Finansudvalget 2021-22
Aktstk. 14
Offentligt
2480314_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. november 2021
J nr.
2021 - 2669
Finansudvalget har i brev af 13. oktober 2021 stillet mig følgende spørgsmål om
Aktstk. 14, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet har opsættende virkning.
Spørgsmål 1
Hvornår er det gået op for regeringen, at Nordic Sugar ikke kunne leve op til IE-
direktivet uden denne foreslåede overgangsløsning?
Svar
Nordic Sugar i Nakskov har hidtil anvendt kul og heavy fuel olie. Disse brænds-
ler udleder et stort niveau af svovl-, NOx- og støvpartikler, hvilket fremover ikke
lever op til luftforureningskravene i EU-direktivet for industrielle emissioner (IE-
direktivet). Nordic Sugars fabrik i Nakskov har fået dispensation til at anvende
kul og olie i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2023, eller indtil fyringsan-
lægget har haft 17.500 driftstimer inden for perioden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet orienterede mig i juni 2020 om Nordic
Sugars mulige overgangsløsninger for fremadrettet at kunne overholde IE-direk-
tivet efter udløbet af dispensationen. Regeringens grønne udvalg fik i september
2020 forelagt sag om den kommende gasledning, herunder relationen til Nordic
Sugars fremadrettede efterlevelse af IE-direktivets luftforureningskrav.
Flere løsninger, herunder konvertering til gasolie, kan medvirke til, at Nordic
Sugars fabrik i Nakskov kan leve op til luftforureningskravene i IE-direktivet.
Den kommende gasledning til Lolland-Falster skal sikre CO
2
-reduktioner, gro-
bund for fremtidig grøn beskæftigelse og fastholde nuværende lokale arbejds-
pladser. Gasledningen vil bidrage til at sikre fortsat beskæftigelse på Nordic
Sugars fabrikker i Nykøbing F. og Nakskov og vil bidrage til at reducere CO
2
-ud-
ledninger samt mærkbar reduktion i luftforureningen. Ud over Nordic Sugar har
flere andre produktionsvirksomheder tilkendegivet, at de agter at blive koblet på
gasledningen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1