Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
1. december 2021
2021-3782
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 26. november 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende aktstykke om fordyrelse af Favrholm
Station, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for de fordyrelser og afledte omkostninger,
der fortsat påløber Favrholm Station jf. aktstykket?
Svar:
Det er lagt til grund, at der spørges ind til de forhold, der nævnes
under afsnittet vedr. risici og usikkerheder i aktstykket. Her frem-
går nedenstående fire primære risici for overholdelsen af projektets
økonomi og tidsplan. Der er i det opdaterede budget afsat ca. 9
mio. kr. til at imødekomme de fire primære risici, og Banedanmark
vurderer, at dette er tilstrækkeligt til at gennemføre projektet.
Projektet har hovedudførelse i 2022, hvor der udføres flere store
baneprojekter, hvorfor projektets økonomi kan blive påvirket af få
bydere og højere priser. Hvorvidt denne risiko materialiserer sig,
vil i vid udstrækning blive afklaret i forbindelse med gennemgan-
gen af de indkomne tilbud fra byderne frem mod kontraktindgåel-
sen for stationsentreprisen i januar 2022.
Projektets kompleksitetsgrad kan medføre behov for større koordi-
nering og flere omkostninger, bl.a. som følge af, at flere forskellige
entreprenører skal udføre arbejder samtidig. For at mitigere denne
risiko har Banedanmark og Lokaltog indgået aftale om et fælles en-
treprenørudbud for at sikre, at der entreres med den samme entre-
prenør, men med to kontrakter. Herved bliver koordineringen mel-
lem baneprojekterne mindre, og det undgås, at to baneentreprenø-
rer står i vejen for hinanden.