Statens It-råd
Landgreven 4
1017 København K
Arbejdstilsynet
Økonomi og styring
Landskronagade 33
2100 København Ø
T 70 12 12 88
Arbejdstilsynets svar på anbefalingsbrev fra statens It-råd
www.at.dk
CVR nr. 21481815
[Forsendelsesdato]
Sag
20225000118
Ansvarlig:
[Ansvarlig Not Offshore]
Side 1/3
Kære Statens It-råd
Tak for et godt dialogmøde d. 23. maj 2022 i forbindelse med risikovurderingen af
moderniseringen af Arbejdstilsynets it-systemlandskab. Og tak for de gode, konkrete
anbefalinger til moderniseringsprojektet. Arbejdstilsynet har indarbejdet
anbefalingerne i projektet med henblik på at sikre bedre forudsætninger for at lykkes
med projektet.
Efter risikovurderingen har AT modtaget Klagenævnet for Udbuds kendelse i
klagesagen om Arbejdstilsynets udbud. Klager fik medhold i visse punkter i sagen, og
det er derfor nødvendigt at gennemføre et nyt udbud. Dette betyder, at transitionen
tidligst kan gennemføres ultimo 2022, at væsentlige dele af it-udviklingen i projektet
først kan komme i gang primo 2023, og at projektet dermed afsluttes senere end
oprindeligt planlagt.
På baggrund af It-rådets anbefalinger har Arbejdstilsynet været i dialog med
Beskæftigelsesministeriets departement om Arbejdstilsynets konsulentramme i 2023
og 2024. Departementet har tilkendegivet, at de bakker op om
moderniseringsprojektet, og Arbejdstilsynet har en forventning om, at der vil blive
givet tilsagn om en konsulentramme, der er tilstrækkelig til at gennemføre projektet.
Arbejdstilsynet ønsker fortsat, at it-moderniseringsprojektet overgår til
gennemførelsesfasen 1. oktober 2022. Tiden frem mod ny leverandøraftale vil blive
brugt på andre udviklingsaktiviteter i projektet. Det er således planen at fremrykke
opgaver, der kan udvikles af interne ressourcer og den eksterne leverandør cBrain,
særligt med
vægt på spor 4 i projektet, som handler om modernisering af AT’s ESDH
system.
Anbefalingerne og ændringerne til tidsplanen medfører, at Arbejdstilsynet allerede nu
genbesøger moderniseringsprojektet mhp. at identificere kritisk vej til udfasning af
ATIS Classic, herunder tidsplan, økonomi og tilrettelæggelse. Dette uddybes i
nedenstående.
1. It-rådet anbefaler, at Arbejdstilsynet udarbejder en mere detaljeret kortlægning
af den kritiske vej til nedlukningen af ATIS Classic og tilhørende legacy-systemer,
samt sikrer, at der efter overgang til det nye systemlandskab er ressourcer til at
foretage de vigtigste forbedringer til de centrale forretningsprocesser.