§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Til orientering (behandles i SUU) høringssvar og kommenteret høringsnotat for L 84 om forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven (Husordner på psykiatriske afdelinger, notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem de lægelige vurderinger, m.v.), fra sundhedsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
§71 Alm.del Bilag 16
Offentligt

Advokatrådet

ADVOIGT

SAMFUNDET

Sundhedsministeriet

Holbergsgade

1057

København

[email protected]

KRONPRINSESSEGADE

I306 KØBENHAVN

TLF.

33 96 97

DATO: 28.

september 2021

SAGSNR.:2021

-2986

NR.:

765920

Høring

over

udkast

til

forslag

til

lov

ændring

lov

anvendelse

tvang

psykiatrien

m.v. (husordener på

psykiatriske

afdelinger,

sikkerhedskontroller

retspsykiatrieno særlige

regler

for

surrogatanbragte,

interval

mellem

lægelige

vurderinger,

m.v.)

Ved

e-mail

august

2021

har

Sundheds-

Ældreministeriet

anmodet

Advokatrådet

om bemærkninger

til

ovennævnte

lovforslag.

Advokatrådet

skal

den

anledning bemærke følgende:

Advokater

beskæftiger

sig

først

fremmest

med

sager

vedrørende frihedsberøvelse

og tvang

psykiatrien

sammenhænge.

Dels

medvirker

advokater som forsvarere

stiaffesager

mod klienter, der

skal

behandles

efter regleme

psykisk

syge eller

mentalt

ietarderede personer.

Dels

repræsenterer advokater

psykiatriske patienter

forbindel

med

domstol sprøvelse

frihedsb erøvende

indgreb

eft

psykiatriloven.

Det

overordnet

formål

med

lovforslaget

skærpe sikkerheden

på

psykiatriske-

retspsykiatriske

aftlelinger

for

både patienter,

besøgende

sundhedspersonale.

Det

foreslås

bl.a.,

at der

rutinemæssigt

kan

anvendes

krops-

bagagescånnere

på

retspsykiatriske

afdelinger. Der

stilles

tillige

forslag

om,

der

kan oprette*

.-riig"

afdelinger

for

personer anbragt

varetægtssurrogat,

at der på

disse

afdelinger

kan

iværksætte begrænsninger

uden

foregående

mistanke

indførelse

rusmidler eller farlige

gentande,

ligesom

adgangen

til

mobiltelefoner,

computere og lignende, kan

afskæres.

Som

del

prioriteringen

det

psykiatriske område

ønskes

den

generelle

retssikkerhed

for

psykiatriske

patienter

højnet. Der

skal

ske en

nedbringelse af tvang

på

psykiatriske afdelinger, og tvang må

alene

anvendes,

når mindre

indgribende

midler ikke

tilstrækkelige.

Der

stilles forslag om,

det

kommer

til

fremgå

klart af

psykiatriloven, hvilke

begrænsninger

der

kan

fastsættes

husordener

på de

psykiatriske afdelinger,

hvilke

oplysninger

som skal fremgå

husordenerne'

samfu

nd@advokatsamfu

ndet.

www. advokatsamfu

ndet.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Til orientering (behandles i SUU) høringssvar og kommenteret høringsnotat for L 84 om forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven (Husordner på psykiatriske afdelinger, notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem de lægelige vurderinger, m.v.), fra sundhedsministeren

Advokatrådet

''ffi

SAMFUNDET

ADVOIGT

Endelig stilles der

forslag

om, at der

indføres en

notatpligt

for

den

faste

vagt for

patienter, der

tvangsfikseret

med bælte.

Vagten skal udarbejde

kort

notat med

oUi"ttlu

beskrivelse

patientens

tilstand,

mens

vagten fører opsyn med

patienten.

Formålet

bl.a. en

styrkelse

retssikkerheden

for

patienter

bælte,

ligesom

notatpligten kan

være

værktøj

for

den

ansvarlige

læge.

Advokatrådet

finder

påtænkte

initiativer

til

styrkelse

patienternes retssikkerhed

velbegrundede.

Særligt

kan

det have betydning,

der

forbindelse

med

retslig

p.ru.i."

foreligger

den bedst

mulige

dokumentation

vedrørende patientens

tilstand

åg

iværksatte foranstaltninger.

styrkelse

notatpligten

vil

kunne

bidrage

hertil.

forbindelse

med

indførelse

hjemmel

til

oprettelse

særlige

afdelinger for

personer anbragt

varetægtssurrogat

finder

Advokatrådet anledning

til

påpege

irensynet

til

undgh,

foreslåede

regler

ikke

udmøntes

mere

restriktivt

end

rimeiigt

nødvendigt

forhold

til

sårbare

individer,

som

gruppen af

surrogatfængslede

rummer. Indgreb

indskrænkninger,

der

kan

opleves

som

foregribelse

mulig

strafferetlig

sanktion, bør

så

vidt muligt

begrænses.

Ved

oprettelsen

driften

særlige afdelinger

for

personer

anbragt

varetægtssurrogat

vil

det

være

ønskeligt

tilrettelægge ordningen og

dennes

rammer

således,

at det

praksis er

muligt

at undgå

anbringelse

af psykisk

syge personer

fængsler

arresthuse på

grund af pladsmangel

psykiatrien'

Med

samfu

nd@advokatsamfu

ndet.

www. advokatsamfundet.

Til Sundhedsministeriet

Att.

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høringssvar over Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

(Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for

surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, m.v.)

Bedre Psykiatri har læst høringsforslaget og har følgende bemærkninger:

Generelle bemærkninger

Der er de senere år sket flere indgribende og strammende lovtiltag og lovforslag for behandlingspsykiatrien,

som fx kropsvisitation, anvendelse af kropsscannere, bagagescannere, alkoholprøver, urinprøver og brugen

af narkohunde. Udviklingen i skærpede sikkerhedsmæssige tiltag og regler i tvangsloven er imidlertid

bedrøvelig, og vidner i høj grad om en hospitalspsykiatri i knæ, der både mangler penge, kapacitet,

ressourcer og evidensbaserede metoder til at forebygge, behandle og sundhedsfremme mv.

Mistænkeliggørelsen af mennesker med psykisk sygdom, der har brug for hjælp og behandling, er

accelererende, og der påberåbes alt fra mere sikkerhed, begrænsninger, forhindringer, afskæring af

adgang, indgreb, tilsyn og mere kontrol som løsningsforslag mod en stigende mængde tvangsepisoder og et

stigende antal retspsykiatriske patienter. Til gengæld er årsagerne til problemstillingerne meget svagt

belyst og diskuteret, hvilket er stærkt bekymrende, selv om mange forhold bunder i utilstrækkelig og

utilfredsstillende almen psykiatrisk behandling.

Retspsykiatrien i Danmark har haft kraftigt vokseværk de seneste 40 år, og det har givet anledning til både

bekymring og forundring. Således er antallet af patienter, som er underlagt en særforanstaltning, næsten

tidoblet siden 1980’erne, og retspsykiatrien omfatter i dag over 4.000 personer, der er er idømt en

anbringelses- eller behandlingsdom

. En udvikling som er meget nedslående og vidner om store komplekse

udfordringer i den samlede psykiatriske kapacitet, sammenhæng, organisering, behandling og

forebyggelsestilgang herunder med menneskeretlige konsekvenser

. Tvang er heller ikke foreneligt med

god kvalitet i behandlingen. Tvang mod børn, unge og voksne skal nedbringes og ikke erstattes af anden

tvang, men af god flerfaglig behandling. Det har gennem flere år været et klart defineret politisk og fagligt

mål at nedbringe tvang i psykiatrien. Ikke desto mindre synes udviklingen ikke at gå i tilfredsstillende eller

fyldestgørende retning

. Op imod hver fjerde indlagte patient udsættes for tvang

–

en næsten uændret

situation gennem de sidste 20 år

. At blive udsat for tvang kan være stærkt skadeligt, fysisk så vel som

psykisk

, og udover at påvirke den enkelte patient, er relationen til personalet, behandling og familien også

kompromitteret

2.1 Husordener på psykiatriske afdelinger

Bedre Psykiatri vurderer, at pga. lovforslagets indgribende karakter og heraf begrænsning eller afskæring af

adgang til forskellige forhold på psykiatriske afdelinger som følger af lovforslaget, bør stramning af

husorden samtidig følges op af løbende monitorering og evaluering med henblik på at fastslå

konsekvenserne for den enkelte patients selvbestemmelsesret, autonomi, ytringsfrihed og retssikkerhed.

Psykiatrilovens grundlæggende proportionalitets- og mindstemiddelsprincipper bør understreges.

2.2 Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter

Det foreslås, at der stilles krav om, at den faste vagt skal udarbejde et notat med en beskrivelse af

patientens tilstand, mens patienten er tvangsfikseret med bælte.

Bedre Psykiatri vurderer, at notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter kan være et vigtigt

retssikkerhedsmæssigt redskab, men ideen om, at den faste vagt, som lægmand, skal kunne foretage en

objektiv og aktuel beskrivelse uden nærmere sundhedsfaglig viden eller kendskab til patientens psykiske

lidelse eller tilstand, er uhensigtsmæssigt.

Side

Det bør i så fald klart præciseres, hvad man ønsker af oplysninger defineret som en objektiv og aktuel

beskrivelse til sammenligning med en sundhedsfaglig beskrivelse eller vurdering af patienten og patientens

helbredsmæssige tilstand. Og ligeledes hvordan en objektiv og aktuel beskrivelse adskiller sig fra den

lægelige vurdering af patienten, eftersom lægmandsbeskrivelsen skal indgå i den lægelige vurdering

herunder særligt om patienten kan løsnes fra bæltefikseringen, og til dels at styrke retssikkerheden for

patienter i bælte. Det fremgår netop af lovforslaget, at den faste vagts oplysninger skal videregives til den

ansvarlige læge som et værktøj til at vurdere patientens tilstand i forbindelse med den lægelige vurdering.

Bedre Psykiatri vurderer, at der er behov for yderligere præcisering af og kriterier for (fx vha. struktureret

observationsskema), hvordan notatpligten skal udføres. Der er således risiko for at den faste vagts

beskrivelse bliver vilkårlig og efter forgodtbefindende uden vurdering af den faste vagts evne og

kompetence til at beskrive og uden tilstrækkelig retskraft, men en beskrivelse som trods alt kan få

betydning for den lægelige vurdering og patientens retssikkerhed. Den faste vagt har ikke samme virkning

som en patientvejleder, selvom det er tilsigtet med lovforslaget, at det skal sikres, at der findes en skriftlig

(lægmands-) beskrivelse af patienten i en situation, hvor nogle patienter kan opleve, at det er svært at løfte

bevisbyrden i en eventuel efterfølgende klagesag med påstand om en ulovlig bæltefiksering.

2.7 Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om fortsat anvendelse af

tvangsfiksering

Bedre Psykiatri støtter formålet om at sikre patientens retssikkerhed ved at sætte et lovfastsat interval

for den første lægelige vurdering efter iværksættelsen af tvangsforanstaltningen og ligeledes et lovforsat

interval efterfølgende som skal være jævnt fordelt.

Bedre Psykiatri mener dog, at hhv. 4 og 10 timer fortsat er urimelig lang tid og tiden bør i stedet være

væsentligere kortere jf. Aggerholm-dommen

fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i september

2020, som understreger det princip, at bæltefikseringer skal måles i kortest mulige tid dvs. i minutter frem

for i timer og dage. Et udgangspunkt som også er understreget af Europarådets Torturkomite 2020

Bedre Psykiatri bemærker, at det endvidere foreslås, at der indføres en undtagelse til de maksimale

intervaller på 4 timer for det første lægelige tilsyn efter iværksættelsen af tvangsfikseringen og 10 timer for

de øvrige lægelige tilsyn, såfremt patienten sover, og det vil være skadeligt at vække patienten herunder

hvis det indebærer en risiko for, at patientens behandling forringes, eller hvis det kan medføre unødige

konflikter, som potentielt kan risikere at forlænge bæltefikseringen.

Bedre Psykiatri vurderer, at der kan være en iboende menneskeretlig konflikt i at oprette en tvangsfiksering

begrundet i at patienten sover eller personalet forsøger på at undgå potentielle konflikter, potentielle

skader, forringelse mv. Såfremt patienten ikke længere lever op til kriterier for tvangsfiksering, skal

tvangsfiksering principielt ophæves øjeblikkeligt.

Overordnede bemærkninger til øvrige forslag som udåndingsprøver og urinprøver, brug af

bagagescannere mv.

Bedre Psykiatri ønsker at pointere, at flere sikkerhedsmæssige forslag som udåndingsprøver og urinprøver

samt brug af bagagescannere, risikerer at skabe en voldsom mistænkeliggørelse af mennesker med psykisk

syge og skabe relationsmæssige barrierer mellem ”dem og os” mellem patienter og personale. Et sådant

stigmatiserende udgangspunkt burde være unødigt i det danske hospitalsvæsen. Ingen andre typer af

lægelige specialer i Danmark har så kraftfulde sikkerhedsmæssige overvejelser i lovgivningen som

psykiatrien, hvilket strider mod den gængse forestilling om lighed, ligestilling og forbud mod

forskelsbehandling mv

Med venlig hilsen

Bedre Psykiatri

Side

Noter

Institut for menneskerettigheder 2019 RETSPSYKIATRI I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV

Sundhedsstyrelsen

https://www.sst.dk/da/nyheder/2021/maalet-om-at-nedbringe-tvang-inden-udgangen-af-2020-er-ikke-naaet

Se Europarådets TorturKomites rapport for Danmark 2020 og 2014, Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol afgørelsen 2020, Ombudsmanden 2020, Rigsrevisionen 2020,

Højesteretsafgørelsen

2021, FN’s Menneskerettighedsråd 2021; Dignity 2019, Etisk Råd 2012, Psykiatriudvalget 2013, Europarådets Parlamentariske Forsamling

(PACE) 2019, Institut for

menneskerettigheder 2018, Ombudsmanden 2017, FN’s Handicapkomité 2014, FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder

2009, Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol 2005 og 2006,

FN’s Torturkomité 2016, FN’s Menneskerettighedskomité 2016, FNs Handicapkomitéen 2014.

De seneste nationale tilfredshedsundersøgelser i psykiatrien viser, at over halvdelen (53 pct.) af voksne indlagte patienter vurderer, at personalets brug af tvang ikke foregik på en ordentlig måde,

og ca. halvdelen af børn og unge har ikke talt på tilfredsstillende vis med personalet efter tvangen var slut. (20 pct. i nogen grad, 11 pct. i ringe grad og 14 pct. svarer slet ikke) Over halvdelen (56

pct.) af de voksne indlagte patienter, fik ikke udbytte af opfølgende samtale. (LUP 2019). LUP (2019) Landsdækkende undersøgelse af patienter og pårørendes tilfredshed med psykiatrien. Defactum.

Sundhedsstyrelsen (2019) Monitorering af tvang i psykiatrien. Januar - december 2018; Sundhedsstyrelsen 2013 Opgørelse over anvendelse af tvang i psykiatrien 2001-2012

Bak J. (2017) HVORDAN FOREBYGGES TVANG I PSYKIATRIEN

–

ET LONGITUDINELT CLUSTER STUDIE Forsøgsprotokol

Eckardt, 2020 Pårørende kan bidrage til at nedbringe tvang i psykiatrien. Dagens Medicin 30.01.20

https://menneskeret.dk/monitorering/afgoerelsesdatabase/aggerholm-v-denmark

https://rm.coe.int/1680996859

Se Annika Frida Petersen (2021) Stigmatisering af psykisk sygdom. Sundhedsret, menneskeret og samfundsøkonomi.

Side

Høringssvar

Dansk Psykiatrisk Selskabs bemærkninger til lov om ændring af lov om anvendelse

af tvang i psykiatrien m.v.

Høringssvaret omtaler

Bemærkninger til aktuelle lovforslag og

forslag til øvrige lovændringer, som vil bevirke en mere effektiv og skånsom behandling med

mindre tvang og større sikkerhed i afdelingerne.

Bemærkninger til aktuelle lovforslag

Vedrørende husordener

Det er anerkendelsesværdigt, at lovgiver søger at sikre, at der lovligt kan gribes ind over patienter, som i

handlinger og adfærd, kan være til skade for behandlingen og sikkerheden i psykiatriske afdelinger. DPS

ønsker at understrege vigtigheden af, at der sikres et trygt og forudsigeligt miljø for alle indlagte patienter

og medarbejdere.

Af lovforslaget fremgår, at det konkret skal være ”gået galt” før

foranstaltninger efter en husorden kan

bringes i anvendelse, således står anført:

”Sygehusmyndigheden kan ved en patients overtrædelse

husordenen træffe foranstaltninger med henblik på at undgå gentagelse af overtrædelsen”.

DPS vurderer,

at dette er med alt for stor risiko for sikkerheden i afdelingerne, idet hændelserne i langt de fleste tilfælde

vil kunne forudses og dermed forebygges, særligt i de tilfælde hvor patienten er kendt men også i de

tilfælde, hvor der er tale om en ukendt patient. Det er således ikke forebyggende nok for alle patienter, at

husordenen er udleveret og tilgængelig på skrift, idet nogle patienter er så syge, at de ikke er i stand til at

læse, forstå og efterleve en husorden. Der bør være mulighed for at en begrænsning i henhold til en

husorden kan iværksættes ud fra en samlet klinisk vurdering af patienten.

Det fremgår, at Sundhedsministeren i en vejledning fastsætter nærmere regler for indholdet af husordener,

hvortil DPS må anføre, at det er uheldigt, at der skal afventes yderligere.

DPS anerkender de foreslåede regler 1-9 for indhold i husordner, men må påpege, at ulempen ved en liste

til stadighed vil være, om listen er udtømmende og om sikkerheden og behandlingsmiljøet herigennem kan

sikres.

DPS finder således, at listen 1-9 bør medtage regler for adfærd med mulighed for begrænsning af færden

indenfor et sengeafsnit, således at helbredende behandlingsmiljøer kan opretholdes for alle patienter.

Patientens færden inden for et sengeafsnit bør i henhold til husordenen kunne begrænses, hvis patienten

•

forulemper medpatienter eller groft forulemper personalet

udviser svært grænseoverskridende eller socialt uacceptabel adfærd

fremkommer med trusler

Side 1 ud af 6

•

Udviser truende eller voldelig adfærd

–

herunder hærværk

•

fremstår påvirket af alkohol eller andre rusmidler

Formålet med disse begrænsninger vil være at

sikre, at den pågældende patient ikke ved sin adfærd påvirker de andre patienters ophold negativt

forebygge optrapning af konflikter

skabe ro om den pågældende patient for derigennem at styrke behandlingen

hindre, at situationer udvikler sig, så mere indgribende tvangsforanstaltninger må bringes i

anvendelse

•

mindske risikoen for, at der udvikler sig mere farlige konflikter

–

herunder fx vold

Begrænsningerne i patientens bevægelsesfrihed skal være så lempelige, som muligt og sikre, at patienten

til enhver tid kan få kontakt med plejepersonalet og har adgang til bad, toilet, og spisefaciliteter, samt

adspredelser under hensyn til patientens psykiske tilstand.

Det vækker bekymring om en liste vil opfattes som udtømmende og det vil derfor være vigtig, at det i

vejledningen til loven beskrives, at listen netop ikke er udtømmende og at mindstemiddelsprincippet er

gældende, hvor en begrænsning ud fra et lægefagligt skøn vurderes at kunne medvirke til undgåelse af

fysisk magtanvendelse.

Det anføres, at der i vurderingen af iværksættelse af begrænsninger skal tages hensyn til patienten og de

konkrete omstændigheder, hvorunder overtrædelsen skete, herunder patientens sygdomstilstand. DPS vil

understrege vigtigheden af, at der i vurderinger af iværksættelse af begrænsninger både indgår hensynet til

patientens og medpatienters sygdomstilstand og hensynet til medpatienters og medarbejderes sikkerhed.

Vedrørende begrænsning af

§2a stk. 5 9) patienters adgang til nærmere angivne bøger, tidsskrifter og

lignende. Begrænsningen skal være begrundet i, at patienternes adgang efter en lægelig vurdering

væsentlig vil forringe patienternes tilstand.

DPS vurderer, at det i særlige tilfælde skal være muligt af

hensyn til bedringen af en patients tilstand at begrænse adgangen til bøger, tidsskrifter og litteratur men

vurderer samtidigt, at det er så indgribende i den personlige frihed, at det ikke bør optræde som en

begrænsning i en husorden. Det foreslås at hjemlen beskrives i en særskilt paragraf friholdt af husordenen

og sikres obligatorisk efterprøvelse i Patientklagenævn -af hensyn til både patientens og overlægens

retssikkerhed.

Det fremgår, at en konkret husorden skal tage udgangspunkt i forholdene på den enkelte afdeling og at

indgreb ikke må iværksættes i henhold til lovgivningen, hvis det ikke fremgår af den konkrete afdelings

husorden. Det vurderes, at dette kan blive administrativt tungt, idet en husorden vil skulle ændres for at

imødekomme behov hos konkrete patienter og tidsfaktoren heri vil kunne udsætte nødvendige indgreb

unødigt med risiko for sikkerheden for patienten selv, medpatienter og personale. DPS foreslår derfor at

der i lovgivningen gives mulighed for anvendelse af begrænsninger i henhold til §2a stk. 5 midlertidigt, indtil

begrænsningen fremgår af en husorden, alternativt at §2a stk. 5 fremgår i alle husordener på alle

psykiatriske afdelinger, idet behov for indgreb, svarende til §2a stk. 5, vil op stå alle steder. Herudover skal

det nævnes at det vil være tryghedsskabende for patienter og pårørende, at §2a stk. 5 fremgår af alle

husordener. Det sidste vil forhindre forskellige husordner mellem afdelinger og f.eks. forhindre, at

patienter ikke kan modtages til indlæggelse i en afdeling pga. en bestemt husorden.

•

Side 2 ud af 6

Det bør tydeligt fremgå, hvem der har beslutningskompetence til iværksættelse af begrænsninger i henhold

til husorden.

DPS frygter at dokumentationskravene vedrørende husordener kan komme til at tage et uforholdsmæssigt

stort omfang. Det vil derfor være vigtigt at være opmærksom på hvilke dokumentationskrav der stilles,

således at dokumentationskravene ikke løber løbsk.

Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter

Det er anerkendelsesværdigt, at lovgiver ønsker at begrænse udstrækningen af bæltefikseringer og DPS er

enig i at bæltefikseringer aldrig må have længere varighed end, hvad der er nødvendigt for at undgå at

patienten, medpatienter og personale lider skade på liv og helbred. DPS er enig i, at det gennem

lovgivningen skal sikres, at der foreligger notater, som beskriver ændringer i patientens objektive psykiske

tilstand under en bæltefiksering og at dette skal indgå i den obligatoriske lægelige efterprøvning af

bæltefikseringen. DPS må samtidigt understrege, at bæltefikserede patienter er blandt de sygeste og

farligste patienter og skal udstrækningen af bæltefikseringer reduceres mest muligt uden risiko for

medpatienters og personales liv og helbred, kræver det intensiv psykiatrisk sygepleje under og efter

bæltefiksering.

Bæltefikserede patienter har behov for intensiv psykiatrisk sygepleje, dialog og intervention i de komplekse

situationer, som patienterne oplever at befinde sig i under en bæltefiksering. Det kræver ligeledes

psykiatrisk sygepleje at lægge holdbare sikkerhedsplaner omkring patienten, som kan skabe tryghed og

sikkerhed for medarbejderne i afdelingen og dermed bidrage til at mindske udstrækningen af

bæltefikseringer.

Det skal understreges, at det ikke kun er en fast vagts opgave at føre opsyn og notater. En fast vagts opgave

er at udføre psykiatrisk sygepleje af høj faglig kvalitet. Det er således i DPS optik udelukket at lægmand kan

udføre opgaven.

Det skal pointeres, at det ikke er acceptabelt at økonomiske og rekrutteringsmæssige udfordringer danner

grundlag for kvaliteten af behandling og pleje af de sygeste patienter.

DPS vurderer herudover, at det vil være afgørende for sikkerheden i de psykiatriske afdelinger og for de

enkelte patienters retssikkerhed, at der i de obligatoriske lægelige revurderinger af bæltefikseringers

udstrækning, indgår en vurdering af patientens historik og den samlede kliniske tilstand, således at

vurderingerne ikke kommer til at bero på øjebliksbilleder. Der kan således være patienter, som er svært

urolige og råbende og hvor den samlede lægefaglige vurdering af patienten tilsiger, at der vil komme ro,

når bæltefikseringen ophører. På samme måde kan det gøre sig gældende at en motorisk og verbalt stille

patient ud fra den samlede psykopatologi og historik kan være særdeles farlig i forbindelse med for tidlig

løsning.

Det er DPS klare holdning, at det er den lægefaglige vurdering ved obligatorisk efterprøvning af

bæltefiksering, som til enhver tid skal løfte bevisbyrden i en retssag.

Det er ligeledes DPS klare holdning at hensynet til medpatienters og medarbejderes sikkerhed, skal vægtes

højere end hensynet til en patients retssikkerhed.

Side 3 ud af 6

Brug af bagagescannere i forbindelse med mistanke om medikamenter, rusmidler eller farlige genstande

på den psykiatriske afdeling

DPS hilser tiltaget velkomment, idet det vil højne sikkerheden i afdelingerne generelt og give bedre

behandlingsmuligheder for aktivt misbrugende patienter. Gentagelsesprincippet og mistankekravet virker

som en sammenblanding og det er svært at forstå, hvordan det skal fungere i praksis.

Sikkerhedskontroller i retspsykiatrien

Sikkerhedskontroller bør følge patienten med retspsykiatriske foranstaltning således at

sikkerhedskontroller også er gældende for patienter med en retspsykiatrisk foranstaltning i

almenpsykiatrien.

Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat

Begrænsninger af forholdene for varetægtssurrogerede er uklare: Er det begrænsninger for de enkelte

patienter, der er i varetægt, eller gælder det også andre patienter, der opholder sig i afdelingen? Da

varetægtsurrogerede færdes frit mellem retspsykiatriske og almenpsykiatriske patienter, kan personalet

ikke sikre, at fx mobiltelefoner ikke falder i de forkerte hænder.

DPS mener, at det af hensyn til sikkerheden og behandlingsmiljøet i de almenpsykiatriske afdelinger og

retspsykiatriske afdelinger, skal være et krav til regionerne, at der oprettes afdelinger i alle regioner for

personer anbragt i varetægtssurrogat eller som minimum, at personer anbragt i varetægtssurrogat altid

indlægges i retspsykiatriske afdelinger.

Det skal bemærkes, at det i afsnit 2.6.1.1 Straffeloven og retsplejelovens bestemmelser om

varetægtsarrestanter anføres, ”og

hvor det sundhedsfaglige personale på afdelingen efterfølgende

vurderer, at der ikke er et psykiatrisk behandlingsbehov”,

at det er afdelingens overlæge, som er ansvarlig

for vurdering behandlingsbehov.

Forslag til øvrige lovændringer

Lovændring vedrørende tvangsbehandling, som sikrer patientens behov for hurtig behandling og

symptomlindring

I modsætning til mange andre lande skelnes der i dansk lovgivning mellem beslutningen om

tvangsindlæggelse med henblik på behandling - og selve behandlingen. Dvs., at der skal ske en selvstændig

beslutning om at indlede en tvangsbehandling og hvis patienten vil klage, vil behandlingen næsten altid

blive udsat, indtil der foreligger en godkendelse i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Det betyder, at der går

alt for lang tid, inden mange patienter får virksom behandling, hvilke har mange afledte konsekvenser, dels

for patientens behandling og lindring, dels for anvendelsen af fysisk magt og sidst men ikke mindst for

sikkerheden i afdelingen. DPS foreslår derfor at tvangsindlæggelse mhp behandling bliver ensbetydende

med at tvangsindlagte patienter behandles fra starten af en tvangsindlæggelse og at lovligheden af

tvangsindlæggelse og behandling altid efterprøves i patientklagenævnet.

Side 4 ud af 6

Elektro-Convulsiv Terapi (ECT

–

elektrochok) bør kunne anvendes på lige fod med medikamentel

behandling i tvangsbehandling.

ECT er en skånsom og meget virksom behandling over for f.eks. svære depressioner, manier og psykoser.

Behandlingen er langt mere effektiv end selv de bedste medicinske behandlinger og har generelt betydeligt

færre bivirkninger. ECT-behandling med tvang må kun anvendes mod patientens vilje, hvis det kan

sandsynliggøres, at patienten er i potentiel eller reel livsfare. Dette medfører, at en del patienter med svær

sindssygdom unddrages denne skånsomme og yderst virksomme behandling. I hvilket andet speciale skal

man vente til patienterne er i livsfare, inden man giver den nødvendige behandling?

Hjemmel i sundhedslovens § 19, som giver overlægen beføjelse til at træffe bestemmelse om i

hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til at gennemføre akut livreddende

behandling

Sundhedsloven § 19 omhandler sygdom, hvor der er et øjeblikkeligt behandlingsbehov. Bestemmelsen

hjemler ikke direkte anvendelse af magt. Der er således ikke i sundhedslovens § 19 en bestemmelse

svarende til psykiatrilovens § 12 stk. 4, 2. Af lovbemærkningen fremgår, at bestemmelsen kan anvendes

overfor fx bevidstløse eller traumatiserede patienter (ved ulykker). Der er imidlertid patienter, som er

inhabile, men ikke bevidstløse, og hvor patienten fx reflektorisk vil afvise al berøring. Den manglende

hjemmel i sundhedslovens § 19 til at gennemføre den livreddende behandling medfører, at nogle patienter

frihedsberøves, dobbeltindlægges og tvangsbehandles efter psykiatriloven § 13 i situationer hvor den

akutte livreddende behandling er hjemlet i sundhedslovens § 19, som pålægger sundhedspersonalet en

handlepligt. Det anbefales, at der i sundhedslovens § 19 indføres et stk. 2, som på samme vis som

psykiatrilovens § 12 stk. 4, 2. giver overlægen beføjelse til at træffe bestemmelse om i hvilket omfang der

om fornødent kan anvendes magt til at sikre den livreddende behandling.

Beslutning om døraflåsning af hensyn til patientens egen eller andres sikkerhed

Det er en overlægekompetence at beslutte aflåsning af døre i afdelingen, jf. psykiatriloven § 18 f. På åbne

sengeafsnit kan der opstå situationer, hvor en frivillig indlagt patient i en pludselig affekttilstand vil forlade

sygehuset, og hvor patienten er klart til fare for som oftest sig selv. Sundhedspersonalet kan i situationen

anvende fysisk magt (fastholdelse) og eventuel tvangsfiksering, men kan ikke foretage aflåsning af døre før

efter lægeordination af tvangstilbageholdelse og døraflåsning. Det foreslås, at personale får beføjelse til

aflåsning af døre. På samme vis som ved psykiatrilovens § 15 stk. 3 bør fastsættes, at lægen straks skal

tilkaldes og træffe afgørelse om døraflåsning.

Psykiatrilovsrevision som muliggør håndtering af en mindre gruppe af særligt farlige patienter i

retspsykiatrien.

Det foreslås, at der i psykiatriloven hjemles brug af nye tvangsmidler overfor en mindre gruppe af særligt

farlige patienter. Målgruppen bør defineres direkte i psykiatriloven, og vil være patienter, som i mange

tilfælde kan være sammenlignelig med målgruppen for Sikringen, men som også kan være længerevarende

farlige patienter, der ikke opfylder kriterierne for farlighedsdekret. De nye tvangsmidler skal således blandt

andet kunne anvendes overfor patienter, hvor der er afsagt farlighedsdekret, og som afventer en plads på

Side 5 ud af 6

Sikringen. De relevante nye tvangsmidler vil tilsvarende kunne være sådanne, som gælder for Sikringen, fx

oppegående tvangsfiksering, - men også fx klar hjemmel til at anvise patienten periodevis ophold på egen

stue uden patientens samtykke.

Side 6 ud af 6

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

København, den 28. september 2021

Høring over forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Husordener på

psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, inter-

val mellem lægelige vurderinger, m.v.)

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over lovforslag om æn-

dring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerheds-

kontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger,

m.v.).

Overordnet set ser Dansk Psykolog Forening positivt på Regeringens generelle prioritering af sikkerheden

på de psykiatriske- og retspsykiatriske afdelinger samt dens målsætning om en reducering af anvendelsen

af tvang på det psykiatriske område. Dette høringssvar kommenterer nedenfor specifikt på Regeringens

fremsatte forslag vedrørende husordener på de psykiatriske afdelinger, særlige regler for personer an-

bragt i varetægtssurrogat samt fastsættelsen af et maksimalt interval mellem lægelige tilsyn ved anven-

delse af tvangsfiksering. Afslutningsvis pointeres vigtigheden af anvendelsen af psykologernes kompeten-

cer for nedbringelsen af tvang på de psykiatriske afdelinger.

Husordener på psykiatriske afdelinger

I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at husordnernes formål fremgår direkte af psykiatrilovens § 2 a, stk.

1, hvorved husordenernes sigte om at tilgodese et trygt miljø på alle psykiatriske afdelinger samt det, at

der skal findes en skriftlig husorden på alle psykiatriske afdelinger, understreges. Dette forholder vi os po-

sitive overfor. Dansk Psykolog Forening ønsker dog at gøre opmærksom på vigtigheden af, at den skriftlige

husorden udformes så den er let forståelig samt at den gennemgås for den enkelte patient i dialog med

miljøpersonalet, således at det sikres, at patienter med eventuelle sproglige eller kognitive vanskeligheder

orienteres om og er indforståede med husordenens indhold.

Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat

Dansk Psykolog Forening finder det relevant at give mulighed for oprettelsen af afdelinger for varetægts-

surrogater, da det ofte vil være fordelagtigt at holde varetægtssurrogater adskilt fra de øvrige indlagte

med psykiske lidelser. Derfor anser vi indsættelsen af en ny bestemmelse som psykiatrilovens § 19 b som

en forbedring af lovgivningen. Vi gør i denne forbindelse opmærksom på, at børnepsykiatrisk døgnafsnit

og ungdomspsykiatrisk døgnafsnit nogle steder i landet er placeret på samme matrikel, hvilket øger

vigtigheden af den foreslåede mulighed for adskillelse for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Dansk Psykolog Forening anbefaler, at surrogatfængslede får ophold på særlige sikrede institutioner med

adgang til psykiatrisk konsultation.

Intervallet for det lægelige tilsyn ifm. spørgsmålet om anvendelse af tvangsfiksering

I lovforslaget beskrives det i den foreslåede ændring af psykiatrilovens § 21, stk. 4,

at ”den

første lægelige

vurdering skal foregå senest 4 timer efter, at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet, og

at der højst må gå 10 timer mellem de efterfølgende tilsyn”

(side

23). Tvangsfiskering er en yderst indgri-

bende foranstaltning for patienten og psykologer i psykiatrien oplever i praksis, at 10 timer mellem læge-

lige tilsyn er for langt et tidsinterval. Derfor anbefaler vi at det foreslåede interval for tilsynet af tvangsfik-

serede patienter justeres således, at den første vurdering finder sted senest 4 timer efter, at der er truffet

beslutning om anvendelse af tvangsfiksering, og derefter en gang hver 8. time, hvilket ofte i praksis svarer

til en gang per vagt.

I forslaget, såvel som i den gældende lovgivning, fremgår det desuden, at spørgsmålet om forsat anven-

delse af tvangsfiksering beror på en fornyet

lægelig

vurdering. I dette henseende er det vigtigt for os at

pointere, at specialpsykologer i psykiatrien besidder den relevante specialistviden og de faglige kompe-

tencer til at foretage vurderinger såvel som revurderinger af anvendelsen af ikke-medicinsk tvang, herun-

der tvangsfiksering. Spørgsmålet om behovet for at foretage og opretholde en tvangsfiksering kræver en

vurdering af patientens psykiske tilstand samt af hvorvidt vedkommende er væsentligt til fare for sig selv

eller andre. Dette forudsætter viden om psykopatologi inden for det voksenpsykiatriske eller børne- og

ungdomspsykiatriske område, hvad specialpsykologer er særligt uddannede i. Vi problematiserer således,

at specialpsykologerne har kompetencerne til at foretage vurderinger vedrørende anvendelsen, oprethol-

delsen og ophævelsen af tvangsfiksering, men ikke bemyndigelsen hertil jf. formuleringen om en

lægelig

vurdering. Dansk Psykolog Forening opfordrer derfor til, at ændringen af psykiatrilovens § 21, stk. 4, inklu-

derer specialpsykologer, således at de får mulighed for at foretage vurderinger samt revurderinger i

spørgsmålet om anvendelse tvangsfiksering.

I forhold til målsætningen om at øge sikkerheden og mindske anvendelsen af tvang på det psykiatriske

område er det vigtigt, at psykologernes faglighed og kompetencer udnyttes og anvendes tilstrækkeligt i

det tværfaglige samarbejde, hvilket vi gerne så et større fokus på i det fremsatte lovforslag.

Dansk Psykolog Forening står til rådighed for yderligere sparring i det videre arbejde med lovgivning om

anvendelse af tvang i psykiatrien.

Med venlig hilsen

Eva Secher Mathiasen

Dansk Psykolog Forening

København, 29. september 2021

Til Sundhedsministeriet

Høringssvar vedrørende

’Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i

retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige

vurderinger, m.v.)’

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) takker for muligheden for at kommentere på

’forslaget til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.’.

Selskabet er specialebærende lægefagligt Selskab for samfundsmedicinske speciallæger, dvs.

speciallæger, der typisk er uddannet til og arbejder i styrelser og myndigheder mv., som

varetager de opgaver, som lovforslaget omfatter.

DASAMS fremsender hermed Selskabets bemærkninger til

’Forslag

til lov om ændring af lov

om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger,

sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem

lægelige vurderinger, m.v.)’

(Psykiatriloven).

Overordnede bemærkninger

Helt overordnet er DASAMS bekymret over udviklingen i psykiatrien både i forhold til mang-

lende sengekapacitet og mangel på kvalificeret personale. Disse mangler og kapacitetspro-

blemer i de psykiatriske tilbud har vist sig at medføre en stigning i patienter idømt en rets-

psykiatrisk foranstaltning, ligesom der er set en stigning i patienter med meget alvorlige

psykotiske tilstande.

På grund af mangel på retspsykiatriske sengepladser har patienter med dom samt personer,

der er surrogatvaretægtsfængslede i årevis været indlagt i almenpsykiatrien i stedet for i

retspsykiatrien. Denne problemstilling har været kendt i årtier, men i stedet for at etablere

flere retspsykiatriske sengepladser lægges der med lovforslaget op til at udstyre almenpsykia-

trien med krops- og bagageskannere. Dette kan få almenpsykiatrien til at fremstå som mere

fængselslignende i stedet for et hospital, hvilket selskabet frygter vil påvirke behandlingsmil-

jøet for de mange almenpsykiatriske patienter negativt. Forslagene afspejler, at man ønsker at

hæve sikkerhedsniveauet på afdelingerne både af hensyn til medpatienter og personalet.

DASAMS finder anledning til at understrege, at gode venlige omgivelser, tilstedværelse døgnet

rundt af et tilstrækkeligt antal af kompetent fagligt personale og mulighed for variation i

afdelingernes patientprofiler er midler, der vil være konstruktive og have mulighed for positive

effekter både på trygheden og sikkerheden i afdelingerne til gavn for flertallet af patienter,

pårørende og personale.

Herudover finder Selskabet anledning til at understrege, at kapacitetsproblemer og flaskehalse

indenfor politi, domstole og kriminalforsorg ikke må få afsmittende effekt på psykiatrien. Sel-

skabet finder at nogle af de ti initiativer, som foreslås i Handlingsplan til imødegåelse af ud-

fordringer med fangeflugter af 17. marts 2021

kan have positive virkning i forhold til

psykiatrien.

Her skal bl.a fremhæves:

Pkt. 1. Grundigere visitation, så det hurtigere kan afklares, om en person bør tilbydes

behandling og undersøgelse i psykiatrien.

Pkt. 2. Oprettelse af særlige pladser i kriminalforsorgen for personer, hvor der kan foretages

en psykiatrisk udredning forud for en eventuel varetægtsfængsling i surrogat på en psykiatrisk

afdeling.

Pkt. 3. Styrket fokus på sikkerhed ved ledsagede udgange, så kriminalforsorgen fx kan tilbyde

flere sundhedsydelser uden at skulle flytte personer ud af fængsler og arresthuse.

Pkt. 4. Udveksling af oplysninger mellem myndighederne, herunder hvilke sikkerhedsmæssige

oplysninger sundhedsmyndighederne skal modtage fra politi og kriminalforsorg, når de over-

tager ansvaret for en frihedsberøvet.

Pkt. 6. Personer i varetægtssurrogat, hvor det ikke er afgjort, om de er psykisk syge bør

generelt ikke surrogatanbringes.

Selskabet skal i øvrigt generelt understrege, at sikkerhedsniveauet i psykiatrien, når bortses

fra Sikringsanstalten ikke kan være på tilsvarende niveau som i kriminalforsorgens institutio-

ner, og at det heller ikke er ønskeligt, at man bevæger sig i en sådan retning. Dette bør

således haves in mente i forbindelse med domstolsafgørelser, visitation mv.

Udover disse overordnede bemærkninger har DASAMS følgende bemærkninger til lovforslaget:

§ 2 Husorden

DASAMS ser positivt på, at Sundhedsministeriet med lovforslaget ønsker at skabe lovhjemmel

for de ulovbestemte indgreb, der aktuelt indgår i større eller mindre grad i husordener på de

psykiatriske afdelinger. Det er positivt, at der nu skabes bedre klarhed over hvilke begræns-

ninger, der kan iværksættes indenfor rammerne af psykiatriloven.

DASAMS undrer sig dog samtidig over, at patienterne i det nye lovforslag ikke længere skal

inddrages ifm. ændringer af husordenen. Patienter og pårørende inddrages i stigende grad i

organisatoriske beslutninger i sundhedsvæsenet, og øget patientinddragelse er et af de otte

nationale mål for sundhed. DASAMS vil foreslå, at det i stedet præciseres, at brugerinddrag-

else ved ændring af husordenen fx kan ske ved at inddrage et brugerpanel bestående af

tidligere patienter og pårørende.

DASAMS imødeser i øvrigt muligheden for at kommentere på de kommende regler for

indholdet af husordenen, som Sundhedsministeren vil fastsætte nærmere regler om.

§ 16 Fast vagt hos patienter, der er bæltefikserede

DASAMS glæder sig over, at lægen får et bedre grundlag for at beslutte, om en bæltefiksering

skal opretholdes eller afsluttes, ligesom den faste vagts beskrivelse vil indgå i bedømmelse af

klager over bæltefiksationer.

https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/03/Handlingsplan-til-imoedegaaelse-af-udfordringerne-

med-fangeflugter.pdf

§ 19a vedr. medikamenter, rusmidler eller farlige genstande

Ændringer til denne paragraf (§19a, stk. 3) muliggør, at

alle

patienter på

alle

retspsykiatriske

afdelinger

uden

mistanke skal igennem bagage- og kropskanning, når de har været på

udgang. Dette er en kraftig skærpelse ift. gældende lovgivning, og DASAMS vil igen fremføre

bekymringen for, at psykiatrien i stigende grad kommer til at fremstå med fængselslignende

forhold.

Kapitel 5 b. Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat

Som anført i de generelle bemærkninger har problemstillingen med mangel på retspsykiatriske

pladser været kendt i årtier. I stedet for at udvide antallet af retspsykiatriske pladser lægges

der op til, at regionerne kan etablere særlige afsnit for personer anbragt i varetægtssurrogat.

Som forslaget fremstår nu, vil regionen kunne vælge at lægge disse afsnit i relation til almen-

psykiatrien. DASAMS finder, at disse pladser i givet fald bør etableres som del af de

retspsykiatriske afdelinger.

Herudover er DASAMS bekymret over, at overlægen (§ 19 c, pkt. 1) uden retskendelse kan

beslutte, at post til personen i varetægtssurrogat skal åbnes. Dommeren vil i forbindelse med

beslutningen om anbringelse i varetægtssurrogat have taget stilling til besøgs- og brevkontrol.

DASAMS finder, at dommerens beslutning bør være gældende, og en overlæge bør ikke have

mulighed for efterfølgende at træffe en anden beslutning end dommeren.

§ 21 vedr. tilsyn af patienter, der er bæltefikserede

Det er glædeligt, at det præciseres, hvornår tilsyn skal finde sted og med hvilket interval.

Ligeledes er det glædeligt, at første tilsyn skal finde sted, indenfor fire timer efter patienten er

blevet bæltefikseret. Forhåbentlig vil det føre til, at mange patienter vil blive løsnet af bæltet

allerede på dette tidspunkt.

Med venlig hilsen

Dorthe Goldschmidt

Overlæge, ph.d.

Formand for DASAMS

c/o Frederiksberg Hospital

Vej 8, indgang 1, 1. sal

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

T +45 8282 8246

E [email protected]

www.patientsikkerhed.dk

28. september 2021

Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar til ’Forslag

til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.’

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (herefter PS!) takker for muligheden for at afgive svar til

forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

Overordnet set mener PS!, at de foreslåede ændringer er hensigtsmæssige fra såvel et borger-,

patient-, og sundhedsfagligt perspektiv.

PS! har følgende kommentarer til forslaget om lovændring.

Husordner på psykiatriske afdelinger

PS! vurderer de foreslåede ændringer som hensigtsmæssige, men undrer sig også over, at det

er Sundhedsministeren der nærmere fastsætter reglerne om indhold af husordnerne på de

psykiatriske afdelinger, jf. §2a, stk. 5. PS! mener, at inddragelse af såvel patienter, pårørende

og sundhedsfaglige i udarbejdelsen af regler og vejledninger kan være medvirkende til en langt

større forståelse af reglerne og deres hensigt. Man bør derfor inddrage andre end ministeren

selv, i forbindelse med fastsættelse af reglerne for indholdet af husordner.

I øvrigt vil det være hensigtsmæssigt, om husordnerne kan virke på anden vis, end som vejle-

dende for patienternes udfoldelsesmuligheder under indlæggelse. PS! foreslår derfor om man

kan se nærmere på om husordnerne kan være brugbare i forbindelse med forebyggelse af

tvangsforanstaltninger, eller på anden vis øge patientsikkerheden eller kvaliteten af behandlin-

gen.

Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter

Notatpligten for faste vagter vurderes som hensigtsmæssig, særligt fra et patientperspektiv.

Med henblik på, at et notat fra en fast vagt gerne skal have reel værdi, bør man sikre sig at de

faste vagter har kompetencer til at udfærdige et notat som lever op til en vis standard. Man

kunne se på muligheden for lovgivningsmæssigt, eller lokalt, at indskærpe hvad et notat som

minimum bør indeholde for at sikre kvaliteten og værdien af notatet.

Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med tvangsfiksering

PS! finder de forslåede ændringer hensigtsmæssige.

PS! finder dog også, at de foreslåede ændringer langt fra er fyldestgørende i forhold til forebyg-

gelse og minimering af tvangsforanstaltninger i psykiatrien.

PS! har tidligere, i forbindelse med

Sikker Psykiatri,

i samarbejde med de psykiatriske afdelin-

ger, set gode resultater i forhold til at forebygge og minimere bæltefikseringer, bl.a. gennem

sikkerhedsbriefinger og patient-/pårørende samarbejde. PS! så gerne, at man i forbindelse med

dette lovforslag så nærmere på forebyggende tiltag ift. tvang, og ikke blot forholder sig til de

sundhedsfaglige krav når tvangsforanstaltningen er iværksat.

PS! har ingen kommentarer til de øvrige elementer i lovforslaget.

På vegne af Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Christian Vestergaard

Konsulent, reservelæge

Dorte Lee

Konsulent, ergoterapeut

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

28. september 2021

Side 2

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

[email protected]

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på det

fremsendte forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v.

Danske Fysioterapeuter er meget tilfredse med, at der med lovforslaget sættes

fokus på behovet for et mere sikkert og trygt miljø i psykiatrien for både

personale og patienter. Sideløbende med arbejdet for at øge sikkerheden og

trygheden for personalet i psykiatrien mener Danske Fysioterapeuter, at

regeringen bør huske på, at den almindelige psykiatri ikke er et fængsel, hvorfor

retssikkerheden for patienter i den almene psykiatri er vigtig at værne om.

Dato:

22-09-2021

Email:

[email protected]

Tlf. direkte:

+45 33 41 46 23

Bemærkninger til lovforslagets indledende bemærkninger

Danske Fysioterapeuter opfordrer til, at regeringen sætter handling bag

intentionerne om at øge sikkerheden på de psykiatriske- og retspsykiatriske

afdelinger samt at nedbringe anvendelsen af tvang. Anvendelse af tvang er en

voldsom oplevelse for både patienter og de personaler, der skal udøve tvangen

– ligesom tvang kan være ødelæggende for patient-behandlerrelationen, der er

så afgørende for at opnå gode resultater med behandlingen i psykiatrien.

I relation til tvang vil Danske Fysioterapeuter gerne påpege, at både

fysioterapeuter og ergoterapeuter kan bidrage med kompetencer til at

nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter kan ved hjælp af

kropslige interventioner være med til at forebygge, at situationer eskalerer og

ender i eksempelvis bæltefiksering.

Kommentarer i øvrigt

Husordner på psykiatriske afdelinger, § 2 a.

1/2

Danske Fysioterapeuter finder det positivt, at man med hjemmelsgrundlaget til

at fastsætte begrænsninger i husordenerne ønsker at sikre et trygt miljø for

patienter, personale og pårørende. Der savnes imidlertid en nærmere definition

af begrebet husordener. Det er uklart, hvilken retlig bemyndigelse en husorden

har for, at personalet kan foretage handlinger og dispositioner. Det er ligeledes

uklart, hvilke klagemuligheder patienterne har i forbindelse med en evt.

iværksættelse af begrænsninger som følge af husordenerne.

Derfor foreslår Danske Fysioterapeuter, at definitionen på en husorden

tydeliggøres i loven herunder, at husordenen er et regelsæt, som i forlængelse

af øvrige instrukser skal efterleves af personaler.

I tillæg mener Danske Fysioterapeuter, at ændringer i afdelingernes respektive

husordener skal kommunikeres til personale og patienter, således at det sikres,

at det er den gældende husorden, der efterleves i praksis.

Notatpligt til de faste vagter, §16, stk. 2.

Danske Fysioterapeuter finder det vigtigt med en øget opmærksomhed på

tilstanden hos patienter, som bæltefikseres. Hvis intentionen om en objektiv

beskrivelse af patientens tilstand skal imødekommes, vil fastsatte kriterier for

patientens tilstand bidrage til, at journalføringen og kommunikationen omkring

patienten forbedres. En systematisk journalføring fra den faste vagt vil sikre, at

journalen bliver et nyttigt redskab for den ansvarlige læge.

Længere tids immobilitet – som eksempelvis ved bæltefiksering – kan udgøre

en sundhedsrisiko for patienten. Danske Fysioterapeuter foreslår derfor, at

journalføringen understøtter, at den ansvarlige læge kan initiere forebyggende

initiativer undervejs i og straks efter tvangsfikseringen for at sikre patientens

sundhedstilstand.

Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for en uddybning af

ovenstående.

Med venlig hilsen

Tina Lambrecht

Formand for Danske Fysioterapeuter

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail:

[email protected];

[email protected]

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse

af tvang i psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger,

sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for

surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, m.v.)

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det

fremsendte lovforslag. Vi har følgende kommentarer:

Husordener på psykiatriske afdelinger

I materialet foreslås det, at der skal gives hjemmel til at fastsætte en

række begrænsninger i husordener på de psykiatriske afdelinger med

det overordnede formål at sikre trygge rammer for både patienter og

personale. Danske Patienter er helt med på ønsket om sikre trygge

rammer, men vi er bekymrede over den begrænsende tilgang, som

lovforslaget lægger op til – en tilgang, der i vores øjne er med til at

mistænkeliggøre patienter med psykisk sygdom. Lovforslaget er

således endnu et i rækken af indgribende og strammende lovforslag og

-tiltag, som vi har set gennem den seneste årrække. Tiltag, som vidner

om de store problemer i behandlingspsykiatrien, hvor der blandt andet

mangler finansiering og ressourcer, og hvor der er mangel på viden om

evidensbaserede metoder til både forebyggelse og behandling.

Danske Patienter har påpeget vores bekymring over den indgribende

og mistillidsskabende tilgang tidligere, blandt andet i et høringssvar om

lovforslaget om at anvende kropsscannere og narkohunde i psykiatrien.

Vi vil endnu en gang fremhæve vores pointe om, at man i stedet bør

rette fokus mod at give psykiatrien et generelt kvalitetsløft, og at man

skal sikre den nødvendige kapacitet til at tage hånd om alle patienter i

psykiatrien.

Såfremt man vælger at stramme husordener på psykiatriske afdelinger,

opfordrer Danske Patienter til, at man bør evaluere og monitorere

konsekvenserne for patienterne, herunder hvad det har af betydning for

deres autonomi, ytringsfrihed og retssikkerhed.

Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede og intervallet for

det lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om anvendelse

af tvangsfiksering

Der er bred enighed om, at tvang skal nedbringes, og det er også et

politisk fokus. Alligevel er der stadig alt for meget tvang i psykiatrien,

hvor op mod hver fjerde patient, som er indlagt i psykiatrien, er udsat for

tvang den dag i dag.

Dato:

29. september 2021

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/2

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 23 medlemsforeninger, der repræsenterer 104

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-

Forening, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen

for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,

Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Polioforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

Med lovforslagets afsnit 2.2. lægges der op til, at den faste vagt for

bæltefikserede patienter skal udarbejde en beskrivelse af patientens

aktuelle tilstand, mens patienten er tvangsfikseret, med det formål at

gøre det nemmere for den ansvarlige læge at vurdere patientens

tilstand ifbm. lægelige vurderinger og styrke retssikkerheden for

patienter. Selvom det er positivt, at man med lovforslaget ønsker at

forbedre patienters retstilling, er vi skeptiske over for idéen om, at den

faste vagt, som er lægmand og ikke nødvendigvis har den tilstrækkelige

sundhedsfaglige viden eller viden om patientens tilstand, skal være i

stand til objektivt at kunne beskrive patientens aktuelle tilstand. Danske

Patienter vil derfor opfordre til, at det skal fremgå tydeligt, hvad man

mener med en objektiv og aktuel beskrivelse, og hvordan notatpligten

skal udføres, så der bliver konsistens i, hvad der indgår i notaterne.

I afsnit 2.7. foreslås det, at der gives hjemmel til at fastsætte et interval

mellem de tre lægelige vurderinger af bæltefikserede patienter, så den

første vurdering skal foretages senest 4 timer efter beslutningen om

tvangsfiksering er truffet, og at de efterfølgende vurderinger skal

foretages med højest 10 timers mellemrum. Danske Patienter bakker

op om, at man vil sikre patienters retssikkerhed via lovfastsatte

intervaller, men vi mener, at de forslåede intervaller stadig er alt for lang

tid for tvangsfiksering og bør forkortes væsentligt. Vi er desuden

skeptiske over for undtagelserne i forslaget om, at intervallerne ikke

gælder, såfremt patienten sover, og det ud fra en lægefaglig vurdering

vil være skadeligt at vække patienten, herunder hvis det kan medføre

unødige konflikter. I Danske Patienter mener vi, at tvangsfiksering altid

skal ophæves, lige så snart en patient ikke længere lever op til kriterier

for fikseringen – også selvom patienten sover.

Danske Patienter bakker op om Bedre Psykiatris høringssvar, som vi vil

henvise til for mere tekstnære kommentarer.

Med venlig hilsen

Side 2/2

Morten Freil

Direktør

Sundhedsministeriet

[email protected],

[email protected]

30-09-2021

EMN-2021-01211

1480724

Josefina Hindenburg

krausing/Ida With

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af anvendelse af

tvang i psykiatrien

Høringssvaret er fremsendt med forbehold for bestyrelsens drøftelse på møde

den 14. oktober 2021.

Danske Regioner har d. 31. august 2021 modtaget forslag til ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien i høring fra Sundhedsministeriet. Lovforslaget

bygger på den nationale handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med

fangeflugter.

For detaljerede kommentarer til lovforslagets enkelte punkter henvises til

regionernes separate høringssvar, som regionerne har fremsendt til Sundheds-

ministeriet.

Danske Regioner skal indledningsvis anerkende regeringens prioritering af det

psykiatriske område, herunder regeringens fokus på sikkerheden for både pa-

tienter, besøgende og personale på de psykiatriske- og retspsykiatriske af-

delinger.

Danske Regioner skal desuden understrege, at de foreslåede ændringer ikke

kan stå alene, men at det er en helt afgørende forudsætning, at der som be-

skrevet i handlingsplanen etableres særlige udredningsafsnit i regi af kriminal-

forsorgen, hvor undvigelsestruede fanger med negativ social adfærd, skal ud-

redes. Danske Regioner forudsætter, at staten snarest tager initiativ hertil.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

Overordnede bemærkninger

I 2019 undveg en person fra retspsykiatrisk afdeling, Psykiatrien Slagelse. Som

opfølgning har Justitsministeriet bedt Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktora-

tet for Kriminalforsorgen om i fællesskab at udarbejde en handlingsplan til at

imødegå udfordringerne med undvigelser fra lukkede fængsler/arresthuse og

psykiatriske afsnit, der huser surrogatanbragte varetægtsarrestanter.

Danske Regioner har været involveret i forløbet med udarbejdelse af

anbefalingerne til den handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med

fangeflugter, som lovforslaget bygger på. I den forbindelse fremsendte Danske

Regioner ved mail i marts 2021 forslag til anbefalinger, der kan forebygge arre-

stanters flugt fra psykiatrien. Danske Regioners høringssvar er bl.a. baseret på

disse anbefalinger. Anbefalingerne er vedlagt.

Det foreliggende lovforslag som er i høring, skal tilgodese sikkerheden på de

psykiatriske afdelinger og højne den generelle retssikkerhed for psykiatriske

patienter. Danske Regioner ser overordnet positivt på de forslåede ændringer

til psykiatriloven. Det er særligt positivt, at personalets sikkerhed og arbejds-

miljø vægtes højt, og at der indføres særlige regler for personer anbragt i

varetægtssurrogat.

Danske Regioner skal endvidere bemærke, at det er væsentligt, at der som led

i handlingsplanen oprettes særlige udredningsafsnit i regi af kriminalforsorgen,

hvor fanger med negativ social adfærd, der er meget undvigelsestruede, skal

udredes.

Husordener

Danske Regioner ser positivt på, at lovforslaget giver muligheden for

etableringen af et klart hjemmelgrundlag for begrænsninger og indgreb, der

iværksættes overfor indlagte psykiatriske patienter med det formål at skabe

tryghed og sikkerhed på afdelinger samt af hensyn til patienternes behandling.

Der synes i forslaget dog at være et større fokus på problematikker og

eksempler, der knytter sig til de voksenpsykiatriske afdelinger end på proble-

matikker, der er knyttet til børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Danske

Regioner foreslår, at der også tages hensyn til de problematikker, der er særligt

knyttet til mindreårige patienter. F.eks. savnes der en konkret vurdering af,

hvordan især de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger kan begrænse

patienters adgang til onlinefora, som opfordrer til selvskade og suicidale

handlinger. For nærmere uddybning herom og eksempler på disse hensyn

henviser Danske Regioner til bl.a. Region Midtjyllands høringssvar.

Anvendelse af bagagescannere på de almen- og retspsykiatriske afdelinger

Danske Regioner ser positivt på, at lovforslaget både sigter efter at højne

sikkerheden for patienter såvel som medarbejdere i retspsykiatrien.

Som det fremgår af Danske Regioners anbefalinger til sikkerhedstiltag i

psykiatrien, ser Danske Regioner positivt på, at der indføres hjemmel til, at alle

retspsykiatriske afsnit får mulighed for at opsætte generel kontrolundersøgelse

med metal- og taskescanner af alle, der færdes ind og ud af afsnittet. Det vil

sige hjemmel til, at en sådan undersøgelse også kan anvendes, uden at der fore-

ligger begrundet mistanke. Eftersom besøg ikke forudsætter tilstedeværelse af

en læge, skal det foreslås, at det ikke alene er lægen, der kan træffe beslutning

om brug af krops- og bagagescannere, men at det kan besluttes af det til enhver

tid tilstedeværende personale på afdelingen.

Manglende hjemmel til skærmning af patienter uden samtykke

Ombudsmanden beskrev ved sine henvendelser til ministeriet i 2019 og 2020,

at der var et behov for en hjemmel i lovudkastet til skærmning af patienter.

Danske Regioner undrer sig over, at der endnu ikke er etableret en hjemmel.

Danske Regioner foreslår, at der indsættes en hjemmel i psykiatriloven til at

den midlertidigt inhabile patients aktivitet og færden i afdelinger kan begræn-

ses begrundet i sikkerhedsmæssige- og behandlingsmæssige behov. For en ud-

dybning af dette henviser Danske Regioner til Region Hovedstaden og Region

Nordjyllands høringssvar.

Sikkerhedskontrol på retspsykiatriske afdelinger

Danske Regioner ser positivt på forslaget. Narkotiske stoffer er et problem på

psykiatriske afdelinger, som påvirker både patienter og arbejdsmiljøet nega-

tivt. Det forværrer patientens tilstand og gør det terapeutiske arbejde svære-

re. Det kan samtidig være svært at holde narkotiske stoffer ude, da nogle pati-

enter eller pårørende trues eller lokkes til at indsmugle stofferne for andre.

Dette taler for at fjerne krav om begrundet mistanke, hvilket lovforslaget også

tilsiger.

Danske Regioner vil dog henlede opmærksomheden på, at der også kan være

retspsykiatriske patienter på de almindelige, såvel som intensive (lukkede) af-

delinger. Danske Regioner anbefaler, at den udvidede adgang til sikkerheds-

kontrol knyttes til retspsykiatriske og surrogat-anbragte patienter, og ikke til

afdelingen.

Særlige afsnit og regelsæt for surrogatanbragte i psykiatrien

Danske Regioner bifalder forslaget om, at der gives hjemmel til, at regionerne

kan oprette særlige afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat, og at

der skabes hjemmel til udvidet kontrol på disse afsnit. Danske Regioner ser

især positivt på, at sundhedsmyndigheden ud fra en vurdering af målgruppen

på det pågældende afsnit kan vurdere, at der er indikation for generelle fore-

byggende initiativer, som der ellers skal være begrundet personlig mistanke

om.

Surrogatanbragte placeres ikke udelukkende i retspsykiatrien eller på særlige

afsnit men også i almenpsykiatrien, hvor sikkerhedsniveauet er lavere. Danske

Regionerne anbefaler derfor, at den enkelte surrogatanbragtes sikkerhedsni-

veau beskrives af politiet forud for anmodning om overførsel til psykiatrisk af-

deling, så psykiatrien kan afgøre om afdelingen har et tilstrækkeligt sikker-

hedsniveau. En sådan beskrivelse kan desuden danne afsæt for dialog om,

hvordan afdelingen skal håndtere rutiner omkring patientens sikkerhed som

f.eks. brevkontrol.

Venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman

Sundhedsministeriet

[email protected]

Dato:

29-09-2021

Sagsnr.:

2113944

Dok.nr.:

1935665

Sagsbeh.:

MECH.DKETIK

Vedrørende Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Forslaget er blevet

behandlet på et rådsmøde d. 23. september 2021.

Overordnede bemærkninger

Inden rådet kommenterer på lovforslaget enkeltdele, vil det indledningsvist

kommentere på lovforslagets overordnede tendens. Rådet er enig med

regeringen i, at et trygt og sikkert miljø for alle er af stor betydning i psykiatrien

(inklusiv retspsykiatrien). Det gælder både for den enkelte patient, medpatienter,

personale, pårørende og det omgivende samfund. Samtidig er rådet heller ikke i

tvivl om, at mange af forslagene på effektiv vis vil kunne forebygge og forhindre

fx undvigelser, visse typer af konflikter, og indførelse af stoffer eller farlige

genstande. Alligevel ser rådet med bekymring på forslagets overordnede tendens,

som med sit store fokus på fængselslignende sikkerhed må frygtes at være med til

at adskille psykiatrien – og især retspsykiatrien – endnu mere fra andre dele af

sundhedsvæsenet. Ud over at udsætte psykiatriske patienter for særlige indgreb i

de ellers almindelige frihedsrettigheder, frygter rådet derfor også, at forslaget vil

kunne bidrage yderligere til den stigmatisering, som mange psykiatriske patienter

i forvejen lider under. Hvis de mest indgribende dele af lovforslaget vedtages,

anser rådet det derfor for afgørende, at vigtigheden af mindstemiddelsprincippet

og betydningen af en konkret vurdering understreges, samtidig med at

patienterne sikres klagemuligheder, og implementeringen af tiltagene foretages

Det Etiske Råd

[email protected]

www.etiskraad.dk

Side

1 / 5

på en sådan måde, at deres indgribende karakter minimeres mest muligt. De

enkelte punkter uddybes nedenfor i tilknytning til lovforslagets enkeltdele.

Husordenener på psykiatriske afdelinger

Hvad angår forslaget om, at sundhedsministeren får mulighed for at fastsætte

nærmere regler om indholdet af husordener, anerkender rådet det generelle

behov for husordener, som kan være med til at sikre god ro og orden (et trygt

miljø) på psykiatriske afdelinger, ligesom de gør det alle andre steder (fx i

lejeboliger), hvor mennesker opholder sig tæt sammen. Fordi de omtalte

begrænsninger griber ind i den personlige frihed, er det for rådet dog

magtpåliggende, at der gøres alt for at sikre, at husordenerne på de enkelte

afdelinger ikke rummer flere begrænsninger end strengt nødvendigt og at

begrænsningerne kun bringes i anvendelse over for den enkelte patient, når det

er strengt nødvendigt. Der findes mange forskellige psykiatriske afdelinger (for

børn/unge vs voksne, åbne vs lukkede, almenpyskiatriske vs retspsykiatriske osv.)

ligesom der på de enkelte afdelinger findes mange forskellige slags patienter, og

det er for rådet afgørende, at den foreslåede kodificering af den eksisterende

praksis ikke kommer til at udgøre en glidebane, hvor introduktionen af

begrænsninger i husordener umærkeligt/langsomt glider fra en type afdeling til

en anden og fra en type patient til en anden. Rådet finder derfor, at det i

forbindelse med at sundhedsministeren får mulighed for at fastsætte nærmer

regler om indholdet af husordener, ikke kan understreges nok, at husordenerne

skal afspejle de konkrete forhold på den enkelte afdeling og leve op til

psykiatrilovens grundlæggende proportionalitets- og mindstemiddelsprincipper. I

forlængelse heraf har nogle rådsmedlemmer foreslået, at det kunne være en god

ide at etablere mekanismer, som sikrer, at patienter og pårørende på effektiv vis

inddrages i processen med at udarbejde husordener, hvad enten det sker i form

af godkendelse via et bredt sammensat udvalg under Regionsrådene eller på

anden vis.

Endelig vil rådet også gøre opmærksom på, at der etisk set er stor forskel på, om

anvendelsen af en begrænsning begrundes i et hensyn til medpatienter, personale

Side

2 / 5

og pårørende eller i et hensyn til patienten selv. Hvad angår begrænsninger af

hensyn til patienten selv, finder rådet, at sådanne kun bør anvendes i

undtagelsestilfælde og når der er klare dokumenterede begrundelser derfor. Det

gælder i særlig grad for begrænsningen af adgang til litteratur, men også for

begrænsningen af adgang til mobil og pc.

Hvad angår anvendelsen af foranstaltninger for at undgå gentagelser af

overtrædelser af husordener, er rådet enig i, at det aldrig må få karakter af

egentlig straf og så vidt muligt ikke virke konfliktoptrappende.

Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter

Ligesom regeringen er rådet optaget af at nedbringe brugen af tvang (inklusiv

bæltefiksering) i psykiatrien. Rådet ser derfor positivt på ideen om at indføre

notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter. For at notatet kan

bruges til de foreslåede formål (lægens vurdering og eventuel klage), vil rådet dog

foreslå, at der indføres minimumsretningslinjer for udarbejdelsen af notatet, også

selv om det udarbejdes af lægmand. Samtidig vil rådet også foreslå, at det

understreges, at notatet skal bidrage til at vurdere, hvornår patienten kan løsnes

fra bæltefikseringen, samt at den faste vagt får pligt til at tilkalde lægen, når

vagten tror, patienten kan løslades fra bæltefikseringen.

Sikkerhedskontroller i retspsykiatrien

Hvad angår forslaget om at skabe hjemmel til at foretage

rutinemæssig

brug af

krops- og bagagescannere på retspsykiatriske afdelinger, anerkender rådet, at et

sådan tiltag sandsynligvis vil kunne bidrage til et mere trygt og sikkert miljø ved

blandt andet at reducere konfliktniveauet, forbedre behandlingsmulighederne, og

fjerne en mulighed for at true eller lokke medpatienter eller pårørende. Samtidig

finder rådet det dog også vigtigt at påpege, at et frafald af kravet om mistanke ved

brug af krops- og bagagescannere på retspsykiatriske afdelinger i praksis kan ses

som en mistænkeliggørelse af samtlige retspsykiatriske patienter. Udover at

bidrage til de retspsykiatriske patienters i forvejen dobbelte stigmatisering (som

henholdsvis alvorligt psykiske syge og lovovertrædere), kan man også frygte, at en

Side

3 / 5

sådan mistænkeliggørelse kan være med til at svække den tillid mellem patient og

sundhedspersonale, som i særlig grad er af stor betydning for et vellykket

behandlingsforløb i netop psykiatrien. Rådet ser det derfor som vigtigt, at en evt.

rutinemæssig brug af krops- og bagagescannere på retspsykiatriske afdelinger

bliver så lidt indgribende og intimiderende som muligt. Det kan fx ske ved at

scanneren integreres i en fælles indgang til bygningen eller ved, at det er særligt

ansat

vagtpersonale

snarere

end

sundhedspersonalet,

som

står

for

sikkerhedskontrollen. I forlængelse deraf anerkender rådet også, at scannere i

mange situationer sandsynligvis vil opleves som mindre indgribende end manuelle

undersøgelser af krop og bagage.

Selv om det pga. af den forebyggende/afskrækkende virkning måske kan være

svært at afgøre, hvor effektivt den rutinemæssige brug af krops- og

bagagescannere i retspsykiatrien viser sig at være, finder rådet det alligevel vigtigt

at følge op på spørgsmålet, så det kan vurderes, om et sådan tiltag er strengt

nødvendigt, eller fx oprettelsen af særlige afdelinger for personer anbragt i

varetægtssurrogat i sig selv øger sikkerheden tilstrækkeligt.

Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat

Rådet støtter ideen om at gøre det muligt for regionsrådene at oprette afdelinger

for varetægtssurrogater, hvor der gives hjemmel til at anvende særlige

begrænsninger. Når rådet støtter forslaget skyldes det dels, at rådet er enig i, at

varetægtssurrogater ikke er at betragte som retspsykiatriske patienter, og dels, at

rådet er overbevist om, at et sådan tiltag vil kunne bidrage til et mere trygt og

sikkert miljø på de afdelinger, hvor varetægtssurrogaterne ellers ville opholde sig.

Samtidig anser rådet det dog for vigtigt, at oprettelsen af sådanne afdelinger ikke

fører til en ressourcemæssig svækkelse af andre afdelinger, ligesom rådet også

lægger vægt på, at anvendelsen af de særlige begrænsninger sker på så nuanceret

vis, at vilkårene ikke forværres væsentligt for de personer, som rent faktisk viser

sig at høre til i retspsykiatrien, fordi de er alvorligt psykisk syge.

Side

4 / 5

Intervallet for det lægelige tilsyn

Som nævnt ovenfor, er det for rådet vigtigt at brugen af tvang i psykiatrien

minimeres, og rådet bakker derfor op om, at de minimum tre krævede lægelige

vurderinger fordelt jævnt over døgnet, fordeles således, at den første finder sted

senest 4 timer efter, at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet,

og at der højst må gå 10 timer mellem de efterfølgende tilsyn. Det er dog i samme

ombæring vigtigt for rådet at understrege, at de faste intervaller på ingen måde

kan erstatte kravet om, at der skal ske fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet

om tvangsfiksering, så ofte forholdene tilsiger det.

Med venlig hilsen

på Det Etiske Råds vegne

Anne-Marie Axø Gerdes

Formand

Side

5 / 5

Sundhedsministeriet

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

Fax: +45 33 41 47 10

cvr nr. 19 12 11 19

etf.dk

Den 27. september 2021

Side 1

Ref.: JBJ

E-mail: [email protected]

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i

retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige

vurderinger, m.v.)

Ergoterapeutforeningen takker for at være høringspart i forhold til forslag til lov

om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

Det beskrives i lovforslaget, at de foreslåede ændringer har til formål dels at

styrke patienters retssikkerhed i situationer, hvor der anvendes tvang i form af

bæltefiksering, dels at skabe trygge rammer og øge sikkerheden for patienter og

personale på almen- og retspsykiatriske afdelinger.

Ergoterapeutforeningen finder det positivt, at man ønsker at styrke såvel patien-

ternes retssikkerhed som sikkerheden for patienter og ansatte, og vi vurderer, at

lovforslaget vil bidrage hertil.

Vi ønsker dog samtidig at understrege vigtigheden af, at man sideløbende her-

med har fokus på at forebygge brug af tvang i psykiatrien. Det er i den forbindelse

en forudsætning, at der er tilstrækkelig bemanding på de psykiatriske afdelinger,

og at personalet har de nødvendige faglige kompetencer.

Hvad angår lovforslagets del om, at de faste vagter for patienter, der er tvangsfik-

seret med bælte, skal udarbejde notater med beskrivelse af patientens aktuelle

tilstand, er det ligeledes vigtigt, at det pågældende personale får den nødvendige

instruktion og oplæring i at føre de pågældende notater, hvis initiativet skal have

den ønskede effekt. Herudover bør det sikres, at de faste vagter råder over de

nødvendige faglige kompetencer.

Ergoterapeutforeningen står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Tina Nør Langager

Formand for Ergoterapeutforeningen

Region Midt-Nord

Klamsagervej 31

DK-8230 Åbyhøj

Region Øst

Nørre Voldgade 90, 2. sal

DK-1358 København K

Region Syd

Lumbyvej 11 D

DK-5000 Odense C

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 9132 5611

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 21/02514-2

29. SEPTEMBER 2021

HØRING OVER LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF

PSYKIATRILOVEN

Sundhedsministeriet har ved e-mail af 31. august 2021 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring

over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger,

sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for

surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, m.v.)

Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet:

1. SAMMENFATNING

Instituttet finder det positivt, at regeringen har et ønske om at styrke

psykiatriske patienters retssikkerhed, og at regeringen i den forbindelse

finder det afgørende, at der sker en nedbringelse af tvang på de

psykiatriske afdelinger.

Det er dog samtidig instituttets opfattelse, at man bør gå længere for at

undgå krænkelser af psykiatriske patienters grundlæggende

rettigheder.

Instituttets væsentligste anbefalinger kan sammenfattes som følger:

Opgør med langvarige bæltefikseringer

Danmark er i medfør af blandt andet Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention retligt forpligtet til at forhindre, at

psykiatriske patienter udsættes for umenneskelig eller nedværdigende

behandling.

På baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

samt gentagen kritik fra internationale menneskerettighedskomitéer er

det instituttets vurdering, at det er nødvendigt helt at afskaffe

anvendelsen af længerevarende tvangsfikseringer over 48 timer, hvis

Danmark i fremtiden skal undgå krænkelser af forbuddet mod

umenneskelig og nedværdigende behandling.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:



At Sundhedsministeriet iværksætter tiltag for at afskaffe

anvendelsen af tvangsfikseringer, der varer mere end 48 timer.

Behov for særskilt hjemmel til vidtgående indgreb

En række af de i lovudkastet foreslåede bestemmelser indebærer, at

der indføres adgang til at foretage yderligere indgreb i blandt andet

psykiatriske patienternes selvbestemmelsesret, ret til privatliv og ret til

informationsfrihed.

Såfremt Sundhedsministeriet fastholder ønsket om at indføre adgang til

at foretage de pågældende indgreb, anbefaler Institut for

Menneskerettigheder:



At Sundhedsministeriet som minimum indfører særskilt

hjemmel i psykiatriloven til afskæring eller begrænsning af

psykiatriske patienters adgang til mobiltelefon, computer og

lignende kommunikationsudstyr, muligheder for seksuelt

samkvem samt adgang til bøger, tidsskrifter mv.

Begrænsninger i adgang til litteratur mv. bør ikke reguleres i

husordener

Med lovudkastet foreslås det blandt andet, at sundhedsministeren får

adgang til at fastsætte nærmere regler, som vil give

sygehusmyndighederne mulighed for på baggrund af husordenen på

psykiatriske afdelinger at begrænse eller afskære den enkelte patients

adgang til nærmere angivne bøger, tidsskrifter og lignende (udkastets §

2 a, stk. 5, nr. 9).

Efter instituttets opfattelse bør et sådant indgreb ikke reguleres i

husordenen på de enkelte afdelinger, da det herved kan fremstå uklart,

hvad der er det primære formål med indgrebet – at varetage hensynet

til den enkelte patients sundhed og behandling eller at varetage

generelle ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:



At Sundhedsministeriet undlader at indføre adgang til

begrænsning af adgang til litteratur, tidsskrifter og lignende

gennem husordener på psykiatriske afdelinger.

2/14

2. BEHOV FOR AT REDUCERE BRUGEN AF TVANG I

PSYKIATRIEN

Anvendelse af tvang i psykiatrien sker først og fremmest som led i

behandlingen af mennesker med (svære) psykiske lidelser. Tvang kan i

den forbindelse være et nødvendigt redskab til at sikre, at

behandlingen kan gennemføres eller for at afværge en nærliggende

fare for patienten selv eller andre.

Anvendelse af tvang i psykiatrien berører samtidig nogle af de mest

grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til personlig

frihed og retten til selvbestemmelse og respekt for den fysiske og

psykiske integritet. Disse rettigheder er blandt andet beskyttet i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3, der

fastslår, at ”ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf”.

Et tilsvarende forbud mod umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf findes blandt andet i FN’s Torturkonventions

artikel 16 samt i FN’s Handicapkonventions artikel 15. Hertil kommer

handicapkonventionens artikel 17 om beskyttelse af den personlige

integritet.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange taget

stilling til, om anvendelse af tvang i psykiatrien, herunder

tvangsfiksering, udgør en krænkelse af EMRK artikel 3. Domstolen har

blandt andet udtalt, at anvendelsen af tvangsforanstaltninger over for

personer med psykisk sygdom kræver, at sådanne foranstaltninger

alene bliver anvendt som en sidste udvej, når det er den eneste måde

at forhindre en umiddelbar eller overhængende fare for patienten eller

andre.

Gentagen kritik fra internationale

menneskerettighedskomitéer

Den Europæiske Torturforebyggelseskomité (CPT) har gentagne gange

kritiseret Danmark for brugen af tvangsfikseringer, herunder særligt

langvarige bæltefikseringer. Denne kritik er fremført på baggrund af

komitéens besøg i Danmark i 2002, 2008, 2014 og 2019.

2.1.

Se blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Aggerholm mod Danmark af 15. september 2020, sagsnr. 45439/18,

præmis 84; Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.S. mod

Kroatien (nr. 2) af 19. februar 2015, sagsnr. 75450/12, præmis 104, og

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Bures mod Tjekkiet af

18. oktober 2012, sagsnr. 37679/08, præmis 95.

3/14

I 2014 udtalte CPT blandt andet:

“In the CPT’s view, the duration of the actual means of restraint

should be for the shortest possible time (usually minutes to a few

hours), and should always be terminated when the reason for

the use of restraint has ceased. The maximum duration of the

application of mechanical restraint should ordinarily not exceed

6 hours. As pointed out in the reports on the CPT’s 2002 and

2008 visits to Denmark, the Committee considers that applying

instruments of physical restraint to psychiatric patients for days

on end cannot have any medical justification and amounts to ill-

treatment.

[…]

The CPT again calls upon the Danish authorities to review the

legislation and practice of immobilising psychiatric patients and

in particular to ensure that immobilisation with a belt:

- is only used as a last resort to prevent risk of harm to the

patient or to others;

- is applied for the shortest possible time (usually minutes rather

than hours) and is always terminated as soon as the danger of

harm has passed; the maximum duration should ordinarily not

exceed six and under no circumstances exceed 24 hours

[…]”

CPT gentog denne kritik i 2020.

CPT er en integreret del af det europæiske system til beskyttelse af

menneskerettigheder. Komitéen er oprettet i henhold til Europarådets

Konvention til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller

Nedværdigende Behandling eller Straf fra 1987, som bygger på EMRK

artikel 3. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange

European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or

Degrading Treatment or Punishment (CPT), Report to the Danish

Government on the visit to Denmark carried out from 4 to 13 February

2014, 17. september 2014, CPT/Inf (2014) 25, s. 65-66. Tilgængelig via:

https://rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/DisplayDCTMC

ontent?documentId=090000168069570e

European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or

Degrading Treatment or Punishment (CPT), Report to the Danish

Government on the visit to Denmark carried out from 3 to 12 April

2019, 7. Januar 2020, CPT/Inf (2019) 35, s. 70. Tilgængelig via:

https://rm.coe.int/1680996859

4/14

inddraget udtalelser fra CPT i sin behandling af sager vedrørende EMRK

artikel 3.

FN’s Handicapkomité har ligeledes rejst alvorlig kritik af den

omfattende brug af tvang i psykiatrien i Danmark og i særdeleshed

brugen af langvarige bæltefikseringer.

Tilsvarende har FN’s

Torturkomité

og FN’s Menneskerettighedskomité

udtrykt bekymring

for den hyppige anvendelse af tvangsforanstaltninger på psykiatriske

afdelinger i Danmark.

2.2. Udkastets indhold

Med udkastet til lovforslag foreslås det, at der bliver fastsat maksimale

intervaller for de tre lægelige vurderinger i døgnet af bæltefikserede

patienter. Det foreslås endvidere, at der indføres en undtagelse til de

maksimale intervaller, således at der ikke skal ske lægeligt tilsyn, hvis

patienten sover, og det vil være skadeligt at vække patienten (den

foreslåede tilføjelse til psykiatrilovens § 21, stk. 4).

Herudover foreslås det, at der indføres notatpligt for den faste vagt for

patienter, der er tvangsfikseret med bælte, således at vagten skal

udarbejde et kort notat med en objektiv beskrivelse af patientens

tilstand, mens vagten fører opsyn med patienten (den foreslåede § 16,

stk. 2).

Lovgiver bør gå længere for at undgå krænkelse

ved langvarige bæltefikseringer

Instituttet finder det positivt, at regeringen har et ønske om at styrke

psykiatriske patienters retssikkerhed, og at regeringen i den forbindelse

UN Committee on the Rights of Persons with Disabilities, Concluding

observations on the initial report of Denmark, 30. oktober 2014,

CRPD/C/DNK/CO/1, § 38-39. Tilgængelig via:

https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/15/treatybodyexternal/Downloa

d.aspx?symbolno=CRPD%2fC%2fDNK%2fCO%2f1&Lang=en.

UN Committee against Torture, Concluding observations on the

combined sixth and seventh periodic reports of Denmark, 4. februar

2016, CAT/C/DNK/CO/6-7, § 40-41. Tilgængelig via:

https://documents-

dds-

ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G16/017/75/PDF/G1601775.pdf?OpenEle

ment.

UN Human Rights Committee, Concluding observations on the sixth

periodic report of Denmark, 15. august 2016, CCPR/C/DNK/CO/6, § 25-

26. Tilgængelig via:

https://documents-dds-

ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G16/180/52/PDF/G1618052.pdf?OpenEle

ment.

5/14

2.3.

finder det afgørende, at der sker en nedbringelse af tvang på de

psykiatriske afdelinger.

Det er imidlertid instituttets opfattelse, at man bør gå længere for at

beskytte, fremme og respektere menneskerettighederne, end hvad der

er lagt op til i udkastet til lovforslag, herunder for at undgå krænkelser

af psykiatriske patienters grundlæggende rettigheder.

Instituttet bemærker i den forbindelse, at den foreslåede bestemmelse

om maksimale intervaller for det lægelige tilsyn med bæltefikserede

patienter er en opfølgning på en del af kritikken i Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dom af 15. september 2020 i sagen

Aggerholm mod Danmark.

I sagen blev Danmark dømt for at have udsat klageren, Niels Lund

Aggerholm, for en krænkelse af EMRK artikel 3 om umenneskelig og

nedværdighedende behandling, da han var bæltefikseret i næsten 23

timer under en psykiatrisk behandlingsdom.

Domstolen lagde for det første vægt på, at klageren i forbindelse med

et lægeligt tilsyn var blevet beskrevet som ”potentiel” farlig, og at dette

ikke er tilstrækkeligt til at fastslå, at en fare er umiddelbar eller

overhængende.

For det andet lagde Domstolen vægt på, at patienten hen over natten i

en periode på næsten 12 timer ikke var blevet tilset af en læge, og at

det i denne periode derfor heller ikke var en læge, der foretog en

farevurdering af manden.

Endelig indgik det i Domstolens vurdering, at der gik halvanden time fra

en læge havde vurderet, at tvangsfikseringen kunne ophøre, til den rent

faktisk ophørte, og at denne forsinkelse ikke var begrundet.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Aggerholm mod

Danmark, dom af 15. september 2020, sagsnr. 45439/18. Tilgængelig

via:

https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22itemid%22:[%22001-

204602%22]}.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Aggerholm mod

Danmark af 15. september 2020, præmis 111. Domstolen henviste i den

forbindelse til, at det også er præciseret i forarbejderne til

psykiatrilovens § 14, at for at en fare kan anses for nærliggende, skal

der være tale om en konkret, aktuel og påviselig fare.

Ibid.: præmis 112.

Ibid.: præmis 113.

6/14

På den baggrund konkluderede Domstolen, at fikseringen udgjorde en

krænkelse af forbuddet mod nedværdigende og umenneskelig

behandling.

Jo længere tid en tvangsfiksering varer, jo mere kan der sættes

spørgsmålstegn ved, om varigheden og den fortsatte fiksering er

strengt nødvendig for at imødegå en umiddelbar eller overhængende

fare, og om patientens menneskelige værdighed respekteres. Instituttet

bemærker i den henseende, at CPT flere gange har understreget, at

fikseringer i dagevis ikke har nogen medicinsk berettigelse, og i stedet

får de kendetegn, som definerer en nedværdigende eller umenneskelig

behandling, jf. ovenfor afsnit 2.1.

Efter instituttets opfattelse kan maksimale intervaller for det lægelige

tilsyn med bæltefikserede patienter ikke i sig selv forhindre, at en

tvangsfiksering udstrækkes ud over, hvad der er strengt nødvendigt for

at afværge en nærliggende fare. Instituttet bemærker i den forbindelse,

Menneskerettighedsdomstolen i Aggerholm-sagen lagde særlig vægt

på, at klageren havde været fastspændt næsten halvanden time uden

grund (jf. herved også dommens præmis 114);

CPT har fastslået, at

varigheden af en tvangsfiksring normalt skal regnes i minutter og ikke

timer, og

CPT har fastslået, at den maksimale varighed af en

bæltefiksering almindeligvis ikke bør overskride seks timer. Der er

således langt fra disse tidsintervaller til de foreslåede intervaller på 10

timer.

Behov for et opgør med brugen af langvarige

bæltefikseringer

Det er instituttets vurdering, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Aggerholm mod Danmark

set i lyset af den gentagne kritik fra internationale

menneskerettighedskomitéer, herunder CPT, lægger op til et opgør

med brugen af langvarige bæltefikseringer i Danmark.

Instituttet bemærker hertil, at Højesteret i en dom af 3. februar 2021

(U.2021.1893 H) har anerkendt, at der kan opstå situationer, hvor en

langvarig bæltefiksering er i overensstemmelse med reglerne i

psykiatriloven, men uanset dette udgør en krænkelse af

menneskeretten, herunder EMRK artikel 3.

I sagen fandt Højesteret, at en bæltefiksering på ni måneder udgjorde

en krænkelse af EMRK artikel 3. Sagen handlede om en patient, der i

starten af 2015 var dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse.

2.4.

Ibid.: 114

7/14

Grundet pladsmangel blev manden imidlertid først overført til

Sikringsafdelingen i juli 2016 og var indtil da anbragt på en

retspsykiatrisk afdeling.

Højesteret fandt det godtgjort, at manden udgjorde en nærliggende

fare for andres liv, førlighed og sikkerhed, og at det på den

retspsykiatriske afdeling ikke havde været muligt at imødegå faren ved

mindre indgribende foranstaltninger end tvangsfiksering.

Tvangsfikseringen var derfor i overensstemmelse med psykiatrilovens

betingelser. Det var dog samtidig Højesterets opfattelse, at hvis

manden var blevet overført til Sikringsafdelingen, ville han der være

blevet undergivet en eller flere af de særlige tvangsforanstaltninger,

som Sikringsafdelingen har som supplement eller alternativ til

sengeliggende tvangsfiksering. Højesteret lagde således afgørende vægt

på, at manden havde været tvangsfikseret til seng i væsentligt videre

omfang, end hvis der havde været en ledig plads på Sikringen, og han

var blevet overført.

Dommen understøtter således, at der er behov for en ændring af

reglerne om tvangsfikseringer, der ligger udover de foreslåede

bestemmelser om maksimale intervaller og notatpligt, hvis

psykiatriloven i tilstrækkelig grad skal sikre imod, at psykiatriske

patienter udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Det er nødvendigt at afskaffe langvarige

bæltefikseringer

Hertil bemærker instituttet, at tiltag til nedbringelse af

tvangsfikseringer i form af yderligere retssikkerhedsgarantier ikke i sig

selv kan antages at ville føre til et ophør af brugen af langvarige

tvangsfikseringer. Så længe det er tilladt at bruge langvarige

tvangsfikseringer, må det lægges til grund, at de vil blive brugt.

Instituttet bemærker endvidere, at det i forbindelse med en

efterfølgende prøvelse af en tvangsfiksering ofte alene vil blive

kontrolleret, om det i den pågældende situation var lovligt, og således i

overensstemmelse med betingelserne i psykiatriloven, at anvende

tvangsfikseringen. Ved en efterfølgende prøvelse vil der ikke blive taget

stilling til, om man med en anderledes brug af ressourcerne og

indretningen af psykiatrien kunne have undgået at bruge en (langvarig)

tvangsfiksering i den pågældende situation.

På den baggrund er det instituttets opfattelse, at det er nødvendigt helt

at afskaffe anvendelsen af længerevarende tvangsfikseringer over 48

2.5.

8/14

timer, hvis Danmark i fremtiden skal undgå krænkelser af forbuddet

mod umenneskelig og nedværdigende behandling.

En afskaffelse af bæltefikseringer på mere end 48 timer forudsætter, at

der foretages visse ændringer i psykiatrien både for så vidt angår

uddannelse af personale og organiseringen af psykiatrien.

Det er i den forbindelse nødvendigt at sikre, at psykiatrien kan tage

hånd om patienter, der er til fare for dem selv eller andre, uden at der

sker en samtidig stigning i anvendelsen af andre former for tvang.

Instituttet bemærker, at Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse i 2014 indgik en aftale om at halvere anvendelsen af tvang

i psykiatrien frem mod 2020. Det er generelt lykkedes for regionerne at

nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer, dog ikke nok til at indfri

målet om 50 procent, og samtidig er den samlede brug af tvang steget.

Blandt andet er der generelt sket en stigning i brugen af fastholdelser

og anvendelsen af akut beroligende medicin samt i antallet af personer,

der tvangsmedicineres.

Denne udvikling må anses for bekymrende,

idet der er en risiko for, at anvendelsen af bæltefikseringer er blevet

erstattet af andre former for tvang.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundhedsministeriet

iværksætter tiltag for at afskaffe anvendelsen af tvangsfikseringer,

der varer mere end 48 timer.

3. UDVIDET ADGANG TIL AT FORETAGE INDGREB

Instituttet bemærker, at en række af de i lovudkastet foreslåede

bestemmelser indebærer, at der indføres adgang til at foretage

yderligere indgreb i psykiatriske patienters grundlæggende rettigheder,

herunder patienternes selvbestemmelsesret, ret til privatliv og ret til

informationsfrihed.

Det gælder blandt andet bestemmelserne i de foreslåede § 2 a, stk. 5,

nr. 6-9 (begrænsninger på grundlag af husordener på psykiatriske

Sundhedsstyrelsen (2020), Monitorering af tvang i psykiatrien.

Tilgængelig via:

https://www.sst.dk/-

/media/Udgivelser/2021/Psykiatri/Sundhedsstyrelsens-monitorering-

af-tvang_aarsopgoerelse-

2020.ashx?la=da&hash=9E62944AB16766539D1A0D483EB2945A9E381

6D4

Se blandt andet også: Beretning om indsatsen for at nedbringe brug

af tvang i psykiatrien, afgivet af Rigsrevisionen til Folketinget med

Statsrevisorernes bemærkninger, februar 2021 — 11/2020. Tilgængelig

via:

https://rigsrevisionen.dk/Media/6/2/SR1120.pdf

9/14

afdelinger), § 19 a, stk. 1, nr. 2 (anvendelse af udåndingsprøver og

urinprøver), §§ 19 c og 19 d (særlige regler for personer anbragt i

varetægtssurrogat, herunder mulighed for at foretage visse indgreb

uden begrundet mistanke).

Nogle af de foreslåede ændringer har baggrund i, at Folketingets

Ombudsmand i 2019 og 2020 gjorde Sundhedsministeriet opmærksom

på, at han i forbindelse med tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger

havde konstateret, at husordenerne på en række afdelinger indeholdt

begrænsninger, som var fastsat med henvisning til enten

psykiatrilovens § 2 a eller anstaltsforholdet, hvilket efter

Ombudsmandens vurdering ikke udgjorde et tilstrækkeligt

hjemmelsgrundlag (de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.3).

Som opfølgning på Ombudsmandens henvendelser har

Sundhedsministeriet dermed valgt at skabe et tilstrækkeligt

hjemmelsgrundlag til den praksis, der allerede eksisterer på psykiatriske

afdelinger. Som begrundelse herfor henviser Sundhedsministeriet til, at

Danske Regioner har understreget regionernes behov for at kunne

fastsætte de pågældende begrænsninger i husordenerne for at sikre et

trygt miljø for patienter, personale og pårørende (de almindelige

bemærkninger pkt. 2.1.2).

Andre af de foreslåede ændringer er en udmøntning af initiativer

foreslået i ’Handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med

fangeflugter’ fra marts 2021 udarbejdet af Rigspolitiet m.fl. med

inddragelse af regionerne. Som begrundelse for de pågældende

ændringer henviser Sundhedsministeriet generelt til behovet for at

højne sikkerheden på psykiatriske afdelinger, herunder retspsykiatriske,

for både patienter og personale (de almindelige bemærkninger pkt. 1).

Instituttet anerkender, at ønsket om at sikre et tilstrækkeligt

sikkerhedsniveau og skabe større tryghed på psykiatriske afdelinger er

et sagligt og vægtigt hensyn.

Instituttet finder det imidlertid betænkeligt, at der indføres adgang til

at foretage yderligere indgreb i psykiatriske patienters grundlæggende

rettigheder, uden at der i lovudkastet er foretaget en nærmere

vurdering af, om hensynet til at højne sikkerheden og trygheden på

psykiatriske afdelinger kan opnås med mindre indgribende midler.

FOB 2020-43, Tvivlsom hjemmel til indgreb på psykiatriske afdelinger,

tilgængelig via:

https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_

bsager/2020-43/pdf

10/14

Instituttet bemærker i den sammenhæng, at lovudkastet ikke forholder

sig nærmere til Danmarks menneskeretlige forpligtelser, ligesom der

ikke foretages en egentlig afvejning af hensynet til at beskytte den

enkeltes rettigheder over for hensynet til sikkerhed og tryghed.

Efter instituttets opfattelse vil en sådan redegørelse for lovforslagets

menneskeretlige konsekvenser være af væsentlig betydning både for

Folketingets behandling af det kommende lovforslag og for den

efterfølgende anvendelse af loven i praksis. Til støtte herfor kan

henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, jf.

vejledningens pkt. 2.8., som foreskriver, at når et lovforslag giver

anledning til mere omfattende overvejelser i forhold til Danmarks

internationale forpligtelser, herunder internationale

menneskerettighedskonventioner, bør der redegøres herfor i

lovforslagets bemærkninger.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Sundhedsministeriet i bemærkningerne redegør for

lovforslagets forhold til Danmarks menneskeretlige forpligtelser.

Behov for klar hjemmel til begrænsninger i

adgang til mobiltelefoner, litteratur mv.

Med lovudkastet foreslås det at indsætte en bestemmelse i

psykiatrilovens § 2 a, stk. 5, hvorefter sundhedsministeren får adgang til

at fastsætte nærmere regler om indholdet af husordenerne på de

psykiatriske afdelinger, herunder om en række nærmere opregnede

indgreb.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at skabe et klart

hjemmelsgrundlag for begrænsninger fastsat i husordenerne på de

psykiatriske afdelinger (de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2).

For så vidt angår nr. 1-5 i den foreslåede bestemmelse, følger det af

bemærkningerne til lovudkastet, at der ikke er tale om tilvejebringelse

af særskilt hjemmel til at foretage de opregnede indgreb, idet hjemlen

til dette allerede følger eller vil følge af psykiatriloven (jf.

psykiatrilovens § 19 a samt de i lovudkastet foreslåede bestemmelser til

psykiatrilovens §§ 19 b og 19 c).

Omvendt forholder det sig med nr. 6-9 i den foreslåede bestemmelse.

Disse begrænsninger er ikke reguleret andet sted i psykiatriloven. De

pågældende begrænsninger omfatter afskæring eller begrænsning af

adgang til mobiltelefon, computer og lignende kommunikationsudstyr

11/14

3.1.

(den foreslåede § 2 a, stk. 5, nr. 6), begrænsning af handel, bytte og spil

mellem patienter (den foreslåede § 2 a, stk. 5, nr. 7), begrænsning af

seksuelt samkvem mellem patienter (den foreslåede § 2 a, stk. 5, nr. 8)

og begrænsning af patienters adgang til nærmere angivne bøger,

tidsskrifter og lignende (den foreslåede § 2 a, stk. 5, nr. 9).

Instituttet bemærker, at afskæring eller begrænsning af adgang til

mobiltelefon, computer og lignende kommunikationsudstyr samt

afskæring eller begrænsning af seksuelt samkvem udgør indgreb i

retten til privatliv samt retten til korrespondance, som blandt andet er

beskyttet i EMRK artikel 8.

Afskæring eller begrænsning af adgang til bøger, tidsskrifter og lignende

udgør – som det også fremgår af bemærkningerne til lovudkastet – et

indgreb i den enkelte patients ret til informationsfrihed, som blandt

andet er beskyttet i EMRK artikel 10.

Det følger af såvel konventionens artikel 8, stk. 2, som artikel 10, stk. 2,

at et indgreb i de beskyttede rettigheder alene kan foretages, såfremt

indgrebet har hjemmel i national ret, forfølger et anerkendelsesværdigt

formål og er proportionalt.

Kravet om hjemmel i national ret indebærer blandt andet, at

retsgrundlaget skal have en sådan grad af præcision og klarhed, at

individet med rimelig sikkerhed kan forudse sin retstilling. Det følger af

praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at kravene til

klarhed stiger i takt med indgrebets intensitet.

Instituttet bemærker, at begrænsninger i og – i særdeleshed –

afskæring af adgang til kommunikationsudstyr, seksuelt samkvem samt

til bøger, tidsskrifter mv. udgør betydelige indgreb i den enkeltes ret til

privatliv, ret til korrespondance og ret til at modtage information. Med

de foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 5, nr. 6, nr. 8 og nr. 9 er der

således tale om, at Sundhedsministeren bemyndiges til at regulere

indgreb af forholdsvis høj intensitet som griber mærkbart ind i

individets grundlæggende rettigheder.

Sammenligner man med de opregnede indgreb i den foreslåede § 2 a,

stk. 5, nr. 1-5, som blandt andet omfatter åbning og kontrol af en

Se blandt andet, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, The

Sunday Times mod Stor Britannien af 26. april 1979, sagsnr.: 6538/74),

præmis 48 og 49, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Maestri mod Italien af 17. februar 2004, sagsnr.: 39748/98, præmis 30.

12/14

patients post, anvendelse af udåndingsprøve eller urinprøve og

anvendelse af krops- og bagagescannere, synes der ikke åbenbart at

være tale om mere vidtgående indgreb end de i § 2 a, stk. 5, nr. 6, nr. 8

og nr. 9 nævnte. Som nævnt vil der være særskilt hjemmel i

psykiatriloven til at foretage førstnævnte indgreb, mens sidstnævnte

indgreb alene vil være nærmere reguleret i bekendtgørelsesform.

Endvidere kan der sammenlignes med, hvad der gælder for børne- og

ungeinstitutioner, der ligesom psykiatriske afdelinger rummer en særlig

sårbar gruppe. På sådanne institutioner kan det ligeledes af ordens- og

sikkerhedsmæssige hensyn anses for nødvendigt at begrænse de

anbragte børn og unges adgang til ekstern kommunikation mv. Udover

en generel bestemmelse om husordener (voksenansvarslovens § 4),

indeholder voksenansvarsloven også en særskilt bestemmelse,

hvorefter lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt sikret

afdeling skal fastsætte regler i husordenen, der begrænser de anbragte

børns og unges adgang til telefonsamtaler og anden elektronisk

kommunikation til at kunne finde sted på nærmere afgrænsede

områder på institutionen og i bestemte tidsrum (voksenansvarslovens §

15 a). Hertil kommer en bestemmelse, der alene gælder for unge

anbragt i varetægtssurrogat, hvorefter der kan træffes afgørelse om, at

den anbragtes adgang til at benytte telefon og internet afbrydes eller

forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige

hensyn (voksenansvarslovens § 19, stk. 3). Adgangen til at afskære eller

begrænse adgangen til kommunikationsudstyr er således mere præcist

reguleret i voksenansvarsloven end tilfældet er efter udkastet til

lovforslag.

På den baggrund og henset til de menneskeretlige krav til hjemlens

klarhed og forudsigelighed er det instituttets opfattelse, at der bør

indføres særskilt hjemmel i psykiatriloven til de nævnte indgreb i den

foreslåede § 2 a, stk. 5, nr. 6, nr. 8 og nr. 9.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Sundhedsministeriet som minimum indfører særskilt hjemmel i

psykiatriloven til afskæring eller begrænsning af psykiatriske

patienters adgang til mobiltelefon, computer og lignende

kommunikationsudstyr, muligheder for seksuelt samkvem samt

adgang til bøger, tidsskrifter mv.

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at afskæring af eller begrænsning

i en patients adgang til bøger, tidsskrifter mv. skal være begrundet i, at

denne adgang efter en lægelig vurdering væsentligt vil forringe

patientens tilstand (udkastets § 2 a, stk. 5, nr. 9).

13/14

Det er således forudsat, at der er tale om et indgreb, der først og

fremmest er begrundet i hensynet til den enkelte patients

sundhedsmæssige behandling og rehabilitering og samtidig betinget af,

at den enkeltes individuelle forhold gør indgrebet påkrævet for at

varetage dette hensyn.

Formålet med at have en skriftlig husorden på psykiatriske afdelinger er

først og fremmest at skabe trygge og gennemsigtige rammer samt

højne sikkerheden på den enkelte afdeling for både patienter og

personale (jf. herved den foreslåede nyaffattelse af psykiatrilovens § 2 a

og udkastets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2).

Efter instituttets opfattelse er det således ikke videre oplagt at regulere

sygehusmyndighedernes mulighed for at afskære eller begrænse den

enkelte patients adgang til litteratur, tidsskrifter mv. i husordenen på

de enkelte afdelinger. Herved er der blandt andet en risiko for, at det

kan fremstå uklart, hvad der er det primære formål med indgrebet – at

varetage hensynet til den enkelte patients sundhed og behandling eller

at varetage generelle ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.

Såfremt Sundhedsministeriet fastholder ønsket om at indføre hjemmel

til at afskære og begrænse enkelte patienters adgang til litteratur,

tidsskrifter mv., er det instituttets opfattelse, at der bør indføres

særskilt hjemmel til dette i psykiatriloven, men uden at det fremgår af

opregningen i den foreslåede § 2 a, stk. 5.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Sundhedsministeriet undlader at indføre adgang til begrænsning

af adgang til litteratur, tidsskrifter og lignende gennem

husordener på psykiatriske afdelinger.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2104597.

Med venlig hilsen

Nikolaj Nielsen

LIGEBEHANDLINGSCHEF

14/14

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Att.: [email protected]

C.c.: [email protected]

Odense 28.09 2021

Høringssvar LAP: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v.

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., og vi er dybt enige om, at psykiatriloven trænger til en

gennemgang og revidering. LAP har følgende bemærkninger:

Ændringen i §2a er som sådan acceptabel, dog er det LAP´s bekymring, at husordenen og

lovgivning udformes, så den gælder alle forskellige niveauer af behandling på

indlæggelsessteder.

Der skal tages hensyn til den generelle lovgivning, menneskerettigheder og

borgerrettigheder. Til eksempel kan nævnes §2a stk. 5 punkt 9, som LAP mener at være

ud over grænserne for censur i forhold til menneskerettighederne.

Ændringen i §16 er acceptabel og et godt tiltag.

Ændringerne i §19a godtages foreløbigt.

Til kapitel 5b vil LAP påpege, at menneskerettighederne i forhold til lov om den europæiske

menneskerettigheds artikel 10 skal overholdes. Desforuden er LAP meget modvillig til, at

der gives politimyndighed og udøvende magtbeføjelser til sundhedspersonale uden juridisk

uddannelse, og dermed uden forudsætning for at lave vurderinger baseret på loven.

Vi vil gerne understrege, at vi finder det væsentlig at holde fokus på, at sigtet med

lovgivningen overordnet er at skabe rammer for psykiatribehandlingen, som gør

folk raske og fokus bør være på, at indgå en behandlingsalliance med patienterne med

henblik på, at de kan udskrives og at tvangen nedbringes både for den enkelte og i

psykiatrien som helhed.

Det er vores opfattelse, at man ikke behøver tilpasse psykiatriloven så den indeholder de ting,

der er gældende for varetægtsfængslede, der er anbragt i surrogat i psykiatrien, da de er

underlagt lovgivning omkring varetægtsfængslede.

Herved undgår man også, at folk der alene er indlagt i forhold til psykiatriloven bliver underlagt

de samme restriktioner som varetægtsfængslede ved en fejlopfattelse. Det er muligt, at der

opnås nogle administrative fordele, som vi ikke kan gennemskue.

På vegne af LAP´s Landsledelse

Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.

Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Store Glasvej 49, 5000 Odense C.

www.lap.dk

Høringssvar

24. september 2021

Sagsnr: 2021 - 5672

Aktnr: 3887122

Formanden

Domus Medica

Kristianiagade 12

DK-2100 København Ø

Tlf.: +45 3544 8500

Tlf.: +45 3544 8201 (direkte)

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

Sundhedsministeriet

29. september

2021

Høring vedr.

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien mv. (Husordener på psykiatriske afdelinger,

sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for

surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, mv.)

Sundheds- og Ældreministeriet har den 31. august 2021 sendt udkast til

forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mv.

(Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien,

særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, mv.)

Psykiatrifonden takker for muligheden for at afgive høringssvar og har

følgende bemærkninger.

Husorden

Psykiatrifonden kan tilslutte sig det principielle formål at lovfastsætte

rammerne for husordenen. Husordenen fastsætter en række begrænsninger

for udfoldelsesmulighederne og adfærden under et ophold på afdelingen. Det

er, som det fremføres, en fordel for de indlagte patienter, at der er klare

rammer, og at de er kendte.

Alligevel vil vi gerne påpege, at der er ligefrem proportionalitet mellem

antal/omfang af regler/sanktioner og mulighederne for konflikt. Det vil

specielt være tilfældet, hvis reglerne er vanskeligt forklarlige/forståelige.

Dette fremføres ikke mindst i relation til, at det gentagne gange nævnes, at

der er fokus på at skabe tryghed på afdelingen, og i hvor høj grad det er

magtpåliggende for regeringen at reducere tvangen på de psykiatriske

afdelinger. Principielt kan regler give konflikter, som kan give konfrontationer,

som kan resultere i tvang.

Selvom afdelingen selv vurderer, hvad der er nødvendigt i den enkelte

husorden, så kan lovreglerne præge valget af muligheder.

Vedrørende opgaverne for fast vagt

Forslaget om at inddrage den faste vagt mere i vurderingen af situationen

omkring en bæltefikseret patient er rigtig godt. Det kan Psykiatrifonden

kraftigt anbefale.

Psykiatrifonden

Hejrevej 43

2400 København NV

3929 3909

[email protected]

CVR. 1917 4883

Bank. 3001

7950741613

Det burde de psykiatriske afdelingen selv have foranstaltet, og det sker

formentlig også. Det har i hvert fald været bredt anerkendt, at den faste vagt

skal være et erfarent og veluddannet medlem af plejegruppen, som netop kan

sikre opsyn og overvågning af den patient, der må antages at være i en akut

dårlig tilstand.

Vi forstår i det foreslåede, at man lægger op til en ringere standard. Det

fremføres nemlig, at vagten oftest ikke er sundhedsuddannet. Psykiatrifonden

synes snarere at det er ovenstående standard, der skal fremføres.

Mistanke

Psykiatrifonden er betænkelig ved at indføre hjemmel til indgreb uden

mistanke på de almindelige retspsykiatriske afdelinger. I relation til det

tidligere anførte om konfliktoptrapning så vil indgreb, som ikke kan sagligt

begrundes overfor den enkelte patient, i særlig grad medvirke hertil.

Betænkeligheden vedrører ikke besøgende.

Personer anbragt i varetægtssurrogat.

Under hensyntagen til, at anbringelse i særlige afdelinger kun er en mulighed ,

og at der er tale om kriminalitet og psykisk raske personer, har

Psykiatrifonden ikke betænkelighed ved de foreslåede restriktioner. Patienter

anbragt i varetægtssurrogat er dog til observation for, om de er i en

sindssygelig tilstand, så det må antages, at der er tale om patienter med

psykisk sygdom indtil det modsatte er bevist. Det forekommer

uhensigtsmæssigt.

Det skal samtidig bemærkes, at anvendelsen i teksten af

”varetægtssurrogater” som betegnelse for de pågældende personer kan

forekomme respektløst.

Tidsgrænser for lægeligt tilsyn

Den overordnede dagsorden er, at bæltefiksationer skal nedbringes. Særligt de

lange fiksationer er i et menneskeretsperspektiv uønsket. Denne type regler

imødekommer ikke denne overordnede dagsorden, men muliggør, at man kan

”dokumentere” sig ud af det.

Et andet forhold er, at affektreaktioner kan klinge af indenfor typisk 20

minutter. Fire timer og 10 timer fremstår derfor som tidsrum præget af

tilfældighed.

Bemyndigelsesbestemmelser

Psykiatrifonden er ikke i stand til at gennemskue, om nogle af disse forslag vil

have uheldige bivirkninger. Men at kompetencen til at tilbagekalde tilladelse

til udgang overføres til overlægen ved Sikringen forekommer hensigtsmæssig.

Med venlig hilsen,

Psykiatrifonden

psykiatrifonden.dk

Center for Sundhed

Enhed for Hospitalsplanlægning

Til: Sundheds- og Ældreministeriet

Direkte

24783080

Mail

marianne.bjoernoe.banke@regi

onh.dk

Journal-nr.: 21053883

Ref.: MBAN0060

Dato: 20. september 2021

Høringssvar fra Region Hovedsta-

den vedrørende forslag til lov om

ændring af Psykiatriloven

Introduktion

Region Hovedstaden modtog 31. august 2021 høringen over lovforslag om

ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. fra Sundheds- og Æl-

dreministeriet.

Region Hovedstaden ser overordnet positivt på de foreslåede ændringer til

Psykiatriloven særligt i forhold til det nye kapitel 5 b med særlige regler for

personer anbragt i varetægt.

Bemærkninger til lovudkastet

1. Generelle bemærkninger til § 2a, stk. 4 og 5 punkt 1-9.

Ministeriet beskriver i høringsudkastet punkt 2.1.2 (sundhedsministeriets over-

vejelser vedr. forslaget), at der er behov for et klart hjemmelsgrundlag for be-

grænsninger fastsat i husordener på de psykiatriske afdelinger, da det ikke er

tilstrækkeligt, at visse indgribende begrænsninger i husordenerne i dag fast-

sættes med hjemmel i nuværende § 2a og anstaltsbetragtninger.

Region Hovedstaden ser på den baggrund positivt på lovforslaget, som giver

mulighed for etableringen af et klart hjemmelsgrundlag med § 2a, stk. 4 og 5 i

forhold til de begrænsninger, som kan være nødvendige for at sikre et trygt

miljø på de psykiatriske afdelinger og understøtte patienterne behandling og

udfoldelsesmuligheder.

Region Hovedstaden ser også på den baggrund frem til, at ministeriet snarest

efterfølgende anvender den hjemmel, som etableres i lovudkastet ved § 2a,

stk. 5 punkt 6-9. Først herved gives sygehusmyndigheden den beskrevne

nødvendige klare hjemmel til at etablere begrænsninger i henhold til husorde-

nerne punkt 6-9 i § 2a, stk. 5.

Region Hovedstaden opfordrer til, at det ved anvendelsen af hjemmel i § 2a,

stk. 5 punkt 6-9 tydeliggøres, hvem der har beslutningskompetence i forhold til

de enkelte begrænsninger, og hvorvidt begrænsningen kan besluttes uden pa-

tientens frivilligt afgivne samtykke.

2. Manglende hjemmel til skærmning af patienter uden samtykke

Region Hovedstaden undrer sig over, at der ikke etableres hjemmel i lovudka-

stets § 2a, stk. 5 til selvstændig mulighed for begrænsning af patienter ved så-

kaldt ”skærmning” til bestemte områder eller egen stue. Der forudsættes her

en skærmning i mindre grad end Psykiatrilovens § 18 d, hvor et eller flere per-

sonalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten.

Ministeriets henviser i overvejelserne i forhold til § 2a, stk. 5 punkt nr. 6-9 jf.

punkt 2.1.2 i lovudkastet til Ombudsmandens henvendelser i 2019 og 2020 til

ministeriet. Det fremgår i punkt 2.1.2, at ministeriet blev gjort opmærksom på

den manglende hjemmel til begrænsninger i patienternes frihed i forhold til §

2a nr. 1-9 på grund af henvendelserne fra Ombudsmanden.

Region Hovedstaden vil gerne understrege, at Ombudsmanden ved sine hen-

vendelser til ministeriet i 2019 og 2020 også beskrev behovet for klar hjemmel

til skærmning af patienter. Skærmning til et bestemt område eller stue kan på

nuværende tidspunkt kun gennemføres med et klart, tydeligt og frivilligt

samtykke fra patienten. Der henvises til Ombudsmandens udtalelse af den 25.

juni 2020 (FOB 2020-25) ”informeret samtykke. Skærmning til stue på de psy-

kiatriske afdelinger”.

Ombudsmanden har videre ved tilsynsbesøg 2021 i psykiatrien ”anvendelse af

skærmning som ulovbestemt indgreb” som særlig fokusområde.

Ombudsmanden har haft og har stadig et særligt fokus på skærmning i psykia-

trien. Der opfordres til, at overvejelserne herom også vil indgå i indeværende

lovudkast til § 2a, således der skabes den nødvendige klare hjemmel med

mulighed for skærmning af patienter til bestemt område eller stue med over-

holdelse af mindste middel princippet jf. Psykiatrilovens § 4.

Et konkret eksempel på, hvor en sådan hjemmel er aktuel, er i forhold til pa-

tienter i svær manisk tilstand og lignende, hvor ophold i fælles-miljøer er til

gene for andre patienter eller er med til at vedligeholde eller forværre patien-

tens sygdom. Hvis patienten ikke vil samtykke til skærmning eller til ophold an-

Side 2

det sted, vil dette ikke kunne besluttes indenfor de nuværende rammer i lov-

givningen ifølge Ombudsmanden jf. Ombudsmandens beretning FOB 2020-

25.

Det er Region Hovedstadens vurdering, at der er et modsætningsforhold mel-

lem kravene om samtykke til skærmning og kravet om overholdelse af mindste

middel princippet i de akutte situationer forud for beslutning om tvangsindgreb.

Der kræves således for opfyldelse af mindste middel princippet for et lovligt

tvangsindgreb, at patienten er forsøgt skærmet jf. Psykiatriske Patientklage-

nævn årsberetning 2013 og frem og Det Psykiatriske Ankenævns årsberetning

2019.

Såfremt trygheden skal sikres på de psykiatriske afdelinger, som beskrevet i

ministeriets overvejelser punkt 2.1.2 til lovudkastet, er det derfor nødvendigt,

at der også skabes klar hjemmel til muligheden for beslutning om skærmning

af patienter i lighed med lovudkastets foreslåede § 2a, stk. 5 nr. 1-9.

3. Manglende hjemmel eller tydeliggørelse af mulighed for begrænsning

af patienters adgang til sociale medier og internettet.

Region Hovedstaden opfordrer til yderligere vejledning i forhold til betingel-

serne for anvendelsen af § 2a, stk. 5 punkt 6 og 9 eller udmøntning af klar

hjemmel til at begrænse patienters adgang til at opsøge sociale medier og in-

formation på internettet.

Der er således et behov for vejledning om, hvorvidt § 2a, stk. 5 punkt 6 og 9

giver en mulig hjemmel til at begrænse patienters adgang til internettet og

særligt i forhold til sociale medier på internettet.

Det er Region Hovedstadens opfordring, at det tydeligt skal fremgå af lovtek-

sten, at en begrænsning af patientens informationsfrihed og adgang til sociale

medier kan træffes ud fra sundhedsfaglige hensyn til patienters interesser og

sundhed i lighed med vurderingen for eventuel begrænsning af litteratur og

tidsskrifter jf. lovudkastets punkt 2.1.3.2.4.

Der er et sådan behov på de psykiatriske afdelinger for særligt unge patienter,

da der via sociale medier og internet for eksempel kan findes forslag til meto-

der både til selvskade og selvmord, som det kan være svært ikke at være på-

virket af, når man er indlagt og i en sårbar og måske psykotisk tilstand.

Der henvises også til DR programmer om ”Døde pigers dagbog” og ”Tæt på

selvskade”, som viser den problemstilling, som psykiatriske afdelinger har i

forhold til de unge patienters anvendelser af sociale medier og grupper.

Det er afsluttende Region Hovedstadens vurdering, at § 2a, stk. 5 punkt 9 ikke

vil finde reel praktisk anvendelse i Psykiatrien, som den er udmøntet og be-

Side 3

skrevet i overvejelserne bag jf. punkt 2.1.3.2.4. Dette følger af, at patienternes

tilgang til litteratur og lignende, som væsentligt vil kunne forringe patientens

aktuelle tilstand, findes i størst grad via adgang til internettet og derimod ikke

via fysisk litteratur og tidsskrifter.

Der er derfor behov for muligheden til at kunne begrænse patienters adgang til

sociale medier og internettet ud fra en sundhedsfaglig vurdering enten via §

2a, stk. 5 nr. 6 eller 9 eller som et selvstændigt punkt.

Side 4

Psykiatrien i

Region Midtjylland

Psykiatristaben

Ledelsessekretariatet

Tingvej 15a

Postboks 36

DK-8800 Viborg

Tel. +45 7841 0000

[email protected]

www.psykiatrien.rm.dk

Sundhedsministeriet

(fremsendt pr. mail til [email protected] med kopi til [email protected])

Region Midtjyllands høringssvar til forslag til lov om ændring

af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Region Midtjylland skal indledningsvis anerkende regeringens

prioritering af det psykiatriske område, herunder regeringens fokus

på sikkerheden for både patienter, besøgende og personale på de

psykiatriske- og retspsykiatriske afdelinger.

Region Midtjylland ønsker ligeledes at anerkende det involverende

forarbejde, der bl.a. ligger til grund for dette lovforslag, hvor

ministeriet ad flere omgange har indhentet bidrag ved regionerne via

Danske Regioner. Dette understøttes i øvrigt af, at lovforslagets

bestemmelser om husordener, ifølge Sundhedsministeriet, bør

udformes som en kodificering af den allerede gældende praksis på de

psykiatriske afdelinger.

Vi skal dog samtidig også bemærke, at det har været en udfordrende

periode for de psykiatriske afdelinger, hvor husordener først skulle

ændres i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands og

Sundhedsministeriets udmeldinger om den tvivlsomme lovhjemmel

for en række indgreb, for nu, hvis lovforslaget vedtages, at indføre en

lang række af tiltagene i deres husordener igen i det nye år.

Med disse indledende bemærkninger kan Region Midtjylland oplyse,

at lovforslaget helt overordnet bifaldes.

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til enkelte dele af

lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget

1. Husordener på psykiatriske afdelinger

Generelt

Dato 22-09-2021

1-10-74-73-21

Side 1

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1,

nr. 2, får sundhedsministeren mulighed for at fastsætte nærmere

regler om indholdet af husordenerne, herunder bl.a. i forbindelse

åbning og kontrol af en patients post, anvendelse af udåndingsprøve

eller urinprøve, undersøgelse af en patients stue og ejendele,

kropsvisitation af en patient, anvendelse af kropsscannere og

bagagescannere, afskæring eller begrænsning af adgang til

mobiltelefon, computer eller lignende kommunikationsudstyr,

begrænsning af handel, bytte og spil mellem de psykiatriske

patienter, seksuelt samkvem mellem patienter på afdelingen, og

patienters adgang til nærmere angivne bøger, tidsskrifter og

lignende, idet begrænsningen skal være begrundet i, at patienternes

adgang efter en lægelig vurdering væsentlig vil forringe patienternes

tilstand.

Ved den efterfølgende gennemgang i lovforslaget af de forskellige

former for begrænsninger jf. § 2a, stk. 5, nr. 1-9 er det beskrevet,

hvordan reglerne

forventes

at blive udmøntet. Af disse

forventede

bestemmelser

synes der at være et større fokus på problematikker og

eksempler, der kan knyttes til de voksenpsykiatriske afdelinger og

knap så mange, der er rettet mod de problematikker, der er knyttet

til børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger.

Region Midtjylland skal på den baggrund foreslå, at der, ved den

kommende udmøntning af bestemmelsen, i videre omfang tillige

tages sigte på de problematikker, der særligt er knyttet til

mindreårige patienter, herunder eksempelvis:

Et behandlingsmæssigt hensyn ved begrænsning i brugen af

mobiltelefoner og computere, da dette er en forudsætning for

at kunne gennemføre udredning og behandling af et indlagt

barn, da barnet skal indgå i aktiviteter sammen med personale

og andre børn, for at formålet med indlæggelsen kan nås.

Nogle børn kan have vanskeligt ved at indgå i samarbejde om

dette.

Uhensigtsmæssig adfærd på nettet, herunder sociale medier,

eksempelvis virtuelle "venner" der støtter/opfordrer til

selvskade, hvor en begrænsning også vil være ud fra et

behandlingsmæssigt hensyn.

Ad. Begrænsning i adgang til mobiltelefoner, computer og lignende (§

2 a, stk. 5, nr. 6)

Region Midtjylland kan bifalde forslaget om muligheden for at

fastsætte begrænsninger i adgangen til mobiltelefoner, computer og

lignende.

Side 2

Det skal dog hertil tilføjes, at adgangen til at foretage begrænsninger

i patientens adgang til uønsket kontakt til pårørende synes meget

vid, da pårørende har andre muligheder for at kunne begrænse

kontakten fra patienten, herunder f.eks. at lade være med at tage

telefonen.

Uønskede billeder

I forhold til beskrivelsen om, at mobiltelefon kan anvendes til at tage

"uønskede billeder",

skal Region Midtjylland foreslå, at det nærmere

defineres, hvad

"uønskede billeder"

præcist dækker over, herunder

hvordan definitionen hænger sammen med straffelovens § 264a om

optagelserne på

"ikke frit-tilgængeligt område".

Ad. Begrænsning af adgang til handel, bytte og spil (§ 2 a, stk. 5, nr.

Regionen kan bifalde forslaget om adgangen til begrænsning af

adgangen til handel, bytte og spil.

Region Midtjylland skal dog opfordre til, at det i bekendtgørelsen

nærmere beskrives, hvilke handlemuligheder personalet har, såfremt

patienterne

har

indgået aftaler m.v. Kan personalet fx forestå, at

handlen går tilbage?

Ad. Begrænsning af seksuelt samkvem mellem patienter (§ 2 a, stk.

5, nr. 8)

Region Midtjylland kan bifalde forslaget om begrænsning af seksuelt

samkvem mellem patienter.

Der bør dog være en opmærksomhed på, at der som udgangspunkt

ikke alene bør sker indskrænkning af patientens rettigheder for at

undgå krænkelse af

personalets

blufærdighed.

Frit sygehusvalg ved flytning til anden afdeling

Af forslaget fremgår, at en konsekvens af manglende overholdelse af

forbuddet mod seksuelt samkvem mellem patienter kan være, at

patienterne placeres på separate afdelinger. Det er uklart om

ministeriet har overvejet, hvordan det frie sygehusvalg vil få

indflydelse på en sådan adskillelse på afdelingsniveau frem for blot

afsnitsniveau.

Anmeldelsespligt?

Af afsnittets sidste bemærkning fremgår følgende:

"Det bemærkes endvidere, at det forudsættes, at personalet i tilfælde

af eventuelle strafbare forhold retter henvendelse til politiet."

Side 3

Det er uklart, om der med denne bemærkning foreslås en egentlig

anmeldelsespligt for strafbare forhold begået på en psykiatrisk

afdeling.

Ad. Begrænsning af litteratur m.v. (§ 2 a, stk. 5, nr. 9)

De psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland har ikke oplevet

udfordringer vedr. litteratur, men det skal alligevel bemærkes, at det

synes at kunne være en forudsætning for at kunne begrænse

adgangen til litteratur, at der tilsvarende sker en begrænsning i

adgangen til internettet, da det meste litteratur mv. kan tilgås på

nettet.

2. Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter

På de psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland er det ofte

fagpersonale, der sidder fast vagt.

Regionen vurderer ikke, at lægmands objektive beskrivelse af en

bæltefikseret patient kan tjene som et værktøj til at vurdere

patientens tilstand i forbindelse med den lægelige (re)vurdering af

foranstaltningens opretholdelse.

Lægen bør i stedet medtage de notater i sin vurdering, der er lavet af

fagpersonale i det tidsrum, der er gået siden sidste vurdering.

I øvrigt skal det bemærkes, at der for bæltefikseringer, der

udstrækker sig over 24 timer, tillige vil blive foretaget en vurdering af

ekstern speciallæge, hvorfor bl.a. patientens retssikkerhed også af

denne vej sikres.

3. Anvendelse af udåndingsprøver og urinprøver i forbindelse

med mistanke om medikamenter på den psykiatriske afdeling

Region Midtjylland kan bifalde forslaget.

4. Brug af bagagescannere i forbindelse med mistanke om

medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den

psykiatriske afdeling

Region Midtjylland kan overordnet bifalde forslaget.

Det skal dog foreslås, at det ikke alene er lægen, der kan træffe

beslutning om brug af krops- og bagagescannere, men personalet på

afdelingen.

Regionen ser i øvrigt gerne, at bestemmelsen udvides til, at

personalet også har mulighed for at visitere den besøgende samt

Side 4

undersøge den besøgendes ejendele fremfor alene at kunne scanne

tasken, da der er risiko for, at fx narkotika ikke vil blive fundet ved

udelukkende at scanne tasken.

Særligt vedr. dokumentation

En beslutning om anvendelse af krops- eller bagagescannere kan

træffes af overlægen, såfremt der er mistanke om, at der

uretmæssigt søges medbragt medikamenter, rusmidler eller farlige

genstande.

I forhold til dokumentationen heraf, vil en beslutning om

undersøgelse (scanning) af patientens tasker blive tilført patientens

journal. Det er dog uklart, hvordan afdelingens personale skal

dokumentere en beslutning om undersøgelse (scanning) af en

besøgendes taske.

I samme ombæring ønsker regionen at gøre opmærksom på en

lignende problemstilling vedr. anvendelse af narkohunde efter § 19 a,

stk. 6. Såfremt der er mistanke om, at der fx er rusmidler på

afdelingens udearealer, kan man forestille sig, at det ikke altid er

muligt at identificere om mistanken er rettet mod den ene eller anden

patient på afdelingen. Det er i disse situationer uklart, hvordan en

beslutning efter § 19 a, stk. 6 skal dokumenteres.

Region Midtjylland ser gerne, at begge ovenstående forhold vedr.

dokumentation afklares.

5. Sikkerhedskontroller i retspsykiatrien

Region Midtjylland skal henlede opmærksomheden på, at der også på

almindelige psykiatriske afdelinger kan være retspsykiatriske

patienter, hvorfor regionen skal foreslå, at bestemmelsen i stedet

knyttes til

typen af patient

frem for

typen af afdeling

– dvs. at der

ikke bør gælde et krav om mistanke efter stk. 1 ved brug af krops-

og bagagescannere, såfremt der er tale om en foranstaltning over for

en retspsykiatrisk patient.

6. Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat

Region Midtjylland kan bifalde forslaget.

Vi skal dog henlede opmærksomheden på, at sikkerheden kan være

udfordret på samme vis ved patienter med dom, hvorfor regionen

skal foreslå, at tilsvarende foranstaltninger generelt kan iværksættes

over for retspsykiatriske patienter.

7. Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med

spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering

Side 5

Region Midtjylland finder det positivt, at rammen for de lægelige

tilsyn tydeliggøres i loven.

8. Delegation af afgørelseskompetence i

farlighedsdekretssager og mulighed for tilbagekaldelse af

afgørelse om tilladelse til udgang m.v.

Region Midtjylland har ingen bemærkninger hertil.

9. Øvrige bemærkninger

Mulighed for arealbegrænsning af patienten (skærmning til stue)

Side 6

De psykiatriske afdelinger i regionen efterspørger hjemmel til at

kunne foretage arealbegrænsning af en patient (skærmning til stue) i

perioder, hvor patienten er i en tilstand, hvor pågældende er for farlig

eller syg til at være i fællesmiljøet med de andre patienter eller i

øvrigt blamerer sig i fællesskabet.

Det opleves bl.a., at patienter, i deres psykoser, insisterer på deres

ret til bl.a. at slå medpatienter og personale. Såfremt disse patienter

ikke må skærmes til deres stuer indtil den medicinske behandling har

dæmpet deres symptomer og aggression, vil de øvrige patienter blive

tvunget til at skulle skærme sig selv til deres stuer, ligesom risikoen

for vold vil stige på afdelingerne.

I øvrigt viser undersøgelser, at skærmning er en effektfuld og mindre

indgribende metode til at undgå tvangsforanstaltninger - i yderste

konsekvens tvangsfikseringer.

Dokumentation af beslutninger efter psykiatrilovens § 19 a

Efter lovens § 19a kan overlægen uden retskendelse beslutte

følgende, såfremt der er mistanke om medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande:

1) at en patients post skal åbnes og kontrolleres

2) at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller

3) at der skal foretages kropsvisitation af en patient

På en retspsykiatrisk afdeling er placeret ganske farlige patienter, der

er dømt for blandt andet drab eller voldtægt og farligheden hos

denne patientgruppe vil være konstant i en lang periode.

Havde patienterne ikke været dømt til anbringelse grundet deres

sindssygdom, havde de været fængslet, hvor

straffuldbyrdelsesloven netop giver mulighed for at lave generelle

regler om visitation. Under afsoning vil man således kun

skulle beslutte én gang om den indsatte fremover får kontrolleret

deres pakkepost inden udlevering, ligesom der kun skal træffes

beslutning én gang, om det er nødvendigt at den indsatte fremover

skal visiteres efter udgang.

I retspsykiatrien kan patienter f.eks. bestille en kniv over internettet

med direkte levering på retspsykiatrisk afdeling uden pakken

nødvendigvis bliver kontrolleret, da dette vil forudsætte en eksplicit

stillingtagen fra overlægen med henblik på beslutning efter § 19 a på

baggrund af mistanke.

Da patienterne får tilsendt mange pakker, nogle gange flere gange

om dagen, er det en ressourcekrævende opgave, såfremt

overlægen hver gang skal træffe beslutning om at patientens post må

åbnes og kontrolleres, samt foretage den nødvendige dokumentation

på baggrund heraf. Den samme problemstilling gør sig i øvrigt

gældende i forhold til visitation af retspsykiatriske patienter efter

udgang.

Personalet på de psykiatriske afdelinger, herunder i særdeleshed på

de retspsykiatriske afdelinger, er eksperter ud i at risikovurdere

patienter og vide, hvilke patienter, der vil kunne forsøge indsmugling

af ulovlige stoffer eller våben - men de kan ikke nødvendigvis

udvælge præcis den pakkepost, der på den præcise dag indeholder

våben eller ulovlige stoffer.

Region Midtjylland skal på den baggrund foreslå, at der indføres

hjemmel til, at overlægen kan træffe beslutning om, at en patient

en tidsmæssig periode

skal have deres post åbnet og kontrolleret, og

at en patient

i en tidsmæssig periode

kan kropsvisiteres efter hver

udgang.

Side 7

Psykiatrien i

Region Midtjylland

Psykiatristaben

Ledelsessekretariatet

Tingvej 15a

Postboks 36

DK-8800 Viborg

Tel. +45 7841 0000

[email protected]

www.psykiatrien.rm.dk

Sundhedsministeriet

(fremsendt pr. mail til [email protected] med kopi til [email protected])

Dato 29-09-2021

Supplerende høringssvar fra Region Midtjylland til forslag til

lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Region Midtjylland fremsendte den 22. september 2021 høringssvar

til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien.

Et aktuelt besøg af Folketingets Ombudsmand har dog gjort regionen

opmærksom på forskellige problemstillinger, der med fordel kan

rejses i forbindelse med den igangværende høring over udkast til

forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien.

På den baggrund fremsender Region Midtjylland hermed supplerende

bemærkninger til det tidligere afgivne høringssvar af 22. september

2021.

Supplerende forslag til indhold i husordener

Neden for følger Region Midtjyllands supplerende forslag til, hvad der

skal kunne hjemles i en husorden.

Begrænsning af særlige samtaleemner mellem patienter om fx

stoffer, kriminalitet eller selvskade

En tidligere foranstaltet undersøgelse på en af regionens psykiatriske

afdelinger om patienternes oplevelse af tryghed, viser, at patienterne

bliver mere utrygge, når der, mellem patienterne, bliver talt om

stoffer, kriminalitet og selvskade, og særligt når personalet ikke er til

stede.

Både hvad angår snak om stoffer og kriminalitet samt snak om

selvskade, er der risiko for, at miljøet på afdelingen bliver råt og

1-10-74-73-21

Side 1

utrygt, hvis personalet ikke har mulighed for at sætte klare rammer

for, hvad der ikke er acceptabelt at snakke om. Ved patienters snak

om selvskade er der i øvrigt risiko for, at patienterne inspirerer

hinanden ved at dele tanker, metoder og lign.

For at skabe en tryg ramme for patienterne, der samtidig

understøtter optimale behandlingsvilkår, skal Region Midtjylland

foreslå, at der indføres hjemmel til, at der i en husorden kan

fastsættes begrænsning eller forbud mod uhensigtsmæssige

samtaleemner på afdelingen.

Begrænsning af besøgendes adgang til at medbringe tasker m.v.

samt afvisning af besøgende

Side 2

Supplerende til vores tidligere fremsendte høringssvar, hvor vi

beskrev, at der, ud over bagagescannere, ønskedes hjemmel til at

kunne visitere besøgende på afdelingen, skal Region Midtjylland

foreslå, at der tillige skabes hjemmel til, at personalet – som et

mindre indgribende tiltag – kan kræve, at besøgende afleverer

tasker, overtøj m.v. til personalet. Personalet vil tage dette i

forsvarlig forvaring så længe besøget pågår. Dette for at sikre, at der

ikke smugles medikamenter, rusmidler eller andre farlige genstande

ind på afdelingen.

Region Midtjylland ønsker desuden, at der indføres hjemmel til, at

besøgende – i ekstraordinære situationer – kan afvises, såfremt det

konkret vurderes, at deres besøg kan have en negativ effekt på

patientens behandling. Det kunne f.eks. være besøg af personer med

misbrug eller personer med færden i rockerkredse, hvor personalet

har et ansvar for, at en sårbar patient ikke udnyttes.

Begrænsning af besøg på medpatienters stuer

Patienter kan opleve det utrygt, at andre medpatienter opsøger dem

på deres stue eller ikke ønsker at forlade stuen igen. Dette både i

relation til de forslåede begrænsninger om handel, bytte og lån samt

seksuelt samkvem, som regionen ved tidligere fremsendt høringssvar

har bifaldt, men i øvrigt også generelt i dagligdagen, hvor

patientstuen skal fungere som 'helle' for patienten, når der ønskes

hvile, skærmning for stimuli eller lign.

Region Midtjylland skal på den baggrund foreslå, at der skabes

hjemmel til, at der i en husorden kan ske begrænsning af besøg på

medpatienters stuer.

Øvrige forslag til ændring af psykiatriloven

Efter psykiatrilovens § 19 a kan overlægen beslutte, at

medikamenter, rusmidler og farlige genstande, som bliver fundet

ved indgreb efter stk. 1, 2 og 6, tages i forvaring. Overlægen skal

overlade til politiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og

farlige genstande besiddes i strid med den almindelige lovgivning,

herunder lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen om

våben m.v.

Det er uklart, hvordan personalet på de psykiatriske afdelinger skal

forholde sig til at inddrage genstande, som findes ved en visitation,

der er udført med patientens informerede samtykke. Ovenstående

formulering om overlægens kompetence til at træffe beslutning om at

fundne genstande skal tages i forvaring, tager alene sigte på de fund,

der sker ved indgreb efter stk. 1, 2 og 6 og dermed ikke ved frivillige

visitationer.

Det er ligeledes uklart, hvordan personalet på de psykiatriske

afdelinger skal forholde sig til udlevering af opbevarede genstande

ved udskrivning, såfremt personalet vurderer, at disse genstande –

om end de ikke besiddes i strid med almindelig lovgivning – ikke bør

udleveres til patienten. Det kunne eksempelvis dreje sig om

afløbsrens, batterier, hobbyknive eller lign., hvor en udlevering ikke

skønnes at være forsvarlig grundet patientens formodede anvendelse

af genstandene efterfølgende.

Region Midtjylland skal foreslå, at der indføres hjemmel til, at

overlægen kan beslutte, at også genstande, der findes ved en

visitation udført med patientens samtykke, kan tages i forvaring.

Det foreslås endvidere, at der indføres hjemmel til, at overlægen

kan

beslutte, at ikke-ulovlige genstande, der vurderes at være til skade

for patienten, ikke udleveres ved udskrivning.

Side 3

Psykiatriledelsens stab

22. september 2021

HØRINGSSVAR

Region Nordjyllands bemærkninger til høring over udkast til lov om

ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

(Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, sær-

lige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger, m.v.)

Det foreliggende lovforslag i høring skal tilgodese sikkerheden på psykiatriske afdelinger og højne

den generelle retssikkerhed for psykiatriske patienter.

Psykiatrien i Region Nordjylland ser overordnet positivt på de foreslåede ændringer til psykiatriloven.

Vi har nedenfor skrevet bemærkninger og forslag til de enkelte bestemmelser i lovforslaget, og det

skal her fremhæves, at psykiatrilovens bestemmelser ikke må fortolkes som udtømmende, begrundet

i et behov for at kunne beslutte mindre indgribende foranstaltninger af individuelle behandlingsmæs-

sige hensyn.

Desuden skal vi fremhæve, at de sikkerhedsmæssige hensyn, der ligger til grund for at fjerne mistan-

kekravet ved undersøgelser i retspsykiatrien, på tilsvarende vis gør sig gældende på intensive afde-

linger i almenpsykiatrien.

Derudover har vi i særskilt afsnit skrevet supplerende forslag til relevante lovændringer, som ikke er

medtaget i høringsudkastet, og hvor vi særligt vil bede om, at ministeriet ser på vores forslag om, at

der i psykiatriloven optages regler for særligt farlige patienter.

1. Bemærkninger til fremsendt høringsudkast

§ 2 a om husordener - generelle bemærkninger:

Region Nordjylland finder det positivt, at lovforslaget søger afklaring af de tvivlsspørgsmål, der har

været rejst i forhold til hjemmelsgrundlaget for begrænsninger og indgreb, der iværksættes overfor

indlagte psykiatriske patienter med det formål at skabe tryghed og sikkerhed på afdelingerne eller af

hensyn til den enkelte patients behandling.

Anstaltsforhold eller behandlingshensyn

Den foreslåede § 2 a, stk. 5, om regler for indhold i husordener, indeholder imidlertid en svært gen-

nemskuelig sammenblanding af hensynet bag iværksættelse af begrænsninger/indgreb. Vi vil anbe-

fale, at bestemmelsen tydeligt skelner mellem de to formål:

begrænsninger, der er nødvendige, fordi mange patienter er samlet på afdelingen, og det der-

for er nødvendigt at vise hensyn til hinanden. Altså overordnede generelle regler, der er nød-

vendige for at drive afdelingen = anstaltsforholdet

begrænsninger, der iværksættes overfor den enkelt patient og begrundet i en aktuel og kon-

kret vurdering af patienten = led i den konkret patients behandling og behandlingsplan

Beslutningskompetence i forhold til begrænsninger fastsat i husorden

Side 1 af 6

Det bør fremgå, hvem der har beslutningskompetence i forhold til de enkelte begrænsninger – det er

ikke tydeligt i det fremsendte udkast. Her tænkes særligt på § 2 a, stk. 5, nr. 6-9.

Vil der eksempelvis være forskel på beslutningskompetence for begrænsning af adgang til mobiltele-

fon, afhængigt af, om det er begrundet i hensynet til de øvrige patienter eller begrundet i behandlings-

mæssige hensyn?

Ikke udtømmende oplistning af foranstaltninger

De i psykiatriloven hjemlede tvangsindgreb er hidtil ikke anset for udtømmende, hvorfor der kan være

ret og pligt til at anvende andre, mindre vidtgående indgreb (det mindre i det mere-betragtning – jf.

den kommenterede psykiatrilov side 34ff.). Mindstemiddelprincippet medfører en forpligtelse til at an-

vende mindre indgribende foranstaltninger, hvor det er muligt.

Det er vigtigt at fastholde disse principper. En udtømmende opremsning af begrænsninger er ikke

mulig; det vil være meget uhensigtsmæssigt for patientbehandlingen.

Vi er bekymrede for, at man med udkastet lægger op til, at der kun kan besluttes begrænsninger, som

er positivt og direkte nævnt i lov eller bekendtgørelse.

Almindelige adfærdsregler på offentlige steder vil i almindelighed være naturlige og helt selvfølgelige

for borgere, som derfor efterlever sådanne adfærdsregler. For den psykotiske patient kan forståelsen

for almindelig omgang og adfærd midlertidigt være kompromitteret, og det kan være nødvendigt, at

sundhedspersonale iværksætter behandlingsmæssige tiltag. Herunder også tiltag, der udgør en be-

grænsning i patientens ret til fri udfoldelse, men som er mindre indgribende end de tvangsindgreb,

der er opremset i psykiatriloven.

Samme hensyn ligger til grund for princippet om negotiorum gestio.

Der bør (gerne i lov, men ellers i bemærkninger) være en klar tilkendegivelse af, at der af hensyn til

patientens behandlingsbehov er ret og pligt til behandlingsmæssige indsatser, der

kan

begrænse pa-

tienten i sit frie valg, i de situationer, hvor patienten på grund af sin tilstand under indlæggelsen ikke

er i stand til at tage vare på sin egen sikkerhed, sundhed og øvrige interesser.

Et eksempel herpå er den foreslåede mulighed for at afskære eller begrænse adgangen til mobiltele-

fon, computer eller lignende, § 2 a, stk. 5, nr. 6.

Som et eksempel, der

ikke

er nævnt i det fremsendte udkast, kan der som et behandlingsmæssigt til-

tag være behov for i en periode at begrænse eller afskære patienters besøg og/eller kontakt med

medpatienter. En sådan begrænsning kan komme på tale som et behandlingsmæssigt tiltag for en

patient, der i en periode ikke kan tåle stimuli, men hvor patienten på grund af sin sygdom ikke selv ser

behovet, eller hvor patienten kompromitterer sig selv.

Ifølge Folketingets Ombudsmand vil en sådan begrænsning forudsætte den habile patients informe-

rede samtykke.

Region Nordjylland skal opfordre til, at der med lovændringen kommer en klar tilkendegivelse af, at et

sådant tiltag med et behandlingsmæssigt formål kan anvendes.

Når patienter ikke er habile til at give et informeret samtykke

Det vil være ønskeligt, om man i bemærkningerne til loven kan beskrive muligheden for at be-

slutte/iværksætte begrænsninger overfor patienter, der ikke er habile til at give et informeret sam-

tykke. Dette vil i særdeleshed være nødvendigt, hvis hensigten med lovændringen skulle være at kun

positivt opregnede begrænsninger kan foretages uden patientens informerede samtykke.

Krav til påklædning og mulige konsekvenser

Region Nordjylland har i forbindelse med Ombudsmandens tilsynsbesøg erfaret, at det er Ombuds-

mandens vurdering, at sygehuset ikke kan begrænse en patients færden til ophold på egen stue i til-

fælde, hvor patienten ikke vil følge husordensregler om at være påklædt på fællesarealer.

Det er i vores forståelse et helt rimeligt krav, at patienter skal være påklædt ved ophold i fællesarealer

– det tilsiger både hensynet til andre patienter og personale (risiko for blufærdighedskrænkelse, ad.

Straffelovsbestemmelse herom) og ikke mindst hensynet til den patient, der pga. sin sygdom risikerer

at blamere sig på fællesarealer, og som senere kan være meget ked af dette.

Side 2 af 6

Vi vil derfor opfordre til, at det fremgår klart af lov, bekendtgørelse eller bemærkninger, at der kan

fastsættes sådanne begrænsninger for patienter på psykiatriske afdelinger, og at patienter kan bedes

tage ophold på egen stue, hvis reglen ikke overholdes.

Det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis det alternativt vil kunne blive nødvendigt at udskrive en

patient, eller anvende mere indgribende foranstaltninger end begrænsning af patientens færden på

afdelingen.

Husordener – konkrete bemærkninger

Ved fastsættelse af regler om telefon mv., jf. den foreslåede § 2 a, stk. 5, nr. 6, bør fremgå klart, at

adgang til telefon mv. ikke er en rettighed, som patienter har 24-7.

§ 16, stk. 2 - den faste vagts udarbejdelse af en objektiv beskrivelse af den tvangsfikserede patients

aktuelle tilstand

Vi skal opfordre til, at indholdet af ”lægmands-beskrivelsen” præciseres.

§ 19 a - brug af bagagescannere ved mistanke og rutinemæssige undersøgelser i retspsykiatrien

Vi finder det relevant, at der foruden kropsscannere også kan anvendes bagagescannere til undersø-

gelse af patienter eller besøgende.

Det er desuden positivt, at der på retspsykiatriske afdelinger gives mulighed for rutinemæssig under-

søgelse af patienter og besøgende ved anvendelse af kropsscannere og bagagescannere.

Vi mener dog, at den foreslåede adgang til rutinemæssig undersøgelse bør udvides til også at gælde

intensive (lukkede) afdelinger, da der i praksis ikke nødvendigvis er forskel på patienter, der er i risiko

for eller har udvist farlighed, men ikke er dømte, og patienter, der allerede er dømte.

Hensynet i udkastet til lovforslag er at øge sikkerheden i retspsykiatrien, og der bør gælde et tilsva-

rende hensyn til sikkerheden på intensive afdelinger.

I Region Nordjylland er mange retslige patienter indlagt i almenpsykiatrien på intensive afdelinger, og

problemer med indførsel af misbrugsstoffer er almindeligt forekommende på de intensive afdelinger,

hvilket ofte udgør et stort problem i patientbehandlingen.

Med muligheden for rutinemæssig undersøgelse vil alle patienter kunne beskyttes, og svage patienter

vil kunne skærmes mod udnyttelse af stærkere patienter (hvor de fx bruges til at indsmugle stoffer

o.a.).

§ 19 a, stk. 7 – inddragelse af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr

I udkastet er foreslået tilføjet i § 19 a, stk. 7, at mobiltelefoner og lignende udstyr, der bliver fundet

ved indgreb efter stk. 1, 2 og 6 (undersøgelse på baggrund af mistanke om at der er medikamenter,

rusmidler eller farlige genstande) kan tages i forvaring.

Det fremgår ikke, hvilke betingelser, der er for at fx telefon kan tages i forvaring efter denne bestem-

melse. Er det fx en betingelse, at telefonen har været anvendt til at fremskaffe stoffer eller farlige gen-

stande? Det bør tydeliggøres.

Desuden er det ønskeligt, at forskellen mellem inddragelse af telefon efter § 2 a og § 19 a beskrives i

bemærkningerne til lovændringen. Begrænsning eller afskæring (og dermed inddragelse) efter § 2 a

kan begrundes i behandlingsmæssige hensyn eller af hensyn til medpatienter – der synes umiddel-

bart at være et overlap mellem § 2 a og § 19 a.

I samme forbindelse kan bemærkes, at der er en stigende problematik med patienter, der anvender

mobiltelefon til at filme eller lydoptage medpatienter og personale, med evt. efterfølgende udbredelse

på diverse sociale medier. Vi vil opfordre til, at det ved aktuelle lovændring ligeledes adresserer

denne problematik.

Side 3 af 6

2. Forslag til øvrige relevante ændringer i psykiatriloven

Foruden de foreslåede relevante ændringer i psykiatriloven, skal vi fra Psykiatrien i Region Nordjyl-

land desuden pege på følgende punkter for relevante og ønskelige ændringer i loven:

1. Habilitetsbegrebet i psykiatriloven og hjemmel til at begrænse den midlertidigt inhabile patients

aktiviteter og færden i afdelingen begrundet i behandlingsmæssigt behov

2. At der i psykiatriloven optages regler for en mindre gruppe af særligt farlige patienter, herunder

patienter, der afventer plads på Sikringen og andre længerevarende farlige patienter. Overfor

denne målgruppe bør fastsættes regler, som giver mulighed for at anvende rutinemæssig kontrol

og sikkerhedsmæssige foranstaltninger samt anvende særlige tvangsmæssige tiltag, fx oppegå-

ende tvangsfiksering, henvisning til ophold på egen patientstue, afsondring fra medpatienter, mv.

3. Hjemmel til at personale får kompetence til at foretage aflåsning af døre i afdelingen som en i

visse situationer mindre indgribende foranstaltning end fysisk fastholdelse

4. Klar hjemmel til at overlægen kan beslutte tvangsmæssige diagnostiske undersøgelser ved mis-

tanke om behandlingskrævende alvorlig sygdom (aktuelt søges hjemlen i § 12 eller § 13)

5. Klar hjemmel i sundhedsloven § 19 til at anvende fornøden magt til at gennemføre den nødven-

dige, akutte livreddende behandling

Ad 1.

Ombudsmanden belyser i FOB udtalelse 2020--25 forskellige situationer, hvor en patient anvises op-

hold på egen patientstue, som sammenfattes under betegnelsen skærmning til stue. Ombudsmanden

vurderer, at i og med der ikke i psykiatriloven er hjemmel til at beslutte, at en patient skal opholde sig

på sin stue, kan dette kun ske med patientens frivillige og informerede samtykke, som patienten når

som helst kan trække tilbage.

Tæt observation og skærmning som en sygeplejefaglig intervention i Psykiatrien i Region Nordjylland

praktiseres i en relation og planlægges altid i samarbejde og dialog med patienten. Det ligger ikke i en

skærmning, at den foregår på patientens stue, men konkret kan det være relevant i perioder at etab-

lere nødvendige faste rammer i behandlingen eller skærme patienten mod for mange stimuli.

Specifikke krav til patientens informerede samtykke og dokumentation af den frivillig aftale kan være

vanskelig at efterleve og kan medføre en stigning i anvendelse af fx fysisk fastholdelse, hvis en af pa-

tienten udtrykt utilfredshed med skærmning straks medfører, at skærmningen skal ophøre.

For den midlertidigt inhabile patient er det ifølge Ombudsmanden ikke muligt at indgå en frivillig af-

tale. Det anbefales, at det i lovbemærkningerne belyses, hvordan habilitetsbegrebet skal forstås og

anvendes for psykiatriske patienter, herunder hvornår en psykiatrisk patient er midlertidigt inhabil, og

hvordan dette påvirker patientens samtykkekompetence.

Det foreslås, at der i psykiatriloven indsættes hjemmel til at den midlertidigt inhabile patients aktivite-

ter og færden i afdelingen kan begrænses begrundet i behandlingsmæssige og sikkerhedsmæssig

behov.

Ad. 2

Der er et behov på psykiatriske intensive sengeafsnit for at kunne imødegå farlige patienter. Der er

psykiatriske patienter, som udviser en svingende og uforudsigelig farlighed og/eller en mere kold og

kalkuleret farlighed, og hvor motivation og pædagogiske indsatser ikke rækker til at afholde disse pa-

tienter fra udadreagerende adfærd.

Fysisk fastholdelse og tvangsfiksering er de i psykiatriloven hjemlede tvangsindgreb til at imødegå

indlagte udadreagerende og fareforvoldende patienter på psykiatriske sengeafsnit.

Den danske psykiatrilov har ikke regler om afsondrethed (seclusion) eller aflåsning af dør til patient-

stuer på almindelige psykiatriske sengeafsnit, ligesom der ikke på almindelige psykiatriske sengeaf-

snit kan søges om tilladelse til oppegående tvangsfiksering. Anvendelse af beroligende medicin med

Side 4 af 6

tvang i potente doser anses normalt ikke for et relevant mindre indgribende middel, hvis det primære

formål er at sløve patienten for at minimere patientens vedvarende farlighed.

Der mangler på de almindelige intensive psykiatriske og retspsykiatriske sengeafsnit et redskab for

de vedvarende farlige patienter, herunder henset til omsorgen for den retspsykiatriske patient, som

bør skærmes imod at nye sigtelser og domme for vold og trusler om vold.

Med det fremsatte lovforslag og ombudsmandens fokus på, at visse almindelige forebyggende initiati-

ver som fx ophold på egen stue i perioder kun kan ske under forudsætning af, at der er indgået en fri-

villig aftale, begrænses mulighederne for at etablere gode og mindre indgribende initiativer overfor

den lille målgruppe af særligt farlige patienter.

Overfor vedvarende farlige patienter kan langvarig tvangsfiksering derfor være den eneste hjemlede

fareafværgende foranstaltning. Det er ikke tilfredsstillende og er i modstrid med intentionen om ned-

bringelse af tvang, særligt tvangsfiksering.

Det foreslås, at der i psykiatriloven hjemles brug af nye tvangsmidler overfor en mindre gruppe af

særligt farlige patienter. Målgruppen bør defineres direkte i psykiatriloven, og vil være patienter, som i

mange tilfælde kan være sammenlignelig med målgruppen for Sikringen, men som også kan være

længerevarende farlige patienter, der ikke opfylder kriterierne for farlighedsdekret. De nye tvangsmid-

ler skal således blandt andet kunne anvendes overfor patienter, hvor der er afsagt farlighedsdekret,

og som afventer en plads på Sikringen.

De relevante nye tvangsmidler vil tilsvarende kunne være sådanne, som gælder for Sikringen, fx op-

pegående tvangsfiksering, - men også fx klar hjemmel til at anvise patienten periodevis ophold på

egen stue uden patientens samtykke.

Ad 3.

Det er en overlægekompetence at beslutte aflåsning af døre i afdelingen, jf. psykiatriloven § 18 f.

På åbne sengeafsnit kan der opstå situationer, hvor en frivillig indlagt patient i en pludselig affekttil-

stand vil forlade sygehuset, og hvor patienten er klart til fare for som oftest sig selv. Sundhedsperso-

nalet kan i situationen anvende fysisk magt (fastholdelse) og eventuel tvangsfiksering, men kan ikke

foretage aflåsning af døre før efter lægeordination af tvangstilbageholdelse og døraflåsning. Det fore-

slås, at personale får beføjelse til aflåsning af døre. På samme vis som ved psykiatrilovens § 15 stk. 3

bør fastsættes, at lægen straks skal tilkaldes og træffe afgørelse om døraflåsning.

Ad 4.

Psykiatriloven indeholder ikke regler om tvangsmæssige diagnostiske undersøgelser. Det antages, at

der kan tages blodprøve med tvang, hvis blodprøvetagningen er en nødvendig forudsætning for og

dermed et nødvendigt element i gennemførelse af en tvangsbehandling. Afhængig af begrundelse for

blodprøve kan tvangen høre under psykiatrilovens § 12 eller § 13, men i begge situationer må der

ikke tages blodprøver med tvang, som ikke er nødvendig for selve tvangsbehandlingen.

I situationer, hvor der er mistanke om mulig alvorlig somatisk sygdom, men hvor først de lægelige un-

dersøgelser vil give svar på behov for tvangsbehandling, er hjemlen til udredende undersøgelser, her-

under blodprøver uklar. Det er ikke tilfredsstillende, at hjemlen til at afklare alvorlig sygdom ved en

psykotisk og beslutningsinhabil patient skal søges i straffelovens regel om nødret.

Se endvidere nedenfor vedrørende sundhedsloven § 19.

Ad 5.

Sundhedsloven § 19 omhandler sygdom, hvor der er et øjeblikkeligt behandlingsbehov. Bestemmel-

sen hjemler ikke direkte anvendelse af magt. Der er således ikke i sundhedslovens § 19 en bestem-

melse svarende til psykiatrilovens § 12 stk. 4, 2. punktum. Af lovbemærkningen fremgår, at bestem-

melsen kan anvendes overfor fx bevidstløse eller traumatiserede patienter (ved ulykker).

Der er imidlertid patienter, som er inhabile, men ikke bevidstløs, og hvor patienten fx reflektorisk vil

afvise al berøring. Den manglende hjemmel i sundhedslovens § 19 til at gennemføre den livreddende

behandling medfører, at nogle patienter frihedsberøves, dobbeltindlægges og tvangsbehandles efter

psykiatriloven § 13 i situationer hvor den akutte livreddende behandling er hjemlet i sundhedslovens §

19, som pålægger sundhedspersonalet en handlepligt. Særlig på somatiske sygehuse, som ligger i

tæt tilknytning til en psykiatrisk afdeling, kan usikkerheden og den manglende direkte hjemmel i sund-

hedsloven til at anvende den fornødne magt til at gennemføre den første livreddende behandling,

Side 5 af 6

medføre tvangsindlæggelse og tvangsbehandling. Det anbefales, at der i sundhedslovens § 19 indfø-

res et stk. 2, som på samme vis som psykiatrilovens § 12 stk. 4, 2. punktum giver overlægen befø-

jelse til at træffe bestemmelse om i hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til at sikre

den livreddende behandling.

Side 6 af 6

Sundhedsministeriet

[email protected]

Cc:

[email protected]

28. september 2021

Høring over forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatri-

en, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger,

m.v.)

Sundhedsministeriet har udsendt et udkast til ovennævnte i høring.

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed takker for muligheden for at afgive hø-

ringssvar, og har følgende bemærkninger til lovforslaget.

Indledning

SIND anerkender ønsket om at sikre en høj grad af sikkerhed og tryghed for både pati-

enter, besøgende og personale på de psykiatriske afdelinger.

Vi vil dog foretrække, at man prioriterer relevant behandling – herunder misbrugsbe-

handling som en integreret del af den psykiatriske behandling frem for ’bare’ at skrue op

for overvågning.

Vi tror fortsat på, at en god behandling i psykiatrien er den bedste måde at sikre sikker-

hed og tryghed på afdelingerne.

Vi frygter, at en optrapning af overvågningsregimet blot vil føre til optrapning i forhold

til forsøgene på indsmugling.

Vi ønsker ikke, at de psykiatriske afdelinger skal udvikle sig til fængselslignende insti-

tutioner.

For det andet er det vores frygt, at anvendelsen af krops- og bagagescannere vil skade

behandlingsalliancen mellem patienter, de pårørende og personalet.

Husordener på psykiatriske afdelinger

Ombudsmanden har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at der ved husordener på

nogle psykiatriske afdelinger gøres indgreb i grundlæggende rettigheder som man efter

ombudsmandens vurdering ikke kan gøre indgreb i alene med henvisning til anstaltsfor-

holdet.

SIND

– Landsforeningen for psykisk sundhed

Blekinge Boulevard 2 www.sind.dk

2630 Taastrup

[email protected]

Tlf.: 35 24 07 50

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary

Knud Kristensen

Stenvadet 6

8240 Risskov

Tlf.: 86 17 63 98

Mobil: 40 30 63 98

[email protected]

Det drejer sig bl.a. om retten til adgang til litteratur, der er beskyttet i Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 10 om retten til ytringsfrihed, herunder retten til

at modtage oplysninger eller tanker.

SIND anerkender nødvendigheden af at kunne anvende husordener for at sikre et trygt

miljø på de psykiatriske afdelinger.

Det giver dog anledning til bekymring, at man tilvejebringer hjemlen på den foreslåede

måde.

I den foreslåede § 2 a, stk. 5 listes 9 konkrete punkter, som sundhedsministeren kan fast-

sætte regler om at indarbejde i husordener.

De fem første punkter er punkter som har sin egen hjemmel i lovens § 19 a. En paragraf

som forudsætter at der er mistanke hvis der er tale om almenpsykiatriske afdelinger.

Denne skelnen fremgår ikke af bestemmelsen, men er nævnt i bemærkningerne.

SIND er bekymrede for, at der med udgangspunkt i den foreslåede bestemmelse vil bli-

ve udarbejdet husordener, hvor man glemmer eller overser, at der for nogle af bestem-

melserne kræves mistanke.

Vi er ligeledes bekymrede for, om der i alle tilfælde vil blive taget konkret hensyn til

afdelingen, eller at man – fordi der på mange almenpsykiatriske afdelinger er indlagt

retspsykiatriske patienter – vil udforme husordener, der er for indgribende for de ikke-

retslige patienter.

Vi minder i den forbindelse om, at der er tale om særdeles indgribende indskrænkninger

af patienternes rettigheder.

Vi kan tilslutte os Det Etiske Råds forslag om, at der indføres en godkendelsesordning

for husordener og en mulighed for at klage over indskrænkninger gennemført i henhold

til en husorden.

Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter

Vi hilser forslaget om notatpligt for den faste vagt velkommen.

Det bør fremhæves, at formålet med denne notatpligt er at sikre, at bæltefikseringer ikke

udstrækkes længere end nødvendigt.

Af samme grund bør der udarbejdes en vejledning om hvordan notaterne skal udformes.

Her bør det indgå, at vagten skal have særligt fokus på, om årsagen til bæltefikseringen

ikke længere er til stede (fx at patienten synes at være faldet til ro).

Samtidig bør det understreges, at vagten bør orientere sundhedspersonalet/overlægen,

hvis han/hun mener, at der er grund til at tro, at patientens bælte kan løsnes.

Side 2 af 4

Det giver ingen mening at vagten noterer det, og at der så går op til 10 timer inden over-

lægen ser notatet – jfr. forslag om maksimal tid mellem tilsyn.

Det må formodes at et sådant tilfælde vil føre til en domfældelse på linje med dommen i

sagen Aggerholm mod Danmark, hvis en sag bliver ført for Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol.

Sikkerhedskontroller i retspsykiatrien

SIND anerkender, at forslaget om rutinemæssig brug af krops- og bagagescannere på

retspsykiatriske afdelinger, vil kunne medføre øget tryghed og sikkerhed på afdelinger-

ne.

Som nævnt indledningsvis er det dog vores bekymring, om en sådan ordning vil medfø-

re en optrapning af forsøgene på indsmugling af fx stoffer på afdelingerne.

Vi er endvidere bekymrede for, om scanningerne vil skade behandlingsalliancen mellem

patienter og ansatte.

Man bør derfor sikre sig, at scanningerne tilrettelægges på en sådan måde, at der bliver

mindst mulig konfrontation mellem patienter og det sundhedsfaglige personale. Det kan

fx gøres ved at placere scannerne ved indgangen til området og lade vagtpersonale stå

for scanningerne (som det fx er tilfældet i lufthavne).

Det er SINDs opfattelse, at etablering af øgede sikkerhedskontroller m.m. ikke må gå ud

over den tid, der er afsat til behandling af patienterne.

Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat

SIND kan tiltræde ønsket om at oprette særlige afdelinger for personer anbragt i vare-

tægtssurrogat.

Dette vil kunne sikre et mere trygt og sikkert miljø på de øvrige afdelinger.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at ikke alle som er anbragt i varetægtssurrogat har

en behandlingskrævende psykisk lidelse, men det er vigtigt at huske på, at nogle af dem

faktisk har behov for psykiatrisk behandling. Dette skal kunne tilbydes på afdelingerne.

Overordnet kan vi frygte, at oprettelse af sådanne særlige afdelinger med et højt sikker-

hedsniveau, vil føre til nednormeringer på de øvrige afdelinger. Dette må efter vores

mening ikke finde sted.

Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med tvangsfiksering

SIND kan tiltræde forslaget om at indføre maksimale intervaller for det lægelige tilsyn i

forbindelse med tvangsfiksering.

Vi ønsker dog at lægge vægt på bestemmelsens nuværende ordlyd, hvor der står at tilsyn

skal foretages

så ofte som forholdene tilsiger det,

dog

mindst

tre gange i døgnet.

Side 3 af 4

Det er vores vurdering, at dommen i sagen Aggerholm mod Danmark endte som den

gjorde fordi der ikke blev ført tilsyn så ofte som forholdene tilsagde det.

Den foreslåede ændring vil ikke fjerne dette problem. Vi skal derfor opfordre til, at det

tydeliggøres at der står

mindst

tre gange i døgnet og at intervallerne

højest

må være 4,

10 og 10 timer.

Se også vores bemærkninger vedrørende notatpligt for den faste vagt.

Delegation af afgørelseskompetence i forbindelse med farlighedsdekreter og afgø-

relse om tilladelse til udgang

SIND har for så vidt ingen indvendinger imod forslaget om at justitsministeren får mu-

lighed for at delegere retten til at træffe afgørelse om anbringelse i Sikringsafdelingen.

Vi er dog bekymrede over, at bemyndigelsen i det foreliggende forslag er ubegrænset.

Det fremgår af bemærkningerne, at ønsket er at kunne delegere kompetencen til en sty-

relse under justitsministeriet, men dette fremgår ikke af lovteksten.

Der er tale om en ganske indgribende kompetence, så vi vil foreslå, at det gøres helt

klart, at kompetencen ikke kan delegeres frit.

Med venlig hilsen

F. SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

Knud Kristensen

Side 4 af 4