§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 108: § 71-tilsynets beretning nr. 27 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2021-22

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
§71 Alm.del Bilag 108
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2021-22

Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 6. september 2022

Beretning

tilsynets virksomhed i folketingsåret 2021-22

Indholdsfortegnelse:

§ 71-tilsynets virksomhed generelt

1.1 Det retlige grundlag

1.2 Opgaver

1.3 Udtalelser

Indledning

Konkrete sager

Spørgsmål til ministre

4.1 Tvang i psykiatrien

4.2 Forhold i psykiatrien

4.3 Bistandsværger og værger efter værgemålsloven

4.4 Kost på døgninstitutioner for børn og unge

Tilsynsbesøg i folketingsåret 2021-22

5.1 Jacob Michaelsens Minde (uanmeldt)

5.2 Døgninsitutionen Nexus (anmeldt)

5.3 Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital, Intensivt

Sengeafsnit 6 (uanmeldt)

5.4 Den sikrede døgninstitution Grenen (anmeldt)

5.5 Den sikrede døgninstitution Kompasset (anmeldt)

5.6 Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Sengeafsnit 1

for Skolebørn og Sengeafsnit 2 for Unge (anmeldt)

5.7 Den sikrede døgninstitution Sønderbro (anmeldt)

Møder

6.1 Virtuelt møde med Folketingets Ombudsmand

6.2 Virtuelt møde med Landsforeningen af Patientrådgi-

vere og Bistandsværger i Danmark, LPD

Samråd

Oplysning om tilsynets arbejde

1. § 71-tilsynets virksomhed generelt

1.1 Det retlige grundlag

§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.

Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:

»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af

en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende

myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om

udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed,

eller den, der handler på hans vegne, forelægges de alminde-

lige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvel-

se. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer un-

dergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende

skal have adgang til at rette henvendelse.«

Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Til-

synet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale §

71-tilsynet.

§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.

1.2 Opgaver

§ 71-tilsynets opgaver adskiller sig fra de opgaver, som

Folketingets stående udvalg varetager. På tilsynets møder

behandles en række generelle og konkrete sager, hvorimod

tilsynet ikke behandler lov- og beslutningsforslag.

Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltperso-

ner, som administrativt er berøvet deres frihed. Henvendel-

serne kan både sendes til det enkelte medlem eller til tilsynet

som helhed.

En del af henvendelserne vedrører spørgsmål, som lig-

ger uden for tilsynets kompetence. Andre sager henvises

til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det

pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrøren-

de selve behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet be-

handler disse sager, som bl.a. giver anledning til at stille

spørgsmål til de ansvarshavende myndigheder og til tilsyns-

besøg på bl.a. psykiatriske afdelinger og anbringelsessteder

for tvangsanbragte børn og unge. § 71-tilsynets besøg på

psykiatriske afdelinger og andre steder med administrativt

frihedsberøvede personer kan være anmeldte eller uanmeld-

te, det vil sige, at tilsynsbesøgene er et væsentligt element i

tilsynets virksomhed. Som led i de almindelige bestræbelser

på at følge med i, hvad der sker i regioner og kommuner på

tilsynets område, kan tilsynet også besøge væresteder, skoler

m.v.

Ud over ordinære møder holder § 71-tilsynet også mø-

der med Folketingets Ombudsmand, foreninger, ministerier

m.v., ligesom § 71-tilsynet deltager i konferencer, studieture

AX028134

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 108: § 71-tilsynets beretning nr. 27 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2021-22

m.v. med henblik på at få belyst emner inden for tilsynets

område.

Både de generelle og de konkrete sager er sammen med

tilsynsbesøg, møder, konferencer m.v. med til at oplyse til-

synet om, hvad der set fra den administrativt frihedsberøve-

de persons, dennes pårørendes eller personalets synsvinkel

er af problemstillinger på tilsynets område. Det giver ofte

anledning til, at tilsynet retter henvendelse til og stiller

spørgsmål til bl.a. ministre, regioner og kommuner.

§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at

føre tilsyn med behandlingen af de personer, som admini-

strativt er berøvet deres frihed, på en sådan måde at behand-

lingen af de administrativt frihedsberøvede personer til sta-

dighed forbedres på såvel det konkrete som det generelle

plan.

1.3 Udtalelser

§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold,

der vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede

personer, f.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med

anbefalinger og henstillinger. Typisk sker det enten i forbin-

delse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund

af et tilsynsbesøg på f.eks. en psykiatrisk afdeling eller et

anbringelsessted for børn og unge, hvor der er administrativt

frihedsberøvede personer.

§ 71-tilsynet kan ikke træffe afgørelse i konkrete sager,

træffe afgørelse i klagesager eller tage stilling til, om en

beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller

forkert.

2. Indledning

§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2021-22 holdt

11 møder.

Tilsynet har i folketingsåret 2021-22 haft fokus på forhol-

dene for børn og unge, der er tvangsanbragt på bl.a. sikrede

og delvis lukkede døgninstitutioner. Derudover har tilsynet

haft fokus på forholdene på psykiatriske afdelinger for voks-

ne, unge og børn. I modsætning til sidste folketingssamling

har coronasituationen i denne folketingssamling betydet, at

tilsynet igen har kunnet tage på tilsynsbesøg. Tilsynet har i

denne samling gennemført 7 tilsynsbesøg, som alle fremgår

af afsnit 5. Enkelte af tilsynsbesøgene havde baggrund i

henvendelser fra borgere.

3. Konkrete sager

§ 71-tilsynet udfører bl.a. sin kompetence ved at tage

imod og behandle henvendelser om forholdene for admini-

strativt frihedsberøvede personer fra enten den pågældende

person selv, deres pårørende eller andre personer, der er i

kontakt med den administrativt frihedsberøvede person, og

tilsynet har i løbet af folketingsåret 2021-22 behandlet en

række af disse henvendelser. Tilsynet har i det forgangne

folketingsår både behandlet sager om forholdene for tvangs-

indlagte psykiatriske patienter og tvangsanbragte børn og

unge. Tilsynet har behandlet disse sager fortroligt.

4. Spørgsmål til ministre

4.1 Tvang i psykiatrien

Anvendelse af tvang i psykiatrien er et tilbagevendende

tema, som § 71-tilsynet løbende har fokus på. § 71-tilsynet

har derfor også i folketingsåret 2021-22 stillet en række

spørgsmål til sundhedsministeren om emnet.

Tilsynet har bl.a. spurgt ind til, hvilke tiltag der kan

begrunde påstanden om fremgangen med hensyn til at ned-

bringe tvang i psykiatrien, som oplyst af ministeren i mini-

sterredegørelse af 6. juli 2021 vedrørende Statsrevisorernes

Rigsrevisions beretning nr. 11/2020 om indsatsen for at ned-

bringe brug af tvang i psykiatrien.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

»I ministerredegørelsen til Statsrevisorernes beretning nr.

11/2020 vedr. styring af indsatsen for at nedbringe brug

af tvang i psykiatrien anføres det, at der generelt er sket

fremskridt i psykiatrien i løbet af partnerskabsperioden

2014-2020. Dette, bl.a. med henvisning til, at patienter med

psykiske lidelser har fået flere rettigheder i perioden, hvilket

er uddybet i SUU alm. del – svar på spm. 1592, samt det

forhold, at der er sket et paradigmeskifte henimod at lige-

stille psykiatrien med somatikken med aftale om Finanslov

2020, hvormed psykiatrien får tilført 600 mio. kr. årligt fra

2020 og fremefter.

Herudover beror tilkendegivelsen af, at der er sket frem-

skridt i psykiatrien siden starten af partnerskabsperioden,

på regionernes seneste statusrapporteringer for den samlede

partnerskabsperiode, hvori der bl.a. reflekteres over indsat-

serne i perioden og resultaterne heraf.

Det fremgår således af regionernes statusredegørelser, at

der i partnerskabsperioden har været et vedvarende ledel-

sesfokus på alle niveauer i organisationen på målet om at

nedbringe brugen af tvang, herunder bælter, og at dette

har været en afgørende forudsætning for arbejdet med at

forebygge og nedbringe tvangsanvendelsen. Regionerne har

løbende udbygget systematisk anvendelse af data som led

i opfølgningen på regionernes strategi og indsatser for fore-

bygge og nedbringe tvang.

Regionerne har også fokuseret på systematisk kompeten-

ceudvikling- og vedligeholdelse af medarbejdere blandt an-

det ift. konfliktforebyggelse og god kommunikation, hvilket

er et væsentligt element i ændringen af kulturen i psykiatri-

en, herunder ift. personalets tilgang til patienterne samt et

øget fokus på at forebygge og deeskalere konflikter. For

uddybning heraf henvises til SUU alm. del – svar på

spm. 1594.«

Sundhedsministeren svarede endvidere:

»I forlængelse heraf har der i partnerskabsperioden også

været fokus på patienters indflydelse på egen behandling,

samt en udbredt bevidsthed om værdien af sociale aktiviteter

og behandlinger som alternativ til den psykiatriske (medi-

cinske) kernebehandling.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 2.

Tilsynet har desuden spurgt ind til, om alle regioner har

safewardsindsatser, og om det er intentionen at implemente-

re sådanne i alle regioner.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 108: § 71-tilsynets beretning nr. 27 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2021-22

»Alle fem regioner har implementeret og anvendt safe-

wards-indsatser i arbejdet med at forebygge og reducere

tvang. Det fremgår af de monitoreringsrapporter, som re-

gionerne to gange årligt sender til Sundhedsministeriet og

Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den halvårlige monito-

reringsrapport om tvang i psykiatrien.«

Derudover redegjorde ministeren for regionernes erfarin-

ger med safewardsindsatser.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 3.

Tilsynet har endvidere spurgt ind til, hvilken opfølgning

Rigsrevisionens beretning nr. 11 om indsatsen for at ned-

bringe brug af tvang i psykiatrien giver anledning til, herun-

der hvilke konkrete initiativer der forventes taget for at øge

fokus på læring og videndeling.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

»Som følge af beretningens kritik af, at opfølgning på

udviklingen i anvendelsen af tvang ikke har været tilstræk-

kelig systematisk og tæt i forhold til konkrete initiativer i

regionernes partnerskabsaftaler med Sundhedsministeriet, er

der et åbenlyst behov for at se på, hvordan denne kritik kan

imødekommes. Særligt i lyset af, at det ikke lykkedes at

indfri de politiske målsætninger for perioden 2014-2020.«

Sundhedsministeren svarede endvidere:

»Som jeg har gjort opmærksom på tidligere, så vil vi

frem mod nye politiske målsætninger fastholde det politiske

og faglige fokus på forebyggelse af tvang i den regionale

psykiatri med fortsatte halvårlige monitoreringsrapporter fra

Sundhedsstyrelsen og møder i Task Force for Psykiatriområ-

det, hvor rapporterne og udviklingen i tvangsanvendelsen

følges og drøftes. Desuden skal regionerne i deres årlige

afrapporteringer på partnerskabsaftalerne redegøre for de

væsentligste succeser og udfordringer i perioden og foretage

en vurdering i forhold til de lokalt opsatte milepæle. Dermed

sikres en tættere opfølgning end hidtil ud fra det eksisteren-

de set-up.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 4.

Tilsynet har endvidere spurgt ind til den gennemsnitlige

varighed af en bæltefiksering i psykiatrien de seneste 5 år.

Sundhedsministeren oversendte i den forbindelse en ta-

bel, der viser den gennemsnitlige og mediane varighed af

bæltefikseringer i perioden 2017-2021.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 6.

Tilsynet har derudover spurgt ind til, om ministeren ken-

der til erfaringer fra udlandet, hvor praksis om bæltefikse-

ringer er i overensstemmelse med EMRK, og om ministe-

ren agter at trække på udenlandske erfaringer i lyset af

sagen mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettig-

hedsdomstol med navnet Aggerholm v. Danmark og forliget

i klagesagen med navnet Dam v. Danmark.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

»Jeg er blevet oplyst af mit ministerium, at der ikke er

konkret kendskab til, hvorvidt udenlandsk praksis om bælte-

fikseringer er i overensstemmelse med EMRK.

Jeg kan henvise til, at det er min og mit ministeriums

vurdering, at psykiatrilovens regler er i overensstemmelse

med EMRK. Vi har dog i to konkrete sager, Aggerholm

v. Danmark og Dam v. Danmark, set eksempler på bælte-

fikseringer, som ikke har været i overensstemmelse med

EMRK. Blandt andet derfor har vi ændret psykiatriloven,

som trådte i kraft 1. januar 2022.

I sagen Aggerholm v. Danmark blev vi opmærksomme

på, at der var behov for at justere reglerne i forhold til

intervallet mellem de lægelige vurderinger af bæltefikserin-

ger. Derfor er psykiatrilovens § 21, stk. 4 blevet ændret

således at det nu fremgår, at den første lægelige vurdering

af patienten skal foretages senest 4 timer efter, at beslutnin-

gen om anvendelse af tvang er truffet, og at efterfølgende

vurderinger som udgangspunkt skal foretages med højest 10

timers mellemrum.

I sagen Dam v. Danmark indgik vi som bekendt forlig

med patienten i sagen, da vi ud fra en helt konkret vurdering

bl.a. kunne se, at der var enkelte lighedspunkter med sagen

Aggerholm v. Danmark, og da ikke alle af psykiatrilovens

regler var blevet overholdt. Vi har derfor indført notatpligt

for den faste vagt som fører tilsyn med bæltefikserede pa-

tienter, således at den faste vagt skal udarbejde et kort notat

om patientens tilstand som minimum hvert 15. minut. Dette

skal være med til at sikre, at bæltefikseringer ikke udstræk-

kes længere tid end nødvendigt.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 7

4.2 Forhold i psykiatrien

Ud over tvang i psykiatrien har tilsynets fokus også været

på forholdene i øvrigt, herunder økonomien i psykiatrien og

patienters klageforhold.

Tilsynet har bl.a. spurgt sundhedsministeren, hvor mange

af de 600 mio. kr. årligt, som blev afsat til psykiatrien på

finansloven 2020, der er blevet brugt til at løfte psykiatriom-

rådet.

Sundhedsministeren henviste til SUU alm. del – svar på

spm. 959 (folketingsåret 2020-21), hvoraf det bl.a. fremgår:

»Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet

Danske Regioner om bidrag. Danske Regioner har oplyst

følgende:

»Alle fem regioner har prioriteret midlerne fra finanslov

2020 til psykiatrien i forlængelse af udmøntningsaftalen fra

maj 2020. Ud af de afsatte 600 mio. kr. er 150 mio. kr. afsat

til anlægsprojekter der gennemføres i perioden 2020-2023

og de resterede 450 mio. kr. afsat som driftsmidler.

Udmøntningsaftalen blev indgået den 15. maj 2020 og

flere af de regionale prioriteringer har derfor kun fået halv-

årsvirkning i 2020, og derfor er alle ekstra driftsmidler på

450 mio. kr. ikke nået at blive anvendt i 2020. På trods

af det sene udmøntningstidspunkt har regionerne nået at

bruge en væsentlig del af driftsmidlerne i 2020. Ser man på

regnskabet for 2020 er det 370 mio. kr. højere i forhold til

regnskab 2019.««

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 1.

Tilsynet har desuden – under henvisning til sundhedsmi-

nisterens monitorering af de særlige pladser på psykiatrisk

afdeling for andet kvartal 2021 – anmodet sundhedsmini-

steren om at redegøre for og kommentere på den lave be-

lægningsprocent i Region Sjælland på de særlige pladser i

psykiatrien på kun 32,5 % i andet kvartal af 2021, særlig i

lyset af ressourceforbruget, som de særlige pladser kræver.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 108: § 71-tilsynets beretning nr. 27 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2021-22

»Indledningsvist skal vi gøre opmærksom på, at der har

været en korrigering i belægningsprocenten i Region Sjæl-

land for 2. kvartal 2021. Dette fremgår tillige af de bilag,

som Sundhedsministeriet har vedlagt. Den rette belægnings-

procent for 2. kvartal 2021 er således 39% og ikke 32,5, som

Sundhedsministeriet skriver i sin henvendelse af 5. januar

2022.

Generelt vil Psykiatrien Region Sjælland henvise til rap-

port fra VIVE »Evaluering af de særlige pladser i psykiatri-

en« som grundlæggende forklaring på udfordringerne med

at få pladserne belagt. Psykiatrien Region Sjælland er enig

i rapportens konklusioner, herunder blandt andet at de nuvæ-

rende rammevilkår udgør en udfordring for at få pladserne

belagt.«

Sundhedsministeren redegjorde desuden for en række lo-

kale årsager, der muligvis havde haft indvirkning på belæg-

ningsprocenten, herunder få anmodninger, midlertidig ned-

lukning af 7 særlige pladser og et påbud fra Styrelsen for

Patientsikkerhed.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 5.

Tilsynet har endvidere anmodet sundhedsministeren om

at kommentere på ventetiderne ved Det Psykiatriske Patient-

klagenævn.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

»Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i nævnet for

sager afgjort i 2022 er pr. ultimo april 37 dage. Nævnet har

i løbet af 2022 afviklet ældre sager med henblik på at ned-

bringe sagsalderen på verserende sager. Den gennemsnitlige

alder for verserende sager er reduceret fra 45 dage til 31

dage fra uge 6 i 2022 til ultimo april 2022. Afvikling af

ældre sager medfører automatisk en højere realiseret sagsbe-

handlingstid.

Det Psykiatriske Patientklagenævn overholder 7-dages-

fristen, der følger af psykiatrilovens § 36, stk. 3, ved klager

over tvangsbehandling, der sædvanligvis er tillagt opsætten-

de virkning efter psykiatrilovens § 32, stk. 3. Omkring en

tredjedel af de klager, som nævnet modtager, er klager over

tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning. Næv-

net kan efter bekendtgørelse om forretningsorden for Det

Psykiatriske Patientklagenævn, § 8, stk. 5, prioritere klager,

der er tillagt opsættende virkning, forud for andre tidligere

indkomne klager.

Øvrige klager har en ikke-absolut frist på 14 dage med

undtagelse af klager over oppegående tvangsfiksering på

Sikringsafdelingen under Region Sjælland. Det Psykiatriske

Patientklagenævn kan i række sager ikke overholde den ik-

ke-absolutte 14-dagesfrist.

Den manglende overholdelse af den ikke-absolutte 14-

dages-frist skal ses i lyset af nævnets stærkt reducerede

adgang til lægefaglige medlemmer, der gennem en længere

periode har været en tiltagende udfordring for nævnet. Det

er Sundhedsministeriet, der har ansvaret for at udpege læ-

gefaglige medlemmer til nævnet efter indstilling fra Læge-

foreningen. Der pågår i disse måneder et arbejde mellem

Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet, Lægeforeningen

og SIND med henblik på at komme problemstillingen til

livs.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 9.

Tilsynet har derudover bedt sundhedsministeren redegøre

for og kommentere, om der i forbindelse med Det Psykia-

triske Patientklagenævns udflytning til Viborg skete prak-

sisændringer i nævnets arbejdsgange, samt hvilken indvirk-

ning sådanne ændringer har haft på patienter og patientvejle-

deres møde med nævnet.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

»Nævnenes Hus overtog Det Psykiatriske Patientklage-

nævn fra Statsforvaltningen ved ressortoverførsel fra Social-

og Indenrigsministeriet til Erhvervsministeriet i medfør af

kongelig resolution af 28. november 2016.

Der skete ikke praksisændringer i nævnets arbejdsgange,

da nævnet blev overført fra Social- og Indenrigsministeriets

ressort til Erhvervsministeriet. Der skete således ikke æn-

dringer i patienter og patientrådgiveres møde med nævnet

ved overførslen i november 2016. Idet Nævnenes Hus var

placeret i Viborg, overgik nævnet dog organisatorisk fra

fem af Statsforvaltningens lokaliteter placeret i København,

Aarhus, Odense, Aalborg og Aabenraa til en hovedafdeling

i Nævnenes Hus i Viborg og en mindre satellitenhed i Kø-

benhavn. I årene forinden overførslen til Erhvervsministeri-

ets ressort havde nævnet ligeledes kontorer i Ringkøbing

og Nykøbing Falster. 1. juli 2019 nedlagde Nævnenes Hus

satellitenheden i København for at sikre den juridiske fag-

lighed og ensartet praksis, hvorefter nævnet siden kun har

været placeret i Viborg.«

Sundhedsministeren svarede desuden:

»1. november 2019 ændrede Nævnenes Hus – efter lø-

bende dialog med Sundhedsministeriet – arbejdsformen i

nævnet. Således overgik fysiske møder på den afdeling,

hvor patienten var eller havde været indlagt, til videomøder

fra Viborg. Ændringen i arbejdsformen i nævnet havde bl.a.

havde afsæt i Sundhedsministeriets vurdering i brev af 20.

september 2017 om, at lovgivningen på området ikke var til

hinder for videomøder. Patienter kan, såfremt de ønsker det,

fortsat frit bede om et fysisk møde.

Ændringen har ikke medført ændringer for patienter og

patientrådgiveres mulighed for fremmøde på afdelingen,

hvor patienten er eller har været indlagt, idet det er en mu-

lighed ved både video og fysiske møder.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 10.

4.3 Bistandsværger og værger efter værgemålsloven

§ 71-tilsynet har ligesom i folketingsåret 2020-21 haft

fokus på bistandsværger og har i den forbindelse også øn-

sket at sammenligne bistandsværgers beføjelser inden for

varetagelse af klienters økonomi med værger efter værge-

målsloven.

§ 71-tilsynet har i forlængelse af møde med landsfor-

eningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

stillet to spørgsmål til justitsministeren for at få afklaret reg-

lerne for bistandsværgers varetagelse af deres klienters øko-

nomi, herunder om bistandsværgerne overholder reglerne

herom. Det bemærkes, at også spørgsmål 9 og 10 er stillet

i forlængelse af mødet med landsforeningen af Patientrådgi-

vere og Bistandsværger i Danmark, men at spørgsmålene er

medtaget i ovenstående afsnit.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 108: § 71-tilsynets beretning nr. 27 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2021-22

På tilsynets spørgsmål til justitsministeren om reglerne

for, i hvilket omfang bistandsværger må administrere deres

klienters økonomi, og hvilke krav der gælder til dokumen-

tation for økonomiske dispositioner foretaget af en bistands-

værge, svarede justitsministeren bl.a.:

»Bistandsværgens opgaver og beføjelser er nærmere be-

skrevet i bistandsværgebekendtgørelsens kapitel 3. Ifølge

bistandsværgebekendtgørelsens § 8, stk. 2, skal bistandsvær-

gen rådgive og vejlede den sigtede, tiltalte eller dømte om

klageadgang samt om muligheden for at søge en idømt

foranstaltning ændret eller ophævet. Bistandsværgen skal

desuden hjælpe den dømte med at udforme eventuelle klage-

skrivelser og anmodninger om ændring eller ophævelse af

foranstaltningen samt yde bistand ved behandling af disse

sager.

Bistandsværgens opgaver består således først og frem-

mest i at skulle vejlede og rådgive den sigtede, tiltalte eller

dømte, samt at varetage den centrale forpligtelse til at dra-

ge omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke

udstrækkes længere end nødvendigt.

Hverken straffelovens § 71 eller bistandsværgebekendt-

gørelsen giver derimod bistandsværger kompetence til at

administrere den sigtedes, tiltaltes eller dømtes økonomi.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 8.

På tilsynets spørgsmål til justitsministeren om, hvorvidt

ministeren i forlængelse af svar på ovennævnte spørgsmål

8 ville redegøre for, om ministeren er bekendt med, at bi-

standsværger administrerer deres klienters økonomi i strid

med reglerne herom, svarede justitsministeren bl.a.:

»»Rigspolitiet skal henvise til Justitsministeriets besva-

relse af 25. februar 2022 af spørgsmål nr. 8 (Alm. del) fra

Folketingets Tilsyn i henhold til grundlovens § 71, hvoraf

det fremgår, at hverken straffelovens § 71 eller bistandsvær-

gebekendtgørelsen giver bistandsværger kompetence til at

administrere den sigtedes, tiltaltes eller dømtes økonomi.

Rigspolitiet er ikke umiddelbart bekendt med sager, hvor

bistandsværger administrerer deres klienters økonomi i strid

med reglerne herom.

Da hverken straffelovens § 71 eller bistandsværgebe-

kendtgørelsen som nævnt giver bistandsværger kompetence

til at administrere den sigtedes, tiltaltes eller dømtes økono-

mi, har Rigspolitiet ikke fundet anledning til at høre politi-

kredsene herom.«

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at mi-

nisteriet umiddelbart heller ikke er bekendt med sådanne

sager.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 11.

Ydermere bad tilsynet justitsministeren redegøre for reg-

lerne om, i hvilket omfang værger efter værgemålsloven må

administrere økonomien for den, der er under værgemål,

hvilke krav der gælder til dokumentation for økonomiske

dispositioner foretaget af en værge, og om ministeren er

bekendt med, at værger administrerer økonomien i uover-

ensstemmelse med reglerne herom?

Justitsministeren svarede:

»Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-

målet indhentet en udtalelse fra Familieretshuset, hvortil jeg

kan henholde mig:

»En økonomisk værge handler inden for værgemålets

omfang på vegne af den, der er under økonomisk værge-

mål. Værgen skal varetage interesserne for den værgede,

herunder sørge for at en evt. formue bevares og giver et

rimeligt udbytte og at indtægterne anvendes til gavn for den

pågældende.

Såfremt værgemålet omfatter en formue på 75.000 kr.

eller derover, skal hele formuen bestyres i en godkendt for-

valtningsafdeling. Forbrug af formue omfattet af et værge-

mål kræver Familieretshusets godkendelse uanset formuens

størrelse.

Modtager værgen indtægter på vegne af den værgede,

skal værgen føre et indtægtsregnskab over sin administra-

tion af disse indtægter. Indtægtsregnskabet skal indeholde

oplysninger om indtægter og udgifter og oplysninger om

indeståendet på indtægtskontoen.

Indtægtsregnskabet skal indsendes til den godkendte for-

valtningsafdeling, der bestyrer formuen. Bestyres der ikke

midler i en godkendt forvaltningsafdeling, skal indtægts-

regnskabet indsendes til Familieretshuset.

Forvaltningsafdelingen eller Familieretshuset reviderer

de indtægtsregnskaber, som værgen indsender.

Formue, der bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling,

skal værgen ikke føre regnskab over. Kontrollen med disse

midler sker ved, at forvaltningsafdelingen ikke kan udbetale

fra formuen uden Familieretshusets godkendelse, jf. oven-

for. Et evt. tilladt formueforbrug medtages endvidere i ind-

tægtsregnskabet.

Forvalter værgen formue, der ikke skal bestyres i en

godkendt forvaltningsafdeling, skal værgen føre et regnskab

over denne del af formuen.

Formueregnskabet skal kun indsendes, såfremt den for-

mue værgen forvalter, er på 75.000 kr. eller derover. I prak-

sis kan det f.eks. være tilfældet, hvis værgen forvalter en

formue i form af en udlejningsejendom. Formueregnskabet

skal i givet fald indsendes til revision i den godkendte for-

valtningsafdeling, der bestyrer den øvrige formue. Bestyres

der ikke formue i en godkendt forvaltningsafdeling, indsen-

des formueregnskabet til revision i Familieretshuset.

Revision af formue på under 75.000 kr., der forvaltes af

værgen, sker i praksis i forbindelse med revision af værgens

indtægtsregnskab, idet Familieretshuset der kan konstatere,

hvorvidt der er sket forbrug af formuen, som ikke forinden

er godkendt.

Såfremt værgen i overensstemmelse med reglerne undla-

der at indsende ovenstående regnskaber til revision, eller

der konstateres uregelmæssigheder ved anvendelsen af vær-

gedes indtægt eller formue, kan Familieretshuset meddele

værgen et pålæg (herunder om evt. tilbagebetaling af midler)

eller fratage værgen beskikkelsen som værge, hvis denne

har misbrugt sin stilling eller i øvrigt vist sig uegnet til

hvervet.««

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 12.

4.4 Kost på døgninstitutioner for børn og unge

Tilsynet har i forbindelse med tilsynsbesøg på døgnin-

stitutioner for anbragte børn og unge bl.a. haft fokus på

kost. Tilsynet stillede i den forbindelse spørgsmål til social-

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 108: § 71-tilsynets beretning nr. 27 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2021-22

og ældreministeren og bad denne redegøre for, hvordan man

på døgninstitutioner sikrer, at de anbragte børn/unge får et

sundt og godt forhold til mad og motion og ikke udvikler

spiseforstyrrelser, herunder i lyset af at nogle af de anbragte

får medicin, der øger risikoen for vægtøgning.

Social- og ældreministeren svarede bl.a.:

»Vi overtager som samfund ansvaret, når børn og unge

anbringes uden for hjemmet. Derfor er det vigtigt, at vi

har et helhedsblik på børnene og de unges behov, trivsel

og udvikling. De lovgivningsmæssige rammer herfor findes

bl.a. i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, der

fastslår, at ansvaret for at varetage den daglige omsorg for et

barn eller en ung overgår fra forældrene til plejefamilierne

og personalet på anbringelsesstederne, når et barn eller ung

anbringes uden for hjemmet.

Nogle af de elementer, som ansvaret for varetagelsen af

den daglige omsorg over for børn og unge indebærer, er bl.a.

at sikre, at barnets eller den unges følelsesmæssige, sund-

hedsmæssige og hygiejnemæssige behov tilgodeses. Heri

ligger naturligvis et fokus på barnet eller den unges kost og

motion.

Ansvaret indebærer bl.a., at plejefamilierne og personalet

som led i varetagelsen af denne omsorg kan foretage nød-

vendige indgreb i barnets eller den unges selvbestemmelses-

ret for at sikre barnets eller den unges interesser, herunder at

sikre, at barnets eller den unges fysiske og psykiske behov

opfyldes.

Derudover kan det nævnes, at socialtilsynet også i deres

godkendelse og driftsorienterede tilsyn med sociale tilbud

har fokus på, om det enkelte tilbud understøtter borgernes

fysiske og mentale sundhed og trivsel, herunder at tilbuddets

viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel

modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i

forhold til kost, motion, rygning samt uhensigtsmæssig brug

af rusmidler.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 13.

5. Tilsynsbesøg i folketingsåret 2021-22

§ 71-tilsynet tager i løbet af et folketingsår på både uan-

meldte og anmeldte tilsynsbesøg på forskellige psykiatriske

afdelinger og institutioner, hvor personer er anbragt ved

tvang.

Efterfølgende skriver tilsynet en faktuel rapport og stiller

en række opfølgende spørgsmål til den pågældende institu-

tion eller afdeling (eventuelt til driftsherren). Når disse er

besvaret, skriver § 71-tilsynet en endelig rapport, hvor tilsy-

net giver sin vurdering af konkrete forhold på afdelingen.

De endelige tilsynsrapporter er offentligt tilgængelige på

folketingets hjemmeside.

5.1 Jacob Michaelsens Minde (uanmeldt)

Den 1. oktober 2021 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt

tilsynsbesøg på Jacob Michaelsens Minde, som er en døgn-

institution for børn og unge. I den endelige rapport udtalte

tilsynet bl.a.:

»Tilsynet bemærker, at stedet fremstod hjemligt, rent og

pænt i dets indretning, men at stedet gennemgik en omfat-

tende renovering, hvilket gav nogle udfordringer for driften.

Tilsynet fandt det positivt, at børn- og unge på institutio-

nen var blevet inddraget i renoveringsprocessen, således at

processen blev så skånsom som muligt for stedets beboere.

Tilsynet fandt det uheldigt, at personalet indledningsvist

udviste modvilje mod tilsynets besøg.

Tilsynet bemærker endvidere, at Jacob Michaelsens Min-

de ikke havde en husorden, hvilket tilsynet dog ikke opfatter

som problematisk, hvis opholdets rammer i øvrigt er kom-

munikeret klart til stedets beboere, og vedtaget ved tilstræk-

kelig involvering af beboerne selv. Det var tilsynets opfattel-

se, at dette var tilfældet på Jacob Michaelsens Minde.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 44.

5.2 Døgninsitutionen Nexus (anmeldt)

Den 1. oktober 2021 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt

tilsynsbesøg på døgninstitutionen Nexus. I den endelige rap-

port udtalte tilsynet bl.a.:

»Tilsynet finder det positivt, at stedet havde gode facilite-

ter for børnene/de unge til at udfolde sig, kreativt såvel som

fysisk, og at Nexus gør en stor indsats for at få de unge i

beskæftigelse.

Tilsynet finder det desuden uheldigt, at der på tidspunktet

for tilsynets besøg fremstod uklart, hvor institutionen endte

og skoven begyndte, og at det derfor også var svært for de

unge på Nexus at danne sig et overblik over, hvornår de

havde forladt institutionen.

Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at Nexus i sin

begrundelse for, hvorfor man ikke havde igangsat et arbejde

med at indhegne grunden henviste til, at en sådan proces er

besværlig.

Tilsynet finder det ydermere særdeles beklagelig, at den

delvist lukkede plads fremstod særdeles nedslidt.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 71.

5.3 Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital, Intensivt

Sengeafsnit 6 (uanmeldt)

Den 25. februar 2022 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt

tilsynsbesøg hos Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital,

Intensivt Sengeafsnit 6. I den endelige rapport udtalte tilsy-

net bl.a.:

»Tilsynet finder det positivt, at stedet havde faciliteter for

patienterne til at udfolde sig, kreativt såvel som fysisk. Til-

synet finder det beklageligt, at der ikke er struktureret akti-

viteter for patienterne – f.eks. gennem et ugeskema, men

noterer sig svaret til tilsynet om, at afdelingen, efter tids-

punktet for tilsynets besøg, har ansat aktivitetsmedarbejdere,

der skal skærpe fokus herpå. Tilsynet finder det desuden

beklageligt, at faciliteterne fremstod nedslidte i det omfang,

som det var tilfældet på tidspunktet for tilsynets besøg, men

noterer sig, at afdelingen står over for at skulle flytte i nye

rammer, der er både mere indbydende og moderne.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 70.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 108: § 71-tilsynets beretning nr. 27 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2021-22

5.4 Den sikrede døgninstitution Grenen (anmeldt)

Den 1. april 2022 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsyns-

besøg på den sikrede døgninstitution Grenen. I den endelige

rapport udtalte tilsynet bl.a.:

»Tilsynet finder det beklageligt, at forholdene på afdeling

Syd fremstod slidte og kolde, men finder det omvendt sær-

deles positivt, at afdeling Nord er renoveret således, at det

har de anbragte børn og unges trivsel for øje. Tilsynet note-

rer sig desuden, at afdeling Syd står over for en lignende

renovering.

Tilsynet finder det endvidere særdeles positivt, at der er

mange muligheder for fysisk og kreativ udfoldelse for de

unge, og at de unge inddrages i planlægning af aktiviteter

mv.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 98.

5.5 Den sikrede døgninstitution Kompasset (anmeldt)

Den 25. februar 2022 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt

tilsynsbesøg på den sikrede døgninstitution Kompasset. I

den endelige rapport udtalte tilsynet bl.a.:

»Tilsynet finder det særdeles positivt, at de fysiske ram-

mer på Kompasset er indrettet til de unges behov, at de

fremstod rene og pæne og med mange muligheder for aktiv

og kreativ udfoldelse.

Tilsynet finder det desuden særdeles positivt, at Kompas-

set har fokus på inddragelse af de unge i daglige aktivite-

ter, samt at institutionen har fokus på unges tværgående

problemstillinger i tilrettelæggelsen af den enkelte unges

ophold på Kompasset.

Tilsynet finder det uheldigt, hvis nogle unge opfatter in-

stitutionens forsøg på at hjælpe de unge med at kontrollere

madindtag som en nægtelse af flere portioner, men noterer

sig, at institutionen har fokus på at komme denne oplevelse

til livs.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 97.

5.6 Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Sengeafsnit

1 for Skolebørn og Sengeafsnit 2 for Unge (anmeldt)

Den 1. april 2022 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsyns-

besøg hos Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, Senge-

afsnit 1 for skolebørn og Sengeafsnit 2 for unge. I den

endelige rapport udtalte tilsynet bl.a.:

»Tilsynet finder det uheldigt, at udsmykningen og de fy-

siske forhold på afsnit S1 forekommer sterile og kun i ringe

grad er indrettet på en måde, der bærer præg af, at det er et

sted, hvor børn opholder sig.

Tilsynet finder det positivt, at og at personalet beskriver

børnene/de unges kost som god og varieret og dialogen med

køkkenet herom som god, og at de fysiske rammer fremstod

rene og pæne.

Tilsynet noterer sig desuden, at flere børn var taget på

weekendorlov eller var på vej hertil på tidspunktet for til-

synets besøg. Tilsynet bemærker dog i den forbindelse, at

hospitalet oplyser, at 8 ud af 11 børn befandt sig på afsnit

S1 og at alle ni indlagte befandt sig S2 på tidspunktet for

tilsynets besøg, men at tilsynet kun så en enkelt indlagt, og

at afsnittene ikke bar præg af, at der var børn/unge til stede

på afsnittene, og at disse børn/unge stod over for, at skulle

tilbringe deres weekend på afsnittene. Sidstnævnte finder

tilsynet uheldigt.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 99.

5.7 Den sikrede døgninstitution Sønderbro (anmeldt)

Den 22. april 2022 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt til-

synsbesøg på den sikrede døgninstitution Sønderbro. I den

endelige rapport udtalte tilsynet bl.a.:

»Tilsynet finder det særdeles problematisk, at der hers-

ker forvirring omkring den såkaldte værelsestid på instituti-

onen. Det er helt afgørende for de unge, at de ved, hvilke

regler der gælder, herunder hvornår de kan sige fra, hvis de

ikke ønsker at opholde sig på værelset i den angivne tid,

hvor der er vagtskifte.

Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at forholdene

på Sønderbro fremstår kolde og kliniske, men finder det dog

positivt, at der er igangsat en renovering af institutionen.

Endelig finder tilsynet det positivt, at der er mange mu-

ligheder for fysisk og kreativ udfoldelse på institutionen,

og at de unge inddrages i planlægningen af aktiviteter m.v.

Det er endvidere positivt, at der tages udgangspunkt i den

enkelte unge i forhold til tilrettelæggelsen af den daglige

undervisning på stedet.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del –

bilag 100.

6. Møder

6.1 Virtuelt møde med Folketingets Ombudsmand

§ 71-tilsynet holdt et virtuelt møde med Folketingets

Ombudsmand den 11. januar 2022. På mødet fik tilsynet og

Ombudsmanden lejlighed til at diskutere samarbejdet mel-

lem ombudsmandsinstitutionen og § 71-tilsynet, herunder

om forskellene og overlap mellem de to tilsyns kompetence

og virke. Ombudsmanden og Ombudsmandens ansatte ori-

enterede bl.a. om, hvordan Ombudsmandens tilsynsbesøg og

fokusområder i 2021 var forløbet, og om fokusområderne

for 2022. Tilsynet og Ombudsmanden drøftede endvidere

emner af fælles interesse.

6.2 Virtuelt møde med Landsforeningen af

Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark, LPD

Den 5. april 2022 holdt § 71-tilsynet et virtuelt møde

med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsvær-

ger i Danmark. På mødet blev konkrete problemstillinger

og sager drøftet, herunder patientklagenævnets virke og bi-

standsværgers adgang til at administrere deres klienters øko-

nomi. Derudover gav mødet anledning til en række spørgs-

mål til både sundhedsministeren og justitsministeren.

7. Samråd

§ 71-tilsynet har ikke afholdt samråd i folketingsåret

2021-22.

§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 108: § 71-tilsynets beretning nr. 27 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2021-22

8. Oplysning om tilsynets arbejde

Tilsynet har en folder, som orienterer om tilsynets kom-

petence og arbejde. Målet er, at folderen skal medvirke til at

oplyse om fokus på forholdene for administrativt frihedsbe-

røvede personer og dermed være med til at skabe opmærk-

somhed om, at administrativt frihedsberøvede personer, hvor

end de befinder sig, skal tilbydes rimelige forhold.

Folderen udleveres efter anmodning og i forbindelse med

tilsynsbesøg.

Folderen og orientering om tilsynets arbejde kan også

findes på § 71-tilsynets hjemmeside under www.ft.dk.

Julie Skovsby (S), formand, Camilla Fabricius (S), Trine

Torp (SF), Christina Thorholm (RV), Pernille Skipper (EL),

Jane Heitmann (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Stén

Knuth (V) og Liselott Blixt (UFG), næstformand