Finansudvalget 2021-22
Aktstk. 125
Offentligt
2503770_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021-8502
Doknr.
498028
Dato
16-12-2021
Folketingets Finansudvalg har d. 14. december 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 vedr. aktstykke nr. 125 til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren oplyse alternative muligheder for tilførsel af midler til
Ankestyrel-
sen, som ligger ud over det foreslåede?”
Svar:
De midler, der foreslås omprioriteret til Ankestyrelsen, er uforbrugte midler fra
en ansøgningspulje, der ikke er udmøntet fuldt ud på trods af, at ansøgnings-
puljen blev genudmøntet. Der er afsat midler i 2021 og midlerne skal derfor an-
vendes i 2021. Hvis de ikke anvendes, vil de som udgangspunkt bortfalde ved
årets udgang - med mindre de kan omprioriteres. Henset til hvor vi er på året,
vil de ikke kunne komme andre nye initiativer til gavn. Med aktstykket har vi
muligheden for at tilvejebringe hjemmel til at midlerne kan genanvendes i 2021
til gavn for Ankestyrelsen.
Der kan godt være mindre beløb af uforbrugte midler andre steder på Social-
og Ældreministeriets paragraf i 2021. Da mødet i Finansudvalget er den 16. de-
cember (med ekstraordinært møde 17. december), er det ikke praktisk muligt at
nå at pege på andre finansieringsmuligheder.
Det bemærkes afslutningsvist, at Ankestyrelsen behandler borgernes klagesa-
ger vedr. indsatser efter serviceloven målrettet såvel ældre som borgere med
handicap og andre sociale behov.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1