialtilsynenes praksis.

Undersøgelse af borgernes trivsel under COVID-19

Socialtilsynene har haft fokus på at afdække borgernes trivsel under Covid-19 situationen. Nogle

socialtilsyn opstillede særlige opmærksomhedspunkter, som tilsynskonsulenterne skulle have

øget fokus på, hvor andre socialtilsyn lod det bero på en konkret vurdering i relation til det enkelte

tilbud eller plejefamilie.

Også i forhold til at afdække borgernes trivsel har nogle socialtilsyn gode erfaringer med at an-

vende virtuelle interviews med borgere. Eksempelvis virtuelle interviews med målgrupper med

meget social angst eller børn og unge, der har været trygge ved interviews over virtuelle plat-

forme. Enkelte socialtilsyn har også haft gode erfaringer med at indhente data, der kan dække

borgernes perspektiv på anden vis end ved et interview og observation, fx en monolog fra borge-

ren som lydoptagelse.

Jf. Bekendtgørelse af 10. juni om ophævelse af bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser

for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af coronavirus-

sygdom.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Derudover har socialtilsynene også gjort brug af udendørs interviews, såsom

walk-and-talk-inter-

views med borgere, og et forstærket fokus på de mere traditionelle tilsynsfaglige metoder som

observation og fysiske interviews.

Generelt har socialtilsynene derfor haft fokus på at afdække, hvordan borgernes trivsel har væ-

ret påvirket af COVID-19. Socialtilsynene har afprøvet virtuelle platforme til interview, mens CO-

VID-19 situationen også har givet anledning til, at flere socialtilsyn har eksperimenteret med an-

dre måder, at afdække borgernes perspektiv.

Samlet set har socialtilsynene således formået at gennemføre minimum ét tilsynsbesøg på alle

landets sociale tilbud og plejefamilier i 2020. Derudover har de nye omstændigheder og restrik-

tioner under COVID-19 givet socialtilsynene mulighed for at afprøve nye tilsynsmetoder, herun-

der særligt nye teknologiske erfaringer, som fremadrettet kan være med til at kvalificere socialtil-

synenes praksis.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Bilag 3

Kvalitetsmodellen udgør rammen om socialtilsynets kvalitetsvurdering af sociale tilbud og pleje-

familier.

Kvalitetsmodellens udformning og struktur bygger på en række grundlæggende præmisser med

afsæt i de politiske intentioner og ønsker for tilsynsreformen, som blev fastlagt i forbindelse med

udarbejdelsen af lov om socialtilsyn i 2013. I forbindelse med evalueringen af tilsynsreformen i

2016, blev de grundlæggende præmisser for kvalitetsmodellen fastholdt.

Præmisserne for kvalitetsmodellen er bl.a. at:

•

Kvalitetsmodellen er generisk, hvorfor kriterier og indikatorer inden for syv temaer gælder

for alle typer tilbud. Nogle tilbud kan imidlertid undtages enkelte indikatorer

Kvalitetsmodellen er resultatorienteret, så fokus er på, hvilke resultater der skabes for

borgerne

Kvalitetsmodellen et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet, og indeholder tal-

scorer som ikke kan stå alene og altid skal ses i forlængelse af en skriftlig vurdering.

Socialtilsynet skal anvende kvalitetsmodellen ved både godkendelse og driftsorienteret tilsyn med

sociale tilbud og plejefamilier. Vurderingen af kvaliteten i et tilbud eller en plejefamilie beror på en

konkret faglig vurdering af de enkelte tilbud og plejefamiliers indsats i relation til målgruppen,

ledelses- og medarbejderforhold, fysiske rammer mv.

Der er to udgaver af kvalitetsmodellen, som er målrettet henholdsvis tilbud og plejefamilier.

Kvalitetsmodellen understøtter formålet de lovgivningsmæssige intentioner med oprettelsen af

socialtilsynene, herunder at socialtilsynet systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent skal

varetage opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene.

Kvalitetsmodellen er opdelt i syv temaer, der er fastlagt i § 6, stk. 2 nr. 1-6 og 8 i lov om socialtil-

syn:

•

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgrupper, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse

Kompetencer

Fysiske rammer

I § 6, stk. 2 nr. 7 fremgår temaet økonomi, som adresseres og skal vurderes særskilt i henhold til

bekendtgørelsen, og derved ikke er indeholdt i selve kvalitetsmodellen.

Kvalitetsmodellens syv temaer består hver især af en række kvalitetskriterier og -indikatorer. Kri-

terierne er udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kvalitetskriterium er der

en eller flere kvalitetsindikatorer.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Kvalitetsmodellens generiske karakter betyder, at socialtilsynet skal vurdere kvaliteten i alle tilbud

ud fra de samme kriterier og indikatorer. Dette skal sikre ensartethed og gennemsigtighed i kva-

litetskravene samt sammenlignelighed i socialtilsynets arbejde. Nogle tilbudstyper er undtaget

enkelte indikatorer, og enkelte indikatorer gælder kun for nogle tilbudstyper.

Hvordan anvendes kvalitetsmodellen?

Ved godkendelsen af et tilbud eller en plejefamilie skal socialtilsynet tage stilling til om det er

sandsynligt, at tilbuddet kan levere den fornødne kvalitet, og vurdere tilbuddet/plejefamiliens for-

udsætninger og forventede evne til at opfylde kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier.

Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere om tilbuddet fortsat har den fornødne

kvalitet. Her kan eksisterende praksis og konkrete resultater for borgerne indgå i socialtilsynets

vurdering af kvaliteten i tilbuddet.

Kvalitetsmodellens indikatorer bedømmes på baggrund af en talscore. Bedømmelsen af indika-

torerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en samlet skriftlig kvalitetsvur-

dering af hvert tema.

Kvalitetsvurderingen formidles til tilbuddet i en rapport, der kan danne baggrund for socialtilsynets

dialog med tilbuddet om kvaliteten i tilbuddet/plejefamilien.

Socialtilsynets skriftlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet/plejefamilien på temaniveau offentliggø-

res Tilbudsportalen, forudsat, at tilbuddet godkendes.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Bilag 4

Figur 29-32 viser udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for henholdsvis tilsyn med tilbud, god-

kendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.

Figur 29: Udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for tilsyn med tilbud, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Nord

Figur 30: Udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for godkendelse af nye tilbud, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Nord.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 31: Udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for væsentlige ændringer, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Nord.

Figur 32: Udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for skærpet tilsyn, 2017-2020 (kr.)

Anm.: Takster for skærpet tilsyn opkræves fra 2017 som 10 pct. af tilsynstaksten pr. påbegyndt måned.

Kilde: Data fra Socialtilsyn Nord.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 33-36 viser udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for henholdsvis tilsyn med tilbud, god-

kendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.

Figur 33: Udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for tilsyn med tilbud, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Midt.

Figur 34: Udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for godkendelse af nye tilbud, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Midt.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 35: Udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for væsentlige ændringer, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Midt.

Figur 36: Udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for skærpet tilsyn, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Midt.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 37-40 viser udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for henholdsvis tilsyn med tilbud, godken-

delse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.

Figur 37: Udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for tilsyn med tilbud, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Syd.

Figur 38: Udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for godkendelse af nye tilbud, 2017-2020 (kr.)

Anm.: Det bemærkes at tallene afviger fra Socialstyrelsens årsrapport for socialtilsynenes virksomhed 2017, hvor der har optrådt en teknisk

fejl.

Kilde: Data fra Socialtilsyn Syd.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 39: Udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for godkendelse af væsentlig ændring, 2017-2020 (kr.)

Anm.: Det bemærkes at tallene afviger fra Socialstyrelsens årsrapport for socialtilsynenes virksomhed 2017, hvor der har optrådt en teknisk

fejl.

Kilde: Data fra Socialtilsyn Syd.

Figur 40: Udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for skærpet tilsyn, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Syd.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 41-44 viser udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for henholdsvis tilsyn med tilbud, godken-

delse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.

Figur 41: Udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for tilsyn med tilbud, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Øst.

Figur 42: Udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for godkendelse af nye tilbud, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Øst.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 43: Udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for godkendelse af væsentlige ændringer, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Øst.

Figur 44: Udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for skærpet tilsyn, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Øst.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 45-48 viser udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for henholdsvis tilsyn med tilbud,

godkendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.

Figur 45: Udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for tilsyn med tilbud, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstaden.

Figur 46: Udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for godkendelse af nye tilbud, 2017-2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstaden.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Årsrapport 2020

Figur 47: Udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for godkendelse af væsentlige ændringer, 2017-

2020 (kr.)

Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstaden.

Figur 48: Udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for skærpet tilsyn, 2017-2020 (kr.)

Anm.: Takster for skærpet tilsyn opkræves fra 2017 som 10 pct. af tilsynstaksten pr. påbegyndt måned.

Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstaden.

Side

af 64

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf.: 72 42 37 00

www.socialstyrelsen.dk

oktober 2021