§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Til orientering (behandles i SUU) høringssvar og kommenteret høringsnotat for L 84 om forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven (Husordner på psykiatriske afdelinger, notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem de lægelige vurderinger, m.v.), fra sundhedsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
§71 Alm.del Bilag 16
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPMSAN

Koordineret med:

Sagsnr.: 2104597

Dok. nr.: 1929568

Dato: 24-09-2021

Kommenteret høringsnotat

Vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

sundhedsloven

(Husordener

på

psykiatriske

afdelinger,

sikkerhedskontroller

retspsykiatrien,

særlige

regler

for

surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkast til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og

sundhedsloven (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i

retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger,

m.v.) har været sendt i offentlig høring i perioden 31. august 2021 til 29. september 2021

gæs følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region

Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, Ansatte

Tandlægers Organisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk

Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske

Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Fodterapeuter,

Danske Fysioterapeuter, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening,

Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af Kliniske Diætister,

Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Landsforeningen af Kliniske

Tandteknikere, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,

Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation,

Psykolognævnet, Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes Landsforbund,

Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk Handicap

Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det

Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen,

Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse,

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV,

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND,

Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,

Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund,

ÆldreForum, Ældresagen, Advokatrådet, Brancheforeningen for Private Hospitaler og

Klinikker, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Retsmedicin,

Dansk Standard, Danske Dental Laboratorier, Danske Seniorer, Dignity – Dansk Institut

mod Tortur, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Til orientering (behandles i SUU) høringssvar og kommenteret høringsnotat for L 84 om forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven (Husordner på psykiatriske afdelinger, notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem de lægelige vurderinger, m.v.), fra sundhedsministeren

Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsikring & Pension, Retspolitisk Forening,

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den Nationale

Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Færøernes

Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Patienterstatningen, Rigsadvokaten,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for

Socialt Udsatte, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen,

Styrelsen for Patientsikkerhed, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og

Undervisningsministeriet, Social- og Ældreministeriet, Finansministeriet,

Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Statsministeriet,

Kirkeministeriet.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Sundhedsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Sundhedsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise

til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.

2. Bemærkninger til lovforslaget

Sundhedsministeriet har modtaget 21 høringssvar.

Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende (i alfabetisk rækkefølge):

Advokatsamfundet, Bedre Psykiatri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske

Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske Regioner, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur,

Det Etiske Råd, Ergoterapeutforeningen, Institut for Menneskerettigheder, LAP –

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen,

Psykiatrifonden, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region

Sjælland, SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Sundhedsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Sundhedsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise

til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.

2.1 Generelle bemærkninger

Danske Regioner

ser overordnet positivt på de foreslåede ændringer til psykiatriloven,

men understreger, at disse ikke kan stå alene. Danske Regioner mener, at der som

beskrevet i handlingsplanen skal etableres udredningsafsnit i regi af kriminalforsorgen,

hvor undvigelsestruede fanger med negativ social adfærd skal udredes. Danske Regioner

forudsætter, at staten snarest tager initiativ hertil.

Ergoterapeutforeningen

finder det positivt, at man ønsker at styrke såvel patienternes

retssikkerhed som sikkerheden for patienter og ansatte. Det vurderes, at

Side 2

lovforslaget vil bidrage positivt hertil. Samtidigt ønsker Ergoterapeutforeningen at

understrege vigtigheden af, at man sideløbende har fokus på forebyggelse af tvang i

psykiatrien, hvormed tilstrækkelig bemanding og nødvendige kompetencer er en

forudsætning.

DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur

ser positivt på regeringens tilkendegivelse af, at et

løft til det psykiatriske område er en meget vigtig prioritering, og at brugen af tvang bør

nedbringes. DIGNITY ønsker dog at påpege, at lovudkastet ikke når målet om fuld

implementering af de internationale menneskeretlige standarder ift. brug af

tvangsfiksering. DIGNITY opfordrer regeringen til at iværksætte et mere omfattende

lovarbejde med henblik på at reducere tvang i psykiatrien.

Psykiatrifonden

tilslutter sig forslagets principielle formål, men påpeger, at der er ligefrem

proportionalitet mellem antal/omfang af regler/sanktioner og mulighederne for konflikt,

særligt hvis reglerne er vanskeligt forståelige. Psykiatrifonden bemærker, at regler kan

give konflikter, som kan give konfrontationer, som kan resultere i tvang. Endeligt

bemærkes det, at lovregler kan præge valget af muligheder i en husorden.

Bedre Psykiatri

bemærker, at retspsykiatrien er vokset kraftigt de seneste 40 år og i dag

omfatter over 4.000 personer, der er idømt en anbringelses- eller behandlingsdom. Bedre

Psykiatri finder denne udvikling meget nedslående. Endvidere bemærkes det, at der de

senere år er sket flere indgribende og strammende lovtiltag og lovforslag for

behandlingspsykiatrien. Bedre Psykiatri mener, at udviklingen i skærpede

sikkerhedsmæssige tiltag og regler i tvangsloven er bedrøvelig.

Dansk Psykiatrisk Selskab

bringer fem forslag til øvrige lovændringer. Det første forslag

drejer sig om lovændring vedr. tvangsbehandling, som sikrer patientens behov for hurtig

behandling og symptomlindring. Det andet forslag vedrører Elektro-Convulsiv Terapi (ECT

– elektrochok), som ifølge DPS bør kunne anvendes på lige fod med medikamentel

behandling i tvangsbehandling. Det tredje forslag omhandler at etablere en hjemmel i

sundhedslovens § 19, som giver overlægen beføjelse til at træffe bestemmelse om, i

hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til at gennemføre akut livreddende

behandling. Det fjerde forslag vedrører at give personale beføjelse til at træffe beslutning

om døraflåsning af hensyn til patientens egen eller andres sikkerhed. Endeligt vedrører

det femte forslag en psykiatrilovsrevision, som muliggør håndtering af en mindre gruppe

af særligt farlige patienter i retspsykiatrien gennem brug af tvangsmidler.

Dansk Psykolog Forening

opfordrer til, at psykologernes faglighed og kompetencer

udnyttes og anvendes tilstrækkeligt i det tværfaglige samarbejde i forhold til

målsætningen om at øge sikkerheden og mindske brugen af tvang i psykiatrien, hvilket

Dansk Psykolog Forening gerne så et større fokus på i det fremsatte lovforslag.

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

anerkender ønsket om at sikre høj grad af

sikkerhed og tryghed, men ville foretrække, at man prioriterede relevant behandling frem

for at skrue op for overvågningen. SIND frygter, at en optrapning af overvågning vil føre til

optrapning i forhold til forsøgene på indsmugling. SIND bemærker, at det ikke er

ønskværdigt, at de psykiatriske afdelinger skal udvikle sig til fængselslignende

institutioner.

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

ser bekymret på udviklingen i psykiatrien ift.

manglende sengekapacitet og mangel på kvalificeret personale, der har vist sig at medføre

en stigning i patienter idømt en retspsykiatrisk foranstaltning. DASAMS forholder sig

kritisk over for, at der med lovforslaget lægges op til at udstyre

Side 3

almenpsykiatrien med krops- og bagagescannere, da dette kan få almenpsykiatrien til at

fremstå fængselslignende. DASAMS fremhæver, at nogle af de ti initiativer, som foreslås i

Handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med fangeflugter af 17. marts 2021, kan

have positiv virkning. Endeligt bemærkes det, at sikkerheden i psykiatrien, bortset fra på

Sikringsanstalten, hverken kan eller skal være på niveau med sikkerheden i

kriminalforsorgens institutioner.

Danske Fysioterapeuter

opfordrer regeringen til at sætte handling bag intentionerne om

at øge sikkerheden på de psykiatriske- og retspsykiatriske afdelinger samt at nedbringe

brugen af tvang. Det påpeges, at både fysioterapeuter og ergoterapeuter kan bidrage med

kompetencer til sidstnævnte.

Det Etiske Råd

ser med bekymring på forslagets overordnede tendens, som med sit store

fokus på fængselslignende sikkerhed må frygtes at være med til at adskille psykiatrien

endnu mere fra andre dele af sundhedsvæsenet. Det Etiske råd frygter endvidere, at

forslaget vil bidrage yderligere til den stigmatisering, som mange patienter i forvejen lider

under. Det Etiske Råd anser det for afgørende, at vigtigheden af mindstemiddelprincippet

og betydningen af en konkret vurdering understreges, samtidig med at patienterne sikres

klagemuligheder.

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

påpeger, at de finder

det væsentligt at holde fokus på, at sigtet med lovgivningen er at skabe rammer for

psykiatribehandlingen, som gør folk raske. Derudover bør fokus være på at indgå en

behandlingsalliance med patienterne med henblik på, at de kan udskrives, og at tvangen

nedbringes.

Lægeforeningen

bemærker, at psykiatrien i dag er utilstrækkelig og usammenhængende,

hvorfor mange psykiske lidelser opspores for sent, forværres unødigt, og at tilstødende

somatiske og psykiske lidelser ikke forebygges og behandles tilstrækkeligt. Derudover

stiger brugen af tvang, og der kommer flere retspsykiatriske patienter. Lægeforeningen

foreslår en udbredelse af botilbudsteams inspireret af Region Hovedstaden, som har skabt

en markant reduktion i antallet af tvangsindlæggelser og sengedage og forbedret

samarbejdet mellem den regionale psykiatri, almen praksis og de ansatte på botilbuddene.

Region Midtjylland

foreslår, at der indføres hjemmel til, at overlægen kan beslutte, at

genstande, der findes ved en visitation udført med patientens samtykke, kan tages i

forvaring. Derudover foreslår Region Midtjylland, at overlægen kan beslutte, at ikke-

ulovlige genstande, der vurderes at være til skade for patienten, ikke udleveres ved

udskrivning.

Region Nordjylland

peger på fem punkter for relevante og ønskelige ændringer i loven.

For det første habilitetsbegrebet i psykiatriloven og hjemmel til at begrænse den

midlertidigt inhabile patients aktiviteter og færden i afdelingen begrundet

behandlingsmæssigt behov, dernæst at der i psykiatriloven optages regler for en mindre

gruppe af særligt farlige patienter, herunder patienter, der afventer plads på Sikringen, og

andre længerevarende farlige patienter. Over for denne målgruppe bør der fastsættes

regler, som giver mulighed for at anvende rutinemæssig kontrol og sikkerhedsmæssige

foranstaltninger samt anvende særlige tvangsmæssige tiltag, fx oppegående

tvangsfiksering, henvisning til ophold på egen patientstue, afsondring fra medpatienter,

mv. Dernæst hjemmel til at personale får kompetence til at foretage aflåsning af døre i

afdelingen som en i visse situationer mindre indgribende foranstaltning end fysisk

fastholdelse, samt klar hjemmel til at overlægen kan beslutte tvangsmæssige diagnostiske

undersøgelser ved mistanke om behandlingskrævende alvorlig sygdom

Side 4

(aktuelt søges hjemlen i § 12 eller § 13). Endelig klar hjemmel i sundhedsloven § 19 til at

anvende fornøden magt til at gennemføre den nødvendige, akutte livreddende

behandling.

Region Sjælland

foreslår yderligere justeringer af psykiatriloven. Regionen forslår i forhold

til § 7, stk. 2, vedrørende udstedelse af lægeerklæring om tvangsindlæggelse at ændre

formuleringen ”erklæringen må ikke være udstedt af en læge, der er ansat på det

psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde

sted” til fx følgende ordlyd: ”Erklæringen må ikke være udstedt af en læge, der er ansat på

den organisatorisk og ledelsesmæssigt selvstændige psykiatriske afdeling, hvor

tvangsindlæggelse skal finde sted”. Derudover foreslår Region Sjælland, at formuleringen

”jf. kapitel 11” udgår under såvel § 18 a som § 18 b, eller at det på en anden måde

præciseres, at de anførte regler for døraflåsning gælder alle patienter i afdelingen.

Sundhedsministeriets kommentarer:

Sundhedsministeriet henviser indledningsvist til lovforslagets indledende bemærkninger,

hvoraf det fremgår, at et løft af psykiatriområdet er en vigtig prioritet for regeringen.

Regeringen prioriterede 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til psykiatrien med Aftale om

finansloven for 2020 sammen med de øvrige aftale-partier. Regeringen besluttede

endvidere af igangsætte arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien, som skal adressere

de grundlæggende udfordringer på tværs af sundheds- og socialområdet, og som skal

sætte den langsigtede retning for udviklingen af psykiatrien.

Endelig blev aftaleparterne med aftale om finansloven for 2020 enige om at afsætte 90

mio. årligt af psykiatrimidlerne fra 2020, for at styrke retspsykiatrien.

Flere høringsparter, herunder Det Etiske Råd, har bemærket, at der med lovforslaget sker

fængselslignende tilstande i psykiatrien. Sundhedsministeriet bemærker hertil, at

sikkerheden på de psykiatriske- og retspsykiatriske afdelinger er af afgørende betydning

for regeringen, og at det sundhedsfaglige personale skal kunne udføre deres arbejde uden

at blive udsat for vold eller trusler, ligesom sårbare patienter skal beskyttes mod patienter

med voldelig adfærd. Ministeriet er dog uenig i, at lovforslaget vil medføre

fængselslignende tilstande. Ministeriet henviser i denne forbindelse til afsnit 2.6.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor ministeriet understreget, at afdelingerne for

varetægtssurrogater ikke forventes at have tilsvarende sikkerhedsniveau som

Kriminalforsorgen, da der er tale om hospitaler, som bliver administreret af det

almindelige sundhedspersonale, hvis primære fokus er den sundhedsfaglige behandling.

For så vidt angår den stigende brug af tvang, som bl.a. bemærket af Lægeforeningen,

henviser Sundhedsministeriet til, at man fastholder det faglige og politiske fokus på

udviklingen i tvangsanvendelsen frem mod nye politiske målsætninger herfor. Det sker

med fortsatte halvårlige monitoreringsrapporter fra Sundhedsstyrelsen og møder i Task

Force for Psykiatriområdet, hvor rapporterne og udviklingen i tvangsanvendelsen følges og

drøftes. I den kommende 10-årsplan for psykiatrien pågår der et arbejde med at fastsætte

nye politiske målsætninger for nedbringelse af anvendelsen af tvang samt tilhørende

monitoreringsmodel.

Flere høringsparter, herunder Dansk Psykiatrisk Selskab, Region Nordjylland og Region

Sjælland har foreslået en række yderligere ændringer af psykiatriloven.

Sundhedsministeriet har taget forslagene til orientering, men finder ikke på nuværende

tidspunkt anledning til at foretage yderligere forslag til ændringer i lovforslaget.

Sundhedsministeriet har dog på baggrund af bemærkninger fra Region

Side 5

Sjælland stillet forslag om at ændre §§ 18 a og b, således at henvisningen til kapitel 11 ikke

længere fremgår. Dette da det er ministeriets vurdering, at det ikke har været hensigten

med lovforslaget som dannede baggrund for indførelsen af §§ 18 a og b, at

bestemmelserne alene skal omfatte personer anbragt på Sikringsafdelingen med

farlighedsdekret. Sundhedsministeriet henviser til nr. 5-6 i lovforslagets specielle

bemærkninger.

2.2 Specielle bemærkninger

2.2.1 Husordener på psykiatriske afdelinger

Advokatrådet

bifalder forslaget og finder de påtænkte initiativer til styrkelse af patientens

retssikkerhed velbegrundede.

Bedre Psykiatri

vurderer, at stramning af husordener samtidigt bør følges op af løbende

monitorering og evaluering med henblik på at fastslå konsekvenserne for den enkelte

patients selvbestemmelsesret, autonomi, ytringsfrihed og retssikkerhed pga. lovforslagets

indgribende karakter. Bedre Psykiatri understreger psykiatrilovens proportionalitets- og

mindstemiddelsprincipper.

Dansk Psykolog Forening

bifalder forslaget. Dansk Psykolog Forening ønsker dog at gøre

opmærksom på vigtigheden af, at den skriftlige husorden udformes, så den er let

forståelig, samt at den gennemgås for den enkelte patient for at sikre, at patienter med

eventuelle sproglige eller kognitive vanskeligheder orienteres om og er indforståede med

indholdet af husordenen.

Dansk Psykiatrisk Selskab

finder det ikke hensigtsmæssigt, at det konkret skal være ”gået

galt”, før foranstaltninger efter en husorden kan anvendes. Det vurderes, at dette udgør

en risiko for sikkerheden på afdelingerne. I stedet mener DPS, at der bør være mulighed

for begrænsning ud fra en samlet klinisk vurdering af patienten. Derudover finder DPS det

uheldigt, at der skal afventes yderligere i forhold til fastsættelsen af nærmere regler for

indholdet af husordenerne. DPS anerkender de foreslåede regler, men påpeger at der kan

opstå usikkerhed om, hvorvidt listen er udtømmende, og om sikkerheden og

behandlingsmiljøet herigennem kan sikres. DPS finder således, at listen bør medtage

regler for adfærd med mulighed for begrænsning af færden inden for et sengeafsnit,

eksempelvis hvis patienten fremkommer med trusler. DPS understreger, at

begrænsningerne skal være så lempelige som muligt, samt at der skal tages hensyn til

patienten og de konkrete omstændigheder. DPS vurderer derudover, at den foreslåede

bestemmelse i § 2, stk. 5, nr. 5-9, er så indgribende, at det ikke bør optræde som en

begrænsning i en husorden, men at hjemlen i stedet bør beskrives i en særskilt paragraf og

sikres obligatorisk efterprøvelse i Patientklagenævnet. DPS vurderer derudover, at det kan

blive administrativt tungt at en konkret husorden skal tage udgangspunkt i forholdene på

den enkelte afdeling, og at indgreb ikke må iværksættes i henhold til lovgivningen, hvis

ikke det fremgår af den konkrete afdelings husorden. Derfor foreslår DPS, at der i

lovgivningen gives mulighed for anvendelse af begrænsninger i henhold til § 2 a, stk. 5

midlertidigt, indtil begrænsningen fremgår af en husorden. Derudover bemærker DPS, at

det tydeligt bør fremgå, hvem der har beslutningskompetence til at iværksætte

begrænsninger i henhold til husorden. Endeligt udtrykker DPS bekymring over, at

dokumentationskravene vedr. husordener kan blive uforholdsmæssigt store.

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAM)

ser positivt på lovforslaget. Dog undrer det

DASAMS, at patienterne ikke længere skal inddrages i forbindelse med ændringer af

husordenen, og foreslår, at det i stedet præciseres, at brugerinddragelse ved

Side 6

ændring af husordenen fx kan ske gennem inddragelse af et brugerpanel bestående af

patienter og pårørende.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

vurderer forslagene som hensigtsmæssige, men

undrer sig over, at det er sundhedsministeren, der nærmere fastsætter reglerne om

indhold i husordenerne, og mener, at man bør inddrage andre end ministeren selv. Det

foreslås, at man ser nærmere på, om husordenerne kan være brugbare i forbindelse med

eksempelvis forebyggelse af tvangsforanstaltninger.

Danske Fysioterapeuter

er positive over at man med hjemlen til at fastsætte

begrænsninger i husordenerne ønsker at sikre et trygt miljø, men savner en nærmere

definition af begrebet husordener i forhold til retlig bemyndigelse for personalet samt

patienternes klagemuligheder. Danske Fysioterapeuter foreslår, at definitionen på en

husorden tydeliggøres i loven, og mener, at ændringer i afdelingernes respektive

husordener skal kommunikeres til personale og patienter.

Danske Patienter

forstår ønsket om at skabe trygge rammer, men udtrykker bekymring

over den begrænsende tilgang, som lovforslaget lægger op til, hvor patienter med psykisk

sygdom mistænkeliggøres. Danske Patienter mener, at man i stedet bør rette fokus mod

at give psykiatrien et generelt kvalitetsløft og at sikre den nødvendige kapacitet. Såfremt

man vælger at stramme husordener, opfordrer Danske Patienter til, at man bør evaluere

og monitorere konsekvenserne for patienterne.

Danske Regioner

ser positivt på at lovforslaget giver mulighed for etablering af et klart

hjemmelsgrundlag til fastsættelse af begrænsninger i husordener. Danske Regioner

foreslår dog, at der også tages hensyn til problematikker, der vedrører mindreårige

patienter, fx ift. begrænsning af patienters adgang til onlinefora, som opfordrer til

selvskade og selvmord, og henviser til Region Midtjyllands høringssvar. Derudover undrer

Danske Regioner sig over, at der endnu ikke er etableret en hjemmel til skærmning af

patienter uden samtykke, og henviser til Region Hovedstaden og Region Nordjyllands

høringssvar.

Det Etiske Råd

anerkender det generelle behov for husordener, men lægger vægt på, at

der bør gøres alt for at sikre, at husordenerne ikke rummer flere begrænsninger end

strengt nødvendigt, og at disse kun anvendes, når det er strengt nødvendigt. Det er for

Det Etiske Råd afgørende, at den foreslåede kodificering af den eksisterende praksis ikke

kommer til at udgøre en glidebane, hvor introduktionen af begrænsninger i husordener

glider fra en type afdeling og patient til en anden, da der findes mange forskellige

psykiatriske afdelinger og patienter. Ift. sundhedsministerens mulighed for at fastsætte

nærmere regler om indholdet af husordener understreges det, at husordenerne skal

afspejle de konkrete forhold på den enkelte afdeling og leve op til proportionalitets- og

mindstemiddelsprincipperne. Det Etiske Råd foreslår at etablere mekanismer, som sikrer

inddragelse af patienter og pårørende i processen med udarbejdelse af husordener.

Endeligt bemærker Det Etiske Råd, at der etisk set er stor forskel på, om anvendelsen af en

begrænsning begrundes i et hensyn til andre eller i et hensyn til patienten selv. Ift.

sidstnævnte finder Det Etiske Råd, at sådanne kun bør anvendes i undtagelsestilfælde og

ved klare, dokumenterede begrundelser herfor.

Institut for Menneskerettigheder

finder det betænkeligt, at der indføres adgang til at

foretage yderligere indgreb i patienters grundlæggende rettigheder, uden at der i

lovudkastet er foretaget en nærmere vurdering af, om hensynet til højere sikkerhed og

tryghed kan opnås med mindre indgribende midler. Det bemærkes yderligere, at

lovudkastet ikke forholder sig nærmere til Danmarks menneskeretlige

Side 7

forpligtelser eller afvejer hensynet til beskyttelse af den enkeltes rettigheder over for

hensynet til sikkerhed og tryghed. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i

bemærkningerne gøres rede for lovforslagets forhold til Danmarks menneskeretlige

forpligtelser. Ift. sundhedsministerens adgang til at fastsætte nærmere regler mener

Institut for Menneskerettigheder ikke, at et sådant indgreb bør reguleres i husordenen på

de enkelte afdelinger, da det herved kan fremstå uklart, hvad det primære formål med

indgrebet er. Derudover anbefales det, at der indføres særskilt hjemmel i psykiatriloven til

afskæring eller begrænsning af psykiatriske patienters adgang til mobiltelefon, computer

og lignende kommunikationsudstyr, muligheder for seksuelt samkvem samt adgang til

bøger, tidsskrifter mv. Endeligt bemærker Institut for Menneskerettigheder, at der ikke

bør indføres adgang til begrænsning af adgang til litteratur, tidsskrifter og lignende

gennem husordener.

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

anser ændringen i § 2

a som acceptabel, men udtrykker bekymring for, at husordenen og lovgivningen udformes,

så den gælder alle forskellige niveauer af behandling på indlæggelsessteder. LAP

bemærker endvidere, at der skal tages hensyn til den generelle lovgivning,

menneskerettigheder og borgerrettigheder. LAP mener nemlig, at eksempelvis § 2 a, stk.

5, nr. 9, overskrider grænserne for censur i forhold til menneskerettighederne.

Region Hovedstaden

ser positivt på lovforslaget. Region Hovedstaden opfordrer til, at det

ved anvendelsen af hjemmel i § 2 a, stk. 5, nr. 6-9 tydeliggøres, hvem der har

beslutningskompetence i forhold til de enkelte begrænsninger, og hvorvidt disse kan

besluttes uden frivilligt samtykke. Derudover undrer Region Hovedstaden sig over, at der

ikke etableres hjemmel i lovudkastets § 2 a, stk. 5, til selvstændig mulighed for

begrænsning af patienter ved skærmning til bestemte områder eller egen stue, idet

Ombudsmanden tidligere har beskrevet et behov for klar hjemmel til netop dette. Region

Hovedstaden mener, at dette punkt er nødvendigt for at sikre tryghed på afdelingerne.

Region Hovedstaden opfordrer endvidere til yderligere vejledning om, hvorvidt § 2 a, stk.

5, nr. 6 og 9 giver mulighed for hjemmel til at begrænse patienters adgang til internettet

og særligt sociale medier, da der ifølge Region Hovedstaden er et sådan behov på de

psykiatriske afdelinger. Slutteligt vurderer Region Hovedstaden, at § 2 a, stk. 5, nr. 9, ikke

vil finde reel praktisk anvendelse i Psykiatrien, da det er via adgang til internettet og ikke

fysisk litteratur, at patienterne kan finde materiale, der kan forringe deres tilstand.

Region Midtjylland

bifalder lovforslaget. Region Midtjylland foreslår dog, at der ved den

kommende udmøntning af bestemmelsen også fokuseres på de problematikker, der

særligt er knyttet til mindreårige patienter. Dette vedrører eksempelvis uhensigtsmæssig

adfærd på nettet, særligt på sociale medier, samt et behandlingsmæssigt hensyn ved

begrænsning i brugen af mobiltelefoner og computere, da dette er en forudsætning for at

kunne gennemføre udredning og behandling af et indlagt barn. Region Midtjylland

pointerer, at nogle børn kan have svært ved at indgå i samarbejde om dette. Derudover

opfordrer Region Midtjylland til, at der i bekendtgørelsen vedrørende forslaget om

adgangen til begrænsning af adgangen til handel, bytte og spil nærmere beskrives, hvilke

handlemuligheder personalet har, såfremt patienterne har indgået aftaler. Region

Midtjylland bemærker endvidere, at der ift. forslaget om begrænsning af seksuelt

samkvem mellem patienter bør afklares eventuelle konsekvenser ift. det frie sygehusvalg

ved flytning til anden afdeling. Region Midtjylland udtrykker derudover et ønske om

mulighed for arealbegrænsning af patienten i form af skærmning til stue. Endeligt har

Region Midtjylland supplerende forslag til indhold i husordener. Første forslag vedrører

begrænsning af særlige samtaleemner mellem patienter om fx stoffer, kriminalitet eller

selvskade. Andet forslag handler om begrænsning af besøgendes adgang til at medbringe

Side 8

tasker m.v. samt afvisning af besøgende. Tredje forslag omhandler begrænsning af besøg

på medpatienters stuer.

Region Nordjylland

anbefaler, at der i bestemmelsen bliver etableret en tydelig skelnen

mellem begrænsninger, der er nødvendige, fordi mange patienter er samlet på afdelingen,

og begrænsninger, der iværksættes over for den enkelte patient. Derudover mener Region

Nordjylland, at det bør fremgå, hvem der har beslutningskompetence i forhold til de

enkelte begrænsninger. Region Nordjylland er endvidere bekymret for, at man med

udkastet lægger op til, at der kun kan besluttes begrænsninger, der er positivt og direkte

nævnt i lov eller bekendtgørelse. Region Nordjylland opfordrer til, at der med

lovændringen kommer en klar tilkendegivelse af, at et tiltag såsom begrænsning eller

afskæring fra patienters besøg og/eller kontakt med medpatienter kan anvendes. Region

Nordjylland efterspørger ligeledes, at man i bemærkningerne i loven beskriver muligheden

for at beslutte begrænsninger over for patienter, der ikke er habile til at give et informeret

samtykke. Region Nordjylland opfordrer også til, at det klart fremgår af lov,

bekendtgørelse eller bemærkninger, at patienter kan bedes tage ophold på egen stue, hvis

patienten ikke overholder reglen om at være påklædt ved ophold i fællesarealer. Endeligt

pointerer Region Nordjylland, at det klart bør fremgå, at adgang til telefon mv. ikke er en

rettighed, patienter har hele døgnet.

Region Sjælland

vurderer, at § 2 a, stk. 5, nr. 1-9 vil dække de psykiatriske afdelingers

behov for nuværende, men bemærker, at det er vigtigt at være opmærksom på den

løbende udvikling i teknologisk udvikling, patientbehov mv., som kan medføre behov for

udvidelse af de nævnte punkter. Region Sjælland antager dog, at eksemplerne ikke er

udtømmende. Det foreslås, at § 2a, stk. 5, alene kommer til at indeholde en bemyndigelse

til ministeren om mulighed for fastsættelse af nærmere regler om husordeners indhold,

og at deres konkrete indhold derefter alene beskrives i en bekendtgørelse el.lign.

Derudover bemærker Region Sjælland, at Sundhedsministeriet meget hurtigt efter lovens

vedtagelse bør udarbejde den bekendtgørelse el.lign., der skal tjene som det praktiske

afsæt for reformulering af husordenerne.

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

anerkender nødvendigheden af at kunne

benytte husordener, men udtrykker bekymring over tilvejebringelsen af hjemlen på den

foreslåede måde. Ift. de første fem punkter i § 2 a, stk. 5, udtrykker SIND bekymring for, at

der vil blive udarbejdet husordener, hvor man overser, at der for nogle af bestemmelserne

kræves mistanke, da dette ikke fremgår af bestemmelsen, men kun er nævnt i

bemærkningerne. Derudover udtrykker SIND bekymring for, om der vil blive taget konkret

hensyn til afdelingen, således der ikke udarbejdes husordener, der er for indgribende for

de ikke-retslige patienter. SIND tilslutter sig Det Etiske Råds forslag om indførelse af en

godkendelsesordning for husordener og mulighed for at klage over indskrænkninger

gennemført i henhold til en husorden.

Sundhedsministeriets kommentarer:

Sundhedsministeriet bemærker indledningsvist for så vidt angår Institut for

Menneskerettigheders bemærkninger om, at der indføres adgang til at foretage yderligere

indgreb i patienters rettigheder, at der i overvejende grad er tale om kodificering af en

allerede gældende praksis på de psykiatriske afdelinger. Ministeriet henviser endvidere til,

at formålet med begrænsningerne er at skabe trygge og gennemsigtige rammer på

afdelingerne, som både understøtter patienternes behandling og udfoldelsesmuligheder.

Derudover skal husordenerne medvirke til at højne sikkerheden på afdelingerne, både for

personale og patienter. Således er en lang række af begrænsningerne alene fastsat for at

Side 9

hjælpe sårbare patienter, eksempelvis begrænsningen af adgang til handel, bytte og spil

og begrænsning af seksuelt samkvem.

En række høringsparter, herunder Danske Regioner, Region Hovedstaden og Region

Midtjylland har bemærket, at forslaget bør give mulighed for at begrænse patienters

adgang til internettet og sociale medier, hvilket er særligt relevante i forhold til

mindreårige patienter, som anvender onlinefora, hvor der opfordres til selvskade og

selvmord.

Sundhedsministeriet har på denne baggrund tilføjet § 2 a, stk. 5, nr. 10, hvoraf det

fremgår, at sundhedsministeren får mulighed for at fastsætte regler, som vil give

sygehusmyndigheden mulighed for at begrænse eller afskære adgang til nærmere angivne

sociale medier eller lignende, samt nærmere angivne hjemmesider. Begrænsningen skal

være begrundet i, at patienternes adgang til nærmere angivne sociale medier eller

hjemmesider efter en lægelig vurdering væsentlig vil forringe patienternes tilstand eller

videre behandlingsudsigter. Det fremgår af afsnit 2.1.3.2.5 i de almindelige bemærkninger,

at sygehusmyndigheden i første omgang konkret vil skulle vurdere, om det er muligt alene

at begrænse adgangen til et nærmere angivet socialt medie eller hjemmeside. Det kan

eksempelvis være ved at patienten kan anvende mobiltelefon, computer eller lignende

under opsyn af personalet, og således ikke anvender det nærmere angivne sociale medie

eller hjemmeside. Det fremgår endvidere, at kravet om, at adgangen til sociale medier og

hjemmesider alene kan begrænses eller afskæres, såfremt patientens tilstand væsentligt

forringes, skal ses i lyset af, at begrænsningen i adgang til sociale medier og hjemmesider

er en indgribende foranstaltning i forhold til patientens grundlæggende rettighed til at

modtage information i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

10 om retten til ytringsfrihed, herunder retten til at modtage oplysninger eller tanker.

Flere høringsparter har bemærkninger til, hvem der har beslutningskompetence i forhold

til iværksættelse af begrænsningerne. Sundhedsministeriet henviser til, at det er tilføjet

afsnit 2.1.3 i lovforslagets bemærkninger, at iværksættelse af begrænsninger fastsat i

husordenen kan foretages af personalet på den psykiatriske afdeling. Som undtagelse

hertil er begrænsninger, som er fastsat med særskilt hjemmel i loven, og hvor det fremgår,

at det er overlægen der træffer beslutningen herom. Dette kan eksempelvis være

begrænsninger med hjemmel i § 19 a, stk. 1-2.

For så vidt angår bl.a. Dansk Psykiatrisk Selskabs bemærkninger om, hvorvidt

opremsningen af begrænsninger den forslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 5 kan opfattes

som udtømmende, henvises der til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger, hvoraf det

direkte fremgår, at der i den foreslåede bestemmelse ikke er tale om en udtømmende

opremsning af mulige foranstaltninger. Derudover fremgår det af lovteksten i § 2 a, stk. 5,

at sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af husordenen, herunder

om (…) (understreget her).

I forhold til bl.a. Det Etiske Råds og DASAMS bemærkninger om brugerinddragelse i

forbindelse med udformningen af husordener, henvises der til psykiatrilovens § 2 a, stk. 2

og 3, hvoraf det fremgår, at afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden

udleveres til patienten i forbindelse med indlæggelse, og at patienterne ved udformning

eller ændring af den skriftlige husorden skal inddrages, inden der træffes beslutning

herom.

I forhold til udformningen af en husorden som tager udgangspunkt i forholdene til den

enkelte afdeling, som bl.a. LAP og Dansk Psykiatrisk Selskab har bemærkninger til, kan

Sundhedsministeriet henvise afsnit 2.1.1.1 om gældende ret i de almindelige

Side 10

bemærkninger, hvoraf det fremgår, at der ved vurderingen af, hvilke elementer

husordenen skal indeholde, skal tages udgangspunkt i de konkrete forhold på den enkelte

afdeling. Det fremgår endvidere af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9552 af 10. august

2020 om tvang i psykiatrien afsnit 10, at der ved udformningen bør rettes særlig

opmærksomhed mod de forhold, der på den enkelte afdeling har givet anledning til tvivl og

eventuelle konflikter, og hvor der således er særlig grund til at have synlige og klare

retningslinjer.

For så vidt angår Det Etiske Råds bemærkninger om, at den foreslåede bestemmelse ikke

må blive en glidebane for nye begrænsninger og at bestemmelsen kun skal anvendes når

det er strengt nødvendigt, henviser Sundhedsministeriet til afsnit 2.1.3 i de almindelige

bemærkninger, hvor det fremgår, at fastsættelse af begrænsninger vil ske ud fra

psykiatrilovens grundlæggende proportionalitets- og mindstemiddelsprincipper. Der må

således ikke fastsættes eller iværksættes uforholdsmæssige eller unødige begrænsninger i

husordenerne.

For så vidt angår bemærkningerne om monitorering af husordenerne samt mulighed for at

klage, som bemærket af bl.a. SIND, kan Sundhedsministeriet henvise til, at patienterne har

mulighed for at klage over begrænsninger i husordenerne til sygehusmyndigeden.

Begrænsninger i husordenerne betragtes ikke som tvangsindgreb, og der kan ikke

anvendes tvang, hvis patienter undlader at følge husordensbestemmelsen, medmindre

dette fremgår særskilt i loven. Sundhedsministeriet vurderer det derfor ikke som

hensigtsmæssigt at etablere en mulighed for at klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn

eller lignende.

Flere regioner, herunder Region Nordjylland, opfordrer til at der tilføjes yderligere

begrænsninger til den foreslåede bestemmelse, herunder begrænsning af besøg og

mulighed for at bede patienter om at opholde sig på egen stue. Sundhedsministeriet

henviser til, at afgrænsning af besøg fra medpatienter og begrænsning af samtaleemner er

tilføjet i afsnit 2.2.3.4 i de almindelige bemærkninger som eksempler på mindre

indgribende foranstaltninger som kan tilvejebringes i administrative forskrifter.

Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at ministeriet vil tilvejebringe en bekendtgørelse

om begrænsninger i husordener, såfremt den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 5,

vedtages. Ministeriet bemærker endvidere for så vidt angår bemærkningerne om mulighed

for at bede patienter om at opholde sig på egen stue, at ministeriet på nuværende

tidspunkt ikke finder det hensigtsmæssigt at muliggøre dette.

Institut for Menneskerettigheder og LAP har henvist til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) og betydningen heraf. Sundhedsministeriet

henviser til afsnit 2.1.3.2.4 og 2.1.3.2.5 i de almindelige bemærkninger, hvoraf det

fremgår, at begrænsninger af adgangen til litteratur, sociale medier og hjemmesider skal

ses i lyset af, at begrænsningerne er indgribende foranstaltninger i forhold EMRK. Dette er

årsagen til, at der stillet krav om, at adgangen til litteratur, sociale medier eller

hjemmesider væsentligt vil forringe patientens tilstand eller videre behandlingsudsigter.

Endelig bemærker bl.a. Dansk Psykiatrisk Selskab, at begrænsningerne i den foreslåede

bestemmelse i § 2 a, stk. 5, nr. 5-9, bør beskrives i en særskilt paragraf.

Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det findes uhensigtsmæssigt, at der for alle

elementer i den foreslåede bestemmelse skal være særskilt hjemmel. Ministeriet har derfor

foretaget en vurdering af, hvilke begrænsninger efter ministeriets opfattelse er så

indgribende, at der være en særskilt hjemmel herfor.

2.2.2. Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter

Side 11

Advokatrådet

ser positivt på forslaget. Det bemærkes, at en styrkelse af notatpligten vil

kunne bidrage til at styrke patientens retssikkerhed, da der hermed i forbindelse med

retslig prøvelse foreligger den bedst mulige dokumentation vedrørende patientens

tilstand og de iværksatte foranstaltninger.

Bedre Psykiatri

vurderer, at forslaget kan være et vigtigt retssikkerhedsmæssigt redskab,

men vurderer også, at idéen om at den faste vagt som lægmand skal kunne foretage en

objektiv og aktuel beskrivelse er uhensigtsmæssig. I så fald bør det præciseres, hvad man

ønsker af oplysninger defineret som en objektiv og aktuel beskrivelse til sammenligning

med en sundhedsfaglig beskrivelse af patienten, samt hvordan denne beskrivelse adskiller

sig fra den lægelige vurdering af patienten. Bedre Psykiatri vurderer, at der er et behov for

yderligere præcisering af og kriterier for, hvordan notatpligten skal udføres for at undgå,

at den faste vagts beskrivelse bliver vilkårlig og efter forgodtbefindende.

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

ser meget positivt på forslaget.

Dansk Psykiatrisk Selskab

anerkender, at lovgiver ønsker at begrænse udstrækningen af

bæltefikseringer, og er endvidere enig i, at det gennem lovgivningen skal sikres, at der

foreligger notater, der beskriver patientens tilstand under en bæltefiksering. DPS

pointerer dog, at det ikke kun er en fast vagts opgave at føre opsyn og notater, men også

at udføre psykiatrisk pleje af høj faglig kvalitet, hvorfor DPS ikke mener, at lægmand kan

udføre denne opgave. DPS vurderer herudover, at der i de obligatoriske lægelige

revurderinger af bæltefikseringers udstrækning bør indgå en vurdering af patientens

historik og samlede kliniske tilstand, således vurderingerne ikke kommer til at bero på

øjebliksbilleder. DPS mener, at det er den lægefaglige vurdering ved obligatorisk

efterprøvning af bæltefiksering, som til enhver tid skal løfte bevisbyrden i en retssag.

Endeligt mener DPS, at hensynet til medpatienter og medarbejderes sikkerhed skal vægtes

højere end hensynet til patientens sikkerhed.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

vurderer forslaget som hensigtsmæssigt, særligt fra et

patientperspektiv. Det bemærkes, at man bør sikre, at de faste vagter har kompetencer til

at udfærdige et notat, som lever op til en vis standard. Det bemærkes endvidere, at man

lovgivningsmæssigt eller lokalt kan indskærpe, hvad et notat som minimum bør indeholde.

Danske Fysioterapeuter

roser den øgede opmærksomhed på tilstanden hos patienter,

som bæltefikseres. Danske Fysioterapeuter pointerer, at længere tids bæltefiksering kan

udgøre en sundhedsrisiko for patienten, hvorfor det foreslås, at journalføringen

understøtter, at den ansvarlige læge kan initiere forebyggende initiativer undervejs i og

straks efter bæltefikseringen.

Danske Patienter

anerkender, at det er positivt, at man med lovforslaget ønsker at

forbedre patienters retstilling, men er skeptiske over for idéen om, at den faste vagt skal

være i stand til objektivt at kunne beskrive patientens aktuelle tilstand. Danske Patienter

opfordrer til, at det tydeligt fremgår, hvad man mener med objektiv og aktuel beskrivelse,

og hvordan notatpligten udføres.

Det Etiske Råd

ser positivt på idéen om at indføre notatpligt. Det Etiske Råd vil dog

foreslå, at der indføres minimumsretningslinjer for udarbejdelsen af notatet. Samtidigt

foreslås det, at det bør understreges, at notatet skal bidrage til at vurdere, hvornår

patienten kan løsnes fra bæltefikseringen, samt at den faste vagt får pligt til at tilkalde

lægen, når vagten tror, patienten kan løslades fra bæltefikseringen.

Side 12

DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur

mener, at der bør foreligge en præcis beskrivelse af,

hvilke observationer der skal dokumenteres, således at disse kan bruges i forbindelse med

fx de lægelige tilsyn samt ved eventuelle patientklager. DIGNITY foreslår blandt andet, at

man kan stille krav om, at de objektive beskrivelser skal foretages løbende, evt. i

intervaller af 15 min. varighed.

Ergoterapeutforeningen

fremhæver, at det er vigtigt, at det pågældende personale får

den nødvendige instruktion og oplæring i at føre de pågældende notater, og at de faste

vagter har de nødvendige faglige kompetencer.

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

bifalder forslaget.

Psykiatrifonden

bifalder i høj grad forslaget om inddragelse af den faste vagt i vurderingen

af situationen omkring en bæltefikseret patient. Det bemærkes dog, at den faste vagt i

praksis er og bør være et erfarent og veluddannet medlem af plejegruppen.

Psykiatrifonden forstår i det foreslåede, at man lægger op til en ringere standard, da det

fremføres, at vagten oftest ikke er sundhedsuddannet. Psykiatrifonden synes snarere, at

det er den anden standard, der skal fremføres.

Region Midtjylland

vurderer ikke, at lægmands objektive beskrivelse af en bæltefikseret

patient kan anvendes som værktøj til at vurdere patientens tilstand i forbindelse med den

lægelige vurdering af foranstaltningens opretholdelse. I stedet bør lægen medtage de

notater, der er lavet af fagpersonale i det tidsrum, der er gået siden sidste vurdering.

Region Nordjylland

opfordrer til, at indholdet af ”lægmandsbeskrivelsen” præciseres.

Region Sjælland

savner en klar faglig begrundelse for dette forslag. Det pointeres, at det

er vanskeligt at se, hvordan den form for notater kan bidrage til den bedst mulige

behandling og/eller patientens retssikkerhed. Region Sjælland mener, at dette blot vil

blive en ekstra administrativ opgave for det psykiatriske personale.

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

hilser forslaget velkomment. SIND

bemærker, at der bør udarbejdes en vejledning om, hvordan notaterne skal udformes. Her

bør det indgå, at vagten skal have særligt fokus på, om årsagen til bæltefikseringen ikke

længere er til stede. Vagten bør orientere sundhedspersonalet/overlægen, hvis det

vurderes, at der er grund til at tro, at patientens bælte kan løsnes. SIND mener ikke, at det

giver mening, at vagten noterer det, og at der så går op til 10 timer, inden overlægen ser

notatet.

Sundhedsministeriets kommentarer:

En række høringsparter, herunder SIND og Det Etiske Råd har bemærket, at det bør

udarbejdes en vejledning eller lignende vedrørende udformningen af notaterne.

Sundhedsministeriet har på denne baggrund tilføjet, at retningslinjerne for, hvordan

notatet bør udformes, og hvad der bør fremgå af notatet, vil blive uddybet nærmere i

administrative forskrifter. Dette fremgår i afsnit 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.

For så vidt angår DIGNITY’s bemærkning om, at der bør stilles krav om, at de objektive

beskrivelser skal foretages løbende, evt. i intervaller af 15 minutters varighed, kan

Sundhedsministeriet henvise til, at ministeriet har tilføjet, at den objektive beskrivelse vil

skulle udarbejdes så ofte som det vurderes relevant, forventeligt hver 30. – 60. minut.

Dette fremgår i afsnit 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Side 13

For så vidt angår Psykiatrifondens bemærkning om, at man lægger op til en ringere

standard, da det fremgår, at ikke er sundhedsuddannet, bemærker Sundhedsministeriet, at

der ikke tiltænkes en ændring i forhold til, hvem der er vagt for bæltefikserede patienter.

Forslaget indebærer således alene en pligt for den faste vagt til at udføre notat. Ministeriet

mener således ikke, at der lægges op til en ringere standard end den gældende.

Endelig bemærker flere høringsparter, herunder Region Sjælland og Region Midtjylland, at

den objektive beskrivelse ikke kan anvendes som værktøj, og at der alene vil være tale om

en ekstra administrativ opgave. Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det er

ministeriets vurdering, at den objektive beskrivelse både kan fungere som et værktøj, men

særligt også være en styrkelse af patientens retssikkerhed. Der vil endvidere ikke være tale

om en større opgave for den faste vagt, som i forvejen sidder ved patienten, og som

allerede er i dialog med lægen i forbindelse med de lægelige vurderinger. Forslaget

medfører ikke krav om en længere beskrivelse af patienten, men alene en kortfattet

optegnelse som objektivt beskriver patientens tilstand. Det vil eksempelvis være

optegnelser af, om patienten er faldet i søvn, har ligget stille i en længere periode eller hvis

patientens tilstand har ændret karakter, eksempelvis hvis patienten er gået fra at råbe til

at tale med normal stemmeføring, jf. afsnit 2.2.3 i de almindelige bemærkninger. Endelig

henviser ministeriet til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger hvor det fremgår, at

notatpligten ikke vil kunne anvendes som alternativ til de minimum tre lægelige

vurderinger, men alene vil skulle opfattes som et supplement til den samlede vurdering af

patientens tilstand.

2.2.3 Anvendelse af udåndingsprøver og urinprøver i forbindelse med mistanke om

medikamenter på den psykiatriske afdeling

Bedre Psykiatri

pointerer, at forslaget om anvendelse af udåndingsprøver og urinprøver

risikerer at skabe en voldsom mistænkeliggørelse af mennesker med psykisk sygdom og

skabe relationsmæssige barrierer mellem patienter og personale. Bedre Psykiatri mener,

at udgangspunktet er stigmatiserende og burde være unødvendigt i det danske

hospitalsvæsen.

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

godtager

ændringerne foreløbigt.

Region Midtjylland

bifalder forslaget.

Region Sjælland

ser tiltaget som positivt og relevant.

Sundhedsministeriets kommentarer:

Sundhedsministeriet bemærker for så vidt angår Bedre Psykiatris bemærkninger om, at

forslaget risikerer at skabe mistænkeliggørelse, at formålet med lovforslaget er at sikre

patienters behandlingsmuligheder, idet anvendelse af alkohol- og urinprøver er velegnede

til at påvise, om en patient har indtaget rusmidler eller ulovlige medikamenter. Dette vil

give personalet mulighed for at reagere og træffe passende foranstaltninger, jf. afsnit

2.3.2 i de almindelige bemærkninger. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medvirke

til at højne sikkerheden på de psykiatriske afdelinger, da indtagelse af rusmidler og

ulovlige medikamenter kan medføre truende og voldelig adfærd.

Sundhedsministeriet henviser endvidere til afsnit 2.3.3 i de almindelige bemærkninger,

hvoraf det fremgår, at mindstemiddelprincippet skal iagttages, jf. psykiatrilovens § 4, stk.

Side 14

2. Ministeriet har dog på baggrund af Bedre Psykiatris bemærkninger tilføjet, at

anvendelsen af alkohol- eller urinprøver skal ske så skånsomt og respektfuldt som muligt.

2.2.4 Brug af bagagescannere i forbindelse med mistanke om medikamenter, rusmidler

eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling

Bedre Psykiatri

bemærker, at forslaget om brug af bagagescannere risikerer at skabe en

voldsom mistænkeliggørelse af mennesker med psykisk sygdom og skabe

relationsmæssige barrierer mellem patienter og personale. Bedre Psykiatri mener, at

udgangspunktet er stigmatiserende og burde være unødvendigt i det danske

hospitalsvæsen.

Dansk Psykiatrisk Selskab

hilser tiltaget velkomment, men bemærker, at

gentagelsesprincippet og mistankekravet virker som en sammenblanding, og mener, at

det er svært at forstå, hvordan det skal fungere i praksis.

Danske Regioner

ser positivt på, at lovforslaget både sigter efter at højne sikkerheden for

patienter såvel som medarbejdere. Danske Regioner fremhæver endvidere det positive

ved, at alle retspsykiatriske afsnit får mulighed for generel kontrolundersøgelse med

metal- og taskescanner, uden at der foreligger begrundet mistanke. Det foreslås, at det

ikke alene er lægen, der kan træffe beslutning om brug af krops- og bagagescannere, men

ligeledes personale.

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

godtager

ændringerne foreløbigt.

Region Midtjylland

bifalder overordnet forslaget, men foreslår, at det ikke kun er lægen,

der kan træffe beslutning om brug af krops- og bagagescannere, men også personalet på

afdelingen, der samtidigt bør have beføjelse til at visitere den besøgende og dennes

ejendele. Ift. dokumentation ønsker Region Midtjylland en afklaring på, hvordan

beslutningen om scanning af patientens taske skal kunne dokumenteres af personalet. I

tråd med dette gør regionen opmærksom på en lignende problemstilling vedr. anvendelse

af narkohunde efter § 19 a, stk. 6, da det ikke altid vil være muligt at identificere hvilken

patient på afdelingen, mistanken retter sig mod, hvis der eksempelvis er fundet rusmidler

på afdelingens udearealer. Her er det igen uklart, hvordan en beslutning skal

dokumenteres.

Region Nordjylland

finder det relevant at anvende bagagescannere og finder det positivt,

at der gives mulighed for rutinemæssig undersøgelse af patienter og besøgende ved brug

af krops- og bagagescannere. Region Nordjylland mener dog, at den foreslåede adgang til

rutinemæssig undersøgelse bør udvides til også at gælde intensive (lukkede) afdelinger, da

der i praksis ikke nødvendigvis er forskel på patienter, der er i risiko for eller har udvist

farlighed, men ikke er dømte, og patienter, der er dømte.

Region Sjælland

bifalder forslaget.

Sundhedsministeriets kommentarer:

Sundhedsministeriet bemærker for så vidt angår bl.a. Danske Regioners bemærkning om,

at det ikke alene bør være lægen, der kan træffe beslutning om brug krops- og

bagagescannere, at ministeriet ikke finder det hensigtsmæssigt at udvide

beslutningskompetencen herfor. Dette begrundes med, at der er tale om en indgribende

foranstaltning.

Side 15

Sundhedsministeriet henviser til ministeriets kommentarer i afsnit 2.2.5 for så vidt angår

bemærkningerne om rutinemæssige undersøgelser.

2.2.5 Sikkerhedskontroller i retspsykiatrien

Dansk Psykiatrisk Selskab

bemærker, at sikkerhedskontroller bør følge patienten med

retspsykiatrisk foranstaltning, således at sikkerhedskontroller også er gældende for

patienter med en retspsykiatrisk foranstaltning i almenpsykiatrien.

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

udtrykker bekymring over, at psykiatrien med dette

forslag kommer til at fremstå med fængselslignende forhold.

Danske Regioner

ser positivt på forslaget, da narkotiske stoffer er et problem på

psykiatriske afdelinger, som påvirker både patienter og arbejdsmiljøet negativt. Danske

Regioner anbefaler dog, at den udvidede adgang til sikkerhedskontrol knyttes til

retspsykiatriske og surrogatanbragte patienter og ikke til afdelingen, da der også kan være

retspsykiatriske patienter på de almindelige afdelinger.

Det Etiske Råd

anerkender, at et sådan tiltag sandsynligvis vil kunne bidrage til et mere

trygt miljø, men finder det samtidigt vigtigt at påpege, at et frafald af kravet om mistanke

ved brug af krops- og bagagescannere i praksis kan ses som en mistænkeliggørelse af

samtlige retspsykiatriske patienter. Ifølge Det Etiske Råd kan dette bidrage til den

dobbelte stigmatisering samt svække tilliden mellem patient og sundhedspersonale. For at

sikre at den rutinemæssige brug af krops- og bagagescannere bliver så lidt indgribende

som muligt, foreslår Det Etiske Råd blandt andet, at scanneren integreres i en fælles

indgang til bygningen, og at det er vagtpersonale, som står for sikkerhedskontrollen. Det

Etiske Råd finder det vigtigt at følge op på, hvor effektivt tiltaget viser sig at være.

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

godtager

ændringerne foreløbigt.

Psykiatrifonden

er betænkelige ved at indføre hjemmel til indgreb uden mistanke på de

almindelige retspsykiatriske afdelinger pga. den medfølgende risiko for konfliktoptrapning.

Betænkeligheden vedrører dog ikke besøgende.

Region Midtjylland

foreslår, at bestemmelsen knyttes til typen af patient frem for typen af

afdeling, da der også på almindelige psykiatriske afdelinger kan være retspsykiatriske

patienter. Region Midtjylland foreslår derudover, at der indføres hjemmel til, at

overlægen kan træffe beslutning om, at en patient

i en tidsmæssig periode

skal have sin

post åbnet og kontrolleret og/eller kropsvisiteres efter hver udgang, hvormed overlægen

undgår individuel stillingstagen til disse sager fra gang til gang.

Region Sjælland

bifalder forslaget.

SIND

anerkender forslaget, men er bekymrede for, at ordningen vil medføre en

optrapning af forsøgene på indsmugling af fx stoffer, samt at scanningerne vil skade

behandlingsalliancen mellem patienter og ansatte. SIND foreslår derfor at lade

vagtpersonale foretage scanningerne og placere scannerne ved indgangene.

Sikkerhedskontrollerne må ikke gå ud over den afsatte tid til behandling.

Sundhedsministeriets kommentarer:

Side 16

Flere høringsparter, herunder Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Regioner og Region

Midtjylland, har henvist til, at den udvidede adgang bør knyttes til retspsykiatriske og

surrogatanbragte patienter, og ikke til afdelingen. Sundhedsministeriet bemærker hertil, at

ministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at den udvidede adgang gøres gældende på

afdelingsniveau. Dette for et undgå en meget tydelig forskelsbehandling af de forskellige

patientgrupper på samme afdeling.

For så vidt angår bl.a. SIND’s og Det Etiske Råds bemærkninger om, at

sikkerhedskontrollen bør varetages af vagtpersonale, bemærker Sundhedsministeriet, at

der med den foreslåede bestemmelse ikke fastsættes et krav til, hvilke faggrupper de

psykiatriske afdelinger anvender i forbindelse med sikkerhedskontrol. Ministeriet

forudsætter dog, at der tages passende hensyn i forbindelse med sikkerhedskontrol af

både patienter og besøgende, ligesom ministeriet har kendskab til, at en række afdelinger

allerede anvender vagtpersonale i forbindelse med anvendelse af kropsscannere.

Endelig bemærker Sundhedsministeriet for så vidt angår bekymringen fra bl.a. Dansk

Samfundsmedicinsk Selskab om fængselslignende forhold, at formålet med bestemmelsen

er at højne sikkerheden for både patienter og personale, da der de seneste år er set

eksempler på, at sikkerhedsniveauet ikke har været tilstrækkeligt for at forhindre flugter

og trusler.

2.2.6 Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat

Advokatrådet

retter opmærksomheden mod hensynet til, at de foreslåede regler ikke

udmøntes mere restriktivt end rimeligt og nødvendigt ift. de sårbare individer, som

gruppen af surrogatfængslede rummer. Advokatrådet bemærker, at det ved oprettelsen

og driften af særlige afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat vil være ønskeligt

at tilrettelægge ordningen således, at det i praksis er muligt at undgå anbringelse af

psykisk syge personer i fængsler og arresthuse pga. pladsmangel i psykiatrien.

Dansk Psykiatrisk Selskab

mener, at begrænsningerne for varetægtssurrogater er uklare.

DPS mener, at det skal være et krav til regionerne, at der oprettes afdelinger i alle

regioner for personer anbragt i varetægtssurrogat, eller som minimum at disse personer

altid indlægges i retspsykiatriske afdelinger. Endeligt bemærker DPS, at det i afsnit 2.6.1.1

om straffeloven og retsplejelovens bestemmelser om varetægtsarrestanter anføres, at det

er afdelingens overlæge, som er ansvarlig for vurdering af behandlingsbehov.

Dansk Psykolog Forening

anser indsættelsen af en ny bestemmelse som psykiatrilovens §

19 b som en forbedring af lovgivningen. Dansk Psykolog Forening anbefaler, at

surrogatfængslede får ophold på særlige, sikrede institutioner med adgang til psykiatrisk

konsultation.

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

mener, at pladserne til varetægtssurrogater bør

etableres som en del af de retspsykiatriske afdelinger og altså ikke i relation til

almenpsykiatrien. DASAMS er endvidere bekymret over, at overlægen uden retskendelse

kan beslutte, at post til en person i varetægtssurrogat skal åbnes, eftersom dommeren i

forbindelse med beslutningen om anbringelse i varetægtssurrogat har taget stilling til

brevkontrol. Derfor mener DASAMS ikke, at en overlæge bør have mulighed for

efterfølgende at træffe en anden beslutning end dommeren.

Danske Regioner

bifalder forslaget og ser særligt positivt på, at sundhedsmyndigheden ud

fra en vurdering af målgruppen på det pågældende afsnit kan vurdere, at der er indikation

for generelle forebyggende initiativer, som der ellers skal være begrundet

Side 17

personlig mistanke om. Danske Regioner anbefaler dog, at den enkelte surrogatanbragtes

sikkerhedsniveau beskrives af politiet forud for anmodning om overførsel til psykiatrisk

afdeling, så psykiatrien kan afgøre, om afdelingen har et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Det Etiske Råd

støtter ideen om at gøre det muligt for regionsrådene at oprette afdelinger

for varetægtssurrogater, eftersom de er enige i, at varetægtssurrogater ikke er at betragte

som retspsykiatriske patienter, samt at et sådan tiltag vil kunne bidrage til et trygt miljø.

Det Etiske Råd bemærker dog, at oprettelsen af disse afdelinger ikke fører til en

ressourcemæssig svækkelse af andre afdelinger. Endeligt lægges der vægt på, at

anvendelsen af de særlige begrænsninger sker på så nuanceret vis, at vilkårene ikke

forværres for de personer, som rent faktisk viser sig at høre til i retspsykiatrien.

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

påpeger, at

menneskerettighederne skal overholdes. Derudover er LAP uenig i, at der gives

politimyndighed og udøvende magtbeføjelser til sundhedspersonale uden juridisk

uddannelse og dermed uden forudsætning for at lave vurderinger baseret på loven.

Endvidere er det LAPs opfattelse, at det ikke er nødvendigt at tilpasse psykiatriloven, så

den indeholder de ting, der er gældende for varetægtsfængslede, der er anbragt i surrogat

i psykiatrien, da de er underlagt lovgivning om varetægtsfængslede.

Psykiatrifonden

har ingen betænkeligheder ved de foreslåede restriktioner. Dog

bemærkes det, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at patienter anbragt i

varetægtssurrogat antages at være patienter med psykisk sygdom, indtil det modsatte er

bevist. Samtidigt bemærkes det, at anvendelsen i teksten af ”varetægtssurrogater” kan

forekomme respektløst.

Region Midtjylland

bifalder forslaget, men foreslår, at tilsvarende foranstaltninger

generelt kan iværksættes over for retspsykiatriske patienter, idet sikkerheden også kan

være udfordret ved patienter med dom.

Region Nordjylland

mener, at betingelserne for fx at tage en telefon i forvaring bør

tydeliggøres i § 19 a, stk. 7. Endeligt opfordrer Region Nordjylland til, at der ved aktuelle

lovændring ses nærmere på den stigende problematik med patienter, der filmer eller

lydoptager medpatienter og personale.

Region Sjælland

ser positivt på forslaget og mener, at der er fundet en god balance, så der

gives mulighed for at iværksætte nogle tiltag målrettet surrogatanbragte, samtidig med at

der kan opretholdes sædvanlig patientbehandling.

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

tiltræder ønsket om særlige afdelinger for

personer anbragt i varetægtssurrogat. SIND lægger vægt på, at ikke alle anbragt i

varetægtssurrogat har en behandlingskrævende psykisk lidelse, men at nogle har. Dette

skal kunne tilbydes på afdelingerne. Endeligt bemærker SIND, at oprettelsen af disse

særlige afdelinger ikke må føre til nednormeringer på de øvrige afdelinger.

Sundhedsministeriets kommentarer:

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab bemærker, at domstolene i forbindelse med

beslutningen om anbringelse i varetægtssurrogat træffer beslutning om brevkontrol.

Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det er ministeriets vurdering, at reglerne i

retsplejeloven om brevkontrol ikke er til hinder for den foreslåede bestemmelse i § 19 c om

mulighed for b.la. rutinemæssig kontrol af varetægtssurrogaters post eller stue. Dette da

formålet med den foreslåede bestemmelse ikke har et strafferetligt eller

Side 18

efterforskningsmæssigt sigte, men alene har til formål at højne sikkerheden på

afdelingerne.

For så vidt angår bl.a. Det Etiske Råds bemærkninger om, at oprettelsen af afdelinger for

varetægtssurrogater ikke må føre til en ressourcemæssig svækkelse af andre afdelinger,

bemærker Sundhedsministeriet, at der alene er tale om en mulighed for de afdelinger, som

har en større tilgang af varetægtssurrogater, og som finder det hensigtsmæssigt at

etablere en særlig afdeling. I denne forbindelse bemærker Sundhedsministeriet for så vidt

angår Dansk Psykiatrisk Selskab bemærkninger om, at der fastsættes et krav for at oprette

afdelinger for varetægtssurrogater, at dette ikke findes hensigtsmæssigt. Det er således

fortsat den psykiatriske afdelings vurdering, på hvilken afdeling en person i

varetægtssurrogat placeres.

2.2.7 Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om fortsat

anvendelse af tvangsfiksering

Bedre Psykiatri

støtter formålet med forslaget om at sikre patientens retssikkerhed. Bedre

Psykiatri mener dog, at hhv. 4 og 10 timer fortsat er urimeligt lang tid og i stedet bør være

væsentligt kortere. Bedre Psykiatri foreslår endvidere, at der indføres en undtagelse til de

maksimale intervaller på hhv. 4 og 10 timer, såfremt patienten sover, og det vil være

skadeligt at vække patienten. Bedre Psykiatri vurderer nemlig, at der kan være en iboende

menneskeretlig konflikt i at opretholde en tvangsfiksering begrundet i, at patienten sover.

Såfremt patienten ikke længere lever op til kriterier for tvangsfiksering, skal

tvangsfiksering principielt ophæves øjeblikkeligt.

Dansk Psykolog Forening

bemærker, at psykologer i psykiatrien oplever, at 10 timer

mellem lægelige tilsyn er for langt et tidsinterval. Derfor anbefales det, at det foreslåede

interval for tilsynet af tvangsfikserede patienter justeres således, at den første vurdering

finder sted senest 4 timer efter, at der er truffet beslutning om anvendelse af

tvangsfiksering, og derefter én gang hver 8. time. Dansk Psykolog Forening opfordrer

derudover til, at ændringen af psykiatrilovens § 21, stk. 4 inkluderer specialpsykologer, så

de også får mulighed for at foretage vurderinger samt revurderinger ift. anvendelse af

tvangsfiksering, da specialpsykologer besidder den relevante viden og faglige

kompetencer til dette.

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

finder det glædeligt, at det præciseres, hvornår og

med hvilket interval tilsyn skal foretages. DASAMS bifalder, at det første tilsyn skal finde

sted inden for fire timer efter fikseringen.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

finder de foreslåede ændringer hensigtsmæssige,

men mener samtidigt, at de langt fra er fyldestgørende i forhold til forebyggelse og

minimering af tvang. Dansk Selskab for Patientsikkerhed så gerne, at der i dette lovforslag

var mere fokus på forebyggende tiltag ift. tvang.

Danske Patienter

bakker op om, at man vil sikre patienters retssikkerhed via lovfastsatte

intervaller, men mener, at intervallerne stadig er alt for lange og bør forkortes væsentligt.

Derudover forholder Danske Patienter sig skeptisk til undtagelserne om, at intervallerne

ikke gælder, såfremt patienten sover, og det ud fra en lægefaglig vurdering vil være

skadeligt at vække patienten. Danske Patienter mener, at tvangsfiksering altid skal

ophæves, lige så snart en patient ikke længere lever op til kriterier for fiksering.

Side 19

Det Etiske Råd

bakker op om forslaget. Det understreges dog, at de faste intervaller på

ingen måde kan erstatte kravet om, at der skal ske fornyet lægelig vurdering af

spørgsmålet om tvangsfiksering, så ofte forholdene tilsiger det.

DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur

vurderer, at tidsintervallerne mellem tilsyn af

bæltefikserede patienter er for lange og bør reduceres set i lyset af de potentielle,

alvorlige konsekvenser af tvangsfiksering og af hensyn til overholdelse af de

menneskeretlige standarder. DIGNITY bemærker, at tilsyn hver anden time kunne

overvejes.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at regeringen har et ønske om at

styrke psykiatriske patienters retssikkerhed ved at nedbringe anvendelsen af tvang.

Institut for Menneskerettigheder mener dog, at man bør gå endnu længere, end hvad

forslaget lægger op til. De anbefaler, at Sundhedsministeriet iværksætter tiltag for at

afskaffe anvendelsen af tvangsfikseringer, der varer mere end 48 timer, hvis Danmark i

fremtiden skal undgå krænkelser af forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende

behandling.

Psykiatrifonden

mener ikke, at forslaget imødekommer dagsordenen om at nedbringe

antallet og længden af bæltefikseringer. Derimod muliggør forslaget blot, at man kan

”dokumentere” sig ud af det. Endeligt bemærker Psykiatrifonden, at fire timer og 10 timer

fremstår som et tidsrum præget af tilfældighed, da affektreaktioner kan klinge af inden for

typisk 20 minutter.

Region Midtjylland

bifalder, at rammen for de lægelige tilsyn tydeliggøres i loven.

Region Sjælland

foreslår, at lovens formulering lægges tættere op ad det, der fremgår af

Vejledning om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien, således det blot fremgår, at en

sovende patient ikke skal vækkes med henblik på revurdering, men at revurderingen skal

foretages umiddelbart efter, at patienten er vågnet. Region Sjælland påpeger, at der bør

anvendes et andet begreb end ”skadeligt”, fx ”hensigtsmæssigt”, der i højere grad

signalerer et mere velbegrundet ønske om at skåne patienten, da ”skadeligt” ikke er

retvisende eller tilstrækkeligt.

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

tiltræder forslaget, men ønsker at lægge

vægt på bestemmelsens ordlyd, hvor der står, at tilsyn skal foretages

så ofte som

forholdene tilsiger det,

dog

mindst

tre gange i døgnet. SIND opfordrer til, at det

tydeliggøres, at der står

mindst

tre gange i døgnet, og at intervallerne

højest

må være 4,

10 og 10 timer.

Sundhedsministeriets kommentarer:

En lang række høringsparter, herunder Bedre Psykiatri, Dansk Psykologforening og Danske

Patienter, bemærker at hhv. 4 og 10 timer for lang tid. Sundhedsministeriet bemærker

hertil, at det fortsat er ministeriets vurdering, at tre lægelige tilsyn i døgnet er

tilstrækkeligt for at sikre patienternes retssikkerhed. Formålet med den foreslåede

bestemmelse er således alene at sikre patienternes retssikkerhed yderligere ved at

fastsætte intervaller for vurderingen, så der ikke går for lang tid mellem denne. Dette skal

ses i sammenhæng med, at det fremgår direkte af § 21, stk. 4, at det lægelige tilsyn skal

foretages så ofte forholdene tilsiger (understreget her), dog mindst tre gange. Således er

de tre lægelige tilsyn et minimumskrav. Derudover skal de tre lægelige tilsyn endvidere ses

i lyset af, at der skal være et eksternt lægeligt tilsyn hvis en bæltefiksering udstrækkes

længere tid end 24 timer, jf. § 21, stk. 5, og at det til enhver tid tilkommer

Side 20

plejepersonalet at bringe en tvangsfiksering til ophør, når der ikke længere er behov for at

opretholde denne, jf. § 16, stk. 19, i bekendtgørelse nr. 1075 af 27. oktober 2019 om

anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger.

For så vidt angår bl.a. Danske Patienters bemærkninger om den foreslåede

undtagelsesbestemmelse om patienter, der sover, henviser Sundhedsministeriet til, at det

er Sundhedsstyrelsens vurdering, at patienter som udgangspunkt ikke bør vækkes i

forbindelse med lægelige tilsyn, da det kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for

patientens sundhedstilstand. Sundhedsministeriet henviser endvidere til afsnit 2.7.3 i de

almindelige bemærkninger hvor det fremgår, at der er tale om en

undtagelsesbestemmelse, som alene finder anvendelse i særlige tilfælde ud fra en

lægefaglig vurdering af, at det eksempelvist vil være kontraproduktivt eller skadeligt at

vække patienten, eksempelvis hvis patienten har været vågen i en længere periode forud

for iværksættelsen af tvangsforanstaltningen.

2.2.8 Delegation af afgørelseskompetence i forbindelse med faglighedsdekreter og

afgørelse om tilladelse til udgang

Psykiatrifonden

bemærker, at kompetencen til at tilbagekalde tilladelse til udgang

overføres til overlægen ved Sikringen, forekommer hensigtsmæssigt.

Region Sjælland

bemærker, at det må forventes, at den foreslåede flytning af kompetence

ikke får negative konsekvenser for behandlingen og prøvningen af sager vedr. anbringelse

og ophævelse af anbringelse i Sikringsafdelingen. Endeligt finder Region Sjælland det

positivt, at der nu skabes entydighed mht. Sikringsafdelingens overlæges mulighed for i

særlige situationer at tilbagekalde udgangstilladelse.

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

har ikke indvendinger imod forslaget om

justitsministerens mulighed for delegation af retten til at træffe afgørelse om anbringelse i

Sikringsafdelingen. SIND udtrykker dog bekymring over, at bemyndigelsen i forslaget er

ubegrænset. SIND bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at ønsket er at kunne

delegere kompetencen til en styrelse under Justitsministeriet, men dette fremgår ikke af

lovteksten. SIND foreslår, at det gøres helt klart, at kompetencen ikke kan delegeres frit.

Sundhedsministeriets kommentarer:

Sundhedsministeriet har for så vidt angår SIND’s bemærkninger indhentet bidrag fra

Justitsministeriet som har henvist til lovforslagets afsnit 2.8.2 hvoraf det fremgår, at de

foreslåede regler medføre, at afgørelseskompetencen i konkrete sager om udstedelse og

ophævelse af farlighedsdekret samt meddelelse af tilladelse til udgange m.v. vil kunne

overføres fra justitsministeren til en myndighed på Justitsministeriets område.

Side 21