Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. december 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Aktstykke nr. 142) af
15. december 2021 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF)
Spørgsmål
Betyder det forhold at mange af Forsvarsministeriets institutioner har
udgiftsbaserede bevillinger, og derfor i de fleste tilfælde ikke har optaget
feriepengeforpligtelser for indefrysningsperioden 2019-20, at disse institutioner
har haft rådighed over disse penge
–
op til knap 1 mia. kr. i alt
–
til andre formål i
finansårene 2019 og 2020 eller er der sket en tilbageførsel af et tilsvarende beløb
til statskassen?
Svar
Forsvarsministeriet har ikke i perioden 2019-20 haft rådighed over ekstra bevilling
som følge af overgangen til den nye ferieordning og indefrysning af feriepenge
vedrørende perioden 1. september 2019 - 31. august 2020. Der er heller ikke ble-
vet tilbageført midler til statskassen som følge heraf.
De omkostningsbaserede institutioner i staten afholder udgifter til feriepenge i
takt med at medarbejderne optjener ferie, mens de udgiftsbaserede afholder udgif-
ter i takt med at medarbejderne afholder ferie.
I indefrysningsperioden 2019-20 afholdt de omkostningsbaserede institutioner ud-
gifter til den ferie som medarbejderne optjente i perioden, mens de udgiftsbase-
rede institutioner afholdt udgifter til den ferie, som medarbejderne afholdte.
De omkostningsbaserede og de udgiftsbaserede institutioner havde derfor udgifter
i samme omfang i indefrysningsperioden. Ved udløbet af perioden var det imidler-
tid kun de omkostningsbaserede institutioner, der på regnskabet havde hensat
midler til udbetaling af feriepengeforpligtelsen for indefrysningsperioden.
Efter overgangen til den nye ferieordning pr. 1. september 2020 har anvendelse af
hhv. omkostningsbaserede og udgiftsbaserede principper ikke betydning for ud-
gifter til feriepenge, idet ferie nu optjenes og afholdes løbende.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K