22. december 2020
Kriminalforsorgen
Att.: Områdedirektør Anne Erlandsen og centerdirektør Stine Hegelund Bertelsen
Side5af
Anbefalinger til NyX projektet
Kære Anne Erlandsen og Stine Hegelund Bertelsen
It-rådet takker for et godt dialogmøde d. 17. december 2020 om Kriminalforsorgens
NyX projekt.
Projektet vurderes at have normal
risiko
. Projektet anbefales ikke et
eksternt review. Dog påpeger It-rådet, at vurderingen, jf. rådets anbefalinger neden-
for, er afhængig af, at den fremtidige driftsorganisation, som skal overtage den ny
it-løsning, hurtigt afklares og etablering heraf påbegyndes.
Kriminalforsorgens nuværende system ”Klientsystemet”, der it-understøtter sags-
behandlingen relateret til personer sigtet eller dømt for en lovovertrædelse, er et
system, der blev taget i brug i 2001. Systemet, som baserer sig på forældet arkitektur
og er bekosteligt at implementere selv mindre ændringer i, er forsøgt moderniseret
ad flere omgange gennem de seneste 10 år. I 2017 fik Kriminalforsorgen risikovur-
deret projektet OMS (Offender Management System), hvor planen var at anskaffe
et standardsystem til at understøtte sagsbehandlingen. Efter yderligere analyser og
primært med baggrund i, at der ikke fandtes succesfulde europæiske erfaringer med
at implementere standardsystemer, som primært er udviklet i nordamerikansk regi,
valgte Kriminalforsorgen i 2019 at stoppe dette projekt.
Formålet med det nu etablerede
NyX projekt
er at skabe grundlaget for den videre
digitalisering af klientområdet og dermed sikre grundlaget for hurtigere og bedre it-
understøttelse af ny lovgivning og ønsker fra forretningen. Samtidig skal projektet
sikre udfasning af ”Klientsystemet”. Det skal opnås ved at etablere en ny teknisk
platform og flytte funktionalitet hertil, samtidig med, at der bygges en klientorien-
teret datamodel og sikres mere strukturerede data. Det har været overvejet at etab-
lere et program, der også indeholdt egentlig forretningsudvikling og nye digitalise-
ringsinitiativer på klientsagsområdet. Pga. den ressourcemæssige situation i Krimi-
nalforsorgen og for at fastholde fokus på udfasningen af ”Klientsystemet” er det
nu besluttet, at der i
NyX projektet
alene fokuseres på ny it-understøttelse af eksiste-
rende funktionalitetsområder. It-rådet finder denne prioritering hensigtsmæssig og
fornuftig og finder det samtidig positivt, at der planlægges med at gennemføre et
arkitekturreview i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen.
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk