L 95 Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler.

(Permanentgørelse af forsøg med prøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud).

Af: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-11-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 15-12-2021
Betænkning afgivet 02-03-2022
2. behandlet/direkte til 3. behandling 15-03-2022
3. behandlet, vedtaget 22-03-2022
Ministerområde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Resumé:
Formålet med forslaget er at give efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, mulighed for at tilbyde deres elever alene at aflægge prøve i dansk og matematik. Der har eksisteret en forsøgsordning siden 2015, som med forslaget gøres permanent.

Forslaget skal sikre, at så mange som muligt får en smidig adgang til erhvervsuddannelserne.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. april 2022.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, LA, FG, Bent Bøgsted (UFG), Karina Adsbøl (UFG) og Marie Krarup (UFG)), imod stemte 2 (NB), hverken for eller imod stemte 0.