§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Justeret udgave af Sundhedsstyrelsens Monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/7-2020 til 30/6-2021 samt særskilt opgørelse med Sundhedsdatastyrelsens tabeller over tvangsindlæggelser og tvangsforanstaltninger, fra sundhedsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
§71 Alm.del Bilag 23
Offentligt

Dato 11-11-2021

Sagsnr. 05-0801-383

CASK

Bilag 1. Notat til monitorering af tvang i psykiatrien

1. Baggrund

Som et vigtigt led i realiseringen af en fælles målsætning om at forbedre kvaliteten i den regi-

onale psykiatri, herunder særligt for den gruppe af patienter der er mest udsatte, indgik Mini-

steren for Sundhed og Forebyggelse i 2014 en aftale med Danske Regioner om at halvere

tvangsanvendelsen i psykiatrien i 2020. Umiddelbart efter blev der ligeledes indgået partner-

skabsaftaler med hver af de fem regioner med henblik på at sikre patienter med psykiske lidel-

ser en behandling af høj kvalitet og som et led heri at nedbringe anvendelsen af tvang.

Sundhedsdatastyrelsen har i forlængelse heraf i regi af Task Force for Psykiatriområdet i sam-

arbejde med regionerne og Sundhedsstyrelsen udviklet en national model til monitorering af

anvendelsen af tvang. Monitoreringen varetages af Sundhedsdatastyrelsen og data offentlig-

gøres halvårligt. Ved offentliggørelsen af data kommenterer Sundhedsstyrelsen på de ud-

valgte monitoreringsdata. Udviklingen følges og drøftes i Task Force for Psykiatriområdet,

der fungerer som et nationalt forum, der skal understøtte videndeling og spredning af bedste

praksis på området.

Monitoreringen offentligøres og kommenteres med en halvårlig kadence med henblik på lø-

bende at monitorere og følge udviklingen i anvendelsen af tvang i de fem regioner. Tidligere

kommenterede Sundhedsstyrelsen også på udviklingen i henhold til regeringens partnerskabs-

aftaler med regionerne, der er udløbet med udgangen af 2020. Tidligere viste monitoreringen

derfor også målopfyldelse ift. de politisk fastsatte mål i partnerskabsaftalen. På baggrund af

data fra 2011-2013 blev der tidligere etableret individuelle regionale baselines inden for hver

af de respektive tvangsindikatorer i monitoreringsmodellen. Det er disse baselines, som ud-

viklingen sammenholdes med i opgørelserne. Sundhedsstyrelsen kan i forbindelse med opgø-

relserne anmode regionerne om supplerende redegørelser for udviklingen inden for udvalgte

indikatorer i det omfang det vurderes relevant.

Realisering af det nationale fælles mål om halvering af tvang skulle gennemføres uden, at der

ville ske en uhensigtsmæssig substitution mellem forskellige tvangsforanstaltninger. Derfor

fulgtes udviklingen i de hyppigst anvendte øvrige tvangsforanstaltninger, der skulle under-

støtte, at den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien blev reduceret frem mod 2020.

Sundhedsstyrelsen har fulgt og følger fortsat udviklingen af de forskellige tvangsformer tæt,

ift. om der sker substitution.

Nedenstående boks 2 viser en oversigt over, hvilke tvangsindikatorer der fulgtes under part-

nerskabsperioden. Sundhedsstyrelsen følger pt. fortsat de samme tvangsindikatorer og udvik-

lingen i brugen af tvang. I den mellemliggende periode, frem mod en ny monitoreringsmodel,

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Justeret udgave af Sundhedsstyrelsens Monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/7-2020 til 30/6-2021 samt særskilt opgørelse med Sundhedsdatastyrelsens tabeller over tvangsindlæggelser og tvangsforanstaltninger, fra sundhedsministeren

suppleres monitoreringsrapporten dog af opgørelser af antal personer pr. 100.000

borgere for

enkelte tvangsforanstaltninger.

Det skal bemærkes, at der kan forekomme registreringsudfordringer, hvilket bør tages med i

betragtning i tolkningen af tallene. Sundhedsdatastyrelsen arbejder sammen med regionerne

på at sikre så valide dataregistreringer som muligt. Af samme grund er de regionale baselines

dynamiske og vil løbende blive tilpasset eventulle korrektioner og rettelser i registreringen.

Dog vil baselines konstant være udregnet på baggrund af gennemsnitsdata fra 2011-2013.

2. Målsætninger om reduktion i anvendelse af tvang

Konkret var målet om en halvering af den anvendte tvang i psykiatrien formuleret ved:

1) et mål om, at andelen af personer som tvangsfikseres skulle halveres i 2020

2) et mål om, at der forekom et generelt fald i anvendelsen af alle former for tvang

Der var ikke fastsat årlige mål for nedbringelsen af tvangsanvendelsen. Målsætningen vedrø-

rende halvering af tvangsfiksering var operationaliseret via en række delmål inden for ud-

valgte indikatorer, der viste udviklingen i fiksering med bælte og remme

. Målsætningen ved-

rørende et generelt fald i anvendelsen af alle former for tvang var operationaliseret og måltes

via indikatorer, der viste udvikling i nedenstående tvangsforanstaltninger beskrevet i Bekendt-

gørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien:

Frihedsberøvelse

Tvangsindlæggelse

Tvangstilbageholdelse

Tvangsbehandling

Tvangsmedicinering

Tavngsbehandling med ECT

Tvangsernæring

Tvangsbehandling for legemlig lidelse

Tvungen opfølgning efter udskrivning

Fysisk magtanvendelse

Tvangsfikseringer med bælte

Fikseringer med remme

Anvendelse af handsker

Fastholdelser

Dørafløsning – ikke patientstuer, men ydredør

Akut beroligende medicin

Skærmning over 24 timer

Ved opgørelser per 100.000 er decimaltal afrundet til nærmeste hele tal.

Tabel 2 viser de delmål, der knytter sig til det ene overordnede mål om, at andelen af personer som tvangsfikse-

res skal halveres i 2020.

Ordningen med tvungen opfølgning efter udskrivning blev ophævet med vedtagelse af lov nr. 505 af 1. maj

2019 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og retsplejeloven.

Beskyttelsesforanstaltninger

Beskyttelsesfikseringer med stofbælte og lign.

Aflåsning af ydredør

Personlige alarmsystemer

Særlige dørlåse

Boks 1

Mål om halvering af tvang

”Andelen af personer som tvangsfikseres skal halveres i 2020, og den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien skal samtidigt

reduceres.”

Der kan være risiko for, at et ensidigt fokus på én type tvang kan medvirke til en stigning i øvrige tvangsindgreb. Det er derfor nødvendigt

at sikre, at et mål for én enkelt tvangsform understøttes af en række indikatorer, som tilsammen udgør målet, og dermed definerer om

målet er opnået. Nedenstående tabel indeholder de indikatorer, der understøtter ovenstående mål om halvering af tvang.

Indikatorer

Personer berørt af nedenstående tvangsformer

(baseline 2011-2013)

Antal

Andel (pct.)

2.036

7,6

V: 5.632 / B: 242

V: 22,4 / B: 16,5

4.776

18,0

2.043

7,7

928

3,5

0,3

666

2,5

Milepæle

Tvangsfiksering

Alle former for tvang

Frihedsberøvelse

Beroligende medicin

Fastholdelse

Skærmning

Tvangsmedicin

Andelen reduceres med 50 pct. ift. baseline

Reduceres ift. baseline

Følges

Kilde: Statens Serum Institut(nu Sundhedsdatastyrelsen). Opgørelse over anvendelsen af tvang i psykiatrien (version 12. marts 2015)

Anm. Tal for anvendelse af tvang på Sikringsafdelingen indgår ikke i tabellen. (V:Voksen og B: Barn)

3. Tvangsforanstaltninger

Psykiatrilovens mindstemiddelsprincip fastlægger, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort,

hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal

patienten have en passende betænkningstid. Derudover skal anvendelse af tvang stå i rimeligt

forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrække-

lige, skal disse anvendes. Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig

hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Ende-

lig må tvang ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsig-

tede formål.

Fordi tvangsanvendelse er så indgribende, er der retssikkerhedsgarantier knyttet til beslutnin-

ger om tvangsanvendelse, fx skal patienter, der udsættes for tvang, have beskikket en patient-

rådgiver, tvangen skal protokolføres og indberettes, og patienten har mulighed for at klage

over tvangsindgrebet. Der er således, udover den rent lægefaglige, også en juridisk tilskyn-

delse til kun at benytte tvang, når det er helt nødvendigt. Tvangsforanstaltninger må kun an-

vendes af psykiatriske eller børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på offentlige sygehuse.

I visse tilfælde vil det ifølge gældende lovgivning være udtryk for manglende omhu og sam-

vittighedsfuldhed ikke at anvende tvang med henblik på at udøve omsorg for mennesker med

svære psykiske lidelser med begrænset sygdomsindsigt, når psykiatrilovens betingelser i øv-

rigt er opfyldt.

Realisering af det nationale fælles mål om halvering af tvang skal gennemføres uden, at der

sker en uhensigtsmæssig substitution mellem forskellige tvangsforanstaltninger og realisering

af målet må ikke være en hindring for, at behandling iværksættes overfor personer, der udgør

en væsentlig fare for sig selv eller andre, samt hvis helbredstilstand ellers vil blive væsentligt

forringet.

De forskellige tvangsformer er kort beskrevet i Bilag 2

Oversigt over tvangsformer.

4. Datamonitoreringen

Monitoreringen af tvangsforanstaltningerne tager udgangspunkt i data fra Register for Anven-

delse af Tvang i Psykiatrien (TIP), Landspatientregisteret (LPR) samt Danmarks Statistiks op-

gørelse af befolkningstallet (Statistikbank/folk1).

De anvendte data for tvang opgøres i forhold til antal berørte personer (unikke CPR numre)

og andel berørte personer i forhold til antallet af indlagte psykiatriske patienter. Der medtages

ikke data fra Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland, da særlige forhold gør sig gældende

her. Det totale antal tvangsforanstaltninger opgøres som antal påbegyndte/iværksatte tvangs-

foranstaltninger inden for den periode, der opgøres. I nedenstående boks 2 ses en detaljeret

oversigt over de udvalgte tvangsindikatorer og milepæle, herunder på hvilket niveau indikato-

rerne belyses.

Boks 2

Indikatorer og milepæle til opfyldelse af målet om halvering af tvangsfiksering

Indikator

(nr.)

Tvangsfiksering

Antal personer (unikke CPR) der bæltefikseres

(1.02)

Total antal bæltefikseringer

(1.03)

Andelen af personer der bæltefikseres af antal

indlagte

(1.01)

Niveau

Baseline

Milepæle

Andel er personer der bæl-

tefikseres reduceres med

50 %

(1.01)

Øvrige reduceres i forhold

til baseline

2.036

Region

5.689

7,6 %

Længden af bæltefikseringer

(1.07-1.12)

Tærskelværdier for bæltefiksringer:

Region

Total antal bæltefikseringer 0-2 timer

Total antal bæltefikseringer 2-8 timer

Total antal bæltefikseringer 8-24 timer

Total antal bæltefikseringer 24-48 timer

Total antal bæltefikseringer over 48 timer

Sum af bæltefikseringstimer over 48 timers varig-

hed

Total antal personer, der fastspændes med remme

(2.01)

Andelen af personer, hvor der bruges

remme af antal indlagte

(2.03)

Alle former for tvang

Antal voksne (unikke CPR) omfattet af en eller

flere tvangsforanstaltninger

(8.04)

Andel af voksne omfattet af en eller flere tvangs-

foranstaltninger i forhold til antal indlagte

(8.05)

Antal af børn og unge under 18 (unikke CPR) om-

fattet af en eller flere tvangsforanstaltninger

(8.01)

Andel af børn omfattet af en eller flere tvangsfor-

anstaltninger i forhold til antal indlagte

(8.02)

Region

22,4 %

Region

Median og kvartiler

(1.04-1.06)

Reduceres med 50 % af

det totale antal bæltefikse-

ringer over 48 timer

(1.11).

Øvrige nedadgående i for-

hold til baseline

Median og kvartil følges.

1.316

Reduceres i forhold til

baseline

4,9 %

5.632

Reduceres i forhold til

baseline

242

Reduceres i forhold til

baseline

16,5 %

Frihedsberøvelse

Antal voksne (unikke CPR) der tvangsindlægges

eller tvangstilbageholdes

(7.04)

Andel af voksne der tvangsindlægges eller tvangs-

tilbageholdes i forhold til antal indlagte

(7.05)

Region

4.622

Området følges

18,4 %

Antal af børn og unge under 18 (unikke CPR) der

tvangsindlægges eller tvangstilbageholdes

(7.01)

Andel af børn/unge der tvangsindlægges eller

tvangstilbageholdes i forhold til indlagte

(7.02)

161

Området følges

Region

10,9 %

Beroligende medicin med tvang

Antal personer (unikke CPR) der får beroligende

medicin med tvang

(3.01)

Total antal gange der gives beroligende medicin

med tvang

(3.02)

Andelen af personer der gives beroligende medicin

med tvang af antal indlagte

(3.03)

Region

2.043

7.155

Området følges

7,7 %

Fastholdelse

Antal personer (unikke CPR) der fastholdes

(4.01)

Region

Total antal gange der fastholdes

(4.02)

2.828

Andelen af personer der fastholdes af antal ind-

lagte

(4.03)

3,5 %

Skærmning

Antal personer (unikke CPR) der skærmes

(5.01)

Region

Total antal gange der skærmes

(5.02)

Andelen af personer der skærmes af antal indlagte

(5.03)

0,3 %

Tvangsmedicin

Antal personer (unikke CPR) der tvangsmedicine-

res (omfatter ikke akut beroligende)

(6.01)

Andelen af personer (unikke CPR) der får tvangs-

medicin i forhold til antal indlagte

(6.02)

Området følges

928

Området følges

Region

666

Området følges

2,5 %

Kilde: Statens Serum Institut. Register for anvendelsen af tvang i psykiatrien (version 12. marts 2015)

Anm. Tal for anvendelse af tvang på Sikringsafdelingen indgår ikke i ovenstående. Baseline er baseret på gennemsnittet for perioden 2011-

2013

Vedrørende tvang overfor mindreårige skal det anføres, at såfremt disse foranstaltninger

iværksættes mod den mindreåriges vilje, men med informeret samtykke fra forældremyndig-

hedens indehaver, betragtes det ikke som tvang i psykiatrilovens forstand. Der var før 1. juni

2015 ikke lovkrav om at indberette disse foranstaltninger, men der var mulighed for det. Ved

seneste revision af psykiatriloven, der trådte i kraft den 1. juni 2015, er det blevet indført, at

der er tale om magtanvendelse når en patient under 15 år bliver psykiatrisk behandlet mod sin

vilje, men med samtykke fra forældremyndighedsindehaver. Det blev samtidigt lovpligtigt at

registrere denne magtanvendelse i tvangsprotokollerne. Ændringerne blev indført i Statens

Serum Instituts Elektroniske Indberetningssystem (SEI) pr. 1. juli 2015. Der har derfor ikke i

hele perioden for datatrækket været den samme lovgivning for så vidt angår krav om registre-

ring heraf i afdelingens tvangsprotokol. Den årlige monitoreringsopgørelse af tvang overfor

mindreårige vil således fremhæve, hvor stor en andel af de registrerede foranstaltninger, der

iværksættes overfor mindreårige mod dennes vilje, som er iværksat med informeret samtykke

fra forældremyndighedens indehaver.

Vedrørende monitorering af tvangsfiksering vil det blive angivet, hvor stor en andel af de re-

gistrerede bæltefikseringer, der er frivillige.

Pr. 1. juli 2015 blev det endvidere muligt for regionerne at registrere, hvorvidt den anvendte

tvang forekommer i forbindelse med tvangsbehandling af legemlig lidelse i somatisk afde-

lingsregi.

Enkelte afdelinger har højtspecialiserede funktioner som er landsdækkende

. Det betyder, at

nogle regioner behandler komplicerede patienter fra andre regioner. Dette kan naturligvis af-

stedkomme et fald i anvendelsen af tvang i en region, og en stigning i anvendelsen af tvang i

den region som modtager patienten. De højtspecialiserede funktioner er ikke ligeligt fordelt

mellem regionerne, og det er de mest komplekse og komplicerede patienter derfor heller ikke,

da disse patienter overflyttes mellem regionerne. Dette forhold kan påvirke udviklingen i

tvangstallene i den enkelte region.

5. Sundhedsstyrelsens kommentering

Regionerne har forskellige udgangspunkter, når det kommer til størrelse af optagerområde,

patientsammensætningens tyngde mv. Dette skal der tages højde for, når data sammenlignes

på tværs af regionerne. Der er mange hensyn at tage i fortolkningen af de rå tal for tvang. På

baggrund heraf er der udarbejdet et notat, der nærmere beskriver datagrundlag, metode og in-

dikatorer. Notatet findes i bilag 3

Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Da der ikke er fastsat årlige mål for nedbringelsen af tvangsanvendelsen, vil Sundhedsstyrel-

sens kommentarer være centreret om, hvorvidt der er tale om en positiv eller negativ udvik-

ling inden for anvendelsen af udvalgte former for tvang.

Link til specialevejledningen for psykiatriområdet:

https://www.sst.dk/-/media/Viden/Specialplaner/SST_Spe-

cialevejledning_for_Psykiatri-09-12-

2019.ashx?la=da&hash=8CBFA28573D03FB1660DFB8056B6ED9D9684F705